BUCHHOLTZ
Fredag 28. juni 2013 POLITIKEN 5 Kultur 3 Rygtet om dialektens død er overdrevet Twitterbesked BUCHHOLTZ Rygtet om dialektens Prisopgave 2014 Rygtet om dialektens død er overdrevet død er overdrevet Politiken 28/6 2013 TIRSDAG Steve Martin, skuespiller: Twitter 03.26: ”Nå, så fik jeg endelig læst Internettet” Sønderjyderne taler lige 6 så meget dialekt som i 1980’erne, viser ny forskning. Mantraet er ellers, at dialekter er ved Sønderjyderne taler lige Sønderjyderne taler lige at uddø, men folk, der er så meget dialekt som såstolte meget sombevarer afdialekt deres egn, 1980’erne, viser ny iidet 1980’erne, viser ny sproglige særpræg. forskning.Mantraet Mantraeterer forskning. ellers, at dialekter erved ved SPROG ellers, at dialekter er atuddø, uddø,men menfolk, folk,der dererer at stolteårevis afderes deres egn,bevarer bevarer stolte af egn, har sprogforskerne advaret om, at dialekterne var ved at uddø i det sproglige særpræg. det sproglige særpræg. I Danmark. Det gælder bare ikke i Sønderjylland, hvor der bliver talt lige så meSPROG get dialekt, som der gjorde for 25 år siden. SPROG I Sønderjylland er dialekten stadig en aktiv del af hverdagen og årevis har sprogforskerne advaret af sprogsamfundet, årevis har sprogforskerne advaret om, om, at dialekterne var ved at uddø i mens eksempelvis at dialekterne var vedden at uddø i Dan- i Danmark. Det gælder bare ikke i SønVestjylland Østjylmark. Det gælder bare ikke og i Sønderderjylland, hvor der bliver talt lige så melandtalt er stærkt påmeget retur. jylland, hvor der bliver lige så get dialekt, som der gjorde for 25 år siden. LOTTE som der gjorde Enfor af 25 årsagerne er,Iat dialekt, år siden. ISønderjylland Sønderjyllandererdialekten dialekten stadig en en akTHORSEN man i Sønderjylland stadig ak-er tiv del afafsin hverdagen stolt dialekt og og tiv delaf hverdagen af afsin sprogsamfundet, forbinder den med identitet, mens og sprogsamfundet, mens den eksempelvis i vestjyderne har mens oplevet situationer, hvor den eksempelvis Vestjylland og Østjyldet var pinligt atitale dialekt, og Vestjylland ogderfor Østjyl-ikland er stærkt på ke giver den videre til deres børn. land er stærkt på retur. retur. LOTTE En årsagerne er,er, at Det viser en ny ph.d. om dialekter, som En afaf årsagerne THORSEN man i Sønderjylland er sprogforsker Malene Monka fra Købenat man i Sønderjylland stolt af sin dialekt og havns Universitet netop har forsvaret. er stolt af sin dialekt forbinder den identitet, mens Hun har interviewet mennesker og forbinder denmed med sin sin identitet,i Tinglev mens vestjyderne har oplevet situationer, hvor i Sønderjylland, i Vinderup i Vestjylland vestjyderne har oplevet situationer, hvor det pinligt atattale derfor ikog var i Odder i Østjylland, somoghendes fordet var pinligt taledialekt, dialekt, og derfor ke giver den videre til deres børn. skerkolleger ogsåtil har i ikke giver den videre deres interviewet børn. Det ny om dialekter, som 1970’erne og Og når hunsom samDet viser viser en en 1980’erne. ny ph.d. ph.d. om dialekter, sprogforsker Malene Monka Monka fra fradeKøbenKøbenmenligner sprogforandringen tre stesprogforsker Malene havns Universitet netop har forsvaret. der, erUniversitet dialekten langt bedre i Sønhavns netop harbevaret forsvaret. Hun harinterviewet interviewet mennesker i Tinglev derjylland end i Vestog Østjylland. Hun har mennesker i Tinglev i i Sønderjylland, i Vinderup i Vestjylland »Sønderjylland har været under og tysk Sønderjylland, i Vinderup i Vestjylland i og i Odder i Østjylland, som hendes forstyre så dels har sproget været Odder i1864-1920, Østjylland, som hendes forskerkolskerkolleger har i interviewet skærmet modogså københavnsk indflydelse leger også har interviewet 1970’erne ogi i 1970’erne og 1980’erne. Og når hun samde år, dels Og har man ydre fjende at 1980’erne. når haft hun en sammenligner menligner sprogforandringen ste-at definere sig i forhold Det de betyder, sprogforandringen de tretil. steder, ertre dialeder, langt bedre bevaret Sønderer erdialekten en bedre stolthed forbundet med idet at kten langt bevaret i Sønderjylland derjylland Vest-og Østjylland. end i Vest-end og iØstjylland. »Sønderjylland har været været under under tysk tysk »Sønderjylland har styre 1864-1920, så dels har sproget været styre 1864-1920, så dels har sproget været skærmetmod mod københavnsk københavnskindflydelse indflydelseii skærmet deår, år, dels dels har har man man haft haften en ydre ydrefjende fjendeat at de definere sig i forhold til. Det betyder, at definere sig i forhold til. Det betyder, at der der er en stolthed forbundet med det at er en stolthed forbundet med det at være sønderjysk. Hvis en dialekt skal overleve, skal den ikke kun bruges i familien, men også i samfundet«, siger Malene Monka. Sønderjyderne kalder selv deres sprog Foto fra palæstinensisk for sønderjysk og skifter gerne mellem flygtningelejr udløser sønderjysk og standarddansk, alt efter II være sønderjysk. Hvis en dialekt skal overleve, skal den ikke kun bruges i familien, men også i samfundet«, siger Malene Monka. Sønderjyderne kalder selv deres sprog for sønderjysk og skifter gerne mellem sønderjysk og standarddansk, alt efter være sønderjysk. HvisIen dialekt skal overhvem de i i Vestjylhvem de taler taler med. med. I Vinderup Vinderup Vestjylleve, denman ikkesin kun bruges i bondsk familien, land kalder man sindialekt dialekt bondsk landskal kalder forfor elmen ogsåog samfundet«, Malene eller jysk, ogiher her er dialekten dialektensiger blevet fortynler jysk, er blevet fortynMonka. det det ganske ganske betragteligt betragteligt ii de de seneste seneste årtier. årtier. Sønderjyderne kalder selv »De kobler koblerdialekten dialekten et sprog større »De til til etderes større geofor sønderjysk og skifter gerne mellem geografisk område eller til en socialklasse, grafisk område eller til en socialklasse, sønderjysk og standarddansk, altog men den kalmen de de knytter knytter den ikke ikke til til stedet stedet ogefter kalhvem de taler med. I Vinderup i Vestjylder den derfor ikke vestjysk. Men det, der den derfor ikke vestjysk. Men det, at at land sin dialekt forsted, bondsk elman kobler sit tiltildet sted, detdet bliver mankalder koblerman sitsprog sprog det bliler dialekten blevet fortyntalt – som i her Sønderjylland – betyder, at dia verjysk, talt –ogsom i er Sønderjylland – betyder, at det ganske betragteligt lekten idialekten de seneste bliverårtier. mere bliver »De kobler dialektenlevedygtig. til et levedygtig. større geo- I I 1978 mere grafisk område eller til en socialklasse, blev der heller ikke 1978 blev der heller men de knytter den ikke til stedet og kaltalt så meget dia ikke talt så meget der den derfor ikke vestjysk. Men det, at i lekt i skolen i Vindialekt i skolen Det er nok et man kobler sit sprog til det sted, det bliderup som i Ting Vinderup som i lidttaltforkert ver – som i Sønderjylland – betyder, at lev, mange Tinglev, mangetalte talordvalg at dialekten bliver kun med te kundialekt dialekt med I deres forældre kaldedemdøde mere dereslevedygtig. forældre elel1978 blev der og heller ler har Marie lersøskende søskende og har ikke meget ikke givetsåden den viikketalt givet videMaegaard, dialekt ideres skolen i dere til børn. Det er nok et re til deres børn. De dialektforsker Vinderup som i De vil ikke have, vil ikke have, at de lidt forkert Tinglev, mange talat de skal møde de skal møde barrierer, som de ordvalg at de samme kun samme barrierer, somtenår de måske selvmed har måske selv har mødt, dedialekt eksempelvis kaldedemdøde deres forældre mødt, når de eksempelvis har søgt job elel-i har søgt job eller taget en uddannelse Marie ler søskende og har ler taget en uddannelse i Holstebro«, siger Holstebro«, siger Malene Monka. ikke givet den videMaegaard, Malene Monka. re til deres børn. De dialektforsker Det handler om kultur vil ikke have, at de Det handler om kultur Stedet, historien og kulturen er nemlig skal møde de barrierer, som de vigtig, når detsamme handler om dialekter. For Stedet, historien og kulturen er nemlig måske selv mødt, nårom dedialekter. eksempelvis på papiret ligner Vinderup i Vestjylland vigtig, når har det handler For har søgt job ellerVinderup taget enhinanden. i og Tinglev i Sønderjylland Begpå papiret ligner i uddannelse Vestjylland og Holstebro«, siger Malene Monka. ge byer ihar ca. 3.000 indbyggere, færre Tinglev Sønderjylland hinanden. Begge med en uddannelse end byer harlængerevarende ca. 3.000 indbyggere, færre Det handler om kultur landsgennemsnittet, flere beskæftigede med en længerevarende uddannelse endi Stedet, historien og kulturen nemlig landbruget, og begge byerbeskæftigede er er ramt af eni landsgennemsnittet, flere vigtig, når det handler om dialekter. vis stagnation. Alligevel trives dialekterne landbruget, og begge byer er ramt afFor en på papiret Vinderup i dialekterne Vestjyllandi i Tinglev ogligner fortrænges itrives Vinderup. vis stagnation. Alligevel og Tinglev Sønderjylland hinanden. »I Tinglev bliver der talt megetBegom Tinglev ogi fortrænges i Vinderup. ge byer har ca. 3.000 indbyggere, sprog, og alle informanterne er meget be»I Tinglev bliver der talt meget om færre sprog, med enom, længerevarende end vidste at de taler sønderjysk. I Vindeog alle informanterne eruddannelse meget bevidste landsgennemsnittet, flere beskæftigede i rup taler så meget dialekom, at deman talerikke sønderjysk. Iom Vinderup landbruget, og begge byer ramt af en ten, og nårikke man gør,meget er deter ofte mindretaler man så om dialekten, vis Alligevel dialekterne og stagnation. når man gør, er det trives ofte mindreværds i historier«, Tinglev ogsiger fortrænges i Vinderup. Malene Monka. »IKjeld Tinglev bliver er derblandt talt de meget om Kristensen sprogforsprog, og alle informanterne er meget beskere, der lavede sprogoptagelser i Vinde vidste om, ati de taler sønderjysk. I Vinderup tilbage 1978. rupIfølge taler man meget om dialekham ikke er detsåbåde »rigtigt og for ten, og når man gør, er det ofte mindrekert« at sige, at dialekterne er døde i Danmark. »Der findes bestemt dialekter i Danmark stadig, men de er jo døende i den forstand, at forældrene ikke snakker dialekt med deres børn længere – bortset fra i Sønderjylland, hvor der vil blive ved at q q Politiken 28/6 2013 FAKTA UNDERSØGELSEN På Sprogforandringscentret ved Københavns Universitet har q sprogforsker Malene Monka ►FAKTA interviewet mere end 100 ►UNDERSØGELSEN q mennesker fra de tre byer Vinderup, Tinglev og Odder, hvor sprogforskere tidligere i 1970’erne På Sprogforandringscentret ved På ogSprogforandringscentret 1980’erne har lavet Københavns Universitet har sprogforsker ved Københavns Universitet har sammenlignelige undersøgelser. Malene Monka interviewet mere end 100 sprogforsker Malene Monka mennesker fra de tre byer interviewet mere end 100 Vinderup, Tinglev og Odder, hvor mennesker fra de tre byer sprogforskere tidligere i 1970’erne og Vinderup, Tinglev og Odder, hvor 1980’erne har lavet sammenlignelige havns Universitet Mariei Maegaard. sprogforskere tidligere 1970’erne Hun undersøgelser. er blandt dem, der indimellem har forog 1980’erne har lavet talt, at dialekterne er i stærk tilbagegang i sammenlignelige undersøgelser. Danmark. »Men det er nok et lidt forkert ordvalg være dialekttræk i sproget længe. Nogle af at kalde dem døde. For der er jo stadig de tykke dialekttræk forsvinder nok eftersproglig variation i Danmark. Men det, hånden, men der vil blive ved med at være havns Universitet Marie der har været vigtigt forMaegaard. os at sige, Hun er, at noget tilbage i et langt stykke tid i moderden blandt dem, der indimellem harkomforforandring, vi ser, består i, at der sætning til visse andre steder«, siger Kjeld talt, at dialekterne er i stærk tilbagegang i mer mere og mere københavnsk ud i lanKristensen. Danmark. det. Så når et dialekttræk forsvinder, bliRygterne om dialekternes død er må»Men nok et lidt ver det det ikkeererstattet af etforkert andet ordvalg dialektske lidt overdrevne, erkender lektor på attræk, kalde dem døde. For der er jo stadig men af københavnsk. Sproget bliver Afdeling for Dialektforskning på Købensproglig i Danmark. mere ogvariation mere ensrettet, men Men nogledet, stehavns Universitet Marie Maegaard. Hun er der vigtigt for osend at sige, er,steat derhar gårværet det langsommere andre blandt dem, der indimellem har fortalt, at den forandring, vi ser, består i, at der komeksempelvis i Sønderjylland«, siger Skriv et essay, en novelle eller et digtder, med udgangspunkt i materialets tekst 3-5 dialekterne er i stærk tilbagegang i Danmer mere københavnsk ud i lan1 hun.mere og om Internettets betydning for det moderne menneske nu og i fremtiden. mark. det.Ifølge Så når et dialekttræk forsvinder, bliMalene Monka betyder det ikke »Men det er nok et lidt forkert ordvalg at ver ikkeom erstattet af et andet dialekt-afdetdet store, sprogforskere på papiret kalde dem døde. For der er jo stadig sprog træk, af københavnsk. Sproget bruger bliver liver men dialekten, hvis mennesker lig variation i Danmark. Men det, der har mere og mere ensrettet, men nogle Skriv et essay om menneskets behov for at rejse eller at slå rod. den til at vise samhørighed og til at stevise, været vigtigt for os at sige, er, at den foran2 Hvilke motiver kan spille en rolle? Du der gårkommer det end iandre tagelangsommere udgangspunkt tekstste1, 2 og 3. at skal de fra et bestemt sted. Som dring, vi ser, består i, at der kommer mere der, i Sønderjylland«, siger huneksempelvis siger: og mere københavnsk ud i landet. Så når hun. »Dialekterne udvikler sig bare og lyder et dialekttræk forsvinder, bliver det ikke Ifølge Malene Monka betyder det ikke ikke, som de gjorde for 100 år siden, men Tegning:afPer Otzen Skriv en kronik om dialekternes situation nu og i fremtiden. erstattet et Marquard andet dialekttræk, men af det store, om sprogforskere på papiret det gør københavnsk heller ikke. Udaffra 3 Kronikken københavnsk. Sproget bliver mere og mere hvis brugeri Politikens skal enatredegørelse for indhold ogmennesker argumentation den dialekten, traditionelle definition på dialekter værdshistorier«, siger Malene Monka. »Der findes bestemt dialekter i Dan- hånden, men der vil indeholde blive ved med væ- liver ensrettet, men nogle steder går det langtil at vise samhørighed til atsteder, vise, artikel (tekst og stykke en vurdering ud den fra egne erfaringer. Kjeld Kristensen er blandt de sprogformark stadig, men de er jo døende i den re noget tilbage i et6) langt tid i moder dialekterne på retur deog fleste sommere end andre steder, eksempelvis i at de kommer fra et bestemt sted. Som skere, der lavede sprogoptagelser i Vindeforstand, at forældrene ikke snakker dia- sætning til visse andre steder«, siger Kjeld men det er de altså ikke nødvendigvis, Sønderjylland«, siger hun. hun hvissiger: man spørger sprogbrugerne selv. Og rup tilbage i 1978. lekt med deres børn længere – bortset fra i Kristensen. Ifølge Malene Monka betyder det ikke »Dialekterne udvikler bare og lyder Ifølge ham er det både »rigtigt og for- Sønderjylland, hvor der vil blive ved at væer stadig ret meget sig variation Rygterne om dialekternes død er må- der Skriv et digt på en dialekt, du kender, omsom et af isproglig opgavesættet. det store,Perom sprogforskere på papiret de temaerne gjorde for 100 år siden, men Tegning: Marquard Otzener døde kert« at sige, at dialekterne i Dan- re dialekttræk i sproget længe. Nogle af4 ske lidt overdrevne, erkender lektor på Af- ikke, i Danmark«. afliver dialekten, hvis mennesker bruger gør københavnsk heller ikke. Ud fra mark. deling for Dialektforskning på Køben- det lotte.thorsen@pol.dk de tykke dialekttræk forsvinder nok efterden til at vise samhørighed ogMonka. til at vise, at værdshistorier«, siger Malene »Der findes bestemt dialekter i Dan- hånden, men der vil blive ved med at væ- den traditionelle definition på dialekter deKjeld kommer fra et bestemt Som hun mark stadig, men de er jo døende i den re noget tilbage i et langt stykke tid i mod- er dialekterne på retur de fleste steder, Kristensen er blandtsted. de sprogforSkriv en analyse og fortolkning af indledningsafsnittet til Johs. Buchholtz’ roman siger: der lavede sprogoptagelser i Vindeskere, forstand, at forældrene ikke snakker dia- 5 sætning til visse andre steder«, siger Kjeld men det er de altså ikke nødvendigvis, ”Dr. Malthes Hus”. Karakteriser herunder forfatterens kunstsyn og giv en perspekhvis man spørger sprogbrugerne selv. Og rup»Dialekterne tilbage i 1978.udvikler sig bare og lyder lekt med deres børn længere – bortset fra i Kristensen. tivering. Teksten findes på hjemmesiden Limfjordslitteratur.dk forfatterikke, som de gjorde 100»rigtigt år siden, Ifølge ham er det for både og men for- Sønderjylland, hvor der vil blive ved at vævariation Rygterne om dialekternes død er må- der er stadig ret meget sprogligunder profilen Johs. erkender Buchholtz. det gør københavnsk hellerer ikke. fra re dialekttræk i sproget længe. Nogle af ske lidt kert« at sige, at dialekterne døde iUd Danoverdrevne, lektor på Af- i Danmark«. den traditionelle definition på dialekter er de tykke dialekttræk forsvinder nok eftermark. deling for Dialektforskning på Købenlotte.thorsen@pol.dk dialekterne på retur de fleste steder, men det er de altså ikke nødvendigvis, hvis man spørger sprogbrugerne selv. Og der er stadig ret meget sproglig variation i Danmark«. FAKTA UNDERSØGELSEN Jøder demonstrerer mod udstilling lotte.thorsen@pol.dk Jøder demonstrerer mod udstilling bombetrusler og demonstration fra jødiske kredse i Paris. De tager Foto fra palæstinensisk afstand fra ’forherligelse af flygtningelejr udløser www.sparv.dk Præmiesponsor: Sund fornuft www.sparv.dk Kulturkommentar ... 1 3 Kulturkommentar ... fra Politiken 16/6 2013 KULTURKOMMENTAR INTERVIEW Politiken 22/6 2013 Politiken 22/6 2013 Anita Bay Bundegaard, kulturredaktør Om at være hjemme i kunsten, på Politiken og på Bornholm, også når Søren Ryge Vores modersmål er det eneste, vi alle har til fælles. Alle taler det – om det er smukt, jysk, københavnsk, gebrokkent eller kun ti sætninger, fordi man først lige er kommet til landet – og alle ved, hvornår sproget er i tomgang, og hvornår det virker. været i Gudhjem, og en is kunne man også få derhjemme. Af 4 fremmede lande havde han kun besøgt Sverige og Polen, hvor han i sine unge dage havde landet sine fisk. Min far levede som en plante. Han trivedes i den jord, han var plantet i, og kunne ikke omplantes. Søren Ryge Petersen 6 har nok været længere omkring end min far, men der er også ret meget plante i ham. I sidste uge sagde han her i avisen, at han »elsker at bo i Danmark. At bo lige der, hvor jeg gør, og hvor jeg har boet i 30 år. Ingen får mig derfra, medmindre8jeg er pisket til det«. Og så tilføjede han: »I New York ville jeg dø i løbet af tre dage«. 10 er Selv om vi lever i en globaliseret tid og vi siger, at verden blevet mindre, er langt de fleste mennesker dybt rodfæstede og har intet ønske om at forlade deres hjem eller deres land. Det er alment menneskeligt, at man føler sig tryg i det,12 man kender, om det så er samfund, landskaber eller sprog. Vi siger netop, at vi ’er hjemme i’, eller at vi ’føler os hjemme’. Jeg elsker at bo i Danmark. At bo lige der, hvor jeg gør, og hvor jeg har boet i 30 år. Ingen får mig derfra, medmindre jeg er pisketIntim til det. og svedende 4 Anmeldelse: Anmeldelse: Intim og svedende komsammen med The Nationals Jeg begyndte at skrive om det, der lå mig nærmest, og det var de gyldne stunder ude i haven. Og så blev det mit levebrød. komsammen med The Nationals 6 Udstilling: Oplev vikingernes Da jeg var ung, skrev man med sine forældre. Man ringede jo ikke. Min mor skrev dagbog: I går lavede vi det, vi skal have mest magtfuldevåben– skibet Udstilling: Oplev vikingernes det at spise i morgen, Johanne kommer hjem, og naboen er død. Min far skrev en gang hvert halve år. Når jeg fik brev fra 8 Anmeldelse: stort ham, såInternationalt fandt jeg et godt sted at sætte mig ned og læse det. Han skrev om livet og ansvar, om de store ting. mestmagtfulde våben– skibet vikingeshow gør fortiden levende Jeg er slet ikke i tvivl om, at den voldsomt udbredte brug af Facebook og sms’er får en indflydelse på den kommende Anmeldelse: Internationalt stort 10 Fotobog: Anton Corbijns generations sprog og isærbilleder skriftsprog. Fordi de lærer at udtrykke sig kort. Det vil betyde, at ufattelig mange lag og nuancer vikingeshow gør fortiden levende i sproget går tabt, positurer fordi man ikke bruger dem længere. Det vil jeg beklage dybt og inderligt. af Tom Waits i årtiers - det er sund fornuft for pengene.... Om at være hjemme i kunsten, på Politiken og på Bornholm, også når verden drager og eventyret lokker med alle sine uforudsigeligheder. verden drager og eventyret lokker med alle sine uforudsigeligheder. sidste uge var jeg ’hjemme’ på Bornholm. Det er ganske vist sidste uge var jeg ’hjemme’ på Bornholm. Det 30 siden vist denne at jeg flyttede hjemmefra og fra erår ganske 30sommer, år siden denne sommer, at jeg flyttede hjemmefra og fra øen. Jeg har boet øen. Jeguge har boet steder siden. Alligevel sidste var jeg mange ’hjemme’ på Bornholm. Det er Bornholm mange steder siden. Alligevel er Bornholm ’hjemme’. om mit gule barndomshjem, hvor jeg er ’hjemme’. Også om mit gule barndomser ganskeOgså vist 30selv år selv siden denne sommer, at jeg hjem, jeg født20 ogår boede de 20og årmalet af fødtflyttede oghvor boede deer første afmitJeg liv,første er solgt grønt. hjemmefra og fra øen. har boet mit liv, er solgt og malet grønt. Grønt! mange steder siden. Alligevel er Bornholm Grønt! ’hjemme’. Ogsåboede selv om gule barndomsMine forældre dermit i næsten 60 år og rejste ingen stedMine forældre boede der i næsten 60 år rejste hjem, hvor jeg er født ogmeter boede de første årog afnødig er. Min far var født 300 derfra og 20 forlod sognet. De ingen steder. Min far var født 300 meter derfra og mit liv, er solgt og malet grønt. Grønt! forlod nødig sognet. hvor det gik højt år, hvor det gik højt ogDe minår, mor insisterede, kunneoghun være min mor insisterede, kunne hun være heldig at få heldig at få ham med 11 km ned ad kysten til Gudhjem, se ham med 11 km ned ad kysten til Gudhjem, se lidt på og spise en af hjemmelavede lidtlivet på livet og spise ende af gode de gode hjemmelavedeis ispå på havnen. Mine forældre boede der i næsten 60 århendes og rejsteskyld, havnen. Men han gjorde det kun for Men han gjorde det kun for hendes skyld, for han havde jo for han havde jofar været i Gudhjem, en is ingen steder. Min var født 300 meterog derfra ogkunne Foto: Simon Lund FORTALT TIL EMMA OEHLENSCHLÄGER Politiken 22/6 2013 Anita Bay Bundegaard, kulturredaktør HJEMSTAVN HJEMSTAVN I I Foto: Simon Lund 12 Interview: Balletstjernen Alban Fotobog: Anton Corbijns billeder Lendorf om at leve med presset af Tom Waits i årtiers positurer Unge rejsende lever på en illusion DE SENESTE UGER En privilegeret situation, som jeg selv har valgt. te i ham. I sidste uge sagde han her i avisen, at han Dan- de unge ikke netop uden om ferien med en forestilling om, at man Mange spørger: Har I så slet ikke noget sted iSøger »elsker at bo i Danmark. At bo ligejer, der,og hvor jeg gør, mark, tager I jeres ting med hvornår komturistfælderne i Sunny Beach og på har fået en oplevelse, ingen andre har mer I hjem igen? og hvor jeg har boet i 30 år. Ingen får mig derfra, Kreta fået. Svaret er, at vi flytter, vi tager det hele med os,og ogud til noget, der er mere uspo medmindre jeg er pisket til det«. Og så tilføjede vi ved ikke, hvornår og om vi kommer ’hjem’ – unleret? »Præcis. Det er en forestilling, der han: »I New York ville jeg dø i løbet af tre dage«. derforstået hjem til Danmark – igen. Der kan jo ske neren Danh Vo, der som fireårig flygtede til Dan»Forstå mig ret, jeg er stærk tilgennemsyrer hele turismen. Tag det så meget. Og en del af eventyret er jo, at man ikke mark med sin familie fra Vietnam. I dag rejser han VANESSA CHRISTOPHERSEN ved, hvad der kommer til OG at ske. hænger af backpackerrejsen. Men jegtøj, han meststår turistede charterkatalog, og du DE SENESTE UGER har jeg pakket mine hjem ned i rundt i hele verden i det og går i. Han TAREK MenOMAR jeg forstår godt spørgsmålene. For selv om tror ikke på,har at ikke de unge finder et forelsket nogetnødvendighjem, han siger, at han ikke tror par på hånd i hånd på kasser: mit også mitmeget kontorplante på Politiken. skal jeg ikke erhus lige somJeg min far eller og at han ikke har behov for en national Søren Ryge, oghedder. selv om har flyttet mange gan- detfamilien, uspolerede. Det er den en mennesketom hvid sandstrand. videre, som det Til eterandet arbejde, tilvis et søger »JEG ER IKKE turist, jegjeg rejsende«. identitet. Da han havde et hjem i Berlin, stressede ge og også tidligere har boet uden forSchweiz. Danmark, er andet hjem og til et andet land, nemlig fortælling, de skaber herhjemme, og I virkeligheden vedOgvi jo godt, at den det ham. Mere kosmopolitisk bliver det ikke. Sådan sigerhelt backpackerne ofteGayes – mensang ’Wherdet jo ikke ligetil. Marvin uden at jeg skal gøre mig altforestilling for klog påikke Vos holder. valg, En privilegeret situation, somMy jeg Home)’ selv har gælder valgt. det er paradoksalt, at de unge siger én Vi kan ikke få ever I Lay My Hat (That’s vist selvfølgelig er de da turister. De ryganer man vel et flygtningebarns opgør med alt, kun for de færreste afslet os.ikke Selv om sted vi lever i en gloMange spørger: Har I så noget i Danting og gør noget helt andet«. stranden for os selv, så derfor narrer hvad der minder om kategorier og konventioner. sækrejsende har en forestilling om, baliseret tid vi ting siger, at verden er blevet mindre, mark, tager I og jeres med jer, og hvornår komEn reaktion, der er fordi denOg gårher imod Hvorfor du, at de unge gørinteressant, det? vi os selv. ser jeg principielt er langt de Lonely fleste mennesker dybt og rodfæstede og tror at de med Planet i tasken det nok mere gængse reaktionsmønster, hvor mer intet I hjemønske igen? om at forlade deres hjem eller dehar »Dels fordiman det kan føles som prostiikke nogen stor forskel i forhold til mistet. Som i tilfælidealiserer det, man har flybilletten Bangkok kommer Svaret attil vi vi tager det helehelt medat os, og føler res land.er, Det erflytter, alment menneskeligt, man det mit gule barndomshjem, der nu er grønt. tution, når en helmed turismeindustri står backpackernes ytringer om, at de var sig tryg i det, manog kender, om det så er–samfund, tæt på det ægte. Den er’hjem’ en vi ved ikke, hvornår omillusion vi kommer unVo synes at have fundet et andet hjem, nemlig landskaber eller sprog. Vi siger netop, klar at vi ’er at sælgeDet sig er selv for han din er et sted, der ikke var ødelagt, spoleret derforstået til –når igen. kan jo ske i Hanoi til kunsten. den, hjemme i, det er der, ormt svær at opretholde, deDer først hjemme i’,hjem eller atDanmark vi ’føler os hjemme’. neren Danh der kan som fireårig flygtedeaftilturismen. Danhans identitet ligger. fornøjelse, og for Vo, at du hygge dig I det ligger der en enighed så eventyret er jo, at man ikke er meget. sovsetOg indeni del denafservicesektor, som Jeg kunnefra hverken føle mig i Vos eller mark sin familie Vietnam. I dag rejser han JEG LÆSTE DYBT fascineret portrætinterviewet, vi med med andre rejsende og drikke dig fuld omhjemme turismens beklagelige konsekvenved, hvad der kommer til at ske. eksisterer udelukkende for deres konfars liv. De to ekstremer ville gøre mig hjembragte for et par lørdage siden, med billedkunstrundt imin hele verden i det tøj, han står og går i. Han Men jeg forstår godt spørgsmålene. For selv om løs. Men uanset hvor jeg hænger min hat, vilnu Borni 6 måneder. Dels fordi der er status ser. Det er jeg ikke enig i«. sum«. Sådan siger turismeforsker og har ikke nogetog hjem, han siger, at hanhjemstavnen. ikke tror på holm Politiken udgøre jeg ikke er lige så meget plante som min far eller INTERVIEW UNGESERIE Internettets udbredelse og betydning 8 Læs løs: Anmelderne anbefaler Så det er derfor, man retfærdiggør rodfæstede og har nettjenester med brugerskabt indhold (f.eks. sociale netHar vi forberedt os ordentligt? bøger til hele sommeren værkstjenester og blogs) er mere populære end nogensinde. intet ønske om 42 pct. af befolkningen mellem 16-74 år er tilknyttet en 12 Anmeldelse: Sart, sært, men 3 Tendens: Amerikansk forfatter online netværkstjeneste. Sociale netværkstjenester skarpt nyt frasocial Solvej Balle skriver konceptbøger tilertiden at forlade deres mest populær hos de yngre befolkningsgrupper. Men de 15 Debat: Dan har slet ikke ældre Brown er også med. Hver tiende i aldersgruppen 60-74 år er 4 Interview: Christian – fraen online social netværkstjeneste. ordenDorph i tilknyttet referencerne hjemellerderes venstrefløjsaktivist til digter Tilsvarende billede tegner sig ikke overraskende globalt. land Nielsen Online afslørede ligeledes i 2009, at sociale tjenestRued Langgaard-weekend kring end min far, men der er også ret meget planuberørt og uspoleret«. naive og navlebeskuende. www.sparv.dk Selvomvileverien 18 Anmeldelse: Eremitageslottet 4 globaliserettid stråler atter i udstafferet glans Interview: Balletstjernen Alban og vi siger, at verden Lendorf20 om at Kulturugen leve med presset online: Mia Farrow, Selvomvileverien Justin Timberlake, Cher, Nik & Jay er blevet mindre, man derhjemme. Af fremmede lande forlodogså nødigfåsognet. De år, hvor det gik højt og hav18 Anmeldelse: Eremitageslottet de han kun besøgt Sverige og Polen, hvor han i simin mor dage insisterede, kunne hun være heldig at få er langt de fleste ne unge havde landet sine fisk. globaliserettid BØGER stråler atter i udstafferet glans Min far11 levede som en plante. Han trivedes ham med km ned ad kysten til Gudhjem, se lidt i den Tallene taler for sig selv han var plantet og hjemmelavede kunne ikke omplantes. 2 jord, mennesker dybt på livet og spise en af de i, gode is på Søren Ryge Petersen har nok været længere omog rodfæstede vi siger, at verden henvender sig til alt og alle, som er på nettet. fra Politiken 22/620 2013 Kulturugen havnen. Men han gjorde det kun hendes skyld, planMiaInternettet Farrow,Amazon 2 online: Kommentar: kommer. kring end min far, men der erfor også ret meget og har Offentlige såvel som private virksomheder, universiteter, fori ham. han havde jo været i Gudhjem, og en is kunneat han te I sidste uge sagde han her i avisen, Har vi forberedt os ordentligt? Justin Timberlake, Cher,uddannelsesinstitutioner, Nik & Jay »elsker at få boderhjemme. i Danmark. bo lige der, hvor gør, blevet mindre, organisationer, men mest af alt man også AfAt fremmede lande hav-jeg er intet ønske om og hvor jeg har boet i 30 år. Ingen får mig derfra, 3 Tendens: forfatter os –Amerikansk tidligere kendt som publikum. Vi er allerede påvirket de han kun besøgt Sverige og Polen, hvor han medmindre jeg er pisket til det«. Og såi sitilføjede skriver konceptbøger til tiden at forlade deres de fleste ne unge dageYork havdeville landet sine han: »I New jeg dø fisk. i løbet af tre dage«. er langt af og påvirker selv internettet og vil i stigende grad gøre det. gør det. Alligevel opretholder de unge Ferie er noget, man har i en vis peri- BØGER Backpackere tror, de erHan trivedes i den Min far levede som en plante. 4 Interview: Christian Dorph – fra hjemellerderes har jeg pakket mine hjem i den ned navlebeskuende fortællingdybt om, ode, og så skal man hjem igen og gøre jord, hanmit varhus plantet i, og kunne ikke omplantes. mennesker opdagelsesrejsende, menpå I slutningen af 2009 offentliggjorde Danmarks Statistik unkasser: og mit kontor Politiken. Jeg skal venstrefløjsaktivist til digter at detiloplever noget særligt autentisk, sig fortjent til mere ferie«. Søren Ryge Petersen har nok længere omvidere, som det hedder. Tilværet et andet arbejde, et i virkeligheden erandet de land, nemlig Schweiz. land 2 Kommentar: Amazon dersøgelsen kommer. Befolkningens brug af internet. Den viser, at andet hjem og til et 8 12 15 Læs løs: Anmelderne anbefaler er og blogs er den Refugium fjerde mest populære online-aktivitet. Sopå Løgumkloster ciale tjenester besøges dagligt af 67% af den globale onlinebøger til hele sommeren 6. - 9. september 2013 befolkning. Den tid folk bruger på online sociale netværk Hvert år fejres den store danske komponist Rued stiger tre gange hurtigt det samlede tidsforbrug. Langgaard ved sært, en stor festival i Ribe.så Og igen isom år inviterer Anmeldelse: Sart, men vi vores gæster med. Vi har vi plukket deaf mest spændende Tager den del verden, som vi kender til, er de mest skarptkoncerter nyt fra Solvej Balle og foredrag fra festivalprogrammet og supplerer kendte og brugte sociale tjenester Facebook, YouTube selv med koncert, film og foredrag på Refugiet. (Google), Flickr (Yahoo) og Twitter. Det skal sættes i forhold Løgumkloster Debat: Dan Brown har slet ikke Refugium 6240til Løgumkloster. 74 33 01 er forbudt, og den helt store f.eks. Kina, Tlf. hvor74Facebook orden i referencernewww.loegumkloster-refugium.dk sociale tjeneste er Beidu. I Danmark er Facebook den dominerende tjeneste. Der herhjemme i at rejse ud oghar ’finde sig Hvorfor ikke? antropolog Anders Sørensen, som selv anita.b.bundegaard@pol.dk familien, og at han ikke behov for en national findes et godt stykke over 2 millioner brugere med en (overSøren Ryge, og selv om jeg har flyttet mange ganRefugiet er åbent året rundt for kortere eller længere ophold, individuelle og grupper. selv’ og få en dybere »Grunden til, at vi overhovedet har været rygsækrejsende i mange identitet. Da hanindsigt«. havde et hjem i Berlin, stressede raskende høj) gennemsnitsalder på 31 år. Anno 2010 har ge og også tidligere har boet uden for Danmark, er Rued Langgaard-weekend bliver det finder ikke. Oget behov for at retfærdiggøre - - kosmopolitisk år. jo Han mener, at der er sket et sang stort ’Wher- det ham. Mere Facebook globalt over 400 millioner registrerede brugere. det ikke helt ligetil. Marvin Gayes - - -gøre mig alt for klog på Vos vores egen turisme, er, at vi ser ned uden at jeg skal valg, på Løgumkloster Refugium skred i rejserne, siden han som ung De har i gennemsnit 130 venner hver. ever I Lay My Hat (That’s My Home)’ gælder vist Ansvarshavende chefredaktør: Bo Lidegaard Kulturredaktør: Anita Bay Bundegaard Weekendredaktør: Kasper Steenbach Cheflayouter: Liv Ajse aner manKritikredaktør: velturisme et flygtningebarns opgør på medden: alt, Se alt det slemme, turismen Den upopulære fløj på jomfrurejse rygsæk. Peter Christensen Litteraturredaktør: Jes Stein Pedersen Jourhavende: Pernille og Peter Lembo 6.Mac - 9.Dalland september 2013Jourhavende Bøger: Lise Garsdal- - kun for sin de færreste af os. med Selv om vi lever i en glohvad der minder om kategorier og konventioner. har gjort. Ja, det er da også rigtigt, baliseret tid og vi siger, at er blevet mindre, Anders Sørensen mener, at unge for--»Dengang bildte viverden selvretfærdige Hvert år fejres den store danske komponist Rued En reaktion, der er interessant, fordi den at gårturismen imod har konsekvenser og har Grown up digital er langt de fleste mennesker dybt rodfæstede og søger at retfærdiggøre deres rejse som backpackere virkelig os selv ind, at vi i år inviterer det nok mere gængse reaktionsmønster, hvor uønskede ting somLanggaard forårsaget enhver ved en stor festival i Ribe. Og igen har om atViforlade hjem eller deI 2008 udkom Don Tapscott med bogen Grown up Digital dannelse, fordi vi har om, Som ikkeintet varønske turister. havdederes en følelse man idealiserer det, en manmoral har mistet. i tilfælvi vores gæster med. Vi har plukket de mest spændende res land. Det er alment menneskeligt, at man føler anden industriel udvikling – bilfa– How the Net Generation Is Changing Your World. Bogen at ferie noget, man skal gøre sig af, at det var ’once in a lifetime’, for deter med mit gule barndomshjem, der nu er grønt. koncerter og foredrag fra festivalprogrammet og supplerer sig tryg i det, man kender, om det så er samfund, brikker, computersamlehaller og teks efterfølger til bogen Grown up Digital – The Rice of the fortjent Vo til.synes at have fundet et andet hjem, det var enormt dyrt og besværligt at nemlig selv med koncert, film og foredrag påer Refugiet. landskaber eller sprog. Vi siger netop, at vi ’er tilfabrikker i Bangladesh«. Net Generation af samme forfatter fra 1997 og baseret på »Bare tænk på diskussionen om, rejse ud. I dag kan du rejse, hvorhen kunsten. Det er den, han er hjemme i, det er der, hjemme i’, eller at vi ’føler os hjemme’. Løgumkloster Refugium hansarbejdsløse identitet ligger. interviews af 10.000 mennesker som led i et 4 millioner vanessa.christophersen@pol.dk hvorvidt har ret til ferie. du vil, for en skilling, og alle unge KULTU JEG LÆSTE DYBT fascineret portrætinterviewet, vi bragte for et par lørdage siden, med billedkunst- Jeg kunne hverken føle mig hjemme i Vos eller min fars liv. De to ekstremer ville gøre mig hjemløs. Men uanset hvor jeg hænger min hat, vil Bornholm og Politiken udgøre hjemstavnen. anita.b.bundegaard@pol.dk 6240 Løgumkloster. Tlf. 74 74 33 01 www.loegumkloster-refugium.dk dollars forskningsprojekt finansieret af en række store virksomheder. The Net Generation bedre kendt som Generation Y er folk født i den vestlige verden, typisk fra 1978/1980–1994. Det, som gør denne generation anderledes, er deres (livs) lange erfaring med internettet. Hvor deres forældre er en tv-generation, som i gennemsnit bruger 22,4 timer om ugen på tv, bruger denne generation 17,4 timer på tv og hele 33 timer om ugen på internettet. The Net Generation har otte karakteristika: De værdsætter frihed, de mener at produkter og services over en bred kam skal kunne tilpasses den enkelte, de føler glæde ved samarbejde, de vender og drejer alting, de insisterer på integritet i virksomheder, offentlige institutioner m.v., de vil have det sjovt både i skolen og på arbejde, de opfatter hastigheden, hvormed teknologien og alt mulig andet udvikler sig, som normal, og endelig lever de med innovation som et grundvilkår i livet. De kan ændre og ændrer rent faktisk verden, hvilket der findes flere eksempler på. Et af de mere kendte er måden, hvorpå en kombination af Facebook, MySpace, Twitter og YouTube skabte kontakt mellem Barack Obama og unge mennesker. Det resulterede i en høj valgdeltagelse i dette segment, men også at han kunne basere væsentlige dele af sin kampagne på the long tail eller slet og ret en kolossal mængde mikrodonationer fra netop The Net Generation. Man kan mene om begrebet om The Net Generation, hvad man vil, men pointen er klar nok. Vil man forstå fremtiden, må man forstå denne aldersgruppe. Forstår man dem, forstår man den betydning et frit internet eller, som Clay Shirky udtrykker det, den hidtil største stigning i menneskets evne til at udtrykke sig, har og stadig vil få for os alle sammen. Skrevet: 29. november 2010 Forfatter: Rasmus Johnsen
© Copyright 2024