Praktik på Socialrådgiveruddannelsen 1 Praktik på Socialrådgiveruddannelsen Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderendes anbefalinger til bedre praktik på uddannelsen. © ”Praktik på Socialrådgiveruddannelsen 2012” er udgivet af Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende 2 Indhold Forord .......................................................................................................................................... 4 Inden Praktikken ...................................................................................................................... 5 De studerendes forventninger til praktikken. .................................................................... 5 De studerendes valg af praktikplads .................................................................................... 6 Vejledning inden praktik og fordeling af praktikpladser. ................................................. 8 Anbefalinger til indsatser inden praktikstart: .................................................................. 10 Under Praktikken.................................................................................................................... 11 Indholdet i praktikken ......................................................................................................... 11 Vejledning under praktikperioden ..................................................................................... 12 Bedømmelse og opfølgning på praktikperioden .............................................................. 14 Anbefalinger til indsatser omkring selve praktikperioden på socialrådgiveruddannelsen: ................................................................................................ 16 Praktik i udlandet ................................................................................................................... 17 Information om udlandspraktik. ........................................................................................ 17 Vejledning om praktikforhold og fagligt indhold............................................................. 18 Vejledning om både personlige - og faglige overvejelser i praktikken .......................... 19 Bedømmelse af praktik og opfølgning ............................................................................... 20 Anbefalinger til udlandspraktik på socialrådgiveruddannelsen: ................................... 21 3 Forord Bedre praktik giver bedre studerende, som giver bedre praksis. Målet med socialrådgiveruddannelsen er at uddanne dygtige praktikere. Derfor ønsker vi i sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende også at rette tilbagevendende fokus på socialrådgiveruddannelsens praktikforhold. Målet med praktikken er, at de studerende træner færdigheder og kompetencer i praksis, der skal ske en progression fra at være observerende og beskrivende til reflekterende og selvstændigt udøvende. Praktikken har til formål at være det læringsrum hvor de studerende afprøver teorier og metoder i praksis. Når omkring halvdelen ønsker mere praktik i uddannelsen, ser jeg det som et tegn på ambitiøse studerende der gerne vil tilegne sig flest mulige færdigheder og kompetencer inden de for alvor skal ud i praksis. Med denne rapport får vi et opdateret billede af de studerendes oplevelse af uddannelsespraktikken, både de nationale og de internationale praktikophold. Efter vedtagelsen af den ny uddannelsesbekendtgørelse og den ny studieordning for uddannelsen, er der fremover kun én uddannelsespraktik på den nye uddannelse. Derfor er det selvsagt vigtigt, at den praktik indeholder både faglige såvel som personlige udfordringer, samt en professionel og reflekteret vejledning der sikrer muligheden for, at den studerende øver sig på de relationelle, kommunikative og organisatoriske kompetencer som er målet. Praktikken på socialrådgiveruddannelsen er vigtig for de studerende og det er her mange oplever at få et tilhørsforhold til faget og professionen, derfor er alle forhold omkring praktikken vigtige for at sikre et fagligt højt gennemsnit på uddannelsen og dygtige praktikere i fremtiden. Praksis rolle i praktikken skal styrkes, praktikvejledernes vurdering af praktikken er rigtig vigtig. Samspillet imellem praksis og uddannelsen er afgørende for at vurdere de studerendes evner og kompetencer indenfor faget. Jeg har både mødt studerende der har haft en fantastisk praktikperiode med stort fagligt udbyttet og studerende som har kæmpet med manglende vejledning og kaotiske rammer for arbejdet. Det har givet dem et forskelligt udgangspunkt for deres fremtidige virke som socialrådgivere. Det kan kun være i alles interesse at socialrådgiveruddannelsen konstant forbedres i et bredt samarbejde med alle interessenter. Vi giver med denne rapport et godt udgangspunkt for forbedring af uddannelsespraktikken. Bedre praktik giver nemlig bedre studerende og i sidste ende bedre praksis. God læselyst., Venlig Hilsen Mai Birk Andersen Formand, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende. 4 Inden Praktikken De studerendes forventninger til praktikken. Forløbet op til praktikperioden er omgivet af mange ideer, overvejelser og personlig såvel som faglige motiver for at vælge en god praktik. Enten på grund af fremtidig karriere, eller på grund af særlige interesser. Praktikken er særlig vigtig for de studerende, fordi der kun er den ene praktik på uddannelsen, i modsætning til mange af de andre velfærdsuddannelser. De socialrådgiverstuderendes forventninger til praktikken er høje. 75 % af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de har store eller meget store forventninger til uddannelsespraktikken. De studerende er også kendetegnet ved, at de i høj eller i meget høj grad, har gjort sig overvejelser om, hvilke faglige og personlige kompetencer de vil tilegne sig under praktikforløbet. Der tegner sig dermed et billede af ambitiøse studerende, der reflekterer over egne læringsmål. Dog er det iøjnefaldende, at det kun er omkring 50 % af dem, der skal i praktik som føler sig fagligt og personligt rustet til dette. En del af forklaringen, på den usikkerhed de studerende giver udtryk for, kan være, at de studerende har et højt ambitionsniveau, som kommer til udtryk i meget høje forventninger til egen faglighed og kunnen. Studerende i fokusgruppeinterview: ”Man vil gerne udstråle, at man kan det hele” De studerende, der skal starte i praktik, begrunder den manglende følelse af at være rustet til praktikken som en blanding af præstationsangst og naturlig nervøsitet for, om man er dygtig nok. Personlig erfaring har også en betydning i denne sammenhæng, og det kan ikke udelukkes, at yngre studerende, alt efter hvilken målgruppe de skal arbejde med, kan have brug for anderledes og mere vejledning end ældre studerende. Det er især de relationelle og kommunikative kompetencer, der bliver fremhævet som det område de studerende er nervøse for. Der ligger også en udfordring i, at praksis er med til at forstærke fortællingen om den manglende erfaring og modenhed hos yngre studerende. Uddannelsesstederne og de studerende oplever, at praksis indenfor nogle 5 områder frasorterer yngre studerende. Det sker indenfor områder, hvor vejlederne på praktikstedet vurderer, at deres målgruppe er for svær for studerende, der er yngre, med henvisning til manglende livserfaring. Studerende fra fokusgruppeinterview henviser til citat fra praktikvejleder: ”Jeg er glad for, at du er 40 år, jeg var bange for at jeg fik én på 20” De studerendes valg af praktikplads Socialrådgiveruddannelsen er en generalistuddannelse på grund af det brede arbejdsområde, der hører under betegnelsen socialt arbejde. Der afspejles også en stor mangfoldighed indenfor interesseområder imellem de studerende. Langt de fleste steder foregår praktikpladsfordelingen ved, at de studerende kan prioritere eller vælge imellem tilgængelige praktiksteder som skolen har indgået aftaler med. Derefter fordeles praktikpladserne, enten i samarbejde med en gruppe af studerende eller administrativt. De mest populære praktiksteder er indenfor Børn og Unge området. Næsten 28 % har søgt praktikplads indenfor dette område. Et næsten lige så populært område er beskæftigelsesområdet, som i denne undersøgelse er inklusiv arbejdsmarkedsrettet integration, kontanthjælp og aktiveringsindsatser. Resten af områderne tæller bl.a. socialpsykiatri, udsatte grupper som f.eks. praktiksteder på krisecentre, herberger eller lignende og udlandspraktik. De studerendes valg af praktiksteder er betinget af forskellige faktorer. Noget, der har stor betydning, er, hvis der er tilgængelige beskrivelser af praktikpladserne, arbejdsopgaverne i praktikken og forventninger til de studerende. 75 % af de adspurgte studerende peger på praktikantens arbejdsopgaver som noget af det, der vægtes højest, når de skal prioritere, derfor er praktikstedets egen beskrivelse af disse vigtig1. Mange studerende er, som nævnt, meget målrettede i deres ønsker til praktikplads. En af de største begrundelser er ønsket om at dygtiggøre sig indenfor et bestemt område af karrieremæssige hensyn. Citat fra spørgeskema fra studerende der skal i praktik efterår 2012: ”Det skal udvide min viden indenfor et område, jeg kan se mig selv arbejde indenfor som færdiguddannet.” 1 Se figur 1 6 Figur 1: Spørgsmål; ”På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ingen betydning og 5 er meget stor betydning, hvor stor betydning havde arbejdsopgaverne på valg/prioritering af praktiksted” Transportforhold og afstand fra hjemmet til praktikstedet er en anden ting, der har stor betydning for de studerendes prioritering af bestemte praktikpladser. Det skyldes både udgifter til transport og muligheden for at bevare et eventuelt studiejob ved siden af praktikken. Nogle studerende har også børn og familieliv, som betyder at prioriteringen af praktikplads tager udgangspunkt i at få hverdagen til at hænge sammen.2 Figur 2: Spørgsmål; ”På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ingen betydning og 5 er meget stor betydning, hvor stor betydning havde geografi og transport på valg/prioritering af praktiksted” Praktikkoordinatorer fra fokusgruppeinterview om de studerendes prioritering af praktiksteder: ”Tendensen er, at geografien fylder mere og mere (…) På en SU betyder det meget, om man kan cykle til praktikstedet, eller om man skal betale til transport.” ”Jeg har hørt, at tiderne er sådan, at de har svært ved at få studiejobs i de store byer (…) Så det gælder om at have et praktiksted, hvor man kan passe sit studiejob, hvis man har et” 2 Se figur 2 7 Vejledning inden praktik og fordeling af praktikpladser. Når de studerende skal finde oplysninger om de regler og rammer, der er for uddannelsespraktikken, så benytter størstedelen sig af uddannelsesstedets ”praktikhåndbog”. Samlet set er omkring 75 % tilfredse eller nogenlunde tilfredse med den information de får omkring praktikstart, herunder procedurer omkring fordeling af praktikpladser, rammer og regler omkring praktikken og praktiske oplysninger. Særligt fordelingen af praktikpladser er betydningsfuld for de studerende. Det skal ses i forlængelse af, at de studerende er målrettede i forhold til praktikområde og de studerendes behov for afklaring af praktiske forhold omkring økonomi og job. Når først pladserne er fordelt, så bør man holde en mulighed åben for, at de studerende kan skifte praktikplads. Der er gode erfaringer blandt de studerende med en slags interview, en ”forventningssamtale” på praktikstedet, hvor der er mulighed for at afklare, om man matcher praktikstedet. Samtalen inden selve praktikstart, kan være med til at afklare eventuelle misforståelser eller udfordringer der er for store eller for små for de studerende. Omvendt vil praktikstedet også have mulighed for den studerende an, så de studerende ikke fravælges udelukkende på grund af alder når praktikpladser skal fordeles. Studerende til fokusgruppeinterview om fordeling af praktikpladser: ”(…) og så tager man ud og har en førstegangssamtale, og der oplevede jeg, at det slet ikke var det jeg havde forventet. Jeg kunne sige nej, og det gjorde jeg også, og jeg kom op til et møde på mit uddannelsessted. Det fungerede godt. Der blev taget godt hånd om, at jeg ikke ville ud til det første sted jeg havde valgt” Kontakten til praktikstederne foregår igennem uddannelsesstederne, på grund af central koordinering og kvalitetssikring af praktikpladserne. Men de studerendes besvarelser fra undersøgelsen peger på, at det ikke alle steder i landet er helt uproblematisk at finde praktikpladser nok. Usikkerheden omkring praktikpladssituationen bekymrer de studerende, som efter uddannelsesstedernes henstilling ikke selv skal finde praktikpladser. For nogle studerende betyder det, at de må vente til allersidste øjeblik med at få en praktikplads og dermed afklaring på deres situation et halvt år frem. Det giver en stor usikkerhed for de studerende, da de frygter, at de ufrivilligt bliver nødt til at forlænge deres studietid et halvt år. For studerende med børn og familier, eller for studerende, der skal rejse langt for at komme frem til praktikstedet, er det også et spørgsmål om at have styr på økonomi og transport inden praktikstart. 8 Studerendes uddybende bemærkning i kommentarfelt i spørgeskemaundersøgelse: ”Frustrerende at få oplyst på infomødet, at der som udgangspunkt er ca. 35 pladser til ca. 80 studerende.” Problemer med at skaffe praktikpladser nok i god tid, skal ses i lyset af de geografiske of regionale forhold, som betyder noget for afstanden til praktiksteder og antallet af samme. Stor afstand til praktikstederne kræver stor fleksibilitet af de studerende, både økonomisk og tidsmæssigt i forholf til transport og familieforhold. Derudover betyder det også noget hvordan ledelserne i praksis, i kommuner og regioner forholder sig til opgaven med at modtage praktikanter og uddanne vejledere til praktikanterne. Vejledere bør have en vejlederuddannelse der giver den redskaber og kompetencer til at tilrettelægge et læringsforløb, det er ikke alle vejledere der får denne uddannelse. Det er heller ikke alle steder, at medarbejderne bliver kompenseret for den tid og de ekstra opgaver de påtager sig, som vejleder for studerende i praktik. Nogle steder hører man om socialrådgivere der ikke for ekstra tid afsat til dagligdagsopgaver, selvom de skal introducere praktikanten til arbejdspladsen, praktikopgaverne og afsætte mindst 1 time til vejledning om ugen. Det er svært hvis der ikke gives enten ekstra tid til faste opgaver eller gives økonomisk tillæg for de timer der bruges. Citat fra praktikkoordinator under fokusgruppeinterview om grunden til at nogle praktiksteder ikke stiller sig til rådighed hvert semester: ”Jeg har ikke i nyere tid hørt, at man bliver kompenseret, i arbejdstid eller opgaver, for den opgave det er at være praktikvejleder (…) Når de siger nej til at være vejledere i en periode, er det fordi de er ansvarlige. Fordi de ikke synes, at de kan gøre det godt nok. Og det er pga. den manglende tid til rådighed” 9 Anbefalinger til indsatser inden praktikstart: Mere vejledning; om personlige og praktiske problemstillinger omkring praktik. Tydelig information fra uddannelsesstedet; omkring kontinuerlig kontakt med uddannelsesstedets kontaktperson, før og under praktikforløbet. Fyldestgørende beskrivelser; om arbejdsopgaver og arbejdsområde, samt forventninger til den studerende fra alle praktiksteder, på alle uddannelsessteder. ”Forventningssamtaler”; forventningsafstemning imellem praktikstedet og den studerende så tidligt som muligt. Regional praktikpladsgaranti; Alle skal være sikret praktikplads ved optagelse på studiet. Denne garanti skal også omfatte de fjern - og IT studerende. 10 Under Praktikken Indholdet i praktikken God praktik giver god praksis. Derfor er det vigtigt at fastholde praktikken på socialrådgiveruddannelsen som et udfordrende læringsrum, med faglig og god vejledning til rådighed for de studerende. Hvis de nyuddannede skal leve op til de forventninger aftagere har om selvstændige og fagligt kompetente socialrådgivere, så er kvaliteten i praktikken nød til at være et vigtigt fokuspunkt i implementeringen af særligt den nye socialrådgiveruddannelse. Knap 80 % af de studerende giver i deres besvarelser udtryk for, at de er overordnet set tilfredse med deres erfaringer fra praktikken. Det betyder heldigvis at 4 ud af 5 studerende oplever at få faglig relevant vejledning, at indholdet i praktikken har levet op til deres forventninger. Sidst, men ikke mindst betyder det, at de fleste oplever en sammenhæng og progression i sværhedsgraden af de opgaver, de får under praktikperioden. Men det betyder også, at en alt for stor del af de studerende, 1 ud af 5, ikke er tilfreds med indholdet eller de faglige udfordringer i praktikken. Det er uforholdsmæssigt mange, når man husker på, at de socialrådgiverstuderende fremover kun får denne ene praktikperiode. De er vigtigt for en solid kobling imellem teori og praksis, for de studerendes faglige, kommunikative og relationelle kompetencer, at de får efter praktikperioden har en bred forståelse for praksis. Figur 3. ”I hvor høj grad var der sammenhæng og progression i de arbejdsopgaver du fik som praktikken skred frem?”. Besvaret af studerende der på svartidspunktet havde gennemført praktikken. 11 Indholdet i praktikken er de studerende et stykke hen ad vejen selv med til at fastsætte i individuelle praktikplaner. Men det er vejlederenes rolle at støtte den studerende i refleksioner og kompetenceudvikling under praktikken. Vejledning under praktikperioden Når der tales om vejledning under praktikken, så skal er i denne forbindelse skelnes imellem vejledning fra uddannelsesstedets side og vejledning ude i praktikken. I det følgende vil der være tale om vejledningen ude i praktikken, hvor andet ikke er nævnt. Generelt set er det kun halvdelen af de studerende, der er meget tilfredse med den vejledning de har fået under praktikken. Når de studerende søger vejledning i praktikken, så er det omkring deres egen måde at anvende teorier og metoder på. Det kan f.eks. handle om sparring i forbindelse med svære borgersamtaler. Men vejledningen kan også være omkring praktiske ting omkring sagsbehandling og sagsgange i praksis. Derfor beskrives den gode vejledning af de studerende også som faste ugentlige aftaler hvor vejleder har tid til at evaluere ugen og overordnede faglige problemstillinger. Derudover muligheden for løbende kontakt med vejlederen ved tvivlsspørgsmål af faglig, personlig eller praktisk karakter. Vejledningen fra uddannelsesstedet side er nogen steder indkald i studie eller supervisionsgrupper som til dels har præg af undervisning og erfaringsudveksling imellem de studerende. De studerende sætter pris på at have kontakt med uddannelsesstedet og medstuderende undervejs i forløbet, da det gør det nemmere at få en dialog med uddannelsesstedet om praktikken. Undervejs i praktikken afholdes en midtvejsevaluering, hvor en underviser fra uddannelsesstedet som hovedregel deltager. De studerende er positive overfor midtvejsevalueringen, der fungerer som en mulighed for at justere på personlig og faglige læringsmål i praktikken. Det er også en mulighed for at drøfte eventuelle udfordringer som praktikvejlederen, eller den studerende, kan sætte på dagsordenen. Desværre afholdes midtvejsevalueringen i nogle tilfælde langt over halvvejs inde i praktikperioden, hvilket underminerer hensigten, da det kan være for sent at arbejde med eventuelle kritikpunkter fra den studerende, såvel som praksis. 12 Studerende i fokusgruppeinterview om god vejledning: ”Jeg havde en del myndighedsarbejde, og der hjalp vejlederen mig meget, for det var nogle svære samtaler. Jeg var 21 år og skulle være ”myndig”, så der brugte jeg vejlederen og hendes erfaringer meget.” De ting, der kritiseres ved vejledningen ude på praktikstederne, er bl.a., hvis vejlederen har været for travl til at sætte tid af til vejledning, så den studerende har arbejdet med opgaver uden at have det læringsperspektiv som er meningen med uddannelsespraktikken. Et andet kritikpunkt er, når de studerendes vejleder ikke er socialfagligt uddannet3 og derfor ikke kan bidrage til den nødvendige kobling imellem teori og praksis. Figur 4. Fordelingen af svar på spørgsmålet: ”hvor mange af dine vejledere var uddannede socialrådgiver eller socialformidler?” fra de studerende der var i praktik på tidspunktet for besvarelse. Figur 5. Fordelingen af svar på spørgsmålet; ”hvor mange af dine vejledere var uddannede socialrådgiver eller socialformidler?” fra de studerende som havde været i praktik på tidspunktet for besvarelse. 3 Se figur 4 og 5 13 Flere studerende oplever desværre også, at deres vejleder ikke har en vejlederuddannelse og derfor ikke ved, hvordan de skal håndtere vejledningssituationen. Det betyder, at vejledningen i stedet bliver til en snak om mere praktisk sagsbehandlings, på bekostning af de faglige refleksioner. Vejledere på både uddannelsessted og på praktikstedet har til opgave at udfordre de studerende og støtte dem i opøvelse af kompetencer i praksis, det er derfor vigtigt, at alle vejledere har redskaberne til at skabe sammenhæng og progression for deres praktikanter. Supplerende kommentar til spørgeskemaundersøgelse fra studerende: ”Min vejleder er ikke uddannet vejleder og har haft en elev (kontorelev, red.) før mig. Det er svært for mig som studerende at være skarp på, hvad vejledningen skal indeholde, så det bliver mest i tilfældet af, at jeg har et spørgsmål eller lign. Der er ikke sat ugentlig tid af, da vejlederen ikke vidste, hvad hun sku bruge det til.” Bedømmelse og opfølgning på praktikperioden Praktikperioden afsluttes for langt de fleste 4 med en praktikrapport af varierende omfang. Der har været forskellig praksis imellem landets uddannelsessteder, hvorvidt de studerende blev bedømt på baggrund af den skrevne rapport, en mundtlig praktikevaluering eller begge dele. Praktikopgaverne er for mange af de studerende en demotiverende opgave at lave, da mange efterlyser et klart formål med opgaven. Oftest vurderes opgaven som ”bestået” eller ”ikke bestået”. En bedømmelsesform som ikke bidrager til faglig udvikling. Både i de skriftlige supplerende kommentarer til undersøgelsen og i de efterfølgende interviews efterlyser de studerende en form for opsamling og tilbagemelding på både praktikperioden, men også praktikopgaven. Den manglende opfølgning på praktikken er spildt potentiale, da de studerende tager mange praksiserfaringer med sig tilbage til undervisningen efter et praktikophold. 75% af de studerende der var i praktik på tidspunktet for besvarelsen & 90% af de der havde færdiggjort praktik på tidspunktet for besvarelsen. 4 14 Studerende fra fokusgruppeinterview om den afsluttende praktikrapport: ”Den blev bare afleveret, og så gik vi i gang med noget andet. Vi manglede en afslutning efter praktikken. En erfaringsbank hvor man taler de gode og dårlige erfaringer igennem” 15 Anbefalinger til indsatser omkring selve praktikperioden på socialrådgiveruddannelsen: Alle praktikvejledere skal være socialfagligt uddannede. Alle vejledere skal have en praktikvejlederuddannelse. Min. 1 times vejledning hver uge i praktikken. Midtvejsevaluering skal afholdes rettidig med inddragelse af alle relevante vejledere, dvs. både uddannelsessted, praktiksted og studerende. Klare rammer og procedurer for godkendelse af praktik og inddragelse af alle relevante parter heri, dvs. både uddannelsessted, praktiksted og studerende. Opfølgning og erfaringsudveksling omkring uddannelsespraktikken sammen med andre studerende på uddannelsesstedet. 16 Praktik i udlandet Information om udlandspraktik. Praktik som socialrådgiver i udlandet kan f.eks. være i Canada hvor man arbejder med andre integrationsindsatser end herhjemme, eller udviklings – og oplysningsarbejde i ikke statslige organisationer (Non Governmental Organisations). En del af de studerende i undersøgelsen udtrykker dog bekymring for deres fremtidige situation på det danske arbejdsmarked, da de er bekymrede for at den manglende erfaring fra dansk forvaltning –og myndighedspraksis vil skade deres muligheder for job herhjemme. En del af de studerende der vælger at gennemføre praktikperioden i udlandet har overvejet det inden de startede på studiet og har eventuelt valgt en af de tidligere klart definerede internationale linjer på uddannelsesstederne. Det kommer blandt andet til udtryk i et ønske om mere målrettet information og vejledning omkring de forskellige praktikmuligheder tidligt i studiet. Kun lidt over halvdelen af de adspurgte studerende er tilfredse med den information, de har kunnet finde om udlandspraktik på studiet. Det gælder praktiske forhold omkring udlandspraktik, såvel som generelle krav og regler for udlandspraktik. Nogle steder har der været afholdt ”praktikcafeer”, hvor de studerende kunne møde tidligere praktikkanter fra både ind –og udland. Det har fungeret godt. Særligt fordi der med udlandspraktikken har været bedre muligheder for de studerende til selv at kontakte praktikpladser. Her betyder andre studerendes erfaringer mere, end ved nationale praktikophold. To studerende fra fokusgruppeinterview: ”Beskrivelserne fra tidligere studerende betød virkelig meget.” ”Vi talte meget med de andre studerende om, hvor de havde tænkt sig at tage hen, og om det skulle være Afrika, Europa eller andre steder” 17 Vejledning om praktikforhold og fagligt indhold Vejledningen omkring de praktiske forhold, både i Danmark og i praktiklandet beskrives som meget forskellig og til tider problematisk, 41 % besvarelserne er utilfredse med den vejledning de får omkring rammer og vilkår for udlandspraktik. I en situation hvor de studerende potentielt kan stå med to huslejer og et lån til at finansiere udlandspraktikken, da er det nødvendigt med god vejledning fra uddannelsesstederne. Den gode vejledning omkring de praktiske forhold indebærer blandt andet hjælp til, og information om legater som de studerende kan søge. Derudover vil de studerende gerne have råd og vejledning omkring udlejning af lejlighed i Danmark mens man er væk og visumregler i det pågældende land hvor man skal i praktik. Der tegner sig dermed et billede af, at det er nødvendigt med mere vejledning og tæt koordinering imellem uddannelsessted, praktiksted og den studerende imellem når det drejer sig om praktik i udlandet. Vejledningen omkring det faglige indhold, handler blandt andet om hvorvidt der er nok tilgængelige oplysninger om praktikstedet på uddannelsesstedet, og hvorvidt den information er rigtig. De studerende der vælger at tage praktik i udlandet er, ligesom de studerende der tager i dansk praktik, meget ambitiøse og har høje forventninger til praktikken. Studerende fra fokusgruppeinterview: ”På vores studie har folk været meget bekymrede omkring det at tage til udlandet, fordi vi kun har det ene skud i bøssen (der er kun én uddannelsespraktik på uddannelsen, red.)Det var vigtigt for mig, at der var et fagligt indhold, for vi har hørt så meget om folk, der ikke har lært en skid.” På nogle af de praktiksteder uddannelsesstederne har samarbejde med, findes der en beskrivelse af organisationen og arbejdsopgaverne i praktikken. De studerende der tager i udlandspraktik, nævner lige som de studerende, der er i praktik i Danmark, at det er beskrivelsen af arbejdsopgaver der betyder mest for valg af praktiksted. Dernæst kommer eventuelle ønske om et bestemt land eller sprog. 18 Vejledning om både personlige - og faglige overvejelser i praktikken Når de studerende er eller har været i udlandspraktik, så er det meget forskelligt, hvad de får af vejledning både fagligt og personligt. Praktik i udlandet betyder, at man er langt fra netværk, venner og familien i en lang periode, hvor man skal arbejde med faglige -og sociale problemstillinger, som til tider kan være vanskelige at takle for de studerende alene. Derudover rejser nogle til lande med meget anderledes kultur og anderledes faglige miljøer og tilgange til arbejdet. Her er det nødvendigt, at uddannelsesstederne vejleder de studerende inden de tager af sted, omkring de personlig problemstillinger og eventuelle ”kulturchok” som man ifølge de studerende er nød til at forberede sig på inden praktikken. Studerende om vejledning i udlandspraktik ”Generelt var der ikke det der med ’hvad hvis det nu går galt’. Man kommer til at stå alene i en dum situation. Man kan selvfølgelig godt ringe til sin vejleder og sige, at det går ad helvede til, men hvad nu hvis de så tænker, at man ikke opfylder de faglige mål og siger man ikke kan bestå praktikken?” Når det drejer sig om den faglige vejledning, så fordeler besvarelserne sig meget forskelligt i undersøgelsen. Omkring 1/3 af praktikanterne i udlandet har kun modtaget vejledning på praktikstedet i et kvarter til en halv time ugentligt. Derudover er det hver 4. studerende, der ikke er tilfreds med det faglige niveau i vejledningen på praktikstedet. Studerende om vejledning undervejs i praktikken, fra kommentarfelt i spørgeskemaundersøgelsen: ”Vi fik den vejledning vi havde behov for fra praktikstedet, men det var primært i forhold til de kulturelle forskelle og udfordringer, og konkrete praktiske råd. Den faglige vejledning fik vi fra skolens undervisere.” 19 Bedømmelse af praktik og opfølgning Studerende der har taget deres praktik i udlandet afslutter praktikken med en skriftlig opgave. Hvem der skal bedømme opgaven, er dog meget varierende, nogle oplyser at både uddannelsessted og praktiksted skulle godkende opgaven. Andre oplyser, at det udelukkende er skolen, der godkender opgaven. Nogle studerende bliver indkaldt til en afsluttende samtale omkring praktikken, andre ikke. Studerendes supplerende kommentar til spørgeskemaundersøgelsen; ” Forstår ikke, at vi ikke får noget feed back på den opgave! Karakter er ikke nødvendig, men da det er den første selvstændige opgave, ville det være rart med en smule feed back - ellers virker det bare på en eller anden måde lige gyldigt at bruge så lang tid på en opgave” Generelt mener de studerende, der har været i praktik i udlandet, at der mangler opfølgning på deres praktik. Når de studerende skal vurdere deres praktik samlet set, er det meget få, der er decideret utilfredse, men det er heller ikke mange, der er ovenud begejstrede over indhold og forløb af uddannelsespraktik. Samtidig efterlyses der et fokus på den personlige omstilling og det ”kulturchok” det også kan være at komme tilbage til Danmark igen, efter en intensiv praktik i udlandet. Billedet af de ambitiøse studerende går igen fra besvarelserne omkring national praktik, men når man kun har den ene praktikperiode i løbet af uddannelsen, så tegner undersøgelsen også et billede af, at det er nødvendigt at prioritere vejledning og refleksion under udlandspraktikken højere end i dag. Derudover efterlyses både den personlige og faglige opfølgning på udlandspraktik efter praktikperioden. 20 Anbefalinger til udlandspraktik på socialrådgiveruddannelsen: Tidlig og tydelig information omkring praktikmuligheder på uddannelsen. Klare rammer for vejledning fra uddannelsesstedet inden den studerende rejser. Klare aftaler imellem organisationer og uddannelsessteder om studerendes rolle som praktikanter og kvaliteten af det faglige indhold i praktikken. Oprettelse af refleksionsgrupper over internettet for studerende i udlandet under praktikperioden min. 2 gange i løbet af perioden. Individuel opfølgning på personlige og faglige refleksioner fra praktik i udlandet. Opfølgning og erfaringsudveksling omkring uddannelsespraktikken sammen med andre studerende på uddannelsesstedet. 21 © Praktikken på Socialrådgiveruddannelsen er udgivet af ; Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Toldbodgade 19 A, 1253 København K www.sdsnet.dk / mail: sds@sdsnet.dk 22