Marts 2011 - Bed med Vægterne

Nyt fra
Pottemagerens Hus
Nr. 1 marts 2011
Billede taget 2010 ved Pottemagerens Hus
Lukas 21:33
Himmel og jord skal
forgå.
Men mine ord skal aldrig
nogensinde forgå.
Vægterne, Lykkeskærvej 15
6670 Holsted.
Tlf. 75 53 33 23
E-mail: info@watchman.dk
www.pottemagerens-hus.dk
Hver morgen sættes der 86.400
sekunder ind på din “tids-konto”.
Så mange sekunder er der faktisk
i et døgn. Hver aften afskriver den
som tab alt det, du ikke fik investeret i et godt formål. Der overføres ingen sekunder til næste dag og der tillades ikke overtræk.
I går er historie! I morgen kender
vi ikke! I dag er en gave!
Nyd den - og brug den fuldt ud!
Læs hele artiklen af Kristina Zorba Jenssen på side 12 og 13
”Den tro, der har stået prøve, er meget
mere værd for Gud end et stykke
forgængeligt guld.” 1. Peter 1:7
NYT FRA POTTEMAGERENS HUS
Vægterne, Lykkeskærvej 15
6670 Holsted
tlf 75 53 33 23 (Else Käs)
E-mail: (Else Käs) info@watchman.dk
Danske Bank: Reg. 1569-Konto
3464040
IBAN: DK 33 3000 0003 4640 40
SWIFT5-BIC: DABADKKK
E-mail (Moses): moses@watchman.dk
Tlf. 20 88 88 89 (Moses)
Internet: www.pottemagerens-hus.dk
BESTYRELSEN FOR VÆGTERNE
Karl Gulløv, Kolding
Christian Schmidt, Kolding
Moses Hansen, Holsted
Georg Bertelsen, Horsens
Lis Jensen, Kolding
Jens Bæk, Grindsted
Daglig ledelse:
Moses Hansen
Karen Christensen
Lars Madsen
Else Käs
Layout: Else Käs
Vægterne er en selvstændig forening.
”Vægternes” arbejde opretholdes ved
frivillige gaver.
Derfor tak til enhver glad giver.
Side 2
Byg huset større
Af Moses Hansen
Pottemagerens Hus, dit og mit bedehus, har nu eksisteret i godt to og et
halvt år. Vi har dog oplevet så meget
med Gud og mennesker, at det føles,
som om vi har været i gang i tyve år.
Ved Guds nåde og jer kære venners
hjælp er der blevet bygget, ombygget
og føjet til. Vi har investeret i inventar,
kontorudstyr, radio- og tv-udstyr, industrikøkken, campingplads, pillefyr, lejligheder, hvilerum og kontorer m.m.
for at gøre det så komfortabelt for vore
gæster som muligt. Alt sammen kun
gjort muligt ved hjælp af PH’s fantastiske venneskare af forbedere, givere
og partnere. I har også gjort det muligt
for os at sende regelmæssig direkte
radio og webtv fra PH. (Se bagsiden).
Tak skal I have!
Men især to mennesker føler sig ofte
presset, når vi har stævner: Karen
som køkkenchef og Else som sekretær. (Se fotos af dem inde i bladet).
Karen fordi pladsen er begrænset, når
der både skal være møder og spisning
i den indendørs stue. Hallen kan jo
kun bruges et par sommer måneder,
og selv da kan der være koldt.
Else er ked af det, fordi hun så ofte
må melde: “Optaget! Ikke flere
pladser!”
Vi har slet ikke sovepladser til alle dem, der gerne vil være med ved
vore arrangementer.
Derfor ta’r vi et kæmpe trosskridt og begynder dette forår på det, der
står i Esajas 54:2, “Byg huset større! Byg til, og vær endelig ikke
smålig!”
Fase 1 bliver ombygning af maskinhallen (se foto), som først og fremmest bliver til gavn for Karen og jer venner, der gæster os.
Hallen vil blive totalt renoveret og isoleret fra gulv til tagryg med loft,
scene, vinduer, tæppe, branddøre, varme m.m., som kan bruges hele
året. Salen vil kunne rumme 400 mennesker, hvis vi kun sætter stole
ind. Men normalt vil vi dele den op i mødesal og cafeteria med plads
til 200 i hver sal.
Det vil blive langt nemmere for Karen med hjælpere. Derved frigøres
stuen, vi bruger til møder nu, til en dagligstue med lænestole og små
borde, hvor folk kan slappe af mellem møderne.
Fase 2 kommer senere: Værelser over mødesalen med plads til ca.
50 overnattende gæster. Til den tid bliver Else meget glad.
Men nu gælder det Fase 1: “Byg huset større! Byg til, og vær endelig ikke smålig!” - som jeg vil runde af på denne måde:
1. Vi vil ikke være smålige - men dog gøre vort absolut bedste for at
gøre alt til den billigste pris.
2. Vi vil bede om din forbøn, så at Herren leder hele projektet fra først
til sidst.
3. Vi kan spare mange penge ved frivillig arbejdskraft. Så vi hører gerne fra dig, hvis du vil hjælpe med ombygningen.
4. Sidst, men ikke mindst, taler vi om et projekt til mange hundrede
tusinde kroner. Derfor mange tak til hver eneste ven af PH, der vil
sende en ekstra gave til at fuldføre dette projekt. På forhånd tak!
5. Sendes til Reg. 1569 - Konto 3464040. Mærk gaven: Fase 1.
Side 3.
Jesu Fodspor
Af Else Käs
Er du den type menneske, der alt for ofte “jager” derudaf? Jeg kan mærke på mig selv, at det kan jeg være
slem til. Men det er ikke, hvad Gud ønsker. Vi må hver
dag lægge dagen i Guds hænder, som David gør i Salme 143:8,
“Vis mig den vej jeg skal gå, for jeg længes efter dig!”
En søndags Gud?
Gud vor Far må aldrig kun blive en søndags Gud. Nej, Han skal følge
og fylde dig dagen lang. På den måde kommer du lettere til at gå i
Jesu fodspor, og din hverdag bliver mere ubekymret.
Jesus havde aldrig travlt. Dog nåede Han mere end alle andre mennesker i de tre år. Han prædikede sin Fars ord. Jesus vidste, hvornår
det var tid til at arbejde, og hvornår det var tid til hvile. Jesus gik bort
og bad - Han lå og sov, mens disciplene kæmpede med storm og
angst. Hvis vi hver dag tænkte mere på Jesus og mindre på os selv
og vore gøremål, ville vore dage blive lettere at overkomme - selv i
travle perioder.
Tør du?
I vore dage er der alt for mange mennesker, der “brænder ud”. Det
kan ske selv for præsten. Men hvad er grunden? Der bliver sagt:
“Jamen, jeg har så meget, jeg skal nå!”
Det er tiden, vi lever i. Tiden er blevet hektisk. Alt går så hurtigt. Vi
skal nå mere og mere på arbejdspladsen.
Ja, tiden har forandret sig, men det har vort Gudsforhold da vist også?
Tør du på din arbejdsplads bekende: “Jeg bruger tid til at bede, for det
giver mig styrke, så jeg bedre kan følge med!”
Fortæller du?
Alt for få mennesker gør lige netop det. Derfor er der så mange af vore arbejdskollegaer, der ikke har hørt om Gud. Jeg tror, det er grunden til, at så mange går ned med “stress”. Er vi ikke selv lidt skyld i, at
så få danskere kender den sande Gud? Vi er så pæne. Vi går i kirke
hver søndag og mener at have vort Gudsforhold på plads.
Side 4.
Men hvad siger Jesus i Mat. 28:19?
“Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple!”
Fortæller du til andre om Jesus?
Gør du?
Så spørger du sikkert: “Gør du det?”
Svaret får du lige her: “Nej, ikke nær så meget som jeg gerne vil. Frimodighed er nøgleordet. Jeg prøver efter fattig evne, når lejlighed
byder sig. Det kan være ved frisøren, brillemanden og lægen. Ja,
endog ved bageren. Det kan f.eks. starte sådan: ”Dejligt vejr Gud har
givet os i dag!” - eller måske det modsatte hvis det er sjask vejr.
Fortiden bag dig?
En anden vigtig ting vi kan lære af Jesus er: Læg din fortid bag dig.
Jesus bekymrede sig ikke om, hvad folk sagde om Hans fortid. Hvor
han kom fra - eller hvem hans
mor var. Jeg hører alt for
mange mennesker sige:
“Det skyldes min dårlige barndom!” Eller “Jeg er blevet
misbrugt!” Eller “Jeg har været meget syg!”
Fisker du?
Ja de er alle sammen forfærdelige ting. Men da du sagde
ja til Jesus, tog Han alle disse
forfærdelige ting på sig og begravede dem i “Glemselens Hav”. Hvorfor er der så mange, der bliver ved med at “fiske” i “Glemselens
Hav”?, Hvorfor ikke bare følge i Jesu fodspor? Det er den største
glæde, du kan give Jesus.
Lev med Jesus i din hverdag! Gå i Jesu fodspor! Det er dér, du oplever livet i overflod!
Find din egen rytme hvad angår bøn og bibellæsning. Vær dig selv.
Du blev skabt som en original, og du skal ikke lade andre gøre dig til
en kopi.
”Jeg elsker dig som du er!” siger Herren.
Side 5.
Tanker om livet på PH
Af Karen Christensen
Lige en hilsen fra mig, som til daglig har ansvar for køkkenet på
Pottemagerens Hus med alt, hvad det indebærer.
Jeg /vi på PH er meget taknemlig for den gavmildhed, vi oplever fra
jer venner af PH. Uden jeres store støtte kunne vi ikke være her.
Jeg tænker på jer, når der er dejlig indendørs varme, og der er penge
til at købe madvarer og mange andre ting, der
skal købes, for at det hele kan fungere.
Hvis ikke I viste så stor trofasthed, kom vi snart til
at sidde i stor gæld og måtte forlade PH.
Må Gud give os visdom og vilje til at bruge de
betroede midler ret. Ellers er jeg bange for, vi
kommer til at mangle det fornødne. Også stor tak
fordi I beder for os.
Kamp
Tak til jer der har bedt for min familie. Der har virkelig været kamp de
sidste par år med kræft, anden sygdom og mange andre ting.
Mens det så meget broget ud sagde en til mig:
“Fjenden er så vred over, du er her.”
Jeg svarede: “Jamen, han kan da i det mindste holde sig fra mine
børn.”
Men fjenden ved jo, hvor det gør mest ondt.
Det er nemt at åbne for bitterhed, modløshed og endog selvmedlidenhed i sådan en situation.
Der er kun et sted at søge hen, og det er til Ham, som er trofast. Ham
som kan sætte englevagt om os.
Tankerne
Flere ord kom i mine tanker, bl.a. “stå fjenden imod, og han skal fly fra
jer.” Og ordet om at sætte vagt ved vore tanker. Forkerte tanker forsøger at præge vort sind. Derfor er det så vigtigt at tage disse forkerte
tanker til fange.
En handling begynder i tankerne.
Vi har det alle godt i familien nu.
Side 6.
Gud her grebet ind med helbredelse og sundhed til alle.
Jeg er så glad, at mit hjerte jubler. Gud er ved at godtgøre det, som
gnaveren har ædt.
Lydighed
Der kommer prøvelser til os alle. Ingen af os undgår dem. Men så
tænker jeg på Ordet fra Hebræerne 5:8, hvor der står:
“Selv om Jesus var Guds Søn, måtte Han lære lydighed gennem lidelser.”
Hvordan skulle vi kunne lære lydighed på en anden eller nemmere
måde?
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
I FORENINGEN VÆGTERNE
I HENHOLD TIL VEDTÆGTERNE
Generalforsamlingen afholdes søndag den 1. maj kl. 13.30 på:
Pottemagerens Hus, Lykkeskærvej 15, 6670 Holsted
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Formanden aflægger beretning.
3. Kasseren fremlægger regnskab til godkendelse.
Revideret årsregnskab og vedtægter ligger til gennemsyn på
Pottemagerens Hus, Lykkeskærvej 15, 6670 Holsted.
Side 7.
4. Behandling af indkomne forslag.
Eventuelle forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal fremsendes skriftligt til bestyrelsen via foreningens
sekretær: Else Käs, Lykkeskærvej 15, 6670 Holsted (E-mail:
info@watchman.dk) senest d. 15. april i henhold til vedtægterne.
5. Valg af bestyrelse.
Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:
Karl Gulløv
Christian Schmidt
Følgende bestyrelsesmedlemmer er ikke på valg:
Georg Berthelsen
Moses Hansen
Lis Jensen
Jens Møller Bæk
6. Valg af revisor.
Bestyrelsen foreslår genvalg af vores nuværende revisor:
Statsautoriseret revisor Ivan Christensen, Revisionskontoret i
Kolding
7. Eventuelt.
Skriftlig tilmelding (gerne e-mail) til generalforsamlingen senest
tirsdag d. 26. april 2010 til:
Else Käs, Lykkeskærvej 15, 6670 Holsted
E-mail: info@watchman.dk
Side 8.
EN ÅBEN DØR
Af Yvonne Gulløv
Engang i mellem har man behov for at slappe af. Derfor valgte min mand og jeg at tage
en uge til Italien. Vi valgte et hyggeligt landsted med en flot beliggenhed i bjergene med
80 km til Rom.
En dag, efter en dagstur til Asisi, kom vi tilbage til vores landsted og
sad og nød den sene aftensol gå ned bag bjergene.
Det var kattens
På et tidspunkt kom landstedes store kat spankulerende og forventede helt åbenlyst lidt spiseligt fra os, da vi var de eneste på stedet.
Jeg forbarmede mig over katten og hentede lidt pølse, som den velfornøjet gnaskede i sig.
Døren smækkede
Uheldigvis smækkede jeg den tunge, massive egetræs dør og hørte
tre klik fra de store låse. Vi fandt lidt senere ud af, da vi skulle have
varmt aftenstøj på, at den store dør var låst. Desværre lå vore nøgler
til såvel hus som bil på den inderste side af døren. Mobiltelefonen lå
også i huset, og vi var bogstavelig talt låst ude.
Vi ruskede i alle vinduer og døre og forsøgte at finde en vej ind; men
til vores store skræk var alt forgæves.
Det må ske nu
Medens min mand gik rundt om bygningen for mindst fjerde gang, fik
jeg denne tanke: Vi læser om så mange af Guds mirakler. Og det var
præcist sådan et mirakel, jeg havde brug for her og nu. Jeg tænkte,
nu må der ske et mirakel her.
Jeg stillede mig foran den store dør og bad højt: "Jesus Guds Søn!
Luk den dør op!" Jeg gentog ordene én gang mere.
Da jeg lagde hånden på det store jernhåndtag, vidste jeg, at miraklet
ville ske. Jeg trykkede håndtaget ned, og miraklet skete: Døren gik
langsomt op.
Jeg råbte højt af glæde: "Døren er åben! Gud har hørt min bøn!"
Side 9.
Sådan greb Gud
ind i mit liv.
Af Johannes Jensen
Kald på Herren. Han vil svare. Måske
ikke på den tid eller måde, du og jeg regner med. Men svaret er
altid på vej.
Jeg er født på mit fædrene husmandssted i 1943. Det ligger ved Vildbjerg i midt Jylland. Der voksede jeg op sammen med forældre og to
storesøstre, som var ti år ældre. Så der var ingen jævnaldrende at
være sammen med. Jeg havde en fætter, der var to år yngre end mig.
Han var den eneste, jeg rigtig havde kontakt til.
Mine to søstre blev gift og flyttede fra hjemmet. Jeg blev hos mine forældre til jeg var 14 år, hvor jeg kom på landet for at arbejde. Jeg var
fire forskellige steder.
En helt ny tanke
I 1970 flyttede jeg tilbage til mine forældres husmandssted og begyndte at arbejde på en fabrik. Der var jeg i 38 år. I 1973 overtog jeg
husmandsstedet efter min far. Der var ingen dyr og marker til stedet.
Markerne var blevet eksproprieret til en ny vej.
Jeg boede på husmandsstedet til 2008, hvor jeg holdt op med at arbejde på fabrikken. Da kom pludselig ønsket om at sælge mit fædrene sted. Jeg ved, at havde nogen ville holde mig tilbage, var det ikke
lykkedes dem. Jeg tror, tanken blev født af Gud.
Vanskelig proces
Lige der gjorde Gud store ting med mig. Det kan være svært at se,
hvad Gud har af planer for os. Jeg flyttede til Holsted for at være tæt
på Pottemageren Hus. Men det blev ingen nem proces. Jeg oplevede
det ene nederlag efter det andet, og i december 2009 flyttede jeg til
Herning.
Det er nu
Så blev det tid til sommerstævne på Pottemagerens Hus. De kunne
ikke rejse et stort festtelt.
Side 10.
Da jeg før havde hjulpet med at rejse teltet, kørte jeg til PH for at
hjælpe til. Da jeg igen kom til Holsted, oplevede jeg, at “det er nu!”
Jeg fandt et dejligt lille rækkehus med næsten ingen have, men med
en skøn sø i baghaven, som er til fælles nydelse for os tre, der bor på
stedet. Jeg flyttede ind i oktober 2010.
Jeg havde glemt Herren
Jeg havde ikke gjort mig mange tanker om, hvordan mit liv skulle forme sig, efter at jeg havde solgt mit fødested. Men pludselig længtes
jeg frygtelig tilbage til mit fødested. Jeg kunne ikke se nogen mening
med noget. Jeg troede, jeg havde haft min sidste arbejdsdag i mit liv.
Men jeg havde glemt at tage Herren med i den sidste del af mit liv.
Pludselig lå jeg på et sygehus og blev klar over, at Gud har meget til
mig endnu. Jeg skulle bare selv ville. Jeg skulle lære at lytte til Gud.
Et nyt menneske
Her ca. to måneder efter jeg er kommet hjem fra hospitalet, er jeg
som et nyt menneske. Jeg står op hver morgen og kører til Pottemagerens Hus til bøn. PH ligger kun to kilometer fra min lejlighed i Stenderup. Bagefter hjælper jeg med det arbejde, jeg kan. Det jeg ikke
kan, lader jeg ligge, og i dag klarer jeg mig fint på den måde.
Jeg er et helt nyt menneske takket være Guds indgriben i mit liv.
Stol på Herren. Han kan vende alle ting fra mørke til lys, fra minus til
plus, fra håbløshed til håb.
Kald på Herren. Han vil svare. Måske ikke på den tid eller måde, du
og jeg regner med. Men svaret er altid på vej - og det kommer i ret tid
på ret måde. Det har været min erfaring i processen med at flytte til
Pottemagerens Hus.
Side 11.
Tid
Af Kristina Zorba Jenssen
I går er historie! I morgen kender vi ikke!
I dag er en gave!
Nyd den - og brug den fuldt ud!
Vi lever i en tid, hvor mennesker bliver mere og mere presset og
stresset. Medarbejdere på sygehuse, plejehjem, daginstitutioner m.m.
bliver fyret. Dette til trods for, at der ikke er færre patienter, ældre eller
børn, der skal passes. Arbejdet skal udføres af færre medarbejdere men tiden synes ikke at slå til.
Hjælp mig Gud
Jeg ved, hvor presset tiden kan være, da jeg er mor til 5 børn i alderen 9 til halvandet år. Jeg har været studende siden 2004 og er lige
nu i gang med sidste del af min uddannelse. Hold op hvor jeg synes,
jeg har været under tidspres. Men sandheden er selvfølgelig, at Gud
har skabt døgnet med 24 timer og ugen med syv dage - og det er godt
for mennesket at holde hviledag.
Jeg vil så gerne være bedre til at bruge tiden ret, så jeg ikke konstant
lever under pres. Hjælp mig Gud!
86.400 sekunder
Forestil dig en bank, der hver morgen sætter 86.400,- kr. ind på din
konto. Hver aften slettes hver en krone, du ikke fik brugt i løbet af dagen. Hvad ville du gøre? Hæve hver en øre selvfølgelig.
Hver af os har sådan en bank. Dens navn er TID. Hver morgen sættes der 86.400 sekunder ind på din konto. Så mange sekunder er der
faktisk i et døgn. Hver aften afskriver den som tab alt det, du ikke fik
investeret i et godt formål. Der overføres ingen sekunder til næste dag
- og der tillades ikke overtræk.
Hver dag åbner den en ny konto for dig. Hver aften brændes dagens
rester. Hvis du undlader at bruge dagens indestående, så er tabet dit.
Side 12.
Værdsæt tiden
Du skal leve i nuet med dagens indskud. Invester det på en måde, så
du får det bedste afkast i helbred, lykke og glæde og til gavn for andre. Tiden iler. Få det bedste ud af hver dag!
For at forstå værdien af ET ÅR, så spørg en studerende, der dumpede til eksamen.
For at forstå værdien af EN MÅNED, så spørg en mor, der har født et
barn for tidligt.
For at forstå værdien af EN UGE, så spørg udgiveren af et ugeblad.
For at forstå værdien af ET MINUT, så spørg en, der lige er kommet
for sent til toget.
For at forstå værdien af ET SEKUND, så spørg en person, der lige
med nød og næppe undgik en ulykke.
For at forstå værdien af ET MILLISEKUND, så spørg en, der fik sølvmedalje ved olympiaden.
Værdsæt hvert øjeblik du har! Og husk - tiden venter ikke på nogen!
I går er historie!
I morgen kender vi ikke!
I dag er en gave!
Nyd den - og brug den fuldt ud!
Side 13.
Stævner på PH i 2011
Her er en præsentation af stævner på Pottemagerens Hus i det første
halvår.
Vi afholder disse stævner for at give mennesker mulighed for at styrkes i troen og kende den profetiske tidsalder, vi lever i.
Gud vil ikke, vi skal være uvidende om det, som kommer. Derfor bestræber vi os på at præsentere talere og stævner, som fører os ind i
Guds tanker og planer for den tid, vi lever i.
29. april - 1. maj
Stævne med Lena Løbner.
Lena er vokset op i en familie med mission på hjertet, efter som hendes forældre er Anne-Lise og Peter Madsen. Hun lever og ånder for
mission og at bringe trøst til de svage og døende. Derfor har Lena
startet sin egen tjeneste: “Håb for alle!” Samtidig har Gud udrustet Lena med et usædvanligt talent af musik og sang. Kom og oplev en velsignet weekend.
Søndag d. 1. maj kl. 10.00
Lena afslutter med gudstjeneste.
Efter gudstjenesten spiser vi frokost, og kl. 13.30 afholder vi generalforsamling for foreningen Vægterne.
Vi opmuntrer alle til at blive en ekstra time og være med til vores generalforsamling, hvor du vil høre frisk nyt fra arbejdet på Pottemagerens Hus, og der skal vælges bestyrelse.
Se mere på side 7 og 8
10. - 13. juni
Pinsestævne
Vi får besøg af den kendte norske evangelist, Emanuel Minos. Ham
der i 1968 nedskrev et syn, som en 90-årig dame i Valdres i Norge
havde. Dengang lød det totalt utroværdigt. I dag er det meste gået
100% i opfyldelse. Afslutningen på synet er Jesu genkomst.
Ca. 50 syngende, spillende og dansende nordmænd deltager i stævnet, som bliver både profetisk, festligt og farverigt.
Mere detaljeret program følger senere.
Side 14.
13. juni kl. 10.30 - RECEPTION
Fredag den 17. juni fylder Moses Hansen 70 år.
I den anledning står bestyrelsen for Pottemagerens Hus for en reception for Moses, hvilket danner afslutningen for pinsestævnet.
Hallen bliver festligt pyntet og bordene dækket, og der vil være lagt op
til fest til midt på eftermiddagen. Enhver er hjertelig velkommen.
27. - 31. juli
Sommerstævne
Skønne dage med forkyndelse, lovsang, fællesskab, leg, udflugter
m.m.
Der vil være noget for alle aldre - og både campingvogne og telte vil
fylde godt på PH’s campingplads.
Glem ikke at PH ligger tæt på udflugtssteder som indkøbs tur ved den
tyske grænse, Vadehavet, Vesterhavet, Ribe gamle By, Legoland og
Givskud Løvepark for bare at nævne nogle af stederne.
Talerne og programmet er endnu ikke på plads for sommerstævnet.
Webtv og cd
Ved stævnerne får vi serveret meget, meget god undervisning. Når
jeg ser tilbage på de stævner, vi har haft, har jeg kun en beklagelse:
Det var ikke hele Danmark, der fik del i forkyndelsen.
Vi bestræber os dog på, at så mange som muligt får anledningen til at
høre. Derfor sender vi aftenmøderne på webtv. Gå ind på vore hjemmeside www.pottemagerens-hus.dk og tryk på webtv, som du finder i
den røde bjælke foroven ude til højre.
Der kan du følge aftenmøderne live - direkte - og der finder du også
mange andre ældre optagelser.
Desuden optages alle møderne på cd, som bestilles hos Else.
Overnatning
Vi har et begrænset antal indendørs overnatningsmuligheder på Pottemagerens Hus. Til gengæld har vi næsten ubegrænset plads på vores dejlige campingplads med el, vand, toiletter og bad.
Vi har også campingvogne, der kan lejes. Ellers kom med egen vogn
eller telt - eller lej en campingvogn og få den bragt og stillet op på PH.
Ellers findes der andre gode bosteder tæt på PH: Bed and breakfast,
vandrehjem og hytter på campingpladser. Hør nærmere hos Else Käs.
Alle måltider under stævnerne kan spises på Pottemagerens Hus Men bør bestilles på forhånd.
Side 15.
Når som helst
Ellers er du/I hjertelig velkommen til at benytte Pottemagerens Hus
når som helst til stille dage, anderledes dage, fornyende dage osv.
Bo inden- eller udendørs og oplev, at PH er en stressfri zone.
Forplejning på PH
Maden på PH hører til den ypperligste i kongeriget Danmark, da den
er under kyndig ledelse af PH’s oldfrue, Karen Christensen. Ja, Karen
laver faktisk al maden på PH.
Der serveres fede retter under alle stævnerne. Men for at der er nok til
alle deltagere bedes I melde jer på forhånd til måltiderne hos Else.
Når I har betalt, får I udleveret mad billetter, hvorefter det kører på
skinner.
Tilmelding og yderligere information hos:
Else Käs
Tlf. 7553 3323 (7 dage om ugen - næsten døgnet rundt)
E-mail: info@watchman.dk
Postadresse:
Lykkeskærvej 15, 6670 Holsted.
Side 16.
Den lækkende krukke
Af Moses Hansen
En ældre kinesisk kvinde havde to store krukker, der hang på hver
side af en stang, hun bar over sin nakke, når hun hentede vand.
Den ene krukke havde fået en sprække, mens den anden var perfekt
flot og hel og altid leverede en fuld krukke vand, mens den lækkende krukke kun leverede en halv krukke vand.
Skamfuld
Dette gentog sig dag efter dag i to år, at kvinden kun kom hjem med
halvanden krukke vand.
Naturligvis var den perfekte krukke stolt af sit resultat, hvorimod den
lækkende krukke skammede sig og var ulykkelig over, at den kun
havde den halve portion tilbage, når de kom hjem.
Blomsterne
En dag klagede den sin nød nede ved bækken til den ældre kvinde.
Den fortalte, at den var ked af, at den på grund af sprækken kun havde det halve vand tilbage, når de nåede hendes hus.
Men den ældre kvinde smilede bare og spurgte den lækkende krukke,
om den ikke havde bemærket alle blomsterne på dens side på vejen
hjem, mens der på den anden side af vejen ikke var nogen blomster
Hun fortalte, at hun gennem to år havde kendt til dens sprække og
havde sået blomsterfrø i dens side af stien, hvor den lækkende krukke
havde vandet frøene på vej hjem fra bækken. Derfor havde hun gennem to år kunnet plukke de skønneste blomster. “Derfor er mit hjem
smukt dekoreret med blomster,” sagde kvinden.
Alle har sprækker
Hvis den utætte krukke ikke havde haft sin fejl, kunne dette slet ikke
have ladet sig gøre. Alle har sine unikke fejl. Vi har alle vores revner
og sprækker.
Det er bl.a. dem, der gør os til dem, vi er.
Døm ikke din bror eller søster for en sprække eller to. Det er måske
netop via de sprækker, at frøene vandes og velduftende blomstrer
skyder op.
Side 17.
Guds udvælgelse: ”Tænk bare på, hvor få af jer, kære brødre, der
var vise i dette ords almindelige forstand, dengang I blev kaldet til at
følge Jesus. Kun få af jer havde indflydelse eller kom fra fine familier.
Nej, Gud har valgt at bruge dem, der ikke er noget særligt i denne verdens øjne, for at lukke munden på alle de kloge, der mener, at de er
noget.” (1. Kor. 1:26-27)
Han forstår: ”Vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medlidenhed med vore svagheder, (sprækker), men en, som har haft de
samme fristelser som vi, selv om Han aldrig gav efter for dem og syndede. Lad os derfor, når som helst vi har brug for det, frimodigt træde
frem for Guds trone og få barmhjertighed og finde nåde og
hjælp.” (Hebræerne 4:15-16)
Side 18.
Er du nedslidt?
Af Moses Hansen
Danmark er normalt at finde blandt de tre
øverste på listen over, hvem der er det lykkeligste folk. Alligevel fortæller en OECDrapport, at danskerne er verdens mest mentalt nedslidte folk. Danmark er det land i verden, hvor flest mennesker må forlade arbejdsmarkedet på grund af psykisk sygdom.
Vores beskæftigelsesminister, Inger Støjberg
erkender, at “vi har et meget stort arbejde at
gøre her.”
Direktøren for forskningscenteret for arbejdsmiljø siger: “Det er vi åbenbart ikke gode nok
til at håndtere.”
Forslagene er naturligvis at sende de nedslidte, psykisk belastede mennesker til psykiatere og psykologer - og evt.
give dem førtidspension.
Løsningen
Nu er jeg ikke sikker på, at disse kloge hoveder med alle deres titler
vil lytte til dette. Men i tilfælde af at du føler dig nedslidt, så lyt til et
godt råd fra Guds Ord, som i Fil. 4:6-7 siger:
”Vær ikke bekymrede for noget som helst. I skal i stedet bede til Gud
om alle ting. Tal med Ham om alt, hvad I har brug for, og glem ikke at
takke Ham. Da vil I erfare, at Guds fred, som overgår al menneskelig
forstand, vil bevare jeres tanker og hjerter i tro på og tillid til Kristus
Jesus.”
Er det ikke lige netop dette, de mange nedslidte danskere har brug
for? “Guds fred, som overgår al menneskelig forstand, og som bevarer tanker og hjerter.”
Den fred er der ingen psykiater eller psykolog, der kan tilbyde dig,
med mindre han/hun kender Jesus Kristus. Freden, som overgår al
forstand, kan ikke forklares - men den kan erfares. Den kommer som
en frugt af et overgivet liv til Jesus Kristus. Jeg håber, du kender den.
Ellers kan du komme til det. Jesus har sagt ja til dig. Han venter på dit
ja til Ham. Med livet med Jesus følger freden. For Han er den sande
Fredsfyrste.
Side 19.
Radio, webtv, cd’er,
Dagens Ord, Ugens
Ord og hjemmesiden
Da profeten Jeremias fik besked
på at gå hen til Pottemagerens
Hus, lød det således i Jer. 18:2,
“Gå ned til Pottemagerens hus;
der skal du få mine ord at høre.”
Guds Ord og Pottemagerens Hus
hører sammen. Derfor er PH ikke
kun et bedehus; men vi vil på forskellig vis være formidlere af
Guds Ord.
Ordet har vi fået som en gratis
gave fra Gud; men det koster at
formidle det. Derfor tusind tak til
jer, hvis gaver har gjort det muligt
for os at investere i udstyr som
gør, at vi hver eneste dag kan forkynde Ordet via radio, webtv m.m.
Hver torsdag kl. 22.00 kan du høre os i “Den Varme Linje” på UCB
Radio og webtv, som du finder på
vores hjemmeside:
www.pottemagerens-hus.dk
Tryk på webtv, som du finder foroven til højre. Der kan du også
følge de fleste aftenmøder ved
vore stævner - og du kan se tidligere udsendelser.
Dagens Ord, også kaldet
“Regnbuen”, kan høres døgnet
rundt på tlf. 97 123 000. Ny andagt indtales hver aften ved midAfsender:
natstid.
Tak for din forbøn og støtte.
Vægterne
Moses.
Lykkeskærvej 15,
6670 Holsted