VI HAR FÅET DET PRÆCIS, SOM VI VILLE HA’ DET Den åbne hall med trappe til første sal er det første, man oplever, når man træder ind i huset, og det giver en god fornemmelse af rummelighed, samtidig med at lysindfaldet er supergodt i det høje ankomstrum. Det var husets stil udenfor, der fik Cathrine og Thomas Borre til at stoppe op på en løbetur, da de sidste år passerede et lignende prøvehus fra Eurodan-Huse. Indvendigt har de selv været involveret i alle detaljer. Reportage. Det er ganske vist et typehus, men Cathrine og Thomas Borre har selv været involveret i alle detaljerne omkring deres nye hus, og nu står FTN 188-modellen fra Eurodan Huse som deres helt personlige og individuelle drømmehus på grunden i Karlslunde Strand. Af Stine F. Mathiasen // boligen@berlingske.dk Foto: Camilla Stephan L ige præcis den sommeraften var det godt, at Cathrine og Thomas Borre ikke droppede løbeturen til fordel for sofahygge. De passerede nemlig på løberuten et hus, som fik dem til at stoppe op, og som viste sig at løse alle deres bolig-problemer én gang for alle. »Vi havde på det tidspunkt boet i rækkehus i Greve i seks år og var glade for området ved Greve, Karlslunde og Solrød. Vi ville imidlertid gerne have vores eget hus, men havde rigtig svært ved at finde det helt rigtige. Vi er ikke de store gør det selv-mennesker, så vi kiggede en del efter ret nye huse, men hver gang vi fandt noget, som kunne være interessant, så var der et eller andet ved det, som vi ville lave om, og så skulle vi jo alligevel i gang med byggeriet og have tegnebogen op,« forklarer Thomas Borre om parrets vanskeligheder med at finde det helt rigtige hus. Men på løbeturen en juni-aften sidste år i Karlslunde passerede parret helt tilfældigt et prøvehus fra Eurodan-Huse. »Vi stoppede begge op og kiggede på hinanden. Det var lige præcis dén stil, vi havde været på udkig efter, og det var en stor aha-oplevelse for os,« siger Thomas Borre. For selv om han ikke er det store gør det selv-menneske, så har det altid været lidt af en drøm at bygge selv. Parret ville bare aldrig 08 . BOLIGEN . BERLINGSKE . SEKTION 4 . TORSDAG 04. OKTOBER 2012 fakta: H Cathrine og Thomas Borres hus er et typehus fra Eurodan Huse, model FTN 188 på 174 kvadratmeter. H Selve huset (enterprisen med EurodanHuse) kostede cirka 2.4 millioner kroner. Grunden, nedrivning af eksisterende hus, etablering af have, terrasse og indkørsel kostede cirka to millioner kroner. H I huset bor Thomas Borre, 35 år, som er business relation manager ved Nupo, og hans kone Cathrine Borre, 29 år, som er kontaktchef på reklamebureauet Republica. H Huset stod færdigt i juli 2012, og hele forløbet tog et år. Selve byggeriet tog omkring fire måneder, og huset stod klar en måned før tid. kaste sig ud i at gøre det selv helt fra bunden, med alt hvad det betyder af arkitekttegninger, håndværkerkoordinering, tilladelser og så videre. »Det ville vi aldrig rode os ud i. Vi har simpelthen hverken tiden eller evnerne til at bygge vores helt eget hus, hvor vi selv skulle hyre håndværkere og det hele. Vi har begge ret krævende jobs, så det var klart bedst, hvis alt det blev klaret for os i en form for pakkeløsning, men at vi så stadig var involveret i husets tilblivelse ned til mindste detalje.« OG DET VAR netop dén model, som Cathrine og Thomas Borre fandt ved Eurodan-Huse. Efter de havde fået afbrudt deres løbetur af prøvehuset, Ø En af grundene til, at Cathrine og Thomas Borre gerne ville være i Karlslunde-området, var vandet. Det har de udsigt til fra huset, og især pladsen her i gyngesofaen er yndet afslapningsplads med havkig. Tv.: I køkken-alrummet bidrager guldfisken Cornelius (ja, manden i huset er FCK-fan) med lidt farver sammen med B’et for Borre. Th.: Det var en ganske særlig fornemmelse for Borre-parret at flytte ind i deres nye hus i sommer. begyndte de at snakke om at bygge deres eget typehus som en helt ny mulighed i forhold til at købe et færdigt hus, som ikke passede 100 procent til deres behov. Parret researchede grundigt og kiggede på mange forskellige firmaer, men det endte altså ved Eurodan-Huse og den model, som de havde set på løbeturen, fordi de fandt ud af, at de selv kunne tilpasse huset, så det passede perfekt til dem – og så kunne hele den egentlige proces gå i gang. Nu var den næste store udfordring at finde en grund, som de kunne bygge på. »Vi var ret afklarede omkring, at vi helst ville have en grund, hvor der allerede lå et hus, i forhold til en nyudstukket grund, for vi synes, at der er en stor værdi i, at kvarteret allerede findes, at der ligger huse omkring, og at der dermed allerede er en stemning, som ikke findes i et nybygger-kvarter,« forklarer Thomas Borre, som sammen med sin kone kørte rigtig mange ture rundt i det område, som de gerne ville bo i, for at finde den helt rigtige grund, hvor de kunne rive det eksisterende hus ned og bygge deres typehus. DET LYKKEDES EFTER et par måneder, og parret begyndte de indledende snakke med Eurodan-Huse om, hvad de kunne tænke sig indvendigt, hvilke materialer, hvilken planløsning og så videre. I oktober overtog parret så grunden, så gik der nogle måneder med at få nedrivnings- og byggetilladelse fra kommunen, men i januar kunne de begynde at rive ned og gøre grunden klar til nybyggeriet, som Eurodan-Huse så indledte i marts i år – og den 13. juli i år – en måned før aftalt tid – kunne Cathrine og Thomas Borre så flytte ind i deres helt personlige typehus. »Det har bare været SÅ positiv en oplevelse. Og huset er blevet præcist, som vi ville have 10 . BOLIGEN . BERLINGSKE . SEKTION 4 . TORSDAG 04. OKTOBER 2012 F Vi stoppede begge op og kiggede på hinanden. Det var lige præcis dén stil, vi havde været på udkig efter, og det var en stor ahaoplevelse for os. Thomas Borre, typehusejer det. Det har været den helt rigtige model for os at have den her skal i form af huset, men så selv kunne få lov til at bestemme alle andre detaljer og have et firma til at stå for alt det praktiske,« forklarer Thomas Borre. HAN KENDER GODT de der negative meninger, man nogle gange kan høre om typehuse, at de bare er masseproduktioner uden personlighed, men han genkender ikke billedet. »I og med, at vi indvendigt kunne lave det fuldstændigt, som vi ville, så er det jo blevet vores hus. Hvis man bare skrev under på en aftale, hvor man intet kunne ændre, så ville jeg nok også tænke ’okay, det her er ikke vores hus’, men jeg synes helt bestemt, at det er anderledes, når man kan få ændret ting efter sine egne ideer og selv skal vælge alle detaljer såsom gulve, fliser, skabslåger, dørhåndtag og helt ned til stikkontakternes placering.« B Øverst tv.: Det store køkken-alrum hænger sammen med stuen og giver en åben planløsning i huset. Øverst th.: Det var vigtigt for Cathrine og Thomas Borre at få et stort og lyst køkkenalrum, da det er her, man er meget sammen som familie. Det var faktisk meningen, at Cathrine og Thomas Borre først skulle have etableret indkørsel, terrasse og have til næste år, men da de fik huset før aftalt tid i foråret, valgte de at få det hele gjort nu. Resultatet har de været enormt glade for, for det betyder, at de allerede i år har kunnet udnytte de varme sommeraftener. Husets soveværelse er placeret i frontspidsen, hvor der er en god udsigt til vandet, som parret elsker at vågne op til. Den store, rummelige stue har god plads til en ordentlig flyder af en sofa. Den er fra Boshop.dk. Parret har prioriteret at indrette sig med en god portion klassikere. Ved sofaen ses for eksempel en Arne Jacobsenstanderlampe. BEDSTE OPLEVELSE I PROCESSEN: H »Det har helt sikkert været, at vi har kunnet lave tingene, som vi gerne ville have dem. Eurodan Huse har ikke på noget tidspunkt sagt: Det har vi ikke gjort før, så det kan ikke lade sig gøre. Den slags begrænsninger har vi slet ikke mødt. Og så har det også været fedt, at tingene bare har kørt på skinner, og at vi fik huset en måned før aftalt.« STØRSTE UDFORDRING I PROCESSEN: H »Jeg tror, at den største udfordring lå i starten af processen, hvor vi skulle ind og vælge ALT til huset; alle små detaljer skulle vi tage stilling til, og jeg er ikke et særligt visuelt menneske, så det var rigtig svært for mig at se for mig i hovedet, hvordan hele køkkenet for eksempel ville se ud, hvis vi valgte lige præcis dén køkkenlåge frem for alle de andre. Så der kørte vi en del rundt til forskellige butikker og steder, hvor vi rent faktisk kunne se løsningerne, så vi ikke bare sad i et lille showroom og prøvede at tage stilling til gulve, dørhåndtag, køkkenlåger og så videre.« SEKTION 4 . SØNDAG 04. OKTOBER 2012 . BOLIGEN . BERLINGSKE . 11
© Copyright 2024