1. No category

ONSDAG 3. AUGUST 2011 / 11
. Aarhus
Én gang Superkid
- altid Superkid
Århusianske Flying Superkids optræder
i disse uger for tusindvis af danskere.
Men hvor bliver de egentlig af, når
rampelyset slukker? Århus Stiftstidende
har kontaktet fire tidligere Superkids
for at høre, hvor de er i dag
Af Mette Heilskov
mehe@bergske.dk
AARHUS: Du har sikkert stiftet bekendtskab med dem på
et eller andet tidspunkt. De
syngende, dansende og springende gymnaster i bolchestribede dragter. Siden slutningen af 1960’erne har Flying
Superkids, eller De Flyvende
Århusgymnaster som de hed
engang, optrådt for millioner
af mennesker verden rundt.
Gymnastikforeningen, der
holder til i Gymnastikgården
på Jernaldervej i det vestlige
Aarhus, har alle dage været
noget for sig. Da ingeniør og
murermester Uwe Godbersen i 1967 dannede sit første
gymnastikhold, blæste han
på traditionerne og tilførte
kostumer, komik, lys og vild
musik. Det er i dag blevet til
et større udstyrsstykke, der
kræver lastbiler og trailere,
når mor Lone og sønnerne
Svend og Lars turnerer rundt
{ Elisa, 9 år: Politibetjent
eller frisør
Kærligt, men elitært
{ Emma B., 12 år:
Indretningsarkitekt
Århus Stiftstidende har kontaktet fire af de Superkids, der
har været med i årenes løb, og
de efterlader ingen tvivl om, at
en plads på holdet sætter sine
spor. Tre af dem nævner selv
livsglæde som en af de værdier, der har hængt ved. Men
i samme sætning nævner de
også disciplin. Og de to umiddelbart modsatrettede dyder
er en glimrende cocktail, mener 33-årige Lars Godbersen,
{ Alder:
35 år
{ Bopæl:
Tilst. Boede
som barn i
Åbyhøj, indtil
familien
flyttede
ind på
Gymnastikgården. Hendes forældre købte høloftet
på gården og indrettede det som en lejlighed, og
hendes far, der var maler, hjalp Uwe Godbersen
med at male det nyindrettede træningscenter.
{ Flying Superkid fra 1984 til 1994.
{ Christina og hendes tvillingesøster
var de første gymnaster, der blev meldt
ind i foreningen, efter den flyttede ind på
Jernaldervej. De fik derfor medlemsnummer 1.
Christina var superkid i knap 11 år og er en af
de få, der har modtaget en 10 års-medalje.
{ Karriere siden Flying Superkids:
Som 19-årig begyndte Christina på handelsskolen.
I fritiden afløste hun gymnastikken med
konkurrencetræning inden for aerobic. Hun blev
danmarksmester en enkelt gang, primært - som
hun selv beskriver det - på grund af »ren disciplin
fra gymnastikken«.
»Jeg gjorde det, fordi jeg savnede at komme op
på scenen igen. Det gav mig et kæmpe kick, at jeg
kunne vise, hvad jeg kunne,« siger hun.
Efter handelsskolen gik hun i lære som
malersvend. De seneste 13 år har hun haft egen
malerforretning med sin mand. Sammen har de
to børn. En søn på ni år og en datter på fem år.
Hendes søn har gået på Gymnastikgården, men
brændte lidt mere for fodbolden. Hendes datter
er stadig grebet af gymnastikken og går på
talentholdet, som er første skridt på vejen til at
blive Flying Superkid.
{ Frederik, 11 år: Noget
med teknologi
{ Lisa, 16 år: Hmm.. Jeg
håber på at kunne leve af
at lave musik, men hvis det
ikke går, så nok journalist
{ Rebekka, 10 år: Jeg vil
gerne have en blomsterbutik
{ Magnus, 17 år:
Direktør i Microsoft
{ Lukas, 12 år: Arkæolog
Kilde: www.flyingsuperkids.dk
Sender børnene afsted
der selv er vokset op som barn
i Superkid-familien og i dag er
manager for holdet.
»Vi kalder os et autoritært,
elitært foretagende. Men vi
{ Hvad er det, der gør Flying Superkids
anderledes?
Der er ingen grænser. Selvfølgelig handler det
om gymnastik, men det er også et kæmpe
show, hvor du får lov til at synge, danse og lave
skuespil. Og du får lov til at rejse rundt i verden.
Det giver nogle afsavn i forhold til kammeraterne i skolen. Men det knytter også
nogle bånd, som for mange
af gymnasterne holder livet
igennem.
»Der er ikke så mange, man
binder sig til derhjemme. Men
jeg har fire piger, som jeg gik
til gymnastik med. Vi ses en
gang om måneden og har fået et venskab for livet,« siger
Christina Jørgensen, der var
Superkid i 1980’erne.
Flere af gymnasterne vender tilbage til Gymnastikgården, efter de er stået af holdet.
Enten som instruktører eller
med deres egne børn. Christina Jørgensens datter er lige nu på talentholdet, som er
skridtet før aspirantholdet,
hvorfra Superkids’ene håndplukkes.
»Det er en svær beslutning,
for jeg ved lige præcis hvordan hendes fremtid vil blive.
Men selv om jeg ved, at det
er hård træning og disciplin,
mærker jeg ikke på hende, at
det er en svær opgave. Hun
får Lars som chef, og han er
en anden, end Uwe var, så jeg
synes, at de skal have en chance,« siger hun.
Men der venter også et liv
bagefter. På siderne her kan
du læse, hvordan det er gået
Christina Jørgensen og tre andre Superkids, siden de blev
sluset ud fra Gymnastikgården i Aarhus.
Gav stafetten videre til sin søn
en uddannelse. Pludselig havde jeg en
familie, jeg skulle brødføde, og det var
jo svært med en gymnastikkarriere,«
fortæller Stig.
Han uddannede sig som kørelærer
og startede en køreskole, som han
stadig driver i dag. Sammen med
sin daværende kone, der også var
Superkid, fik han to døtre, der i dag er
21 og 16 år, og en søn, der nu er 12 år.
{ Navn: Stig Wilkens
{ Alder: 49
{ Bopæl: Halling (ved Hou)
{ Hvad har du taget med dig videre i livet fra
Flying Superkids?
»Jeg har faktisk aldrig været fra det. Som 14årig blev jeg hjælpetræner for »minihopperne«,
og jeg underviser stadig - både gymnastikbørn
og de flyvende. Men jeg har helt sikkert fået
en masse værdier med mig. Disciplin ikke
mindst. På en god måde. Og så har jeg fået
livsglæde. Jeg er en glad og sprudlende
pige, og det stammer i høj grad derfra.
underviser med kærlighed. Efter min mening har der længe
været lidt for meget »hvad vil
du selv?«. Børn bliver ikke lykkelige, bare fordi man snakker
dem efter munden. Men når
noget lykkes, når du har lært
noget, som ingen andre kan,
og som man ikke kan købe
sig til, så bliver knoklet vekslet til livsglæde,« siger Lars
Godbersen.
Han erkender, at kravet til
børnenes træning er hård. Vil
du være Superkid, skal du træne 2,5 time 3 gange om ugen.
Og så skal du indstille dig på,
at armbøjninger ikke er raketvidenskab. Der skal styrketrænes derhjemme. Hver dag.
»Det, vi laver, kan ikke opnås bag en Playstation. Det er
ikke X Factor, hvor middelmådige sangere bliver presset op
på et stadie, de ikke kan bære
og 14 dage senere står og synger på en europalle i et storcenter. Vores gymnaster skal
være dygtige til det, de laver,
og derfor opbygger de en selvrespekt og en tro på, at »jeg
kan det her«,« siger Lars Godbersen.
{ Flying Superkids tæller for
tiden 18 drenge og 26 piger.
Selv om de lige nu udlever
drømmen som Superkids, har
de også drømme for fremtiden.
Her kan du læse et udpluk
af, hvad superbørnene vil
lave, når de bliver voksne:
med superbørnene, der er blevet familien Godbersens livsstykke.
Flere hundrede børn fra
Aarhus og omegn har sprunget deres første saltomortaler
på Jernaldervej og ydet deres
indsats ved opvisninger i den
halve verden.
Produktet er livsglæde, mener familien Godbersen selv.
Ikke showet, ikke dvd’erne og
ikke bøgerne om fænomenet
Flying Superkids.
Flyttede ind på
Gymnastikgårdens høloft
{ Navn:
Christina
Jørgensen
!FREMTIDEN
{ Flying Superkid fra 1981 til 1990.
Kom på holdet som 18-årig. Han
flyttede hjemmefra og rykkede
ind i et værelse på førstesalen
af Gymnastikgården.
{ Karriere siden Flying Superkids:
Var med egne ord en af
»alderspræsidenterne« i Flying
Superkids. Han var 27 år, da han
stoppede, og på det tidspunkt havde
han brugt 10 år på at få en masse
oplevelser som gymnast ude i verden.
Uddannelse var der ikke lige blevet
tid til.
»I 1990 stod jeg så med en kone og et
barn og tænkte, at jeg hellere måtte få
{ Hvad har du taget med dig videre i
livet fra Flying Superkids?
»Jeg har fået en rigtig stor pakke med.
Man får en uddannelse i at klare sig
selv, og samtidig lærer
man at være sammen
med andre mennesker og
få tingene til at fungere
i en gruppe. Man lærer
at høre efter, når der
bliver sagt noget, og
man lærer at lede. Det
har givet mig uendeligt
meget. Jeg tror ikke,
at jeg havde været den
samme person i dag uden
de oplevelser. Mit højeste
ønske var, at et af mine
børn skulle blive grebet
af det og få noget af det
samme. Og nu er min søn
fuldstændig bidt af det.
{ Hvad er det,
Flying Superkids gør
anderledes:
»Min kæreste vælger at kalde det en
menighed, når hun skal drille lidt. Jeg
tror, det handler om, at der er et højere
mål, som kræver disciplin at nå. Når der
er tusindvis af mennesker, der betaler
for at se på, skal man levere varen hver
gang. I rigtig mange foreninger vil man
være venner med alle. Når man er i
»de flyvende«, er man klar på at kalde
en spade for en spade. Tingene bliver
sagt, så man forstår det. Man kan godt
være nødt til at være en lille smule
hård i tonen. Men når tingene lykkes,
giver det et fantastisk sammenhold.«
Her er Stig Wilkens midt i en salto under
en turné i USA. Foto: Flying Superkids