HISTORIEN OM FOLKETS HUS
historien om folkets hus tekst niKolaJ MuldKJær - storhed & fAld VEGA Musikkens Hus hed tidligere Folkets Hus. De sale, der i dag er besøgt af koncert- og natklubgæster, var før fagbevægelsernes mødested - som udgangspunkt til politiske debatter og kongresser, men i lige så høj grad til sølvbryllupper og julefester for de mange medlemmer. Her er der selskab i en af ’sølvbryllupsfløjene’. Bemærk at daværende statsminister HC Hansen med frue sidder som nummer fem og seks på venstre side af bordet. På Vesterbro købte den socialdemokratiske vælgerforenings 1. kreds Enghavevej 40 helt tilbage i 1894. Der blev indrettet kontorer og mødelokaler og ikke mindst bygget byens næststørste forsamlingssal kun overgået af Odd Fellow Palæet i Bredgade. Folkets Hus blev taget i brug med det samme - den ene dag afholdtes tømrernes fagforeningsmøde, den næste dag cigarrullernes. Der blev spillet teater og holdt fester, og den store baghave blev omlagt til Det Lille Tivoli, hvor arbejdernes børn kunne boltre sig. I 1944 købte Arbejdernes Fællesorganisation (AF, senere FO) huset i første omgang med den tanke at bygge til. Efter krigen blev det imidlertid besluttet at rive det efterhånden nedslidte hus ned og bygge et helt nyt og moderne Folkets Hus. Et mødested for alle Og der skulle ikke mangle noget. Det gamle, tunge historicistiske udtryk skulle erstattes af et moderni- Bygningen Enghavevej 40 som en socialdemokratisk vælgerforening købte i 1894. Her ses huset umiddelbart før nedrivningen i sommeren 1953. stisk hus, der skulle udstråle funktionalitet, fremskridt og magt. Under grundstensnedlæggelsen i efteråret 1953 kunne statsminister Hans Hedtoft stolt konkludere: ”I det gamle grundstensdokument fra 1895 (da man byggede den store sal, red.) stod, at der kun var få socialdemokrater i rigsdagen og i byens styre, men i dag er vi det største parti i landet. Jeg håber, vi også fremover må kunne forme Danmark i overensstemmelse med vort grundsyn: respekt for mennesket og sikring af det dyreste af alt, friheden.” I 1956 stod Folkets Hus færdigt. Husets facade udtrykte stolt og ærligt, at det var opført i jernbeton. Ingen pynt, ingen krummelurer, ingen antikke søjler eller tegnet marmor - huset var for alle, og det skulle facaden vise. Indenfor var salene og trappeløbene beklædt med træpaneler af mahogni og bøg kun brudt af velovervejet mønstret mosaik. Husets internationalt anerkendte arkitekt, Vilhelm Lauritzen, havde designet alt Folkets Hus by night. Fra 1968 bliver Sterups relief oplyst hver aften. 30 31 fra møbler og lamper til stikdåser og dørskilte. Fagfolk og anmeldere var enige om, at København havde fået et moderne, æstetisk hus, der håndværksmæssigt var en præstation af rang. Lige til en guldmedalje. Under sloganet ’et mødested for alle’ slog Folkets Hus dørene op. Kongresser, møder, fester, rundvisninger, filmaftener, koncerter, foredrag, underholdning for ældre, juletræsfester osv. gjorde, at huset konstant var fyldt med liv. De første ti år red huset parallelt med velfærdsstatens udvikling på en bølge af optimisme og succes. Folket svigter Folkets Hus Driften begyndte at halte. Mange fagbevægelser, der ifølge daværende formand for LO Thomas Nielsen, var i gang med at sejre ad helvedes til, havde i 70’erne fået råd til deres egne lokaler og huse, så lejeindtægt-erne faldt drastisk. Derudover steg udgifterne til reparation og vedligeholdelse - 15 års slid havde sat sine spor. vidste du, At… VEGAs facadeudsmykning hylder det arbejdende menneske Den 15 meter høje og 5 meter brede facadeudsmykning er skabt af kunstneren Dan Sterup-Hansen. Ni vandrette friser med konturtegninger skildrer hver en fortælling om menneskets liv og færden; den nederste viser familien, derover følger det boglige menneske, én fortæller om mennesket og idræt, og én frise er tilegnet kvinden. De øverste hylder det arbejdende menneske fra bygningshåndværkeren til industriens maskinarbejder. Hovedmotivet - en slags hieroglyf - består af tre mennesker, som triumferende løfter hvert sit hjul mod himlen; menneskets kontrol over det maskinelle, hjulet som menneskets tjener. Dan Sterup-Hansen fandt inspiration til sit kunstværk i et digt af Carl Sandburg: Grundstensnedlæggelse Kongressalen kunne (og kan stadig) rumme 887 siddende gæster. VEGA er fredet At Folkets Hus overhovedet er blevet til VEGA og har bevaret sin modernistiske stil med 50’erinteriør og -paneler kan synes som et mirakel, når man ved, hvor tæt det var på at gå helt anderledes. Fx var Dansk Supermarked stærkt interesseret i at åbne en Føtex eller Netto på stedet, der var flere kontorfirmaer på banen, og pinsekirken var med i slutspurten med et bud på ti millioner kroner. Folkets Hus blev solgt for 11 millioner kroner til Murersvendenes og Blikkenslagernes A/S - de havde fået den idé at gøre Folkets Hus til musikkens. Det var kunstneren Bjørn Nørgaard, der som formand for Det særlige Bygningssyn indstillede bygningen til fredning. Dermed blev det 40 år gamle hus med alle sine brune træpaneler, friser og mosaikker i behold Danmarks yngste fredede bygning i 1996. Jeg er folket - flokken - massen, Allerede i 1969 lejede ABA (Arbejdernes Bibliotek og Arkiv) sig ind i kælderen. I takt med den manglende efterspørgsel bredte ABA sig nu fra sal til sal, og i 1976 var der bibliotek i alle sale på anden etage (nuværende lounge og balkonbarer). ved du, at verdens store arbejde Ideal Bar hed Kroen er blevet udrettet af mig? Folkets Hus’ hverdagsrestaurant hed Kroen og serverede smørrebrød og traditionelle danske retter. På fjerde sal lå der et topmoderne køkken, hvor tjeneren sendte bestillingen op med rørpost (ligesom i Olsenbanden), og kokken sendte maden ned med elevator. På Ideal Bars dametoiletter kan man stadig se de to tidligere madelevatorer - de er i dag håndvaske og spejle. Kroen var kendt for sin tarvelige mad og ringe betjening. Jeg er arbejderen, opfinderen, som frembringer verdens føde og klæder… I 1980’erne var huset et direkte problem. Folkets Hus, der hovedsageligt var bygget til møder og forsamlinger, dannede nu i stedet ramme om bibliotek, bankoaftener for pensionister samt en mildt sagt jævn restaurant. Efter en årrække med dårlige regnskaber blev det for første gang foreslået, hvad tidligere havde været utænkeligt: at afhænde huset. Struensee spøger på VEGA Til sidst kastede FO håndklædet i ringen. Det nedslidte hus var blevet en økonomisk og symbolsk klods om benet. Der manglede penge i almindelighed, men engagement og vilje i særdeleshed. Arbejderbevægelsens højborgs totale nedtur sluttede i 1993 med en ydmygende tvangsauktion. Store VeGa i 1963 32 I NÆSTE NUMMER I det herrens år 1772 blev de to oplysningsikoner Johan Struensee og Enevold Brandt lagt på ’hjul og stejle’. Den middelalderagtige henrettelsesform foregik på Østre Fælled, men den bitre dronningemoder (Dronning Louise) insisterede efterfølgende på at flytte hele det blodige scenarie til Vester Fælled. Så kunne hun nemlig nyde synet fra sit vindue på Frederiksberg slot. Skeletresterne blev til sidst smidt i et hul ved den nærliggende galgebakke mellem Enghavevej og Amerikavej. I 1895, da forsamlingssalen i det første Folkets Hus skulle bygges, fandt man under udgravningen hundredvis af skeletter - heriblandt to maltrakterede! Struensee og Brandt er siden blevet genbegravet på Vestre Kirkegård. Vilhelm Lauritzens VEGA - Funktionalisme og Æstetik Rundvisning i VEGA for skoler og firmaer kan arrangeres efter aftale. Næste offentlige rundvisning er d. 21. april kl. 17. Pris: 100 kr. pr person (inkl. en øl eller vand). Send en mail til folketshus@vega.dk 33 FEATuRE Ord Nikolaj Muldkjær Når VEGA slår dørene op, går koncert- og natklubgæster rundt i huset fra den ene sal til den næste. Både lille og Store VEGA har omkringliggende sale i forskellige størrelser og med forskellige arkitektoniske og æstetiske detaljer. De mange sale er i høj grad med til at definere VEGA som spillested og kulturinstitution. Salene har også forskellige navne. VEGA - Musikkens Hus hed tidligere Folkets Hus. Dengang dannede salene ramme om kongresser, politiske møder og fester for ar- bejderbevægelsens medlemmer. De mange sale hed i de første 10 år ingenting, men ønsker fra husets brugere, som havde svært ved at finde rundt, gjorde at man i 1966 besluttede at navngive dem. Den største sal, Store VEGAs koncertsal, fik navnet Kongres Salen. Den er husets vigtigste sal, der inkl. balkon har plads til 887 siddende gæster eller 1500 stående. Den største tilknyttede sal til Kongres Salen ligger ud mod Rejsbygade - den blev døbt Karnap Salen. stauning salen lyngsie salen nina bang salen jens jensen salen Lille vegAs koncertsal, der ligger på første sal med indgang fra Enghavevej, hvor der er plads til 500 stående gæster, er opkaldt efter den store statsmand – også kaldet landsfader, Thorvald Stauning. Thorvald August Marinus Stauning (1873 – 1942), cigarsorteren, der blev Danmarks længst siddende statsminister. Første gang fra 1924 – 26 og anden gang fra 1929 – 42. I 1933 lagde han lejlighed til det berømte Kanslergadeforlig, hvor han sikrede en vidtgående socialreform med Venstre. Ved valget i 1935 fik socialdemokratiet 46 % af stemmerne – Stauning eller Kaos. Lyngsie salen ligger lige op ad Stauning Salen på 1. sal på hjørnet af Enghavevej og Rejsbygade. Salen, der har den store lysbar, åbner ved de fleste lille VEGA koncerter. Michael Christian Lyngsie (1864 – 1931) var først og fremmest fagforeningsmand. I 1880erne kastede han sig med glødende begejstring ind i kampen for de dårligst stillede af alle arbejderne, de ufaglærte og daglejerne. Med en nærmest hidsig retorik blev han arbejdsgivernes forhadte klods om benet. lyngsie havde talent for organisering og som formand for Arbejdsmændene, udviklede han et af de stærkeste forbund, der ved hans død var landets største med 100.000 medlemmer. På samme hjørne, blot etagen over, ligger Nina Bang Salen. Salen har i sidste 10 år været bedst kendt som Danseloungen og har været en fast del af VEGA Natklub. Efter at Natklubben lukkede for et halvt år siden, oplever salen netop nu en renæssance og lægger navn til VEGAs nye natklub; Nina Bang. Nina Henriette Wendeline Bang (1866 – 1928) har den ære, ikke bare at være Danmarks, men verdens første kvindelige minister. Hun blev undervisningsminister i Staunings første regering i 1924. Inden da havde hun gjort sig bemærket som historiker og for sit arbejde i fredsbevægelser under og efter 1. verdenskrig. Selv om hun var en af de første aktive kvinder i politik, interesserede kvindesagen hende ikke synderligt – hun betragtede de særlige kvindeproblemer som en naturlig del af den politiske kamp. På 2. sal, ovenover Stauning Salen og ved siden af Nina Bang Salen, ligger Jens Jensen Salen. Salen er, med den karakteristiske 8-talsbar, ligesom den tidligere natklub, den nye klub Nina Bangs hjerte. Både Jens Jensen og Nina Bang Salen skiller sig ud fra VEGAs andre sale, da træpanelerne og mosaikken på væggene er af bøg og ikke af mahogni som resten af VEGA. De får derfor et lysere og varmere udtryk. Jens Jensen (1859 – 1928) blev i 1903 den første socialdemokratiske borgmester i København, en begivenhed der blev fejret med fakkeltog. Inden da havde Jens Jensen gjort sig bemærket i fagbevægelsen. Han meldte sig ind i malernes fagforbund i 1881 og blev hurtigt formand. I 1887 tog han initiativ til at stifte DsF - De Samvirkende Fagforbund, det senere lO. Den tilsvarende sal i Kongres Salens modsatte fløj fik navn efter arbejdernes internationale kampdag; 1. Maj Salen. Ovenover 1. Maj Salen ligger VEGAs mindste sal – F.N. Salen – der bruges som eksklusiv VIP lounge, meet and greet og mødeaktivitet. Salene omkring lille VEGA er alle opkaldt efter store personligheder i socialdemokratiet og fagbevægelsen. Her følger en kort biografisk gennemgang af de forskellige sales navngivere: grafik Dennis Mejdal 22 vegas mange sale 23 forårets koncerter bOrgbjerg salen borgbjerg salen er den eneste sal i VEGA, som publikum ikke har adgang til – den bliver brugt af VEGAs daglige administration. Den var oprindelig en af Kongres Salens balkons sale. Der er dog sat en midlertidig væg op, så en lille del af salen kan åbnes som bar ud til Store VEGAs balkon. Frederik Hedegaard Jeppesen Borgbjerg (1866 – 1936) havde et kæmpe fuldskæg, meget større end Staunings. Han var i de første årtier af 1900-tallet en af de absolutte folkekære skikkelser i socialdemokratiet. Borgbjerg var en stor agitator og rygtet siger, at han kunne råbe hele fælledparken op den 1. maj. Han var en flittig skribent i Socialdemokraten og er medforfatter til bogen Det Socialdemokratiske Århundrede. Borgbjerg var først socialminister, siden undervisningsminister i henholdsvis Staunings første og anden regering. A ing i veg rundvisn firmaer og er ol sk for af tale. eres ef ter kan arrang til l ai m en Send @ vega.dk folketshus 24 vegas mange sale Vega Opkalder sal efter sVend auken da vegA i 1996 for første gang kunne åbne dørene ind til de mange sale, var det efter et par turbulente år, hvor bygningens fremtid kunne være endt i en katastrofe. Efter Fællesorganisationen havde sat huset på tvangsauktion, var både pinsekirke og supermarked ved at blive Folkets Hus’ skæbne. Det var daværende miljøminister Svend Auken, der, efter forarbejde af kunstneren Bjørn Nørgaard, gik ind og reddede huset med en fredning. Det vil VEGA gerne sige tak for. Der ligger en lille smuk sal i forlængelse af F.N. Salen med indgang fra Store VEGAs balkon, der som den eneste sal i VEGA ikke hedder noget. Den kommer fra foråret 2010 til at hedde Svend Auken Salen. Derved kommer Svend Auken i naturligt selskab med Stauning, Borgbjerg og Nina Bang. ord Nikolaj Muldkjær foto Arkiv vilhelm lauriTzens vega funk tional isme& isme æste tik Som spillested og kulturinstitution er VEGA et hus, der byder på mange oplevelser. Kigger man sig omkring, er VEGAs arkitektur imidlertid en oplevelse i sig selv. De smukke sale og trappeløb er tegnet af den danske arkitekt Vilhelm Lauritzen. Han tegnede huset for arbejderbevægelsen tilbage i 1950’erne – dengang hed det Folkets Hus. 22 • Vilhelm Lauritzens VEGA D a Folkets Hus - ’et mødested for alle’ - stod færdigt i 1956, var symbolikken tydelig: Danmark gik fra gode mod bedre tider. Folket havde fået et hus, og arbejderbevægelsen havde fået en moderne højborg, som de kunne være stolte af. Nogle år forinden havde Arbejdernes Fællesorganisation henvendt sig til Vilhelm Lauritzen, der, både i ind- og udland, var en af tidens mest anerkendte arkitekter. Han skabte på Enghavevej 40 et enestående funktionalistisk kvalitetsbyggeri, der er blevet kaldt en sindrig maskine for maskinens folk med sale, mødelokaler og trappeløb gennemtænkt ned til mindste detalje. fra dekoratioN til fuNktioN Funktionalismen afløste historicismen - en stilart, der prægede stort set alt byggeri i sidste del af 1800-tallet især i Københavns brokvarterer, der før 1852 kun var en øde demarkationslinje. Det karakteristiske for den historicistiske stil var sammenblandingen af elementer fra tidligere perioders stilarter. Resultatet var overdådige toværelses lejligheder med barokstuk, indgangspartier med græske søjler, renæssancegavle og facader tegnet som marmor. Kritikere mente, at den historicistiske æstetik var overpyntet og falsk. Kradsede man lidt i facaden, væltede det ud med støv og puds. Desuden var stilen mørk og tung og hyldede tidligere tiders forældede værdier. Vilhelm Lauritzens største bedrifter 1932 / nørrebro TeaTer 1936 / daells varehus 1937 / gladsaxe rådhus 1939 / lufThavnsTerminalen 1945 / radiohuseT 1951 / shellhuseT 1956 / folkeTs hus 1960 / den danske ambassade i washingTon er det dét, maN kalder fuNkis? Med den funktionalistiske arkitektur gjorde man op med historicismens pyntede facader. Alt unødigt blev skåret fra - nu skulle funktionen bestemme formen. De tunge, mørke gardiner blev hevet ned, så sollyset kunne strømme ind. Fornemmelsen af luft, lys og lethed kom i fokus. Linjerne skulle være rene og enkle, og jern og beton blev det foretrukne materiale. Trods den upyntede stil var det æstetiske udtryk ekstremt vigtigt, og man finder ofte en stor detaljerigdom i funktionalistiske bygninger. I Folkets Hus stod Vilhelm Lauritzen selv for at designe dørhåndtag, lysekroner, stikdåser, møbler osv. Perfektionismen var også udtalt; fx var de mange brune træpaneler nummereret fra savværket, så træets årer fortsætter fra panel til panel. Funktionalismen slog for alvor igennem i Danmark i 1930’erne med en række arkitekter, der designede huse, stole og lamper, så det gav genlyd langt ud over landets grænser. Poul Henningsen, der i øvrigt er født samme år som Vilhelm Lauritzen, konstruerede sin berømte PH-lampe, og Arne Jacobsen tegnede ’Fremtidens hus’. Og i 1936 vandt Vilhelm Lauritzen konkurrencen om at bygge Københavns nye lufthavnsterminal. Funktionalistiske arkitekter elskede det svævende, og i en tid hvor verden åbnede sig, var dét at få lov til at tegne en lufthavnsterminal en funktionalistisk drøm. Senere kom Radiohuset også på Vilhelm Lauritzens CV - og også her spillede det svævende en fremtrædende rolle. sommerfugle i maveN Modsat Poul Henningsen værnede Vilhelm Lauritzen meget om sit privatliv og blev opfattet som en meget alvorlig og myndig person. I flere interviews har han dog fortalt om sin store passion for sommerfugle. Den ellers meget kontrollerede Lauritzen kunne smide alle hæmninger, når han tog på sommerfugletur med Tournesolhat og net. Hobbyen og arbejdslivet havde ikke en direkte forbindelse, Ingenpyntogkrummelurerellerrokokoromantik. Husetvarforalle,ogdetskullefacadenvise. Vilhelm Lauritzens VEGA • 23 min Tanke er fri den gør hvad den vil og fri er den fordi kun Jeg ved hvad den gør Jeg misunder ofTe min Tanke Vilhelm Lauritzen i Sorø Akademis Skoleblad 1911 men med de talrige æstetiske detaljer og svævende lamper i især Radiohuset, Lufthavnen og Folkets Hus findes der masser af små hilsner til de bevingede dyr. reddet og fredet Folkets Hus er nu blevet til VEGA Musikkens Hus, og det er nu koncert- og natklubgæster, der kan nyde Vilhelm Lauritzens æstetik og funktionalitet. Husets arkitektur overlevede i 1990’erne nogle turbulente år, efter at Fællesorganisationen satte huset på tvangsauktion. Ganske få personer kunne få øje på nogen som helst form for skønhed ved bygningen, og der var flere forslag til radikale ombygninger, som ikke ville have levnet et eneste brunt panel tilbage - farven brun var ikke moderne først i 1990’erne. VilhelmLauritzensamarbejdedemedflerekunstnere. DemangefinemosaikkeriFolketsHuserudarbejdetafmalerenSvendJohansen. sning rundvi a i veg er kan a r og firm for skole s efter aftale. arrangere n mail til send e k s@vega.d folketshu 24 • Vilhelm Lauritzens VEGA Kunstneren Bjørn Nørgaard kunne til gengæld tydeligt se husets kvaliteter, og han argumenterede i årevis for at sætte en redningsaktion ind. Han var sikker på, at 1950’erstilen snart fik en revival og så i de mange unikke trappeløb og æstetiske sale et oplagt sted til musik, dans og teater. Som formand for Det Særlige Byggesyn indstillede han huset til fredning. Det var daværende miljøminister Svend Auken, der valgte at gøre det tidligere Folkets Hus til Danmarks yngste fredede bygning. Det skete i 1996 - samme år, som VEGA slog dørene op for første gang. Her et halvt århundrede senere er Vilhelm Lauritzens VEGA stadigvæk et enestående funktionalistisk kvalitetsbyggeri. Og i mellemtiden er både funkis og brun blevet moderne igen. Tak til Vilhelm Lauritzen Arkitekter for adgang til fotos og materialer. I næste nummer VEGAs mange sale Stauning, Borgbjerg og Nina Bang
© Copyright 2024