36 /// sundhed / danske kommuner / no.33 / 2014 Skru ned for test, og sats på fællesskab – Du kan ikke sidde ude på en mark og blive klogere. Ret hurtigt skal du enten læse en bog eller være sammen med andre mennesker. Bogen og andre medier kan også ses som en social relation, hvor du deler tanker med et andet menneske. Det er altid i fællesskaber, at vi udvikler os. Jo se viste, at et stigende antal unge fø- mere vi kan få børnene ind i fællesler sig triste, stressede og ensomme. skaber, hvor de eksponeres for for– Forklaringen på det, vores rapport skelligheder, jo mere udvikler de sig, viste, kender vi ikke med sikkerhed. og derfor er folkeskolen en fantastisk konstruktion, siger Carsten Obel. Vi har helt sikkert en gruppe børn, som reelt har det svært, fordi famili- Han er derfor bekymret for, at ens situation er sårbar. Men for langt PISA-undersøgelser, nationale mål hovedparten af danske børn tror jeg, og sprogtest kommer til at fylde alt at problemet er et andet. Her er der for meget i fremtidens dagtilbud og måske mere brug for at skrue ned for skoler. Det enorme fokus på egne fokus på idealet om, at man altid skal præstationer flytter nemlig fokus et have det godt, siger Carsten Obel. forkert sted hen. De forvirrede og triste unge er må– De mange test er måske ikke de ske bagsiden af vores velfærd, hvor mest relevante og giver børnene en curlingforældre fra første minut har fornemmelse af, at alting handler banet vejen for deres små ønskebørn. – Hvis man gennem hele sin barndom i omgangen med sine forældre KL’s Sundhedsspot får fornemmelen af, at man er verFra første besøg af sundhedsplejen, dens navle, og at ens behov er Gud, så gennem leg og læring i dagtilbudskal det gå galt. Når man møder den det og det første år i indskolingen, virkelige verden, hvor der pludselig har kommunen en unik mulighed for er tyve andre, som har fuldstændig at fremme børns sundhed og trivsel. På KL’s Sundhedsspot om de samme opfattelse af verden, så bliver 0-7-årige stiller KL skarpt på, hvordet kompliceret, for så skal man findan der skabes sammenhæng i indde ud af, hvem det er, der skal træde satsen. Hør blandt andre professor til siden, siger Carsten Obel. Vi er på vej den forkerte vej, når vi kun fokuserer på individuelle mål og tester børn helt ned i børnehavealderen. Hvis vi vil skabe robuste børn, skal vi også satse på fællesskabet. Det er her, børnene lærer at tackle de udfordringer, livet byder på. Af Gitte Johansen, gij@kl.dk Selvfølgelig skal de danske skoleelever kunne læse og skrive, når de forlader skolen. Men det er ikke det vigtigste for at bringe dem helskindet gennem livet. Livet kræver nemlig sociale færdigheder og mental robusthed, lyder det fra professor Carsten Obel, som i flere år har forsket i børns trivsel. – Det er næppe klogt at fokusere på de færdigheder, der krævedes for 30 år siden. Vi skal i stedet se på, hvilke kompetencer de får brug for i fremtiden, og her fylder de sociale færdigheder rigtig meget. Vi ruster børnene bedst muligt til livet ved at lære dem, hvordan de skal agere i det fællesskab, som samfundet og dermed livet er. Og det har folkeskolen hidtil tilsyneladende været gode til. Onde tunger kalder det rundkredspædagogik, men det er værd at overveje, om det ikke er noget, vi burde prioritere højere, siger Carsten Obel. Sammen med kollegaen Poul Lundgaard Bak arbejder han med et flerårigt forskningsprojekt om robuste børn, et nyt stort forskningsområde inden for mental trivsel. Og til trods for at danskerne gang på gang bliver kåret som verdens lykkeligste folk, er der meget, som tyder på, at robustheden hos danske børn og unge er udfordret. Den seneste rapport om børn og unges mentale trivsel fra Vidensråd for Forebyggel- blå bog Carsten Obel, professor ved Institut for Folkesundhed. Har forsket i epidemiologisk børnesundhed de seneste 25 år. Leder af et flerårigt forskningsprojekt om børns mentale sundhed på Aarhus Universitet, som skal finde videnskabeligt belæg, dokumentation og nye metoder til at blandt andet fremme indsatsen for at skabe robuste børn. Uddannet i almen medicin og har arbejdet som praktiserende læge i Danmark, Grønland og Norge. Er 50 år og far til to døtre på 13 og 16 år. Drop nogle test Hvis vi skal ruste børn til livets udfordringer, er fællesskabet i børnehaver og skoler en fantastisk arena, mener Carsten Obel. Det er nemlig gennem fællesskabet, vi udvikler os og opnår evnen til at indgå i et konstruktivt samspil med andre. Pernille Due fortælle, hvordan det står til med sundheden og trivslen hos de 0-7-årige. Og hør professor Carsten Obel fortælle om det robuste barn. Det sker den 9. december i Odense. Tilmelding seneste den 28. november på www.KL.dk/sundhedsspot2014 Foto: linda kastrup / scanpix danske kommuner / no.4 / 2013 / kommunalvalg /// 37 om, hvordan de præsterer individuelt. Vi skal i stedet have meget mere fokus på de sociale kompetencer. Børn skal lære at indgå i et fælleskab på en reflekteret måde, fordi gode samarbejdsevner giver øget robusthed, siger Carsten Obel. Og så må politikere og fagfolk godt glemme kineserne og pakke katastrofetænkningen væk. I stedet skal politikerne være åbne over for at udvikle de styrker, som danske lærere og pædagoger har. – Jeg undrer mig over, at der ikke er nogen, som har overvejet den mulighed, at danske lærere og pædagoger har en del af ansvaret for, at Danmark klarer sig så godt i forhold til landets størrelse. I Kina har de 1,4 milliarder mennesker, og vi har ikke en chance for at konkurrere på faktuel viden. Men vi er hurtige til at skabe tillid og netværk – og til at samarbejde. Det er kompetencer, som det havde været klogt at anerkende, at folkeskolen har været med til at udvikle. I forbindelse med skolereformen har man fortalt en hel lærerstand, at de ikke gjorde det godt nok og ikke havde det rette fokus. Det er uheldigt, hvis meget af det, lærerne gjorde, faktisk var fornuftigt, siger Carsten Obel. For at forstå det moderne menneske skal vi især lytte til de unge og dem, der er sammen med dem til daglig. Udviklingen går hurtigt, og det er dem, som ved mest om den verden, der kommer. Carsten Obel, professor Det må godt gøre ondt Men lærere og pædagoger kan ikke skabe robuste børn alene. Moderne forældre må også erkende, at deres børn ikke kan være lykkelige hele tiden. – Livet er en blandet landhandel og består både af ting, der gør én ked af det, og ting, der gør én glad. Kontrasterne er centrale. Jeg vil ikke sige, at man skal nyde smerten, men man skal se det som en del af livet, der betinger det modsatte. Nemlig glæden, forklarer Carsten Obel. Projektbørnene kan godt tåle at få et par skrammer, og forældre skal med deres eget eksempel vise deres børn, at det er okay at have det skidt en gang imellem. – Robusthed er evnen til at kunne klare livet og dets udfordringer. Man skal ikke være så bange for, at sit barn skal møde modstand og smerte. Det umiddelbare ubehag opvejes af den udvikling, der ligger i at forstå, hvorfor det gør ondt, mærke det forsvinde og opleve, at man klarer det og kommer videre, siger Carsten Obel. •