1. No category

ENERGIENS HEMMELIGHEDER
Af
Carl-Mar Møller
Carl-Mar Møller
Avderødvej 45
2980 Kokkedal
www.carl-mar.dk
77@Carl-Mar.dk
www.parterapeutskolen.dk
Sexolog og Parterapeut Skolen
Udgivet som e-bog i 2013
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD .......................................................................................................... 6
Hemmeligheden bag personligt overskud................................................................................................. 6
KAPITEL 1 ....................................................................................................... 8
Fra min dagbog.............................................................................................................................................. 8
Hvorfor har jeg meget energi? .................................................................................................................. 8
Opskriften til mit hjerte og seksualitet .................................................................................................... 10
Min livsfilosofi.......................................................................................................................................... 12
KAPITEL 2 ..................................................................................................... 16
Samfundet ................................................................................................................................................... 16
Jagten på energikilder ............................................................................................................................. 16
Tv og medier tager din energi eller giver dig energi................................................................................ 18
Udbrændthed er tegn på lavt selvværd .................................................................................................. 18
For store krav til dig selv tager din energi ............................................................................................... 20
Manderoller ............................................................................................................................................. 22
Følelsesmæssigt kloge mænd er fremtiden ............................................................................................ 23
KAPITEL 3 ..................................................................................................... 25
Forældre og opdragelse .............................................................................................................................. 25
Du er opdraget til at give, ikke kræve. .................................................................................................... 25
Hvorfor bliver moderen tappet af sin datter? ......................................................................................... 26
Hvorfor får moderen energi af sin søn? .................................................................................................. 28
Moderbinding .......................................................................................................................................... 29
KAPITEL 4 ..................................................................................................... 33
Genetik ........................................................................................................................................................ 33
Hvad er genetisk bestemt? ...................................................................................................................... 33
Hjernen .................................................................................................................................................... 34
Din evne til at græde er genetisk bestemt .............................................................................................. 35
Lavenergimennesker ............................................................................................................................... 36
KAPITEL 5 ..................................................................................................... 40
Kærlighedsforholdet ................................................................................................................................... 40
Hvorfor er mange kærlighedsforhold tidsbegrænsede? ......................................................................... 40
Hvad tager din energi i et kærlighedsforhold? ........................................................................................ 41
2
Hvordan stjæler manden og kvindens hinandens energi? ...................................................................... 44
Hvordan kvinden stjæler mandens energi .............................................................................................. 46
Når manden stjæler kvindens energi ...................................................................................................... 48
Mandens energi falder, når kvinden taler for meget om problemer ...................................................... 52
Mænd har lettere ved at elske end kvinder ............................................................................................ 53
Hvad vil en mand have?........................................................................................................................... 54
Når din kæreste ikke vil tale dybt, mister du energi ............................................................................... 57
Afvisninger fra en kæreste er en energisluger ........................................................................................ 57
Psykologiske spil i kærligheden kræver meget energi ............................................................................ 60
Følgende metoder bruger kvinden til at styre manden hen, hvor hun vil have det ............................... 60
Mandens psykologiske spil ...................................................................................................................... 62
Modtag omsorg og bliv fyldt op med energi ........................................................................................... 63
20 fejl, der slider kærligheden ned ............................................................................................................. 64
Kvindens typiske fejl ................................................................................................................................ 64
Mandens typiske fejl................................................................................................................................ 64
100 gode samtaler ................................................................................................................................... 64
KAPITEL 6 ..................................................................................................... 69
Sex og lidenskab .......................................................................................................................................... 69
Dårligt sexliv tapper din energi................................................................................................................ 69
Hvorfor bliver nogle mænd tappet af sex? .............................................................................................. 70
Når lidenskaben forsvinder, tager det energi hos manden ..................................................................... 71
Hvorfor er mænd utro? ........................................................................................................................... 72
Sex stjæler energien fra kvinden ............................................................................................................. 73
Hvorfor får nogle kvinder meget energi af sex? ...................................................................................... 75
Hvorfor er kvinder utro?.......................................................................................................................... 78
Mænds sexliv styres af hormoner og kvinders af følelser ....................................................................... 79
KAPITEL 7 ..................................................................................................... 82
Venner og vampyrer.................................................................................................................................... 82
Mine venner giver mig mest energi......................................................................................................... 82
Hæmmede mennesker tager din energi.................................................................................................. 83
Følgende ting i en kontakt med et andet menneske tager min energi ................................................... 84
Følgende ting i en kontakt med et andet menneske giver mig energi .................................................... 84
Konfliktsky mennesker hæmmer andres energi...................................................................................... 85
Når din energi bliver misbrugt ................................................................................................................. 86
3
Hvad der suger min energi, når jeg er sammen med en kæreste ........................................................... 87
Brudte aftaler tager din energi ................................................................................................................ 87
Følgende kan være grunde til, at man ikke siger fra/nej......................................................................... 88
Når en bekendt suger dig ........................................................................................................................ 89
KAPITEL 8 ..................................................................................................... 90
Samtaler ...................................................................................................................................................... 90
Energibalancerede samtaler .................................................................................................................... 90
Regler for at føre en energibalanceret samtale ...................................................................................... 90
Det giver energi at blive spurgt til ens følelsesliv .................................................................................... 92
Hvorfor har nogle svært ved at lytte? ..................................................................................................... 93
Ulemper ved at lytte ................................................................................................................................ 95
Fordele ved at lytte.................................................................................................................................. 95
At lytte er at give din næste kærlighed ................................................................................................... 95
Sætninger i en samtale, der tager min energi ......................................................................................... 96
Når du ikke får respons, mister du energi ............................................................................................... 97
Eksempler på gange, jeg har følt, at jeg ikke fik energi tilbage ............................................................... 99
Manden tapper kvinden, når han er tavs .............................................................................................. 101
Når kontakten er brugt op ..................................................................................................................... 102
KAPITEL 9 ................................................................................................... 104
Ros ............................................................................................................................................................. 104
Hvorfor mister nogle energi, når de får ros? ......................................................................................... 104
Man bliver jaloux, når man ikke kan modtage ros ................................................................................ 105
Ros er vejen til energi og nærhed ......................................................................................................... 106
Ulemper ved at rose andre .................................................................................................................... 107
Fordele ved at rose andre...................................................................................................................... 107
KAPITEL 10 ................................................................................................. 108
Sorg, smerte og andre energislugere ........................................................................................................ 108
Alkohol stjæler din energi...................................................................................................................... 108
Fedme er skjult sorg .............................................................................................................................. 108
Ubetalte regninger tager din energi ...................................................................................................... 109
Negative tanker tager din energi ........................................................................................................... 111
Grunde til, at man kan miste energi ved at modtage ros...................................................................... 112
Når maven tager din energi ................................................................................................................... 112
4
Din energi bliver holdt nede af tilbageholdt sorg og vrede................................................................... 114
Fortiden kan stjæle din energi ............................................................................................................... 118
Kærestesorg ........................................................................................................................................... 120
Fysiske smerter tager din livsenergi ...................................................................................................... 122
For meget psykisk smerte skubber andre væk ...................................................................................... 122
KAPITEL 11 ................................................................................................. 124
Terapi og forandring.................................................................................................................................. 124
Kvinden udvikler sig dobbelt så hurtigt som manden ........................................................................... 124
Indrøm dine egne fejl og få masser af energi ........................................................................................ 125
Psykoterapi giver dig energioverskud ................................................................................................... 126
Parterapi ................................................................................................................................................ 128
Hvorfor får man energi af at lære noget nyt? ....................................................................................... 130
At skifte fokus giver energi .................................................................................................................... 134
Håb og drømme giver energi ................................................................................................................. 135
Fem måder at stoppe mobning på ........................................................................................................ 136
Kærlighedens gåder ............................................................................................................................... 138
5
FORORD
Hemmeligheden bag personligt overskud
Flere og flere mennesker i den vestlige verden får et mindre og mindre personligt overskud i en ung alder.
Årsagerne er mange, og måderne at komme problemet til livs på er for mange mennesker et ukendt område.
De fleste mennesker ved godt, hvorfor de bliver mere og mere energiforladte i en ung alder, men hvad skal
man gøre ved det uden at komme til at kede sig ihjel?
Bogen her handler om, hvordan man får energi igen, og derfor slipper for at komme på medicin eller få fysiske
og psykiske problemer, som er svære at slippe af med igen. Det skal understreges, at alle tal, kategoriske
udtalelser og eventuelle generaliseringer i denne bog udspringer af mine egne vurderinger og personlige
erfaringer med enten mig selv eller mine klienter, som i parentes bemærket er normale mennesker og ikke
patologiske; de står helt for egen regning og er altså ikke videnskabeligt funderede.
Jeg mener, at mennesket i dag mere end nogensinde er styret af medierne, som indirekte, uden at du ved
det, fortæller dig, hvad lykken er, og hvordan du opnår den. Der bliver sjældent talt om de påvirkninger i
folkeskolen eller privat mellem mennesker, som styrer vores liv i vores bedste alder.
Når vi har haft et sammenbrud eller er blevet over 40 år, begynder det at gå op for mange, at de har spildt
mange år af deres liv på noget, de troede, var lykken. Ofte bliver mennesket påvirket til at tro, at lykken er
en fysisk ting uden for dem selv, men heldigvis opdager nogle, at lykken er en tilstand inden i mennesket og
ofte opstår, når de store krav og forpligtigelser aftager. Er man for eksempel meget presset, vil de fleste
mennesker miste kontakten med mange af deres følelser, hvilket giver en følelse af at være arbejdsrobot. Er
man i den tilstand for længe, vil man ofte ikke mærke, når man går over sine fysiske og psykiske grænser,
som kan medføre lange, triste perioder, fordi man har misbrugt sine reserver.
Mennesket går til lægen og får piller, der kan puste energiniveauet op på en kunstig måde. Nu bliver det
farligt, fordi det pågældende menneske får tilført kunstig energi, selv om kroppen har sagt fra både fysisk og
psykisk, og det kan give kroniske sygdomme, som er invaliderende.
Lægen burde fortælle klienten sandheden, men så bliver klienten ofte sur og skifter læge, indtil han eller hun
kan få sine piller. Lægen burde forklare klienten, at kroppen siger fra på grund af psykisk eller fysisk
overbelastning, og derfor skal man give noget ansvar fra sig og give hjernen og kroppen ro i en periode, så
kommer energien igen. Klienten vil som regel ikke høre efter, og må derfor lide længe, lige indtil han eller
hun skifter kurs.
Lever man optimalt, vil hjernen som regel kunne klare mere og mere med alderen og kroppen klare mindre
og mindre, jo ældre man bliver.
I det vestlige samfund i år 2005 bliver et stigende antal mennesker psykisk overbelastede, hvilket som for
eksempel i USA medfører, at der bliver udskrevet over 300 millioner recepter med nervepiller til mennesker,
og det er mere end én recept pr. år pr. indbygger i USA.
Hjernen kan bearbejde et bestemt antal indtryk pr. døgn, for eksempel 1000 indtryk. Hvis hjernen så bliver
præsenteret for 2000 indtryk pr. døgn i en periode, så vil den komme bagud med 1000 indtryk pr. døgn. Efter
6
en længere periode er der for mange indtryk på hjernens lager, så der ikke kan være flere, og det pågældende
menneske vil eksempelvis begynde at tage afstand, isolere sig, miste kontakte med nogle af sine følelser eller
blive trist og derfor gå til lægen og få piller mod kroppens signaler om at trappe ned eller ændre sit liv.
Hvis man har fået 2000 indtryk pr. døgn i en periode, så kan man blive afhængig af de mange indtryk og vil
føle, at livet er kedeligt, når man kun får for eksempel 500 indtryk pr. døgn, men det er en nødvendighed for
igen at få et normalt liv med et højt energiniveau.
Nogle mennesker lærer med tiden at spare på energien og ikke bruge unødig energi for at kunne have et
stabilt energiniveau til gavn for hele familien og virksomheden, for eksempel ved ikke at have gæld, leve
simpelt, spare penge op, købe brugt, køre rundt i en gammel bil, bo billigt, sove efter behov, være alene og
så videre.
Mennesket skal lære at leve efter deres energiniveau, som efter min overbevisning er meget forskelligt fra
fødslen, og det tror jeg desværre hovedsageligt er genetisk betinget og sekundært miljøbetinget.
Mennesket kan godt have et tilfredsstillende liv, selv om det er født med et energiniveau, der kun kan klare
at arbejde 25 timer pr. uge, men det kræver mange overvejelser.
Nogle er født som arbejdsheste og vil helst arbejde 60 timer hver uge, indtil de bliver 70 år, og det mener jeg
som sagt er genetisk bestemt, selv om nogle vil kalde dem hyperaktive og dermed sygeliggøre et medfødt
højt energiniveau.
Genetikken har stor betydning for den personlighed, man udvikler, uanset hvor man vokser op, men
selvfølgelig er det sværere at blive til noget, hvis man er opvokset i et meget kriminelt og misbrugerpræget
kvarter med en masse utryghed, med mindre man forlader det miljø og starter forfra i et andet miljø.
Nogle af de mennesker, der har et medfødt lavt energiniveau, som alligevel prøver at leve op til kravet om at
arbejde 40 timer pr. uge og leve som de fleste andre, vil desværre blive udbrændt og slidt op i en ung alder
og falde helt sammen og blive passive tilskuere til livet.
Lev efter, hvad du kan klare, og ikke efter, hvad andre synes, lykke er, ellers kan du nemt risikere at blive
meget ulykkelig og komme til at hade livet.
7
KAPITEL 1
Fra min dagbog
Hvorfor har jeg meget energi?
Jeg har hele mit liv været meget optaget af, hvad der giver mig overskud, og hvordan jeg mister min energi.
I folkeskolen blev jeg ofte tappet for energi, fordi jeg ofte ikke kunne bruge det, vi blev undervist i, til noget.
Blev jeg undervist i regning, dansk, sløjd, madlavning og sport, så blev jeg fyldt op med energi, fordi jeg
umiddelbart kunne bruge det med det samme.
Historie, religion, tysk, kemi og fysik kunne jeg ikke bruge til noget nu og her, og derfor pjækkede jeg ofte fra
de timer og var så i stedet ude at hjælpe landmændene for at tjene penge og lære noget nyt. Heldigvis har
jeg prioriteret at lave noget, der giver mig energi, og så hellere være fattig med en masse overskud end være
rig med psykisk underskud. Danskere bliver i folkeskolen og gymnasiet opdraget til, at man skal være flittig,
for så bliver man accepteret. Hvis man ikke synes, at det er fantastisk at være flittig, men hellere vil nøjes
med at arbejde 25 timer om ugen og man er mand, så bliver der som regel set lidt ned på en, og det er lige
før, man bliver kaldt doven. Fra jeg var 20 til 30 år arbejdede jeg ca. 20 timer om ugen og boede derfor billigt
i bofællesskaber og lignende. Jeg var i flere forskellige parforhold á tre og fire år ad gangen. Jeg brugte min
tid til at tænke over den måde, vi lever på i Danmark, og kunne godt se, at mange var havnet i en fælde med
store, faste udgifter og et ansvar for familien, så de ikke havde mulighed for at sige fra uden at miste familie
og arbejde. Med så mange pligter og så stort et ansvar var der ikke tid at tænke over, om det liv, de nu førte,
var rigtigt for dem, og det medførte, at mange mennesker var tvunget til at gå over deres grænser, hvor både
kroppen og psyken advarede folk med smerter og tristhed. Jeg kunne som tilskuer bare se til, at mange
mennesker fik det dårligere og dårligere, uden at de opdagede det, fordi det gik langsomt ned ad bakke.
Hvis de kunne få lov til at være 25 år i bare én dag, ville de formodentlig opdage forskellen. Jo mere folk
nærmer sig de 40 år, jo mindre gnist og begejstring var der at spore, og det foruroligede mig meget, og derfor
blev jeg psykoterapeut i 1984. Jeg ville finde ud af, hvorfor folk har det, som de har det.
Hvorfor bruger danskere så meget tid på noget, de ikke har lyst til?
Hvorfor har danskere så svært ved at slappe af og nyde livet?
Danskere bliver klogere og klogere, men får det dårligere og dårligere psykisk - er det den forkerte viden, de
får i forhold til deres problemer med deres nærmeste?
Jeg opdagede, at når jeg arbejdede meget, så mistede jeg kontakten med mange af mine følelser og kreative
tanker, og nye ideer forsvandt som dug for solen.
8
Jeg opdagede, at nye tanker blev omsat til psykisk overskud, som så kunne bruges til at udføre de pligter,
som tappede mig for energi, for eksempel idiotarbejde, opvask og samvær med mennesker, jeg havde pligt
til at tale med, eksempelvis min kærestes familie.
Nye tanker kan for dem, der sidder i en rutinetilværelse, være frygtindgydende, for tænk, hvis det forstyrrede
deres rolige liv. Det er mindretallet i befolkningen, der er vilde med nye tanker, det er kun de unge og en lille
procentdel af de voksne, der byder de nye tanker velkommen.
Tv kan nemt stjæle din energi, hvis du ikke passer på, for eksempel ved at du ser for mange dårlige nyheder
uden for Danmarks grænser, hvor du alligevel ikke kan gøre noget. Ser du lokale dårlige nyheder, så kan du
måske påvirke situationen, hvilket giver overskud, fordi du handler, og du er med til at løse problemet. Tv
som handler om ny viden og beskrivelse af kulturer, dyr og samfund andre steder i verden, hvor både fordele
og ulemper er vist, giver en masse nye tanker, som igen giver overskud, fordi de kan bruges til forbedring af
livet lige nu, for eksempel i form af nye madvarer, musik, tøj og helbredelsesmetoder.
Når jeg fik et nyt job, fik jeg i starten masser af energi, men efter seks måneder begyndte overskuddet at
blive mindre og mindre, hvilket medførte jobskifte eller arbejdsløshed, så snart der ikke var mere energi at
hente dér. Den livsform krævede meget små, lave, faste omkostninger og ingen gæld.
Jeg kørte rundt i gamle Volvoer, som jeg havde købt for 500 kr. og kørt igennem syn for 2000 kr.
Volvoen kunne så holde i fire år, hvorpå jeg startede forfra. Det gav mig en masse energi at tænke på, at de
andre betalte 100.000 kr. for en bil og måtte knokle sig selv halvt ihjel for at betale bilen.
Min frihed til at have tid til at tænke over livet og mennesket betød alt, om så jeg skulle bo i en skurvogn og
skide på marken, så hellere det, end at skulle lave noget, der ikke interesserede mig.
Når jeg laver noget, der ikke interesserer mig, så bliver jeg til en arbejdsrobot, og kontakten med min
opdagelsesrejse i livets mysterier aftager meget. Livet er for mig at se grundlæggende meningsløst, og jeg
tror, at hele jorden bliver brændt op af Solen i fremtiden. Mennesket kan prøve at give livet en mening - og
lykkes det, så er livet nemmere at udholde. Meningen med mit liv er at bidrage til at forklare mig selv og
andre, hvordan man kan få mere ud af livet, og hvordan livet kan blive rigere med alderen og ikke omvendt.
Da jeg blev 28 år fandt jeg endelig noget, som var et uudtømmeligt område, og jeg blev derfor psykoterapeut.
Alle de mange mennesker, der fortalte mig deres livshistorie ucensureret og direkte fra hjertet overraskede
mig ofte, fordi det foregik i Danmark og ikke i Afrika.
Helvede og Paradis er lige om hjørnet, og ganske få bad om hjælp. Det var flovt at have en krise, og de
handicappede skulle gemmes væk, så vi kunne lukke øjnene for den barske virkelighed.
Pludselig havde jeg 30 klienter og en lille skole med 16 elever, som ville være psykoterapeuter, så derfor
arbejdede jeg mere og mere, men fik mere og mere energi af alle de historier og menneskers inderste tanker
og følelser. Efter nogle år som terapeut fik jeg indført humoren og legen på alle kurser og uddannelsesforløb
for at skabe en balance mellem alvor og leg, ellers blev min energi tappet for meget. Arbejdet skulle være på
mine præmisser, hvis jeg skulle overleve som terapeut og ikke brænde ud, som mange af mine kollegaer
gjorde, fordi de arbejdede på klientens præmisser.
9
Desværre ofrer mange terapeuter sig for deres klienter, for derefter selv at blive en klient, der er udbrændt
og suget for energi af deres klienter. At være psykoterapeut er et meget farligt job, fordi klienterne overfører
had og kærlighed til dig i skjulte former, som kan være svære at gennemskue, før det er for sent. I dag er det
langt farligere at være sygeplejerske, pædagog, lærer, psykolog, læge og socialrådgiver, end det var i 70’erne.
I dag bliver de omtalte fag farlige, fordi man i langt højere grad bliver suget for energi på grund af det høje
arbejdstempo. I 70’erne var der meget mere tid til menneskelig kontakt, og det hele foregik i et roligt tempo.
Det høje arbejdstempo skaber energiforladte forældre, som kommer hjem og er meget trætte, og derfor får
børnene mindre kærlighed, og forældrene lider af skyldfølelser over, at de forsømmer deres børn.
Hele vores måde at leve på skal ændres, ellers tror jeg, at befolkningen vil blive meget syg i fremtiden, og
hvad har vi så opnået af livskvalitet ud over en ny fladskærm? Der er heldigvis tegn på, at mange unge hellere
vil leve mere simpelt og dermed have god tid til at være sammen med de mennesker, de elsker, og det kan
give livet en dybere mening, sundere mennesker og færre psykiske og fysiske sygdomme.
Opskriften til mit hjerte og seksualitet
Jeg har ændret mig meget gennem hele mit liv. Tidligere kunne jeg tænde på en kvinde, hvis bare hun smilede
til mig og var imødekommende, men med tiden har min seksualitet og kærlighed ændret sig meget, mere
hen i retning af det, jeg opfatter som en kvindes seksualitet. Nu tænder jeg på, at kvinden går ind i, hvad jeg
siger, lytter intenst, stiller uddybende spørgsmål og giver respons på det, jeg har sagt. Hvis det ikke sker
regelmæssigt, og jeg føler mig verbalt afvist, så mister jeg interessen for sex og nusseri, men kan godt være
sammen socialt, som man er med en ven. De nye behov opstod, efter at jeg i en periode havde været på et
ophold langt væk hjemmefra og tilbragt meget tid med nogle mennesker, hvor vi talte ekstremt meget
sammen. Lige da jeg kom hjem, var jeg endnu ikke klar over ændringen i mit følelsesliv, og der havde sikkert
været optræk til mit nye behov før opholdet, men nu blev det skåret ud i pap. Min kæreste var som altid
imødekommende og sød, men det var nu ikke længere nok. Mit nye snakkebehov kunne hun ikke klare, så
jeg talte med en masse andre og har gjort det lige siden. Desværre medførte ændringen i mine
følelsesmæssige behov, at vi måtte gå fra hinanden, fordi jeg følte mig ensom, og hun følte sig afvist. Dette
er et eksempel på, at to mennesker, der elsker hinanden, bliver nødt til at flytte fra hinanden, med mindre
begge parter vil arbejde på at redde forholdet. Måske er der grundlag for, at et par, hvor kærligheden er
intakt, mødes i fremtiden og prøver igen, men det forudsætter, at den tavse part er blevet mere åben og har
lyst til at tale dybt sammen meget ofte. Når man taler dybt sammen, kan man komme i kontakt med vrede,
sorg og smerte, og det er ofte grunden til, at man ikke vil tale dybt eller om psykologi.
Kort sagt er vejen til min kærlighed og seksualitet gennem at tale meget med mig om alt muligt,
så jeg føler mig taget ind i den andens hjerte, så jeg smelter sammen med kvinden. Hvis det ikke sker, vil jeg
føle mig afvist og ked af det, og det slukker min kærlighed og seksualitet. Når jeg er sammen med andre,
10
stiller jeg dem mange spørgsmål, lytter intenst og giver respons, og det skaber meningsfulde samtaler, der
giver meget energi. Jeg informerede mine venner om mine nye behov, så de havde mulighed for at imødegå
ændringen i vores venskaber. De venner og familierelationer, der ikke ville imødekomme mine behov for
meningsfulde samtaler, har jeg måttet betragte som bekendte, og de må nøjes med en socialt overfladisk
kontakt. Der røg tre venner på den forandring, men der kom otte nye mande- og kvindevenner til. Behovet
for at tale dybt har jeg altid haft, og det er blevet dækket indimellem ved tilfældigheder i samtaler med
venner og kærester, men nu skal det ske ofte med dem, jeg har meget tæt på, specielt i kærlighedsforhold.
Min plan er at få børn, inden jeg bliver 60 år, for selv om det er sent, vil jeg ikke undvære den side af livet.
Jeg har været stedfar i 12 år for tre piger, fra de var 2½ til 13 år.
Chaplin mødte sin kone, da han var 54 år, og hun var 30 år. De fik otte børn, og han døde, da han var 84 år
gammel. Når jeg får børn i 50’erne, vil jeg have meget ro i mig selv og kunne bruge meget tid på børnene,
fordi jeg har nået mine karrieremål. Havde jeg fået børn, da jeg var 38 år, ville det have været i en periode,
hvor min karriere tog så meget af min tid, at børnene ikke havde fået det, de var berettigede til. Det er ikke
sjovt at være barn til en karrierefar, det har jeg selv prøvet, idet min far var lektor i skatteret på
Handelshøjskolen i 36 år og sjældent var hjemme. Måske får jeg aldrig børn, men mit overskud nu er større
end nogensinde til at få børn, fordi mit arbejde ikke kræver ret meget energi mere, selv om jeg arbejder 40
timer hver uge.
Meningen med mit liv vil være resten af livet at beskæftige mig med kærlighedens gåder og tusindvis af
ubesvarede spørgsmål. Samme dag jeg dør, har jeg sikkert spekuleret over et eller andet problem omkring
en konflikt mellem to mennesker.
Jeg tror på kærligheden mellem mennesker, og på, at det er den bærende kraft i livet.
11
Min livsfilosofi
1.
Manden kan kun give kvinden omsorg i det omfang, kvinden giver ham beundring og sex.
2.
Dit energiniveau afhænger af, hvor god du er til at give de mennesker energi, som giver igen.
3.
Dit selvværd bygger på alt det, du modtager fra fødslen, indtil du holder op med at modtage.
4.
Hellere blive skilt for tidligt end for sent, ellers kommer der en psykisk efterregning.
5.
Et kærlighedsforhold er tidsbegrænset, og derfor er det Djævelen, der siger: ”Bliv sammen til
døden jer skiller”.
6.
Mennesket udvikler sig i forskellige hastigheder, derfor vokser næsten alle fra hinanden.
7.
Venskab er det mest sikre, fordi man ikke ser hinanden så ofte.
8.
Man er nødt til at spille roller, ellers slides kærligheden hurtigt op.
9.
Kærlighedsforhold er som gamle biler; de skal repareres ofte.
10. Meningen med livet er at nyde livet, hvis man tør mærke det.
11. Sandheden er, at der ingen sandhed er, kun det, du oplever som din sandhed.
12. Jeg tror på kærligheden mellem mennesker, fordi den ikke kan sættes i bås.
13. Du får ikke det, du giver til andre, men det, du fortæller, at du vil have.
14. Du skal behandle andre, som de vil behandles, og ikke som du selv vil behandles.
15. Livet er meningsløst, men du kan give det en mening.
16. Du styrer i virkeligheden ingenting.
17. Du kan ikke få nogen som helst til at elske dig.
18. Pas på, du ikke giver mere til andre, end de kan give dig, ellers bliver du skuffet.
19. Du kan styre andre ved at give dem for meget.
20. Du kan styre andre ved at være lukket og tavs.
21. Opsøg de mennesker, du ikke kan lide, og bliv et stærkere menneske.
22. Din svaghed er din beskyttelse imod at blive nedbrudt.
23. Hvis du ikke leger nok, vil dit overskud blive mindre og mindre.
24. Din psykiske smerte over at miste en kæreste, kan åbne dine øjne for, hvem du er.
25. Din sårbarhed sladrer til dig om, at der er noget galt, selv om du ikke kan se det.
26. Når du er over 18 år, er det din egen skyld, hvis du har det dårligt.
12
27. Hvis du ikke kan lyve, vil du miste dem, du elsker.
28. Ondskab er sorg og svigt, der ikke er blevet bearbejdet.
29. Børn har ingen rettigheder, og derfor er de i fare, indtil de bliver 18 år.
30. De vigtigste ting må du selv gøre.
31. Alle vigtige beslutninger tager udfra utilstrækkelig viden.
32. Det er dine handlinger, der viser, hvem du er, ikke dine ord.
33. At overgive dig selv til et andet menneske er en stor sejr.
34. Et sundt kærlighedsforhold er udveksling af energier, så begge bliver fyldt op.
35. Kærlighed hæver dit selvværd, alt andet er ikke kærlighed.
36. Du kan flygte fra kærligheden, men ikke fra dig selv.
37. Hjælpeløshed er en læreproces, der viser dig, hvem du også er.
38. Alle de betydningsfulde sejre bliver belønnet i dig selv.
39. At kunne tilgive sig selv igen og igen giver en masse energi og højt selvværd.
40. Alt er tilladt, bare det ikke skader andre.
41. Hæmninger er noget, andre finder på, og de hæmmer din energi og dit selvværd.
42. Din intelligens bliver større og større, jo mere du åbner dit sind og bruger hjernen.
43. Din nysgerrighed er den største energikilde, du har i din fremtid.
44. At blive voksen er at holde op med at lave ting uden formål - er det sundt?
45. Så længe du er tilskuer til andres liv, så har du opgivet at få dine egne drømme opfyldt.
46. Kærlighed og fornuft er ofte to forskellige ting.
47. Dine indre kampe skal du beskrive for andre, ellers vil du køre i ring.
48. Det sværeste ved at hjælpe andre er at se, hvor de er, og ikke sig selv.
49. Det, du giver andre, skal du prøve at få af andre.
50. Mange bliver bange for dem, der er anderledes – men måske er det dem, der kan hjælpe os?
51. Jalousi er en grundfølelse, vi er født med og som beskytter familien.
52. Jo mindre opmærksomhed, du har fået i din barndom, jo mere vil du kræve af din kæreste.
53. Ofte vil kærlighedsforhold blive til venskab, og lidenskaben vil forsvinde.
54. Din fortid vil desværre altid komme ind og blande sig i dine kærlighedsforhold.
55. Hjernen tror, alting er sket i går, og derfor reagerer man ofte kraftigt uden påviselig grund.
13
56. Du er det, du har modtaget fra andre, og ikke det, du mangler at få.
57. Jo mere du giver i starten af et forhold, jo mere vil du have i fremtiden.
58. Jo mere du lover din kæreste, jo mere ønsker du at eje din kæreste.
59. Din bedste ven er god til at indrømme fejl og sige undskyld.
60. Jo bedre du er til at indrømme fejl og sige undskyld, jo større succes får du i livet.
61. Mennesket vil altid søge at få dækket de følelsesmæssige behov, de aldrig har fået.
62. Du skal være sammen med dem, der vil modtage dine energier.
63. At tale dybt er nødvendig for din udvikling, men prisen er gennemlevelse af psykisk smerte.
64. Uden psykisk smerte kommer vi ikke længere end aberne.
65. Brug ikke mere, end du tjener.
66. Lev simpelt.
67. Uløste konflikter tager din energi.
68. Hellere bo alene end i et dårligt forhold.
69. Hellere være arbejdsløs end have et dårligt arbejde.
70. Bryd dine grænser og få mere overskud.
71. Hæmmede mennesker løber tør for energi.
72. Psykoterapi giver dig overskud.
73. Frie mennesker har meget energi.
74. Varieret arbejde giver energi.
75. Et liv med mange gentagelser giver ikke energi.
76. For store krav til dig selv som forælder tager din energi.
77. Når du finder dig i at blive uretfærdig behandlet, tapper det din energi.
78. Tager du imod ros, giver det dig energi.
79. Roser du andre, der ikke roser dig, bliver din energi tappet.
80. Giver du gaver til dem, der er nærige, tager det din energi.
81. Hjælp ikke dem, der ikke hjælper dig.
82. Tilbageholdt sorg og vrede tærer på din energi.
83. Ubetalte regninger tager din energi.
84. For meget sex tager din livsenergi.
14
85. Når du leger og glemmer verden, bliver du ladet op.
86. Når to mennesker holder om hinanden uden sex, lades de op.
87. Utryghed sluger energi.
88. Dem, der ikke overholder aftaler og tidspunkter, tager andres energi.
89. Dem, der kommer for sent, tager mere, end de giver.
15
KAPITEL 2
Samfundet
Jagten på energikilder
Som barn er man meget nysgerrig og søger hele tiden at udforske omverdenen, og det giver en masse nye
energikilder, som giver ny energi til at udforske endnu mere. En energikilde kunne for eksempel være at lave
en togbane og se toget køre på banen eller at lave en blomsterkrans af mælkebøtter.
Det går som regel fint op gennem barndommen og ungdommen, fordi der bliver ved at dukke nye
spændende ting op, som kan give personen energi. Der er dog nogle unge, der begynder at kede sig i
puberteten og derfor laver ballade og søger spænding ved eksempelvis slagsmål, hærværk og stofmisbrug.
De steder i Danmark, hvor der er mange tilbud til unge, specielt unge med problemforældre, er der meget
lidt ballade, hærværk og vold. Der burde være specielle væresteder, hvor unge, der har problemforældre,
kan komme. Værestedet skal være et hus, hvor de kan komme om aftenen og hele weekenden. Det kræver
meget dygtige mennesker, som har en psykoterapeutisk uddannelse og er pædagoger. I denne forbindelse,
hvor det kræver en meget stor følelsesmæssig indsats, skal det være en selvvejende institution støttet af
kommunen. Det skal være meget idealistiske mennesker, der virkelig brænder for sagen. Denne gruppe unge
har meget svært ved at finde på noget, der giver dem energi, fordi de er kede af det inden i. De mennesker,
der har værestedet, skal derfor have mange, lange dybe samtaler med de unge hver uge. Hver samtale kan
vare fra 30 minutter op til to timer pr. gang. Uden de samtaler vil mange af de unge blive misbrugere,
voldelige og kriminelle, specielt drengene, som ofte er meget mere skrøbelige end piger i samme situation.
Når man bliver voksen, bliver det sværere og sværere at finde nye energikilder, fordi det kræver, at man skal
overvinde sine egne personlige grænser, og det er der ikke mange, der kan se formålet med eller kan uden
hjælp. Konsekvensen af, at man ikke finder nye energikilder, er, at man begynder at kede sig og ser mere og
mere tv eller arbejder hårdere til skade for familien og parforholdet.
De gamle energikilder, for eksempel at fotografere, dyrke sport, male billeder, samle på frimærker med mere,
begynder at give mindre og mindre energi, fordi mulighederne i de interesser måske er opbrugt.
Kedsomhed er velfærdssamfundets største problem i år 2005, og derfor prøver mange at fylde deres liv ud
med en masse pligter og aftaler for ikke at mærke kedsomhed og tomhed. I hele mit liv har jeg hjulpet
mennesker med at blive frie på alle områder, så udbyttet af livet bliver øget, for eksempel ved at kunne
græde, blive vred, være skør, flippe ud, være kreativ, bruge sin fantasi, sige fra, gøre skøre ting, overskride
grænser, tale dybt med andre og redde sit parforhold.
For at kunne hjælpe andre med at søge nye energikilder, har jeg været gennem det hele mange gange, så det
er integreret i mit følelsesliv. Det har været hårdt og frygtindgydende at hoppe ud i de hundredevis af forsøg
med mit følelsesliv, blandt andet fordi jeg har gået forrest og ikke er blevet skubbet ud i det af en gruppe,
men at presset kom indefra. Jeg har hvert år mange hundrede mænd på kurser, der gerne vil være mere frie
16
og uhæmmede i deres hverdag, blandt andet for at aflive deres kedsomhed, som gør dem triste og uattraktive
for det modsatte køn. Jeg er i dag 51 år gammel og har mere energi, end da jeg var 30 år, fordi jeg har fundet
mange nye energikilder, som kan lade mig op, og jeg passer på med ikke at spilde energi, eksempelvis på
mennesker, der ikke siger mig noget, opbrugte parforhold, gæld, uløste konflikter med mere. I dag får jeg
energi ved at have lange, dybe samtaler med mine medmennesker, lave barnlige ting med andre mænd, for
eksempel paintballkamp, køre nøgen i terrængående go-cart igennem et vandhul, og jeg har lavet en
mandeklub, der mødes en søndag hver måned, hvor vi taler om mænds følelsesmæssige behov og er platte
sammen og holder legefester.
Mange flere mennesker vil i fremtiden søge at aflive deres kedsomhed, og det bliver meget svært, fordi de i
folkeskolen er blevet opdraget til at arbejde hårdt og blive underholdt af tv og andet. Det at få aflivet sin
fantasi og kreativitet i skolen og så skulle generobre den, kræver ofte meget mod og lidt hjælp fra andre, der
har generobret fantasien og kreativiteten. Min fantasi og kreativitet giver mig i dag meget energi, fordi jeg
får flere og flere nye tanker og ideer. Det er som at åbne en skatkiste, der har været lukket i mange år af
pligter og materielle forventninger fra samfundets side.
Jeg vil håbe, at mange kommer til at opleve deres fantasi og kreativitet igen, så de ikke bliver slaver af at blive
underholdt eller skal eje en masse som erstatning for tomheden. Der er ikke noget galt i at have materielle
ting, der kan skabe tid til at nyde livet, men hvis det er en erstatning for at udvikle sin person, så tror jeg, at
mange vil fortryde det, når de bliver ældre.
At blive et frit menneske er et stort stykke arbejde, og det er nemmere at gøre det i flok, derfor har jeg mange
vinklubber, loger og polterabender kørende, så de kan støtte hinanden i at blive mere frie, når de er her, men
hvor det er 100% ok at sige fra, uden at nogen kigger skævt til en.
Jeg roser dem, der siger fra, og siger: ”Det kræver mod at sige fra, tillykke med det.”
Tv kan være med til at gøre tanken mere fri ved at vise mennesker, der overskrider grænser, er skøre,
vanvittige, taler om dyb smerte, sorg, hævnfølelse med mere. Reality-programmer er med til at skabe nye
tanker og ideer, som specielt de unge er meget glade for, hvor mange voksne kommer i kontakt med deres
kedelige liv og derfor ikke vil forstå de nye tanker og ideer i de nye typer programmer, der vil komme mange
af i fremtiden, håber jeg. Nogle mennesker, som ser de reality-programmer, får nye tanker og ideer, de kan
prøve af, for eksempel nye lege, spil, dybe samtaler om livet og udtalelser direkte fra mennesker hjerter om
livets problemer. Man kunne også vise seriøs gruppeterapi på åben skærm, det ville hjælpe mange
mennesker. Det vil kræve, at der ikke bliver klippet i optagelserne, og at der vises to timer ad gangen, hver
uge med den samme gruppe.
Jagten på energikilderne bliver forhåbentlig intensiveret i fremtiden til glæde for alle aldersgrupper, ikke
mindst de ældre.
17
Tv og medier tager din energi eller giver dig energi
Der er mange udsendelser, der kan suge din energi, helt afhængigt af, hvem du er som person og hvilken
fortid, du har. Du skal derfor passe på med, hvad du læser i avisen, og hvad du ser af film og andet tv.
Personligt bliver jeg tappet for energi, hvis jeg ser tv, hvor det hele er håbløst, og jeg ikke kan gøre noget som
helst, for eksempel hungersnød og krig. Hvis det er tornadoer, der farer henover landskabet, får jeg energi af
at se det på tv, selv om jeg ved, at mange kommer til skade. Videnskabelige forskningsprogrammer, hvor jeg
kan lære noget, giver mig meget energi.
Aviserne bladrer jeg hurtigt igennem og læser kun lige det, der fanger min interesse, og ofte tager det kun
tre minutter for mig at læse en avis, men de brænder godt i ovnen.
Når jeg får henvendelser fra klienter, der er meget triste, så spørger jeg dem om deres tv-vaner, og vi taler
om, hvilke programmer, der gør dem mere triste, og hvilke, der gør dem glade. Ofte foreslår jeg film, de kan
leje, der virker terapeutisk på dem og hjælper dem af med sorg, psykisk smerte og vrede. Når de ser filmen,
opfordrer jeg dem til at græde længe, og efter filmen skrive ned, hvad der gjorde dem kede af det, så vi kan
arbejde videre med det, når de kommer.
Helt afhængigt af deres problemer vil jeg foreslå film, der kan hjælpe dem af med sorgen.
Nogle film skal de se mange gange, før der er tømt ud i deres system. Jo mere sorg, et menneske har på lager,
jo sværere er det for personen at tage imod kærlighed, fordi kærlighed aktiverer gammel sorg, og derfor er
der mange, der er bange for tæt kontakt, efter at forelskelsen er overstået, og fortiden banker på døren. De
første måneder kan man godt tage imod kærlighed, fordi det psykiske materiale er bedøvet af forelskelsen,
og det er meningen fra naturens side, for at forøge menneskeracens chancer for at overleve, selv om man
har haft en frygtelig barndom.
Læg mærke til i din hverdag, hvad der tager din energi, når du læser avis eller ser tv. Hvis du bliver træt, så
vær på vagt. Hvis du får energi, så se flere af de programmer.
Gode nyheder kan tage nogle menneskers energi, fordi de bliver mindet om deres uløste problemer, og det,
de ikke selv har, og det i livet, de er utilfredse med. Dårlige nyheder kan give de mennesker, der har det
dårligt, mere energi, fordi de ser nogle, der har det værre end dem selv, og på den måde kan de glemme
deres egne problemer.
Hvis du er meget opmærksom i et par måneder, så vil du opdage, hvad der tager din energi og hvad der giver
dig energi - held og lykke.
Udbrændthed er tegn på lavt selvværd
Flere og flere mennesker bliver udbrændte, inden de er 40 år gamle, fordi de i vores samfund bliver opdraget
til at være meget flittige og ikke tænke på sig selv. Du skal signalere, at du har travlt, så er du en god
18
samfundsborger. I gamle dage havde man fysisk meget at lave, og det blev man ikke udbrændt af, men man
blev til gengæld træt i kroppen og fik slidgigt, hvis man lavede de samme bevægelser dagen lang.
I dag er det meste arbejde psykisk og mentalt, og derfor bruger vi hjernen meget mere i dag end tidligere.
Hjernen har nogle reservelagre af hormoner og signalstoffer, som kan sættes ind, hvis man skal bruge hjernen
meget i længere tid. De reservelagre holder i nogle år, men hvis man er presset både derhjemme og på
arbejdet, så skal hjernen arbejde hele den vågne tid, og det kan tømme de kemiske lagre ret hurtigt, for
eksempel ved kronisk syge børn, dårligt parforhold, mobning på arbejdet, psykisk dårligt arbejdsmiljø, vold,
misbrug, trusler, hæmning, ensomhed, kedsomhed og lavt selvværd, som forhindrer en i at prøve nye ting.
Har man først fået tømt sine lagre i hjernen, vælger nogle at gå til lægen og få tilført kunstige kemikalier for
at give hjernen energi igen, og det hjælper et stykke tid, men så risikerer man, at kroppen udvikler sygdomme,
for eksempel sukkersyge, mavesår og rygproblemer. Lægen vil ofte sige, at patienten skal slappe mere af og
lade op. Patienten vil som regel ikke høre det, men vil fortsætte som altid, fordi det lave selvværd har brug
for at få ros fra omgivelserne, og det får vedkommende måske ikke, hvis han trapper ned og slapper af. For
mange mennesker er deres selvværd bygget op omkring deres arbejde og parforhold. De føler, at hvis de skal
trappe ned på arbejdet, så vil andre synes, at de er mindre værd, måske også kæresten. Der vil komme mange
udbrændte socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og EDB-folk, fordi deres hjerner hurtigt bliver tømt
for energi, og de skal bruge flere år på at komme op igen, fordi de ikke har kunnet sige fra og nej til en masse
krav på arbejdet og privat. Mennesker, der lever et presset liv, bliver hurtigere gamle, de får hurtigere rynker,
og hele kroppen ældes, fordi sindet påvirker kroppen helt ind til den enkelte celle, og derfor får sådanne
mennesker sygdomme omkring de 50 år, som andre normalt først får, når de er 70 år gamle, og det er da helt
til grin.
Danskerne skal lære at drage omsorg for deres psyke og krop. Vi er blevet bedre til at passe på vores krop,
men ikke vores psyke, som nogle fejlagtigt tror, er en uudtømmelig kilde, man bare kan bruge af. Mennesket
er ikke skabt til at bruge psyken så meget, som vi bruger den i dag, og det kommer til at koste milliarder og
forårsage disharmoni i vores kultur.
Det er en arbejdsmisbrugerholdning at sige, at vi skal producere os ud af problemerne, og den holdning
skaber et samfund af udbrændte mennesker og til hvad nytte? Vi er nu i Danmark kommet så langt, at vi skal
arbejde mindre og nyde livet mere til glæde for børnene, familien, psyken og kroppen. Vi skal væk fra
identiteten ”du er, hvad du laver” og hen imod ”du er, hvad du føler”.
Identiteten skal skabes uafhængigt af, hvad du arbejder med, og i stedet for af, hvordan du fungerer som
menneske, og du skal til enhver tid kunne fungere uden arbejde og i stedet være menneske sammen med
andre mennesker. I folkeskolen skulle man tage at opdrage eleverne til at bruge deres fantasi, kreativitet og
blive initiativtagere til noget nyt. I dag bliver eleverne opdraget til at være flittige, tænke meget på, hvad
samfundet forventer af dem, og ikke på, hvad de har lyst til. Kreative og fantasifulde mennesker kan du ikke
styre og få til at lave rutinearbejde, men det kan du, hvis deres fantasi og kreativitet er blevet slået ihjel i
folkeskolen. Man slår fantasien og kreativiteten ihjel ved at give eleverne en masse opgaver og få dem til at
bruge tid på noget, de ikke har brug for, for eksempel historie, religion, samfundsfag, tysk og kemi, for det
kan de læse om på nettet. Eleverne har brug for dansk, regning, matematik, engelsk, fantasi, kreativitet og
EDB, og resten kan de tilvælge som kurser, for eksempel kemi og fysik. Hvis man bliver opdraget med en
udviklet fantasi og kreativitet, så vil vi få et helt andet og mere levende samfund med mennesker, der ikke
behøver at blive underholdt af tv, men som er sammen om en masse fantasifulde og kreative oplevelser til
19
glæde for børnene, familien og den mentale sundhed i vores kultur. Den simple levevis vil vinde frem, hvor
det at leve bliver vigtigere end det at arbejde, og det er meningen med livet, at vi skal leve det, og ikke bruge
det meste af vores tid på at skrabe ting sammen. Mange parforhold og familier bliver ødelagt af vores
arbejdsmisbrugermentalitet, fordi man så ikke har energi til at løse problemer med børnene og kæresten.
Det er ikke kvantitet, men kvalitet, der skaber en god familie og et godt kærlighedsforhold.
Når et menneskes fantasi og kreativitet er død, så er man afhængig af et arbejde og en masse pligter, man
kan fylde tomrummet ud med, så man ikke behøver tænke over sit liv eller prøve at generobre sin fantasi og
kreativitet. Fantasien og kreativiteten er livskvalitet.
For store krav til dig selv tager din energi
Mange danskere bliver opdraget til at stille store krav til sig selv om at være god mod andre, perfekte
forældre, ikke lave fejl på arbejdet, påtage sig overarbejde, selv om det ødelægger familielivet, have en
perfekt optræden; ”du må ikke være anderledes”, ”du skal tilpasse dig din kæreste” med mere. Alle disse
krav tager alt for meget energi hos alt for mange, og det gør én hurtigt træt og udmattet til skade for
kærligheden, venskabet, kroppen, psyken og børnene.
De mennesker, der har alt for høje krav til sig selv i forhold til, hvem de er som personer, bliver hurtigt gamle,
og kroppen ældes meget hurtigere, og der bliver brændt for mange hjerneceller af, fordi man så nemt bliver
stresset og får depressioner af de høje selvkrav. Jeg har disse mennesker i behandling gennem flere år, hvor
vi skal justere kravene op og ned på en lang række områder, som hurtigt medfører, at personen begynder at
sove roligt om natten og slapper meget mere af sammen med andre mennesker og kan være alene uden at
tænke på alt muligt. De høje krav til en selv gør også, at de bliver forhindrede i at tage nye chancer, springe
ud i et nyt job, kærlighedsforhold, få børn og sige deres mening til dem, de elsker. De mennesker, der stiller
store krav til sig selv, holder deres eget selvværd nede og forhindrer det i at vokse, fordi selvkritikken bliver
for hård. Når man i psykoterapi justerer kravene til personligheden, så bliver selvkritikken mindre og mere
realistisk, og det medfører, at selvværdet vokser og dermed også livskvaliteten.
Eksempler på for store krav til en selv:
Moderen løber hen til barnet, hver gang barnet siger en lille lyd.
Manden går på arbejde, selv om han har feber.
Kvinden vil ikke skrive et læserbrev, fordi det nok ikke er godt nok.
Kvinden spiller en rolle, så alle kan lide hende.
Manden siger kun det, kvinden vil høre.
20
Manden udfører ikke håndværksmæssigt arbejde, fordi det ikke bliver lige så godt, som når en håndværker
gør det.
Manden siger ikke fra, når andre beder om hjælp.
Manden vil ikke sige, hvad han er ked af, fordi han synes, at han selv skal klare det.
Kvinden vil ikke bede om omsorg, fordi hun føler, at hun ikke må være til besvær.
Manden skal have en uddannelse, så hans forældre kan lide ham.
Kvinden skal have børn for at tilfredsstille sine forældre.
Du skal have et arbejde, du må ikke hygge dig på deltid.
Du skal være flittig og sige til alle, at du har travlt.
Du skal fortælle, at du har det fint, selv om du ikke har det.
Du må ikke dyrke dine kriser for at finde ud af, hvorfor du har det, som du har det.
Hver gang man mærker de krav, der er for store til én selv, så begynder man at bebrejde sig selv for ikke at
kunne leve op til de krav, og det tager meget energi og giver én følelsen af ikke at være god nok. De krav, der
er blevet plantet i mennesket, og som ikke passer til det menneske, er en plageånd, der hærger mennesket
gennem hele livet, indtil man giver op.
Alle mennesker har på mindst ét punkt for store krav til dem selv, til deres opførsel, væremåde, ydeevne,
udseende, viden, økonomi, religion, spiritualitet med mere.
Kravene til mennesket i dag er langt større end for 10 år siden, og kravene vil vokse og vokse, indtil problemet
bliver gennemdiskuteret i medierne. Hvert år begår mange tusinde unge i USA, Japan og Danmark selvmord,
fordi de ikke føler, at de kan leve op til forældrenes og samfundets krav.
I Japan er det ca. 33.000 mennesker hvert år, der tager deres eget liv. I Danmark bliver mange kriminelle og
misbrugere, når de har givet op overfor at skulle være normale.
I min psykoterapi skal den slags personer ligge på en madras med bind for øjnene. Personen skal så mærke
på sin krop, hvordan kravene burde være, og det skriver jeg ned, så personen kan læse det mange gange i de
næste par år, indtil de nye, lavere krav er integreret i personens følelsesliv.
Personer med for lave krav til sig selv findes, men de er sjældne.
Forældre med for høje krav til sig selv bliver stressede og har svært ved at give den meget intime nærkontakt,
som er det vigtigste for et barns følelsesliv. Den stress, som de høje krav medfører, gør, at forældre farer
rundt som jaget vildt og derfor har svært ved at falde ned, så en dyb nærkontakt med barnet eller kæresten
bliver svær at opnå.
Nogle har så høje selvkrav, at de kun siger noget, når det er meget klogt, og de kan ikke hyggesludre og bare
lukke noget sludder ud og sige ”Hov, dér sagde jeg noget sludder”, for bagefter at tale videre.
21
Kravene om, at man skal sige noget klogt eller tie stille, er typiske krav fra alkoholikerhjem, hvor man måske
blev grinet ad eller hånet, hvis man sagde noget vrøvl, fordi forældrene er påvirkede af alkohol, hvilket ofte
får dem til sige noget, der gør barnet lukket i mange år. Når barnet bliver voksen, skal der arbejdes meget på
at sige sin mening uden at være bange for, at nogen griner ad dem eller kritiserer dem for at have en anden
mening. Høje selvkrav kan også komme fra karriereforældre, der klarer sig godt, og derfor også forventer, at
børnene gør det samme, og det sker ofte ikke. Det pres, der ligger skjult, uden at det bliver sagt højt, skal der
tales om. Forældrene burde sige: ”I skal leve jeres eget liv, og vi forventer ikke, at I lever som os, men at I
lever på jeres egen måde. For nogen er uddannelse lykken, for andre er det ikke, så bare I synes, at livet er
spændende, så er vi glade.”
Manderoller
I dag er der heldigvis mere end 200 manderoller, og den ene er ikke mere rigtig end den anden.
For bare 20 år siden var der kun 10 manderoller, og det skabte en masse ulykkelige mænd, som ikke passede
ind i en af de 20 roller. Fremover vil de fleste roller blive tusinde nuancer, og ”den rigtige” mand og kvinde
vil blive et fortidslevn, som man kan grine ad og se på film.
Mænd ligger meget under for mediernes pres, og det kan man se på mændenes frisurer, som ligner en
actionhelts; kort i siderne og længere oppe i toppen, som amerikanske soldater. Specielt mænd, der er lidt
usikre og har lavt selvværd, prøver at have en frisure, der udstråler styrke og maskulinitet.
Otte ud af 10 mænd mellem 20 og 40 år har den samme frisure, og det viser, hvor meget de er påvirkede af
og underlagt tidens trend.
En rigtig mand er en mand, der tør sige sin mening, selv om han har flertallet imod sig.Manden er mere
skrøbelig og sårbar end kvinden, og det prøver han at skjule, så godt han kan, for alle og ikke mindst for sig
selv.
Et af de mange tabuemner, der ikke bliver talt om i medierne, er mandens problemer, som ifølge min erfaring
er mere invaliderende for familien end kvindens problemer. Kvindens problemer er ikke tabu, og de bliver
gennemdiskuteret i alle dameblade og bøger, så derfor vil kvinderne blive vinderne i fremtiden. Mændene
skal helt ned med nakken, før de vil have nogen form for hjælp, fordi deres instinkter, som de har haft i fem
millioner år, siger følgende til dem: ”Du er en mand, og du skal klare dine personlige problemer selv, ellers
er du en svag mand.”
Det instinkt er genetisk indbygget i mandens natur, og det kæmper han med, hver gang han møder mig på
mine kurser, hvor 80% er mænd.
For at gøre det nemmere for manden at komme på mine kurser, fortæller jeg dem følgende: ”Der er ingen
sandhed, der er ikke noget, der er rigtigt og forkert, der er kun inspiration og dialog. Alt, hvad jeg siger, skal
tages med et gran salt, og I skal kun tage det, I kan bruge. I skal forestille jer, at det er en uddannelse i livet, i
livets skole og ikke, at I er klienter, men studerende.”
22
Kvinderne er ubevidst med til at fastholde mange mænd i de gammeldags manderoller, for eksempel ved at
forvente, at det er manden, der skal udføre de håndværksmæssige opgaver i hjemmet, selv om det keder
ham, og han faktisk ikke er mere kompetent til opgaven end hende. Det gør mændene deprimerede og
sænker deres selvværd, hvilket tvinger dem til at undgå hjemmet og søge ud, hvor de kan blive accepterede,
som de er, med mangler og stærke sider.
Mænd og kvinder bliver nødt til i højere grad at bo alene, mens de ændrer deres forventninger til et mere
realistisk niveau, og det vil nok tage flere årtier, inden det sker.
Når de manderoller er blevet nedkæmpede, og man er, hvad man er, og de to køn kan se hinanden uden
fantasiforestillinger om alt det, som ikke er, vil manden og kvinden få langt færre konflikter, men forholdene
vil vare kortere tid, fordi man så ikke spilder mange år på at vente på fremkomsten af det, man tror, er inde
bag facaden. Min erfaring er, at lidenskaben varer mellem tre og syv år, men derfor kan man godt blive
sammen som venner og beholde samværet med familien. Mange par vælger at blive sammen af kærlighed
og leve uden lidenskab, i håbet om, at det vil komme igen.
Manderollen fortæller manden, at han skal blive, selv om det sluger en masse energi, og fordi mange mænd
er blevet svage af at leve op til manderollen og derfor ikke har mod til at forlade kvinden.
I gamle dage havde manden religionen, økonomien og samfundet til at holde kvinden nede med, men det er
heldigvis slut i Danmark, og derfor er det sædvanligvis kvinderne, der vælger manden, og fyrer ham, når han
ikke giver hende nok følelsesmæssigt eller gør børnene utrygge. Vejen til at skabe stærke mænd er, at han
får en masse viden om mænds og kvinders følelsesliv, samt indsigt i konfliktløsning, i stedet for at leve op til
en manderolle.
Følelsesmæssigt kloge mænd er fremtiden
Der bliver flere og flere uløste konflikter i vores sind, som vi har med vores kæreste, kolleger, venner og
familie, fordi kravene og forventningerne er større til, hvad vi skal have ud af livet.
Der bliver blæst en masse seksuelle krav, materielle krav, krav til at vide en masse om børneopdragelse og
krav om oplevelser, op. Alle de nye krav, som alle tror, de har krav på, skal opfyldes, for at man synes, man
får lige så meget som de andre. Det lægger et pres på det enkelte menneske, som så begynder at brokke sig
over, at de ikke får det, som de tror, andre får. Det er heldigvis begyndt i nogle kredse at handle om følelser,
viden og nærhed, og ikke om at bruge al energien på at have et lækkert hus og holde dyre bryllupper, der
skal betales de næste mange år.
Desværre ser jeg kærligheds-, venskabs- og kollegaforhold, der udelukkende går i stykker på grund af, at de
ikke er stand til at tale om tingene, fordi det indebærer, at de skal indrømme fejl, sige undskyld og mærke
stærke følelser, som de er bange for. Når det drejer sig om at tale om følelser, så er danskerne kun lige
begyndt at lære det, specielt mændene er langt bagud. Jo sværere et menneske har ved at tale om følelser,
jo svagere vil det ofte blive med tiden, og det er en af grundene til, at mændene bliver følelsesmæssige
svagere, og kvinderne bliver stærkere i denne tid.
23
I gamle dage havde manden følgende værdier:
1. Skaffe penge til hjemmet.
2. Beskytte familien.
3. Reparere huset og bilen.
4. Lave sjov og fest i familien.
5. Lære børnene håndværksmæssige ting.
6. Skælde børnene ud eller straffe dem, når moderen ikke kunne.
7. Give moderen og børnene omsorg.
8. Passe børnene, så mor kunne gøre noget andet.
I dag er manden ofte overflødig og ofte endda til besvær, så derfor vælger 24% af mødrene at bo alene, fordi
det er nemmere, end når manden bor der.
Hvis manden igen skal være til værdi for familien, skal han kunne tale med moderen om følelser, tanker,
ideer, børneopdragelse, økonomi, kunne bruge sin hænder og lære børnene det samme.
Mændene bliver på institutioner i dag opdraget til at være en anden udgave af kvinden, og derfor kan de ikke
tilbyde kvinden det modspil, som de kunne tidligere. Det skulle jo gerne være sådan, at det, kvinden ikke kan,
det kan manden, for eksempel håndværksmæssige ting og sjov og ballade.
Når man som menneske skal gå rundt med en masse uløste konflikter inde i sindet, så tager det meget energi
fra det menneske, som er spildt til ingen verdens nytte. Mennesket er meget stolt og vil helst klare så meget
som muligt selv, så derfor går der alt for mange år, inden man opsøger et andet menneske, der kan hjælpe
en. Når man så er kommet i psykoterapi, så tænker mange, ”bare jeg havde gjort det for mange år siden.”
Typisk opfatter kvinden psykoterapi som omsorg og inspiration, og manden opfatter det som ydmygende at
skulle have brug for psykoterapi. Mange mænd vælger at tage uddannelsen for at kunne fortælle, at de går
på en uddannelse og ikke i psykoterapi, og det skaber respekt, selv om vi faktisk laver det samme.
Mænd bliver psykisk stærke af at gå i psykoterapi.
Kvinder synes, at kloge mænd er sexede.
Mandens identitet bliver styrket af personlig udvikling.
Manden bliver glad af at gå i psykoterapi.
24
KAPITEL 3
Forældre og opdragelse
Du er opdraget til at give, ikke kræve.
I vores kultur er man opdraget til at give energi til andre i håbet om at få energi tilbage.
Desværre er det sådan, at mange mennesker har svært ved at modtage energi fra andre, fordi de er bange
for afhængighed og for at stå i følelsesmæssig gæld til andre. Dem, der føler, at de står i følelsesmæssig gæld
til andre, føler, at de skal spille en pæn og underdanig rolle over for den, de skylder noget. Dem, der er i den
givende position, har magten, og den, der modtager, er under den, der giver, og det kan man lave om. For
eksempel kom en ven, jeg var vred på, til mig en dag med en flaske whisky og sagde: ”Tak for hjælpen”, fordi
jeg havde hjulpet ham med at lave hans bil. Jeg sagde følgende: ”Jeg er vred på dig, fordi du ikke ringede og
fortalte, at du var en time forsinket, det synes jeg er mangel på respekt, idiot!” Han sagde undskyld, og jeg
sagde OK. Derefter kunne jeg glæde mig over, at han kom med en flaske whisky.
Langt de fleste behandlere i Danmark er udbrændte, fordi de har givet, givet og givet til andre hele deres liv
og glemt at tage imod eller bruge tid på at modtage energi fra andre i form af at blive lyttet til, nusset, kysset,
elsket, lege, dyrke interesser, se film, tale dybt med andre, feste, blive rost, få gode råd, blive inspireret, dyrke
sport, få løst konflikter i parforholdet af en parterapeut, tage på ferie, flippe ud sammen med venner og nyde
at være alene.
Mange mennesker får skyldfølelser, når de nyder livet for meget, og derfor farer de rundt for at finde et eller
andet, de kan gøre, så ingen kan komme og sige, at de er dovne. Hvis danskere ville bruge meget mere tid på
at være dovne og tale dybt med andre, så ville man undgå mange psykiske lidelser, børn på nervepiller,
alkoholmisbrug og mange skilsmisser.
Børn har meget brug for ro og fred, og derfor vil de, hvis de får lov, gerne sidde alene på deres værelse og se
den samme tegnefilm 1000 gange, og det samme har voksne brug for, men deres opdragelse fortæller dem,
at de skal være flittige for at være gode samfundsborgere.
Hvis du har lyst til at leve et liv, hvor du arbejder 20 timer hver uge og lever simpelt og billigt, så bliver der
kigget skævt til dig, specielt hvis du er en mand. Jeg arbejder aldrig over 30 timer pr. uge i gennemsnit på et
år, og hvis jeg gør det, bliver min kontakt til mit følelsesliv mindre, og det bedøver min fantasi og kreativitet.
Alle mine gode ideer får jeg, når jeg er doven i længere tid og helt afslappet. Mange danskere føler sig til grin,
når de bliver ældre, og de siger ofte til mig, at de har fortrudt, at de har arbejdet så meget og levet så lidt,
specielt mændene. Kvinderne er ofte bedre til at hygge om andre og sig selv, og det skal mændene lære, hvis
de vil leve længe og ikke leve i psykiske og fysiske smerter de sidste 20 år af deres liv, som udbombede,
levende zombier, alene og forladte.
Hvis Danmark vil undgå en kæmpe regning på sundhedsområdet, så skal danskernes følelsesmæssige levevis
ændres meget og begrebet livskvalitet omfatte nærhed, omsorg og en større forståelse for forskellen på
mandens og kvindens instinkter, behov og stærke og svage sider.
25
Vi skal ikke producere os ud af problemerne, vi skal være mere tæt sammen og løse de følelsesmæssige
problemer, som gør os ensomme. Danskerne mangler redskaber og værktøjer til at tale sammen om de
problemer, der opstår på arbejdet, i parforholdet, i venskaberne og i konflikter inde i en selv.
Hvorfor bliver moderen tappet af sin datter?
Når en kvinde får en datter, vil det som regel give hende et overskud de første par år, delvis på grund af
moderens omsorgsinstinkt og alle de nye oplevelser, ideer og tanker, der opstår inde i moderen.
Selv hvis moderen er alene med datteren, vil det som regel være en stor oplevelse at få et barn. Oplevelsen
vil give moderen en masse energi og overskud til livet de første to år. Når datteren begynder at få et sprog
og kan tale med moderen, så bliver det endnu sjovere de følgende år. Hvis moderen ikke får kærlighed fra
faderen, eller moderen er alene med barnet, er det meget vigtigt at moderen kommer ud og taler med mange
andre mennesker hver dag, ellers vil moderen ofte føle sig tappet af at være for meget sammen med
datteren, fordi det svarer til at se tegnefilm døgnet rundt.
En del mødre er følelsesmæssigt lukkede og har derfor svært ved at holde kontakt med andre og kan derfor
blive tappede af at være for meget sammen med deres døtre, selv om moderen har en mand.
Efter et stykke tid vil moderen blive irriteret over, at hendes datter taler meget og kræver meget
opmærksomhed, fordi moderen ikke sørger for at få dækket sine egne følelsesmæssige behov hos andre
kvinder ved for eksempel at sidde og sludre et par timer hver dag. Når moderen har følt sig tappet i længere
tid af for meget samvær med barnet, så vil det ofte gå ud over moderens sexlyst, hvilket gør manden ked af
det, og det kan føre til, at han føler, at datteren tager al moderens energi. Hvis faderen kommer til den
konklusion, at det er datteren, der er problemet, så vil faderen måske blive fjendtlig overfor sin datter, hvilket
vil medføre, at familien kommer i krise. Det er stort set altid moderen, der er problemet, hvis hun ikke har
meget tætte veninder, som hun ser hver uge, men prøver at leve uden. Hvis hun er sammen med sine
veninder ofte, men ikke er åben om sine følelser, men i stedet sidder og lytter til andre uden at tale om sig
selv, så hjælper det ikke ret meget. Moderen kan ikke i længden bare give og give som en uudtømmelig kilde,
derfor er det vigtigt at manden siger: ”Tag du bare ud til dine veninder, så skal jeg nok passe Sofie.” En mor
har mindst brug for en aften hver uge, som er hendes, hvor hun kan få en pause og blive fyldt op med ny
energi.
Nogle mødre vil gerne være den perfekte mor, fordi de selv har haft en praktisk mor, der ikke talte ret meget
med dem. Den perfekte mor giver alle i huset stress, fordi hun tyranniserer alle familiemedlemmer med
hendes høje umenneskelige krav til sig selv og andre. Alle bliver nervøse – ”Har vi rodet?”, ”Er der støv på
hylden?”, ”Er der nok mad?”, ”Barnet må ikke græde i mere end 30 sekunder” og så videre. Grunden til, at
man vil være den perfekte mor, er ofte, at moderen har lavt selvværd og derfor skal bevise overfor
omverdenen, at hun er en fantastisk mor og for at undgå kritik, der kan give moderen følelsen af ikke at være
god nok. Der skal tales meget om det med faderen og de andre medlemmer, så moderens perfektionisme
ikke giver familien stress, og ikke stiller de samme krav til faderen, som hun stiller til sig selv. Moderen bliver
meget tappet af de høje selvkrav og vil så ikke have overskud til faderen, som så føler sig forsømt og begynder
26
at undgå hjemmet for at få opmærksomhed ude i verden, og det er som regel ikke seksuelt, men hyggeligt
samvær.
Moderens perfektionisme med høje idealer om det perfekte hjem vil ofte gå ud over datteren, fordi moderen
hellere vil fare rundt og lave en masse andre ting end at sidde og tale med sin datter, fordi hun så vil føle sig
tappet af datteren, fordi moderen kommer i kontakt med, at hun selv mangler omsorg fra faderen, hendes
mor, veninder eller andre.
Hvis moderen har meget travlt, behøver hun ikke mærke sine egne følelser og problemer med andre. Når
moderen slapper af i længere tid, så dukker alle de tanker og følelser op, som ikke er bearbejdede, specielt
når hun er sammen med sin datter, som måske er glad og begejstret for livet. Når moderen selv er ked af det
inden i, så kan det være meget provokerende at være sammen med glade børn og mennesker, fordi man ikke
selv er glad. Mange børn vil i solidaritet holde deres glæde nede, når mor er ked af det, for at hjælpe mor.
Moderen bliver tappet, når hun kommer i kontakt med sin sorg og ensomhed sammen med sin datter, og
derfor vil moderen måske undgå tæt kontakt, men være mere praktisk i huset, eksempelvis ved at gøre rent,
hvor det ikke behøves. Datteren er ligeglad med, om der rent, mad eller om der er materielle mangler, det
er 100 gange vigtigere at være meget tæt sammen som en flok kattekillinger. Mødre, der er lukkede
følelsesmæssigt og ikke taler ret meget om deres følelser til andre, for eksempel manden, vil ofte flygte over
i at være meget aktive, fordi de ikke kan sætte sig ned og tale dybt, fordi det måske gør for ondt, og de
kommer til at græde. Når jeg har lukkede kvinder i terapi, så taler de ofte meget om andres fejl og mangler
og ikke om deres egne fejl og mangler. Jeg fortæller dem, at de får lov til en gang for alle i terapien at kritisere
alt og alle i to timer, og det skriver jeg ned. Fremover må de kunne fortælle om deres egne følelser, afsavn,
behov, vrede, fejl, fortid og fremtid, men uden at give andre skylden. Når man er over 18 år, så er det ens
egen skyld, hvis man har det dårligt.
I Danmark er der mange tusinde terapeuter, der står parate til at hjælpe. Nogle er bange for lykken, fordi de
har haft en meget svær fortid, og derfor er det utrygt at være lykkelig og tilfreds. Hvis de skulle komme til at
opleve lykken, vil de blive så utrygge, at de ubevidst vil kræve mere og mere, som skaber stress og den samme
tilstand, som de har oplevet i mange år. Hvis eksempelvis deres fortid har været præget af utryghed og
ensomhed, så vil mange ubevidst synes, at det er kedeligt at være tilfreds og derfor ubevidst skabe utryghed
og ensomhed igen, ved for eksempel at stille for store krav til andre, så de tager afstand.
I psykoterapi gennemskuer man det og vil så arbejde meget hårdt på at turde være tilfreds og kede sig lidt i
perioder. I stedet for at skabe utryghed og ensomhed omkring sig, så lærer man at fortælle om sine følelser,
sin utryghed og ensomhed til andre i gruppen og finde nye venner, der er i samme situation. Det er en lang,
sej kamp, som det tager mange år at ændre på mine kurser.
Gentagelsestvangen fra ens barn- og ungdom er en stor kæmpe, som er lige så svær at fjerne som
mælkebøtter på en græsplæne, hvis man gør det med håndkraft. Hvert år skal man fjerne dem, men der vil
så til gengæld komme færre og færre for hvert år. Når man i psykoterapi har fået tømt sin psykiske
skraldespand, så vil man ikke længere føle sig tappet for energi sammen med sin datter, tværtimod vil man
blive fyldt op med energi ved samværet. Nu kan det rode, være lidt beskidt og de kan spise en portion
havregryn i stedet for at lave varm mad, fordi datteren er følelsesmæssigt fyldt op med opmærksomhed og
derfor stiller meget mindre krav til mad og materielle forhold.
27
Manden er pludselig en dejlig varm og hyggelig mand. Når en kvinde får tømt sin psykiske skraldespand, så
ser hun andre mennesker helt anderledes, og for eksempel bliver manden ikke sammenlignet med faderen,
moderen eller andre mænd, men i stedet set som den, han er. Kvinden slapper meget mere af og nyder at
være doven, fordi der ikke kommer ubehagelige tanker og følelser op, når hun slapper meget af, og hendes
perfektionisme vil aftage meget i fremtiden til glæde for alle familiemedlemmerne.
Hvorfor får moderen energi af sin søn?
Mange mødre er for mig at se fra naturens side mere interesserede i deres søn end i deres datter, selv om
de elsker alle deres børn. I mange millioner år har drengebørn været vigtigere for familiens overlevelse end
pigerne, fordi drengen skulle skaffe mad og dræbe fjender. Drengebørn er ikke så krævende, for de vil hellere
bruge tid på at udforske verden omkring dem end at være sammen med mor, som de synes er kedelig. Pigen
vil hellere være sammen med sin mor end at udforske verden, derfor oplever mange mødre, at pigebørn er
meget mere krævende end drengebørn, og det kan i nogle tilfælde give moderen en lille depression at få
piger. Drenge giver moderen modspil, lave ballade, får moderen til at grine, er inspirerende at være sammen
med og kræver ikke en masse af moderen. Datteren kræver meget opmærksomhed, suger meget energi, ikke
de første to år, men når hun får et sprog. Datteren og moderen ligner hinanden meget, og derfor er der ikke
så meget modspil og sjov og ballade, hvilket gør, at moderen ubevidst vil afvise sin datter meget mere end
sin søn. Sønnen stjæler ofte sin mor fra faderen, og sønnen vil vinde spillet og mors kærlighed, og derfor ser
man tit, at moderens og sønnens forhold er meget tættere end faderens og moderens forhold. Datteren vil
prøve at stjæle faderen fra moderen, men det lykkes sjældent, for når faderen er hjemme, er han ofte træt
og sur, fordi han føler, at moderen forsømmer ham og giver sønnen for meget. Faderen bliver så sur på
sønnen og deres konkurrence er begyndt, hvilket kan medføre, at faderen undgår hjemmet, og det kan ende
med, at moderen bor alene med børnene, hvilket er tilfældet for 24% af alle mødre.
Min erfaring er, at det lykkes 90% af drengene at score deres mor fra deres far, og det betyder meget for
drengens selvværd, når han skal møde kærester. Det lykkes kun 10% af pigerne at score deres far fra deres
mor, og derfor er mange pigers selvværd småt, når de møder en kæreste.
Drengens selvværd er generelt meget større end kvindens, når de er 18 år gamle, fordi de har fået mors
kærlighed og fars accept i puberteten. Pigens selvværd er ofte mindre end drengens, når de er 18 år, fordi de
har følt sig lidt afvist af deres mor, de skulle være pæne, pligtopfyldende og ikke være til besvær. Forholdet
til deres far har været overfladisk, fordi han ofte var træt, fjern, så tv og ikke kunne tale om følelser.
Manden og kvinden flytter sammen, og i starten vil kvinden ubevidst forgude manden, og manden vil synes,
at hun er dejlig. Efter et års tid vil kvinden ubevidst og langsomt overtage magten i forholdet og tage
kontrollen, hvilket vil sænke mandens selvværd og hæve kvindens selvværd i løbet af nogle år.
Han får mindre ros, beundring og sex og til gengæld bebrejdelser, kritik og krav, som kvinden fik af sin mor,
da hun var barn. Manden føler sig afvist, ikke god nok, får fantasier om andre kvinder og forholdet slutter
typisk efter tre år, med mindre de går i parterapi og får gennemskuet de psykologisk spil, de kører af på
28
hinanden. Generelt synes jeg, at mandens selvværd falder, fra han flytter sammen med en kvinde, og kvinden
selvværd stiger, når hun flytter sammen med en mand.
Generelt fornemmer jeg, at kvinden overhaler sin mands selvværd i 30’erne, så mandens selvværd er lavere
end kvindens, inden de bliver 40 år, fordi kvinden får mere og mere kontrol over manden med alderen.
Manden taler ikke med andre mænd om sine problemer, og det gør ham til en svagere mand, fordi hans
instinkter siger ham, at det skal han klare selv. Kvinden taler meget med andre kvinder, og det gør hende
stærkere og stærkere. Kvindens selvværd bliver styrket af samværet med sin søn, fordi hun får masser af
følelsesmæssig respons fra sin søn, uden at han kræver en masse opmærksomhed. Faderens selvværd stiger
meget lidt af samværet med sin datter, fordi de ikke kan tale ret meget sammen, selv om hun godt kan lide
ham. Når faderens selvværd falder, så vil han kompensere ved at få større selvtillid ved at arbejde meget, så
han bliver god til noget.
Nogle mødre får et så stort udbytte af at være sammen med deres søn, at de binder ham til sig ved at
behandle ham som en lille konge, og det kan ingen kæreste hamle op med. Denne overbeskyttelse af drengen
gør ham konfliktsky, og det isolerer ham sammen med moderen. De er nu psykisk forbundet i en sådan grad,
at moderbindingen er en realitet, hvor drengen bliver suget for energi af sin mor, og på den måde forhindres
drengen i at få kærester. Hvis denne tilstand ikke brydes, så er det psykisk incest, som skal behandles med
langvarig psykoterapi for at skære denne navlestreng over, og det er meget smertefuldt for begge to. Når
bindingen er brudt, skal der indhentes meget, fordi drengens udvikling så er tilbage i forhold til kærester. En
af de moderbindinger, jeg har været med til at bryde, medførte, at mandens udvikling var10 år bagud.
Hans kamp for at blive mand og skilt fra sin mor var lang og smertefuld. En sund opvækst for en dreng er, at
han allerede som fire-årig begynder sit oprør imod mor, så det bliver en gradvis løsrivelse fra moderen fra
hans fjerde til hans 14. år, hvor han typisk får sin første kæreste. Moderen kan straffe oprøret og dermed
skabe en svag mand med et lavt selvværd, som er afhængig af hende, så hun kan suge ham, fordi hun ikke
kan finde ud af at have et normalt forhold til en voksen mand.
Moderbinding
Flere og flere børn oplever, at deres mor har et alt for tæt forhold til dem og at de bliver brugt som veninde,
og det er en meget stor belastning for barnet. Barnet kan ikke sige fra, fordi barnet så føler skyld over at
svigte mor. Barnet hører eksempelvis på beklagelser over faderen, over økonomien, muskelspændinger,
sygdom, ensomhedsfølelse med mere. Moderen misbruger sit barn, og barnet mister meget af sin barndom
i forsøget på at hjælpe sin mor.
Moderen har svært ved at få et ordentligt forhold til mænd og har sjældent besøg af sine veninder. Barnet
har ikke overskud til at have venner, og ingen ven kan hamle op med det dybe venskab, man har med sin
mor, hvor hun gør alt for en og behandler en, som om man var meget vigtig og betydningsfuld. Når barnet
bliver voksent, vil barnet være vant til at få meget opmærksomhed, og der vil være brug for en til at lytte
hele tiden og være noget for andre og ikke noget for en selv. Barnet har ikke lært at sige fra/nej til andre, der
har brug for en, men ofrer sig i stedet for andre, og det giver depressioner, fordi man så bliver tom inden i og
29
ikke ved, hvad man selv vil have. Når man ikke ved, hvad man selv vil have følelsesmæssigt, så vil det være
lige som en ny bil, der ikke får benzin på/energi, og derfor ikke kan køre. Barnet er nu over 18 år og skal bryde
med moderen i nogle år, for igen at vende tilbage og have samvær med moderen på det voksne barns
præmisser, og de er skitseret her med et eksempel fra en terapi mellem mor og søn, hvor sønnen er 28 år.
De har ikke været sammen i tre år.
Det er meget skrappe vilkår i starten, og de regler kan langsomt brydes i løbet af nogle år, men det skal
sønnen bestemme 100%, ellers går det meget nemt galt igen.
Hvis det havde været et mor/datter forhold, havde reglerne måske set anderledes ud.
De børn, der har oplevet en moderbinding, er lige så svære at helbrede som incestofre, det er bare psykisk
incest. Mennesker med moderbindinger har store problemer med parforhold, fordi de har svært ved at
adskille sig selv fra den anden part. Hvis for eksempel den anden part bliver upopulær, så vil personen med
moderbindingen også føle sig upopulær og blive tynget af det. Personen med moderbindingen vil have meget
store forventninger til meget intens samvær og til at være sammen så meget som muligt, hvilket vil presse
den anden part, som ikke har det samme store behov, men som også gerne vil bruge tid på andre mennesker.
Personen med moderbindingen vil ofte have svært ved at have venner, fordi han eller hun alt for hurtigt
bliver skuffet over, at forholdet ikke er tæt nok, og at den anden ikke ringer nok eller har brug for en.
Personen med moderbinding skal i terapi arbejde med at skrue sine forventninger meget ned i forhold til
kæreste, venner og kolleger, ellers vil personen blive skuffet hele tiden og dermed føle sig meget ensom.
Da personens rolle hele livet har været at lytte til mor og ikke selv blive lyttet til, så skal personen lære at tale
meget om sig selv og kun lytte lige så meget, som han eller hun taler.
I en periode har personen meget brug for at blive lyttet til og bliver hurtigt irriteret over at andre taler, fordi
det minder personen om sorgen og vreden over at have hørt på sin mor hele barndommen. Personen kan få
lytteallergi og vil derfor ofte have svært ved at lytte til sin kæreste, specielt hvis kæresten taler om problemer,
sygdom, smerter og beslægtede emner, fordi det minder for meget om det belastende forhold til moderen.
Kæresten vil så ofte føle sig afvist, fordi personen med moderbinding bliver fraværende og ikke stiller
uddybende spørgsmål, men venter utålmodigt på, at kæresten bliver færdig med at tale, og det gør kæresten
ked af det og medfører ofte nedsat seksualitet, begær og lidenskab.
Personen med moderbinding vil ofte ubevidst prøve at få kæresten til at være den mor, personen ikke har
haft, hvilket vil medføre, at en del af lidenskaben vil blive omsat til omsorg. Hvis manden til en kvinde med
denne problematik omsætter noget af sin seksualitet til omsorg, så vil han selv blive tappet for energi, hvis
han er for meget sammen med hende, fordi hun vil suge det ud af ham, som hun ikke har fået af sin mor.
Manden vil nu miste sin lidenskab til kæresten og kærlighedsforholdet er på vej til at slutte, men desværre
bliver mange mænd alt for længe, og det vil skade deres selvværd som en langsom gift, der vil suge dem for
energi, indtil de bliver brugt op og smidt ud, så kvinden med ekstrem moderbinding vil tage en ny og frisk
mand, hun kan suge videre på.
Hvad klienten i førstnævnte tilfælde dikterede, at moderen i en periode ikke måtte:
30
1. Snakke om veninder. Hverken praktiske eller følelsesmæssige ting, hvad angik forholdet til
veninder. Kun hvis der var sket noget ekstremt, som eksempelvis en, der havde vundet 20 millioner
i lotto.
2. Snakke om egne problemer såsom sygdom, følelsesmæssige problemer, eller om hun havde sovet
dårligt.
3. Snakke om emner af følelsesmæssig karakter, hvad angik forholdet til manden.
4. Give råd om et eller andet, medmindre han spurgte.
5. Stille ledende spørgsmål og spørgsmål med antagelser, for eksempel: ”Har det ikke været sjovt
at......”
6. Fortælle uopfordret om ham nu.
7. Fortælle uopfordret om, hvordan han var som barn.
8. Ringe.
9. Sige, at han så sød ud.
10. Give knus.
11.
12. Hvad moderen godt måtte gøre i samme periode:
13. Fortælle om gode, overfladiske oplevelser. Eksempelvis om Kurts bil eller om, hvis hun havde set en
spændende film i biografen.
14. Stille åbne spørgsmål.
15. Sende mail.
16. Give gaver.
17. Fortælle om, hvad der gik godt på jobbet. Formidle gode nyheder.
18. Give håndtryk.
Denne periode varede så længe, klienten ønskede det. Disse skrappe ovennævnte regler skal ses i lyset af, at
moderen havde domineret ham 100% i 28 år, blandt andet ved at gøre ham til sin surrogat-mand, hvilket har
medført, at han aldrig har haft en kæreste. Det var første gang, at klienten kunne få lov at dominere sit eget
liv på egne præmisser. Efterhånden som behandlingen skred frem, blev ovennævnte regler mildnede, og det
vil formentlig ende med et normalt forhold efter en årrække.
31
32
KAPITEL 4
Genetik
Hvad er genetisk bestemt?
Jeg blev hjernevasket i 70’erne med, at det var det psykiske miljø, der afgjorde, hvordan dit liv bliver i
fremtiden og med, at den genetiske påvirkning var meget lille. Jeg troede på det, fordi det lød meget
fornuftigt. Efter at have været kroppsyke terapeut på fuld tid siden 1985, er jeg dog blevet klogere.
Jeg har set mange børn fra gode familier klare sig meget dårligt, og mange børn fra dårlige familier klare sig
godt. Hvis børnene er opvokset i misbrugerhjem, så er det oftest så slemt, at selv om man er født med gode
gener, så er det vanskeligt at få et godt liv.
I en familie, hvor begge forældre har karriere, har børnene også vanskeligt ved at få et godt liv, fordi de har
manglet opmærksomhed, hvor børnene fra en misbrugerfamilie har vanskeligt ved at få et godt liv, fordi
børnene har skullet være forældre for deres egne misbrugerforældre.
De mennesker, der har haft en normal barndom, er dem, jeg her vil fortælle om.
Efter mine 20 år som kroppsyke terapeut er min konklusion følgende, omend den ikke er videnskabeligt
velfunderet.
Følgende ting, tror jeg, har genetiske årsager:
1. Man kan være disponeret for at veje 20 kg for meget.
2. Man kan være disponeret for at bliver misbruger.
3. Man kan være disponeret for at være ambitiøs.
4. Man kan være disponeret for at blive kriminel.
5. Intelligensen kan være arvelig.
6. Din sårbarhed.
7. Om du skal arbejde 30 eller 60 timer.
8. Eventyr i blodet.
9. Om du er modig.
10. Lederevner.
11. Musiske evner.
12. Kreative evner.
33
13. Dit selvværds størrelse.
14. Om du kan klare at gå imod strømmen.
15. Sukkersyge og 50 andre sygdomme.
16. Forholdet til det at begå fejl og lære af dem.
17. Din evne til at tale dybt om følelser.
18. Dine sociale evner.
19. Din evne til at indleve dig i andres følelser.
20. Evnen til at slå ihjel, hvis det er nødvendigt.
21. Evnen til at ofre dit eget liv for andre.
22. Din evne som soldat.
23. Dine evne som politiker.
24. Din evne til at tale om det, der gør ondt.
25. Din evne til at klare kaos.
26. Din evne som far.
27. Om du tør at give din kæreste kritik.
28. Om du spiller komedie overfor andre.
29. Om du er konfliktsky.
30. Om du vælger din frihed med den utryghed, det medfører, frem for at leve et trygt og kedeligt liv.
Der er sikkert 100 andre psykologiske faktorer, der er påvirket af vores genetiske materiale.
Min erfaring er, at den genetiske påvirkning udgør omtrent 60%, og miljøpåvirkningen udgør 40%.
Denne forklaring kan desværre medføre et stop for alle de gode tiltag for at hjælpe de 20% af befolkningen,
som har det svært, men den kan også kaste lys over, hvorfor det er så svært at hjælpe misbrugere og
depressive mennesker.
Hjernen
Din hjerne er lige som et batteri på en bil, som skal oplades og aflades ofte. Hvis bilen bruger mere strøm,
end bilen lader, så vil batteriet efter et stykke tid blive aftappet så meget, at den ikke kan starte igen.
34
Din hjerne består af milliarder af celler, der blandt andet laver strøm og bevarer viden. Hvis du bruger for
meget strøm, så vil din hjerne fungere dårligere og dårligere i løbet af et stykke tid, hvor du så bliver
ukoncentreret, distræt, træt og fjern.
I dag, år 2005, bruger vi vores hjerne meget mere end i år 1985, fordi livet dengang mere blev brugt til fysisk
arbejde, som ikke belaster hjernen i samme grad.
I dag er det computere, tv døgnet rundt, internet, bøger, følelsesmæssige konflikter, skilsmisser, store
forandringer i vores samfund af mental art, nye normer, reality-programmer, hash, LSD, ecstasy og mange
andre billige, oplevelsesfremmende kemikalier, som skader hjernens meget fine elektriske
kommunikationssensorer mellem de enkelte hjerneceller.
Mange normale mennesker vil få psykoser, fordi man uden at vide det overbelaster hjernen i længere tid
med computere, internet, tv samt følelsesmæssige konflikter på arbejdet og i parforholdet.
Din evne til at græde er genetisk bestemt
Efter at have været kroppsyke terapeut i mere end 20 år, fornemmer jeg, at meget er genetisk betinget i
højere grad end miljøbetinget. De evner, vi er født med, som er arvelige, er tilsyneladende langt mere
dominerende, end man troede tidligere, hvor man tillagde det psykiske opvækstmiljø den dominerende
faktor, når man talte om et tilfredsstillende liv. Der er blevet talt meget om, at mænd har svært ved at græde,
og at mange kvinder har nemt ved at græde. Kvinden har ifølge min opfattelse et ”grædehormon” i hjernen,
som er fire gange stærkere end mandens, derfor har kvinden fire gange nemmere ved at græde end manden,
men det betyder ikke, at kvinden så også er fire gange hurtigere til at komme af med en sorg. Jeg tror, at der
er mænd, som har meget svært ved at græde, fordi deres ”grædehormon” er 10 gange mindre i styrke end
kvindens. Der er mænd, der har den samme hormonproduktion som kvinder og derfor har lige så nemt ved
at græde som kvinder. Der er kvinder, som genetisk er ligesom mænd med hensyn til ”grædehormonet” og
derfor har nogle kvinder svært ved at græde. Evnen til at græde er genetisk bestemt, men man kan også lære
at græde i kroppsyke terapi, og fordelen ved det er så, at man får en lindring, som varer i nogle dage, for den
psykiske smerte, der opstår ved eksempelvis skilsmisse. Det er vigtigt med pauser fra den psykiske smerte
for at kunne være nærværende og passe det, man skal passe.
Dem, der kan græde igennem, ikke kun trille tårer, men give så meget slip, at man græder helt ned i maven
som en baby, kommer sig meget hurtigere over for eksempel en skilsmisse. Græde er ikke nok, man skal tale
om det samtidigt med, at man mærker smerten. Man kan også komme af med sorgen ved at lave den om til
vrede og bokse den ud eller lave vreden om til sorg og græde vreden ud.
Forestil dig at sorgen, smerten og vreden er 200 liter vand i en olietønde, hvorpå der er monteret en
vandhane. Når de 200 liter er kommet ud, så er sorgen, vreden og smerten væk. Hvis vandhanen står og
drypper engang imellem, så tager det måske tre år at tømme den. Hvis du drejer på vandhanen, så der
kommer et par liter ud hver gang, så tager det måske fire måneder. At lukke to liter ud ad gangen svarer til
at tale i to timer og græde, være vred og mærke smerte i 20 minutter. Hvis du giver andre skylden og ikke
taler om egne fejl, så lukker du måske kun 20 dråber ud pr. gang. Du kan godt komme af med sorgen uden at
35
græde, men det medfører, at du får talt meget om det, hvor du mærker smerten samtidigt eller raser ud ved
eksempelvis at flække brænde, bokse eller køre stærkt. Nogle mennesker kommer aldrig af med de
indespærrede følelser, men tager dem med i graven. De mennesker, som lever med for mange indespærrede
følelser, har svært ved at tage imod kærlighed, og har derfor et lille behov for sex, når forholdet er mere end
to år, og forelskelsen er væk. Det gælder specielt kvinder, hvor de fleste mænd har lyst til sex, selv om de har
en masse indespærrede følelser. Jeg tror, at grunden er, at mandens sexbehov er styret af hormoner, hvor
kvindens er styret af følelser.
To ting kan fjerne lysten hos en kvinde:
1. At hun ikke elsker ham.
2. At sex aktiverer indelukkede følelser fra fortiden.
Uanset hvordan man er skruet sammen genetisk, kan man komme af med sorg, vrede og smerte meget
hurtigt og dermed ikke spilde den kostbare tid, man har at leve i. Det er kun et spørgsmål om at bruge mange
timer på at tale om det og ikke prøve at glemme det, for så kommer det bare tilbage på alle mulige
tidspunkter og forstyrrer dit nye liv så meget, at du kan få endnu mere sorg, vrede og smerte oven i, så du
aldrig kommer til bunds og får din frihed. Du har først din frihed, når du har renset dit sind for oplevelser og
følelser, der kan forhindre dig i at være 100% fri i nuet.
Når du er i et forhold til en ven, en kollega, et familiemedlem og en kæreste, så skal alt det, du har på hjertet,
ud for at du kan tage imod deres energier. Hvis du for eksempel er irriteret på en kæreste, og du ikke får talt
om det, kan det medføre, at du holder kæresten på afstand, og at kæresten derfor føler sig afvist uden at
vide hvorfor.
Når en kæreste føler sig afvist, vil kæresten afvise tilbage, og den onde cirkel er startet, hvor begge parter
begynder at ophobe sorg, smerte og vrede, som for kvindens vedkommende giver sig udslag i manglende
sexlyst og beklagelser over en masse småting. Mandens reaktion kunne være at skælde børnene, hunden,
kollegaer og andre ud for små fejl, de laver.
Lavenergimennesker
I min 20-årige karriere som kroppsyke terapeut har jeg lagt mærke til, hvor stor indflydelse genetikken har
på menneskets energiniveau. Jeg har mennesker med en skøn barn- og ungdom, som mange ville misunde,
hvor et ud af tre børn har et lavt energiniveau. Mange har teorier om, at det er det psykiske miljø, der skaber
barnets fremtid, så hvis barnet får gode opvækstmuligheder, så vil barnet klare sig godt som voksen. Det er
delvist rigtigt, men jeg tror, at ca. 20% af dem, der er opvokset i gode familier, klarer sig meget dårligt i forhold
til de muligheder, de har haft. Denne påstand er helt uvidenskabelig, men bunder i min erfaring med de
mange klienter, jeg har haft, med en god barn- og ungdom, som får store problemer som voksne. Fælles for
36
dem alle er, at de er meget sociale og bare elsker at være sammen med andre mennesker, hygge sig og nyde
livet. De synes, det er til grin at knokle hårdt på arbejde for at skulle imponere forældre eller andre, de vil
hellere leve et simpelt liv, og det gør dem tilfredse. Deres forældre forstår dem ikke og bliver ofte skuffede
over, at de ikke lever et liv, som de har gjort. Min teori handler om, at nogle mennesker er født med et
genetisk betinget lavt energiniveau og synes, det er alt for meget at skulle arbejde 37 timer hver uge, de har
det bedst med 20 timer hver uge, men til gengæld giver de sig ofte meget tid til deres børn, kæreste og
venner. Nogle mennesker er født med et højt energiniveau og har meget svært ved at sidde stille i skolen og
arbejder over 60 timer hver uge for at komme af med al den energi, ellers bliver de irritable eller aggressive.
Dem, der er født med et højt energiniveau, synes, at de andre er dovne, og dem, der er født med et lavt
energiniveau, synes, at de andre er arbejds-misbrugere.
Det er tydeligt at se i børnehaven, allerede når børnene er tre år gamle, hvem der har et lavt eller højt
energiniveau. De børn, som er født ind i et psykisk dårligt miljø og også har et medfødt lavt energiniveau, har
meget ringe chancer for at få et godt liv. Et psykisk dårligt liv kunne lige så godt være i en familie, hvor faderen
er overlæge, og moderen er sygeplejerske, som det kunne være i en familie, hvor faderen var utryg og
moderen trist, fordi samværet i familien de første syv år er de vigtigste. Fra barnet begynder i skolen til det
fyldte 18. år vil kammerater, medier og andet betyde mere end forældres indflydelse.
Mange af de mennesker, der sidder i fængsel og er narkomaner, er lavenergimennesker, der ikke har
overskud til at passe et arbejde og derfor laver kriminalitet. De mennesker, der har psykopatiske træk, har
ofte meget energi, og derfor kommer de sjældent i fængsel, som man ellers skulle tro. De ca. 10% af
menneskene, der har psykopatiske træk, lader det gå ud over kæresten og børnene og vil i fremtiden lade
det gå mindre ud over samfundet, fordi politiets opklaringsevne er blevet rigtig god.
De lavenergimennesker, jeg har i terapi, hjælper jeg med at leve et simpelt liv med deltidsarbejde og på
supplerende understøttelse, leve i bofællesskaber, styre deres økonomi og udvikle deres personlighed så
meget, at de bliver attraktive at være sammen med, så selv om de er fattige, så bliver de rige på en anden
måde end flertallet.
Hvis alle lavenergimennesker fik borgerløn, så ville der være meget mindre kriminalitet og vold i vores
samfund, og dem, der har medfødt lavenergi vil ikke få skyldfølelser over, at de ikke kan arbejde 37 timer
hver uge, men de ville være til gavn på så mange andre områder, for eksempel meget aktive og interesserede
forældre.
Hvis en person, der er født til at arbejde 20 timer om ugen, arbejder 37 timer, så vil der komme nogle psykiske
symptomer i form af træthed, fjernhed, surhed, irritabilitet, overvægt, kritik, hovedpine, søvnproblemer med
mere efter nogle års arbejde. Hvis ikke personen går ned i arbejdstid, for eksempel til 30 timer, så vil personen
bliver udbrændt, inden han eller hun er 40 år gammel.
Hvis personen, der er født med et højt energiniveau, ikke får brugt sin energi, så vil energien gå indad imod
personen selv, hvilket kan give depressive tilstande, skabe konflikter og kaos og få personen til at påtage sig
for meget og stresse andre, blive rastløs og ude af stand til at slappe af med mere. Der er vigtigt for
højenergimennesker at have mange problemer, de skal tage sig af, for der skal ske noget, de skal møde mange
mennesker, da de har høje krav til at opleve nye ting, og derfor synes de ofte, at det er kedeligt at være
hjemme hos familien, selv om de elsker dem alle. Det kan være meget hårdt for kæresten og børnene at have
en forælder med højenergi, fordi de ofte vil føle sig svigtet og overset af højenergimennesket.
37
Det er min fornemmelse, at der er flere mænd end kvinder, der er højenergimennesker, og det skyldes nok,
at mændene i mange millioner år har skullet ud og fange føden eller dyrke jorden.
Vi har jo kun været mennesker i en tusindedel af vores eksistens. Da kvindens energiniveau nok er lavere, så
kan hun meget bedre slappe af sammen med børnene, som en kattemor gør sammen med sine killinger. Hvis
kvinden både skal arbejde 37 timer og have to børn, så kan det give børnene lavt selvværd, fordi de oplever,
at mor synes, at arbejde og pligter er vigtigere end dem.
I dag er det desværre sådan, at 24 % af alle mødre bor alene med deres børn og derfor er nødt til at arbejde
meget. Det ville være godt for samfundet som helhed, hvis enlige mødre/fædre fik bedre økonomiske vilkår
i form af højere boligsikring, fordi det vil give stærkere børn med et mindre behov for hjælp senere.
38
39
KAPITEL 5
Kærlighedsforholdet
Hvorfor er mange kærlighedsforhold tidsbegrænsede?
De fleste mennesker ændrer sig hele tiden, og livet er en lang, personlig forandring til glæde og smerte for
menneskeheden. Når to mennesker mødes og kommer til at elske hinanden, så er de begge i en situation og
i en udvikling, der ligner hinanden. Eksempelvis har begge to måske lige været igennem svære tider med
dødsfald, arbejdsproblemer eller skilsmisse. De falder i snak med hinanden og har en masse at tale om, fordi
de er samme sted i deres udvikling. De flytter sammen og healer hinandens psykiske sår, fylder hinanden op
med kærlighed, venskab og nye tanker og ideer.
De bliver gift efter to år og har det godt stadigvæk, men den enes personlige udvikling går meget hurtigere
end den andens. For eksempel påbegynder den ene måske en uddannelse eller får et nyt kreativt job, der
skubber til den personlige udvikling. Den enes udvikling kører så at sige med 50 km i timen, og den andens
udvikling kører måske med 100 km i timen. Efter de har været sammen 2½ år, så begynder problemerne for
alvor at dukke op, fordi de har mindre og mindre at tale om, og det kan ofte påvirke begæret negativt, fordi
de begge så vil begynde at føle sig mere ensomme, og det giver sorg og psykisk smerte, der nedsætter
sexlysten, oftest mest hos kvinden, idet mandens sexlyst er mere styret af hormoner fra naturens side. Når
kvinden føler sig ensom, så vil hun ofte begynde at bebrejde, anklage og brokke sig til manden eller andre.
Manden vil føle sig presset og kvinden afvist, og kimen er nu lagt til en masse små krige. Nu er det kun et
spørgsmål om tid, før de flytter fra hinanden, og i denne situation vil parterapi kunne bruges til at få en
tilfredsstillende afslutning, fordi begge parter har gjort alt, hvad de kunne, men da det personlige
udviklingsniveau kører med stor forskel på hastigheden, så er der ikke så meget at gøre. Eksempelvis kan
kvinden eller manden starte på en pædagogisk uddannelse.
Manden eller kvinden begynder en længerevarende psykoterapeutisk proces. Manden eller kvinden får et
nyt, meget krævende job. Kvinden får et barn, der sætter skub i hendes udvikling. Manden bliver pludselig
meget kendt. Den ene bliver fysisk eller psykisk syg. Et barn eller mor dør. Den ene får en fødselsdepression
og så videre. Desværre holder kærligheden ikke så længe, ofte mindre end fire år, og nogle forhold kan reddes
med parterapi, hvis de kommer i god tid.
Det er meget kompliceret at være parterapeut, fordi det kræver, at parterapeuten selv har været igennem
flere skilsmisser, været i lange forhold på over syv år, i og nogle forhold på et til tre år.
Parterapeuten skal selv have været i parterapi i mere end et år, samt mange år i individuel terapi.
Parterapeuten skal kunne fortælle om sine egne 10 fejl, svare på klienternes personlige spørgsmål og være
meget ydmyg overfor de millioner af nuancer, der er i kærligheden. Jeg blev eksempelvis engang præsenteret
for et par, der slog hinanden. Jeg sad med den idé, at det skulle de holde op med, og det var mine fordomme.
Den første parterapi endte med, at de aftalte, at de ikke måtte slå i hovedet, men kun i enden. Kvinden var
den, der slog mest. De havde begge en masse vrede fra deres fortid, som blev fremprovokeret af forholdet,
som handlede om deres forrige parforhold.
40
Efter seks samtaler aftalte de at slå på en sandsæk, de havde hængt op i stuen.
Efter 10 samtaler lærte de at stoppe skænderierne, inden de blev voldelige.
Efter 17 samtaler kunne de nu tale roligt om deres følelser af sorg, svigt, vrede, ønsker, indre psykiske sår, og
på den måde blev de hinandens helbredere. Jeg har set forhold, hvor jeg tænkte: ”Det er løgn, det ville jeg
aldrig kunne holde ud, det kan jeg ikke redde”, men det blev reddet.
Jeg har set forhold med meget små problemer, men hvor det var mere tryghed end kærlighed, og det kunne
jeg ikke redde.
Det er 10 gange mere kompliceret at være parterapeut end at være individuel terapeut, fordi parterapeuter
meget nemmere kan falde i fælder med sympati eller ”hvor er det synd!” Begge parter er supersælgere og
vil prøve at sælge mig ideen om, at det er den anden, der er problemet.
Jeg har lavet 11 opgaver, som de skal løse, en opgave for hver samtale for at beskytte dem og mig selv mod
at falde i en fælde, der ødelægger forholdet.
Opgaverne:
1.
Find 10 fejl, du laver over for din kæreste i hverdagen.
2.
Nævn dine 10 følelsesmæssige behov.
3.
Hvad var din rolle i familien? Hvad var din mors og fars rolle?
4.
Lav en liste på fem ting, som du tror, gør den anden ked af det.
5.
Nævn fem ting, du gør eller siger, som medfører, at den anden tager afstand.
6.
Nævn fem ting, du gør eller siger, som medfører, at den anden kommer tættere på.
7.
Nævn 10 ting, der gør dig glad.
8.
Nævn 10 ting, der gør dig ked af det.
9.
Nævn 10 ting, der gør dig vred.
10. Nævn tre ting ved den andens adfærd, der suger dig for energi.
11 Nævn tre ting, du gør, som giver dig energi.
12. Nævn tre ting, der hæver og sænker dit selvværd.
Hvad tager din energi i et kærlighedsforhold?
Når man lever alene, har man en masse frihed til at gøre det, der gør en glad, og til at blive fyldt op med
energi, når man har brug for det. Når man bor sammen med et andet mennesker sker det ofte, at den ene
vil være mere hjemme sammen med den anden end omvendt.
41
Den anden har måske brug for at være meget sammen med sine venner, dyrke sport, arbejde, være alene
med mere. Når de flytter sammen, vil det ofte være kvinden, der gerne vil have, at de er meget hjemme,
specielt i weekenden. Nogle mænd bliver hurtigt mætte af at være sammen med kvinden og børnene, selv
om de elsker dem. Nogle mænd vil gerne ud og opleve en masse og se mange mennesker hele tiden, og det
har han måske gjort i 20 år og er afhængig af de mange indtryk fra omverdenen, som giver ham meget energi
til at klare sit ofte ambitiøse arbejde. Kvinden, som han elsker, beder ham pænt om at være mere hjemme,
hvilket han også er fremover. Han dropper golfen om lørdagen, hvor de i stedet køber ind sammen, han ser
vennerne sjældnere og han arbejder meget mindre for at leve op til kvindens behov for, at han er hjemme
hos familien. Han begynder at blive irriteret og mangle energi, fordi han får mange færre indtryk udefra og
er hjemme, hvor han kan se en film, se på sin smukke kone, som er sød og en god mor. Han er hjemme, men
det er for roligt og harmonisk og der sker for lidt, og selv om de har et godt sexliv og elsker hinanden, så vil
de noget forskelligt med livet.
Han mærker irritation og begynder at blive rastløs, savner det liv, han havde før, og den meget store
kontaktflade, han havde før. Når han er hjemme i weekenden, glæder han sig til mandag, hvor der skal ske
en masse spændende ting, og hun mærker hans rastløshed og inviterer ham i biografen og ud at gå tur langs
stranden, og det hjælper lidt. Hun ønsker et stille og roligt liv sammen med sit barn, sin mand og sit hus,
vande potteplanter, arbejde på deltid og se veninder en gang imellem. Han ønsker et liv med fuld fart på og
gang i den, også i weekenden, med fester, venner, diskussioner, spænding og et hårdt krævende og kreativt
arbejde til daglig, der stiller store krav til ham. Selv om de elsker hinanden, er det ikke sikkert, at de kan blive
lykkelige sammen, fordi de vil noget meget forskelligt med livet, familien, arbejdet, vennerne og fritiden.
Hvis han begynder at leve i sin fritid, som hun vil have det, for ikke at gøre hende ked af det, så vil han blive
mere og mere irritabel og tage mere og mere afstand fra hende, selv om han elsker hende. Hun vil føle sig
mere og mere afvist og ensom og ofte begynde med bebrejdelser, surhed, sarkasme, små hentydninger med
mere.
Der er nu en konflikt i deres kærlighedsforhold, hvor han bliver nødt til at begynde at se sine venner meget
mere, spille golf i weekenden, holde fester eller gå ud, for at få energi til det krævende arbejde. Som
kompromis kan han forsætte med at arbejde mindre og komme hjem hver dag kl .18, hvor han før tit kom kl.
21.
Nogle kvinder har brug for, at manden er meget hos dem, fordi de måske ikke har ret mange veninder og ser
dem sjældent, de har måske et overfladisk forhold til familien, deres arbejde er ikke så spændende, så derfor
lægges der et pres på manden om at fylde hende op med alt det, og det dræner manden for energi, hvilket
medfører, at han ofte tager afstand og bliver lidt fjern. Kvinden skal lære at have mange veninder, hun ser
tit, skaffe sig spændende interesser, gå på kurser med mere for at blive fyldt op med energi og ikke lægge
det ansvar over på manden, som så skal underholde hende med at være reserveveninde, mor og far, og være
spændende, i stedet for at hun bliver spændende. Det kunne også være omvendt; at det er manden, der altid
er hjemme, og som vil have, at kvinden skal være hjemme altid, når hun har fri.
Hvis både manden og kvinden har samme behov for at være hjemme og dyrke hinanden, så ville det være
godt i en tid, indtil de begynder at kede sig, og derfor kommer til at lave lidt ballade eller gå og holde øje
med, hvad andre laver og siger, som de så kan tale om.
42
Et af mine kærlighedsforhold måtte stoppe, fordi hun havde svært ved at have veninder og ingen interesser
havde, og det lagde et pres på mig, hvilket medførte, at jeg holdt hende lidt på afstand, selv om jeg elskede
hende. Hun følte sig lidt afvist, og konflikterne begynde med, at hun blev lidt trist, når jeg havde travlt i
perioder med arbejdet. Grunden til, at hun ikke kunne holde på sine veninder, var, at når de talte om
problemer, så kom hun i kontakt med sit ubearbejdede psykiske materiale, og derfor havde hun svært ved at
lytte og give respons, hvilket gjorde, at veninden følte sig afvist. Hun havde svært ved at fortælle om sine
følelser og tanker, fordi det også bragte hende i kontakt med de følelser, der ikke var blevet bearbejdet fra
fortiden. Veninderne ville gerne høre på hendes problemer, følelser og tanker, men det medførte igen
kontakt med følelser, der ikke var kommet ud endnu.
Venindernes udbytte blev derfor for lille, og derfor vil de miste interessen indtil hun kan lytte, give respons
og fortælle om egen smerte og problemer. Hun har nu kun mandlige venner, der taler overfladisk, og det
bliver hurtigt kedeligt for alle parter i længden. Hvis man som kvinde ikke kan tale dybt, lytte og give respons,
så vil man ofte have svært ved at have veninder tæt på, som kan aflaste manden med at høre på en masse,
han ikke forstår. Hvis hun heller ikke kan tale med sin mand om de følelser og tanker, hun roder rundt med,
så bliver hun nødt til at holde ham på afstand og kun være sammen med ham om noget praktisk, og det har
mange lukkede mænd det fint med, fordi de selv er på samme måde. Da jeg var ung, var jeg lukket, indtil jeg
mistede den første kvinde, jeg elskede, fordi min bedste ven mistede sin kæreste på samme tid. Vi talte
sammen i en hel vinter om vores tab, og da var jeg 22 år gammel. Jeg besluttede mig til den gang at løse
mange af de gåder, der er i kærligheden, og årsagerne til, at det går godt og skidt. Den første erkendelse, jeg
fik, var, at kærligheden mellem to mennesker er ligesom to stearinlys, der er tændt i mørket. Lysene har ofte
forskellig størrelse, og når det ene brænder ned, så er forholdet slut. Hvis der er gennemtræk, så brænder
lysene hurtigere ned. Det ene lys er måske et julelys, og det andet et almindeligt lys.
Man kan blive sammen, selv om kærligheden hos den ene er slut, fordi man har brug for tryghed og har givet
slip på kærligheden og kan nøjes med et venskab, som man ser hos ældre par eller unge par, hvor man bliver
sammen, fordi der er børn, hus og venskab. Jeg foretrækker at stoppe forholdet, hvis enten jeg eller den
anden er overgået til venskab, fordi jeg bliver suget for energi, når det kun er venskab, fordi der er for mange
afvisninger i luften og der mangler lidenskab. Hellere leve alene i håbet om at møde kærligheden igen end at
give op. Kærligheden bliver desværre brugt op lige som en bil, men man kan vedligeholde den så meget, at
den kan holde i mange år. Det, de fleste glemmer, er at vedligeholde kærligheden og tale dybt om følelserne
og tankerne.
Mænd vil have frihed, og kvinder vil have tryghed, og det skal der tales meget om.
Hvis kvinden ikke får tryghed, vil det tage meget af hendes energi, hvilket vil dæmpe hendes sexlyst til
manden. Hvis manden eksempelvis ikke kan lytte intenst til hende, tage hendes behov alvorligt, kommer for
sent, bryder aftaler, virker truende, gør børnene bange, afviser hendes følelser og tanker med mere, så mister
hun en masse frihed, fordi hun skal bruge en masse energi på at bearbejde de følelser, der opstår med den
utryghed, manden skaber. Du stjæler den andens energi ved at bryde aftaler og komme for sent, fordi den,
det går ud over, skal bruge energi på at bearbejde den vrede og tristhed, der opstår inde i hende i forbindelse
med aftalebrud og kommen for sent.
Det er vigtigt at begge parter skriver ned, hvad der tager deres energi og hvad der giver energi.
43
Hvordan stjæler manden og kvindens hinandens energi?
Mange forældre vil gerne være verdens bedste forældre, fordi deres egne forældre ikke vidste ret meget om
at skabe stærke børn. Manden og kvinden bliver forelsket i hvert sit drømmebillede af den perfekte kæreste,
som er langt væk fra virkeligheden. Det er naturen, der har opfundet forelskelsen, for at menneskeracen skal
overleve. I den periode, som varer ca. et år, har kvinden meget nemmere ved at blive gravid end
efterfølgende, og mandens formeringshormoner gør ham til en brunstig tyr, der kan elske hver dag.
Hun bliver gravid, og de er begge meget glade, og det forlænger deres forelskelse måske et år mere.
Barnet bliver født, og moderen bliver meget optaget af barnet, og manden vil så få meget mindre
opmærksomhed og sex i en længere periode. Hvis hun elsker ham rigtigt og ikke bare holder af ham, så vil
hendes sexlyst komme hurtigt igen, ikke i form af samleje, men anden form for sex, kys og kram. Hvis hun
kun kan lide ham og synes, han er en sød mand, så vil hendes sexlyst være meget begrænset, og hun vil gøre
det for at beholde ham til at forsørge familien. Hvis han er en stærk mand, vil han ikke kunne leve med det,
og vil derfor forlade hende for at beskytte sig imod at hans selvværd falder. Hvis han bliver sammen med
hende og finder sig i at få sex sjældent i forhold til hans behov, så vil hans selvværd falde, og han vil føle sig
tappet for energi, når han er i nærheden af hende, fordi han så skal bruge energi på at bearbejde sorgen over
de afvisninger, han får, ved at hun ikke begærer ham. Jo længere tid, han bliver i det utilfredsstillende forhold,
jo svagere vil han blive som mand, og derfor kan han som erstatning få sit selvværd løftet på sit arbejde.
Moderen har haft forældre, der var mere optaget af at gøre rent, lave mad og holde huset end at være
sammen med børnene på det følelsesmæssige plan. Den nybagte mor vil nu give børnene alt det, hun ikke
selv har fået følelsesmæssigt, og derfor giver hun sine børn den bedst mulige start på livet. Moderen vil være
den perfekte mor, og alt skal være i orden, og det stiller umenneskelige krav til moderen, og faderen får så
resterne, hvis der er noget til overs.
Når en mand føler sig afvist følelsesmæssigt og seksuelt, bliver han ofte fjern, ser meget tv, arbejder meget,
kritiserer børnene og bliver jaloux på dem. Han begynder nu i protest at bryde aftaler, komme for sent, rode,
blive usamarbejdsvillig og blive mere barnlig end børnene. Moderen mister respekten for ham og synes, hun
har fået et barn ekstra, og det gør, at hun mister endnu mere af sin sexlyst, som så kan ende i skilsmisse.
Mænd kan ikke sætte ord på, hvad der sker med dem, de reagerer bare følelsesmæssigt, når de føler sig
forsømt af deres kone. Manden kunne sige følgende: ”Kære skat, når du glemmer mig, så bliver jeg meget
ked af det og trækker mig følelsesmæssigt væk fra familien og får fantasier om andre kvinder, og det er ikke
nogen trussel.” Han forsætter: ”Mine behov er små, og det kræver 10 minutter i døgnet, men til gengæld gør
det utroligt ondt, når jeg føler mig forsømt. Jeg skal have lidt ros, anerkendelse og begær, så er det nok.”
Som parterapeut siger jeg følgende til parret: ”Først skal manden have ros og sex, så skal kvinden lyttes til og
have omsorg, og til sidst får børnene, og på den måde får børnene mest. Hvis børnene får først og mor
bagefter og faderen til sidst får resterne, så kommer familien i fare, fordi faderen så bliver usamarbejdsvillig.”
Faderen skal have ca. 10 minutter hver dag og moderen 30 minutter hver dag, og børnene får resten.
44
De ovennævnte konflikter tager meget energi fra forældrene, og det kommer børnene til at mærke i form af
afvisninger fra forældrene, fordi overskuddet til børnene så er blevet mindre.
Det, som tager mest energi i livet, er uløste konflikter med de mennesker, man elsker og holder af, fordi
mennesket har meget svært ved at se de fejl, de selv begår, som holder konflikterne gående.
Jo lavere selvværd du har, jo sværere har du ved at indrømme fejl, du begår overfor andre.
Eksempler på fejl:

Man er ked af det og vil ikke sige det.

Man savner noget fra den anden og vil ikke sige det.

Man angriber den anden for at dække over egne fejl.

Man tror, at den anden forstår en, men bare ikke gider.

Man forlanger at blive forstået, hvilket man ofte ikke kan på grund af kønsforskellen.

Man holder det hemmeligt, at man føler sig afvist.

Man hævner sig på den anden, fordi man tror, den anden har gjort det med vilje.

Man spiller ligeglad og kostbar for at tvinge den anden ned i knæ.

Man prøver at styre den anden med kritik og undlade at rose.

Man bliver jaloux på den anden, i stedet for at få hjælp af en terapeut.
I ni ud af 10 forhold vil det være kvinden, der har forstand og interesse for det psykiske miljø i familien, og
derfor er det også hende, der skal læse bøger og gå til foredrag om emnet for at øge chancerne for familiens
overlevelse. Flere og flere mænd er begyndt at interessere sig for psykologien i familien, og det, synes jeg, er
meget glædeligt. Manden har langt fra den medfødte viden om følelser og kærlighed, som kvinden har, og
derfor er han meget ofte underlegen, når det drejer som følelser og kærlighed. Manden kan tjene penge,
være sjov, beskytte hende, lege med børnene, modtage ordrer fra moderen angående børnene og aflaste
moderen på mange praktiske områder. Selv om mændene er på vej frem og gerne vil være gode fædre, så
har de ikke en chance, hvis de begynder at diskutere børneopdragelse med moderen. Hvis moderen ønsker
en aktiv og nærværende far, så må de ikke blande sig i måden, faderen er sammen med børnene på, kun hvis
børnene er i fare. Hvis moderen blander sig og kommer med uopfordrede gode råd, så vil manden opfatte
det som kritik, selv om det er godt ment fra moderens side.
Manden skal selv bede om gode råd i forhold til børnene, ellers føler han sin stolthed gået for nær.
Hvis en kvinde står med en boremaskine og prøver at bore et hul i væggen, og der ikke sker noget, så vil hun
håbe, at manden spørger, om hun har brug for hjælp. Hvis han ikke blander sig, så vil hun tænke, at han er
ligeglad med hende, og at han er selvoptaget og egoistisk. Han blander sig ikke, fordi han ikke kan lide, at hun
blander sig, så derfor tænker han, at når han ikke selv kan lide det, så kan hun heller ikke.
45
Dette er et typisk eksempel på forskellen på kønnene. Kvinden opfatter indblanding som omsorg, og manden
opfatter indblanding som kritik. Denne forståelse skaber energi i forholdet, og det kan godt være omvendt,
sådan at manden opfatter indblanding som omsorg, og kvinden opfatter indblanding som kritik. I parterapi
går jeg meget op i, hvordan manden og kvinden stjæler hinandens energi, og hvordan manden og kvinden
giver hinanden energi.
I et godt kærlighedsforhold giver man hinanden meget energi. Livet handler om at bytte energier, og jo bedre
man er til det, jo rigere er livet på det følelsesmæssige plan. Hjernen skal modtage og afgive meget energi
hver dag for at bevare livsgnisten, til kroppen dør. De fleste mennesker har mistet gnisten, inden de bliver 40
år, fordi de ikke har kendskab til energiens hemmeligheder.
Hvordan kvinden stjæler mandens energi
Nogle kvinder stjæler mandens energi uden at vide det, og manden lader det ske, fordi han ikke ved, at det
sker. I starten af et kærlighedsforhold giver begge parter hinanden en masse energi ved at beundre, rose,
lytte og være meget forstående og tolerant. De flytter sammen, og det går fint det første års tid. Når en
kvinde er forelsket, er hendes fortid fortrængt, og hun opfører sig optimalt, fordi hun forestiller sig, at den
mand, hun bor sammen med, indeholder alt det, hun savner og har brug for.
Hun tænker: ”Det skal nok komme” – det, der ikke er kommet endnu.
Desværre har mange kvinder oplevet, at deres mor har haft meget travlt og ikke har haft så meget overskud
til hende, og kvinden har derfor ofte følt sig overset af sin mor. Hun har så prøvet at være nem og ikke til
besvær, men derimod hjælpe mor ved at lade være med at belaste hende med problemer. De fleste kvinder
har et følelsesmæssigt omsorgssvigt, som kommer frem, efter de har boet sammen med deres mand et
stykke tid. Omsorgsvigtet hos kvinden, som ofte er skjult i forhold til veninder og kollegaer, kommer frem,
når hun tager imod kærlighed fra manden gennem et stykke tid. Mange af de kvinder, jeg her taler om, har
en god uddannelse og er ofte afholdt af mange mennesker og virker kloge, intelligente og har en stor indsigt
i samfundets problemer. Manden har ofte det samme behov for nærhed og omsorg i starten af forholdet,
men han bliver hurtigere mæt efter et stykke tid, og der opstår nu en forskel på behovet for nærhed og
opmærksomhed, med mindre han har samme historie. Jeg vil gætte på, at otte ud af 10 kvinder har følt sig
lidt omsorgssvigtede af deres mor, og to ud af 10 mænd har følt sig omsorgssvigtede.
Hvis en kvinde, der har følt sig omsorgssvigtet af sin mor, møder en mand, der har fået meget omsorg fra sin
mor, så vil hun i starten få meget omsorg, men efter et stykke vil hun få mindre omsorg, fordi hans behov
falder til et normalt niveau efter et års tid. Hun vil så mærke, at hun får mindre og blive ked af det og prøve
at lave om på det ved at være sød ved ham eller på anden måde tiltrække opmærksomhed. Hvis det ikke
lykkes, vil hun begynde at tale om problemet, så han har mulighed for at give mere, selv om han har et mindre
behov. Hun kan lokke ham med sex, god mad, ros, ferier, film og børn. Hvis det ikke lykkes, måske fordi han
har et krævende arbejde og derfor mangler overskud til hende, så vil hun blive ked af det og senere
deprimeret og til sidst gå til terapi eller bede om lykkepiller. Hvis det ikke hjælper, vil hun begynde at brokke
sig, lave konflikter, angribe ham, kritisere hans person, holde op med at rose ham, afvise ham seksuelt, være
46
utro, drikke alkohol og afvise børnene. Manden vil nu føle, at hun stjæler hans energi, og hans udbytte ved
at være sammen med hende bliver mindre og mindre. Han begynder at undgå hende, tage overarbejde, dyrke
sport og gå til møder, fordi han ikke kan give hende så meget opmærksomhed, som hun har brug for. Det er
ikke, fordi han ikke vil give hende meget opmærksomhed, men fordi han ikke kan på grund af sin gode
barndom, hvor han fik dét følelsesmæssigt, han havde brug for. En mand med en god barndom vil ofte have
brug for at blive god til noget og skabe sig et liv, hvor han laver ting, der er spændende for ham, for eksempel
en karriere eller hobby. Hvis en kvinde har brug for mere opmærksomhed, end han kan give, så vil han ofte
føle sig presset, blive irriteret og tage afstand, hvilket gør, at hun får endnu mindre opmærksomhed og derfor
bliver det hele værre med tiden.
I parterapi beskriver man først begge personers liv og kigger på de områder, hvor forskellen på behovene er
størst, for at finde ud af, om man kan mødes på midten. Hvis kvindens behov for samvær er meget stort, og
mandens behov er meget lille, så er der et stort problem, som måske ikke kan løses, selv om de elsker
hinanden, fordi hun ofte vil føle sig svigtet, og han vil føle sig presset.
Denne problemstilling er meget almindelig, og det vil ofte føre til en lang række magtkampe, hvor man
bebrejder hinanden for egoisme og selvoptagethed. Hun stjæler hans energi ved at presse ham til at være
mere sammen med hende, end han kan, og han vil påføre hende psykisk smerte ved ikke at give hende nok
opmærksomhed. Denne situation kunne også være omvendt, hvor det er manden, der har et stort behov, og
kvinden, der er fjern og bruger for meget tid på rengøring og børn.
Lige børn leger bedst i længden, fordi deres behov ligner hinanden meget, og derfor har de ofte samme behov
for samvær. Hvis begge har et omsorgssvigt, skal parret lære at give og tage lige meget energi fra hinanden,
ellers vil den ene part blive suget og den anden fyldt op, og det ender også i skilsmisse. I parterapi lærer de
at lytte, spørge og tale lige meget, så de begge bliver fyldt op af at være sammen. Ofte er det sådan, at hvis
begge er omsorgssvigtede, så vil kvinden være bedst til at tale og tage meget plads, og manden vil være bedst
til at lytte og spørge. Den form for samvær kan gå et stykke tid, men hvis kvinden ikke lærer at spørge og
lytte meget, så vil manden til sidst blive tom inden i og ubevidst undgå hende ved at flygte over i arbejde, tv,
computer og interesser. Manden kan ikke se, hvad der foregår, ej heller sætte ord på. Han reagerer ubevidst
uden ord, så kvinden er uforstående og føler sig overset igen, og hendes historie gentager sig fra
barndommen, hvor hun følte sig overset af sin mor. Mange mennesker har en gentagelsestvang som
genskaber ens barndom i nutiden. I parterapi kan man lave om på det ved at gennemskue, hvad der foregår,
ved at være opmærksom på, hvad begge savner, og hvordan man holder den anden på afstand. For eksempel
kan kvinden holde manden på afstand med kritik, brok og afvisninger. Manden kan holde kvinden på afstand
ved at undgå hende, være fjern og tavs.
Når kvinden begynder at rose manden, forføre ham, oplyse ham om, hvad der gør hende glad, lytte meget til
ham og stille ham uddybende spørgsmål, være interesseret i hans arbejde, selv om det keder hende at høre
på, så vil han prioritere meget mere samvær med hende. Hvis han begynder at give hende gaver, invitere
hende ud, give hende kærtegn, rose hendes personlige kvaliteter og lytte meget til hende, så vil hendes kritik,
brok og afvisninger aftage meget.
Da manden og kvinden lever i hver sin verden, skal der tales meget om følelser og tanker de første mange år
i forholdet, indtil man kender den andens følelsesmæssige behov og ømme punkter.
47
Vejen til hinandens kærlighed er ofte meget kompliceret, og få er så heldige, at de bare passer sammen,
måske fordi den ene part har ladet den anden styre forholdet.
På grund af mit arbejde som kroppsyke terapeut udvikler jeg mig hele tiden, og det har sine fordele og
ulemper. Fordelen er, at mit liv er spændende og giver mig meget energi. Ulempen er, at når jeg har en
kæreste, som jeg elsker, men som ikke udvikler sig i samme tempo, når mine følelsesmæssige behov ændrer
sig, så er det ikke sikkert, at hun kan indfri de nye behov, der opstår, og det kan føre til adskillelse. Eksempelvis
kom jeg sammen med en dejlig kvinde, og vi blev begge forelskede i hinanden. Efter to år dukkede der et nyt
behov op i mig for at tale i længere tid med min hende om livet. Efter 10 minutter gik samtalen i stå, fordi
hun ikke havde behov for at tale i længere tid. Jeg begyndte at føle mig afvist og blev ked af det. Jeg fortalte
hende mange gange i flere måneder, at jeg savnede, at vi talte mere sammen. Det ændrede ikke noget, og
det medførte, at jeg mistede min lidenskab for hende, selv om jeg elskede hende. Efter seks måneder
begyndte jeg at føle mig tappet for energi, når vi var sammen, fordi vi ikke talte nok sammen.
Jeg begyndte at tale med andre kvinder og blev seksuelt opstemt, hvis vi havde en lang samtale, og det fik
mig til at erkende, at mit nye behov for lange samtaler nu hang sammen med min seksuelle lyst, hvilket det
ikke gjorde to år tidligere. To år tidligere fik jeg lyst til seksualitet, hvis jeg blev rost, lyttet til og hvis vi havde
det sjovt sammen.
Det kan jeg også tænde på i dag, men i det lange løb er lange, dybe samtaler om livet meget vigtigere for min
seksualitet. Mange kvinder dropper deres mand, fordi manden ikke kan føre en lang samtale med hende, og
derfor føler hun sig ensom efter forelskelsen, hvilket gør hende ked af det, og derfor mister hun noget af sin
seksuelle lyst.
Når manden stjæler kvindens energi
I de fleste kærlighedsforhold giver man hinanden meget energi de første par år. Når man bliver sig selv igen,
vil den ene part altid tage mere energi fra den anden part. Hvis du er sammen med en kæreste, som suger
mere energi fra dig, end du får igen, så vil du i starten ikke lægge mærke til det, der kan gå måneder og år,
inden du opdager, at du bliver suget for energi sammen med din kæreste.
Mange mænd suger kvinden for energi ved at være lukkede, hvilket passer kvinden godt i starten af forholdet,
så hun kan forestille sig, at prinsen på den hvide hest er inde bag den lukkede facade.
Hun kan snakke løs, og han lytter uden at sige ret meget om sig selv. Denne kontaktform bliver begge fyldt
op af i starten, men så begynder det at blive kedeligt, fordi man begynder at savne tovejskommunikation.
Kvinden prøver at få en samtale i gang med manden, men han har ikke lært at sætte ord på det, han føler, så
han taler ofte kun med hende om noget praktisk. Hun vil i længden føle sig ensom sammen med ham og
prøve at få det behov dækket hos andre kvinder og hendes børn.
Det kunne også være omvendt; at det er kvinden, der er lukket. Når manden ikke taler nok med hende, så vil
hun blive ked af det, og det vil mindske hendes lyst til nærhed og seksualitet. Lige meget hvad det er, kvinden
er ked af eller vred over, så vil det påvirke hendes lyst til seksualitet i en negativ retning. Manden kan nemt
48
elske, selv om han er ked af det eller vred, fordi hans lyst er styret af hormoner og ikke følelser. Mandens lyst
er beregnet på at sørge for, at menneskeracen overlever. Da vi levede i naturen havde det stærke
hanmenneske 10 hunner, og de svage hanner havde ingen hunner, så de måtte klare det selv.
Hvis manden vil give kvinden en masse energi, så kan han for eksempel gøre følgende:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
Invitere hende ud.
Give hende gaver.
Spørge meget til, hvordan det går og stille uddybende spørgsmål.
Overraske hende.
Aflaste hende for det tunge praktiske arbejde.
Overholde alle aftaler og tidspunkter.
Fortælle, hvad han er ked af, vred over og stolt af.
Rose hende fagligt.
Sige undskyld, når han laver en fejl.
Fortælle hende, hvad han savner fra hende.
Fortælle, hvorfor han dyrker sine interesser, og at det giver ham overskud, som hun får.
Fortælle hende, hvad der gør ham omsorgsfuld.
Fortælle hende, hvilken adfærd, hun har, som gør ham kold.
Fortælle hende, at der er meget, hun taler om, som han ikke forstår, fordi han er mand.
Fortælle hende, at ros og beundring er vejen til hans omsorg.
Mange kvinder føler sig suget af manden, fordi han er for lukket, hvilket gør, at 24% af alle mødre bor alene
med deres børn. De nye krav fra kvindens side frustrerer mange mænd, og hvor skal du gå hen og lære at
blive en åben og stærk mand? Hans lukkethed var hans styrke, nu er det hans svaghed. I naturen var det
styrke at være lukket for at skræmme de andre hanner, og det er det, der sker i puberteten i skolen, hvor
dem, der viser åbenhed og svaghed, bliver mobbet af andre drenge.
Folkeskolen i dag er en pigeskole, som skaber svage og feminine drenge og stærke og dominerende piger, til
skade for de fremtidige kærlighedsforhold.
Hvis mændene igen skal kunne give kvinderne noget, så skal de åbne op på en maskulin måde og ikke åbne
op hos kvindelige terapeuter, der bruger feminine terapimetoder. De mænd, der taler om følelser på en
kvindelig måde, vil ofte mærke, at kvinderne gerne vil have dem som venner, men ikke som kærester.
Heldigvis har jeg flest mænd på min kurser og uddannelser, så jeg kan videreudvikle mine maskuline sider.
Der kommer feminine mænd, der gerne vil have mere maskulinitet og maskuline kvinder, der gerne vil have
mere femininitet.
Desværre har mændene et instinkt, der fortæller dem, at de skal klare deres private problemer selv, og at de
hellere bør tage deres eget liv med druk, arbejde og ensomhed, end at gå på kurser i personlig udvikling.
Mændene er det svage køn, og det vil blive tydeligere i de næste mange år, hvor kvinderne vil få det bedre
og bedre og mændene værre og værre.
49
En kvinde kan meget nemmere leve uden en mand, mens manden har det meget dårligt ved at bo alene,
fordi hans evne til åbne op overfor andre er meget nedsat.
En mand har ikke ret meget at give kvinden fra naturen side, men han kan trænes i at give omsorg til kvinden
på kvindens måde på kurser og ved individuelle samtaler med en mand. En kvindelig terapeut vil kun kunne
hjælpe ham et stykke vej, ca. 50%, fordi det er meget svært for en kvindelig terapeut at forstå en mand.
Resten skal han lære af en anden mand, der er udviklet og har stor livserfaring. Det bedste er at vælge en
terapeut, der er meget anderledes, for hvis det er en meget hæmmet mand, der vælger en hæmmet
terapeut, så er man lige vidt. Den pæne, overtilpassede mand skal vælge en terapeut, der er lidt vild og
rebelsk, for at opnå så meget inspiration som muligt.
Kvindens tristhed styrer manden.
Mange mænd keder sig, fordi de har prøvet det hele mange gange, og derfor bliver det kedeligt.
Kedsomheden breder sig i mange hjem, specielt hos mændene, fordi de ikke oplever nok spænding og
udfordring, fordi det er blevet for nemt at leve. Kvinderne har som regel masser at se til, fordi de er meget
optaget af børnene, huset, haven, naboen, arbejdet og så videre. Manden har ofte svært ved at finde
spænding og udfordring nok i omgivelserne, og derfor giver han op og sætter sig foran tv’et og computeren.
Manden bliver i længden fjern og bliver sværere at komme i kontakt med for kvinden og hans venner, hvis
han ser for meget tv og computer. De sociale færdigheder, som manden har, skal holdes ved lige ved at tale
meget med venner og familien. Når mandens sociale færdigheder ikke holdes ved lige, kommer han ud af
træning, og han får derved sværere og sværere ved at have en længere samtale med andre, hvilket gør, at
hans personlige udvikling går i stå i forhold til kvindens og nogle af vennernes, hvilket igen medfører, at de
går fra ham, fordi de ikke får noget ud af at være sammen med ham mere. I otte ud af 10 skilsmisser er det
kvinden, der går, fordi hun ikke får noget følelsesmæssigt tilbage fra sin mand, som hun kan bruge, blandt
andet fordi han ser for meget tv og computer i stedet for at være sammen med andre.
De fleste mænds følelsesmæssigt udvikling går i stå, når de bliver gift og skal arbejde meget. De mister
interessen for deres venner og andre, måske fordi hans kone ikke kan lide dem, eller fordi han tror, at han
har nok i sit arbejde og familien. Jeg kendte en mand, der elskede at spille tennis tre gange hver uge, og det
gjorde ham glad, blandt andet fordi der var et fællesskab med fester. Han blev gift og fik et barn. Hans kone
var lidt trist, hver gang han tog af sted, men hun sagde ikke noget. Han fik lidt skyldfølelse over at tage af
sted, fordi hans elskede blev lidt trist. Når han kom hjem, var hun også lidt trist, og det endte med, at han
mistede lysten til at spille tennis. Han blev hjemme hos konen og blev selv lidt trist, fordi han savnede
tennismiljøet. Han tog 10 kg på og begyndte at se mere tv og computer, fordi han nu var meget hjemme. Der
begyndte at komme konflikter, fordi konen syntes, han så meget tv og computer, og hun følte sig mere ensom
nu, end da han spillede tennis, for da var han i det mindste mere glad. Lidenskaben forsvandt, og de blev skilt
et år efter, fordi de kedede sig sammen.
Han begyndte igen at spille tennis og tabte 10 kg, og han blev glad, selv om han savnede sin kone.
Han lovede sig selv aldrig mere at droppe sin tennis for at behage sin kone. Han fik en ny kæreste et år efter,
og han forklarede hende følgende: ”Det er meget vigtigt for mig, at du støtter mig i at spille tennis tre gange
hver uge, fordi det gør mig glad, og jeg får dækket mine spændings- og udfordringsbehov, samt nyder
fællesskabet i tennisklubben. Hvis du er trist, når jeg går, får jeg skyldfølelse. Du skal være glad, når jeg tager
til tennis, for når jeg kommer hjem, vil den glæde, jeg får ved at spille tennis, blive omsat til omsorg og
50
kærlighed til dig. Hvis jeg er for meget hjemme, vil jeg blive trist, kedelig og fjern at være sammen med. Jeg
vil også støtte dig i dine interesser eller behov for at gå tur i skoven med mere.”
Hvis kvinden forstår det, han siger, 100%, så vil hun få meget mere opmærksomhed fra manden end ellers,
og han vil have meget mere lyst til at lytte til og forstå hende.
Jeg har selv erfaring med en kvinde, jeg boede sammen med for mange år siden, som ofte var trist over en
række ting fra hendes fortid, som hun prøvede at glemme, men som kom op og var skyld i daglige
humørsvingninger. I starten gjorde det ikke noget, fordi hun var smuk, klog, kreativ og sexet. Jeg håbede så,
at hun langsomt ville blive mere glad, hvis vi havde det godt sammen, og jeg gjorde en indsats for at hjælpe
hende med at blive glad. Hendes tristhed kom mere og mere frem og begyndte at tage livet af min lidenskab
til hende. Min seksuelle lyst blev mindre og mindre, selv om jeg elskede hende, og hun elskede mig. Hendes
tristhed skyldtes en masse oplevelser, hun ikke havde talt om, og som kom op, når hun følte tryghed og
beskyttelse. Ubevidst blev jeg mere hjemme og så ikke min venner og familie så ofte, som jeg plejede. Jeg
tog 10 kg på og blev selv lidt trist, og derfor så vi meget tv. Sexlivet gik helt i stå efter 2½ år, og det endte
med, at hun flyttede. Jeg græd i måske 10 timer og talte om forholdet til mine venner i mere end 100 timer
for at lære så meget som muligt om mig selv i forhold til den periode. De første to år fik jeg en masse energi,
og det tredje år blev jeg tappet for energi, fordi hun ofte var for trist. Det sidste seks måneder undgik jeg
hende og knoklede med mit arbejde og tjente en masse penge. Jeg koncentrerede mig om at være sammen
med glade mennesker, indtil hun var flyttet.
Ca. 14 dage efter at hun var flyttet, fik jeg en masse energi, og den brugte jeg til at skrive samt været sammen
med en masse venner. Jeg savnede hende, men det var for hårdt for mig at være kæreste med hende i
længden, fordi det er 10 gange lettere at trække en person ned, end det er at trække en person op. Hun
kunne trække mit energiniveau ned bare ved at være i lokalet, og jeg skulle bruge mange kræfter på at trække
hende op, så det var en umulig opgave. En kvinde med denne problematik skal gå i individuel terapi i mange
år for at få alle de oplevelser ud af sit system, som gør hende trist hver gang, hun kommer til at tænke på
det. Hun bliver nok nødt til at bo alene og have en kæreste, indtil der er ryddet op, ellers vil hun ubevidst
styre sin kæreste og andre med sin tristhed. Mennesker, der lukker så meget af og prøver at glemme de
oplevelser, der gør ondt, i stedet for at få de oplevelser talt igennem, får ofte muskelspændinger i mave,
nakke, skuldre og ryg. Når man kommer i tanke om de oplevelser, som ikke er kommet ud, så kommer man i
kontakt med følelser. Når man kommer i kontakt med sorg og vrede og ikke kommer ud med det, så kan man
få muskelspændinger i mave, ryg og nakke, som medfører fordøjelsesproblemer, hovedpine og et skævt træk
i ryggen, hvor et kiropraktorbesøg og rygtræning hver dag bliver en nødvendighed.
I kroppsyke terapi bliver man nødt til at få klienten til at gennemleve alle de oplevelser, der er forbundet med
sorg og vrede. Først når klienten er vred i terapien, skælder ud, slår med værktøjer og græder over de
oplevelser, forsvinder de spændinger i mave, ryg og nakke og ikke før. Klienten vil blive forfulgt af de
oplevelser resten af livet, indtil de er kommet ud. Klienten vil blive mere og mere ustabil, fordi man skal bruge
så meget energi på at glemme, lukke af, adsprede og aktivere sig, så det kan ende i alkoholmisbrug,
sovemedicin og lykkepiller. Jo flere ubearbejdede oplevelser, man har på lager, der kan komme op når som
helst, jo mere sårbar og angst bliver man for grupper, hvilket vanskeliggør et arbejde, hvor man skal fungere
med andre. Jo flere ubearbejdede oplevelser, jo sværere er det at have en kæreste, fordi et tæt samvær med
kæresten vil fremprovokere de ubearbejdede oplevelser, som ofte vil medføre, at man skubber kæresten
væk, fordi hans nærvær aktiverer de ubearbejdede oplevelser, og det dræber sexlivet. Har klienten rigtigt
51
mange ubearbejdede oplevelser, kan det stoppe mange samtaler, fordi de emner, der kan tales om, bliver
meget begrænsede, og derfor vil lange samtaler ikke kunne lade sig gøre med en person med rigtigt mange
ubearbejdede oplevelser, med mindre samtalen er meget overfladisk og handler om noget praktisk her og
nu. Klienten vil ofte have svært ved at indrømme fejl og tage konflikter op af frygt for, at det kan aktivere de
ubearbejdede oplevelser, som klinten ikke vil tale om eller gennemleve. Alle danskere har ubearbejdede
oplevelser, der forhindrer dem i en række ting, og det bliver ofte værre med alderen, og det er grunden til,
at mange danskere lever i et psykisk fængsel, hvor der skal terapi til for at save de jernstænger over, der
holder dem indespærrede.
Mandens energi falder, når kvinden taler for meget om problemer
Manden skal ifølge min erfaring kunne klare at lytte ca. 30 minutter i døgnet på kvindens talen om problemer
på arbejdet og andet, uden at manden behøver at give gode råd. Kvinden vil bare af med sine tanker, og
derfor er der ingen grund til, at han involverer sig 100% i, hvad hun siger, men bare lytter med ca. 50%
intensitet. Hvis han lytter med 100% intensitet, kan kvinden risikere, at manden bliver fjern resten af aftenen,
fordi manden ikke har de samme medfødte evner til at lytte længe uden selv at tale. Hvis kvinden taler i mere
end 30 minutter i døgnet til manden, så vil mange mænd blive stressede og irritable, og det går ud over
børnene i form af kritik eller han forsvinder foran tv eller en computer. Der er meget, kvinder taler om, som
mænd ikke forstår, og det er gensidigt, fordi jeg mener, at der er over 30 forskelle på en mande- og
kvindehjerne. De forskelle er skabt gennem mere end fem millioner år, så menneskeracen kunne blive stor
og stærk. Vi er skabt til at supplere hinanden ude i naturen, så derfor kan det være svært for kærester at tale
om deres problemer. Manden er fra naturens side målrettet med løsningsmodeller på alt, og kvinden er
opmærksom på en masse psykologiske og følelsesmæssige tegn og signaler, og derfor springer hun meget i
samtalen.
Manden vil gerne holde sig til emnet, og kvinden vil gerne have en masse vinkler på problemet på en gang,
og det gør manden forvirret. Det er meget nemmere at lære kvinden at holde sig til emnet og én vinkel, end
det er at lære manden at inddrage en masse vinkler på det samme emne.
Når manden lytter længere, end han kan, mister han sin energi og bliver meget træt resten af dagen, og det
kan manden ikke sætte ord på, han vil bare gerne gøre hende lykkelig. Det er mandens højeste ønske at gøre
sin kæreste glad, men det er ikke kvindens behov. Kvinden har brug for at være ked af det og vred, føle
psykisk smerte, være tænksom, være alvorlig, involveret og glad.
Manden vil gerne være glad hele tiden, derfor tror han, at hun ønsker det samme, og derfor bliver han
irriteret over det, hvis hun ikke er glad. ”Er du nu sur igen?”, bebrejder han hende, og han tror så, at det er
hans ansvar at gøre hende glad, og derfor bliver han irriteret. Han skal tænke: ”Hun må henvende sig, hvis
hun har brug for mig”, og ”Det er hendes ansvar, hvilken følelse hun er i.”
Hvis manden kunne være mere i sorg, vrede, smerte og andre ubehagelige følelser, så ville han synes, at det
var spændende at tale med hende i længere tid om problemer. Han føler, at når hun taler om problemer, så
bliver han i dårligt humør, og derfor vil han ikke lytte. Når mænd er sammen med andre mænd, bruger de
52
90% af tiden på at være morsomme eller drille hinanden. De bruger max. 10% på at være alvorlige, kun hvis
det handler om teknik og EDB.
Kvinder brokker sig over, at mændene lukker øjnene og ser det positive i alt. Mænd brokker sig over, at
kvinder altid taler om problemer, ting der skal laves og det negative om andre og samfundet. Mænd er blinde,
og kvinder ser problemer, der ikke er der.
Manden skal sige til kvinden, at han gerne vil lytte til hende, men lytter han for meget, så mister han sin
energi til skade for nærheden resten af dagen. Han skal sige, at han ofte lytter til noget, han ikke har mulighed
for at forstå, fordi han lever i en anden verden, end hun gør. Manden har som fem-årig erkendt, at der er
meget, mor ikke forstår. Kvinden er vant til, at mor forstår det meste, derfor bliver kvinden meget overrasket,
når hun opdager, hvor lidt manden forstår. Når kvinden er uerfaren, tror hun, at manden ikke gider at forstå
hende, men at han godt kan, hvis han vil, derfor føler hun sig ofte uelsket og afvist, hvilket nedsætter
sexlysten. Hvis kvinden og manden skal have en lang samtale, må man kun tale i max. to minutter ad gangen,
ellers mister manden gnisten. Jo mere manden taler, jo bedre bliver han til at lytte i længere tid. Det kan også
være, at det er kvinden, der har svært ved at tale længe, og at det er manden, der har munddiarré og holder
foredrag, som lammer kvindens følelser. Al talen over to minutter dræber alle samtaler, med mindre det er
aftalt. Prøve at tale i to minutter og du vil opdage, at det er lang tid. Jeg prøver at holde alle mine indlæg i en
samtale på under et minut, så der kommer gang i energierne.
Mænd har lettere ved at elske end kvinder
Mens kvinden er forelsket, forestiller hun sig ofte alt det, hun tror, manden indeholder, og derfor bliver han
rost og beundret af kvinden de første seks måneder. Jo mere lukket han er, jo mere kan hun forestille sig alt
det, der burde være inde bag facaden. Han bliver rost, beundret og begæret i de første mange måneder, og
han modtager en masse energi, som han omsætter til gaver, ømhed, blidhed, invitationer til at gå ud,
kærtegn, ros med mere. Når kvinden opdager, at der er meget, der ikke er der, begynder hun at holde op
med at rose og beundre, hvilket medfører, at manden giver hende mindre omsorg og blidhed, men gerne vil
have sex. Kvindens krav og forventninger er fra naturens side meget større end mandens, og derfor er det
sværere for kvinden at elske en mand for alvor, men hun bliver måske i forholdet, fordi hun tror, at hun kan
lære ham det, der ikke er der. Mandens krav og forventninger er meget mindre, og derfor har han meget
lettere ved at elske en kvinde og blive ved med det, selv om hun har en masse fejl og mangler.
Hvis kvinden skal elske sin mand:
Hvis manden skal elske sin kvinde:
1.
Skal hun være stolt af ham.
1. Skal hun begære ham.
2.
Skal han være stærk psykisk.
2. Skal hun rose ham.
3.
Skal han sætte grænser for hende.
3. Skal hun lytte til ham.
53
4.
Skal han stille modkrav.
4. Skal hun stille ham personlige spørgsmål.
5.
Skal han være omsorgsfuld.
5. Skal hun behandle ham blidt.
6.
Skal han være fysisk stærk.
7.
Skal han give hende saglig kritik
8.
Skal han have orden i sin økonomi.
9.
Skal han være tryg.
10. Skal han overholde aftaler og tidspunkter.
11. Skal han lytte meget og give respons.
12. Skal han kunne håndværksmæssige ting.
13. Skal han rose og beundre hende.
14. Skal han spørge til hende, når hun er ked af det.
15. Skal han hjælpe til med børnene.
Kvindens krav til manden er efter min mening tre gange større end mandens krav til kvinden, og derfor har
mænd meget nemmere ved at elske kvinden, end kvinden har ved at elske manden.
Kvinden vil ofte føle, at manden tager meget af hendes energi, og derfor vil hun undgå nærhed med manden,
blandt andet fordi han ikke taler nok med hende, fordi han ikke ved, hvad han skal sige.
Det, som interesserer kvinden, er følelser, konflikter, tale om andre, familien og børnene. Kvindens behov
for at tale om disse ting er meget påtrængende, og hvis manden ikke har nogle meninger om disse emner, så
vil kvinden føle sig meget ensom, og det vil dæmpe hendes seksualitet og kærlighed til manden. Manden kan
så læse bøger om emnerne, gå i terapi, til foredrag og lignende for at imødekomme hende samtalebehov.
Kvinden kan give tilbage ved at spørge manden om arbejds- og kollegaforhold med mere.
I et godt kærlighedsforhold er der en stor udveksling af energier.
I et dårligt kærlighedsforhold får den ene de fleste energier.
Jo større dine krav er, jo sværere har du ved at elske den anden.
Hvad vil en mand have?
Mange mænd ved ikke, hvad de vil have følelsesmæssigt, og det gør dem svage og sårbare, fordi de så bliver
meget afhængige af kvindens lyst til at give dem noget følelsesmæssigt. Kvinden ved ofte meget mere om,
hvad manden har brug for, end manden selv gør, og den viden kan bruges til at styre manden med, hvis hun
54
vil. Hvis manden bruger tid på at finde ud af, hvad det er, han vil have følelsesmæssigt, så har han mulighed
for at blive psykisk meget stærkere i løbet af nogle år.
De fleste kvinder mister interessen seksuelt for manden, når de opdager hans afhængighed og svagheder, og
så bliver sex noget, hun gør for hans skyld, og det er ydmygende for manden, men hvad skal han gøre for at
blive psykisk stærkere, så hun kan respektere ham og dermed få lyst til ham igen? Først og fremmest skal han
søge at skabe sig nogle rigtige venner og tale dybt om deres problemer, følelsesmæssige behov og hvad han
har brug for for at blive psykisk stærkere.
Mænd ved meget lidt om, hvad der gør dem psykisk stærke, og derfor bliver mange mænd svagere af at bo
sammen med en kvinde, fordi hun ofte ved, hvad hun vil have, og det gør hende psykisk stærk. Efter at et par
har boet sammen i for eksempel tre år, så vil mange kvinder opleve, at de er blevet stærkere, og mange
mænd, at de har mistet venner og at andre mænd synes, at han er blevet en tøffelhelt.
Flertallet af de mænd, jeg har kendt, er blevet psykisk svagere, efter de har boet sammen med en kvinde i
nogle år. Det er ikke kvindens skyld, at manden er blevet svagere, det er manden, der har eneansvaret for at
vedligeholde sin psykiske styrke, men det har han ikke lært, hvordan man gør.
Mange mænd får mere selvtillid med alderen på grund af erfaring og øvelse. Selvtilliden kan godt være høj
og selvværdet lavt. Selvværdet bygger meget på personens følelsesmæssige forhold til dem, han har tæt på,
hvor selvtilliden bygger på at blive god til noget. Du kan også have et højt selvværd og en lav selvtillid, fordi
du ikke har villet være god til noget, men bare villet nyde livet og hygge dig. Selvværdet kan man rive ned på
få år i et dårligt arbejds- eller parforhold ved tortur med mere. Selvtilliden kan hurtigt bygges op igen, men
med selvværdet kan tage lang tid, fordi det ofte kræver psykoterapi at bryde den følelsesmæssige blokering,
der kan opstå ved et længerevarende usundt par- eller arbejdsforhold.
Man kan for eksempel være i et parforhold, som kan være sundt i de første to år, for derefter at blive usundt,
fordi den ene part har fået nye behov, eksempelvis pludselig får brug for at tale meget om sine følelser, og
det vil den anden måske ikke. Vi ændrer os hele tiden, og nogle behov bliver mindre vigtige og andre bliver
meget vigtige for den ene part. For eksempel var det måske i starten meget vigtigt at gøre ting sammen, det
er det ikke mere, men i stedet er lange, dybe samtaler blevet vigtige. Hvis den anden part ikke kan klare de
nye krav om lange samtaler om livet, så vil den med det nye behov føle sig afvist, og den anden vil få en
følelse af ikke at kunne slå til og dermed trække sig. En af ulemperne ved at være i en løbende personlig
udvikling, som den, jeg er i, er, at det ofte medfører, at mine kærester ikke har kunnet følge med, fordi de
udviklede sig i et langsommere tempo. Det er normalt kvinden, der udvikler sig hurtigere end manden, og
derfor er det hende, der i otte ud af 10 skilsmisser forlader sin mand, fordi hun føler sig ensom.
Jeg spørger en mand: ”Hvad du vil have følelsesmæssigt?” Han kan som regel ikke svare på det, men må
tænke over det til næste gang. Hvis jeg spørger en kvinde om det samme, så vil der ofte komme en lang liste
over, hvad hun vil have.
Hun vil typisk have følgende:
1. God tid til at slappe af og nusse rundt i huset.
2. God tid til at være i ro sammen med børnene.
55
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
God tid sammen med veninder.
God tid til at læse bøger.
God tid til at holde huset.
God tid til at tale med andre mennesker.
God tid til at sove og hvile.
God tid til at gå i naturen.
God tid til at tale i telefon og tale om dem, man elsker.
God tid til at modtage og give kærlighed.
God tid til at tale med kolleger på arbejdet.
Når mænd ikke ved, hvad de vil have, så farer de rundt og finder på et eller andet, arbejder meget og går til
møder og interesser, men det fylder dem ikke op følelsesmæssigt, hvilket gør, at de bliver lukkede, fjerne,
tavse og lidt triste, fordi de ikke ved, hvad de vil have følelsesmæssigt.
Når mændene finder ud af, hvad de vil have, så begynder deres personlige udvikling at komme i gang igen,
og det synes deres kæreste er dejligt, for så kan de måske beholde hinanden.
Normalt vokser kvinden fra manden i løbet af nogle år, og det er den mest almindelige årsag til, at kvinden
mister interessen for manden, og når hun møder en mand, der er mere udviklet, så bliver hun måske forelsket
i ham. Når manden er alene, går hans udvikling ofte i gang igen, fordi han bliver tvunget til at møde en masse
mennesker for at møde en kvinde, som vil have ham, og det giver ham en masse inspiration til hans udvikling,
som gør ham mere åben igen.
Mænd bliver ofte lukkede, når de er sammen med kvinder, eller hvis der er en kvinde i lokalet.
Det, jeg som mand vil have følelsesmæssigt, er:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Tid til at tænke.
Tid til at give dem, jeg elsker, kærlighed.
Tid til at være alene.
Tid til at tale dybt med andre mennesker.
Tid til at lette mit hjerte for følelser og tanker.
Tid til sove, indtil jeg vågner af mig selv.
Tid til at holde fri uden krav og forventninger.
Tid til at feste og være drengerøv med vennerne.
Tid til at modtage kærtegn og omsorg.
Tid til at hjælpe dem, jeg elsker.
Tid til at lave ingenting og bare være til stede.
Tid til at give dem, jeg holder af, forståelse.
Tid til at blive hjulpet af dem, der elsker mig.
56
Når din kæreste ikke vil tale dybt, mister du energi
I et kæresteforhold er det livsvigtigt, at begge kan tale dybt om følelserne hos begge to, ellers vil kærligheden
ofte dø, og forholdet overgå til venskab eller fjendskab.
Der er utroligt mange ting, man skal fortælle den anden, som den anden ikke har nogen anelse om,
selv om man har været sammen i mange år. Man udvikler sig hver dag, og i morgen er du en anden,
end du var i går. Du bliver i dag påvirket af medier, bøger, film, foredrag med mere, så udviklingen går meget
stærkere i dag end tidligere. Jeg har ændret mig meget gennem hele mit liv, også nogle gange i kvantespring,
og det har betydet, at jeg på et tidspunkt måtte skilles fra en af mine kærester. Hun ændrede sig også, men
slet ikke så meget. Jeg fik et meget større behov for at tale dybt om følelser, tanker og sexfantasier, og det
behov havde hun ikke, så derfor måtte vi gå fra hinanden. Hun ville hellere hygge sig ved at tale om praktiske
ting, nusse, se film og tale om overfladiske ting, som for eksempel andre mennesker og katten. Hun følte sig
presset, og jeg følte mig afvist, og det dræbte lidenskaben, men vi elskede hinanden. Når jeg føler mig afvist,
mærker jeg smerte og mister energi, og det samme gjorde hun, når hun følte sig presset.
Jeg tror, at parforholdene og ægteskaberne fremover vil blive kortere og kortere, fordi vi alle har et forskelligt
udviklingstempo som gør, at vi udvikler os meget forskelligt i løbet af nogle år. Hvis man kommer fra samme
landsby og omgås de samme mennesker, kan man måske holde den samme udviklingshastighed og derfor
blive sammen i mange flere år, det ser jeg ofte i Jylland og i provinsen. Jeg udvikler mig med 100 km timen,
så derfor skal jeg have en kvinde, der også udvikler sig med 100 km i timen, ellers vil forholdet gå i stykker
efter nogle år. Det plejer at være kvinden, der udvikler sig hurtigere end manden, men fordi jeg er kroppsyke
terapeut, så er det ofte omvendt, fordi jeg bliver påvirket af alle de parterapier, jeg laver hver uge, samt de
foredrag, jeg holder.
Hvis begge parter kan tale dybt hver dag om deres tanker og følelser med hinanden, så kan man opnå at
udvikle sig i samme hastighed, fordi man deler dette.
Når man taler dybt, kan man komme til at græde, mærke smerte, vrede og andre ubehagelige følelser, og
det hører med, hvis man ønsker at beholde hinanden og følges ad den samme vej og i samme hastighed.
Afvisninger fra en kæreste er en energisluger
Det første år inde i parforholdet afviser man sjældent hinanden, og hvis det sker, får man en blid forklaring,
så man ikke tager det personligt. Alle kærester kommer til afvise hinanden uden at vide det, og modtageren
vil i starten føle lidt ubehag. En afvisning kunne for eksempel være, at jeg stiller min kæreste tre spørgsmål
til hendes helbred eller andet, og hun ikke stiller mig mindst ét spørgsmål tilbage igen. Der er her ikke tale
om, at det skal ske hver gang, men ofte. Hvis hun stiller mig tre spørgsmål tilbage, vil jeg føle mig elsket, og
hvis hun ikke stiller mig tre spørgsmål tilbage igen, vil jeg føle, at hun ikke synes, at jeg er interessant, og det
vil gøre mig ked af det og medføre, at hun får mindre omsorg og blidhed tilbage. Mange kvinder forstår ikke,
at deres mænd ikke rører dem nok, uden at det handler om sex, men det er, fordi deres blidhed og ømhed
57
er blevet slukket af mange forskellige årsager. Manden reagerer ubevidst med handling og ved ikke, hvorfor
han ikke føler blidhed og ømhed mere, men føler tilsvarende mere begær.
Hver gang en mand oplever en afvisning, kan han ikke sætte ord på, men tager automatisk afstand fra den
afvisende person, derfor er hans venner ofte meget opmærksom på at give noget igen.
Opskriften på at holde en mands ømhed og blidhed tilbage:
1. At kvinden ikke stiller ham de samme spørgsmål og lytter interesseret.
2. At kvinden ikke fortæller, hvad hun kommer til at tænke på, når han taler.
3. At kvinden sidder og venter på, at han bliver færdig med at tale.
4. At kvinden ikke stiller uddybende spørgsmål.
5. At kvinden er mistænksom overfor det, han fortæller.
6. At kvinden afbryder ham.
7. At kvinden færdiggør hans sætninger.
8. At kvinden taler for længe.
9. At kvinden prøver at lave ham om.
10. At kvinden giver ham en følelse af ikke at være god nok.
Det kunne også være omvendt; at det er manden, der ikke giver noget igen.
De kvinder, der ubevidst er bange for nærhed og kærlighed, men gerne vil have den, kan holde manden på
afstand ved at bruge ovennævnte opskrift. Mit gæt er, at ca. 20% af kvinderne kun kan have en mand meget
tæt på, mens de er nyforelskede, fordi det fortrænger den psykiske smerte i ca. seks måneder. Når de seks
måneder er gået, vil kvinden blive indhentet af sin fortid, og det kan medføre, at blidhed og ømhed fra
manden kan aktivere for meget sorg og smerte over omsorgssvigt fra hendes mor, og det kan gøre så ondt,
at hun begynder at græde under samlejet. Omsorgssvigtet behøver ikke være særligt stort, for eksempel at
moderen arbejdede meget, og når hun var hjemme, så skulle man lade hende være i fred, fordi hun var træt.
Antallet af kvinder, der har et omsorgssvigt, er meget stigende, efter at kvinden er kommet ud på
arbejdsmarkedet, idet ingen mand kan erstatte den omsorg, kvinden kan give. Hvis kvinden er sygeplejerske,
pædagog, læge, socialrådgiver, lærer, social og sundhedshjælper med flere, så vil menneskene på arbejdet
modtage meget af den omsorg, som hendes egne børn skulle have haft.
En kvinde, der har et omsorgssvigt, har en tilbøjelighed til at lave ovennævnte fejl, fordi hun vil have omsorg,
men ikke kan give ret meget igen, fordi hun ikke har modtaget ret meget fra sin mor.
Når en omsorgssvigtet kvinde skal stille spørgsmål og give det samme igen til ham, så vil nogle kvinder føle
ubehag og psykisk smerte, og derfor spørger de ikke nok tilbage. Når de ikke spørger nok tilbage, holder
manden ubevidst op med at give hende omsorg og blidhed, og derfor får kvinden aldrig det af ham, hun ikke
58
har fået af sin mor. Nogle kvinder skifter bare mændene ud, når de har brugt dem, suget dem, og tager en
ny mand, de kan suge på. Det kan også være omvendt, hvor det er manden, der suger, men der er kvinden
som regel hurtigere til at lugte lunten og trække sig.
Mænd kan blive i dårlige forhold meget længe, selv om de ikke får ret meget igen, undtagen sex, fordi mænd
har meget mindre behov for psykisk omsorg og ofte kan hente det hos venner, kolleger og dyr.
Hvis kvinden er omsorgssvigtet, skal hun have en mand, der har haft en god mor, så han har det ekstra
overskud til hende. Hun skal passe på ikke at suge ham for meget og huske at give ham noget igen, for
eksempel ros, mad, sex, kys, kram og lytte lidt indimellem. Hvis kvinden finder en svag mand, vil hun ofte
lade sin vrede og sorg over sin mors fraværende væremåde gå ud over ham ved at stille store krav, som
ubevidst handler om, at han skal give hende det, hun ikke har fået af sin mor, og det kan han ikke, selv om
han gerne ville. Hun skal i terapi lære at have mange tætte veninder, så de kan give hinanden den omsorg,
de ikke har fået af deres mødre. Hvis manden prøver at give den omsorgssvigtede kvinde det, hun ikke har
fået af sin mor, så vil han blive udmattet i overskuelig fremtid og ofte miste arbejdslysten, isolere sig og få alt
for hurtige udløsninger seksuelt.
De omsorgssvigtede drenge bliver ofte kriminelle, misbrugere og voldelige som reaktion på den omsorg, de
har manglet, og derfor mangler de energi til at passe et arbejde.
Når kvinden har erkendt sit omsorgssvigt, og hvad det medfører af dårlig adfærd, som ødelægger alle
parforholdene, så kan hun bevidst ændre adfærd, der går i retning af at få en adfærd, der skaber et langvarigt
godt parforhold. Hvis begge parter er omsorgssvigtede, så vil der opstå meget kaos og mange konflikter, når
de begge vil have opmærksomhed på samme tid. I parterapi lærer man at dele sendetiden ligesom to
lokalradioer, så de begge bliver fyldt op med opmærksomhed og ikke kun den ene, som ofte er kvinden.
Mænd, der er omsorgssvigtede, bliver ofte meget lukkede og siger meget lidt, hvor kvinden ofte taler meget
og fylder meget i kontakten, og det gør begge parter ensomme.
Hvis han ikke kommenterer hendes udtalelser, og hun bare taler og ikke lytter, så er begge sammen uden at
være sammen, hvor man lige så godt kunne være sammen med en hund.
Kvinden taler til hunden, og manden kæler mere med hunden end med sin kone. Konen tænker: ”Bare jeg
var en hund” eller ”hunden skal have rottegift!” Desværre er det sådan, at manden ofte har det bedre
sammen med hunden og sit tv end med konen, fordi alle de fejl, de begge laver og ikke vil indrømme, gør, at
de giver op og lever et følelsesmæssigt ensomt liv, som så i dag heldigvis fører til skilsmisse.
Skilsmisse er et sundhedstegn på, at mennesker er blevet så stærke, at de hellere vil bo alene end i et forhold,
der er dødt. Jeg tror, at kærligheden ofte er slut efter fire år, men man kan vælge at blive sammen som venner
i en slags bofællesskab, hvor man elsker en gang hver måned. Når lidenskaben er væk, så er jeg ude af
forholdet inden seks måneder, ellers tager mit selvværd skade, og mit energiniveau vil falde.
59
Psykologiske spil i kærligheden kræver meget energi
Kærligheden er den største energi i Universet, hvis begge parter får energi af forholdet. De første to år går
som regel godt, fordi man passer meget på forholdet og spiller roller en del af tiden, samt prøver at tilpasse
sig den anden. Det kan selvfølgelig tage overhånd sådan, at den ene part spiller for mange roller og ikke rigtigt
viser sig selv nok, og det er energikrævende og misvisende for den anden. Heldigvis kan man godt fornemme,
hvem den anden er, selv om den anden ikke viser alle sider af sig selv, og det bygger man sin kærlighed på.
Ofte er det kvinden, der fra naturens side gerne vil skabe et trygt hjem for sin familie, og det vil
tit kræve, at hun kan en masse psykologiske spil, som manden ikke kan gennemskue, og derfor lader sig styre
af hende, uden at han er klar over det. Han kan sikkert mærke lidt ubehag indimellem, men kan ikke
gennemskue, hvad det medfører, og derfor ser man ofte, at han mister interessen for sine venner, når han
får en kone. Kvinden kører ofte et belønningsspil, hvor han bliver rost meget eller bekræftet meget, når han
gør ting, der tilgodeser familien som helhed. Når han laver ting, som udelukkende gør ham selv glad og
tilfreds, kan det ske, at kvinden ignorerer det, og det føles på manden, som om hun ikke vil have det.
Følgende metoder bruger kvinden til at styre manden hen, hvor hun vil have det
1. Påpeger fejl hos hans venner.
2. Påpeger mangler hos hans venner.
3. Ignorerer hans interesser.
4. Spørger ikke til det, der interesserer ham.
5. Er trist, når han går.
6. Presser ham til aftaler om hjemkomsttidspunkter.
7. Roser ham ikke.
8. Afviser ham seksuelt.
9. Kritiserer ham ofte.
10. Presser ham til at indgå mange aftaler.
11. Afviser hans kærtegn, hvis hun laver noget.
12. Viser ikke sin beundring af ham.
13. Drager ikke omsorg for ham, når han har smerter eller er syg.
14. Lytter ikke til ham.
60
15. Stiller ikke uddybende spørgsmål til hans velbefindende.
16. Er tit utilfreds med det hele.
17. Taler aldrig om det, der går godt.
18. Taler meget ofte negativt om andre.
19. Taler ned om al den tid, han bruger på sine interesser.
20. Er sur, når han kommer senere hjem fra arbejde og hobbies.
Opskriften kan bruges til en hundeskole, og det lykkes som regel kvinden at få ham lydig efter nogle år,
hvorefter han så bliver kedelig, og det er grunden til, at hun vil skilles, så hun kan finde en ny mand at gøre
det samme med.
Jeg havde et par i parterapi, som havde været gift i 30 år. Hun brokkede sig til mig over, at hun ikke kunne få
ham til at indgå så mange aftaler, som hun havde brug for. De havde skændtes en gang hver uge i ca. 30
minutter i alle 30 år. Skænderierne handlede om, at han sagde fra overfor nogle krav, hun stillede til ham,
for eksempel at han skulle være sammen med hende om lørdagen, og der ville han hellere spille golf, og det
holdt han fast ved. Han spiller golf hver lørdag fra kl.10 til kl.16, og bagefter får de en lille en, så han er først
hjemme kl.19. Hvis han havde ladet sig overtale til at droppe golfen, så var de blevet skilt for længe siden,
fordi hun havde mistet respekten for ham og han var blevet trist, fordi han savnede golfen.
De mænd, der ikke holder fast i deres egne følelsesmæssige behov, vil blive svage mænd, som kvinden ikke
tænder på, så hellere tage skænderiet hver uge og tage sine egne behov lige så alvorligt som mad og drikke.
Psykisk føde skaber livlige mænd, der har meget at give til familien. Kvinden vil ofte have svært ved at forstå,
at manden har brug for at se mange mennesker hver uge, men det er mandens opgave at forklare hende,
hvad der giver ham overskud til familien, så hun kan bakke ham op i det. Hvis kvinden til bunds forstår
mandens behov og nødvendigheden af, at han dyrker dem, så vil hun se manden med helt andre øjne og ikke
længere tage det personligt, når han ikke er hjemme.
Manden kører selvfølgelig også en række psykologiske spil, men de er meget nemme at gennemskue, fordi
de ofte er helt åbenlyse. Hans psykologiske spil er ofte ikke bevidst for ham, og kvinden vil ofte kunne
gennemskue mange af dem. Hun er professionel bokser, og han er amatørbokser.Hans psykologiske spil er
der fuld fart på i forføringsfasen, og de vil aftage, så snart han har fået hende og tror, at nu er den hellige
grav velforvaret. Jeg lærer manden en række nye psykologiske spil som modvægt til kvinden spil, så de bliver
mere jævnbyrdige i det lange løb. Målet er, at alle de psykologiske spil skal afskaffes og erstattes af åbne,
lange og dybe samtaler om forholdet, som medfører et konstruktiv samarbejde og ikke spilde tid på
psykologisk skak.
61
Mandens psykologiske spil
1. Roser hende meget hver dag.
2. Giver hende mange gaver.
3. Kysser hende meget.
4. Lover hende meget, som han ikke holder.
5. Bryder aftaler.
6. Kommer for sent uden at ringe.
7. Er fjern og fraværende.
8. Lytter meget, spørger meget.
9. Går sammen med hende overalt, eksempelvis på indkøb.
10 Lader hende styre huset, maden, indretning, ferier, fester, gaver og højtider.
11. Siger det, hun gerne vil høre.
12. Undgår at være uenig med hende.
13. Lader hende klare opdragelsen af børnene.
14. Hjælper hende meget med alt.
15. Siger ikke noget, der kan provokere hende.
16. Tænker mest på, om hun får noget ud af det seksuelt.
17. Er sjusket seksuelt.
18. Lukker hende ude.
19. Er tavs.
20. Undgår hjemmet.
Alle psykologiske spil dækker over sårbarhed, ikke at ville vise svaghed, ikke vise sorg, vrede, glæde, undgå
at bede om noget og derved løbe risikoen for at blive afvist, få det, som man vil have det, uden at tale om
det, styre den anden til at opfylde egne behov uden at tænke på den anden, føle tryghed, få frihed til at gøre
det, man har brug for, undgå konflikter, undgå at tabe og undgå at vise, hvem man er.
I parterapi afslører jeg de psykologiske spil hos begge parter, og det er som at tage våben fra en kriger i krig.
Begge parter vil kortvarigt føle sig magtesløse og tænke: ”Hvordan skal vi nu tale sammen?” For eksempel
sagde jeg til et par: ”I skal nu overholde den regel, at I ikke må angribe eller bebrejde hinanden.” De sad helt
tavse i fem minutter, før de begyndte at tale sammen igen. Jeg måtte stoppe dem mange gange i de næste
62
to timer. Parterapien varer fra 30 minutter op til fem timer pr. gang, det bestemmer de selv. Efter at parret
har været hos mig en gang hver anden uge, i alt 10 gange, skulle der gerne være sket mange ændringer i
forholdet, så man kan se, om det skal forsætte, eller om vi skal arbejde hen imod en lykkelig skilsmisse, fordi
behovene er så forskellige, at det vil medføre alt for mange konflikter.
Modtag omsorg og bliv fyldt op med energi
Jeg havde en klient, som manglede energi i hverdagen. Hun havde en dejlig mand, nemme børn, et nemt
arbejde, en sød familie, givende venner, masser af penge, ja, alt så ud som et paradis. Hun sad og var lidt grå
og trist, men var ellers en meget køn og intelligent kvinde.
Hun lagde sig på madrassen og fortalt mig om sit liv i 2½ time. Hun var virkelig god til at give andre kærlighed,
støtte og hjælpe andre. Hun var utrolig afholdt af alle mennesker. Når en klient fortæller mig meget om alt
det, klienten giver til andre, så stiller jeg spørgsmålet om, hvad klienten får igen og om klienten kan modtage
energier fra andre?
Jeg spurgte klienten, om hun ville være med til et eksperiment, og det ville hun gerne. Jeg nussede hende
meget blidt i ansigtet i nogle minutter, hvorefter hun begyndte at græde. Hun græd i ca.15 minutter, hvor
jeg var helt stille. Der kom billeder op af hendes mor, som altid stod med ryggen til og lavede mad. Hun kom
i kontakt med, at hendes mor altid havde travlt og ikke prioriterede tid til sin datter. Efter ca. fem samtaler
fik hun opgaver, hun skulle løse sammen med sin mand. Han skulle kæle med hende uden sex tre gange i ca.
20 minutter hver uge.
I starten var det meget provokerende at modtage ømhed og blidhed fra sin mand uden at give noget igen,
men det begyndte hun at vænne sig til. Den tredje gang, hun modtog fra manden, fik hun en masse energi i
kroppen, fordi den sorg, der var i vejen for at modtage omsorg og blidhed var kommet ud, så hun kunne
modtage uden at blive ked af det. Hendes energiniveau steg uge for uge, og manden begyndte nu at kæle
med hende i hverdagen, i sofaen, om morgenen og lige før de skulle sove, uden seksuelle undertoner.
Efter et par måneder tændte omsorgen og blidheden hendes begær og lidenskab igen, som jo havde været
væk i længere tid. Når man har svært ved at modtage energier fra andre, så kan man blive selvoptaget, fordi
man så prøver at få energien ad omveje, for eksempel ved at se en film, tale uden at lytte, dyrke sine
interesser og se tv uden at være til stede.
Mange danskere har glemt, hvordan man modtager energi gennem berøring fra et andet menneske uden at
give igen, og det er derfor, at massage, zoneterapi og andet kan være populært. På mine kurser, hvor vi
arbejder med at give og modtage uden sex, kommer der mange følelser og mentale billeder op til overfladen,
som har ventet i mange år på at komme ud, så man kan komme videre med sit liv og ikke leve i fortiden.
63
20 fejl, der slider kærligheden ned
Kvindens typiske fejl
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
At hun ikke stiller uddybende spørgsmål, f.eks. ”Hvad gik godt?”
At hun skifter emne for tit.
At hun vil se problemet i et stort perspektiv.
At hun ikke roser ham hver dag
At hun presser ham til mere nærvær.
At hun forventer, at han skal forstå hende.
At hun ikke forfører ham.
At hun bebrejder i stedet for at sige, hvad hun vil have fra ham.
At hun ikke siger undskyld, når hun har lavet en fejl.
At hun ikke taler om det, der går godt.
Mandens typiske fejl
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
At manden ikke siger, hvad han er ked af.
At manden ikke kan holde en samtale i gang.
At manden ikke nusser og krammer hende uden sex.
At manden ikke lytter nok til hende og stiller hende uddybende spørgsmål.
At manden ikke fortæller i dybden, hvordan det gik på arbejdet.
At manden ikke giver hende gaver og inviterer hende ud.
At manden ikke taler med sin bedste ven om hendes fejl.
At manden ikke overholder aftaler og tidspunkter.
At manden ikke fortæller hende, hvad han vil have følelsesmæssigt.
At manden ikke siger klart nej, når der er noget, han ikke vil.
100 gode samtaler
Igennem årene har der siddet mange kærestepar her på den anden side af mit skrivebord. De har opsøgt mig,
fordi de var stødt ind i problemer, de havde svært ved selv at kæmpe sig igennem. På skift har jeg så ladet
dem fortælle om sig selv. Ofte har fortællingerne overrasket både personen selv og kæresten. Pludselig er
der dukket sider af personen frem, som han eller hun ikke anede eksisterede, og nu, hvor det er sagt og
kommet frem i lyset, kan begge parter godt se, at det usagte har haft stor indflydelse på deres
kærlighedsforhold.
64
Flere af kæresteparrene har spurgt mig, om jeg ikke kunne lave en liste med en række gode samtaleemner,
og det har jeg gjort. De får udleveret denne liste med 100 gode samtaler.
Det er en god idé i starten på uret at holde øje med, at begge parter taler lige lang tid. I starten kan man også
føle sig lidt genert eller føle, at det er lidt fjollet og svært at komme i gang. Især den, der normalt ikke taler
så meget i forholdet, kan have svært ved at komme i gang, fordi det kræver, at man skal bryde med sin rolle
i forholdet. Den, der taler mindst, kan med fordel starte med at fortælle, og ofte kan det være en god idé, at
denne person får tildelt dobbelt så meget taletid som den, der plejer at tale mest. Det plejer at være en
udfordring for begge parter.
I kan med fordel benytte jer af følgende model ved samtalen:
Den ene part starter med at tale i 10 minutter uden at blive afbrudt. Den anden lytter og giver, når de 10
minutter er gået, et referat af det, der er blevet sagt. Formålet med referatet er at give den, der har talt, en
oplevelse af at blive forstået. Derefter er den anden, der bruger 10 minutter på samme emne.
Når man har prøvet modellen nogle gange og har vænnet sig til formen, kan man gå over til kortere indlæg.
Men det er stadig en god idé at holde sig til ét emne ad gangen, så problemstillingen er konkret og begrænset.
Gerne små problemer. Og husk, hvis den ene bringer noget på banen, den anden synes er for
grænseoverskridende, har vedkommende ret til at sige fra.
Efter samtalen har man måske brug for at aftale nogle regler på baggrund af de nye erkendelser, der er
kommet frem. Der kan være tale om både påbud og forbud, der letter stemningen i parforholdet. Det kan
også være mere end nok at gå og tænke over de nye oplysninger, der er kommet frem.
Formålet er at lære at blive bedre til at tale sammen og se mere realistisk på ens forventninger til det
fremtidige samvær. Det er en stor glæde, når kærestepar opdager, at de kan give udtryk for glæder og sorger
i hverdagen på en mere hensigtsmæssig måde og løse konflikter løbende, så kulden ikke får lov til at brede
sig i det, der engang var så varmt.
Det er også tilladt at snyde og læse listen igennem alene for at se, om der er nogle spørgsmål til samlivet med
den nuværende eller en tidligere kæreste, man ikke tør stille sig selv, fordi man ikke bryder sig om at høre
svarene.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Hvad har du svært ved at tale om?
Hvad har du svært ved at bede om?
Hvornår har du svært ved at sige nej, og hvad gør det ved dig?
Hvad bruger du din kæreste til?
Hvorfor kommer du sammen med din kæreste?
Hvad har du svært ved at give din kæreste?
Hvad har du svært ved at modtage fra din kæreste?
Hvad har du svært ved at gøre i forhold til din kæreste?
Hvilke barnlige forventninger har du til din kæreste?
Hvilke voksne forventninger har du til din kæreste?
Hvad har du at give til din kæreste?
65
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
Hvilke følelser har du svært ved at vise din kæreste?
Hvilke behov får du ikke dækket af din kæreste?
Hvor får du dækket de behov, din kæreste ikke kan dække?
Hvad vil du ikke gøre for din kæreste?
Hvad er dine krav til din kæreste?
Hvad kan du godt lide ved din kæreste?
Hvad kan du ikke lide ved din kæreste?
Hvad er spillereglerne i en konfliktsituation?
Hvad vil du gerne respekteres for?
Hvad kan du godt lide ved dig selv?
Hvad undgår du i forhold til en kæreste?
Hvilke drømme har du om fremtiden?
Beskriv dit drømmebillede af en kæreste.
Fortæl om dine seksuelle fantasier.
Hvad betyder det for dig, at børn forlanger ligestilling?
Hvad kan ødelægge dine følelser for din kæreste?
Hvad får dine følelser over for dine kæreste til at vokse?
Hvad kan du mærke, når du tvinger dig selv til noget, du ikke har lyst til, og hvad gør det ved kontakten
til kæresten?
Hvad sker der med dig, hvis dit drømmebillede er for stort?
Hvad sker der med dig, hvis du ikke holder fast i dine basale behov?
Hvad sker der med dig, når du føler dig presset?
Hvornår tager du afstand fra din kæreste?
Hvad skal din kæreste gøre, for at du får lyst til at komme tættere på?
Hvad skal du gøre, sige eller vise, før du selv får lyst til at komme tættere på?
Hvad er sund jalousi? Hvad er usund jalousi?
37. Hvilke sider af dig selv må din kæreste ikke opdage, og hvad tror du, der sker, hvis din kæreste
alligevel opdager
dem?
Hvilke lighedspunkter er der mellem din kæreste og dine forældre?
Hvad sker der med dig, når du bliver kritiseret?
Hvad sker der med din kæreste, når du kritiserer ham eller hende?
Hvad gør du, hvis dine forældre ikke opfører sig ordentligt over for din kæreste?
Hvis din kærestes forældre ikke behandler dig ordentligt, hvordan ønsker du så, at din kæreste skal
reagere?
På hvilken måde søger du accept hos din kæreste?
Hvordan får du opmærksomhed fra din kæreste?
Hvad vil du ikke give din kæreste opmærksomhed for?
Hvad gør du, når din kæreste bliver jaloux?
Hvad gør du, når du selv bliver jaloux?
Hvad gør du, når du føler, din kæreste ikke elsker dig nok?
Hvad gør du, når din kæreste ikke vil være sammen med dig?
Hvad gør du, når du bliver såret af din kæreste?
Hvornår føler du dig tvunget til at gøre din kæreste opmærksom på hans eller hendes ømme punkter?
66
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
59.
60.
61.
62.
63.
64.
65.
66.
67.
68.
69.
70.
71.
72.
73.
74.
75.
76.
77.
78.
79.
80.
81.
82.
83.
84.
85.
86.
87.
88.
89.
90.
91.
92.
93.
På hvilken måde udøver du magten over din kæreste?
Hvordan kan din kæreste få magt over dig?
Hvad sker der med dig, hvis du modtager for megen nærhed og kærlighed fra din kæreste?
Hvad forventer du af din kæreste, når du er syg?
På hvilken måde vil du have omsorg?
På hvilken måde vil du ikke have omsorg?
Hvordan har du det med at give slip på nogle af dine idealforestillinger, og hvad sker der, når du gør
det?
Hvordan har du det med at sige undskyld, og hvornår gjorde du det sidst?
Hvorfor kritiserer du ind imellem din kæreste for småting?
Hvad sker der med din kontakt til kæresten, når du holder din irritation tilbage?
Hvad sker der med dine følelser for din kæreste, når du holder vrede tilbage?
Hvad gør du, når du bliver såret?
Hvad gør du, når du bliver skuffet?
Hvad synes du om at være den lille? Beskriv fordele og ulemper.
Hvad synes du om at være den store? Beskriv fordel og ulemper.
Hvordan lever du dig ind i din kærestes situation?
Hvad tror du, din kæreste synes om din evne til at leve dig ind i hans eller hendes problemer?
Hvad synes du om din kærestes evne til at leve sig ind i dine problemer?
Hvad gør du for at give din kæreste bedre mulighed for at leve sig ind i dine problemer?
Hvad gør din kæreste, så du får bedre mulighed for at leve dig ind i hans eller hendes problemer?
Hvad gør du for at kunne leve dig ind i din kærestes verden?
Hvordan kan du se eller høre, at din kæreste er såret eller vred?
Hvordan viser du indirekte sin kæreste, at du er såret eller vred?
Hvad betyder det for dit forhold, at du er bevidst om, hvad din kæreste har at tilbyde dig?
Hvad gør du aktivt for at finde ud af, hvad din kæreste forventer af dig?
Hvad gør din kæreste aktivt for at finde ud af, hvad du forventer af ham eller hende?
Hvad har din kærestes værste oplevelse været som barn?
Hvad var din kærestes stolteste oplevelse, før I traf hinanden?
Hvad var din kærestes bedste oplevelse som barn?
Hvilken person holder din kæreste mest af i sin familie?
Beskriv din kærestes yndlingstøj fra hans eller hendes nuværende garderobe.
Hvor meget vejer din kæreste for lidt eller for meget?
Kan du genfortælle en vittighed, din kæreste kom med for nylig?
Hvilken ferie har du nydt mest?
Hvilken ferie har din kæreste nydt mest?
Hvad irriterer din kæreste mest af det, du gør?
Hvad frygter din kæreste mest af alt?
Hvilke af dine gaver har glædet din kæreste mest?
Hvad gør din kæreste seksuelt ophidset?
Hvis der er børn: Hvad ønsker din kæreste sig mest for børnene?
Hvad vil din kæreste gerne foretage sig om fem år?
Tror din kæreste på et liv efter døden?
67
94. Hvad gør din kæreste glad?
95. Hvad gør din kæreste vred?
96. Hvad gør din kæreste ked af det?
97. Hvis der var penge nok, hvad tror du så, din kæreste ville ønske sig?
98. Hvis der var penge nok, hvad ville du så ønske dig?
99. Hvilken dejlig oplevelse sammen med dig husker din kæreste bedst?
100.
Hvilken dejlig oplevelse sammen med din kæreste
husker du bedst?
68
KAPITEL 6
Sex og lidenskab
Dårligt sexliv tapper din energi
De fleste nystartede parforhold har en stor seksuel aktivitet i det første år, og det giver en masse energi. Når
man begynder at lære personen at kende, finder man ud af, at det drømmebillede, man har, ikke passer helt
til det, man troede, den anden indeholdt. Hvis man har haft en god barn- og ungdom, vil man kunne klare sig
med at elske det positive i den anden og håbe på, at det, der mangler, kommer i løbet af nogle år, eksempelvis
at tale mere åbent om, hvad man tænker og føler, så forholdet ikke går i stå. Har man haft en problematisk
barn- og ungdom, vil kravene være meget større til den anden, fordi man ubevidst gerne vil have meget af
det, som man ikke fik af sine forældre. Hvis ens forældre havde travlt og var trætte, når de var hjemme, så
vil man som voksen gerne være meget sammen og hygge sig hver aften og måske kræve, at den anden altid
er der. Hvis den anden bøjer sig for meget og er hjemme hver aften, så vil den anden miste noget af sin energi
og blive mere og mere træt i løbet af nogle år. Den anden har måske brug for at møde mange mennesker,
som giver vedkommende energi, som personen så kan videregive til sine nærmeste. Den, der ikke siger fra
overfor de krav, bliver mere og mere svag og energiforladt, hvilket sandsynligvis også vil blive påpeget af de
nærmeste. Det gælder om at være meget opmærksom på, hvad der giver én energi, og hvad der tapper ens
energi. Man skal forklare sine nærmeste, at hvis jeg bliver hjemme hver aften, så vil min energi og
tilstedeværelse blive mindre og mindre. Hvis kæresten forstår det, vil kæresten gå ind på et kompromis om,
at hver har to friaftener ugentligt, hvor man for eksempel kan tage væk og lave ting, der giver en energi, for
eksempel en mandeaften eller en kvindeaften.
De fleste mennesker er styret af pligter og ansvar, så de glemmer at mærke efter, hvad der giver dem energi,
og hvad der tapper dem for energi. Mange bruger slet ikke tid på at mærke det, eller også er de klar over,
hvad der sker, de bliver bare mere og mere energiforladte med tiden, og det ses tydeligt, når man nærmer
sig de 40 år. Mange er så bange for at miste den anden, at de holder op med at gøre det, som giver dem
energi, for at tilfredsstille den anden. De har ikke lært at tale om disse ting, så den, der er mest bange for at
miste, eller er den svageste, vil i første halvleg tabe, og vil så indordne sig. I anden halvleg vil den stærkeste
tabe, fordi den anden bliver mere og mere fraværende og bidrager mindre og mindre til forholdet, hvilket
gør, at forholdet bliver mere og mere dødt og til sidst forlader den stærke forholdet, og det er som regel
kvinden.
Man skal hele livet igennem finde nye ting, der kan give en energi, ellers vil ens energiniveau falde med
alderen. Mange har meget svært ved at finde nye ting, der kan give dem energi, og de begynder at kede sig,
og det er efter min overbevisning specielt intelligente og ambitiøse mennesker, som keder sig mest, fordi de
som regel er gode til at løse konflikter og engagere sig meget og på den måde udleve interessen.
Heldigvis lever vi i et samfund, hvor der bliver eksperimenteret meget med nye måder at more sig på;
polterabender, mandekurser, film, seksualitet, nedbrydning af tabuemner, for eksempel mænds behov for
at være vilde, platte, skøre, vanvittige, fulde, mandehørm og andre nye ting såsom det okkulte, alternativ
behandling, psykoterapi, indretning af hjemmet og reality shows. Mange nye ting, der kan give energi, er på
69
vej, så menneskene ikke sidder for meget foran tv’et eller knokler så meget, at familien bliver ødelagt. Dem,
der arbejder for meget, har som regel problemer med nærhed og intimitet med deres nærmeste og kan
derfor føle sig usikre og utrygge ved tæt kontakt, undtagen når de er forelskede, hvor det er lige modsat.
Nærhed og intimitet er at tale om følelser, tanker, ros, kritik, krav, nusse, kysse længe, sove tæt sammen,
indrømme fejl, sige undskyld og fortælle, hvad man vil have psykisk, eksempelvis at blive lyttet til og ikke vil
have for eksempel kritik på en hård måde.
Det, som tapper en person meget for energi, er at blive beskyldt for at være utro eller blive kontrolleret af
den anden, det skaber en masse vrede og en følelse af at blive uretfærdigt behandlet.
Hellere bo alene end i et kærlighedsforhold, der tapper en for energi, men det er der mange, der ikke kan
forstå, fordi de tror, at hvis bare man elsker hinanden, så skal det nok gå.
Kærlighed hjælper, men det er ikke nok.
Man skal vælge hinanden mange gange.
Du ændrer dig hele tiden.
Din energi kan vokse hele livet.
Hvorfor bliver nogle mænd tappet af sex?
Nogle mænd er født med en lille seksualitet, og det, tror jeg, er genetisk. Andre mænd er født med en kæmpe
sexlyst, så de onanerer hver dag fra de er 13, til de dør. Nogle af dem bliver voldtægtsforbrydere. De mænd,
der er født med et genetisk betinget lavt sexbehov, har meget lyst i starten af forholdet, men efter seks
måneder falder lysten til ca. to gange pr. måned.
Det er tabu at tale om, at man har en lille lyst, så derfor er de mænd lidt flove over ikke at have ”normal lyst”,
indtil jeg forklarer dem, at sexlysten er meget forskellig fra mand til mand lige fra fødslen, og at det er helt
ok kun at have lyst to gange hver måned. Jeg havde et par i parterapi, hvor hun gerne ville have samleje tre
gange hver uge, og han havde kun lyst to gange hver måned. De havde et barn sammen, og de elskede
hinanden meget højt. Desværre kunne jeg ikke gøre noget, og jeg hjalp dem med at få en stille og rolig
harmonisk skilsmisse, og de er i dag de bedste venner.
Hvis manden tvinger sig selv til at elske mere med hende, end han har brug for, måske fordi han er bange for
at miste hende, så bliver han tappet for energi, fordi det giver ham et ubehag og en irritation inde i kroppen,
som vil gøre hans følelser for hende koldere, og hun vil få mindre ømhed, blidhed og opmærksomhed. Han
kan risikere at føle væmmelse, og han vil måske begynde at synes, at hun er mindre pæn. Mange mænd, som
bliver irriterede på kvinden og ikke kommer af med det, vil ofte synes, hun er mindre pæn, og hvis han er
glad, vil han synes, at hun er meget smuk.
70
De mænd, der har en lille lyst, vil ofte få et intellektuelt arbejde med administration, EDB og et job, hvor man
skal tale meget med andre mennesker. Da deres sexlyst er lille, kan kvinder ikke manipulere med dem ved at
flirte, fordi det ingen virkning har.
Den føromtalte mand fandt en kvinde, der også har et lille sexbehov, og de bor nu sammen på syvende år.
Hans eks-kæreste skulle så i en periode have meget sex af andre mænd for at indhente de år, hvor hun havde
følt sig afvist. Hendes problem nu er, at hun ikke synes, hun er lækker, fordi hun har taget hans afvisninger
personligt, og derfor føler hun sig ikke lækker nok, når hun er sammen med en mand. Hun skal i psykoterapi
arbejde med sorgen over de år, hun har følt sig afvist, for igen at kunne tage imod den næste mands berøring
uden at føle sig mindre lækker. Lige meget hvor meget den nye mand rører ved hende, vil der være et
forbehold, som måske ikke bliver brudt, fordi der er skabt en blokering af de tidligere oplevede afvisninger.
Manden, som har oplevet sin elskede lide under hans lille lyst, skal arbejde med selvbebrejdelser over at have
påført sin kæreste psykisk smerte. Det er hendes ansvar at gå fra den mand, hun elsker, når afvisningens
smerte bliver for stor, og selvværdet tager skade, og man bliver tappet for energi, når man har samleje, uden
at man har lyst, men gør det, fordi man elsker den anden.
Hvad enten man er mand eller kvinde, så tager selvværdet skade af for mange afvisninger, og det kan der
rettes op på ved at fjerne smerten og sorgen over afvisningerne og lære at tage imod igen og undgå
mennesker, der tager mere end de giver af opmærksomhed.
Hvis manden i for lang tid har elsket med hende uden at have lyst, kan han miste lysten helt i en længere
periode og måske endda føle væmmelse, når han igen skal starte med en ny kvinde.
Når lidenskaben forsvinder, tager det energi hos manden
Lidenskaben er hos de fleste nybagte par meget høj i starten af et kærlighedsforhold. Kvindens lidenskab er
høj de første seks måneder og falder så 200% i løbet af de næste 12 måneder. Mandens lidenskab er høj de
første 12 måneder og falder kun 50% i løbet af de næste 12 måneder. Min erfaring er for 80% af
kærlighedsforholdene som beskrevet, men der er undtagelser, hvor det er omvendt eller med nogle andre
tal.
Problemerne starter typisk allerede efter 12 måneder, hvor lidenskaben bliver meget mindre, hvilket
medfører, at manden føler sig afvist og kvinden føler sig presset.
Lidenskaben er styret af hormoner i de første 12 måneder, og efter det bliver lidenskaben overtaget af
beundring og respekt for den anden. Hvis kvinden ikke beundrer og respekter ham nok, så vil lidenskaben
forsvinde og sexlivet ændre sig fra lidenskab til hyggesex et par gange hver måned. Hvis manden synes, hun
er for psykisk stærk, dominerende, kritiserer meget og roser meget lidt, så vil hans lidenskab ændre sig til et
behov, der bare skal opfyldes, for det meste af ham selv ved onani. En ud af 10 mænd lever op til kvindens
drømmebillede, og derfor vil de fleste kvinder miste lidenskaben for ham og kaste sig over børn, veninder,
dyr og kolleger. Langt de fleste kvinder lever op til mandens drømmebillede og det er en af grundene til, at
manden ofte føler lidenskab for kvinden. Jeg tror, at det er sådan fra naturens side, at kvinden vil have børn
71
med en stærk mand, og kan hun ikke få en stærk mand, må hun nøjes med en anden mand, som skaber
tryghed for familien. Hvert 10. barn har ikke sin biologiske far, og det ved faderen ikke. Måske har moderen
været ude og blive gravid med en stærk mand, og så kan den anden mand skabe trygheden. Det er meget
provokerende for en kvinde at bo sammen med en stærk mand, fordi hun ikke kan kontrollere eller styre
ham, og det giver mange kvinder en uro og utryghed i hverdagen.
En stærk mand er krævende og finder sig ikke i at blive forsømt seksuelt eller i at blive angrebet for
uretfærdige ting, det gør en svag mand. En kvinde kan godt få lov til at brokke sig, beklage sig, afvise og være
kold over for en svag mand, uden at han forlader hende eller konfronterer hende med hendes dårlige adfærd.
Hun foragter ham for at finde sig i at blive behandlet på denne måde, og det dræber hendes lidenskab helt
for livstid. I ni ud af 10 skilsmisser er det kvinden, der forlader manden, fordi han ikke kan leve op til det
drømmebillede, hun har af manden fra naturens side, og ikke vil lave om på det, før det er for sent.
Hvis manden bliver i et forhold, hvor han bliver forsømt seksuelt, så vil hans energi falde, og det samme vil
hans selvværd gøre. Det kan han kompensere for ved at arbejde meget og undgå at være hjemme, kun når
han er sulten og træt. En mand kan ikke i længden give hende omsorg, hvis han selv føler sig forsømt seksuelt
eller ikke får ros nok.
Hendes energi vil ikke falde, fordi hun har en svag mand, fordi han så bliver brugt som skaffedyr og skaber
tryghed for familien. Kvinden kan få alt det, hun har brug for hos sine børn, veninder, kolleger, dyr og
interesser og resten får manden, når hun vil have lidt sex, fordi han er jo så sød, rar og ufarlig.
Hvorfor er mænd utro?
Mænd har noget af et drømmebillede af en kvinde, hvad angår hendes følelsesmæssige egenskaber.
Han tænder mest på udseende og på, om hun er sød ved ham. Manden farer rundt til alle mulige kvinder for
at spørge: ”Vil du have mig?” Han får måske 20 afvisninger, før der er en kvinde, der vil give ham en chance.
Det er oftest kvinden, der vælger manden, og det er oftest kvinden, der forlader manden. Kvinden sidder og
venter på, at mændene kommer farende og vil have dem. Hun bliver nødt til at afvise mange mænd, før der
kommer en, hun tror, kan opfylde hendes drømme.
De begynder at være kærester, og kvinden fortæller stolt til alle sine veninder, at hun har fundet en fantastisk
mand, som har det hele. Manden kommer med blomster, gaver, nusser hende mange timer, lytter til hende
i timevis og gør alt for at være perfekt. Han får sværere og sværere ved at holde dampen oppe og
vedligeholde det høje serviceniveau og falder af på den på et tidspunkt. Han begynder at blive sig selv igen,
og kvinden begynder at brokke sig over, at hun ikke får alt det, som hun fik i starten. Han begynder at ærgre
sig over, at han ikke bare var sig selv fra starten, så hun kunne vælge ham ud fra det og ikke som Hr. Fantastisk.
Hun begynder at holde op med at rose og beundre ham, men stiller i stedet en masse krav om at være
hjemme, lytte, være stabil og til sidst lever han i et åbent fængsel.
Han begynder at føle, at han ikke er god nok og tager mere og mere afstand fra hende, og hun reagerer på
det med at miste lysten til sex. Hun lader ham elske med sig, hvor hun ikke er med, men lader det ske for
72
husfredens skyld. Han føler sig afvist, når hun ikke er med seksuelt og begynder at få fantasier om andre
kvinder, der vil begære ham. Ved en tilfældighed taler han med en kvinde til en fest, som roser ham, beundrer
ham og giver ham en følelse af at være god nok, og det tænder ham seksuelt. Han begynder at tænke på
hende, når han onanerer, og til sidst opsøger han hende, fordi han har brug for ros, beundring og på at være
tæt på en kvinde, hvor han kan føle sig god nok.
De er sammen og bliver kærester, og han flytter direkte fra den ene kvinde til den anden på en weekend.
Der bliver ballade, fordi det er et chok for den anden kvinde, selv om hun godt vidste, at det forhold var slut,
og det også er en lettelse for hende. Det, at han vælger en anden kvinde, sårer hendes stolthed, men hun
kan ikke se sin egen andel i konflikten, og han kan heller ikke se sin andel i konflikten, dog må man håbe, at
han ikke spiller Hr. Fantastisk denne gang.
Han skal lære at sætte ord på de følelser, han mærker undervejs i forholdet, så hun kan omstille sig til hans
personlighed, og hun skal finde ud af, hvad han kan give hende, og hvad han ikke kan give hende
følelsesmæssigt, så hun ikke presser ham og ikke bliver skuffet over alt det, hun ikke kan få, men så skal have
af veninder. Hvis hun ikke har tætte veninder, hun ser mindst en gang hver uge, så vil hun ubevidst misbruge
sin mand som så også skal være veninde, og det kan skade begæret.
Hun må i terapi for at lære at have veninder, som hun kan tale om følelser med.
Manden skal på kurser eller i terapi for at lære at tale med andre mænd om sine følelser samt sætte ord på
det, han føler, til sin kæreste. 90% af mine elever på skolen, kurser og klienter er mænd. Jeg skal lære dem
at sætte ord på deres følelser, så de får et rigere følelsesliv med kæresten, vennerne, børnene, kollegaerne
og andre.
Sex stjæler energien fra kvinden
Nogle kvinder oplever, at de mister deres energi, hvis de har sex med deres mand, fordi de kommer i kontakt
med en masse følelser, de ikke har talt om med deres mand eller andre. Mange kvinder går rundt og er vrede
og kede af det inden i, men tør ikke tale om det, synes at det er pinligt, er i tvivl om, hvorvidt de er forkert på
den, de kommer til at græde, det gør for ondt at tale om, det går nok væk, man skal ikke tale om alt og mere
i den dur. Mange kvinder forventer, at de bliver afvist og ikke forstået af manden, så derfor holder de meget
igen på mange tanker og følelser for ikke at være til ”besvær”, præcis på samme måde, som de skulle opføre
sig over for deres egen mor, hvis de skulle have kærlighed. De fleste kvinder er opdraget af deres mor til at
være nemme, pligtopfyldende, ikke være til besvær, holde alt rent, ikke belemre andre med deres problemer,
være stille og smile lige meget hvor dårligt, de har det. Den opdragelse ligger som en bombe under alle
kærlighedsforhold, når der er gået ca. to år, og kvinden har ophobet en lange række tanker og følelser op,
som ikke er kommet på bordet. De ophobede tanker og følelser kan komme op, når man elsker eller er meget
tæt sammen, og det vil skabe afstand inden i kvinden, som så måske vil skubbe manden væk følelsesmæssigt
og seksuelt. Hvis kvinden får talt om alt det, hun har holdt tilbage af tanker og følelser, så vil hun få mere lyst
til sex og tæt samvær. I den periode, hvor hun har afvist manden, vil manden også have tilbageholdte tanker
og følelser, som måske gør, at han tager afstand og påtager sig mere arbejde eller bliver psykisk fraværende,
73
så derfor er det vigtigt, at begge tømmer deres indre skraldespand på et møde, der vil tage mange timer. På
det møde skiftes man til at holde foredrag for hinanden på ca. fem minutter hver vej, indtil der er tømt ud.
Ofte vil det være klogt med en tredje person, der sørger for, at man bliver enige om holdninger og
færdselsregler, inden man starter.
Holdninger:
1. Begge parter er uskyldige og har gjort deres bedste ud fra de forudsætninger, de har haft.
2. Man må ikke angribe eller bebrejde hinanden.
3. Man skal erkende, at der altid er forskel på, hvor meget man har brug for at være sammen.
4. Man kan ikke forlange, at den anden forstår en, men at den anden accepterer, hvordan man har det.
5. Hvis man er såret og vred, er det ligegyldigt, om den anden kan huske det.
6. Man lever i hver sin verden, og derfor skal der tales og lyttes meget i mange år.
7. Man må aldrig bruge det, man har fået at vide, mod hinanden.
8. Den andens hukommelse er dårlig på de områder, hvor man er forskellige.
9. Det er vigtigt, at man i perioder er tilfreds og ikke vil lave noget om.
10. Undskyldninger og ros får samtalen til at glide lettere.
Færdselsregler:
1. Den ene part vælger et lille punkt at tale om.
2. Man bliver ved med at tale om det samme og skifter ikke emne, før man har aftalt det.
3. Max. taletid pr. indlæg er to minutter.
4. Den anden vælger nu et lille punkt.
5. Man må ikke afbryde den anden, før der er gået to minutter.
6. Man må ikke angribe og bebrejde den anden, men i stedet sige, hvad man føler.
7. Har man brug for at holde en længere tale på fem minutter, så kan man aftale det.
8. Alle aftaler og konklusioner bliver skrevet ned og skrevet under på.
9. Kan man ikke blive enige, skriver man begge holdninger ned og skifter emne.
10. Hvis den ene har brug for udsættelse af samtalen inden for 24 timer, skal det respekteres.
74
Hvorfor får nogle kvinder meget energi af sex?
Jeg har en mistanke om, at kvindens sexbehov både er genetisk og styret af hendes beundring for manden.
Jeg kendte en kvinde i mange år, som skulle have sex mindst hver anden dag, ellers blev hun irritabel, så det
sørgede jeg for, selv om jeg ikke altid havde lyst. Hendes sexbehov har været det samme, siden hun var ung,
og nu er hun 57 år og har samme lyst. De to gange, hun var gravid, havde hun sex helt frem til to uger før og
allerede igen fire uger efter fødslen. Hendes lyst er ikke særligt påvirket af, hvordan hun har det med manden.
Jeg kender en anden kvinde, hvis sexlyst bliver meget lille, efter at forholdet er mere end 12 måneder
gammelt. Hun elsker og begærer sin mand, men sexlysten er der kun ca. to gange hver måned. Hvis der er
problemer, forsvinder sexlysten ned til en gang hver anden måned. Hvis den kvindes sexlyst skal øges,
forudsætter det, at de lærer at tale meget om konflikter og følelser, så det ikke er i vejen. Den manglende
sexlyst kan øges ved at lave en række berøringsøvelser, hvor kvinden skal modtage en meget blid berøring,
der ikke er seksuel, men øm.
Manden skal lytte meget til hende, og de skal gøre mange ting sammen, som for eksempel at sejle i kano,
bowle, spille golf, gå i biografen og tage på romantiske gåture i skoven.
De kvinder, der er gode til at tage imod mandens berøring og nyde og slappe helt af, når de har sex, får en
masse energi af sex, som kan bruges til børnene og de sure pligter.
Kvinders seksualitet er meget forskellig, og derfor skal man starte forfra, når man får en ny kæreste, og det
kræver, at man kan tale meget om det i starten, så begge ved, hvad den anden vil have.
Nogle kvinder har meget brug for at blive nusset morgen og aften, sove i ske, få lange tungekys og have god
tid til at være tæt sammen. Andre kvinder vil kun have korte kys og mere direkte lige på uden forspil. Nogle
kvinder har en klitoris, der er ekstremt følsom, som kun kan klare mange kortvarige, blide berøringer med
tungen og ikke med fingrene, kun hvis de er kontorbløde og ikke håndværkerru. Nogle kvinder vil gerne have,
at berøringen af klitoris er lidt hård og længerevarende uden pauser og gerne med fingrene, selv om de er
lidt ru. Alle kvinder vil have det på deres egen måde, og kvinden skal fortælle manden det, jo før jo bedre.
Når kvinden fortæller sin mand, hvordan hun vil have det, vil han med 99% sikkerhed opfatte det som kritik,
selv om kvinden siger det på en meget sober måde. Hvis kvinden starter med at rose ham for det, han gør
godt, og derefter fortæller, at ingen mand kan gætte kvindens behov 100%, at der altid vil være noget, han
ikke ved, fordi kvinder er så forskellige, eller hun for eksempel fremlægger det som en fremtidsfantasi, kan
det muligvis undgås, at han opfatter det som kritik.
Hvis kvinden har fortalt det hele til manden, og han gør, som hun siger, så kan sexlivet blive en kæmpe
energikilde til overskud i dagligdagen. Hvis kvinden er ked af det eller vred over noget, som de ikke har talt
om, så kan hun komme i kontakt med det, når de elsker, og det medfører, at kvindens udbytte så bliver lille,
eller hun føler sig suget for energi, efter de har været sammen seksuelt, hvilket gør, at hun mister lysten,
indtil de har talt om det. Manden kan ofte have sex, selv om han er vred og ked af det, men udbyttet bliver
mindre og han bliver sjældent suget for energi. Manden kan komme af med vrede under samlejet.
75
Hvis kvinden beundrer sin mand og er stolt af ham, vil det ofte øge lysten til ham seksuelt, og omvendt; hvis
hun synes, han er lidt svag, går under en konflikt, undgår diskussioner, ikke vil sige undskyld eller selv tager
problemet op, så vil hun få mindre energi af at være sammen med ham seksuelt. Mange kvinder tror i starten
af et forhold, at manden er psykisk stærkere, end han er, og derfor har de meget lyst det første år. Når de
opdager, at han har en masse svage punkter, og at de kan få magten over ham, hvis de vil, og at han ikke kan
klare hende i en diskussion, så begynder hun at få mindre overskud af sex med ham. Kvinden vil altid teste
manden hver måned - er han stadigvæk en stærk mand, eller er han faldet af på den? Hvis kvinden kigger på
sine egne svagheder og taler om dem, så vil hendes krav til manden fald meget.
I parterapi skal begge parter komme frem med 10 fejl, de selv mener, de begår over for deres kæreste.
Normalt vil det tage længere tid at hjælpe kvinden med at se sine egne fejl, fordi manden ikke har kunnet
påpege kvindens fejl. Kvinden har som regel påpeget mandens fejl mange gange, derfor kan han ofte sige
dem højt i løbet af kort tid. Når kvinden har sagt sine 10 fejl højt i parterapi, så vil hun se mere positivt på
manden, og hun vil blive mere tolerant over for mandens fejl.
Kvindens lyst til sex med manden bliver ofte større, når hun indrømmer de fejl, hun begår overfor manden,
fordi hun så åbner mere op følelsesmæssigt, og han bliver mere blid og kærlig, når han oplever, at hun
indrømmer fejl. Han bliver mere tryg ved hende, får mere tillid og det giver ham lyst til at give hende kærtegn
uden sex og forkæle hende. Så den lille øvelse med at begge fremlægger 10 fejl, de laver over for den anden,
giver et større energioverskud, når de er sammen socialt og seksuelt.
Typiske 10 fejl kvinden laver overfor manden:
Typiske 10 fejl manden laver overfor kvinden:
1. Fortæller ikke, hvad hun konkret savner.
1. Glemmer aftaler og tidspunkter.
2. Glemmer at rose ham .
2. Tager ikke initiativ til romantiske udflugter
3. Er for aggressiv i sin kritik.
3. Lytter ikke interesseret nok.
4. Afbryder ham, når han taler.
4. Stiller ikke uddybende spørgsmål.
5. Forventer, at han forstår hende.
5. Glemmer at give respons.
6. Lytter ikke til det, der keder hende.
6. Bidrager ikke til at holde samtalen i gang.
7. Blander sig, når han opdrager børnene.
7. Han siger ikke, når han føler sig afvist.
8. Har svært ved at indrømme fejl.
8. Han har svært ved at påpege hendes fejl.
9. Forventer, han skal kunne se, hun er ked af det.
9. Giver hende sjældent gaver.
10. Hun forfører ham ikke seksuelt
10. Han siger ikke, hvad han er ked af.
Der er kæmpe mængder af energi at hente i et godt sexliv, og derfor er meget vigtigt at vide, hvad der kan
ødelægge et godt sexliv mellem to mennesker. Den genetiske betydning er der ikke forsket ret meget i
omkring forskellen på det enkelte menneskes sexbehov. Hvis vi antager, at sexbehovet er genetisk bestemt,
76
så kan det ødelægge mange kærlighedsforhold på grund af de konflikter, der opstår, når de medfødte behov
er meget forskellige.
Jeg tror, at mandens sexbehov er mange gange større end kvindens fra naturens side, fordi den stærkeste
mand skal gøre så mange kvinder gravide som muligt for at gøre menneskeracen stærkere og stærkere. De
stærkeste mænd vil erobre verden og gøre en forskel, og de mænd er ustyrlige og har en meget stor
frihedstrang som gør, at de hellere vil ud i verden end at være derhjemme.
De andre mænd, som ikke er så stærke, de har ikke de ambitioner om at ændre verden og gøre en forskel,
de passer familien og er gode fædre og har det godt med at nusse rundt derhjemme.
Det er genetisk bestemt, om en mand er den type, der vil erobre verden, og det er svært for en kvinde at bo
sammen med en stærk mand, der vil ud og påvirke verden omkring dem, fordi han ikke kan kontrolleres og
styres af hende, og det gør hende utryg, med mindre hun selv har det på samme måde. Nogle stærke mænd
bliver nødt til at bo alene, selv om de har en kæreste, fordi der ellers skal bruges for meget energi på at
skændes med kvinden, fordi han ikke er nok hjemme. En stærk mand siger sin mening og påpeger fejl, han
mener kvinden begår overfor ham, og det er der nogle kvinder, der ikke vil have, for selv om det udvikler
hende, så tager det meget af hendes magt og kontrol.
Kvinden vil på langt sigt få et spændende liv med en stærk mand, og det vil øge hendes sexlyst.
Når kvinden vælger en mand, der ikke er stærk, vil det i starten give hende meget tryghed, men hun vil kede
sig efter et stykke tid, fordi hun vil blive ensom, fordi han ikke giver modspil, og hun ikke ved, hvad han tænker
og føler. Mange mænd forguder kvinder, og det foragter kvinder ved mænd, fordi kvinden bliver suget for
energi og synes, at han er svag, når han forguder hende.
Mænd kan bedre klare, at en kvinde forguder ham, dog kun i starten, så skal det holde op, ellers falder han
om af kedsomhed og mister respekten for hende.
De fleste kvinder vil gerne have en stærk mand, men kan ikke klare det, og derfor vælger de en anden mand
til at skabe en familie med, som de kan kontrollere og styre, og det giver hende tryghed. Problemet er bare,
hvis han er for nem at styre og kontrollere, så mister hun respekten for ham og det gør, at hun mister lysten
til ham seksuelt. Hun elsker så med ham for hans skyld, og det tapper hende for energi, men hun får sit behov
for tryghed opfyldt. Han vil føle sig afvist, når hun elsker med ham for hans skyld, og det er ydmygende for
ham, og det vil sænke hans selvværd, hvis ikke han forlader hende eller lærer i terapi at sige sin mening om
hende, kritisere hende, stille krav til hende og gøre, som han har lyst til, selv om hun bliver sur, så hun igen
får respekt for ham som menneske. Når han har lært det, vil hun igen få energi af at være sammen med ham
seksuelt, og hans selvværd vil igen stige sammen med hende.
77
Hvorfor er kvinder utro?
I starten af kærlighedsforholdet tænder kvinden på et drømmebillede, hun har af sin kæreste som ofte ligger
langt væk fra virkeligheden. Den mekanisme, der går i gang fra kvindens side er naturbestemt og bliver kaldt
forelskelse, men jeg kalder det en psykose. Grunden til, at jeg kalder det en psykose, er, at kvinden lever i en
anden verden i den periode, hvor hun er forelsket, og den mekanisme er skabt for at sikre menneskeracens
overlevelse. I den periode vil hun giftes, have børn, købe hus, møbler med mere. Pludselig vågner hun op af
rusen, som om hun havde været på stoffer i mange måneder. De fejl og mangler han har, kunne hun ikke se
i den periode, hun var forelsket, der så hun kun sit smukke drømmebillede af en mand inde i sit hoved.
Hun forestiller sig typisk følgende:


















Han forstår hende.
Han vil gøre alt for at indfri hendes ønsker.
Han er omsorgsfuld og lytter meget.
Han kan se, når hun er ked af det og har brug for omsorg.
Han er meget hos hende.
Han er en kærlig far.
Han overholder aftaler og tidspunkter.
Han taler pænt til hende, selv om hun er aggressiv.
Han bærer over med hende, når hun er urimelig.
Han er kun sammen med hende seksuelt.
Han er stolt af hende.
Han vil æde hende med hud og hår.
Han er klog.
Han har styr på deres økonomi.
Han er populær hos andre mennesker.
Han holder sig slank.
Han har ikke noget misbrug.
Han sætter familien højere end alt andet.
De fleste mænd kan kun leve op til halvdelen af de ovennævnte krav som kvinden har fra naturens side, og
derfor holder mange mænd kvinden på afstand, fordi han ikke kan leve op til kravene.
Manden prøver det første år at leve op til kravene, men langsomt mister han overskuddet til at gøre det i
praksis og laver så den klassiske fejl som er at love mere, end han kan holde, af frygt for at hun vil gå fra ham
eller afvise ham seksuelt.
Han siger ja til en masse krav og kan kun overholde halvdelen, og dér starter den onde spiral, hvor kvinden
føler sig svigtet, og manden føler sig presset og ødelægger ømheden og blidheden i kærlighedsforholdet.
Manden skal lære kun at love, hvad han kan holde, og tage konflikten, når hun presser på, og sige fra. Hun
78
skal lære ikke at presse ham til at love mere, end han kan klare, og reagere sundt og voksent, når han siger
fra overfor at skulle forstå hende eller lave en masse praktiske opgaver. Jo mere kvinden vil bestemme over
ham, jo mindre kærlighed får hun fra ham, fordi han bliver irriteret på sig selv over, at han ikke siger fra, så
den omsorg han ville give hende bliver ædt op af irritationen og tilbage er til sidst kun sex.
Kvinden føler sig mere og mere ensom, og derfor tænder hun tilfældigt på en mand, hun møder i kantinen
på arbejdet, som lytter meget, stiller mange spørgsmål, prøver at forstå hende og virker varm og omsorgsfuld.
Hun går i seng med ham, fordi han giver hende det følelsesmæssigt, hun har savnet længe. Hun opdager ikke
sin egen skyld i, at hendes mand ikke giver hende omsorg og interesse, men er i stedet utro, og det hele
starter forfra med seks måneders psykose/forelskelse med en ny mand. De bliver skilt og flytter hver især
sammen med en ny parter for at starte deres reaktionsmønster for igen at havne i en ond cirkel med kulde
og afstand. Dog er der nogle forhold, som bare er brugt op gennem syv år, og derfor skal der nyt til.
Mænds sexliv styres af hormoner og kvinders af følelser
Mænds sexlyst er meget styret af deres hormonproduktion, og derfor har nogle mænd meget lyst og andre
mænd mindre lyst til sex. Hormonniveauet er størst hos manden, fra han er 18 til 25 år, og derefter vil det
falde resten af livet. Hvis manden ikke ved det, vil hans selvværd falde, fordi han ofte vil føle sig afvist af sin
kæreste, som har mere brug for omsorg end sex. Mange kvinder vil få en følelse af ikke at være god nok, fordi
hun har mindre lyst end manden, og derfor fejlagtigt tror, at der er noget galt med hendes seksualitet.
Mænds lyst kan stimuleres af kvindens udseende, og af, hvis hun beundrer og roser ham. De fleste mænd er
nødt til at onanere for at få fred i kroppen og ikke blive sexfikserede i deres tankegang.
En ung mand kan have lyst, selv om han er vred og ked af det. Det er styret af instinkter, så menneskeracen
kan overleve, uanset hvor dårligt parforholdet er.
Mænds og kvinders lyst til sex nærmer sig hinanden midtvejs i livet, og det gør kærlighedsforholdet mere
harmonisk og dybere på det følelsesmæssige plan.
Når manden er midtvejs i livet, styres hans sexlyst i højere grad af hans følelsesmæssige liv på samme måde
som kvindens. Hvis han er vred og ked af det eller mangler ros og beundring fra kvinden, så mister han lysten
til sex, og det er en af grundene til, at nogle mænd bliver impotente, og det skader deres selvværd. Når jeg
har hjulpet mænd af med deres sorg og vrede, har de ofte fået sexlysten tilbage og kan elske uden brug af
kemikalier.
Kvinders sexlyst er stor i starten af parforholdet, fordi hun forestiller sig, at den mand, hun har mødt, har en
masse personlige egenskaber, og det stimulerer hendes sexlyst.
90% af alle mændene kan ikke leve op til kvindens drømmebillede, og derfor mister kvinden noget af lysten
til manden, når hun opdager, at han har mange mangler i forhold til hendes drømmebillede.
Kvindens sexlyst kan som regel ikke stimuleres gennem Viagra eller lignende piller, fordi hendes sexlyst går
gennem hendes følelsesmæssige oplevelse af manden og hendes syn på ham.
79
Kvinden tænder på en psykisk stærk og omsorgsfuld mand, der går sine egne veje, men tager hensyn til
hendes behov ved at indgå kompromiser. Da mænds sexlyst er styret af hormoner og kvindens af hendes
følelser og respekt for ham, så kan mænd ofte elske, selv om de er vrede og kede af det, men det har
kvinderne meget svært ved. Hvis en kvinde er ked af det eller vred, vil hun ofte miste lysten til sex, indtil de
har fået talt om misforståelserne, hun har fået lov til at tale ud, græde, og begge har sagt undskyld eller
blevet enige om nye aftaler med mere. Hvis hun elsker oven på alle de tilbageholdte følelser og tanker, så
lukker hun af og får det overstået, og det vil manden på en eller anden måde føle som en afvisning, fordi han
kan mærke, at det kun er hendes krop, han elsker med, og ikke hende som person.
Kvindens sexlyst vil ofte bliver meget mindre efter halvandet år, fordi manden ikke har levet op til det
drømmebillede, alle kvinder har af manden og fordi hendes sexhormoner falder meget i niveau efter
halvanden måned. Dog er det forskelligt fra kvinde til kvinde, og jeg har oplevet en kvinde, jeg boede sammen
med i mange år, som sagde til mig, at hun blev irritabel, hvis vi ikke var sammen hver anden dag. Grunden
til, at hun havde så meget lyst til mig, var, fordi hun var stolt af mig, jeg beklagede mig sjældent, overholdt
alle aftaler og tidspunkter, talte til hende med stor respekt og kom frem med min kritik på en meget blid
måde og lyttede meget til hende.
Min lyst til hende var der altid, fordi hun ikke forhindrede mig i det, jeg havde lyst til, men støttede mig i det,
hun var altid klædt i mange farver, hun holdt sig slank og i form, hun beundrede mig, mens andre så på, hun
fik sine ting igennem ved at samtale med mig stille og roligt, hun talte meget med sine veninder, hun tog
mange initiativer til at gøre ting sammen, hun talte tit om positive ting i livet og brokkede sig sjældent.
Sexlystens gåder er meget forskelligt fra mand til kvinde, og det vil jeg skrive en hel bog om i 2006.
Selv om parforholdet er perfekt, så vil mandens sexlyst altid være mange gange større af biologiske årsager,
fordi manden fra naturens side pr. instinkt skal sprede sin sperm ud til så mange kvinder som muligt. Kvindens
behov for kærlighed og opmærksomhed vil være mange gange større end mandens, fordi hun pr. instinkt har
brug for at give og modtage store mængder af omsorg til en masse børn, kvinder og syge. Generelt har
kvinden brug for 30 timers samvær med manden hver uge, og manden har brug for 10 timers samvær, og
det i sig selv skaber mange konflikter, der giver kvinden en nedsat sexlyst. Manden vil have sex, og kvinden
vil have omsorg. Kunsten er at finde en middelvej og tale løbende meget om det, så vil kvindens sexlyst stige.
Opskriften på kvindens seksualitet:









Hvis hun kan styre ham, vil hun miste sexlysten, fordi det er et svaghedstegn.
Han skal være god til at sige undskyld.
Han må ikke vise svaghed, men han må godt græde.
Han må ikke brokke eller beklage sig.
Han skal udtrykke sine egne meninger, selv om hun bliver vred og irriteret.
Han skal diskutere med hende uden at give op.
Han skal på en saglig måde påpege det, hun gør forkert overfor ham.
Han skal sørge for, at hun respekterer og beundrer ham.
Han skal være meget opmærksom på at gøre hende glad.
80






Han skal vise stolthed over det, han er god til.
Han skal være aktiv og ikke misbruge alkohol eller andet.
Han skal være fysisk velholdt.
Han skal lege med børnene.
Han skal behandle andre på en god måde.
Han skal gøre det, der gør ham glad, selv om hun er imod det.
81
KAPITEL 7
Venner og vampyrer
Mine venner giver mig mest energi
Når jeg er sammen med mine venner, får jeg som regel mere energi, end når jeg er sammen med en kæreste,
fordi mine venner ikke er giftige og ikke kommer med sarkastisk kommentarer, bebrejdelser, angreb, lukker
mig ude og ikke afviser mig, og fordi man ikke skal være enige, alt kan siges, man kan prutte, bøvse og være
ulækker, plat, kan sige alt, uden at det bliver brugt imod en og være sig selv 100%, fordi man ikke skal tage
hensyn. Når man er sammen med sin kæreste, og det gælder begge veje, så kan man få sex, kærtegn, kys og
kram og være sammen med hele familien. Når jeg har været sammen med hele familien i nogle timer, så er
jeg fyldt op med den energi og skal ud og lave noget andet, for eksempel dyrke sport, tale med venner,
arbejde, se film, der skal bare ske noget andet, så jeg kan samle energi op mange steder, som skal bruges til
for eksempel min virksomhed og andet. Jeg vil sammenligne mig selv med en bi, der flyver fra blomst til
blomst og samler nektar, og min kæreste er kun en af de mange blomster, jeg skal besøge på en uge. En
kvinde opfatter ofte manden som 10 blomster, sine børn som 10 blomster, så med et par veninder og arbejde
oven i er hendes behov så ofte dækket.
Manden har ofte brug for at tale med 40 mennesker, 10 venner, kæresten, børnene, dyrke sport, surfe på
internettet, blive inspireret, blive provokeret, konkurrere og være sammen med drengene hver uge.
Hvis mandens energiniveau skal være højt, så kræver det mange impulser, sanseindtryk, oplevelser, tanker,
ideer og spænding fra mange forskellige mennesker og steder, og sådan har det været i millioner af år. De
mænd, der lader sig overtale af kæresten til at være hjemme hele weekenden og ofte hjemme hver aften, de
bliver kedelige, og deres energiniveau vil falde så meget, at de bliver triste, med mindre de i forvejen ikke
havde nogen venner eller interesser og havde lukket andre mennesker ude, og derfor er meget hjemme i
deres egen drømmeverden. En sådan mand kan godt være sød, tryg og dejlig, men det er begrænset, hvor
beriget man kan blive af samværet med ham. Nogle kvinder har brug for, at der ikke sker ret meget som
eventuelt kan skabe forandring, som kunne medføre ulemper for hende, og derfor passer det hende fint, at
han altid er hjemme, når han har fri, ligesom hunden. Hunden og manden kan så gå rundt og hygge sig, og
det er lykke for nogle mennesker, der har nok i tosomhed, og som synes, at man da godt kan være sammen
med andre mennesker, bare de ikke kommer for tæt på.
Når jeg er sammen med mine venner bliver jeg inspireret, tolereret, lyttet til, får respons, de lever sig ind i
min verden, vi lægger vores tanker, ideer og følelser ud på bordet, uhæmmet så alle kan se det, vi diskuterer
vores kærlighedsliv, kærestens gode sider og mangler og er platte sammen.
Vi drikker os fulde sammen, og ofte elsker jeg mine venner lige så højt som min kæreste, og de prøver ikke
på at lave mig om. Nogle af mine venskaber er over 20 år gamle og vil sikkert holde til jeg dør, hvor mit
længste parforhold har holdt syv år indtil nu. Mine parforhold er endt i venskaber, og det kan nogen leve
med, men jeg vil ikke undvære lidenskaben, som ofte forsvinder efter tre år, fordi man prøver at lave
82
hinanden om i stedet for tilføje kæresteforholdet en masse venner, der kan give en det, man ikke kan få af
sin kæreste, for eksempel intellektuelt modspil eller drikke sig fulde sammen.
Mine venner har gjort mig til en stærk mand, der tør være mig selv. Uden mine venner ville jeg nok komme
til at leve for meget på kvindens måde, og hun ville langsomt få mig til at blive hjemme og underholde hende.
De fleste mænd og kvinder vil synes, at kæresten er lidt kedelig, hvis de er for meget sammen. Hvis jeg var
for meget sammen med mine venner, så ville jeg også synes, at de var lidt kedelige. Mænd bliver svage og
intetsigende, hvis de er for meget sammen med deres kæreste og børn, fordi deres psykiske styrke ikke bliver
vedligeholdt, og deres personlige udvikling går i stå af at være sammen med kvinder, og det samme gælder
for kvinden. Da mænd generelt er mere lukkede, så vil de være mere i fare for at komme til at leve i deres
egen lille verden uden forandring fra de er 30, til de dør. Kvinder er mere åbne, og derfor går deres udvikling
ikke i stå, og det er en væsentlig årsag til, at mange kvinder hellere vil bo alene end sammen med en mand,
der går hjemme og er gået i stå. Mange mænd, der er gået i stå og tøffer rundt derhjemme, vil ubevidst
forhindre deres kæreste i at gå på kurser og andet, der udvikler hende, fordi så bliver manden bange for, at
hun så forlader ham. Kvinden kan meget bedre klare at bo alene end manden, fordi hun har meget lettere
ved at tage kontakt med andre mennesker, end manden har. Den moderne mand har meget mere brug for
andre mænd, fordi han føler mere, at han lever, når han er i kontakt med andre mænd.
Lukkede mænd lever i deres egen lille verden og har derfor ikke brug for andre mænd, det er nok med konen
og hunden. Jeg er blevet åben igennem mine kriser og skilsmisser, og derfor lever jeg et meget mere
følelsesmæssigt og idérigt liv i dag end for 20 år siden. Jeg oplever mere på et år end jeg gjorde på fem år for
10 år siden, og det skyldes, at jeg er blevet inspireret af samvær med mennesker, der er meget forskellige fra
mig, og den psykiske smerte, der har åbnet mit hjerte.
Hæmmede mennesker tager din energi
Mange hæmmede mennesker løber tør for energi, når de kommer midtvejs i livet. Et hæmmet menneske får
ikke brudt grænser nok til at prøve tilstrækkeligt med nye ting, som kan give dem energi, og det tvinger dem
til at se meget tv, arbejde meget og påtage sig en masse, der kan fylde deres liv ud. Hver gang et menneske
opdager noget nyt, prøver noget nyt, får nye tanker, mærker følelser, er kreative, få en god idé med mere,
så giver det hjernen en masse energi til at klare livet med.
Desværre er det sådan, at voksne mennesker ofte ikke er klar over, hvorfor de mangler energi, eller hvad de
skal gøre for at få energi igen. Forestil dig, at du er et genopladeligt batteri, som skal oplades og aflades hver
dag inden for 24 timer. Du skal nu finde ud af, hvor meget batteriet bliver afladet, og hvor meget det bliver
opladet, og det kan tage flere måneder at finde ud af.
I mit eget liv er jeg meget opmærksom på, hvad der tager min energi, og derfor har jeg lavet en liste til mig
selv om, hvad der tager min energi. Den liste passer ofte på mennesker, der er lidt hæmmede og ikke har
lært, hvordan man giver noget igen i samtalen.
83
Følgende ting i en kontakt med et andet menneske tager min energi
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
Hvis jeg fortæller noget til en, jeg holder af, og vedkommende ikke lytter interesseret.
Hvis den, der lytter, ikke giver mig respons i form af kommentarer til det, jeg har sagt.
Hvis jeg stiller en person spørgsmål, og personen ikke stiller mig spørgsmål.
Hvis personen er fjern og fraværende i længere tid.
Hvis personen ikke vil høre, hvad jeg er ked af eller vred over.
Hvis personen sidder utålmodigt og venter på selv at komme til at tale.
Hvis den anden ikke vil fortælle, hvad vedkommende tænker på.
Hvis personen ikke bidrager til at holde samtalen i gang.
Hvis den anden siger: ”Det har du sagt én gang.”
Hvis den anden forlanger, at jeg skal kunne huske noget, han har sagt for lang tid siden.
Hvis personen er for selvoptaget.
Hvis personen er lukket.
Hvis personen ikke vil indrømme sine egne fejl, men kun påpege mine.
Hvis personen vil lave mig om.
Hvis personen virker mistænksom overfor mine historier.
Hvis jeg fortæller om min succeser og sejre, og den anden skifter emne.
Hvis jeg bliver afbrudt, når jeg taler om mine følelser.
Hvis den anden person taler i mere end to minutter ad gangen.
Hvis den anden person taler om mange emner på én gang.
20 Hvis den anden taler uden at sige noget.
Følgende ting i en kontakt med et andet menneske giver mig energi
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
Når den anden lytter meget interesseret og stiller mig uddybende spørgsmål.
Når den anden er medfølende og mærker mine følelser.
Når den anden giver mig inspiration.
Når den anden giver mig et langt, varmt knus.
Når den anden lever med, når jeg fortæller en historie.
Når den anden roser mig og beundrer mig.
Når jeg får saglig kritik, og det er godt ment.
Når den anden fortæller om sine følelser.
Når den anden fortæller om noget, der betyder noget for vedkommende.
Når den anden viser følelser.
Når den anden fortæller om sine problemer.
Når den anden fortæller om det, der går godt.
Når den anden fortæller historier.
Når den anden fortæller om drømme og visioner.
Når den anden fortæller om det, han er stolt af, forarget over, forundret over og noget mystisk.
84
16.
17.
18.
19.
20.
Når den anden fortæller mig, hvad vedkommende vil have og forventer af mig.
Når den anden fortæller om planer, den anden har om fremtiden.
Når den anden fortæller vigtigheder.
Når den anden vil lære mig noget om et eller andet.
Når den anden tager kontakt til mig.
Konfliktsky mennesker hæmmer andres energi
Når du er sammen med et konfliktsky menneske, vil du ofte føle dig utryg, fordi du ikke kan være sikker på,
at de siger, hvad de tænker og føler. Den usikkerhed, du oplever i samværet med en konfliktsky person,
kommer til udtryk i, at man bruger energi på at regne ud, hvad den anden tænker og føler om det, man siger,
eller den måde, man opfører sig på.
Det kan blive så belastende, at man begynder at hæmme sin egen adfærd for at blive perfekt og ikke drille
eller provokere den konfliktsky person. Man kommer heller ikke med udtalelser, der lægger op til debat eller
diskussion, fordi den konfliktsky person ikke tør sige sin mening, fordi det måske skaber en konflikt, som
personen er bange for. Konfliktsky personer har ofte en baggrund, hvor de er blevet hånet, grinet ad og
jordet, når de havde en anden mening end deres forældre eller andre.
Konfliktsky personer elsker at være alene, se tv, male billeder, skrive og læse - alt det, som ikke kan medføre
en konflikt. Konfliktsky personer vil ofte miste venner og kærester, fordi de ikke har lært at tage konflikter
op, og det medfører ensomhed, som giver depressioner, som de får en pille mod af lægen. En kæreste eller
ven, der ikke tør sige sin mening, tærer meget på ens energi, fordi man så ikke får ret meget igen
følelsesmæssigt og derfor ofte vil føle sig suget ved for meget samvær.
De konfliktsky personligheder vil ofte bekræfte andre meget med kys, kram, gaver, være nemme og ikke til
besvær, klæde sig pænt, lytte meget uden at sige noget om sig selv og stille andre spørgsmål uden at besvare
andres spørgsmål.
Konfliktsky personer er ofte lukkede mennesker, som kun er åbne sammen med børn og dyr, eller i
situationer, hvor de har den totale magt, for at undgå at komme i kontakt med ubearbejdede følelser.
Konfliktsky personer har ofte meget sorg og psykisk smerte på lager, der gør, at de ikke vil fortælle noget om
sig selv, for på den måde at undgå at komme i kontakt med deres egne følelser.
Man er lukket, fordi man ikke vil mærke sin smerte, vrede, sorg eller andet, og det gør, at man ikke bidrager
til en længere samtale, fordi det gør for ondt. Den lukkede person har ikke forstået vigtigheden af at være
åben, og derfor er der ingen grund til at åbne op, med mindre en skilsmisse truer eller smerten og sorgen
inden i én bryder ud som et vulkanudbrud.
85
Den, der er lukket, vil hellere høre om andres følelser og derigennem måske opdage noget om sig selv. Den
lukkede person med indespærrede følelser vil ofte undgå længerevarende sex og dybe samtaler, men vil ofte
gerne nusses på ryggen, fordi det beroliger den lukkede person. Hvis man er sammen med en lukket person,
vil man ofte føle sig afvist, hvis man er åben. Hvis man selv er lukket, opdager man ikke, at den anden er
lukket, men det er kedeligt at være sammen i længere tid. Er man sammen med en lukket person en aften
om ugen kan man hygge sig, se film og tale overfladisk, og det kan være godt for nogle.
De udvikler ofte en socialfobi, fordi de hele tiden forventer at få et angreb fra dem, der er uenige med dem,
og det kan medføre, at de tier stille resten af dagen. Jeg har haft en skøn, men konfliktsky kæreste, som var
kreativ, intelligent og fantasifuld. Det blev kedeligt efter et par år, fordi hun spillede roller og forsøgte at
passe for meget ind, fordi det var det, hun var opdraget til af sin familie. Hun troede, at hvis hun ikke var
behagesyg, men i stedet sig selv, så ville hun miste mig. Jeg havde det omvendt; jeg efterlyste hendes
meninger og holdninger. Hun kunne desværre ikke være sig selv sammen med mig, og derfor følte hun, at
det, der skulle til, var, at hun boede alene. Måske tager det mange år for hende at turde være sig selv sammen
med en mand, hun elsker, fordi hun aldrig er blevet elsket for den, hun er, men for den rolle, hun spiller
sammen med en mand. Man kunne måske have løst problemet med parterapi og fundet frem til, hvad det
var, hun var bange for, og hvorfor hun spillede roller. Vi spiller alle roller, men nogen gør det mere end andre,
så det bliver en belastning for begge parter.
Ofte er det manden, der spiller roller, når han er sammen med kvinden, fordi manden ofte er psykisk svagere
på hjemmefronten, selv om han kan være den stærke og stolte på arbejdet. Der, hvor man føler, man har
mest at miste, vil man spille flest roller. Jeg spiller roller, når jeg møder færdselspolitiet, lægen og andre
autoriteter med magt, for at blive behandlet bedst muligt, uafhængigt af, hvad jeg synes om personen.
Når din energi bliver misbrugt
Nogle mennesker misbruger andres energi enten ubevidst eller bevidst, og de er farlige at være i nærheden
af i længere tid. Du har måske prøvet at samtale med en person i nogle timer og bagefter følt dig træt og haft
brug for at hvile dig eller bare se en film. Når jeg er sammen med et andet menneske, lægger jeg meget
mærke til, hvad jeg får igen af den person, jeg er sammen med.
Jeg havde en kæreste, som jeg i det første stykke tid fik meget igen fra. Hun lyttede, bekræftede mig, forførte
mig, kyssede mig, tog pænt tøj på, stillede mig uddybende spørgsmål og var interesseret i mine tanker og
ideer. Jeg gjorde det samme med hende, og vi blev begge fyldt op med energi i de første to år. Der var noget,
hun var utilfreds med, men hun sagde det ikke og tog i stedet lidt afstand, som jeg mærkede, og jeg følte mig
følelsesmæssigt afvist, hvorpå jeg spurgte, om der var noget galt, men det var der ikke. Jeg begyndte så at
være mere sammen med mine venner, kollegaer og andre for at blive fyldt op med energi. Hvis jeg fortalte
hende nogle ting, spurgte hun ikke længere ind til det eller kom med en respons. Jeg gjorde opmærksom på,
at jeg savnede respons, at blive lyttet til, at få stillet spørgsmål, og at hun fortalte mere om, hvad hun gik og
tænkte på. Efter at have gjort det i seks måneder mistede jeg sexlysten, og vi stoppede forholdet, fordi jeg
følte mig følelsesmæssig ensom, fordi hun var blevet lukket, som hun var, før hun blev forelsket i mig. Hun
har været lukket, siden hun var en lille pige, og det er hendes mor også. Forelskelsen varede to år, og det
86
holdt hende åben. Jeg har selv været lukket engang, og det er smertefuldt, fordi man ikke kommer hurtigt
nok af med de følelser, man har inden i, og man bliver skuffet, fordi man tolker, at den anden godt ved, hvad
man vil have, men ikke gider. Jeg bliver suget for energi, når jeg er sammen med en kæreste, der er lukket.
Hvad der suger min energi, når jeg er sammen med en kæreste
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Når hun ikke giver mig respons på det, jeg fortæller – dvs. fortæller, hvad det gør ved hende.
Når hun ikke stiller uddybende spørgsmål til det, jeg siger.
Når hun ikke er interesseret i det, jeg siger,
Når hun ikke fortæller mig, hvad hun tænker og føler.
Når hun ikke deler min glæde over min succes.
Når hun ikke vil tale med mig.
Når hun siger, at jeg har en forkert mening, og at hendes er den rigtige.
Når hun er nedladende overfor mig, når jeg har smerter eller er syg.
Når hun ikke roser mig.
Når hun ikke kritiserer mig sagligt og blidt, samt fortæller mig, hvad hun vil have.
Min lidenskab og mit begær forsvinder, når samtalerne ebber ud, og jeg føler mig følelsesmæssigt ensom.
Min seksualitet tændes ved dybe og inspirerende samtaler, hvor begge fortæller, hvad de føler og tænker
om livet. Tidligere behøvede jeg ikke de lange samtaler for at føle lidenskab og begær, fordi da var min
seksualitet og mit følelsesliv adskilt, men nu hænger det sammen. Hos mange kvinder hænger følelsesliv og
seksualitet sammen, så man kan sige, at jeg har fået en kvindelig seksualitet, og det gør mit liv mere
kompliceret, og det kræver, at jeg hele tiden renser ud i mit sind sammen med kæresten, hvis min lidenskab
skal bevares. Det stiller store krav til min kæreste om at tale om alt det, der kunne være, af fare for at
lidenskaben og begæret bliver mindre. Det er begges ansvar at holde øje med, at den enes energi ikke bliver
misbrugt, men til syvende og sidst er det mit ansvar at informere min kæreste om, hvorfor min lidenskab
bliver mindre. Hvis min kæreste ikke kan ændre det, bliver jeg nødt til at trække mig for ikke at blive suget så
meget for energi, at det går ud over mit arbejde, mit selvværd, mine venner og min familie.
Brudte aftaler tager din energi
En del danskere laver en masse aftaler med andre mennesker for at få anerkendelsen, smilet og rosen i nuet,
som de har utroligt meget brug for til deres lave selvværd. Mennesker, som lover meget, og ikke holder det,
har som regel et lavt selvværd og skal derfor bruge meget anerkendelse for at få selvværdet op. Når man
lover noget og ikke holder det, så stjæler man den andens energi, fordi den, det går ud over, skal bruge energi
på at bearbejde irritationen over, at løftet blev brudt. Folk, der lover noget, og ikke laver aftalen om i god tid,
har ofte en lille selvrespekt og behandler derfor andre med en mangel på respekt, blandt andet fordi de ikke
tør kontakte den anden part og lave en ny aftale.
87
For mig er det svaghedstegn, når nogle lover noget og ikke laver aftalen om i god tid. Man kan glemme én ud
af 20 aftaler, men bliver det mere, kan det også skyldes, at den, der har lovet noget, ikke kan sige fra/nej når
nogen spørger dem om hjælp. Dem, der ikke kan sige fra/nej, er måske bange for at gøre den, der spørger,
ked af det eller selv få skyldfølelser over at sige fra/nej. I mange arbejdsforhold og i parforhold er det et
problem, at mennesker ikke tør sige nej/ fra af frygt for spørgerens reaktion og derfor siger ja som en robot
og så ikke overholder aftalen; ”det glemte jeg...” Den, der spørger, kan jo sige: ”Du må gerne sige nej/fra, så
finder jeg bare en anden, jeg bliver ikke sur på dig, hvis du ikke har tid.”
Nogle føler, at hvis de siger fra/nej overfor nogle, de kan lide, som beder om hjælp, så er det ligesom at svigte
sine nærmeste, og det gør så ondt inden i at sige fra/nej.
I par- og arbejdsforhold skal man tale meget indgående med dem, der lover for meget og støtte dem i at sige
nej/fra i stedet for at straffe dem eller på anden måde give dem ubehageligheder. Dem, der ikke kan sige
fra/nej, vil få et lavere og lavere selvværd, fordi de så ofte bliver frosset ude, afvist og skældt ud, og det
skader deres selvværd. I terapi kigger vi på alle de ubevidste årsager til, at man ikke siger fra/nej.
Følgende kan være grunde til, at man ikke siger fra/nej
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Man er bange for at gøre nogen kede af det.
Man er bange for, at det vil blive hævnet, når man selv skal bruge hjælp.
Man kommer i kontakt med svigt fra fortiden.
Man tror, at det at sige fra/nej er det samme som at svigte.
Man er bange for, at man får mindre kærlighed, hvis man siger fra/nej.
Man er bange for, at de vil kigge skævt til én i en periode.
Man er bange for at blive skældt ud og bebrejdet.
Man er bange for, at de vil give én skyldfølelse.
Man er bange for at skulle høre på, hvad de har gjort for én.
Man vil gerne have anerkendelsen og rosen nu og her.
I parforholdet er det ofte kvinden, der beder manden om en lang række ting, og han siger ikke fra/nej, og
hun føler sig meget svigtet, når han ikke holder, hvad han lover, og det skader kærlighedsforholdet meget,
fordi de brudte løfter lammer hendes seksualitet.
I arbejdsforholdet vil det skabe en masse irritation, som ofte vil føre til fyring eller degradering af den
pågældende kollega eller chef. På virksomheden kan man lave foredrag om emnet og dermed gør alle
opmærksom på, hvordan det påvirker alle, og de 10%, der ikke holder, hvad de lover, skal til samtaler om,
hvorfor de har svært ved at sige fra/nej og ikke skældes ud, da det er et psykisk handicap at love mere, end
du kan holde.
88
Når en bekendt suger dig
Jeg får besøg af en bekendt, som jeg har kendt i 25 år. Det er sjældent mig, der opsøger ham. Han får kaffe,
og vi taler. Jeg fortæller stolt, at jeg udkommer med en ny bog til efteråret. Han siger: ”Godt!” og taler videre
om noget andet. Han glemmer at dele glæden med mig og kommer ubevidst til at afvise min glæde over at
udgive en bog. Det, at han glemmer at blive i den situation, men bare går videre, gør mig lidt trist, og det
tager min energi. Resten af samtalen bliver mere og mere overfladisk, fordi han så fortæller om sine ting,
hvor jeg roser ham, og det tager min energi, fordi han ikke roser mig, når jeg fortæller om min succes. Han
bliver provokeret af min succes, fordi han ikke selv har succes i sine egne øjne, og livet er måske ikke gået,
som han havde håbet.
Jeg mister energi, når han ikke glæder sig på mine vegne, og når jeg roser ham, uden at han roser mig. Han
er en psykisk vampyr, fordi han ikke vil lave det om, når jeg påpeger, hvad der sker i kontakten. Han
undskylder det med, at han ikke har det godt og så videre. Det samme skete året efter, ingenting var
forandret. Hans adfærd forhindrer ham i at have mennesker tæt på, og det vil gøre ham meget ensom, selv
om han er en sød fyr, medmindre han omgås mennesker, der klarer sig dårligere, end han selv gør.
Når man omgås hinanden, kommer man til at lave fejl overfor hinanden efter et stykke tids samvær.
Når jeg påpeger overfor en bekendt, hvad der irriterer mig, så forventer jeg at blive hørt, og at modtageren
prøver at se situationen fra min side. Hvis ikke personen vil høre kritikken, uden at han behøver at være enig,
tager han min energi, kontakten vil forsvinde, og et eventuelt venskab være helt umuligt. Et menneske, der
ikke kan tåle kritik, er meget svagt og har derfor brug for at leve et liv omgivet af mennesker, der ikke tør
kritisere ham. Vedkommendes personlige udvikling vil gå meget langsomt, og måske endda tilbage med
tiden.
Saglig kritik fra hjertet er den højeste form for kærlighed, du kan modtage fra et andet menneske, selv om
kritikken kommer til at virke bebrejdende og anklagende, så er det et tegn på engagement i forholdet. Holder
du din kritik tilbage, så vil du blive tappet for energi, hver gang du ser vedkommende eller tænker på
vedkommende.
89
KAPITEL 8
Samtaler
Energibalancerede samtaler
Jeg har hjulpet mange mennesker, som er følelsesmæssigt ensomme, selv om de omgås en masse mennesker
til daglig. Mange af dem ser dejlige ud og er meget intelligente og veluddannede mennesker. Nogle er
pædagoger, psykologer, sygeplejersker, håndværkere, ledere og EDB-folk. De tjener masser af penge, har hus
og stor bil, men holder andre mennesker på afstand og vil ikke tale intimt eller dybt om dem selv, for det
angår ikke andre, man skal ikke udlevere sit privatliv til andre for at få venner og kærester, mener de. Jeg
begynder at udspørge dem om familieforhold, kæreste, venner, arbejde, hobby, nederlag, succes, sorg,
vrede, børn, identitet, forældre, fortid og fremtid. Det menneske, der sidder over for mig, lyser mere og mere
op, som om der sad en lyspære oven på hovedet, som lyser kraftigere og kraftigere i løbet af de to timer, de
er til interview hos mig. Personen overfor kigger ned i koppen og tænker: ”Hvad har han kommet i min kaffe,
siden jeg pludselig har energi og ser mere lyst på tilværelsen, hvad hedder den pille, og hvor kan man købe
den, er det en lykkepille?” Jeg har givet mennesket over for mig noget af min energi og har fået en god
historie; hudløst ærlig helt ind til benet og penge. Historien svarer til at se en god film med mening i og
pengene er også energi. I starten af interviewet gør jeg opmærksom på, at det er ens egen skyld, hvis man
føler sig ensom, og at det gælder om af finde de mere end 10 fejl, man har som person, der gør, at man bliver
ensom, så derfor er det spild af tid og penge at bruge for meget tid på at give andre skylden. Giver man andre
skylden, havner man i en fælde på bunden af et dybt hul, indtil man dør psykisk, som mange gør, inden de
bliver 50 år.
Når jeg styrer samtalen og sørger for at også at stille spørgsmål, der også tilfredsstiller mine behov og ikke
kun den andens behov, så vil samtalen også give mig energi.
Hvis man er sammen med et menneske, hvor samtalen er energibalanceret, så kan man tale sammen i mange
timer og alle bliver fyldt helt op med energi.
Mennesker, der kan føre en energibalanceret samtale, er kun ensomme, hvis de selv ønsker det, og andre
mennesker er helt vilde med at tale med en sådan person.
Regler for at føre en energibalanceret samtale
1. Hold dig til emnet, ellers forvirrer du de andre, og det tapper dem for energi.
2. Afslut hvert emne, der er talt om, og tjek med den anden, om vi kan skifte emne nu.
3. Når den anden har talt i max. to minutter, skal man signalere med ord, at man har forstået det sagte,
og bagefter fortælle, hvad man synes om det, før man går videre med sit eget, ellers føler den anden
sig usikker på, om du har hørt, hvad der er blevet sagt.
4. Man fortæller, hvor man er enig, før man fortæller, hvor man er uenig, det giver den anden energi,
og den anden bliver mere positiv overfor det, du siger efterfølgende.
5. Du stiller den anden lige så mange spørgsmål, som du bliver stillet, ellers tager du mere, end du giver.
90
6. Du stiller uddybende spørgsmål til det, den anden siger, det vil give den anden tryghed og tillid.
7. Du må ikke være kritisk overfor, hvad den anden siger, det skaber utryghed, men i stedet undersøge
sagen nøje, og du vil meget ofte finde ud af, at dine mistanker var ubegrundede.
8. Du må ikke være sarkastisk eller ironisk, det vil ofte afslutte en samtale, fordi det ofte dækker over
skjult fjendtlighed og usagt kritik, man ikke tør komme åbent frem med.
9. Man må ikke give gode råd, før man bliver bedt om det, fordi det skal man være åben overfor, før
man vil høre de gode råd. Mange føler sig talt ned til, når de får uopfordrede råd.
10. Du må først afbryde, når personen har talt i mere end to minutter eller skifter emne, ellers skaber du
forvirring og irritation.
11. Du skal kende flere hundrede personlige spørgsmål for at kunne føre en energibalanceret samtale
med andre og dermed aldrig mere være følelsesmæssigt ensom.
12. Undskyld, hver gang du bryder en regel.
Jeg kommer ofte til at bryde en kommunikationsregel og derfor kan man holde en samtale kørende i mange
timer. Hvis man skal overholde reglerne hele tiden, så bliver man dødtræt for hurtigt, man skal bare vide, når
man gør det, for at kunne samle samtalen op igen.
Hvis man ønsker at komme af med sin ensomhedsfølelse, bliver man nødt til at lære at tale meget dybt om
sine følelser, tanker og fantasier, selv om det kan gøre meget ondt i starten, hvor vrede, sorg, skuffelse,
bitterhed, skyldfølelse, liderlighed, glæde, angst, ondskab, hævnfølelse og mange andre følelser, som man er
bange for, kommer op til overfladen, men det er prisen.
De første to år, folk går her oppe på kurserne og uddannelserne, er meget hårde, og de føler, at deres hjerne
kommer i mikroovnen, så der kommer røgskyer ud gennem ørerne, fordi alt det, de har prøvet at glemme,
som de skulle lære noget af, vil ud af systemet. Målet er at blive et frit menneske, der ikke bliver plaget af
fortiden, men kan huske det hele uden at føle ubehag. Terapien er uden bedøvelse, og følelserne bliver
trukket, som tandlægen trækker tænder ud. Hvis man vælger at forsætte med at prøve at glemme sin fortid,
så får man mange depressioner resten af livet, og det er endnu værre. En depression er en reaktion på, at
ens indre psykiske skraldespand er fyldt op og nu vil det ud. Når man ikke vil tale om det eller reagerer med
at blive vred eller græde, så klarer hjernen det på sin egen måde ved at give dig en depression i for eksempel
tre måneder hvert år. Når man er sammen med folk, der nægter at tale om sig selv, så kan man godt føle, at
det er tidsspilde, og at man ville få mere ud af at se en god film eller gå en tur i skoven. De fleste danskere
går rundt og steger inden i og prøver at flygte over i arbejde, tv, bøger og andet, indtil de falder sammen af
udmattelse, fordi det kræver så meget energi at løbe fra sin skygge.
Når man er sammen med et mennesker, der flygter fra sin skygge, kan man blive helt stresset i samtalen og
tappet for energi i løbet af et par timer, fordi denne person sjældent er god til at lytte og bliver frustreret
over pauser i samtalen.
Nogle mennesker bidrager ikke nok til samtalen, sådan at den ene part skal bidrage meget til samtalen, og
det kræver meget energi at skulle stille de fleste spørgsmål for holde samtalen i gang.
Mange mennesker er blevet opdraget til, at man ikke må stille personlige spørgsmål, fordi så snager man i
andres liv. De fleste elsker, at man stiller dem personlige spørgsmål, og de føler sig meget holdt af, når man
91
gør det. Mange er bange for at stille spørgsmål, fordi man så risikerer at blive afvist eller kigget skævt på.
Nogle ved ikke, hvilke spørgsmål man må stille, og hvilke spørgsmål man ikke må stille til den konkrete person.
Bag i bogen er der et kortspil med omkring 800 spørgsmål, du kan stille de fleste mennesker, som vil gøre dig
bedre til at føre energibalancerede samtaler med andre mennesker, også børn og gamle.
På uddannelserne til Kroppsyke terapeut skal man kunne stille mindst 1000 forskellige spørgsmål og kunne
svare på de samme 1000 spørgsmål for at kunne indkredse og beskrive problemerne.
At have meningsfulde samtaler med andre giver dig energi resten af livet, også på plejehjemmet, eller når du
har fået en sygdom eller et handicap. Syge handicappede burde bruge meget tid på at blive frie i
kommunikationen, fordi det for dem er 10 gange vigtigere at kunne føre energibalancerede samtaler, fordi
de ikke har samme adspredelsesmuligheder som andre.
Jeg kunne godt tænke mig at uddanne en masse handicappede til at blive psykoterapeuter. En handicappet
kunne for eksempel godt udøve parterapi og hjælpe familier med at tale sammen med hinanden og på den
måde give den handicappede en mening med livet.
Man kan hele tiden blive bedre til at skabe en energibalanceret samtale, så øv dig resten af livet.
Det giver energi at blive spurgt til ens følelsesliv
Jeg har tit undret mig over, at når jeg stiller andre personlige spørgsmål, så vil de gerne fortælle, men de
stiller ikke mig de samme spørgsmål. Da jeg opdagede det for nogle år siden, tænkte jeg: ”De har sikkert nok
i sig selv”, og derefter mistede jeg interessen for dem, men jeg har sidenhed fundet ud af, at der er mange
grunde til, at mange ikke stiller deres nærmeste personlige spørgsmål, selv om de egentlig har lyst til det.
I den danske kultur er de fleste opdraget til, at du ikke må snage og stille dybe personlige spørgsmål, fordi
folk nok selv skal komme ud med det, hvis de har lyst. Denne opdragelse er mange styret af, uden at de er
klar over det, og det begrænser samtalen og gør samværet mere overfladisk og kedeligt, fordi det så bliver
svært at holde en meningsfuld samtale i gang.
1. Nogle er bange for at stille andre spørgsmål, der gør dem kede af det eller hvor de bliver sure på den,
der stiller spørgsmål.
2. Nogle tør ikke stille spørgsmål i retning af det emne, man selv er hæmmet omkring, og derfor ikke
skal nyde noget, for tænk nu, hvis man fik det samme spørgsmål tilbage i hovedet, det er for pinligt.
3. Nogle er bange for at blive afvist og kritiseret for at komme for tæt på, og det bliver måske straffet
med kulde og sure miner.
4. Nogle er bange for, at de så skal lytte i en hel time, fordi det spørgsmål har startet et foredrag, man
ikke kan være bekendt at stoppe, med mindre man pludselig skal på wc og kaste op.
92
5. Nogle er bange for, at spørgsmålene skal sige mere om den, der spørger, end den, der bliver spurgt,
og på den måde bliver man selv afsløret i sine fordomme eller meninger om den, der bliver udspurgt
eller ens egne problemer.
6. Nogle føler, at hvis de stiller et spørgsmål til en anden, så skal man lytte, og man savner selv at blive
lyttet til, så derfor føler man sig suget, når man skal lytte, og det tager for meget energi.
7. Nogle blive selv kede af det, når de skal stille spørgsmål, fordi de kommer i kontakt med egne
problemer.
8. Nogle er bange for, at spørgsmålet bliver misforstået, og det kan skabe problemer.
9. Nogle er ikke interesserede i andre end dem selv og gider derfor ikke stille andre spørgsmål.
10. Nogle føler, at de snager i andres privatliv, hvis de stiller nærgående spørgsmål.
11. Nogle er bange for at stille dumme spørgsmål.
12. Nogle bliver selv så overraskede over at få personlige spørgsmål, så de glemmer at stille den
spørgende spørgsmål.
13. Nogle er bange for at høre svaret og lader derfor være.
14. Nogle har allergi overfor afvisning, fordi de har fået for mange i deres fortid, og derfor tør de ikke
risikere en negativ reaktion.
15. Nogle bliver bange for, at andre skal høre spørgsmålet og gribe ind på en ubehagelig måde.
16. Nogle er bange for, at den anden spørger: ”Hvorfor spørger du om det?”
Der er sikkert flere årsager. Hvis man bevidst arbejder med, hvorfor man ikke tør stille spørgsmål til dem,
man er sammen med, så vil de blive 10 gange mere spændende at være sammen med for andre, og man vil
få en masse nye venner, kærester og drikke mindre alkohol, fordi dybe samtaler nemt kan udkonkurrere
mange rusmidler. Hvis alle lærte at stille spørgsmål, ville mange ægteskaber blive reddet, og børn og unge
ville komme af med en masse problemer, som giver dem en masse meningsløse lidelser.
På mine uddannelser til parterapeut og kroppsyke terapeut lære man at skabe lange, dybe og meningsfulde
samtaler med alle, som beriger menneskers følelsesliv.
Den person, der svarer på spørgsmålene, får energi, fordi nogen interesserer sig for vedkommende. Hvis
svarene er konkrete med eksempler, vil det give den, der spørger, energi, fordi man ofte selv kan lære noget
om livet, hvis svarene er følelsesmæssige fortællinger om oplevelser. Hvis svarene er generelle og ukonkrete
kan den, der lytter, føle sig tappet for energi, fordi det så er upersonligt og uden nogen konkret historie, som
man kan forholde sig til. Husk, når du fortæller noget, så gør det konkret og gerne lidt over- eller underdrevet,
hvis historien er lidt tynd.
Hvorfor har nogle svært ved at lytte?
Du har sikkert prøvet mange gange at være sammen med et menneske, der havde svært ved at lytte.
Du bliver måske irriteret og mister interessen for den person, der ikke lytter. Når jeg er sammen med et
menneske, der har svært ved at lytte til mig, mister jeg noget energi og bliver lidt trist, fordi jeg føler mig
93
afvist. Når jeg er sammen med en person, der taler meget, hvilket for mig er i mere end to minutter ad
gangen, så bliver jeg suget for energi, med mindre det er aftalt, for eksempel når jeg er terapeut og skal høre
det, klienten ikke siger eller går uden om, så får jeg energi, fordi det er lige som at se en film, hvor man skal
gætte, hvem der er morderen. Grunden til, at nogle mennesker har svært ved at lytte, er, at de kommer i
kontakt med egne negative følelser, hvis de lytter.
I parterapi laver vi et eksperiment, hvor den, der har svært ved at lytte, skal lytte i 30 minutter til den anden.
Den anden person holder jeg i gang med spørgsmål, fordi denne person ikke er vant til tale i mere end to
minutter ad gangen. Bagefter spørger jeg den lyttende person om følgende: ”Kan du give mig et referat af
det, din kæreste har fortalt?”
Den lyttende person bliver overrasket og siger: ”Jeg har siddet og tænkt på, hvad jeg vil sige, når det bliver
min tur.” Den lyttende person kan dog fortælle noget, og resten må vi gentage. Den talende person skal nu
godkende referatet. Nu tror den lyttende person, at vedkommende nu skal fortælle noget, men det skal den
lyttende person ikke. Nu beder jeg den lyttende person om at give en respons på, hvordan det har påvirket
den lyttende persons følelsesliv, for eksempel om den lyttende person kom i kontakt med vrede over, at den
talende person havde brudt nogle aftaler. Det blev der talt om, og den talende person lovede at overholde
aftaler fremover eller lave dem om i god tid. Den lyttende person mister sine følelser for den talende person
ved aftalebrud.
Først nu skal den lyttende person fortælle mig, hvordan det var at lytte så længe, og hvad den lyttende person
kom til at tænke på. En af de lyttende person, jeg har haft i parterapi, begyndte at græde og fortalte, at
hendes mor meget sjældent havde lyttet til hende, men i stedet lukket munden på hende med negative
udtalelser om, at det var nok var hendes egen skyld, at veninden ikke ville lege med hende. Hendes mor talte
også meget og kunne ikke lytte til nogen i længere tid. Efter at hun var færdig med at græde, slog hun armene
om sin mand og lovede, at hun ville øve sig i at lytte, fordi hun først nu forstod, hvordan han havde det, når
hun ikke lyttede til ham, men afbrød ham for ikke at komme i kontakt med sin sorg over sin mors manglende
evne til at lytte. Hun skulle nu lytte til sin mand i 15 minutter hver dag, hvorefter han skulle det samme, men
først efter at hun havde lyttet. De kom igen fire uger efter, og resultatet var, at manden var blevet mere
kærlig og var begyndt at nusse hende uden seksuelle hensigter. Han begyndte give hende omsorg og købe
små gaver. Han sagde i parterapien, at det var mange år siden, han havde følt så varmt for sin kæreste.
Det kunne lige så godt have været manden, der ikke kunne lytte, fordi det er en skade, man pådrager sig i
fortiden, for eksempel fra et andet parforhold. For hvert parforhold, man indgår, lærer man en masse, men
du får også dårlige og gode vaner med dig efter nogle år sammen med den samme kæreste. Disse dårlige
vaner/skader kan for eksempel være, at kæresten har været hæmmet seksuelt, og nu er man selv blevet
seksuelt hæmmet og skal igen generobre friheden i sengen.
Alle kan lære at lytte længe og intens, og det vil gavne ens karriere, parforhold, forhold til børn og ens
venskaber vil blive bedre og dybere. En person, der har svært ved at lytte, vil ofte blive ensom og have et
dårlige liv generelt.
94
Ulemper ved at lytte
1.
Du kommer i kontakt med, at du ikke er blevet lyttet til af dem, du elsker.
2.
Du kan blive nervøs for, om den anden vil lytte lige så meget.
3.
Du kan komme i kontakt med tomhed og sorg.
4.
Du kan blive mindet om, at du mangler kærlighed nu og her fra dine nærmeste.
5.
Du kan miste energi, hvis du lytter for længe.
Fordele ved at lytte
1.
Du gør den anden glad.
2.
Du lærer måske noget om livet.
3.
Du kan blive inspireret.
4.
Du bliver lyttet til bagefter.
5.
Den anden kommer til at kunne lide dig mere.
6.
Dit forhold til personen bliver dybere og mere stabilt.
7.
Hvis du lytter meget til kæresten, vil det ofte give større sexlyst.
8.
Den anden bliver mere tolerant over for dine fejl.
9.
Den anden vil tale positivt om dig.
10. Du skaber harmoni og øger den andens selvværd.
At lytte er at give din næste kærlighed
Jeg har tit siddet og lyttet til folk, jeg tilfældigt møder i toget og set dem lyse op som små stjerner. De bliver
chokerede over, hvor meget de har fortalt mig, fordi jeg har lyttet meget interesseret til deres historie. Nogle
gange fornemmer jeg, at jeg nu ved mere om den person, end deres kæreste gør.
Heldigvis spørger ca. 40% tilbage, og nogle forventer, at jeg selv begynder at fortælle. Mange danskere er
blevet opdraget med, at man ikke må udspørge folk om deres privatliv, og at man skal
95
lade folk fortælle selv. Man må ikke snage i andres privatliv. Denne opdragelse skaber ensomhed og isolation,
fordi dem, der skal fortælle noget om sig selv, tænker: ”Det er nok kedeligt, det jeg har at fortælle, så derfor
lader jeg være med det.” 90% af dem, jeg møder tilfældigt og udspørger om private ting, elsker at svare.
Eksempler på spørgsmål, jeg stiller til folk, jeg møder og ikke kender:
1.
2.
3.
4.
5.
Hvor skal du hen ?
Hvad skal du lave der?
Er det spændende?
Hvor lang tid har du gjort det?
Har du familie?
Hvis de ikke spørger igen, så begynder jeg at svare på nogle af de samme spørgsmål.
Hvis der er interesse, så kan jeg stille mere nærgående spørgsmål:
6. Hvor længe har du været gift?
7. Har du været skilt?
8. Var det hårdt?
Hvis vedkommende svarer på det og ikke spørger igen, så begynder jeg at svare på de samme spørgsmål. På
denne måde kan man få mange timer til at gå, og spørgsmålet er, hvem der tør bryde isen. Inden jeg begynder
at tage kontakt, er der måske gået 20 minutter, hvor jeg har prøvet at fange den andens blik og givet
vedkommende et smil. Hvis der kommer et imødekommende smil den anden vej, så er der en chance for at
bruge tiden på noget meningsfyldt.
Sætninger i en samtale, der tager min energi
Jeg har ofte mødt mennesker, der tager min energi i en samtale med udtalelser, hvilket gør, at jeg mister
lysten til at forsætte samtalen. De meget dårlige vaner, mange har og ikke er klar over, at de har, gør dem
ensomme, fordi folk bliver trætte af dem efter et stykke tid.
For eksempel talte jeg forleden med en kvindelig ven, som i løbet af en time fremkom med sætninger, der
stoppede mig i mine udsagn.
Hun sagde: ”Det har du fortalt mig.”
Jeg taler med mange mennesker og kan ikke huske, hvem jeg har sagt hvad til, derfor forventer jeg, at
modtagerne lader det passere. Kvinden fortæller mig ofte ting, hun tidligere har fortalt mig, og jeg tager jo
ikke skade af at høre det igen, kun hvis det er et foredrag .
96
”Det har jeg forstået.”
Hvis ikke jeg får respons på det, jeg siger, så ved jeg jo ikke, om hun har forstået, hvad jeg siger, og derfor
forsætter jeg, indtil jeg er sikker på, at hun har forstået det.
”Det ved jeg godt.”
Det er en afvisning, fordi hun selv vil tale. Hvis jeg, hver gang jeg bliver fortalt noget, som jeg ved i forvejen,
skulle sige det samme, så kunne jeg sige det hvert andet minut, og det ville forstyrre samtalen, derfor lader
jeg det, jeg ved, løbe igennem hjernen og opsnapper det, jeg kan bruge.
”Hvor ved du det fra?”
Det er en mistænkeliggørelse af mig som person, og skal jeg nu fremføre beviser i en hyggelig samtale, det
er jo ikke en eksamen, jeg sidder i?
”Det tror jeg ikke på.”
Den udtalelse tager energien af samtalen, og jeg mister interessen for videre samtale, fordi niveauet er
kommet ned på pubertetsplan, og så tager samtalen for meget af min energi.
Når du ikke får respons, mister du energi
Mange mennesker oplever ofte at føle sig afvist eller ikke få en reaktion på de ting, de har sagt. Man kender
situationen, hvor man har sagt et eller andet, og den anden part glemmer at forholde sig til det, man siger,
og bare taler videre om sit eget. Når jeg oplever, at den person, jeg taler til, ikke giver respons på det, jeg
siger, så føler jeg mig afvist og ved ikke, om personen har hørt det, jeg har sagt. Jeg bliver uinteresseret i
samtalen og tænker på, hvad jeg skal gøre og begynder at høre det, den anden siger, med et halvt øre. Jeg
gentager mig selv igen og håber denne gang på, at personen giver mig en respons.
En respons er for eksempel:
”Det har jeg også prøvet.”
”Det er jeg enig i.”
”Det vil jeg tænke over.”
”Kan du uddybe det?”
”Det er jeg uenig i.”
”Fortæl mere om det.”
”Nå, det var pokkers!”
97
”Hvordan kan du holde det ud?”
”Det er jeg ked af at høre.”
”Smadder godt!”
”Tillykke med det!”
”Det er jeg glad for at høre.”
”Hvad synes du om det?”
”Er du sikker på det?”
En respons kunne også være følgende:
Fortælle en historie, man kommer i tanke om.
Give inspiration.
Give råd og vejledning, hvor man kan tage det, man kan bruge, og smide resten væk.
Stille uddybende spørgsmål og forfølge dem.
Lytte og sidde og nikke, mens man ser intens på den, der fortæller, og til sidst fortælle, hvad man kommer til
at tænke på.
Når man ikke får respons, så stopper samtalen, og man føler sig tappet og man har ikke fået noget igen, men
man har givet noget til den anden person, som har taget det uden at give igen.
Når man er nyforelsket er begge ofte gode til at give respons, men desværre bliver responsen mindre og
mindre, jo længere tid de er sammen.
Man kan også give en respons, der lukker modtageren ned. Du har sikkert prøvet mange gange at fortælle
noget intimt om dig selv, hvorpå modtageren fyrer en respons af, som gør at du holder op med at være åben,
kontakten går død og du mister energi.
Eksempler på en negativ respons:
Du fortæller den anden person, at du lige har købt en ny bluse. Den anden svarer: ”Det er en ok bluse, laver
du noget kaffe?” Den, der fortæller, føler sig ligegyldig og mister energi.
Du fortæller, at du lige har repareret din bil, og at det gik godt. Den anden svarer: ”Nå, det var også på tide,
det har du talt om i lang tid.” Den, der fortæller, føler sig nedgjort og anklaget og beslutter inde i sig selv at
holde op med at fortælle om de ting, der går godt.
98
Du fortæller den anden, at du er ked af det, fordi du blive mobbet. Den anden svarer ved at sige: ”Du må
også have en finger med i spillet.” Den, der fortæller, mangler omsorg, før han eller hun kan kapere kritik og
føler sig derfor afvist.
Når man er sammen med et andet menneske, skal man ofte lægge mærke til, om man får noget igen og ikke
bliver suget for energi i kontakten, fordi den anden ikke giver nok respons eller bidrager nok til samtalen.
Hvis man sidder og lytter til en person, der giver andre skylden for problemerne, så kan man godt forstå, at
der kun er få, der gider lytte til denne person.
Jeg lytter kun til personen, hvis han/hun taler om sine egne fejl og om erkendelser, de har gjort i forbindelse
med en oplevelse. Når man kun taler om de andres fejl og mangler, så kommer man ikke videre, men sidder
fast i suppedasen.
Når jeg har klienter, får de kun lov til at give en person skylden i en samtale, resten skal ud i form af øvelser.
Når klienter ser på sine egne fejl, begrænsninger og skjulte ressourcer, så kommer de ind
i sorgen, vreden og den psykiske smerte, som så bliver udlevet og tømt ud af sindet.
Fordelen ved at give andre skylden er, at man så bliver fri for at gå ind og tømme sine egne ophobede føler
ud af systemet, for det gør rigtigt ondt, AV AV AV, men du er fri bagefter.
Eksempler på gange, jeg har følt, at jeg ikke fik energi tilbage
Telefonen ringer, og jeg taler med en bekendt i fem minutter.
Jeg spørger ham om, hvordan det går?
Hvad han vil gøre ved det?
Hvordan han har det?
Efter at jeg har stillet ham de spørgsmål og lyttet til ham, fortæller han, at han har travlt og skal
videre. Han vil åbenbart ikke give noget fra sig, måske fordi han kun vil have og ikke vil give noget fra sig.
Manden er i øvrigt ensom, og det kan man godt forstå. Man er ensom, når man ikke giver noget igen eller
ikke kan indrømme de 10 personlige fejl, som et menneske minimum har.
Jeg har givet ham fem minutter af min tid uden at få de fem minutter igen, som gør, at jeg ikke fremover vil
spørge ham om noget, med mindre jeg vil spilde min tid og blive skuffet.
Jeg kunne gøre ham opmærksom på den samtale, hvis han var min ven, for at forbedre venskabet.
I min dagligdag er jeg meget opmærksom på, hvad jeg får igen fra andre mennesker, ellers mister jeg måske
min energi til de forkerte mennesker, og det gør mig udbrændt. Det er en af hemmelighederne bag mit høje
energiniveau.
99
Jeg havde en kæreste, som jeg lyttede meget til, spurgte meget til og stillede mange uddybende spørgsmål
til, og ofte, når jeg talte, var hun ikke særligt interesseret og stillede ikke uddybende spørgsmål. Det gjorde
mig ked af det, og derfor mistede jeg mit begær til hende, holdt op med at nusse hende, og hun måtte forføre
mig, hvis hun ville have sex. Jeg talte meget om, at jeg savnede, at hun lyttede til mig, gav mig respons og
stillede uddybende spørgsmål. Jeg tog det op med hende gennem seks måneder, og til sidst blev hun nødt til
at flytte, fordi jeg ikke kunne klare flere afvisninger. Selv om hun ikke var god til at lytte, elskede jeg hende
alligevel for den person, hun var, men kærlighed er ikke nok, selv om det hjælper.
Grunden til, at hun ikke kunne lytte til mig, var, at hun hele sit liv havde lyttet til sin mors beklagelser over
sin far, samt lyttet meget til sine veninder, uden at de lyttede til hende. Når hun skulle lytte til mig, kom hun
i kontakt med sorg og vrede over at hendes mor og veninder ikke havde lyttet til hende, ikke spurgt til hende
eller stillet hende uddybende spørgsmål, derfor kunne hun ikke lytte til mig, udover de to første år, men
derfra gik det ned ad bakke, selv om jeg spurgte hende mange gange om dagen, hvordan hun havde det og
så videre.
En kvinde med denne problematik skal arbejde med sin sorg og vrede over ikke at blive lyttet til, samt lære
at tale meget mere om sig selv, fordi hun kun kan lytte, lige så meget som hun taler, hvis hun vil undgå
ubehag.
Hvis min kæreste skal have meget omsorg, blive nusset og begæret, skal hun lytte meget til mig selv om det
keder hende, fordi det ofte også vil kede mig, når hun taler om kvindeting. Når jeg har talt i to minutter, skal
hun give mig respons, hvilket vil sige at fortælle, hvad hun kommer til at tænke på, når jeg fortæller. Så skal
hun stille uddybende spørgsmål, for eksempel: ”Hvad vil du gøre ved det?” Når jeg har været på i alt fire
minutter, har jeg behov for at spørge til hende på samme måde.
I de gode, lange samtaler, jeg har med mennesker, bliver følgende regler overholdt:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hvis jeg spørger min ven: ”Hvordan har du det?”, så skal han stille mig samme spørgsmål
lige efter, ellers føler jeg mig afvist og mister interessen for samtalen.
Jeg må kun tale i max. to minutter.
Når jeg har fortalt noget i max. to minutter, skal han give respons - sige, hvad det gør ved ham.
Til sidst skal han stille mig uddybende spørgsmål til det, jeg har sagt, for at få mig til at tænke
i andre baner, som måske kan hjælpe mig til at hjælpe mig selv.
Indlæg max. to minutter.
4. Nu er det hans tur, og jeg lytter, giver respons og stiller uddybende spørgsmål.
5. Nu kan vi starte forfra i mange timer, og begge bliver fyldt op med energi.
6. Har man brug for at tale i mere end to minutter, skal det aftales, ellers går samtalen i stå.
De ovennævnte regler kan ikke overholdes, men man kan prøve at bestræbe sig på det, så vil samtalen
alligevel berige begge parter.
Tidligere betød det ikke ret meget i forhold til min sexlyst, om min kæreste var god til at lytte, give respons
og stille uddybende spørgsmål, for det gjorde jeg meget med min venner og kollegaer, men jeg har ændret
100
mig gennem hele mit liv i mine følelsesmæssige krav til en kæreste. Nu har jeg det sådan, at jeg ikke kan elske
med en kæreste, med mindre hun er god til at lytte, give respons og stille mig uddybende spørgsmål, og det
er en seksualitet, som meget ligner en kvindelig seksualitet. Mange kvinder går fra deres mænd, fordi de er
for lukkede, og derfor føler kvinden sig følelsesmæssigt afvist, og det vil ofte nedsætte hendes sexlyst, da
den er styret af følelser, hvor mandens sexlyst er styret af hormoner, indtil han bliver 45 år, hvor den gradvist
bliver styret mere af følelseslivet end af hormoner.
Manden tapper kvinden, når han er tavs
I starten af forholdet taler manden sædvanligvis meget med kvinden og fortæller en masse ting om sig selv
og om, hvad han har gjort i sit liv. Han lytter meget i starten, spørger meget og er meget opmærksom på alt,
hvad hun siger og gør. Han nusser hende meget og giver hende alt, hvad hun har brug for. Efter ca. seks
måneder bliver han typisk mere og mere lukket, og samtalerne bliver kortere og kortere, fordi han lukker
mere og mere i følelsesmæssigt og trækker sig tilbage ind i sikkerhed, hvor han ikke kan blive såret, afvist
eller kritiseret. Når han er sammen med sine venner, åbner han op og kommer ud, fordi der ingen fare er for
at blive kritiseret, såret, afvist eller få en følelse af ikke at være god nok.
De fleste mænd kan ikke leve op til kvindens krav, som de er i dag, og derfor går de ind i sig selv. Når en mand
er sammen med andre mennesker, hvor der stilles krav til ham, som han kan leve op til, så er han meget
mere åben. Når mænd kommer hjem er de ofte i den situation, at de skal beskytte sig, og derfor lukker de af
og prøver at overleve familiesituationen. Mænd er ofte mere sårbare end kvinder, og det ved kvinderne ikke,
derfor er de for hårde ved mændene. Når kvinder er sammen med andre kvinder, så er de langt mere hårde
ved hinanden, end mænd er overfor mænd, og det vidner om forskellen på sårbarheden. Når mænd er
sammen med mænd, så bekræfter de hinanden meget, viser meget accept, imødekommenhed, roser
hinanden med mere, og det åbner mændene, så de tør være åbne og til stede med hinanden.
Den tryghed, manden har brug for at åbne sig for en kvinde, er kvinden nok ikke klar over, og derfor kommer
hun til at bebrejde ham, afvise ham, udstille ham med mere. Kvinden tror så, at hun kan få en reaktion fra
ham med de metoder, men der sker det modsatte; han lukker mere i.
Hvis hun er træt af at blive tappet af hans tavshed, så skal hun ændre meget af sin adfærd. Hun skal forestille
sig, at manden er en skræmt Bambi, der står i skovkanten og er nysgerrig, meget gerne vil have kontakt, men
skal have meget tillid og tryghed for at komme nærmere. Kvinden skal rose ham, give ham accept, lade ham
tale ud, lade ham tænke sig om i 30 sekunder, før han svarer; alt det, som mændene gør ved hinanden for at
skabe tryghed. Kvinden kan studere mænd på afstand og se, hvordan mændene behandler hinanden og på
den måde finde ud af, hvordan hun skal behandle sin mand, for at han kan blive åben, så hun ikke bliver
tappet af hans tavshed.
Det kunne også være omvendt; at det er kvinden, der er tavs, og manden der er åben, hvor manden føler sig
tappet sammen med kvinden.
101
Der findes ingen lukkede mennesker, men mennesker, der ikke kan stille spørgsmål.
Jeg har aldrig mødt et menneske, jeg ikke kunne åbne.
Jeg møder mange, der ikke tør spørge dybt.
Spørger du dybt, kommer du også i kontakt med dig selv.
Det kan gøre ondt på dig selv at spørge dybt.
Når kontakten er brugt op
Når du er sammen med et andet menneske, så kan der være meget energi, så samtalen kan vare mange
timer, eller lidt energi, så samtalen går i stå efter 15 minutter.
Jeg har prøvet at have en kæreste, hvor samtalerne i starten varede flere timer, og efter et par år sad vi
overfor hinanden og vidste ikke, hvad vi skulle sige, og derfor sluttede forholdet.
Ofte er det sådan, at man i starten, blandt andet på grund af forelskelsen, er mere åben og siger, hvad man
tænker og føler, uden at der er censur på. Man får måske nogle dårlige erfaringer med at sige, hvad man
tænker og føler, for eksempel at det bliver brugt imod en, hvilket gør, at man begynder at censurere det,
man siger. Efterhånden som tiden går, fortæller man meget lidt om det, man tænker og føler, og derfor
bidrager man ikke til lange samtaler med den anden, hvilket gør, at følelseslivet går i stå, og det vil ofte
påvirke sexlivet i en negativ retning. Hvis begge parter siger, hvad de føler og tænker, vil man altid kunne føre
et par lange samtaler hver uge og en række korte samtaler. Ofte er det den ene part, der holder op med at
tale, det er som regel manden, der siger mindre og mindre, men i mit tilfælde er det omvendt. Mit behov for
at udveksle tanker og følelser er steget meget med alderen, og det har været årsag til, at et forhold til en
kvinde, jeg elskede, måtte stoppe. Jeg følte mig ensom, og hun følte sig presset, og det ødelagde sexlivet.
Min seksualitet ligger i samtalen, og den kvinde, der kan bidrage til, at samtalen holdes i gang ved at lytte,
give respons, stille spørgsmål og fortælle om sine tanker og følelser, tænder mig nemt. Hvis hun er smuk,
intelligent, kreativ og sexet, men taler for lidt med mig, så bliver jeg ikke tiltrukket, kun for en aften. En kvinde
når mit hjerte gennem lange, dybe samtaler, og ikke gennem udseende, mad og sex. Hvis jeg er sammen med
en kvinde, der ikke kan bidrage til lange, dybe samtaler, så bliver jeg tappet og rastløs efter kort tid, og at
tage på ferie sammen ville blive et mareridt i tomhed.
Når jeg er sammen med en ven, sidder vi og taler i timevis om vores følelser, tanker, kvinder og andre, og det
giver energi til os begge. Vi giver ikke andre skylden for vores problemer, det er kun vores egen skyld, og vi
spørger derfor os selv og hinanden om, hvad vi kan gøre ved det. Det tager min energi at sidde og høre på en
person, der giver andre skylden, men jeg vil godt høre historien én gang og derefter må det handle om, hvad
kan man gøre nu, og om, hvordan man kan blive mere glad.
Når jeg besøger min familie en gang hver måned, så er der materiale til to timer, og derefter bliver jeg rastløs
og skal videre i teksten i stedet for at sidde og blomstre i tomhed. Bliver man siddende og spilder sin tid, tager
102
det ens energi til ingen verdens nytte, men man skal være høflig eller gøre, som jeg gør, provokere de andre
til at reagere, og på den måde skabe energi i selskabet.
Når kontakten er brugt op for denne gang, så må man søge energi ved at skifte personen ud eller
finde på noget andet, der kan give dig energi. Jeg går i flæsket på folk, stiller dem mange spørgsmål
og driller dem for at se, hvad der sker, og det kan tit fylde dem og mig op med energi, specielt børn
og unge er nemme at få liv i til et selskab, så dem kaster jeg mig over.
Da jeg fik ideen til at skrive denne bog, blev jeg nødt til at tage udgangspunkt i, hvorfor jeg har meget mere
energi nu som 51-årig, end da jeg var 30 år, og det er grunden til, at jeg skriver så meget om mig selv i denne
bog i forhold til de andre bøger.
103
KAPITEL 9
Ros
Hvorfor mister nogle energi, når de får ros?
Jeg har lagt mærke til, at nogle mennesker bliver tappet for energi, når de får ros og anerkendelse af andre.
Når et barn får ros, vil barnet meget ofte få energi af at blive rost, fordi det opfatter rosen som kærlighed.
Hvis barnet bliver rost jævnlig gennem hele opvæksten, vil det som voksen få meget energi af at modtage
ros, og det vil rose andre, hvilket er en af hemmelighederne bag at et menneske har meget energi, også når
det bliver gammelt, med mindre fysiske smerter sluger energien.
Hvis man i en længere periode som voksen ikke får ros af kæreste, venner eller kolleger, så vil selvværdet
falde langsomt, men sikkert. Man kan godt være direktør for et stort firma og have en høj selvtillid og et lavt
selvværd. Høj selvtillid handler om at være god til noget og gøre det meget.
Højt selvværd handler om dit forhold til familie, børn, kæreste, venner og kolleger. Hvis du giver de
mennesker, du kan lide, meget ros, anerkendelse, kærlig kritik og omsorg, og holder de mennesker på
afstand, som prøver at få dit selvværd ned, så vil dit selvværd vokse hele livet igennem. Et menneske med
højt selvværd elsker kritik og bruger det som inspiration til at udvikle sig personligt.
En person med lavt selvværd vil være bange for kritik, fordi det bringer personen i kontakt med lavt selvværd,
og det er smertefuldt. Typisk for mange med lavt selvværd er, at de bliver aggressive, kolde, fjendtlige og
tager hævn i det skjulte, hvis de bliver kritiseret.
Hvis du ikke har modtaget ros meget længe, så vil der opstå en psykisk smerte eller sorg over ikke at have
modtaget ros nok fra dem, du gerne vil have ros fra. Når du så pludselig får ros, vil du måske komme i kontakt
med den psykiske smerte eller sorg over ikke at have fået ros i lang tid, og det tapper dig for energi. Hvis du
så taler om dit afsavn af ros og får fjernet den psykiske smerte og sorg, så kan du igen modtage ros, uden at
det tager din energi, men i stedet giver dig energi.
Hvis personen ikke har fået ros/ kærlighed i mange år, så skal man starte med at rose personen for små ting,
for eksempel ”Tak fordi lavede kaffe til mig”, ”Tak fordi du ringede til mig” eller ”Hvor er du sød ved mig.”
Efter et stykke tid kan man så skrue blusset op til eksempelvis: ”Jeg synes, du er et dejligt menneske”, ”Du
får mig til at føle mig god nok” eller ”Du er det mest omsorgsfulde menneske, jeg har mødt”.
Hvis modtageren af rosen synes, at rosen er for stor, så vil den blive afvist, og det kræver energi, fordi
modtageren så ofte vil blive mistænksom og tage afstand til den, der roser, og det tapper begge parter for
energi. Mange mennesker er mistænksomme overfor mennesker, der roser meget, fordi de så tænker: ”Hvad
vil den person, der roser, opnå, kommer der modkrav? Er det manipulation? Skal rosen forhindre mig i at sige
fra/nej, når personen beder mig om hjælp eller hvad?” Alle de tanker bunder i dårlige erfaringer med at
modtage ros, hvor omkostningerne ved at modtage ros er alt for høje, og man har måske været helt til grin.
I kroppsyke terapi arbejder vi ofte med dårlige erfaringer med at modtage ros, som forhindrer dem i at
modtage ros i dag og tager energi og hæmmer væksten af selvværdet.
104
Man bliver jaloux, når man ikke kan modtage ros
Jeg har lagt mærke til, at nogle mennesker bliver tappet for energi, når de får ros og anerkendelse af andre.
Når et barn får ros, vil barnet meget ofte få energi af at blive rost, fordi det opfatter rosen som et energitilskud
og får større mod på at kaste sig ud i nye udfordringer. Når barnet bliver omkring syv år og begynder i skolen,
så begynder forældrenes ros og anerkendelse at aftage meget. I folkeskolen roser lærerne børnene meget
de første tre år, og så aftager det meget og bliver lavet om til krav, forventninger og hårdt arbejde. Hvis du
er meget flittig og gør, som lærerne siger, så får du ros, ellers ikke. De unge mangler meget ros og
anerkendelse for dem, de er som personer, og ikke for, hvor dygtige de er. Når de mangler personlig ros,
knokler de meget i skolen eller giver helt op.
Alt for mange unges selvværd falder meget fra de er 10 år, til de flytter hjemmefra. Det lave selvværd kan
føre dem ud i misbrug, kriminalitet, spiseproblemer, selvmordstanker og depressioner, som skal behandles i
psykoterapi og ikke som i USA, hvor hver femte får nervepiller.
Hvis man kun har fået lidt ros i mange år, så har man en sorg over ikke at have fået ros, som man så kommer
i kontakt med, når man får ros, hvorfor man derfor afviser ros fra andre. Dette er en ond cirkel, som skal
brydes, hvis selvværdet skal vokse og energiniveauet lige så. Dem, der har svært ved at tage imod ros, har et
lavere energiniveau, end de ellers kunne have haft. Når man har svært ved at modtage ros, så vil man ofte
have svært ved at rose andre, og det kan skabe arbejdsmisbrugere, som kun føler, at de er noget værd, hvis
de er på arbejde, og det skader deres familieliv, og de bliver udbrændte i en ung alder til skade for hele
samfundet. Når jeg uddanner psykoterapeuter, så har vi to gange hvert år en roserunde, hvor en person skal
sidde og modtage personlig og faglig ros af alle i gruppen. Det hele bliver skrevet ned og optaget på video.
Personen skal efterfølgende læse højt, hvad de andre har skrevet, og kigge dem ind i øjnene på skift og
komme med en kommentar.
Mange af de mennesker, jeg har helbredt for jalousi, har haft meget svært ved at modtage ros, og det giver
ofte et lavt selvværd. Når den anden part skal sidde og kigge den jaloux person ind i øjnene og fortælle 10
ting, man synes, personen er god til som menneske, så vil modtageren på et tidspunkt komme i kontakt med
følelser. Man gentager det op til 10 gange på den samme time.
Ofte vil modtageren efter tre gentagelse komme til at græde, mærke psykisk smerte eller på anden måde
mærke noget følelsesmæssigt.
Eksempel:
Modtageren begynder at græde efter femte omgang.
Når modtageren er holdt op med at græde og fortæller, hvad der dukker op af tanker, så fortsætter man,
indtil man har gentaget alle 10 punkter 10 gange
Det bliver skrevet ned og hængt op på køleskabet, og modtageren skal læse de 10 personlige roser
hver dag i 30 dage.
105
Hvis personen bliver god til at modtage ros og får meget ros i en længere periode, så vil jalousien aftage i
løbet af nogle år.
Ros er vejen til energi og nærhed
Selv om jeg har meget succes og har stort selvværd og høj selvtillid, så er jeg afhængig af at få ros meget ofte
fra dem, jeg kan lide. Hver gang jeg får ros fra dem, jeg kan lide, så føles det som en energiopladning, og det
bliver meget nemmere at lave ting, der er kedelige og sure, som jo også hører med til dagligdagens pligter.
Når en person roser mig, får jeg lyst til i højere grad at give personen kærlighed og hjælpe personen. Ros er
for mig ligesom at fylde benzin på bilen, og det fortæller jeg ofte til mine nærmeste venner, kolleger, klienter,
familiemedlemmer, arbejdsgivere og journalister.
Mange mennesker kommer i kontakt med tristhed, psykisk smerte og lavt selvværd, når de skal rose dem,
der er tæt på dem, og det afholder dem fra at sige det højt. De prøver at vise det indirekte gennem at være
hjælpsomme, klappe på skulderen, gaver, blink med øjnene, spørge og lytte til en. Nogle forældre har meget
nemmere ved at rose andres børn og andre voksne, end de har ved at rose deres egne børn og kæreste, og
det skyldes, at de selv kommer i kontakt med egne problemer, når det bliver for tæt. Hvis man har uløste
konflikter med sine egne, er det meget svært at give og modtage kærlighed, før de konflikter er løst op, og
der bliver talt igennem begge veje. Hvis man er vred eller skuffet over en person, så vil man ofte afvise al ros
fra denne person, så derfor er det vigtigt, at man får sagt, hvad man føler, selv om modtageren ikke er enig.
Ofte skal begge parter sige, hvad de føler, og ikke prøve at forstå hinanden, men i stedet acceptere to meget
forskellige versioner af den samme situation og slutte konflikten af der, fordi man bliver aldrig enige, så længe
man er forskellige. Man skal bedømme den anden ud fra hensigten og motivet og ikke resultatet, når det
drejer sig om kærlighed og forskellighed.
Ros ophører desværre ofte, efter at parforholdet er et år gammelt, og børnene får kun ros de første syv år,
og det er, fordi ros skaber nærhed og åbenhed begge veje og er vejen til tolerance og overbærenhed med
den andens fejl. Mange danskere har svært ved at klare for meget nærhed og tæthed, når forelskelsen er
overstået. Det er, som om danskeren pludselig vågner op, og ”nu må vi hellere klappe hesten og tage det
med et gran salt”, og derfor holder rosen op. Når rosen holder op, begynder bliver afstanden større og større,
indtil man er tilpas langt fra hinanden til, at man kan holde det ud.
Ros skaber nærhed og tryghed, og det er der nok ikke så mange danskere, der er klar over, ellers ville flere
danskere rose hinanden, specielt mellem venner. Jeg elsker at rose andre, se dem, jeg kan lide, blive glade,
lyse op og mærke deres varme hen imod mig og andre gange mærke deres afvisninger af min ros. Når de
afviser min ros, driller jeg dem og siger: ”Nåååååååååå, du kan ikke lide ros, skal jeg gentage det?”, hvorpå
jeg roser med hævet stemme og eventuelt tager fat i deres arm og kigger dem ind i øjnene og siger: ”Du er
smadder god til at lytte til mig.” Jeg oplever ofte, at folk bliver generte og pinligt berørte, når de bliver rost,
og det bliver helt slemt, hvis der er tilskuere, der hører rosen, så kigger modtageren rundt på tilskuerne med
en bekymret blik for at se deres reaktion. Skolelærere og pædagoger ville få meget mere ro i klasserne, hvis
eleverne blev personligt rost og ikke fagligt rost. Personlig ros hæver selvværdet og faglig ros hæver
selvtilliden. Der er stor mangel på personlig ros fra voksne. Hvis man roser dem for meget for det faglige og
106
for lidt for det personlige, så skaber man en uharmonisk person med lavt selvværd og høj selvtillid, som er
opskriften på en arbejdsmisbruger, der har svært med at være sammen med familien og vennerne på et
dybere følelsesmæssigt plan, fordi det kræver højt selvværd at løse konflikter uden at afvise den anden. I alle
nære relationer opstår der mange misforståelser, fejlfortolkninger og konflikter, man skal løse med hinanden.
Mennesker med lavt selvværd er ofte konfliktsky og trækker sig derfor væk fra de personer, de kan lide, hvis
der er problemer. De påtager sig overarbejde, undgår hjemmet og er kun hjemme, når de er trætte og sultne.
Alle mennesker kan lære at tale om konflikter, følelser, misforståelser og fejlfortolkninger af situationer i
kærligheden. Det kræver desværre ofte deltagelse i en lang række kurser, at læse bøger og gå til foredrag,
for at det kan læres. Vores forældre kunne ikke tale dybt om følelser, så vi skal alle lære det fra bunden af,
og måske om 100 år kan alle danskere tale om følelser, så kærligheden kan forlænges og kvaliteten kan
hæves. Mændene går typisk to aftener hver måned i fire år, før de har lært det, og kvinder går i to år for at
lære det samme, fordi de har øvet sig, fra de var små, hvor drengene kravlede i træer. Ros er vejen til energi
og nærhed mellem mennesker.
Mennesker, der ikke får personlig ros, vil ofte arbejde mere for at få ros, og det skaber stressede kolleger,
der bliver lidt aggressive på hinanden. Mennesker, der får personlig ros på arbejdet, bliver mere milde, rolige
og fremkommer med kritik på en mere behagelig måde til glæde for hele virksomheden på langt sigt. Børn
og unge, der bliver rost, bliver mere hjælpsomme og lytter meget
til god råd, selv om de ofte ikke kan bruges. Børn, der ikke bliver rost, gider ikke hjælpe til og lukker ørerne,
når de voksne prøver at vejlede dem. Børn skal have tre gange så meget ros som kritik.
Ulemper ved at rose andre
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Du kommer i kontakt med tristhed og lavt selvværd.
Andre kan blive misundelige.
De kan afvise din ros.
De kan mistænke dig for at ville kræve noget bagefter.
Modtageren kan føle sig pinligt berørt.
Du får ros igen, og det kan du ikke lide.
Modtageren bliver måske falsk og holder op med at give dig saglig kritik.
Du bliver mindet om, at du savner noget fra din kæreste, børn ,venner, kolleger og familie.
Fordele ved at rose andre
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
De bliver tolerante overfor dine fejl.
De bliver glade.
De roser dig.
De bliver hjælpsomme.
De bliver trygge og rolige.
De taler pænt om dig.
De modtager din kritik mere positivt.
De får mere energi.
107
KAPITEL 10
Sorg, smerte og andre energislugere
Alkohol stjæler din energi
Der siges i nogle kredse, at to glas vin om dagen er sundt for kroppen. Jeg prøvede at drikke to glas vin hver
aften til maden eller til hygge, og det var meget hyggeligt. Min vægt steg tre kg på en måned, fordi alkohol
nedsætter forbrændingen. Jeg synes, at jeg var lidt mindre frisk om morgenen, og at min søvn ikke var lige
så dyb som ellers. Jeg slog det hen med andre årsager såsom stress og andet. Jeg stoppede efter en måned
med at drikke to glas vin hver dag. Min søvn blev dybere og mere rolig, og jeg tabte mine tre kg igen. Nu
drikker jeg kun alkohol om lørdagen og til gengæld en hel flaske sammen med mine venner. Hvis man ønsker
at være helt på toppen og helt frisk om morgenen, skal man efter min mening ikke drikke alkohol på
hverdage, fordi kroppen og psyken ikke har godt af alkohol hver dag, ikke engang to glas vin.
Fedme er skjult sorg
Jeg har mødt en del fede mennesker i min 20-årige karriere som kroppsyke terapeut og er kommet
frem til, at fedme er en måde at holde andre på afstand på. Alle dem, jeg har mødt, har været bange for
nærhed, konflikter, sorg og vrede. Når de taber sig, fremkalder det ubearbejdet psykisk materiale, og de
føler sig mere sårbare, når de taber sig, hvilket ofte medfører, at de ubevidst vil have de kilo på igen for at
beskytte sig mod at blive sårede. De føler sig trygge og beskyttede, når de har et lag fedt over hele kroppen,
så de på den måde kan dække over sårbarheden. De mennesker, der går i kroppsyke terapi, fordi de er parate
til at være sårbare og mere ubeskyttede, græder meget i terapien i en periode, samtidigt med at de taber
mange kilo. Når de psykologiske årsager til fedmen er fundet og behandlet, tager de ikke på igen. Hver gang
de føler sig ensomme og kede af det, ringer de og taler med nogen i stedet for at bedøve den psykiske smerte
med fed mad og slik. Mens de går i terapi skal de skrive ned, hver gang de får lyst til slik og mad uden at være
sulten.
Typiske situationer:






De bliver nervøse over at skulle søge job.
De blive bange for at sige, hvad de er kede af.
De synes, de er ulækre.
De er bange for at blive afvist af kæresten eller andre.
De bliver mindet om en sørgelig hændelse, de ikke har fået bearbejdet.
De synes pludselig, at de er gået glip af en masse.
108








De føler sig følelsesmæssigt ensomme og mangler kontakt.
De bliver bekymrede for fremtiden.
De har smerter, når de går.
De synes, at andre kigger negativt på dem.
De fede lærer at komme af med den psykiske smerte, hver gang den dukker op, ved at tale med
andre.
De fede lærer at omgås de rigtige mennesker.
De fede lærer at græde og vise vrede.
De fede skal have fortiden gennemarbejdet, så den ikke dukker op og giver smerte.
Når de fede personer bliver klar over, at deres fedme hænger sammen med psykiske problemer og går til en
dygtig terapeut, så går det den rigtige vej. Gruppeterapi med otte fede og en terapeut to gange tre timer
hver uge i to til fire år er kuren. Når de fede først for alvor vil være normalvægtige, så skal de nok holde sig
væk fra følgende ting: Sukker, hvidt brød, pasta, kartofler, fedt, mælkeprodukter og alkohol.
Spis i stedet 300 gram magert kød, 1 kg rå grøntsager, 3 skiver ristet rugbrød, 1 hårdkogt æg og drik vand. I
starten, når man taber sig, bliver man dårlig, får kvalme og bliver træt. Efter fire dage bliver man frisk igen.
Når man taber sig, kommer der sorg, vrede og psykisk smerte op, som har været holdt nede i mange år, og
derfor har man brug for at tale meget om det i perioder med andre eller terapeuten.
Fedme er psykisk, men meget få vil indrømme det og siger, at det er livsstilen, maden, for lidt motion og
arveligt. Det er flovt at skulle indrømme, at fedme er en slags oral neurose på lige fod med fobi og angst.
Ubetalte regninger tager din energi
Mange mennesker har deres regninger hængende på væggen i flere uger og får en masse rykkere
på regninger. De bruger en masse energi på at tænke over, hvordan de skal betale dem og skaffe
pengene. De bruger en masse penge, som de ikke har tjent, stifter en masse gæld alle vegne og vil
have en masse glæder på forskud. Der er jo mange måder at fylde sit tomrum ud på, blandt andet ved at
skabe kaos og få en masse opmærksomhed fra sine kreditorer, så sker der noget, og det minder måske om
den tid, hvor man var ung, og ens forældre gjorde det samme, og det skaber tryghed.
Spørgsmålet er så, om al den energi, der går tabt, er det hele værd, eller om man skal finde nye veje at skabe
tryghed på, som for eksempel at blive gældfri og gå i gang med en personlig udvikling, der kører i en sundere
og i starten mere utryg udvikling. Mennesket er et tryghedssøgende pattedyr, der gerne vil gentage deres
opvækst i voksenlivet eller gøre det modsatte i en periode for at gøre oprør imod det, som ikke var lykken
for ens forældre. Lige siden 1987 har jeg været gældfri, og mine regninger bliver betalt, lige så snart jeg har
109
fået dem. Jeg vil hellere leve meget sparsomt, spare op og først bruge pengene, når jeg har tjent dem, ellers
skal jeg bruge tid på at tænke på penge og ikke nyde livet nok nu og her.
Der er tre ting, der kan forhindre mig i at leve i nuet:
1. Ubearbejdede følelser og tanker fra fortiden.
2. Følelsesmæssigt afsavn, for eksempel kys og venskab.
3. Gæld.
Jeg arbejder meget på at leve i nuet og opleve så meget som muligt i alle mulige retninger:









Prøve nye ting hele tiden.
Overskride mine personlige grænser jævnligt.
Bearbejde mine følelser i samvær med mine venner.
Tage imod energier fra andre.
Give andre energier.
Fjerne mine begrænsninger.
Fjerne mine hæmninger.
Hjælpe andre med at blive frie mennesker.
Gøre mig selv til et frit mennesker.
Da mennesket levede i naturen, arbejdede det meget mindre og var meget mere sammen med andre
mennesker, hvor de brugte meget tid på at hygge sig, mens de sad og fremstillede våben, mad og tøj.
I dag lever de fleste mennesker foran tv eller sidder ved en maskine og er ikke ret meget sammen socialt,
som man har været fra naturens side. Mennesket er et socialt flokdyr, der har levet i flokke på ca. 40
mennesker, hvor de alle var meget sammen døgnet rundt. I dag sidder mange i en lille lejlighed med en lille
kontakt til andre mennesker. Hvis mennesket vidste, hvor farligt det er, så ville de straks søge meget mere
social kontakt med andre. Hvis et menneske isolerer sig meget, vil det ofte skabe gæld og erstatte
ensomheden med noget, der koster flere penge, end de tjener.
De mennesker, der isolerer sig, vil ofte blive psykisk syge i løbet af nogle år, og så vil ingen kunne holde ud at
være sammen med dem, før de har gennemgået et længere psykoterapeutisk forløb.
En del bliver misbrugere og giver op og venter derfor på at dø i ensomhed. Her har tv et kæmpe ansvar for
at anvise de mennesker de muligheder, der er for at komme ud af isolationen, for eksempel ved at anbefale
psykoterapi i stedet for at nedgøre og latterliggøre de alternative behandlingsformer.
Gæld kan være en ven, men også en energisluger.
Gæld er et symptom på en følelsesmæssig ubalance.
110
Nogle mennesker kan ikke undvære deres gæld.
Gæld kan fjerne tomhedsfølelsen.
Jo mere hæmmet, du er, jo mere gæld har du.
Livskvalitet er lig med din personlige udvikling.
Negative tanker tager din energi
Alle børn er født optimister og tænker positivt de første mange år af deres liv. De børn, der er uheldige, vil få
nogle forældre eller bo> i et område, hvor der er mange følelsesmæssige problemer, fordi de ikke har lært
at tale om deres problemer uden at blive uvenner eller indrømme egne fejl eller stille for store
følelsesmæssige krav til hinanden.
Vokser man op i et konfliktfuldt hjem, hvor der kun er et lille overskud til børnene, så vil man føle sig meget
ensom og tilovers, og det giver ofte en negativ tankegang, der er svær at ændre på som voksen. De klienter
med kroniske negative tanker, jeg har haft i behandling, har gået her en weekend og to aftener hver måned
i mere end fire år. Individuel terapi har en lille effekt og koster alt for meget. Skaden er sket i en
familie/gruppe, og derfor skal skaden rettes op i en gruppe/familie, hvor man er meget sammen med de
samme mennesker i lang tid. I de grupper dannes der en slags familiemønster med bror, søster, mor, far,
onkel, og så videre, som går ind og fylder de huller op.
Der er udskiftning i grupperne, sådan at der jævnligt kommer nye, og nogle holder pause eller er færdige
med forløbet.
Jo mere ros og kærlighed, man får, jo færre negative tanker vil opstå, som også er et forsvar imod at have
andre mennesker for tæt på, fordi man er bange for at blive svigtet igen.
Angsten for at blive svigtet forhindrer personen i at tage imod de energier, som er i nærheden, og derfor vil
de personer, der afgiver energier, føle sig afvist.
Negative tanker gør personen tryg, og man bliver fri for at involvere sig, men bliver snydt for en masse energi,
som kunne bruge til at realisere sine egne drømme.
Man skal bruge meget energi til at opnå sine mål, og derfor skal man være god til at tage imod andres
energier, selv om det kan virke provokerende på ”jeg-kan-selv”-filosofien.
En af grundene til, at jeg har meget energi, er, at jeg har mange mennesker tæt på, som gerne vil give mig
energi, og dem, der tapper mig uden at give igen, dem kalder jeg psykiske vampyrer.
De psykiske vampyrer får lov til at betale for min energi, og hvis jeg har meget energi tilovers, så kan jeg
vælge at give noget væk til vampyrerne og prøve at stille modkrav, for eksempel om de gider hjælpe mig med
at holde en fest.
111
Negative tanker bliver mindre, hvis man er god til at indrømme de fejl, man begår overfor andre mennesker,
ved for eksempel at sige undskyld, når man afbryder, glemmer at spørge og taler for meget og så videre.
Dem, der er gode til at indrømme fejl åbenlyst, vil få meget mere energi fra andre, fordi det skaber respekt
og tillid hos mennesker. Husk, der er ingen, der har færre end 10 fejl, og man kan ikke komme af med dem,
fordi de er grundlagt inden puberteten, men at sige undskyld med det samme er som regel nok, hvis fejlen
ikke gentager sig for ofte. Hvis fejlen gentager sig ofte, for eksempel ved aftalebrud, så er det en måde at
holde andre på afstand på. Mennesker, der er bange for nærhed og tæt kontakt, kan bruge den geniale
metode, hvor man lover noget uden at holde det. En kæreste, der har svært ved at sige undskyld og
indrømme fejl er næsten umulig at være kæreste med, fordi det skaber mistillid og afstand, som gør begge
parter ensomme, og dermed tager man hinandens energi. Hellere gå fra et sådant forhold og bo alene, frem
for at det tærer så meget på ens energi, at man bliver en dårlig forælder og kollega.
Grunde til, at man kan miste energi ved at modtage ros
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Gammel sorg og psykisk smerte over ikke at have fået ros bliver aktiveret
Man bliver bange for, at man skal give noget igen og ikke kan sige fra/nej.
Rosen virker manipulerende og overdrevet, fordi afsenderen selv har brug for ros.
Rosen kan forhindre modtageren i at kritisere den, der roser.
Man føler sig i en slags psykisk spændetrøje og bliver passiv.
Man tænker: ”Skal jeg så arbejde endnu mere?”
Man tænker: ”Hvad tænker de andre, bliver de jaloux på mig?”
Man tænker: ”Har jeg fortjent denne ros?”
Når maven tager din energi
Mange mennesker har ofte ondt i maven, og det er ifølge min erfaring oftest kvinder, fordi tilbageholdte
følelser ofte ender i maven og forstyrrer fordøjelsen samt laver muskelspændinger i maven, fordi man
spænder musklerne for at døve de følelser, som skulle være kommet ud gennem talen og ved at græde, sige
fra overfor andre, der gør en utryg, sige sin mening, holde op med at spille roller, afvikle stress med mere.
De fleste kvinder, jeg har haft i terapi, har maveproblemer i de perioder, hvor de har konflikter med kæresten
og andre, eller de er bange for nærhed eller for at være glade.
Når de er i et forhold, hvor de kan miste, blive kritiseret, afvist, forsømt eller skal stille krav og løse konflikter,
så får de spændinger i maven, og det går ofte helt om til lænden. Hver gang de mærker sorg, vrede eller
112
smerte, så spænder de op i maven i stedet for at tale om det, græde eller gå i terapi. De vil meget ofte prøve
at finde nogle fysiske årsager til deres maveproblemer, som det også kan være i få tilfælde, måske fem
procent. Det kan for eksempel være mælkeallergi, glutenallergi eller hvedeallergi.
Man kan gå på en kur i tre måneder, og hvis det hjælper, er det fint. Ofte får man det godt i 8-14 dage på en
kur, fordi man psykisk er overbevist om, at det er det, og den tro kan fjerne alle psykiske spændinger i 14
dage, men så vil det komme igen. Prøves skal det. De klienter, jeg har i terapi, har typisk været igennem alle
fysiske årsager og har gået til kiropraktor, ernæringseksperter, træning, massage og taget naturmedicin.
De fleste mennesker er opdraget til at spille roller og behage andre og dermed holde en masse følelser
tilbage, og det, der ikke kommer ud, kan blive sendt til musklerne, som så spænder op for at gøre kroppen
følelsesløs. Da vi levede i naturen og blev vrede, udtrykte vi vores vrede ved at slå med armene og sparke
med benene, så vreden på den måde kom ud. I dag må man ikke bruge vold, og derfor skal man lære at råbe
og tale sin vrede ud, så der ikke kommer muskelspændinger i kroppen som giver hovedpine, maveproblemer,
lændeproblemer med mere. Vrede er en tabufølelse, som man ofte bliver bebrejdet for at vise i ord og råben.
Ofte er det sådan, at hvis vreden ikke kommer ud, så kan man komme til at vende den imod sig selv, hvilket
kan give skyldfølelser og en lang række selvbebrejdelser, som sænker selvværdet, og det gælder specielt
kvinder, fordi de ofte bliver opdraget med skyld. ”Du gør mor ked af det, hvis.........”
Den tilbageholdte vrede, som mange kvinder har gennem hele livet, bliver ofte kørt af på manden eller
børnene. Hvis manden tager imod den vrede, som rettelig tilhører kvindens forældre, så vil hun miste
respekten for ham, og hans selvværd vil falde, indtil han lærer at sige fra overfor den vrede, der ikke tilhører
ham. Hvis en kvinde for eksempel blevet skældt ud af sin mor mange gange for at sige sin mening eller for at
kræve for meget opmærksomhed, kan det være, at hun skælder sin mand ud for ikke at være nok hjemme
og for ikke at sige sin mening, så hun ikke ved, hvor hun har ham. Hvis han har en anden mening end hende,
bliver hun irriteret på ham, og det medfører, at han holder op med at sige sin mening. Hun opfører sig på
samme måde, som hendes mor gjorde, og det medfører, at manden er lukket sammen med hende og åben
sammen med sine venner. Hvis han begynder at tale om sine problemer eller kræver opmærksomhed, så
bliver han måske hånet lidt, og hun afbryder ham efter 1½ minut og siger: ”Sådan har jeg det også....... ”
Jeg har haft mange par i parterapi, hvor det ofte er kvinden, der siger: ”Min mand er lukket”, men det kunne
også være, at det var kvinden, der var lukket. Jeg siger: ”Der findes ingen lukkede mennesker, men der er
mange, der ikke stiller de rigtige spørgsmål, lytter og giver respons.”
Jeg siger til kvinden: ”Nu skal du lytte i 30 minutter, her er kuglepen, papir, kager og kaffe.”
Den lukkede mand taler uafbrudt i 30 minutter, fordi jeg holder ham i gang med spørgsmål, uddybende
spørgsmål og respons. Vi taler om hans far, mor, arbejde, børn, hobbies, sorg, vrede, konen, vennerne,
politik, kultur med mere. Når de 30 minutter er gået, tror kvinden så, at det er hendes tur, men det er det
ikke.
Jeg beder hende om at give et referat af samtalen. Det kan hun kun gøre delvist, fordi hun har brugt tiden til
at sidde og tænke på, hvad hun ville sige, når det var hendes tur. Manden skal så gentage noget af det, og
derefter skal hun igen prøve at give et referat, som så bliver godkendt af manden.
Nu tror hun igen, at det er hendes tur, men det er det stadig ikke. Nu skal hun give en respons på, hvad han
har sagt. En respons er eksempelvis, at hun prøver at se verden med hans øjne, lever sig ind i hans verden og
113
ud fra det eksempelvis siger: ”Jeg kan godt forstå, at du føler dig svigtet af din far, fordi han aldrig har
anerkendt dig eller rost dig, så det er derfor, det er vigtigt, at jeg accepterer dig og roser dig.” Manden sidder
og smiler så meget, at smilet fylder hele ansigtet, og han får tårer i øjnene over at blive forstået. Efter han
har fået en respons, så er det hendes tur, og det hele starter forfra.
De lange, dybe samtaler mangler mange par at have jævnligt med hinanden for at se verden med den andens
øjne og ikke lave den anden om eller noget i den stil. Jo mere man prøver at se den andens verden med den
andens øjne, jo dybere bliver kærligheden, og jo mere vokser den. Problemet er, at når man fortæller om sin
fortid, så kan der dukke en masse følelser op, som man er bange for og derfor lukker af for og man får måske
spændinger i lunger, mave, nakke med mere. Spændinger i nakken kan påvirke blodtilførslen til hjernen, så
man bliver svimmel, får hovedpine og migræne.
Kroppen er som et barometer, der kan mærke, hvis du er sammen med mennesker, der ikke er gode for dig,
for eksempel en kæreste eller venner. Du kan være forelsket i en kæreste, som, når du er sammen med
vedkommende, kan få dig til at føle dig tung eller suget for energi, selv om du ikke kan påpege nogle fejl hos
kæresten. Kæresten kan have en stor psykisk smerte, som udsender tunge energier i rummet og går ind i din
krop. Hvis du ikke har den kæmpe smerte, men er normal, så vil dit energiniveau falde, selv om du elsker din
kæreste, og din kæreste er et virkelig godt menneske, det har jeg selv prøvet.
Jeg var nødt til at forlade en af mine kærester, selv om hun elskede mig og jeg hende over alt på jorden, fordi
hendes fortidssmerte blev overført på mig, selv om forholdet gik godt. I de første to år af forholdet lagde jeg
ikke mærke til det, fordi jeg selv havde en nedtur over mange ting i mit liv. Jeg fik det meget bedre efter 2½
år og røg højt op i energiniveau, hvor hun også fik det bedre, men hun havde stadigvæk den store psykiske
smerte. Jeg kunne nu begynde at mærke, at jeg blev tappet for energi, når vi var sammen, og derfor mistede
jeg min lidenskab og begyndte at undgå hende, fordi jeg skulle bruge meget energi til at passe min
virksomhed. Hun flyttede, og vi er de bedste venner i dag, jeg fik et enormt energioverskud, selv om jeg
savnede hende meget. Hun fik også en masse energi, fik sin egen lejlighed og startede på en uddannelse. Hun
var bange for at miste, og derfor spillede hun roller, og det medførte spændinger i maven og ryggen, fordi
hun ikke var sig selv. Nu er hun sig selv og vi har timelange telefonsamtaler ubesværet, det havde vi ikke før,
og det gjorde mig ensom, hvilket medførte, at jeg mistede min sexlyst. Jeg har lært en masse af hende om,
hvordan min kærlighed er afhængig af, hvor dybt og hvor meget, man er i stand til at tale sammen, selv om
det gør ondt nogle gange, så er det det hele værd.
Din energi bliver holdt nede af tilbageholdt sorg og vrede
Ca. 15.000 bliver skilt hvert år, og det bliver formodentlig mange flere i fremtiden, fordi mennesket er blevet
meget bevidst om, at det er langt værre at bo i et kedeligt og konfliktfyldt parforhold, end det er at bo alene.
Det er et sundhedstegn, der tyder på, at danskere er blevet stærkere og derfor kan bryde ud, når parforholdet
er brugt op, eller begge har ændret sig så meget, at de ikke længere er interesserede i hinanden. Man kan
godt opleve, at begge elsker hinanden, men at lidenskaben er brugt op, og derfor flytter man fra hinanden,
114
det har jeg prøvet. At elske et mennesker er ikke nok til at føle begær og lidenskab. Det kan godt være, at
dem, man tænder på seksuelt, ikke er dem, man elsker, og omvendt.
Når to mennesker, der elsker hinanden, skal skilles, så skal der grædes meget, tales meget og vreden skal ud,
uden det går ud over nogen. Efter et brud har jeg måske grædt 20 timer og talt i 100 timer med mine venner
for at få det ud hurtigst muligt, det vil sige seks måneder. Nogle kan bruge mange år på at komme af med
sorgen og vreden over, at det er slut, fordi de ikke taler nok eller græder nok over forholdet, samt giver den
anden skylden. Nogle kan ikke gå nok ind i følelserne, fordi de er bange for dem, og det gør så, at de måske
aldrig kommer over det eller fremover har svært ved at modtage kærlighed igen. Sorgen, vreden og smerten
bliver inden i sindet, indtil man har udlevet de følelser og talt de tanker ud til andre, og det kan tage seks
måneder eller seks år, helt afhængigt af, hvor meget tid du bruger på det, og hvor meget du flygter over i alle
mulige aktiviteter for at glemme. Dem, der prøver at glemme det, bliver forfulgt af sorgen, vreden og
smerten, indtil den får lov at komme ud.
Det tager meget energi at bruge tid på at græde og komme af med alle de tanker, men det kræver 10 gange
mere energi at prøve at glemme det, fordi man så får humørsvingninger, hver gang følelserne dukker op, for
eksempel ved at se en film, gå til fest eller læse en bog. Dem, der prøver at glemme det, vil komme meget i
kontakt med materialet, når de skal have en ny kæreste, og det kan ødelægge det nye forhold. Hvis du tænker
på følelserne, kommer du ikke af med dem, det er først, når du taler om følelserne og mærker dem, at du
aflader den energi, der er opsparet i sindet. Hver gang de tanker kommer op, skal de bruge energi på at
presse de følelser ned, som vil ud, og det bliver værre og værre med alderen, og det kan medføre, at man
undgår tæt samvær med andre. Når man begynder at undgå tæt samvær med andre, så får man mindre
energi tilført, og ens personlige udvikling går i stå, hvilket igen medfører et mindre energitilskud til hjernen.
Mennesket har været et flokdyr i de sidste fem millioner år, og det får meget energi ved at være i en flok,
hvor alle giver hinanden energi ved det bare at være sammen i alle aldre. De gamle og børnene elsker at
være sammen, så de voksne kan tage sig af de livsvigtige ting. Jeg synes, man skulle ansætte tre gamle i hver
institution på deltid til aflastning af personalet og til stor glæde for børnene. De gamle skal ikke have løn,
men en forhøjet folkepension, hvis de arbejder 10 timer om ugen, på den måde undgår man
fagforeningsproblemer.
I de 20 år, jeg har været kroppsyke terapeut, har jeg haft mange klienter, som er opgivet af andre terapeuter,
og derfor har jeg været nødsaget til at opfinde både meget blide og hårde metoder til at knække nødden
med. Nogle af de værste metoder er blevet vist på tv uden forklaring, hvilket gør, at folk så er blevet bange
og har taget afstand. De mennesker, der møder op, er desperate og vil gerne af med sorgen og vreden, som
stjæler for meget af deres energi. De siger til mig: ”Gør, hvad der skal til, bare jeg kommer af med de følelser,
der er ved at æde mig op.” Jeg begynder med alle de blide metoder først, og derefter begynder jeg at blive
hårdere og hårdere ved dem, og de kan selvfølgelig sige stop når som helst undervejs. En gang kom der en
mand, der var meget desperat og var ved at gå op i limningen, og han var derfor til fare for sig selv og andre.
Jeg spurgte ham, om han ville være med til et eksperiment, det ville han gerne. Jeg forklarede ham, at han
styrede terapien, og at han kunne sige fra med et sekunds varsel. Vi var fem mand om at holde ham fast,
liggende på en madras. Jeg begyndte langsomt at klappe ham på kinderne og slog så hårdere og hårdere for
at være sikker på, at han kunne nå at sige fra. Til sidst slog jeg hårdt, og han begyndte at græde. Han hulkede
i 15 minutter. Der kom mentale billeder op, hvor han så sin far være voldelig overfor ham. Bagefter gik vi ned
til en gammel Volvo. Han fik en økse og skulle så smadre Volvo’en. Efter at han havde slået i tre minutter,
dukkede der mentale billeder op omkring hans mor, som ville have, at han skulle have langt hår som en pige.
115
Han skreg og råbte ad sin mor, mens Volvo’en blev smadret. Han satte sig ned i græsset og græd i ca. 10
minutter.
Vi fik vi nu hele historien om hans far og mor, mens han holdt sig for ansigtet med sine hænder.
Efter at vi havde hørt på ham i ca. en time, kiggede han op og så rundt på gruppen og smilede først, hvorefter
han skreg af grin, og vi fik alle et grineflip.
Han havde enormt meget energi de næste fire uger, som han brugte til at være sammen med familien og
tjene penge. Han kom igen og tømte resten ud i løbet af de næste års tids. Han syntes, det havde været så
godt, at han selv blev uddannet kroppsyke terapeut hos mig.
Jeg har altid syntes, at det var bedst at lave terapi i grupper, fordi det er en stor beskyttelse af klienterne, at
der er mange vidner på, hvad der sker. Selv en meget rutineret terapeut vil altid komme til at overse et eller
andet, som så kan blive opdaget, fordi otte mennesker kigger på. Det er også langt billigere for klienterne, og
da de fleste, jeg har, er fattige og studerende, så betyder det også noget. Studerende, bistandsklienter,
pensionister og dagpengemodtagere betaler mindre end de andre.
Han har siden selv kunnet græde, når han har haft brug for det. Hvis hans sorg og vrede ikke var kommet ud,
så var han blevet skilt fra sine kone, fordi sorgen og vreden forhindrede ham i at have tæt kontakt til sin kone,
fordi den tætte kontakt provokerede hans skjulte sorg og vrede, hvilket medførte, at han så afviste hende.
Han var kun sammen med hende, når han var meget træt eller liderlig, ellers kunne han ikke. Alle mennesker
med meget sorg og vrede på lager vil ofte komme i kontakt med materialet, når forholdet er mere end
halvandet år gammelt, hvilket er en af grundene til, at kvinder så ofte mister lysten til sex. Hvis kvinden har
meget ophobet sorg og vrede i kroppen, vil hun ofte komme i kontakt med de skjulte følelser, når man elsker
med hende, derfor lukker mange kvinder af og vil bare have det overstået for husfredens skyld. Når manden
har meget sorg og vrede på lager, kan han ofte komme af med noget af materialet ved at elske voldsomt og
længe. Nogle mænd mister også lysten til sex, når deres skjulte sorg og vrede kommer op til overfladen, efter
at forelskelsen er gennemlevet. Når mandens sorg og vrede banker på døren, reagerer han som regel
anderledes end kvinden. Han arbejder mere, dyrker mere motion, drikker alkohol, ryger hash, bliver voldelig,
ser meget tv, leger med computer og undgår hjemmet for at være sammen med andre mænd i samme
situation. Når kvindens sorg og vrede banker på døren, reagerer hun ved at undgå sex, kritisere ham,
bebrejde ham, sætte ham i arbejde derhjemme, være sur, holde ham på afstand ved at kritisere hans
meninger og fortælle ham, at han ikke er klog, nedgøre ham, tale ned til ham, ydmyge ham, sænke hans
selvværd, så han bliver afhængig af hende, udøve psykisk vold, som ofte fører til, at manden bliver fysisk
voldelig, afvise hans kærtegn, når hun vasker op, lave om på ham og kritisere ham, når andre hører på.
Når man er kommet af med sin gamle sorg, vrede og smerte, så ser man helt anderledes på sin kæreste og
holder op med at opføre sig på en måde, der skubber den anden væk, fordi det har man ikke længere brug
for. Pludselig er alle fejlene ved den anden meget små og ligegyldige, fordi nu kan man ikke komme tæt nok
på hinanden, og det giver en masse energi, som kan bruges til at være noget for børnene og andre med. Jo
mere sorg, vrede og smerte, du har på lager, jo sværere har du ved at have et andet menneske tæt på, når
forelskelsen er forbi.
Jeg havde et par i parterapi, som elskede hinanden, men de havde en frygtelig fortid, som skulle bearbejdes.
I parterapien foreslog jeg dem en øvelse, de skulle gøre hver aften, lige inden de sov.
116
De skulle holde om hinanden i 30 minutter med tøj på, uden hverken ord eller musik, men i dyb tavshed.
De fortalte mig, at de begge begyndte at græde næsten hver gang, de holdt om hinanden, og det var fordi
deres mødre havde personlige problemer og derfor ikke havde overskud til deres børn.
Mødrene gik mere op i deres arbejde end i deres børn. Den sorg, de begge havde, skulle ud, og der skulle
grædes i mange timer, før de kunne tage imod hinandens kærlighed. I dag er de gift og har to børn og lever
af at være kroppsyke terapeuter på fuld tid.
Det er en meget farlig løbebane, danskere er begyndt på med at give børn, unge og voksne nervemedicin,
fordi der er nogle problemer, der ikke bliver kigget på. Mange vil hellere prøve at lægge låg på problemet
end at kigge på, hvad der er galt med vores par- og familieforhold.
22% af alle børn i USA får nervemedicin, hvilket skyldes, at forældrene ikke gider være sammen med deres
børn på et tæt, følelsesmæssigt plan, de vil hellere arbejde, det er sjovere. Når børnene føler sig overset,
bliver de overaktive og kan ikke sidde stille, hvis det handler om drenge. Hvis det handler om piger, så bliver
de meget stille og lukker sig inde i deres lille eventyrverden.
De kommer til lægen og får nogle piller, fordi forældrene ikke vil lave deres liv om, fordi det er for kedeligt at
være sammen med børnene, og det gælder specielt mændene. Når mændene prioriterer deres børn, bliver
arbejdsgiveren ikke særlig glad, og man risikere så at få opgaver, der ikke er spændende. På den måde bliver
manden trukket i modsatte retninger, og ofte vil virksomheden vinde, så man gifter sig med sit arbejde og
bliver skilt fra familien.
Tendensen til, at de stille piger og de urolige drenge får medicin, er begyndt for alvor i Danmark, og jeg tror,
at 22% af alle børn om 10 år får medicin, fordi de er symptombærere af forældrenes selvoptagethed.
Jeg har haft mange børn i terapi for at tale om deres afsavn, ensomhed og mobning. De er i terapi sammen
med deres forældre, hvor det er parforholdet, der er problemet, samt at børnene ofte har for meget magt
over forældrene. Børnene udnytter forældrenes dårlige samvittighed, og det giver dem ofte magt i moderens
univers, hvor faderen ikke tør argumentere, fordi han bliver straffet seksuelt af moderen. I takt med at
forholdet går bedre, og familien bliver mere velfungerende, kan vi trappe barnets medicin ned og afslutte
behandlingen af et symptom, der har rod i et dårligt fungerende parforhold. Det tager meget energi for
barnet at skulle holde sig i ro, når det har brug for at bruge kroppen meget for at komme af med de
aggressioner, der ophober sig i mange drenge.
Når en dreng har mange aggressioner i kroppen, er det svært for ham at sidde stille i skolen, og han bliver
set på, som om der er noget galt med ham, og ikke på, om den pågældende skole passer til ham. Pigerne
vender aggressionerne indad og får for eksempel spiseproblemer, bliver fede, tynde, tager stoffer og går
sammen med voldelige drenge. Pigerne bruger en masse energi på at prøve at glemme problemerne ved at
leve i anden verden, tegne meget, læse meget, få opmærksomhed gennem udseende, påklædning og sex.
De feminine drenge med tilbageholdt vrede og sorg bliver ofte fede og sidder og ligger ned, fordi vreden og
sorgen gå ind og gør dem passive modtagere foran tv og computer. For 30 år siden blev børnene tvunget til
at lege meget med kammeraterne, når der var problemer i hjemmet, hvilket medførte en masse motion og
samvær med andre børn, hvor det i dag er nemmere at sætte sig foran en skærm og glemme det hele.
117
Siden 1985, hvor jeg har været kroppsyke terapeut på fuld tid, har jeg tit været overrasket over, hvor meget
energi, der går til spilde ved at holde sorg og vrede tilbage, fordi man er bange for de stærke følelser. Mange
tror, at man bare kan prøve at glemme det og komme videre, og det kan man også i nogle måneder. Små
ting, som man er vred over og ked af, kan godt bare fordampe af sig selv i drømme og langsom udsivning i
sindet. Store ting som skilsmisse, dødsfald, sygdom, fyring med mere kan dog blive mange gange værre, hvis
det får lov til at blive inde i hjernen. Man kan pludselig et år efter eller mere få en depression eller kæmpe
vredesudbrud på uskyldige som reaktion på en skilsmisse for et år siden. Man forstår ikke, hvorfor man nu
har det dårligt og kan ikke forbinde det med det, der skete for et år siden. Man går til lægen og får nogle
piller, som tager toppen af følelserne og dermed også lysten til seksualitet. Hvis lægen gør opmærksom på,
at det kunne være godt med psykoterapi, bliver klienten meget vred og skifter læge, derfor får de piller i
stedet for. Klienten tænker: ”Jeg er ikke sindssyg, der er ikke noget galt med mig.” Man har så ikke mulighed
for at lære noget om sig selv, og det bliver skruen uden ende. Det tager energi at skulle have piller, men det
ville være flovt, hvis man havde brug for psykoterapi. I psykoterapi lærer man at få sorgen og vreden ud på
en naturlig måde og lærer samtidig en masse om sig selv, som kan bruges til forebyggelse af de næste kriser
eller en effektiv håndtering af fremtidige hændelser, samt hjælpe andre igennem kriser.
Når jeg har hjulpet et menneske af med sorg og vrede, så er de meget udmattede et par dage efter, men så
kommer energien på fuld kraft i en periode, indtil næste portion har samlet sig sammen til at komme ud. En
eller anden dag kan klienten selv komme ud med de stærke følelser ved hjælp af øvelser, jeg anviser, som
kan bruges derhjemme.
Eksempel på øvelser:
Tag et billede af den afdøde person og hold en tale til personen i direkte tale, mens du ser på billedet. ”Kære
far, jeg savner dig, og jeg er meget glad for det, du har lært mig”, eller ”Kære far, jeg er vred over, at du er
død, fordi jeg godt ville have vist dig min søn.”
Personen begynder så at græde og blive vred. Man kan slå på et træ med en gren og skælde ham ud over, at
han er død. Det kan lyde helt åndssvagt, men det er bedre end at få en depression eller lade vreden gå ud
over andre, som så straffer tilbage igen med afvisninger og kulde.
Fortiden kan stjæle din energi
Efter at have arbejdet 20 år fuld tid som kroppsyke terapeut har jeg erfaret, at fortiden kan stjæle kæmpe
mængder af energi fra ens liv lige nu og her. Min erfaring er, at der ikke er noget ur inde i hjernen, og at alle
væsentlige oplevelser sidder lagret lige som i en computer.
Hjernen tror, at alting er sket i går, sådan virker det, når klienten ligger på en madras med bind for øjnene og
genoplever ting fra fortiden. Det virker, som om de afspiller et videobånd med en optagelse, der stammer
fra fortiden, med følelser på, som ikke er blevet behandlede af personen selv.
118
Fra naturens side har vi en mekanisme, der fortrænger en voldsom oplevelse i et stykke tid, så man kan
handle nu og her, for eksempel i en katastrofesituation eller en anden livstruende situation, eksempelvis,
hvis man ser en nær ven blive slået ihjel og kan bevare fatningen og handle fornuftigt. Så kan man bearbejde
følelserne, når faren er drevet over. Mange mennesker reagerer først på en skilsmisse mange måneder efter,
de er flyttet fra hinanden, det kan man se, når folk kommer i retten.
Hver gang man kommer i tanke om en oplevelse, der ikke er bearbejdet, så kommer der følelser op, som man
skal ud med, eller som skal undertrykkes igen, og det kræver energi. Alle de følelser, som ikke er kommet ud,
og som man prøver at glemme, sidder inde i sindet og venter på at få lov til at komme ud. De mennesker, der
har lært at glemme det og lukke af, får det godt nu og her, men bliver indhentet af fortiden og får i stedet
depressioner, der varer mange måneder, og som kan ødelægge parforhold, venskaber, arbejdsforhold og
forholdet til børn og andre familiemedlemmer.
Danskere har ikke lært, hvordan man skal gennemarbejde følelsesmæssige problemer som for eksempel
skilsmisse, dødsfald og andre ubehageligheder, men bedøver i stedet vreden, sorgen og smerten med
alkohol, hash, mad og hårdt arbejde. Jo flere følelser, man har gemt i sindet, jo sværere har man ved at tage
imod kærlighed, når forelskelsen er overstået, fordi kærlighed fremkalder gamle følelser, der så vil ud, og tør
man ikke, så skubber man den anden væk.
Når man skubber den anden væk, får man ikke den energi, der er i at modtage kærlighed, og på den måde
mister man også energi. Den anden føler sig afvist og skal bruge energi på at bearbejde afvisningen og bliver
samtidigt tilbageholdende med at give kærlighed næste gang.
Hvis en kvinde har følt sig afvist af sin mor, fordi moderen havde meget travlt med sit arbejde eller havde det
skidt med sig selv, så vil alle de mange tusinde afvisninger sidde inde i sindet og ofte blive fremkaldt af
kærlighedsforhold. Al den opmærksomhed, kvinden ikke har fået af sin mor, vil hun nu ubevidst have af sin
mand. Hvis hun så ikke får al den opmærksomhed fra sin mand og veninder, hun gerne vil have, så vil hun
ofte give sin mand alle de afvisninger, hun har fået af sin mor. Når hendes smerte, sorg og vrede over
moderens afvisninger kommer op, typisk efter et års tid inde i forholdet, så kan kvinden vælge at få det ud i
terapi eller tale meget om det med manden og græde, hver gang der er brug for det.
Kvinden kan også vælge at prøve at glemme det hele og vil så komme til at afvise sin mands tilnærmelser og
vil være meget svær for manden at forføre. Kvinder, som har følt sig meget afvist af deres mor, har ofte brug
for kontrol, og derfor foregår sexlivet ofte på kvindens præmisser. Kvinder, der har oplevet mange
afvisninger, har ofte meget brug for opmærksomhed, omsorg og støtte for at indhente det, de ikke har fået
af deres mor. De mange afvisninger, kvinden har i sindet, har hæmmet kvindens følelsesmæssige udvikling,
så hun på nogle områder er otte år gammel og på andre er over 30 år gammel, og det kan forstyrre sexlivet
så meget, at forholdet går i stykker. Hvis kvindens forældre er alkoholikere, så vil hun ofte have lukket helt af
og levet i sin egen verden for at overleve det helvede, og det forsætter hun sandsynligvis med som voksen,
og det vil ofte medføre, at hun kan leve uden et sexliv, hvis bare der er tryghed. Hvis ens forældre har været
alkoholikere, så har man været tvunget til at blive voksen som syv-årig og vil ofte starte sit seksualliv alt for
tidligt for at få omsorg fra et andet menneske. Mange børn af alkoholikere starter med at have sex som 11årige for at lindre smerten over at mangle omsorg fra sin mor. Det er samværet, hvor to nøgne kroppe mødes
for at nusse med hinanden, og det seksuelle er ikke vigtigt, det sker bare. Det kunne være en 11-årig pige og
en 13-årig dreng, der redder hinanden fra at drukne i smerten over at være følelsesmæssigt ensom med sine
119
forældre. I kroppsyke terapi fjerner man alle de følelser, der kunne komme op og forstyrre ens liv lige nu og
her, og det er hårdt arbejde, der som regel tager flere år at få renset ud af sindet.
Jeg havde en mand i terapi, som genoplevede at sidde nede i en kælder sammen med sin mor, mens byen
blevet bombet af tyskere. Han genoplevede det og græd meget længe, fortalte om det i mange timer, og
pludselig kunne han tale om det uden at føle smerte, vrede eller sorg. Når man har fuldført terapien, hvilket
25% gør, så bliver man meget spændende at være sammen med, fordi man kan tale om alt mellem himmel
og jord uden at få det dårligt, men føle glæde og få nye erkendelser om livet, mens man fortæller historier
fra sit liv. Man kan lytte til andre menneskers historier uden at få det dårligt, men opleve det, som om det
var en god film eller en bog. Når man er sammen med en ven eller kæreste og erfarer, at der er en række
områder, man ikke skal komme ind på, fordi de bliver dårlige, så er samtaleemnerne begrænsede til
overfladiske emner, og det gør samværet meget kedeligt. De mennesker, der har mange følelser på lager,
der kan blive fremkaldt, vil undgå dybe samtaler for ikke at komme til at mærke smerte, sorg og vrede, og
det vil hæmme dem i at løse konflikter med kæresten, vennen, børnene og andre, hvilket igen vil medføre
ensomhed, og det vil give energitab, fordi mennesket får den primære energi fra andre mennesker.
Mennesket er et flokdyr, hvor alle giver hinanden energi ved samvær, og hvis man undgår samvær med
andre, vil man blive deprimeret, fordi hjernen ikke får impulser nok udefra til at akkumulere energi. Jo mere
lukket en person er, jo mere psykisk materiale gemmer personen på, og jo oftere vil personen blive
deprimeret eller mangle energi til at klare livet. Terapi gør dig åben og meget modtagelig for andres energier,
og det giver meget energi. En lukket person har svært ved at modtage andres energier og har derfor mindre
energi til at klare tilværelsen. Det kræver meget energi i en periode at åbne op og rengøre sindet, men
belønningen er for livstid, hvor man kan tale om alt, modtage andres energier, have dybe kærlighedsforhold,
der varer lang tid, ikke bruge energi på at holde følelser tilbage, opleve meget mere, fordi du er åben, have
overskud til andre, du bliver optimist, du får energi til at realisere dine mål, dit selvværd vokser meget og du
bliver åben for kritik og ros.
Du er et frit menneske, når din fortid er bearbejdet.
Du er et frit menneske, når du kan tale om alt.
Du er et frit menneske, når du siger, hvad du tænker.
Kærestesorg
Der er sorg, hvor du ikke behøver at græde for at få den ud, og det er nok at tale om det mange gange. Det
gælder specielt for mænd, som ikke behøver at græde for at komme af med følelserne. Kvinder har en
produktion af bestemte hormoner som gør, at de har nemt ved at græde, men de skal tale i lige så mange
timer som mænd om kærestetabet. Når jeg har mistet en kæreste, uanset om jeg er den, der er gået, eller
hun er gået fra mig, så har jeg brug for at tale om det i mere end 100 timer med mine nærmeste inden for
fire måneder. Mange mænd bruger fire år på at komme sig over en kærestesorg, men det er, fordi de ikke
taler nok om det, men prøver at glemme det og komme videre. Psykisk smerte skal tales ud, og det tager
120
mange timer. Hvis man giver andre skylden, så vil det tage meget længere tid, fordi det fjerner dig selv fra
den psykiske smerte, og derfor kommer den ikke ud.
Hvis du kigger på dine egne fejl, som du har begået, der har været medårsag til, at parforholdet er gået i
stykker, så vil det gøre mere ondt at tale om, men du vil komme meget hurtigere over forholdet og blive klar
til en ny kæreste. Når du taler om det og mærker dine følelser samtidigt, så kommer det ud, men hvis du
taler om det uden at mærke dine følelser, så sker der ingen forandring, og du kan hænge fast i din fortid
resten af livet, og det tager kolossalt meget på din livsenergi, og det er en af grundene til, at du bliver
udbrændt på arbejdet. Når du bærer på en stor psykisk smerte, er det svært at tage imod energi fra andre,
som gerne vil give dig noget energi.
Den, der giver energi, føler sig afvist, og modtageren bliver snydt for energi, så det er en ond cirkel, som fører
til et liv, der bliver mere og mere fattigt på det følelsesmæssige område og zombie-tilværelsen kommer
nærmere og nærmere, indtil du gør noget ved det eller lærer at leve et tomt liv.
Den tilbageholdte sorg og vrede gør det svært at modtage energi, og dermed får du problemer med at have
overskud til dine børn og din kæreste. Mennesker med for stor psykisk smerte, for eksempel børn af
alkoholikere, kan miste sexlysten, når forelskelsen er væk, fordi sex så kan aktivere den ubearbejdede smerte,
som endnu ikke er kommet ud, og derfor skubber man kæresten væk. Dette problem er størst hos kvinderne,
fordi de ofte skal modtage, og manden kommer af med noget eller hans psykiske smerte bliver bedøvet ved
en orgasme. Nogle kvinder kan også bedøve den psykiske smerte med sex, men de vil så hellere give sex end
at modtage sex, og det provokerer mange mænd, fordi de så skal lære at være passive og modtagende. Mænd
med højt selvværd kan begge dele, og mange mænd med lavt selvværd vil dominere for at hæve selvværdet.
Manden får jo ikke ros, hvis han er modtager. Mænd, der til daglig dominerer deres omgivelser, kan godt
nyde, at kvinden er dominerende i sengen.
De fleste kvindelige klienter, jeg har haft gennem 20 år, har mistet sexlysten, når de har lært deres mand at
kende, og fordi sex aktiverer ubearbejdet omsorgssvigt, fordi forældrene har haft for travlt med arbejde, eller
kvinden har været bange for sin far og føler sig svigtet af sin svage mor, der ikke har beskyttet hende. Hvis
kvinden eksempelvis skal have lyst to gange hver uge, vil det kræve at mange ting i hendes sind bliver
bearbejdede, for eksempel følelsesmæssigt svigt, hvor hun er blevet passet for meget af andre. Hun skal
beundre sin mand, være stolt af ham, han skal være meget stabil, omsorgsfuld og overholde alle aftaler og
tidspunkter, ellers bliver den psykiske smerte hos kvinden aktiveret.
Hver fjerde kvinde har et lille eller stort omsorgssvigt, som bliver aktiveret, hvis en aftale ikke bliver overholdt,
eller han ikke ringer, når han er forsinket. Det vil manden aldrig kunne forstå, men det opleves som så
smertefuldt for kvinden, at det lammer seksualiteten. Denne problemstilling tager meget af kvindens energi,
og det vil gå ud over børnene, som så får mindre psykisk nærvær og den nye generation får samme problem,
når de bliver voksne.
Hvis en omsorgssvigtet kvinde vil have et nært kærlighedsforhold, der også er seksuelt, så vil det ofte være
nødvendigt med et terapeutisk forløb til at komme af med det, et kærlighedsforhold kan aktivere, ellers vil
ingen mand kunne leve op til at være det, hendes mor ikke var. En kvinde, der har haft en afvisende mor, vil
ubevidst prøve at få det fra sin mand, som hun ikke har fået af sin mor, og det vil ofte dræbe en del af
sexlysten, og det gælder også den anden vej, hvis manden prøver at få kvinden til at være mor. Hvis manden
121
prøver at få sin kæreste til at være mor, behøver det ikke at have nogen indflydelse på hans sexlyst, fordi den
er hormonstyret. Kvinden vil miste meget af sin sexlyst, hvis hun skal være hans mor.
Alt det ovennævnte vil tære helt vildt meget på en persons energi, hvis det ikke bliver løst i en ung alder med
en meget dygtig og erfaren terapeut. Terapeutens opgave er jo kun at starte processen op, så klienten kan
begynde sit hårde arbejde i mange år med sig selv. Terapeuten kan kun anvise nogle værktøjer, som man kan
afprøve, til at komme hurtigere og nemmere igennem processen, så det ikke tager 30 år, men tre år. Den
mest effektive, billige og krævende terapiform er gruppeterapi på weekendkurser eller aftengrupper med
den samme gruppe i mere end et år, fordi de andres historier renser ud i alles sind.
Jo bedre og hurtigere du er til at komme af med din sorg, vrede, glæde, seksualitet, angst, fantasier, med
mere, jo mere udbytte får du af at leve og derfor vil dit energiniveau stige med alderen.
Fysiske smerter tager din livsenergi
Mange mennesker har fysiske smerter, fordi de ikke passer på deres krop og lytter til de mange advarsler, de
får, eksempelvis smerter i ryggen og knæene. Smerter kan tage så meget energi, at man mister lysten til sex
og hellere vil nusses og masseres. Smerter i længere tid kan give depressioner, hvor man går helt i sort og
bare vil glemme det hele. Det hjælper meget på smerteoplevelsen, at man taler om den, og at nogen vil lytte,
selv om de har hørt på det mange gange.
Man kan godt lære at lytte uden at involvere sig 100% i, hvad personen siger, men i stedet kigge på personen,
der taler, og tænke på noget andet, mens personen taler. Den, der taler om sine smerter, vil ikke opdage det,
men du vil meget lettere kunne lytte mange gange uden at blive irriteret.
Kroniske fysiske smerter tager meget energi i dagligdagen og gør mange mennesker irritable over små ting,
som de så kan hidse sig op over, hvilket kan gøre dem ensomme på længere sigt, hvis ikke de lærer at tale
om smerterne i stedet for.
For meget psykisk smerte skubber andre væk
Når et menneske har for meget psykisk smerte, vil det have svært ved at tage imod kærlighed, fordi den
ubearbejdede psykiske smerte vil blive aktiveret, når man får kærlighed, efter at forelskelsen er forsvundet.
Så længe man er forelsket, kan man nemt tage imod kærlighed, fordi fortiden i den periode er skubbet i
baggrunden.
Når fortiden kommer henover forholdet igen, typisk efter halvandet års tid, og man ikke taler om, hvad der
sker, så vil personen med meget psykisk smerte have svært ved at modtage kærlighed og sex, fordi det
aktiverer skjult sorg og smerte, som endnu ikke er blevet bearbejdet. Mænd kommer ofte af med følelser, og
122
kvinder kommer i kontakt med følelser, under samleje og tæt kontakt. Mænd med psykisk smerte vil også
være bange for nærhed, fordi det på samme måde kan aktivere psykisk smerte, som manden ikke vil i kontakt
med. De mennesker, der ikke får den psykiske smerte ud, vil resten af livet leve et følelsesmæssigt
handicappet liv med store problemer med at have et andet voksent menneske tæt på, så de må nøjes med
overfladiske forhold og derfor leve gennem andre, være tilskuere, have mange forhold, have trang til kontrol
over andre, være meget dominerende og have lille overskud til andre.
De mennesker, der har stor psykisk smerte, kan blive meget dygtige og flittige medarbejder, fordi de så vil
kaste al deres energi over i arbejde, når de ikke kan have et tæt forhold til deres medmennesker, med mindre
de har kontrollen over dem, så kan de bedre modtage noget fra andre, hvis det ikke er for dybt, men tilpas
overfladisk.
To mennesker, der begge har stor psykisk smerte, kan leve sammen uden at opdage, at der er noget problem.
Hvis en person med stor psykisk smerte bor sammen med en normal person, så vil den normale person tage
skade og blive trukket ned, med mindre man sammen kæmper en fælles kamp gennem psykoterapi om at
sørge for, at den normale ikke bliver trukket ned, og at den med smerten holder smerten for sig selv og ikke
tynger den normale person.
123
KAPITEL 11
Terapi og forandring
Kvinden udvikler sig dobbelt så hurtigt som manden
Nu har jeg været parterapeut i 20 år og selv gået i parterapi i halvandet år, hvilket jeg var meget glad for. Jeg
har været i parforhold siden jeg var 13 år, og det længste forhold, jeg har haft, varede syv år og det korteste
syv timer.
Hvis jeg havde været pædagog hele mit liv, havde mine forhold formodentlig varet tre gange så lang tid, fordi
min personlige udvikling så var gået meget langsommere. Jeg har været pædagog og arbejdet med psykisk
syge, narkomaner, kriminelle og normale børn i otte år. Min personlige udvikling har faret af sted med 100
km i timen, siden jeg startede som kroppsyke terapeut i 1985. En af mine kærester var også terapeut, derfor
kunne det holde syv år. De kærester, jeg ellers har haft, har ikke kunnet følge med min udvikling, hvilket har
medført, at forholdene desværre kun har varet to til tre år, fordi jeg vokser fra dem. Det er mit job som
parterapeut, der holder min udvikling i gang, fordi jeg hele tiden bliver mindet om de nye muligheder, der er
i kærlighedslivet.
Når jeg og mine kærester møder hinanden, passer vi sammen, og den får hele armen, og efter tre år passer
vi som regel desværre ikke længere sammen. Løsningen kunne være at få børn, og at jeg bremsede min
udvikling, mens hun fremskyndede sin personlige udvikling, så vi kunne følges ad til vi dør.
Otte ud af 10 pædagoger, der starter på seminariet, bliver skilt, inden uddannelsen er afsluttet, fordi
uddannelsen udvikler de studerende meget, og fordi det er flest kvinder, der starter. Det er normalt kvindens
personlige udvikling, der går dobbelt så hurtigt som mandens, og derfor er det ofte hende, der forlader
manden, fordi hun føler sig ensom. Når en kvinde er 35 år, bliver det meget svært for hende at finde en mand,
der er kommet lige så langt som hende på det personlige plan, og derfor bor mange kvinder alene eller lærer
at leve med, at de i stedet må have en masse veninder, de kan tale dybt med.
Hvis der skal blive færre skilsmisser fremover, vil det kræve, at manden går på en masse kurser, læser bøger
og går til foredrag for at kunne følge med kvinden, og det gør han ikke.
Hun skal true med skilsmisse og andre ulykker, før han kommer i gang. Når hun føler sig ensom, fordi han er
kommet bagud i sin personlige udvikling, så mister hun ofte sexlysten til ham, fordi ensomhedsfølelsen giver
hende tristhed, hvilket hæmmer hendes kontakt med seksualiteten.
Hun føler sig tappet og ikke beriget på nogen måde ved at være sammen med sin mand, selv om hun elsker
ham, og han opfører sig ordentligt. Udviklingen i samfundet går hurtigere og hurtigere, og det øger kvindens
og mandens krav til hinanden både på det personlige og følelsesmæssige plan, hvilket medfører flere
skilsmisser. Alle de film, man ser og blade, man læser, internet og bøger gør, at man bliver bevidst om,
hvordan et godt parforhold skal være. Hvis man skal have et godt og langvarigt forhold, så kræver det løbende
mange dybe samtaler om forholdet og mange forslag til forbedring og udvikling, ellers vil der kommer mange
konflikter, afvisninger og kulde i forholdet i løbet af kort tid. I gamle dage krævede man ikke ret meget af
124
hinanden, fordi det mere handlede om økonomisk overlevelse og andet. I dag er kvalitetskravene så store,
at det kræver, at begge parter får en masse nye værktøjer til at tale sammen med. Ofte er det sådan, at den
ene part gerne vil i parterapi, og det er ofte kvinden, hvor manden hellere vil skilles end i parterapi.
I mine parforhold er det mig, der gerne vil i parterapi, og det er kvinden, der ikke vil, og derfor stopper det
der. Mange mænd fortryder nogle måneder efter skilsmissen, at de ikke gik i parterapi, for hvad kunne de
tabe ved det? Intet! - Men de havde meget at kunne vinde. Det er udelukkende stolthed, ære og værdighed,
der forhindrer mennesker i at søge parterapi. Stoltheden er åbenbart stadigvæk større end fornuften og
kærligheden, og det er uintelligent og for dumt, fordi livet er så kort, specielt hvis man har fundet den rigtige.
Selv om man har fundet den rigtige, så er der masser af arbejde med forholdet, efter der er gået to år. Mange
indrømmelser, undskyldninger og kompromisser skal indgås, før det kan lykkes. Hvis den ene har svært ved
at indrømme fejl og sige undskyld, så bliver kærligheden ødelagt efter kort tid.
Indrøm dine egne fejl og få masser af energi
Det er et stort problem, at de fleste danskere ikke vil indrømme, når de har begået en fejl overfor deres
venner, børn, familie, kollegaer og ikke mindst kæresten. Jo mere man er følelsesmæssigt involveret i andre,
jo flere fejl laver man, og det er godt for alle parter, hvis man kan indrømme det, og at de andre tager godt
imod undskyldningen.
Jo oftere man kommer og siger: ”I går gjorde jeg sådan-og-sådan” eller ”jeg glemte at gøre dit og dat”, jo
større tillid og jo mere kærlighed får man fra sine omgivelser. Hvis man laver den samme fejl mange gange i
træk inden for kort tid, ja så gælder det naturligvis ikke, fordi så er der noget helt andet galt. Hvis man laver
den samme fejl meget ofte, så kunne det måske tyde på, at man påtager sig for meget og ikke kan sige fra/nej,
fordi man er bange for konflikten, der muligvis opstår, når man siger fra. Laver man en fejl overfor sine
nærmeste og ikke siger undskyld, så går man glip af meget energi fra andre, som man eksempelvis kunne
have brugt til at udføre sure pligter med.
I parforhold er det desværre min erfaring, at de fleste kvinder har svært ved at sige undskyld, når de har
været urimelige, måske på grund af stress, menstruation eller ægløsning. Hvis kvinden siger undskyld meget
sjældent, så vil manden give hende mindre omsorg og blidhed uden sex, fordi han er irriteret på hende, selv
om han ikke ved det eller ikke tør indrømme det. Jo lavere selvværd, jo sværere kan det være at sige undskyld,
fordi man kan komme i kontakt med sit lave selvværd, når man skal sige undskyld. Mænd kan have lige så
svært ved at sige undskyld, men de har generelt højere selvværd og derfor har de lettere ved at sige undskyld.
En fejl fra kvindens side kunne være, at hun anklager ham for ikke at give hende nok kærtegn uden sex, i
stedet for at prøve at finde ud af, hvorfor han ikke tør røre ved hende.
Mænd tænker tit: ”Hvor er hun dejlig!” og får lyst til at spise hende, men de har for mange oplevelser med,
at hun har afvist ham, og det husker han meget tydeligt, som om det var i går.
En typisk mandefejl er, at han glemmer at lave noget, han har lovet, og ikke laver aftalen om i god tid eller
glemmer at ringe hjem, når han er forsinket. Hvis han var klar over, hvor ondt det gør på kvinden, så ville han
125
ikke gøre det igen. Kvinden skærer ikke ud i pap, hvor smertefuldt det er, og derfor tænker manden: ”Det går
nok.”
Kvinden skal sige følgende: ”Kære Hans, når du glemmer en aftale, så bliver jeg meget ked af det inden i og
har det meget skidt i flere timer. Jeg mister nogle af mine varme følelser og lysten til sex.” Når en kvinde viser
sårbarhed uden at bebrejde manden, men kun oplyser om den nøgne sandhed, så hører manden efter og
tager kvinden alvorlig. Hvis kvinden bebrejder og angriber manden med anklager, så tænker han: ”Hun har
bare en dårlig dag, hun skal have lov til at rase ud.” Han lukker af, til hun har raset ud, og han har ikke hørt
efter, intet er opnået, kvinden har spildt sin tid og energi. Mandens fejl ligger ofte i alt det, der ikke sker, og
kvindens fejl ligger ofte i måden, hun formidler sine ønsker og følelser på.
Når man siger undskyld, kommer den anden meget tættere på, og hvis man ikke siger undskyld, så skubber
man den anden væk, og det har mange det bedst med; en passende afstand.
Stærke mennesker siger hellere undskyld en gang for meget, uden at man bliver selvudslettende og kryber
for den anden. Jeg siger undskyld med stolthed, værdighed og ære og forventer, at undskyldningen bliver
modtaget med omsorg og imødekommenhed.
De af mine venner og kærester, der ikke har været gode til at sige undskyld, er ikke længere mine venner, og
min kærlighed til de kærester, der havde svært ved at sige undskyld, er væk. Når stoltheden er større end
venskabet og kærligheden, så spilder jeg min tid.
Jeg har mistet venner, kærester og familiemedlemmer på grund af, at de ikke vil give mig en undskyldning.
Et menneske, der ikke kan sige undskyld, kan jeg ikke stole på, og dem vil jeg altid holde på afstand af mit
hjerte, fordi de dræner mig for energi, når de er i nærheden.
Psykoterapi giver dig energioverskud
Da jeg i sin tid gik på uddannelse til kroppsyke terapeut på fire forskellige skoler og på den måde fik lidt fra
hver retning, fik jeg kolossale mængder af energi, fordi jeg blev fyldt med nye tanker og ideer om livets
spørgsmål. Jeg fik lært at græde, så jeg ikke skulle bruge energi på at holde sorgen igen. Jeg fik en dyb indsigt
i, hvorfor mennesker har det, som de har, hvilket gjorde mig meget tolerant over for mennesker, jeg ellers
ikke kunne lide. Det, at der før var mennesker, jeg ikke kunne lide, handlede om, at jeg ikke havde accepteret
de sider af mig selv, som de mennesker viste åbenlyst, for eksempel at en person kunne være enorm plat og
at mange alligevel syntes, at han var sød. En kvinde kunne græde i flere timer, hvor jeg tænkte: ”Den er helt
gal med hende, jeg må hellere holde afstand.” Samme aften sad jeg og havde en lang, lærerig samtale med
hende. Jeg begyndte at opsøge mennesker, som var næsten modsat mig, for eksempel feminine mænd,
eksrockere, rockere, eks-kriminelle, religiøse mennesker, okkulte mennesker, tibetanske buddhister med
mere, og jeg fik mere og mere overskud i dagligdagen.
126
I dag er jeg en blanding af mange mennesketyper og bruger den blanding i mit privatliv og i mit arbejde, og
derfor er jeg blevet meget opfindsom, kreativ, legende, kan tale med alle og har stor indsigt i, hvordan
mennesket er skruet sammen.
Psykoterapien har lært mig at:

















Undgå psykiske vampyrer.
Stoppe parforholdet, når det ikke længere er godt for mig.
Droppe venner, der ikke støtter mig og deler min succes.
Holde afstand til familiemedlemmer, der vil påvirke mig i deres retning.
Undgå arbejde, som ikke er godt for min krop eller psyke.
Leve simpelt og nøjsomt.
Kunne sove og hvile så meget, jeg har brug for.
Tage imod og give kærlighed uden forbehold.
Indse, at kærlighedsforhold ofte er tidsbegrænsede.
Vi alle udvikler os i forskellig hastighed, og derfor må nogen gå fra hinanden.
Du kun har kærligheden til låns.
Finde ud af, hvem der tager min energi uden at give mig noget igen.
Finde ud af, hvem der ikke vil modtage min energi.
Der er nogle, jeg ikke vil modtage energi fra, og hvorfor.
Ikke at overbelaste min hjerne med oplevelser og indtryk.
Finde ud af, hvad jeg får energi af.
Finde ud af, hvad der tager min energi.
Hvert menneske er forskelligt fra andre på mange områder, derfor blive man nødt til at studere sig selv i
længere tid for at blive et kærligt, klogt og givende menneske.
Nogle svar kan du få gennem bøger, foredrag og andre mennesker, men der er følelsesmæssige områder,
hvor man desværre bliver nødt til at kontakte en meget erfaren terapeut, hvis man vil spare 10 til 20 år af sit
liv. Der er ting, jeg fandt ud som 30-årig i psykoterapi, som det ellers ville have taget mig 20 år at regne ud,
for eksempel hvor vigtigt det er at passe på sine energier og finde nye energikilder, samt at kunne komme af
med sin psykiske skraldespand løbende, inden det kommer til at gå ud over dem, man elsker.
I dag som 51-årig har jeg mere energi, end da jeg var 30 år, fordi jeg har kendskab til en del af energiens
hemmeligheder, og jeg søger stadigvæk efter de resterende hemmeligheder, som skaber energi eller
forhindrer mig i at miste energi.
127
Parterapi
I parterapi skal terapeuten holde øje med, at begge parter får afsluttet lige mange punkter inden parterapien
slutter. Når parret spørger mig: ”Hvor lang tid skal vi være her?” svarer jeg dem: ”Det er jer, der bestemmer
tidsrammen, og når I siger stop, kigger vi på uret og afregner.” Nogle parterapier varer en time og andre fire
timer. Parterapeuten skriver aftaler og konklusioner ned undervejs. Det er vigtigt, at parret laver en opgave
fra gang til gang derhjemme. Man vælger i fællesskab en opgave, som er relevant for det problem, man har
talt om i parterapien. Parterapeuten skal sørge for, at den tavse af parterne får talt lige så meget som den
mest talende person, og det er som regel kvinden. Det er meget vigtigt, at man som parterapeut kan tale
åbent om sine egne problemer med kærligheden og om, hvad man i øjeblikket arbejder med at blive bedre
til som kæreste. Chancen for, at parterapeuten laver fejl, er utrolig stor, fordi alle forhold er meget forskellige,
og man kan ikke gå ind i en rutine, som man kan i individuel terapi.
Hver gang man får et nyt par, skal man starte fra bunden med at leve sig ind i begges situation, og det kræver,
at man stiller mere end 100 spørgsmål til hver. Hvis man er mandlig parterapeut vil man ofte forstå manden
bedre end kvinden og omvendt. Det er dog sværere for en kvindelig parterapeut at forstå en mand, fordi vi
generelt ved mindre om mænd end kvinder.
Kvinden:
Der er blevet brugt milliarder af kroner på kvindeforskning.
Der er skrevet flere tusinde kvindebøger skrevet af kvinder til kvinder.
Bøgerne kommer i kæmpeoplag og bliver læst.
Alle psykoterapiformer er lavet til kvinder.
Kvinder er meget mere åbne end mænd.
Manden:
Der er lavet meget lidt mandeforskning.
Der er skrevet få bøger af mænd til mænd.
Bøgerne kommer i små oplag og bliver læst meget lidt.
Der er ikke opfundet ret mange psykoterapimetoder til mænd.
Mænd er meget mere lukkede end kvinder.
Det er imod mandens stolthed, ære og værdighed at gå i parterapi, og det er derfor meget vigtigt, at
parterapeuten er klar over, at der skal tales til en stolt ridder med meget stor respekt i tonefald og måden at
behandle ham på. Kvinden opfatter parterapi som inspiration og omsorg, så derfor har hun meget lettere
128
ved at være i terapien. Når parret kommer første gang, spørger jeg om følgende: ”Vil I have kaffe, te, øl eller
vin?”
Mange mænd vil gerne have et glas rødvin, og kvinderne vil ofte have te eller kaffe.
Næste spørgsmål: ”Ryger I?”
Hvis de ryger, stiller jeg et askebæger frem og åbner eventuelt en dør på klem, så røgen kan komme ud. Jeg
fortæller, at jeg selv har gået i parterapi i halvandet år, og at det forlængede forholdet med fire år.
Jeg stiller først manden ca.10 spørgsmål og derefter kvinden 10 spørgsmål.
Nu beder jeg den ene part vælge et lille punkt at tale om, og når det er afsluttet, vælger den anden part et
lille punkt og så videre. Jeg holder meget øje med, om den ene part holder sig til emnet og ikke drager andet
ind i samtalen, som skaber forvirring og kaos.
Jeg er ikke neutral og viser tydeligt, hvem jeg er, og svarer gerne på deres spørgsmål om mit privatliv, men
holder fast i, at der ikke er nogen sandhed om kærlighed, og at der ikke er noget, der er rigtigt og forkert,
men kun seks milliarder forskellige opfattelser af kærlighed.
Selvstændigt erhvervsdrivende vil gerne i parterapi hos mig, fordi de føler, at jeg forstår dem langt bedre end
kvindelige parterapeuter, og så er jeg ikke neutral og har skrevet seks bøger om emnet.
Da kvinderne er langt bedre til at tale om følelser og kræve det, de vil have, så er de ikke så bange for mig,
fordi de er på hjemmebane. Mændene har meget sværere ved at fortælle om, hvad de vil og ikke vil, og
derfor er det en stor støtte, at jeg er mand og opfører mig som mand med stor respekt for kvindens meninger.
En kvindelig parterapeut udgør en trussel imod manden, fordi han ofte oplever det som to stærke kvinder
imod én mand. En mandlig parterapeut virker mere jævnbyrdig, fordi det er to mænd imod en stærk kvinde,
hun skal nok brokke sig, hvis hun ikke synes, at det foregår på en retfærdig måde. Hvis manden oplever
parterapien med en kvindelig parterapeut som uretfærdig, så siger han ikke noget, men mister lysten til at
komme igen. Mandens reaktionsmønster er at trække sig væk og gå andre veje, hvor kvindens
reaktionsmønster er at sige sin mening og prøve at ændre situationen, ved for eksempel at søge støtte hos
veninder.
De kommer som regel i parterapi to gange hver måned og til sidst en gang hver måned, indtil de har fået et
tilfredsstillende forhold, eller jeg hjælper dem med en lykkelig skilsmisse, så krigen og advokater undgås.
Det er uundgåeligt at tage parti i korte øjeblikke, og det er naturligt, og derfor har jeg lavet en række skriftlige
opgaver, som de skal lave, som gør min opfattelse af dem begge meget mere nuanceret, og derfor bliver min
anti- eller sympati næsten opløst. Det er umuligt at være objektiv, så derfor skaber jeg meget tryghed, så alle
tre tør sige sin mening uden tøven, i stedet for at tage afstand.
Det er en trekantdialog uden opskrifter, og hvor alle tre indimellem går rundt i mørket og leder efter et lys,
som man kan tænde for at se, hvordan omgivelserne ser ud.
Jeg oplever ofte at blive meget overrasket over, hvad konklusionerne bliver, og hvilke aftaler, de bliver enige
om.
129
Hvorfor får man energi af at lære noget nyt?
Mennesket er et meget nysgerrigt dyr og vil gerne have en forklaring på mange ting. Børnene vælter rundt i
livet og opdager nye ting hver dag, som giver dem inspiration, som giver hjernen noget at tænke over. Hver
gang hjernen bliver brugt til at tænke over nye ting med, så giver det energi ud i kroppen. Der kommer gang
i blodomløbet og immunforsvaret labber energien i sig, så der bliver dræbt en masse uvelkomne gæster i
kroppen og reparationsarbejdet kommer op i tempo. De mennesker, der bliver voksne og oplever færre og
færre nye tanker og ideer, bliver mere og mere energiforladte, og det medfører ofte, at andre mennesker
mister interessen for dem, hvilket så forværrer situationen. Det er oftest mænd, der lukker mere og mere af
for nye tanker, allerede som 25-årige, og derfor er de mere bange for forandring, end kvinder er. Mange
kvinder åbner op igen, når de bliver over 30, når børnene er kommet i skole. Kvinderne begynder at søge i
bøger og foredrag, hvor mændene holder rutinen og kommer mere og mere bagud. Den problemstilling er
ofte årsag til, at mange kvinder forlader deres mand, fordi han ikke vil følge med eller ikke støtter hende i
den udvikling, som hun har brug for til at få ny energi til livet. Nye tanker og ideer kunne man blive slået ihjel
for i Danmark i 1700-tallet, og det kan man stadigvæk blive i andre lande. Nye tanker og ideer bliver mange
religioner og politiske yderfløje bange for, og det kan føre til mange ubehageligheder for den enkelte person.
Hvis du arbejder som pædagog, lærer, læge, sygeplejerske eller offentligt ansat, skal du passe meget på med
at komme med holdninger, der ligger uden for det etablerede, ellers bliver du frosset ud og går selv fra jobbet.
Hver gang, jeg præsenterer nye ideer og tanker i medierne, så kan jeg være sikker på at blive svinet til af en
lang række ukendte personer og meget sjældent blive rost af dem, der er enige.
Da jeg er meningskriger, synes jeg, at det er sjovt, at folk hopper i fælden og giver mig en krig, men mange
andre kloge hoveder holder sig tilbage, fordi de ikke kan klare folks negative reaktioner, og det, synes jeg,
hæmmer udviklingen i samfundet. Hver gang jeg får en ny erkendelse om, hvordan ting hænger sammen, for
eksempel i forholdet mellem mand og kvinde, eller en ny indsigt i noget tænkning, der kan hjælpe mig, så får
jeg en masse energi. Hvis jeg skal forsætte med at få nye tanker og ideer, bliver jeg nødt til at lave en masse
forsøg med mit eget følelsesliv, og det kan give psykisk smerte, glæde, vrede og alle mulige andre følelser.
Jeg bruger mig selv som forsøgslaboratorium og eksperimenterer meget med mit eget liv og med tilladelse
også andres liv. Det giver kriser, eventyr, kaos og udfordringer i lange baner, som igen giver nye tanker og
ideer om andre måder at leve på, som holder mig psykisk ung og oppe på dupperne. Jeg er 51 år og mere
ungdommelig end mange på 30 år, og det har været en hård kamp, og derfor har jeg haft 25 år yngre
kærester. Da jeg var 28 år, blev jeg kæreste med en på 35 år, og vi boede sammen i syv år med hendes to
piger på 12 og 13 år.
Da jeg var 42 år, blev jeg scoret af en prinsesse på 17 år, det krævede meget mod, og hun skulle overtale mig
i tre måneder. Jeg tænkte: ”Det er en manddomsprøve, der vil noget”, fordi jeg vidste, at jeg kun havde hende
til låns i ni måneder. Min livsfilosofi går ud på, at jeg forestiller mig, at jeg kun har et år tilbage at leve i. Den
livsfilosofi fik jeg efter at have skrevet en digtsamling som 23-årig. Jeg lavede den i 100 eksemplarer og solgte
den for 10 kr. stykket i 1977. Nogle af digtene kom i min bog ”Hvordan skaber du stærke børn?”
130
Alle de grænser, jeg har overskredet i mig selv, hjælper jeg nu andre mennesker med at overskride på en
masse kurser, der handler om at smide sine hæmninger på mange planer, for eksempel at kunne græde, vise
vrede, tale om sexfantasier, være nøgen, være anderledes, tale om succes og fiasko, indrømme fejl, være
vild, vanvittig, skør, svag, stærk, stolt, doven, pervers, acceptere sin egen seksualitet, blive skilt i god tid,
hævnfantasier, ondskab, godhed, religioner, alfer, feer, overtro, mystiske kræfter, alternative helbredelser,
fanatisme, jackass, det ulækre, vold, trusler, overgreb og så videre.
Jeg bliver ved med at opsøge nye tanker og ideer, selv om det nogle gange er ved at skræmme livet af mig,
og det er som at gå i en jungle midt om natten uden våben.
Tit har jeg det som at springe i psykisk faldskærm, hvor jeg ikke ved, hvad konsekvensen bliver, vil alle nu
hade mig, vil jeg gå konkurs på grund af min åbenhed, de gange jeg viser, hvad der foregår på tv, men hvor
seerne ikke får en forklaring?
Jeg elsker spænding, nye tanker og ideer, som kan blandes op i min store gryde, som så kan bane vejen for
nye udfordringer, meningskrige og løsninger på en masse menneskers problemer og chancen for at øge
andres livskvalitet. Jeg håber, at der kommer andre mennesker, der tør stå frem og være spydspidser for nye
tanker og ideer, der kan give mennesker et bedre følelsesmæssigt liv sammen med andre mennesker. Der
skal fremover forskes meget i følelser hos mænd og kvinder for at øge livskvaliteten i fremtiden hos
danskerne. Mit håb er, at regeringen vil sætte penge af til forskning i danskernes følelsesliv.
Når fortiden giver dig energi
Jeg har tit undret mig over, at jeg fik en masse energi, når jeg talte om bestemte oplevelser i mit
liv. Nogle oplevelser tager min energi, for eksempel hvis jeg anklager mig selv for at ødelægge det for mig
selv ved at provokere for meget, eller ikke at handle, eller handle forkert og uigennemtænkt.
Hvis jeg møder folk, der også har oplevet meget spændende her i livet, og personen er god til at lytte til mine
historier, så får jeg en masse energi, som kan vare flere uger efter en lang aften, hvor vi har talt om mærkelige,
skøre, lærerige og spændende oplevelser. Jeg får mest energi ved at tale med mænd om mine oplevelser,
fordi de har nemmere ved at grine af dem og komme med tilføjelser til historierne. De oplevelser vil give mig
energi resten af livet, og den energi kan jeg bruge til at komme i gang med at opleve nye ting, lære nye ting,
møde nye mennesker, finde nye sider af mig selv frem og bruge dem i mit fremtidige liv. Det værste, der kan
ske for et menneske, ud over sygdom og tortur, er, at nysgerrigheden bliver mindre eller dør helt. Jeg har
lagt mærke til, at de fleste menneskers nysgerrighed begynder at aftage omkring de 40 år, og det giver et
lavere energiniveau hos personen, og derfor vil der sædvanligvis komme depressioner, og sygdomme vil
banke på døren, fordi et lavere energiniveau sandsynligvis vil sænke immunforsvaret og regenerationsevnen,
hvilket vil sige kroppens evne til at reparere sig selv.
I psykoterapi beder jeg ofte mine elever på skolen om at fortælle om en række gode oplevelser, de har haft
med deres forældre, kærester, venner, arbejde og interesser.
131
I den danske kultur er der ikke tradition for at fortælle om alt det gode ved livet, så bliver man ofte betragtet
som lidt overfladisk og som en, der løber fra sine problemer. Kvinder ser ofte problemer, der ikke er der, og
mænd benægter ofte problemer, som faktisk er der. Kvinder elsker at tale om problemer, og mænd hader
det. Mænd elsker at fortælle om positive oplevelser, og det keder kvinderne. Kvinder får gerne energi af at
tale om problemer, mens mænd får energi af at tale om gode oplevelser i fortiden. Mænd vil ikke tale om
det, der gør dem kede af det, vrede eller giver dem psykisk smerte, og derfor er de fleste mænd ikke særligt
kloge. Når man taler om det, der gør ondt, får man undervejs erkendelser om, hvordan tingene hænger
sammen. Hvis man ikke vil tale om det, der gør ondt, bliver man aldrig klogere, og det er grunden til, at mange
modne mænd ikke er menneskekloge, hvorimod mange kvinder er det, fordi de ikke er så bange for at tale
om det, der gør ondt, selv om de har svært ved at indrømme de fejl, de begår overfor manden. Manden har
svært ved at påpege de fejl, kvinden begår overfor ham, fordi han oplever, at hun er den stærkeste
derhjemme.
At indrømme fejl giver energi, fordi man så begynder at kunne se tingenes sammenhæng, og dermed kan
man ændre på sit liv, og det giver håb og energi.
Jeg kan pludselig huske en masse dejlige oplevelser fra jeg var fire år og opefter. Jo mere, jeg taler om de
positive oplevelser, jo flere dukker der op, og det giver en masse energi. Dem, der ikke har nogen at fortælle
historierne til, kan skrive dem ned eller indtale dem på bånd, og det giver også energi at høre de bånd eller
læse de tekster. Nogle af teksterne kan man sende som e-mail til andre og få respons tilbage, samt modtage
andres historier, som man så kan give respons på.
Dyrk dine positive oplevelser fra fortiden og investér den energi i nye oplevelser.
Nogle mister meget energi ved forandringer
Nogle mennesker mister meget energi, når man taler om forandringer, fordi de er bange for, at de
forandringer skal medføre utryghed og kritik. Der vil i fremtiden ske mange forandringer på virksomheden
og i privatlivet, som kræver, at man taler meget om det i dagligdagen for at opløse frygten for, hvad det
medfører. De fleste mennesker har været bange for forandring i mange tusinde år, og derfor er der mange,
der vil prøve at stoppe udviklingen ved at kritisere de planlagte forandringer. Kommunerne skal slås sammen
og ved den lejlighed vil der opstå en masse misforståelser, og der vil blive lavet en masse fejl, som mange er
bange for at lave, fordi de så kommer i kontakt med en følelse af ikke at være god nok. Mange har oplevet
igennem hele deres barn- og ungdom, at hvis de lavede fejl, selv om de havde gjort deres bedste, så blev de
skældt ud og straffet på en eller anden måde, for eksempel ved at skulle høre om det flere måneder efter.
Mange mennesker får fantasier om, hvad der vil ske, hvis en fejl bliver opdaget, som er langt værre end
virkeligheden. Man går rundt og fantaserer om, at man måske kan blive fyret eller blive flyttet til et kedeligt
arbejde, hvis fejlen bliver opdaget. Man taler ikke om det med nogen, så de fantasier tager meget af ens
energi, og det går ud over familielivet, fordi man så er sur og trist uden at nogen ved hvorfor. Nogle taler
heldigvis med en god ven, der beroliger en, så fantasierne forsvinder. Arbejdspladser, der er
kvindedominerede, taler meget om hinanden, både positivt og negativt, og jo dårligere et kærlighedsliv, de
har på hjemmefronten, jo mere er der tendens til, at de taler negativt om andre på arbejdspladsen, og det
tager ofte så meget energi fra dem, det går ud over, at de holder op på virksomheden. Ca. hver 10. kollega
132
oplever mobning i form af udfrysning; man lader, som om de er luft og taler i en nedladende tone. For
eksempel kan en ung kvinde have en konflikt kørende med sin svigermor, og nede på arbejdet er der en
kvinde, der ligner svigermor meget. Ubevidst begynder denne kvinde at blive irriteret på den, der ligner
svigermor. Hun begynder at ignorere hende og lade, som om hun er luft. Kvinden bliver ked af det og prøver
at holde ud i stedet for omgående at tale med tillidsmanden. Først efter nogle måneder taler kvinden med
tillidsmanden, men da er det for sent, fordi hun holder op. Kvinden, der mobbede, skulle have været til en
meget skrap samtale og advares, fordi risikoen for, at hun gør det igen med en anden ældre kvinde, er stor.
Jo større og flere forandringer der er på vej, jo mere mobning vil der opstå, fordi mange bliver nervøse og
laver den nervøsitet om til en aggressiv handling for at få afløb for deres frustrationer, og det er for eksempel
mobning. Det tager meget af ens energi at blive mobbet, og det kan medføre fedme, angst, misbrug,
kriminalitet og hjerteproblemer.
Virksomheden skal sende kollegerne ud i små grupper på fire og lade dem tale meget om forandringen og
om, hvordan de vil tackle det. Kollegerne skal besvare en lang række spørgsmål skriftligt og debattere de
svar, som handler om at lave fejl, sige undskyld og fantasier om, hvad de er bange for, når de laver fejl,
hvordan man stopper mobning, hvem der er prügelknabe eller syndebukken på virksomheden og alle skal
tale om de bekymringer, de har vedrørende forandring, i de små grupper med fire i hver. De grupper mødes
i to timer hver måned lige efter arbejdstid, hvor de til gengæld får dejlig mad og et glas vin.
Forandring i parforholdet sker for eksempel, når de får børn, når den ene begynder i terapi, starter på en
uddannelse, får en sygdom eller bliver landskendt. Alt det, parret ikke taler om, skaber afstand til hinanden,
så lidenskaben langsomt forsvinder, og det bliver til sex og venskab. Jeg kendte et par, hvor hun pludselig
blev landskendt, og det ødelagde deres familie, fordi der stod ting i bladene, som ikke passede, og det skabte
en masse skænderier, som dræbte deres lidenskab. Et kærlighedsforhold er meget skrøbeligt, og det kan
nemt blive ødelagt af andre, for eksempel af svigermor, venner, børn og ekskærester, så derfor skal man
passe meget på, hvis man er kendt, og endnu mere, hvis man har børn, fordi de kan blive meget ulykkelige.
Jeg vil råde kendte til, at der ikke kommer billeder af deres børn i nogen blade eller andre medier, fordi det
kan føre til mobning på grund af misundelse.
Det er meget farligt for et kærlighedsforhold at være i medierne, fordi det kan tiltrække psykisk syge
mennesker og misundelige, som så sender mails, breve, ringer og kommer uindbudt på besøg.
I mange kærlighedsforhold er det manden, der er mest bange for forandring, og derfor læser han ikke bøger
om parforhold, går ikke til foredrag og vil ikke i parterapi. Kvinden er ofte meget interesseret i forandringer i
forholdet, efter at der er gået nogle år. Mange parforhold går i stykker, fordi manden ikke vil forandre noget,
og til sidste forlader kvinden manden på grund af kedsomhed, som tager kvindens energi. Mange kvinder
liver helt op, efter at de har forladt manden, og manden synker ned i en tristhed og prøver at finde en anden
meget hurtigt. Mandens krav til en kæreste er meget små i forhold til kvindens meget større krav. Jo mindre
krav, du har til en kæreste, jo hurtigere finder du en ny. De mennesker, der er bange for nærhed, vil ofte
beskytte sig ved at stille for høje krav, så de på den måde kan være sikre på, at de ikke finder en ny kæreste.
Forandring tager manges energi nu og her, men på langt sigt får man mere energi, hvis man får forandringen
ind i sit følelsesmæssige system og bruger det som en udvidelse af livets muligheder, for eksempel at parret
lærer at tale om seksuelle fantasier. Et par, der gjorde dette, blev begge bange, første gang de skulle tale om
det, og derfor skrev de fantasierne ned og byttede sedler. Nu griner de af det og prøver en masse nye ting,
133
der har reddet deres forhold, for eksempel blev de enige om, at de vil elske i bilen ude i en skov, mens solen
stod op.
At skifte fokus giver energi
Fra naturens side er mennesket skruet sammen til at leve et meget varieret liv, hvor man laver flere hundrede
forskellige ting på en dag. Vi har jo levet i naturen i 99,9% af vores eksistens, og det synes jeg, man skal være
meget ydmyg overfor. Hver gang man skifter fokus, skaber det energi i hjernen, fordi opmærksomheden
bliver rettet mod noget nyt hele tiden. Da vi levede i naturen, skulle man hele tiden finde på noget at foretage
sig for at overleve i fremtiden. Man skulle være meget kreativ, for eksempel lave våben, bygge huse, så korn,
passe børn, gå på jagt, lave tøj med mere. Mennesket var nødt til at være kreativt hver dag og tænke meget
over, hvordan problemer kunne løses, og det giver meget energi, specielt fordi man gjorde det sammen med
en flok mennesker. Chimpansen, som ligner os 98%, men som vi er overlegne på grund af vores sprog, er
kreativ hele dagen ved at lege, finde på noget, drille andre, have interne kampe med mere. Mennesket i dag
bruger meget mindre tid på at være kreativt og laver meget ensformigt arbejde, som dræber kreativiteten
og skaber kedelige mennesker, som virker lidt triste og uinspirerende at være sammen med. De mennesker,
som har et liv med meget ensformighed og rutine, vil ofte blive lidt deprimerede, når de bliver over 30 år,
men så kan man erstatte det med tv, computer og et aktivt fritidsliv, hvis man orker det.
Jo oftere man skifter fokus hver dag, jo mere energi kan man hente. Man kan for eksempel have et arbejde,
hvor alle dage er forskellige, have en kæreste, som man kan tale med om alt, have venner at dyrke interesser
med, opklare misforståelser med sine medmennesker, lave musik, billeder, dyrke sport og reparere bilen
eller huset. De mennesker, der bevarer deres nysgerrighed og ikke skaber en masse fordomme om andre for
at beskytte sig imod noget nyt, vil opdage, at jo ældre, de bliver, jo mere er der at opdage. Jeg har talt med
mange ældre mennesker, der siger: ”Jeg har prøvet det hele, jeg har ikke noget til gode”, hvorpå jeg svarer:
”Du har ikke prøvet ret meget, men du tør ikke prøve noget nyt, du har bare gentaget de ting, du har prøvet
før.” Den ældre person rynker panden og siger: ”Hvad mener du med det?” Jeg siger: ”Jeg kan nævne 100
ting, du ikke har prøvet, hvis du vil høre det.” Det vil den ældre person som regel ikke, han har pludselig travlt
med, at han skal nå noget, men jeg kender også ældre mennesker, der rejser jorden rundt, springer i
faldskærm, tager på kurser i personlig udvikling, får en ny kæreste, flytter ud i et sommerhus og bor ulovligt,
blive aktive i foreningsarbejde, studerer til naturlæge, går i parterapi og på anden vis holder sig aktive og
oplever nye ting.
Jo flere nye ting, du prøver, jo mere energi får du.
Jo mere nysgerrig, du er, jo højere energiniveau har du.
Jo flere fordomme, du har, jo mindre energi vil du få.
134
Håb og drømme giver energi
Håbet om forandring og bedring har givet mennesket energi gennem mange millioner af år, og vi ved ikke,
om dyrene har det på samme måde, eller også ligger det indbygget i alle pattedyrs instinkter.
Når mennesker kommer her op på kurser, er de ofte deprimerede over livet, og de kan ikke se noget håb om
bedring. Når de går i en gruppe og møder en masse mennesker, som de ser igen og igen, som har fået det
meget bedre, så får de nye kursister et håb, som i dagligdagen giver dem en masse energi. De har nu et sted,
hvor der er 100 mennesker med store personlige problemer, som de kan tale med, udover at gå i terapi. De
mennesker hjælper hinanden mere, end jeg hjælper dem, fordi de så kan ringe til hinanden døgnet rundt og
besøge hinanden, blive venner, kærester med mere. De 40 gruppeterapiaftener, 10 weekendkurser og seks
fester, jeg holder om året gør, at der hele tiden er noget at se frem til, som skaber nogle drømme inden i
dem, som de kan tænke på og tale om med andre. Når du taler med andre om dine drømme, så oplader du
energi i dit sind og sparker liv i hjernen, og det giver energi til de daglige sure pligter. Jeg har erfaret, at ca.
10% af alle dem, der starter her, bliver religiøse og begynder at tro på buddhisme, kristen frikirke, eller på
andre måder bliver spirituelle, og det giver dem endnu mere håb og energi at finde en tro. Der er specielt
mange kvinder, der har brug for den tryghed at tro på noget, der er større end dem selv. Jeg tror på
kærligheden mellem mennesker og det gode i mennesket. Min tro på kærligheden giver mig styrke og energi
til at løse en masse gåder indenfor kærlighed. Det kan være meget nedbrydende at tro så meget på
kærligheden, så jeg ikke når at sige fra, før jeg har taget skade af et kærlighedsforhold.
Mennesket er et flokdyr og har brug for at tilhøre en gruppe mennesker, der tror på de samme ting, hvad
enten det er noget politisk, religiøst eller en spirituel retning. Problemet for mig er, at mange retninger
begrænser den frie tanke, og derfor kan jeg ikke binde mig til en retning, hvori der er en masse forbud og
påbud for at leve op til de normer indenfor retningen.
I terapien prøver jeg på at hjælpe folk med at skabe deres egne drømme og give dem håb om bedring ved at
lade dem tale med nogen, som har haft det lige så slemt eller værre, og nu har det meget bedre. Filosofien
med stedet her, som jeg har ledet i 20 år, er, at folk skal hjælpe hinanden af med depressionerne og angsten,
og i stedet fylde hinanden op med kærlighed, fester og deslige. Jeg underviser dem i, hvordan man hjælper
andre uden at give gode råd, men at støtte dem i at handle og lære at tale om følelser, behov, sætte grænser
og tage fat i de mennesker, man har brug for at have tæt på.
Det er vigtigt, at folk lærer at give lige så meget, som de kræver, og fortæller, hvad de vil have igen.
Man skal ikke behandle andre, som man selv vil behandles, men behandle andre, som de vil behandles, og
det kræver, at man stiller andre mange spørgsmål, og at man selv fortæller i detaljer om, hvad man selv vil
have.
Eksempelvis vil jeg gerne provokeres – men hvis jeg provokerer min kæreste, bliver hun sur.
Hun vil gerne have omsorg – det har jeg kun brug for engang imellem.
Hun giver mig omsorg ofte, og jeg bliver irriteret.
Jeg skal fortælle hende, at jeg gerne vil drilles lidt.
135
Hun skal fortælle mig, at hun gerne vil nusses ofte.
Sker dette i mange andre relationer, så vil det skabe flere drømme og mere håb om, at forholdet vil blive
stærkere og stærkere, så man tør tro på, at man for eksempel skal have børn eller købe hus sammen.
Jo mere mennesket ved om mennesket, jo større håb og jo flere drømme kan blive skabt inde i dig.
Man skal huske at skabe nye drømme, hver gang en drøm er gået i opfyldelse.
Fem måder at stoppe mobning på
Som mange ved, kan man risikere at blive alkoholiker, kriminel og psykisk syg af at blive mobbet gennem
længere tid, uanset om det er i skolen eller på arbejdet. Der findes mange måder at mobbe andre på, som
jeg her vil beskrive.
Jeg mener, at vi alle fra fødslen af er født med et mobbegen, der gør, at alle mobber alle op igennem
barndommen og ungdommen, uden at vi tænker over, hvor farligt det er. Hvis man mobber en person, der
mobber igen, så de står lige, så kan det skabe stærke mennesker. Mobber man en person, der ikke mobber
igen, så skal man holde op for ikke at skabe en taber. Man kan opdrage hinanden gennem gensidig mobning,
og det kan skabe en hensigtmæssigt adfærd, fordi man gennem gensidig mobning ændrer adfærd til det
bedre. Fra naturens side tror jeg, at mobbegenet er skabt for at lave hierarki i abeflokken og sortere de svage
aber fra.
Mobning kan være:
1.
2.
3.
4.
5.
At man kritiserer en persons udsende og dermed ydmyger personen.
At man lukker personen ude fra samvær med de andre.
At man fortæller historier om personen, som udstiller personen.
At man fortæller løgne om personen til andre.
At man med sin krop viser, at man synes dårligt om det, den anden siger, f.eks. ved at rulle med
øjnene, når den anden taler, eller dreje hovedet væk når den anden svarer.
6. At man kritisere den andens mening i stedet for at argumentere for sit eget synspunkt.
7. At man kommer med trusler om konsekvenser, hvis man siger sin mening.
Desværre gør folkeskolen ikke ret meget for at stoppe mobningen, og det samme gælder erhvervslivet. Der
er mange måder at begrænse mobningen på, afhængigt af, om det er børn, unge eller voksne, der skal
begrænses i mobning af andre.
136
Metoder:
1. Man lærer mobbeofferet at svare igen på en intelligent og morsom måde, der gør, at mobberne
mister interessen for at fortsætte. Man bruger rollespil til at træne personen, f.eks. ved at
mobbetræneren spiller offeret, og offeret spiller mobberne i 10 min. De sidder på to stole overfor
hinanden. Efter 10 minutter bytter man så roller. Mobbetræneren svarer det, han ville svare, hvis
han var i samme situation. En forælder overtager træningen ca. 15 minutter hveranden dag med
deres barn. Hvis det er en voksen, skal der ofte en meget bevidst person til for at være
mobbertræner, så situationen ikke bliver værre.
2. Man laver en hemmelig afstemning, hvor formålet at give guld, sølv og bronzemedaljer til klassen
bedste mobber, hvilket er en ambivalent medalje at få. Alle eleverne skriver tre navne på en lille
seddel, som kommer ned i en papkasse. Det øverste navn giver seks points, det næstøverste navn
giver fire points, og det nederste navn giver to points. Læren tager en seddel op ad gangen og skriver
navn og point op på tavlen. Det ender så med, at Hans eksempelvis får 80 points, Sofie får 55 points
og Frederik får 44 points. Resten får under 43 points. Hans bliver kaldt op til tavlen og får overrakt
en guldmedalje, som hænges om hans hals. Alle klapper af Hans, som på den måde får noget af den
smerte tilbage, som han har påført andre, hvilket giver ham en øget indlevelsesevne i, hvordan andre
føler, når de bliver mobbet. Hans’ følelsesmæssige oplevelse med dette vil sandsynligvis ændre hans
fremtidige adfærd. Det samme sker med sølv- og bronzemedaljevinderne. Læreren samler op på hele
processen og meddeler medaljevindernes forældre om situationen, og det skal føre til et møde med
forældrene.
3. Man inviterer en person, som er blevet mobbet i skolen til at holde foredrag om, hvordan det var, og
hvilke konsekvenser det har haft for vedkommendes liv. Eleverne kan stille spørgsmål til
foredragsholderen, så der kommer en dyb og meningsfuld debat om emnet.
4. En professionel foredragsholder holder et morsomt og alvorligt foredrag om alle fordele og
ulemper ved at mobbe andre. Der er mindst fem fordele og mindst fem ulemper for helheden ved
at mobbe andre.
Fem fordele:
- At bruge mobning til at opdrage andre til at opføre sig socialt.
- Som kontaktform for at komme i kontakt med f.eks det modsatte køn.
- At hjælpe en ven, der bliver mobbet, ved at mobbe mobberne.
- At øge sin indlevelsesevne ved at mærke på sin egen krop, hvordan mobninger virker.
- At sætte sig i respekt overfor andre, så man kan være i fred.
Fem ulemper:
- At man mobber andre, der ikke kan mobbe igen, hvilket skader personer.
- At man skaber utryghed blandt de andre.
- At ofrene bliver kriminelle og misbrugere.
- At dem, der mobber, kører vrede og sorg af på uskyldige, i stedet for at tage konflikten op med
dem, der er skyld i, at man har brug for at mobbe andre.
- At mobberen får skyldfølelser senere i livet over sine onde gerninger.
137
5. At mobbeofferet tager kontakt med sin mobber under fire øjne og på en bestemt måde informerer
mobberen om, hvad det gør ved offerets følelsesliv.
F.eks. ”Hans, der er noget, jeg gerne vil fortælle dig.” Hans lytter interesseret. ” Jeg ved godt, du
ikke gør det i ond mening og bare vil lave sjov med mig, men Hans, jeg bliver ked af det, når du
driller mig, fordi jeg har prøvet det for meget.” Hans ser overrasket ud og siger: ”Jeg var ikke klar
over, at du tog det så nært, fordi du griner, hver gang jeg driller dig, så jeg troede, at du kunne lide
det.” ”Hans, når jeg griner, er det for at skjule min sårbarhed, så de andre ikke opdager, at jeg er
sårbar.” Hans siger: ”Ok, det kan jeg godt forstå, så vil jeg kontakte dig på andre måder fremover,
fordi jeg synes godt om dig.” Mobbeofferet har nu informeret mobberen på en taktisk måde ved at
fortælle mobberen, at vedkommende er uskyldig og uvidende om, hvordan det virker, for så
bagefter at fortælle om sine følelser. Hvis man bare angriber mobberen, så vil der være en risiko
for, at det bliver værre.
Kærlighedens gåder
Regler for spillet:
Der er 130 ”kort” med hver 6 spørgsmål på.
Mens bogen er lukket skal en anden spiller sige et tal mellem 1 og 130.
Den anden spiller siger f.eks.: ”67”.
Du slår op i bogen på kort 67.
Du slår en terning, f.eks en firer.
Du skal så besvare spørgsmålet.
Hvis du besvarer spørgsmålet, får du 1 point.
Nu er det den næstes tur.
Den, der først har besvaret 10 spørgsmål, har vundet.
Hvis man er mange, f.eks. 10 mennesker, så kan man vedtage, at den, der først har besvaret fem spørgsmål,
har vundet. Alle får lov til at prøve lige mange gange, før man kårer en vinder.
Svaret på spørgsmålet skal accepteres af flertallet af spillerne.
Kort nr. 1:
1. Hvem er den sjoveste af de andre. Hvorfor?
2. Hvem er mest mand af mændene? Hvorfor?
138
3. Hvem er mest kvinde af kvinderne? Hvorfor?
4. Hvem er mest sexet af de andre? Hvorfor?
5. Hvornår har du haft lyst til at slå? Hvorfor?
6. Hvem er mest troværdig af de andre. Hvorfor?
Kort nr. 2:
1. Hvem er den mest ægte af de andre? Hvorfor?
2, Hvem er mest effektiv af de andre? Hvorfor?
3. Hvem kan du bedst lide af de andre? Hvorfor?
4. Hvem af de andre stoler du mest på? Hvorfor?
5. Hvem vil du helst give et kys af de andre? Hvorfor?
6. Hvem af de andre sover godt om natten? Hvorfor?
Kort nr. 3:
1. Hvem har været uretfærdig over for dig? Hvorfor?
2. Hvem er den mest idérige af de andre? Hvordan?
3. Hvem er den varmeste af de andre? Hvorfor?
4. Hvem er det mest hele menneske af de andre? Hvorfor?
5. Hvem er den mest omsorgsfulde af de andre? Hvordan?
6. Hvem er den mest liderlige af de andre? Hvordan?
Kort nr. 4:
1. Hvem er den mest skøre i gruppen? Hvorfor?
2. Hvem er den hjælpsomme af de andre? Hvorfor?
3. Hvem er den mest engageret af de andre? Hvorfor?
4. Hvem lytter bedst af de andre? Hvorfor?
5. Nogle kvinder vil kun have blid sex. Hvorfor?
6. Nogle kvinder vil helst have hård sex. Hvorfor?
139
Kort nr. 5:
1. Hvem af de andre er mest direkte? Hvorfor?
2. Hvem ser du mest op til af de andre? Hvorfor?
3. Hvem er den naturligste af de andre? Hvorfor?
4. Hvem af de andre er mest udholdende? Hvorfor?
5. Fortæl om en gang, hvor du har stjålet.
6. Hvorfor stiller man ikke uddybende spørgsmål?
Kort nr. 6:
1. Hvem har krænket dig? Hvorfor og hvordan?
2. Hvem er den mest kærlige blandt spillerne? Hvorfor?
3. Fortæl i et minut, hvad du kan lide ved dig selv.
4. Hvordan er det at blive mobbet?
5. Nogle mænd vil have hurtig sex uden forspil. Hvorfor?
6. Nogle mænd vil have blid sex. Hvorfor?
Kort nr. 7:
1. Hvem blandt spillerne, tror du, er mest god ved dyr?
2. Hvem blandt spillerne er mest ærlig? Hvorfor?
3. Hvem blandt spillerne er bedst til at lyve? Hvorfor?
4. Hvem af spillerne er mest åben? Hvorfor?
5. Hvem af de andre får et langt liv? Hvorfor?
6. Hvad tænker kvinder mest på?
Kort nr. 8:
1. Hvem er den sjoveste af de andre? Hvorfor?
2. Hvem er bedst klædt af de andre? Hvordan?
3. Hvad tænker mænd mest på?
4. Nævn fem grunde til, at du er en god kæreste.
140
5. Hvem af spillerne har de smukkeste øjne? Hvorfor?
6. Hvem af de andre har det bedste humør? Hvorfor?
Kort nr. 9:
1. Fortæl om tre fejl, du laver over for din kæreste.
2. Nævn tre fejl, din kæreste laver overfor dig.
3. Fortæl om en situation, hvor du har følt dig til grin.
4. Fortæl om mindst én gang, hvor du har hævnet dig.
5. På hvilken måde er du sårbar?
6. Hvordan vil du godt have andre skal opfatte dig?
Kort nr. 10:
1. Hvad betyder dine kollegaer for dig?
2. Hvad kan mænd blive bedre til?
3. Hvornår har du har følt dig uretfærdig behandlet?
4. Hvad er du er mest bange for?
5. Hvad savner du fra en kollega?
6. Hvornår er du sidst blevet såret?
Kort nr. 11:
1. Hvad siger kvinden, som skaber afstand?
2. Hvad siger du, som skaber afstand?
3. Hvilke evner skal en kæreste lægge mærke til hos dig?
4. Hvorfor ringer du ikke hjem, når du er forsinket?
5. Hvad gør dig jaloux?
6. Hvad siger du til andre, så de kan føle sig trygge?
Kort nr. 12:
141
1. Hvad gør du for at skabe nærhed til en kæreste?
2. Nævn en fordel ved at drille en, du elsker.
3. Hvad er fordelen ved at undgå at såre en kæreste?
4. Hvad er fordelen ved at gøre en kæreste jaloux?
5. Hvornår har du sidst holdt din vrede tilbage?
6. Hvad er et godt kys for dig?
Kort nr. 13:
1. Hvad er fordelen ved at onanere?
2. Fortæl om en seksuel fantasi, du ikke har udlevet.
3. Hvorfor kan mænd kun give kvinder lidt?
4. Hvorfor kan kvinder kun give mænd lidt?
5. Nævn fem forskelle på mænd og kvinder.
6. Nævn en ulempe ved at gøre en, du elsker, glad.
Kort nr. 14:
1. Nævn en ting, du har fortrudt.
2. Hvad vil du ikke have fra en kæreste?
3. Hvad kan du ikke give en kæreste?
4. Hvad øger kvindens sexlyst?
5. Hvad sænker kvindens sexlyst?
6. Hvorfor oplever mænd, at rejsningen falder?
Kort nr. 15:
1. Hvordan påvirker dine venner dig?
2. Hvad påvirker du dine venner med?
3. På hvilken måde ligner du dine forældre?
4. Nævn en situation, hvor du har været misundelig.
5. Hvorfor er mandens sexlyst størst?
142
6. Nævn en styrke, du har.
Kort nr. 16:
1. Hvorfor er det svært at tale om følelser?
2. Hvordan kan en kollega hæve dit selvværd?
3. Hvor vil manden hellere have sex end omsorg?
4. Hvorfor må mænd ikke vise for meget svaghed?
5. Hvorfor har du haft lyst til at tage ud på en øde ø?
6. Hvorfor prøver vi at glemme det, der gør ondt?
Kort nr. 17:
1. Hvorfor har du triste perioder?
2. Hvorfor arbejder mænd så meget?
3. Hvorfor vil kvinder gerne arbejde lidt?
4. Hvorfor siger mænd altid, at det går fint?
5. Hvorfor må mænd ikke tale om nederlag?
6. Fortæl om en fejl, du ikke kan komme af med.
Kort nr. 18:
1. Fortæl om en løgn, du har fortrudt.
2. Hvornår løj du overfor dig selv sidst?
3. Hvad kunne du godt tænke dig at blive bedre til?
4. Fortæl om det, du ikke kan finde ud af uden hjælp.
5. Hvornår føler du, at du lever?
6. Hvordan kan en kollega nedbryde dit selvværd?
Kort nr. 19:
1. Hvorfor roser vi ikke hinanden nok?
2. Hvorfor holder de voksne op med at lege?
143
3. Hvad er børn bedre til end voksne?
4. Hvornår har du sidst fortalt en ven om en sorg?
5. Hvorfor bliver nogle provokeret af børn?
6. Hvorfor har mange mænd ikke rigtige venner?
Kort nr. 20:
1. Hvorfor har mange kvinder ikke rigtige veninder?
2. Hvorfor vil kvinder ikke gå hjemme med barnet?
3. Hvordan styrker mænd hinandens selvværd?
4. Hvorfor kan kvinder ikke skabe stærke mænd?
5. Hvordan styrker kvinder hinandens selvværd?
6. Hvorfor er kvindens selvværd lavere end mandens?
Kort nr. 21:
1. Hvornår har du sidst løjet overfor en kollega?
2. Hvorfor kan kvinder ikke skabe stærke mænd?
3. Hvorfor har nogle dårlig økonomi?
4. Hvorfor har nogle meget brug for at tale om andre?
5. Hvorfor skal man af med sine hæmninger?
6. Hvordan bliver du fyldt op af andre?
Kort nr. 22:
1. Hvorfor skal man mobbe igen?
2. Hvorfor har nogle brug for at mobbe andre?
3. Hvorfor bliver børn nedprioriteret?
4. Hvorfor kan mænd ikke skabe stærke kvinder?
5. Hvorfor laver nogle mennesker hærværk?
6. Hvorfor er mange mennesker hæmmede?
144
Kort nr. 23:
1. Hvorfor taler mænd ikke om deres koner?
2. Hvorfor læser mænd ikke bøger om følelser?
3. Hvorfor bliver mænd psykisk svagere med alderen?
4. Hvorfor bruger kvinder ikke tid på at lege?
5. Hvorfor arbejder vi så meget, når vi har alt?
6. Hvorfor skal mænd klare alting selv?
Kort nr. 24:
1. Hvorfor er nogle mennesker bange for forandring?
2. Hvorfor elsker nogle mennesker forandring?
3. Hvorfor siger kvinder ikke fra til overarbejde?
4. Hvorfor bliver nogle triste af at arbejde?
5. Hvordan reagerer du, hvis en kæreste angriber dig?
6. Hvordan viser dine børn dig respekt?
Kort nr. 25:
1. Hvorfor har nogle brug for at såre andre?
2. Hvorfor siger mænd ikke fra overfor overarbejde?
3. Hvordan kommer du af med din vrede?
4. Hvorfor er mange bange for dem, der er anderledes?
5. Hvordan har kvinder det med at være dovne?
6. Hvorfor må mænd ikke være dovne?
Kort nr. 26:
1. Hvorfor får mange mænd ikke totalorgasme?
2. Nævn en fordel ved afmagt og hjælpeløshed.
3. Hvorfor får mange mænd kun udløsning?
145
4. Nævn en ulempe ved at vise styrke.
5. Nævn en fordel ved at vise usikkerhed.
6. Hvorfor har børn ikke stemmeret i hjemmet?
Kort nr. 27:
1. Nævn en fordel ved at lyve.
2. Hvorfor tør mange ikke flippe helt ud?
3. Hvorfor ønsker nogle, at andre kommer galt af sted?
4. Hvorfor har nogle brug for at blive straffet hårdt?
5. Hvorfor bruger vi ikke nok tid på at hygge os?
6. Nævn tre gode ting om mennesker fra andre kulturer.
Kort nr. 28:
1. Hvorfor er nogle mænd voldelige?
2. Hvorfor er kvinder bedre til konflikter?
3. Hvad er en god kæreste i dine øjne?
4. Hvordan kan dine børn gøre dig ked af det?
5. Hvordan kan dine børn gør dig glad?
6. Når en mand er stolt, provokerer det kvinder. Hvorfor?
Kort nr. 29:
1. Hvorfor har nogle det godt med at have det skidt?
2. Hvorfor er nogle bange for lykken?
3. Hvorfor vil man ødelægge det, der går godt?
4. Hvorfor er nogle kvinder voldelige?
5. Hvorfor har nogle brug for at se ned på andre?
6. Hvorfor har nogle brug for at beundre andre?
Kort nr. 30:
1. Hvorfor kan man elske andre uden at elske sig selv?
146
2. Hvorfor er det meget svært at elske sig selv?
3. Hvem af spillerne beundrer du mest? Hvorfor?
4. Hvad synes du bedst om ved dig selv?
5. Hvorfor er det nemmere at elske andre end sig selv?
6. Hvad vil du opnår inden fem år?
Kort nr. 31:
1. Hvorfor er ros vigtigere end sex?
2. Hvordan hæver børn dit selvværd?
3. Hvad gør du for at hæve dine børns selvværd?
4. Hvad betyder din bedste ven for dig?
5. Fortæl om, da du sidst var barnlig.
6. Fortæl om, da du sidst følte dig som en 18-årig.
Kort nr. 32:
1. Fortæl om en periode, hvor du nød at være doven.
2. Nævn tre fordele ved at arbejde 30 timer hver uge.
3. Nævn tre fordele ved at have fri i et år.
4. Hvordan påvirker stress dit humør?
5. Nævn en skør ting, du har gjort.
6. Nævn en skør ting, du kunne tænke dig at gøre.
Kort nr. 33:
1. Hvordan er du god til at løse problemer?
2. Hvorfor kan ros fjerne stress?
3. Hvorfor vil nogle arbejde hele tiden?
4. Hvorfor vil nogle gerne være anderledes?
5. Hvorfor vil nogle kun have, uden at give igen?
6. Hvorfor vil nogle kun give, uden at modtage?
147
Kort nr. 34:
1. Hvad er forskellen på at opdrage drenge og piger?
2. Hvem af de andre spillere er bedst til at lytte?
3. Hvorfor vil nogle ikke have ansvar?
4. Hvorfor har nogen svært ved at slappe af?
5. Hvorfor vil nogle gerne have et stort ansvar?
6. Hvad er du rigtig god til?
Kort nr. 35:
1. Hvad giver dig højt selvværd?
2. Hvad giver dig lavt selvværd?
3. Hvad får du ud af at være barnlig?
4. Hvem tapper dig for energi? Hvordan?
5. Nævn tre fordele ved at komme for sent.
6. Nævn tre ulemper ved at komme til tiden.
Kort nr. 36:
1. Hvornår har du sidst lært noget nyt og hvad?
2. Hvilke oplevelser søger du på en ferie?
3. Hvorfor vil nogle ikke have børn?
4. Hvorfor vil nogle have mange børn?
5. Hvorfor er nogen lykkelige uden arbejde?
6. Hvorfor siger nogle: ”Jeg har ingen problemer”?
Kort nr. 37:
1. Hvorfor taler kvinder meget om andre kvinder?
2. Hvad vil du være kendt for at kunne?
3. Hvorfor bliver nogle udbrændt i en ung alder?
148
4. Hvorfor passer vi ikke på vores helbred?
5. Hvorfor må kvinder ikke bøvse og prutte?
6. Hvorfor stiller manden ikke følelsesmæssige krav?
Kort nr. 38:
1. Hvorfor roser vi ikke hinanden ret meget?
2. Hvorfor afviser mange ros?
3. Hvorfor kritiserer vi ikke vores kollegaer?
4. Hvorfor afviser vi kritik?
5. Hvorfor siger nogle ikke undskyld?
6. Hvorfor har nogle svært ved at sige tak?
Kort nr. 39:
1. Hvorfor har nogle en drøm om at eje kæresten?
2. Nogle kvinder taler kun intimt med deres mand. Hvorfor?
3. Mænd taler kun intimt med deres kone. Hvorfor?
4. Hvorfor vil en kæreste styre og lave den anden om?
5. Hvorfor ønsker kvinder at få saglig kritik?
6. Hvorfor styre nogle mænds begær deres liv?
Kort nr. 40:
1. Kvinden forstår kun 50% af manden. Hvorfor?
2. Manden forstår kun 50% af kvindens verden. Hvorfor?
3. Hvorfor holder nogle mænd kvinder på afstand?
4. Hvorfor holder nogle kvinder mænd på afstand?
5. Hvorfor mister kvinden lysten til seksualitet?
6. Kvinder vil hellere have omsorg end sex. Hvorfor?
Kort nr. 41:
149
1. Nævn tre forskelle på mænd og kvinder.
2. Hvad er grundene til, at nogle forældre slår deres børn?
3. Hvorfor giver nogle kvinder manden lussinger?
4. Hvorfor bliver manden senere moden?
5. Hvorfor skal nogle kvinder ikke have børn?
6. Hvorfor omklamre nogle mødre deres sønner?
Kort nr. 42:
1. Hvorfor vil nogle kvinder afvise deres datter?
2. Mænd er svagere end kvinder. Hvorfor?
3. Hvorfor kan mænd ikke give ret meget til kvinden?
4. Hvorfor er nogle mænd bange for deres kærester?
5. Hvorfor opstår trangen til at ødelægge kærligheden?
6. Hvad er en psykisk vampyr?
Kort nr. 43:
1. Hvorfor er nogen kvinder bange for en kæreste?
2. Hvorfor suger nogle forældre børns livskraft?
3. Børn har ingen rettigheder. Hvorfor?
4. Hvorfor vil børn prøve at få magten i hjemmet?
5. Hvorfor mobber nogle elever lærerne?
6. Hvorfor taler læren ikke med klassen om døden?
Kort nr. 44:
1. Hvorfor er der ingen mandeforskning?
2. Institutionerne skaber flødedrenge. Hvorfor?
3. Hvorfor gør folkeskolen ikke noget imod mobning?
4. Hvorfor skaber folkeskolen hæmmede børn?
5. Hvorfor må du ikke gennemleve sorgen?
150
6. Viser du svaghed, vil nogle afvise dig. Hvorfor?
Kort nr. 45:
1. Hvorfor er fantasi vigtigere end viden?
2. Fortæl om en sjov oplevelse.
3. Fortæl om en ekstrem oplevelse
4. Hvorfor skal man være ærlig med måde?
5. Hvornår har du ofret dig for et andet menneske?
6. Nævn tre krav, du har til din bedste ven.
Kort nr. 46:
1. Hvad må en ven ikke sige og gøre?
2. Hvad er det bedste, du ved, i et parforhold?
3. Hvorfor er mor mere tolerant over for sin søn end sin datter?
4. Hvem af spillerne er mest fantasifuld? Hvordan?
5. Hvad synes du om dem, der taler i lang tid?
6. Hvad synes du om dem, der taler i kort tid?
Kort nr. 47:
1. Hvorfor bliver en kvinde voldelig?
2. Krisecentre påpeger ikke kvindens fejl. Hvorfor?
3. Hvorfor taber mænd tit diskussioner?
4. Hvem er den mest sjofle i gruppen? Hvorfor?
5. Hvad kan du ikke tolerere i et venskabsforhold?
6. Hvad kan du ikke tolerere i et kærlighedsforhold?
Kort nr. 48:
1. Hvad er du sidst blevet rost for?
2. Hvorfor mister manden lysten til at give omsorg?
151
3. Hvorfor holder kvinden op med at rose sin mand?
4. Hvorfor holder manden op med at give kone gaver?
5. Hvorfor isolerer mange par sig fra andre?
6. Hvad kan børn bedst lide ved voksne?
Kort nr. 49:
1. Hvad kan voksne lære af børn?
2. Hvad kan unge lære af de voksne?
3. Hvorfor lader nogle mennesker sig udnytte?
4. Hvorfor bliver nogle i et dårligt arbejde?
5. Hvorfor er ros vejen til mandens kærlighed?
6. Nævn fem fordele ved at bo alene og have en kæreste.
Kort nr. 50:
1. Nævn fem fordele ved at bo sammen med den, du elsker.
2. Hvorfor har man dårlig økonomi?
3. Hvorfor siger svage mennesker det, andre vil høre?
4. Nævn fem ulemper ved at bo sammen med en, du elsker?
5. Hvad skaber et godt mandesamvær?
6. Manden ved meget lidt om kvinden. Hvorfor?
Kort nr. 51:
1. Hvorfor siger manden ikke, hvad han vil have?
2. Hvad er mandens største fejl?
3. Hvad er mandens bedste personlige egenskab?
4. Hvorfor vil mange unge lave kreative ting?
5. Hvad er kvindens største fejl?
6. Hvad er kvindens største personlige egenskab?
152
Kort nr. 52:
1. Hvorfor træner man ikke kroppen i folkeskolen?
2. Hvad er lykken for dig?
3. Hvorfor bruger vi ikke mere tid på at have det sjovt?
4. Hvorfor det frygtindgydende at opdage sig selv?
5. Hvorfor er danskere lukkede overfor for andre?
6. Nævn 10 ting, nydanskere er gode til.
Kort nr. 53:
1. Hvorfor har vi svært ved at indrømme vores fejl?
2. Hvorfor er nogle bange for forandring?
3. Hvorfor bedøver mennesker deres følelser med mad?
4. Hvornår holder du afstand til andre mennesker?
5. Skal bøsser og lesbiske kunne adoptere børn?
6. Nævn tre ting, der gør dig glad i hverdagen.
Kort nr. 54:
1. Hvordan prøver din kæreste at tage din selvtillid?
2. Hvordan får din kæreste dig til at føle dig mindreværdig?
3. Støtter din kæreste dig i det, der gør dig glad? Hvad?
4. Hvad gør du på arbejde, som du ikke har lyst til?
5. Hvorfor har nogen svært ved at lytte?
6. Fortæl om din far eller stedfar i et minut.
Kort nr. 55:
1. Hvem har hjulpet dig med at forbedre dig selv? Med hvad?
2. Nævn en skør ting, du kunne tænke dig at gøre.
3. Nævn tre ulemper ved at lytte længe.
4. Hvilke personlige sejre vil du opleve i fremtiden?
153
5. Nævn fem fordele ved at være syg.
6. Nævn det mest succesfulde menneske, du kender.
Kort nr. 56:
1. Hvorfor kan det være godt at holde elskovspause?
2. Nævn et tabuemne.
3. Hvordan skal dine venner behandle dig?
4. Nævn tre ulemper ved forandring.
5. Hvad savner du allermest lige nu?
6. Hvornår har du sidst været vred og hvorfor?
Kort nr. 57:
1. Hvornår har du sidst været glad og hvorfor?
2. Hvad er bedst at blive rost for?
3. Hvilke følelser har du svært ved at vise en kæreste?
4. Nævn en ting, du godt kan lide ved en kæreste.
5. På hvilken måde søger du accept hos en ven?
6. Nævn tre fordele ved forandring.
Kort nr. 58:
1. Hvad viser du kun overfor en kæreste?
2. Nævn en ting, din kæreste bruger dig til.
3. Nævn en ting, du ikke kan lide ved kvinder,
4. Nævn en ting, du ikke kan lide ved mænd.
5. Nævn en ting, mænd ikke kan lide ved mænd.
6. Nævn en ting, kvinder ikke kan lide ved kvinder.
Kort nr. 59:
1. Hvem er mest afslappet blandt spillerne? Hvorfor?
154
2. Hvad er unge bedre til end voksne?
3. På hvilken måde søger en kæreste accept fra dig?
4. Hvordan lever din kæreste sig ind i dine problemer?
5. Hvilke gaver har glædet din kæreste mest?
6. Fortæl om engang, hvor du er blevet skuffet.
Kort nr. 60:
1. Hvad er børn bedre til end voksne?
2. Hvad er din kæreste mest bange for?
3. Hvad kan en kæreste ikke lide ved dig?
4. Hvad kan en ven ikke lide ved dig?
5. Nævn en ting, mænd ikke kan lide ved dig.
6. Nævn en ting, kvinder ikke kan lide ved dig.
Kort nr. 61:
1. Nævn en ting, du har svært ved at tale om.
2. Hvornår har du sidst følt dig afvist? Over hvad?
3. Nævn en ting, du har svært ved at give en kæreste.
4. Hvornår fik du sidst dårlig samvittighed?
5. Nævn en ting, du har svært ved at bede en ven om.
6. I hvilken situation føler du dig hæmmet?
Kort nr. 62:
1. Hvad kan en kæreste ikke tilfredsstille hos dig?
2. Hvad vil du ikke gøre for en kæreste?
3. Nævn et behov, du ikke tør fortælle din kæreste om.
4. Hvornår tør du ikke sige nej til en arbejdsgiver?
5. Fortæl om en kollega, der giver dig mindreværd.
6. Hvordan bliver man bedre til at modtage kritik?
155
Kort nr. 63:
1. Hvordan opfører du dig, når du er presset?
2. Hvornår har du sidst svigtet en ven?
3. Hvornår har du sidst kritiseret din bedste ven?
4. Hvornår har du sidst fået ros fra en kollega?
5. Hvilken tilbageholdt kritik har du overfor en kæreste?
6. Fortæl om en gang, en ven behandlede dig dårligt.
Kort nr. 64:
1. Hvad siger du til din kæreste, når du vil være alene?
2. Hvad gør du, når du bliver såret af en ven?
3. Hvad gør du, når du bliver såret af en kæreste?
4. Hvornår har du sidst afvist en, du elsker? Hvordan?
5. Hvad gør du, når din kæreste er jaloux?
6. Hvad mærker du, når du roser en kollega?
Kort nr. 65:
1. Hvad får du ud af socialt samvær?
2. Nævn noget, du ikke kan lide ved dig selv.
3. Nævn et eksempel på, at du ikke har sagt fra.
4. Hvis du skulle dø om kort tid, hvad ville du så?
5. Hvad kan du ikke lide ved din mor eller stedmor?
6. Hvad kan du ikke lide ved din far eller stedfar?
Kort nr. 66:
1. Fortæl en hemmelighed, du aldrig har fortalt til nogen.
2. Fortæl om en meget smuk oplevelse, du har haft .
3. Hvem kan du bedst lide af de andre? Hvorfor?
156
4. Hvad kan du bedst lide ved dig selv?
5. Nævn tre fordele ved at lytte i lang tid.
6. Hvornår tør du ikke fortælle, at du er ked af det?
Kort nr. 67:
1. Nævn tre ulemper ved at tage imod råd og ideer.
2. Hvem har sidst gjort dig glad? Hvad skete der?
3. Hvad kan du lide at gøre, som gør andre glade?
4. Hvad tror andre om dig?
5. Fortæl om en situation, hvor du har følt dig til grin.
6. Hvad er du bedre til end de fleste?
Kort nr. 68:
1. Hvad kan du ikke give til børn?
2. Hvorfor kan børn være klogere end voksne?
3. Hvilken af dine egenskaber skal andre være stolte af?
4. Nævn tre ulemper ved at være neutral.
5. Nævn en fordel ved at gøre en, du elsker, vred.
6. Hvad har du mistet, som har betydet noget for dig?
Kort nr. 69:
1. Hvad kan du lide ved gamle mennesker?
2. Hvad gør du for at blive et friere menneske?
3. Hvad har du svært ved at modtage fra andre?
4. Hvad har du svært ved at gøre i forhold til et barn?
5. Hvilke behov får du dækket af et barn, du holder af?
6. Fortæl om din fremtid.
Kort nr. 70:
157
1. Nævn tre ting, du er stolt af.
2. Hvilke lighedspunkter er der mellem en kæreste og forældre?
3. Hvad gør du, når en kæreste ikke elsker dig nok?
4. Nævn to fejl, din kollega gør overfor dig
5. Nævn en ting, du elsker at tale med dine børn om.
6. Nævn noget, du har været vred på din kollega over.
Kort nr. 71:
1. Nævn en skør ting, du har gjort i dit liv.
2. Hvad er din største sejr som menneske?
3. Nævn tre ting, en ven kan gøre, så du prioriterer ham mere.
4. Hvilken egenskab hos dig sætter børn pris på?
5. Hvad kan børn ikke lide ved dig?
6. Hvornår har du sidst grædt og hvorfor?
Kort nr. 72:
1. Hvem af spillerne er mest høflig?
2. Hvad sker der, når du ikke får ros af dine børn?
3. Hvordan er dit liv meningsfuldt?
4. Hvad hedder din bedste ven?
5. Hvornår har du følt dig uretfærdig behandlet?
6. Hvad har du været vred over for nylig?
Kort nr. 73:
1. Hvad har gjort dig glad for nylig?
2. Hvad forventer du af en kæreste, når du er syg?
3. Hvornår sagde du sidst undskyld og hvorfor?
4. Nævn en ting, der irriterer dig ved børn.
5. Hvordan straffer du et barn, der laver ballade?
158
6. Hvorfor giver det energi at lære noget nyt?
Kort nr. 74:
1. Hvad gør du, når du bliver skuffet?
2. Nævn en fordel ved at være psykisk stærk.
3. Hvornår har du sidst været uretfærdig?
4. Hvorfor kan mange ikke huske ros?
5. Hvem er af spillerne er god til at rose?
6. Hvad er det smukkeste ved dig?
Kort nr. 75:
1. Hvad giver dig energi?
2. Hvad sker der med dig, når du får for meget kærlighed?
3. Hvad tapper dig for energi?
4. Beskriv en fordel ved at være lille.
5. Beskriv en ulempe ved at være lille.
6. Hvilke særheder har du?
Kort nr. 76:
1. Fortæl en historie om en kollega, der var led.
2. Hvad var din værste oplevelse som barn?
3. Hvad var en kærestes bedste oplevelse som barn?
4. Hvad vil du opleve inden for det næste år?
5. Hvad var din bedste oplevelse som barn?
6. Hvem af de andre beundrer du mest? Hvorfor?
Kort nr. 77:
1. Nævn fem grunde til, at en arbejdsgiver skal ansætte dig.
2. Nævn en fejl, du begår over for din arbejdsgiver.
159
3. Nævn et eksempel på, at du undertrykker dig selv.
4. Nævn en fordel ved at være stærkt beruset.
5. Nævn en fordel ved at være aggressiv.
6. Får du overskud af kærtegn fra din kæreste?
Kort nr. 78:
1. Nævn en fordel ved at græde.
2. Nævn en fordel ved at være afhængig.
3. Nævn en ulempe ved at være glad.
4. Nævn noget, du ikke vil tale med dine venner om.
5. Nævn en ulempe ved at være fri.
6. Nævn en fordel ved at blive gammel.
Kort nr. 79:
1. Hvorfor mister du lysten til en, du elsker?
2. Nævn en ting, du ikke taler med en kæreste om.
3. Nævn en fordel ved at vise svaghed over for en kæreste.
4. Nævn en ulempe ved at vise svaghed over for en kæreste.
5. Hvem af spillerne har de flotteste hænder? Hvorfor?
6. Nævn en ulempe ved at være ung.
Kort nr. 80:
1. Nævn en fordel ved at være til grin.
2. Nævn en ulempe ved at have magt.
3. Hvad skal der stå på din gravsten?
4. Nævn tre ting, du vil blive bedre til i fremtiden.
5. Fortæl om en ulækker oplevelse, du har haft.
6. Fortæl om en romantisk kærlighedsoplevelse.
160
Kort nr. 81:
1. Nævn fem ulemper ved at være 70 år gammel.
2. Hvilke mennesker har mest brug for hjælp?
3. Nævn en ting, du har været vred på din kæreste over.
4. Nævn en vanvittig ting, du har gjort i dit liv.
5. Nævn en skør ting, du kunne tænke dig at gøre.
6. Hvad er din største sejr fagligt?
Kort nr. 82:
1. Hvilke sejre får du i de næste ti år?
2. Hvad er det vigtigste for dig lige nu?
3. Når en kæreste roser dig, hvad får du så lyst til?
4. Stiger dit selvværd, sammen med din kollega?
5. Hvad er maskulint ved dig?
6. Hvem er feminint ved dig?
Kort nr. 83:
1. Vokser dit selvværd sammen med din kæreste?
2. Hvad gør du for at dit selvværd skal vokse?
3. Hvad gør du for at andres selvværd skal vokse?
4. Hvad sker der, hvis du får kritik af din kæreste?
5. Hvilken adfærd hos din kæreste gør dig blid?
6. Fortæl om din første kærlighed
Kort nr. 84:
1. Hvad giver dig energi?
2. Hvem af de andre spillere er mest god ved dyr?
3. Hvorfor kræver nogle meget opmærksomhed?
4. Hvordan giver du andre energi?
161
5. Hvorfor er det svært at sige undskyld?
6. Hvorfor er det svært at indrømme en fejl?
Kort nr. 85:
1. Hvad tror du, betyder mest for andre?
2. Fortæl om en person, du er kold overfor.
3. Hvilken person ude i verden ser du op til?
4. Fortæl om noget, du skal gøre og ikke gider.
5. Ros en af de andre.
6. Hvad kan du lære af børn?
Kort nr. 86:
1. Nævn tre grunde til, at du har fortjent et langt liv.
2. Fortæl, hvorfor du er en god ven.
3. Fortæl, hvorfor du er en god forælder.
4. Fortæl, hvorfor du er en god kæreste.
5. Fortæl om en situation, hvor du har følt dig til grin.
6. Hvad var din rolle i familien, da du var barn?
Kort nr. 87:
1. Hvem af spillerne er mest sårbar? Hvordan?
2. På hvilken måde er du sårbar?
3. Hvordan hæver du dit selvværd?
4. Hvad kan en kæreste lide ved dig?
5. Fortæl om en sjov oplevelse med en forælder.
6. Fortæl tre gode ting om dine forældre.
Kort nr. 88:
1. Nævn en fordel ved at drille en, du godt kan lide.
162
2. Nævn en ulempe ved at gøre en, du elsker, glad.
3. Nævn en fordel ved at være dobbeltmoralsk.
4. Nævn en ulempe ved at være dobbeltmoralsk.
5. Hvad er det værste, en kæreste kan udsætte dig for?
6. Fortæl om en pinlig oplevelse, du har haft
Kort nr. 89:
1. Hvornår har du sidst leget med dine venner?
2. Hvilke skyldfølelser har du?
3. Hvad tapper dig for energi?
4. Hvad var din rolle i forhold til din mor i din barndom?
5. Hvad var din rolle i forhold til din far i din barndom?
6. Hvorfor taler mænd ikke om nederlag?
Kort nr. 90:
1. Hvis du skulle forbedre dig, hvad skulle det så være?
2. Hvilke fantasier har du haft om at hævne dig?
3. Hvilke regler skal man overholde i et skænderi?
4. Hvad vil du nå, inden du skal dø?
5. Hvad er din livsfilosofi?
6. Nævn en ting, du ikke taler med andre om.
Kort nr. 91:
1. Hvad taler du ikke med dine forældre om?
2. Hvad taler du ikke med dine venner om?
3. Hvad taler du ikke med din kæreste om?
4. Hvornår har du sidst rost et barn/ung?
5. Hvad har du sidst rost din kæreste for?
6. Hvad savner du i dit liv?
163
Kort nr. 92:
1. Hvorfor har nogle svært ved at slappe af?
2. Beskriv den smukkeste oplevelse i hele dit liv.
3. Nævn fem fordele ved at bo alene.
4. Hvem af de andre spillere er bedst til at lytte?
5. Hvem af de andre er bedst til at overholde aftaler?
6. Hvilke egenskaber skal en god kollega have?
Kort nr. 93:
1. Hvem er mest hjælpsom af de andre spillere?
2. På hvilken måde er du psykisk stærk?
3. Fortæl om en ting, du har gjort og senere fortrudt.
4. Fortæl om din første oplevelser med din første kæreste.
5. Hvilken egenskab ved mennesket foragter du?
6. Hvad er du bekymret for?
Kort nr. 94:
1. Fortæl om en kollega, du burde kritisere.
2. Hvad er meningen med livet?
3. Hvornår har du sidst holdt en fest for vennerne?
4. Hvordan vil du leve dine sidste ti leveår?
5. Hvordan vil du leve dine næste ti leveår?
6. Nævn tre ting, du kan lide ved din mor eller stedmor.
Kort nr. 95:
1. Hvorfor er nogle bange for lykken?
2. Nævn tre ting, du godt kan lide ved din far eller stedfar.
3. Nævn tre konkrete ting, en kæreste kan gøre dig glad med.
164
4. Hvad har en kæreste gjort dig ked af det med?
5. Hvordan kan en kollega gøre dig tryg?
6. Fortæl om en gang, du har stjålet?
Kort nr. 96:
1. Hvad kan gøre dig rød i hovedet?
2. Nævn fem ting, du er stolt af.
3. Hvad nyder du mest hos andre mennesker?
4. Hvordan drager du omsorg for dig selv?
5. Hvornår er du mest utroværdig?
6. Hvad får du ud af at være alene med dig selv?
Kort nr. 97:
1. Fortæl om en intim situation, hvor du var ægte.
2. Hvem den mest ansvarsfulde af spillerne?
3. Hvorfor er nogle ensomme?
4. Hvorfor er du bange for en konflikt med din kæreste?
5. Hvorfor bliver nogle utrygge, når det går godt?
6. Hvorfor vil en kæreste have magten?
Kort nr. 98:
1. Hvorfor kan nogle mænd lide tykke kvinder?
2. Hvorfor kan nogle kvinder lide tykke mænd?
3. Hvorfor kan nogle kvinder lide slanke mænd?
4. Hvorfor kan nogle mænd lide slanke kvinder?
5. Hvad bruger du dine venner til?
6. Fortæl om en ven, der har svigtet dig.
Kort nr. 99:
165
1. Hvad bebrejder du dig selv for?
2. Hvorfor er det sundt at grine og græde?
3. Hvorfor arbejder man hårdt, når man intet mangler?
4. Hvad hader du mest i denne verden?
5. Hvornår har du følt dig uretfærdigt behandlet?
6. Hvad vil du gøre for at bevare din livskraft?
Kort nr. 100:
1. Hvorfor har kvinder brug for at tale meget?
2. Hvorfor er skyldfølelser godt for nogle?
3. Nævn tre ulemper ved at tage imod kærlighed.
4. Hvordan kan en kæreste styrke din selvtillid?
5. Nævn fem fordele ved at være 60 år.
6. Hvornår har du fået ros af dine børn/stedbørn?
Kort nr. 101:
1. Hvad er svært for dig i et parforhold?
2. Hvad er nemt for dig i et parforhold?
3. Hvornår har din ærlighed givet bagslag?
4. Hvilken interesse kunne du tænke dig at dyrke?
5. Hvad har du svært ved at bede om?
6. Hvad har du svært ved at give en ven?
Kort nr. 102:
1. Hvilke barnlige forventninger har du til en ven?
2. Hvorfor er du for lidt sammen med dine venner?
3. Hvad vil du ikke gøre for din kæreste?
4. Hvad undgår du i forhold til en kæreste?
5. Hvad kan ødelægge dine følelser for en kæreste?
166
6. Nævn tre grunde til, at en kvinde tænder på en mand.
Kort nr. 103:
1. Beskriv en drømmekvinde.
2. Hvordan skal vennerne behandle dig?
3. Hvorfor er alle mennesker jaloux?
4. Hvorfor taler nogle ikke om det, de er kede af?
5. Nævn tre ting, dine kollegaer kan lide ved dig.
6. Hvad er sund jalousi?
Kort nr. 104:
1. Hvorfor mister man lysten til seksualitet i perioder?
2. Hvorfor har nogle kæreste brug for meget samvær?
3. Hvornår har du sidst sagt undskyld? For hvad?
4. Hvorfor kritiserer du din kæreste for småting?
5. Hvorfor holder du en kritik tilbage overfor en kollega?
6. Hvad gør tilbageholdt vrede ved dig?
Kort nr. 105:
1. Hvordan lever du dig ind i din kærestes liv?
2. Hvad kan dine venner bruge dig til?
3. Hvad betyder dine venner for dig? Nævn tre ting.
4. Nævn tre ting, dine venner forventer af dig.
5. Hvad gør dig åben og ærlig?
6. Mænd, der taler om følelser, bliver stærke. Hvorfor?
Kort nr. 106:
1. Hvordan er en god ven?
2. Hvad frygter din kæreste mest af alt?
167
3. Hvad vil din kæreste gerne foretage sig om fem år?
4. Fortæl om en gang, hvor du drillede din kæreste.
5. Nævn en ting, du elsker dig selv for.
6. Fortæl om en smuk oplevelse, du har haft med en kæreste.
Kort nr. 107:
1. Hvordan skal dine børn behandle dig?
2. Hvad må din kollega ikke gøre, når andre er til stede?
3. Hvilke side af dig selv skjuler du overfor dine børn?
4. Hvordan skal man styrke sit selvværd?
5. Det er sundt at råbe, når man er vred. Hvorfor?
6. Hvem er den mest kreative af de andre? Hvorfor?
Kort nr. 108:
1. Hvad bruger du din kæreste til?
2. Hvorfor kommer du sammen med en kæreste?
3. Hvis du skal overraske en kæreste, hvad gør du så?
4. Hvad kan du ikke lide ved en kæreste?
5. Hvad vil du gerne respekteres for?
6. Hvilke drømme har du om fremtiden?
Kort nr. 109:
1. Beskriv dit drømmebillede af dit liv.
2. Hvad skulle være bedre på dit arbejde?
3. Hvad er du mest glad for?
4. Hvad sker der med din ven, når du kritiser?
5. Hvad vil du godt opleve med dine venner?
6. Hvordan får du opmærksomhed fra dine børn?
168
Kort nr. 110:
1. På hvilken måde vil du gerne have omsorg?
2. På hvilken måde vil du ikke have omsorg?
3. Hvad synes du, dine venner skal blive bedre til?
4. Hvad synes du, dine kollegaer skal blive bedre til?
5. Hvorfor har mennesker brug for ros hele livet?
6. Hvornår bliver du kold overfor mennesker?
Kort nr. 111:
1. Hvorfor kan mange kvinder ikke lide deres krop?
2. Hvilken ferie har du nydt mest?
3. Hvilken ferie har din kæreste nydt mest?
4. Hvad irriterer din kæreste mest af det, du gør?
5. Hvad gør din kæreste glad? Nævn to ting.
6. Hvorfor kan mange mænd lide deres krop?
Kort nr. 112:
1. Hvad gør din kæreste vred?
2. Hvad gør din kæreste ked af det?
3. Hvor er der mange, der keder sig?
4. Hvad vil du gerne have, at andre skal synes om dig?
5. Hvorfor er mange bange for det ukendte?
6. Nævn en god oplevelse med en kollega.
Kort nr. 113:
1. Beskriv en ulækker oplevelse.
2. Hvorfor vil nogle kvinder have, at du bestemmer?
3. Hvorfor vil nogle mænd ikke bestemme?
4. Fortæl om en situation, hvor du har været falsk.
169
5. Hvorfor vil nogle mænd bestemme?
6. Hvem er den vigtigste person i dit liv? Hvorfor?
Kort nr. 114:
1. Nævn et eksempel på, at du har drillet din kæreste.
2. Nævn et eksempel på, at du har drillet din bedste ven.
3. Nævn et eksempel på, at du svigtet en ven.
4. Hvorfor roser du dine venner for lidt?
5. Har du har nydt at blive drillet af en, du kunne lide?
6. Hvem vil du gerne drilles af, og med hvad?
Kort nr. 115:
1. Hvem er din bedste ven og hvorfor?
2. Hvad vil du udforske i fremtiden?
3. Nævn tre egenskaber, en ven skal have.
4. Hvornår har du været glad for en kritik?
5. Nævn et eksempel på, at du var jaloux på en ven. Hvorfor?
6. Nævn et eksempel på, at du har været jaloux uden grund.
Kort nr. 116:
1. Hvad er den psykiske grund til, at man bliver fed?
2. Hvorfor bliver nogle ligeglade med kroppen?
3. Respekt skaber begær. Hvorfor?
4. Hvordan bevarer man et højt energiniveau?
5. Hvordan får man overskud til dem, man elsker?
6. Hvorfor holde kritik tilbage overfor en, du elsker?
Kort nr. 117:
1. Hvorfor skaber du respekt om din person?
170
2. Hvorfor må en kæreste ikke kunne styre dig?
3. Hvorfor roser din kæreste dig for lidt?
4. Nævn tre grunde til, at man undgår ros.
5. Nævn tre grunde til, at man ikke roser andre.
6. Hvordan sørger du for, at venner stoler på dig?
Kort nr. 118:
1. Hvorfor afviser du en berettiget kritik fra en ven?
2. Hvordan skaber du tillid til en kollega?
3. Hvorfor har du svært ved at sige fra overfor din chef?
4. Kan det være svært at sige fra overfor en ven?
5. Nævn en ting, du gerne ville have gjort bedre.
6. Hvad er en dygtig chef?
Kort nr. 119:
1. Fortæl om noget, der gør psykisk ondt inde i dig.
2. Fortæl om en gang, hvor du blev såret.
3. Fortæl om et nederlag, du har haft.
4. Fortæl om engang, hvor du har følt dig udbrændt.
5. Hvornår har du opført dig som et dumt svin?
6. Fortæl om en ulækker oplevelse, du har haft.
Kort nr. 120:
1. Hvorfor kan man elske andre uden at elske sig selv?
2. Nævn en fordel ved at opleve psykisk smerte.
3. Nævn en fordel ved at græde.
4. Hvorfor har kvinder svært ved at være barnlige?
5. Nævn en fordel ved at være konfliktsky.
6. Nævn en ulempe ved at være konfliktsky.
171
Kort nr. 121:
1. Nævn en fordel ved at undgå seksualitet.
2. Nævn to grunde til, at man bliver udbrændt.
3. Nævn to ting, der skal til for at hæve dit selvværd.
4. Nævn to ting, som sker, der sænker dit selvværd.
5. Hvorfor er unge mere optaget af det nye?
6. Nævn to grunde til, at nogle på 25 år kan virke gamle.
Kort nr. 122:
1. Kvinder er gift med gulvskrubben. Hvorfor?
2. Hvorfor undgår mange mænd hjemmet?
3. Hvad frygter du mest for i fremtiden?
4. Hvorfor vil nogen eje andre?
5. Hvorfor roser kvinden ikke manden nok?
6. Hvorfor er det oftest kvinden, der forlader manden?
Kort nr. 123:
1. Nævn to grunde til, at nogle på 50 år kan virke meget unge.
2. Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?
3. Hvorfor vil mænd ikke tale om sorg og fiasko?
4. Hvorfor gider manden ikke lytte til kvinden?
5. Hvorfor kritiserer kvinden manden ofte?
6. Hvorfor vil en kæreste bestemme over den anden?
Kort nr. 124:
1. Nævn to fejl, mænd har.
2. Hvorfor har nogle mænd rengøringsvanvid?
3. Nævn to grunde til, at man ikke går i parterapi.
172
4. Hvorfor bedøver man sine følelser med alkohol?
5. Hvorfor gider nogle mænd ikke opdrage børn?
6. Hvorfor er det kvinden, der vælger manden?
Kort nr. 125:
1. Hvorfor bliver mennesker kedelige med alderen?
2. Hvordan skal man aflive kedsomhed?
3. Mænd nedprioriterer samvær med mænd. Hvorfor?
4. Hvorfor lader vi kvinderne skabe flødedrenge?
5. Ville du arbejde, hvis du havde penge nok? Hvorfor?
6. Hvordan er en god ven?
Kort nr. 126:
1. Hvorfor driller manden ikke kvinden?
2. Hvorfor brokker nogen sig meget?
3. Nævn tre grunde til, at manden forlader kvinden.
4. Nævn tre grunde til, at en kvinde forlader en mand, hun elsker.
5. Hvorfor kan mænd ikke tale om følelser?
6. Hvorfor taler kvinden altid om problemer?
Kort nr. 127:
1. Hvorfor taler kvinder meget om deres vægt?
2. Hvorfor taler mænd meget om sport?
3. Hvorfor skjuler man sin glæde?
4. Hvorfor skjule, at man er ked af det?
5. Hvorfor skjule, at man er vred?
6. Hvorfor skjule, at man er glad?
Kort nr. 128:
173
1. Hvorfor elsker børn at være alene?
2. Hvorfor skal man lade børn slås?
3. Hvorfor elsker manden stilhed?
4. Hvorfor er mandens sexlyst større end kvindens?
5. Hvorfor taler kvinder mere end mænd?
6. Hvorfor er nogle bange for folk, der er anderledes?
Kort nr. 129:
1. Hvad vil du gerne have, at dine børn beundrer dig for?
2. Hvad vil du gerne beundre dine børn for?
3. Hvorfor presser kvinden aftaler igennem?
4. Hvorfor lover manden mere, end han kan holde?
5. Hvorfor slukker kvindens sexlyst ved aftalebrud?
6. Hvorfor er det svært for nogle at sige undskyld?
Kort nr. 130:
1. Manden siger ikke fra overfor kvinden. Hvorfor?
2. Hvorfor er humor vejen til kvindens seksualitet?
3. Når hun roser ham, bliver hun ked af det. Hvorfor?
4. Når han lytter til hende, bliver han urolig. Hvorfor?
5. Hvorfor er ros vejen til mandens omsorg?
6. Hvorfor har du sidst sagt undskyld til en kæreste?
174