Medlemsblad for Vordingborg Ro- og Kajakklub 51. ÅRGANG - NR. 4 – september 2014 VORDINGBORG RO- og KAJAKKLUB NORDHAVNSVEJ 56, 4760 VORDINGBORG Tlf. 5537 3209 Web-adresse: www.vo-roklub.dk E-Mail: vo-roklub@vo-roklub.dk Bestyrelsesmedlemmer: Formand: Jesper Andersen ja40559646@gmail.com Ansvar for: ”Vi Roere”, Ungdom, kaproning 40559646 Næstformand: Christian Damgaard 2372 5756 Ansvar for: Nøgler til hus, It-, Hjemmeside, Nøgler til klubhus, Ro-, inkl. kaproning. Kasserer: Bodil Larsen Ansvar for: Bogholderi. 5537 1547 Sekretær: Karin Lærke Ansvar for: PR, Festarrangementer. Bestyrelsesmedlem 1: Vivi Larsen Ansvar: Kajakroning, Nøgler til- og leje af skabe, 4042 7428 Bestyrelsesmedlem 2: Bestyrelsesmedlem 3: Udenfor bestyrelsen: Ungdomsledere: Jan Jørgensen og Dennis Jørgensen. Udstationeret båd under DFfR: Bodil Nygaard. Båd-bro udvalg: Kjeld Jørgensen og Bo Bensby. Hus udvalg: Kjeld Jørgensen og Asger Løvskjold. Nordhavnens bestyrelse: Kaj Aagaard. Medarbejder på ”Vi Roere” Birger Rasmussen - siddende Vi Roeres distributionsafdeling: Carsten Hansen - cyklende. Formand for Vordingborg Roklubs Venner: Ole Lundby Hansen Kirsebærvej 15 E-mail: 6137 2864 4760 Vordingborg 2565 8610 ole.lundby@hotmail.dk ”Vi Roere” Deadline. Historier til vores klubblad - 26. oktober Side 2 Planlagte aktiviteter 2014 - der er i og omkring Vordingborg Ro- og Kajakklub. Hold øje med opslagstavlen for andre og/eller nye arrangementer. Sept. Onsdag d. 3. Afgang til Kroatien – Kajak tur Lørdag d. 13. Hjemkomst fra Kroatien – Kajak tur Søndag d. 21. VM Match i Præstø – robåde. Okt. Lørdag d. 4. Tur de Mølleå – fælles ro tur Lørdag d. 18. Klubkaproning – Standerstrygning og fest. Nov. Dec. 2015 Jan. Feb Opdateret den. 7. juni 2014 Se Side Andet: Svømning 4 Kronborgløbet og DM i Ocean Racing 5 Ro-spinning i vinter sæsonen 6 Beretning fra et varmt Roskilde Festival 2014 8 Kajaktrim 2014 - resultater 9 Lørdags tøse hygge med kajak 10 ”Tak” for et fantastisk år- louise lunde 11 Fire fine dage på vandet 12 Medlemsmøde 14 Se side Se blad 2 Se blad 2 4 5 7 HUSK AT MELDE ADRESSEÆNDRING (flytning) TIL KASSEREREN Brug vores hjemmeside der vil de enkelte aktiviteter blive nærmere beskrevet. KLUBTØJ FRA SPORTIGAN STEGE KAN BESTILLES HOS UNDERTEGNEDE SE MODELLER PÅ UDSTILLINGS STATIV I KLUBHUSET. HILSEN BODIL HAGENSEN Side 3 VM i Præstø den 21. september. Ved vores årlige Venskabs Match, mellem de 4 roklubber Viking fra Fakse, Stevns fra Rødvig, Præstø og Vordingborg, afholdes i Præstø, denne kaproning er nr. 59 i rækken. Nu skal der trænes. Alle (næsten alle) har pligt til, at yde det bedste ved denne kaproning. Det plejer at blæse af h...... til den dag. Men som vejret er på nuværende tidspunkt kan vi regne med godt vejr i Præstø i år. Der er løb for alle. Der er løb for unge og gamle, store og små, drenge og piger, damer og herre, ja - i kan læse på løbslisten der er slået op i roklubben. Skriv dig på listen eller tag ud og ro, træn sammen med os andre, kommer du ikke på hold er tiden ikke spildt. Roning er sundt for alle. Arkivfoto af et af vores sejrrige damehold Kaproningsudvalget. Svømning I skrivende stund er aftalerne vedrørende svømning ikke kommet på plads, men vi forventer, at det igen i år vil blive muligt at komme til at svømme 1 gang per uge fra Standerstrygning til standerhejsning. Der vil komme information via hjemmesiden og med nyhedsbrev. Hilsen Vivi/August 2014 Side 4 Tur de Mølleå Lørdag d. 4. oktober 2014 fællestur for kajak- og inriggerroere på Lyngby Sø, Mølleåen, Furesø og Vejlesø. Lørdag morgen kl. 8 mødes vi alle i klubben for at nyde morgenmaden, teen og kaffe sammen. Der pakkes kajakker på trailer og biler og vi kører fælles til Lyngby Roklub, hvor der er lånt inriggere til roerne. Turen er mellem 18-24 km der bliver roet i roligt tempo med flere pauser undervejs. I tilfælde af dårligt vejr, omlægges ruten til f.eks. Bagsværd Sø. Hvis du kører selv med din egen kajak, mødes vi kl. ca. 10.30 ved Lyngby Roklub. Husk: Madpakke, skiftetøj og evt. en nybagt kage. Tilmelding: Senest onsdag 1. oktober af hensyn til planlægningen. Hvordan: På ophængt liste i klubben eller pr. telefon/mail.. Jesper Andersen Kronborgløbet og DM i Ocean Racing og K1 tur den 16. august Distance 22 km - 3. plads i tiden 01:58:18 - Bo Cervin Vordingborg. Ved dette løb deltog fra Vordingborg, Tina Jøhl og Bo Cervin. Det var første gang Tina overhoved deltog i løb ude for klub-regi, men efterfølgende konstatere hun at det ikke er den sidste. Bo har deltaget i flere løb, og denne dag kom lidt af fortjenesten i form af en Bronze medalje ved deltagelse i havkajak. Vi fra klubben ønsker stort tillykke til Tina med debuten og Bo med den flotte Bronze medalje. Side 5 Ro-spinning i vinter sæsonen 2014/2015 Klubbens tilbud om at holde kroppen fit hen over vinteren kommer igen til at foregå i klubbens lokaler. Efter at Naninna har meldt sig ud af klubben da hun flyttede til København, er instruktør skaren blevet en mand mindre. Derfor søger vi interesserede medlemmer til at føre aktiviteten videre med os andre instruktører. Vi laver en hel dag med undervisning i ergometer funktioner, musik valg, klipning af musik, finde takt i musik, sammensætte programmer, undervisning i det optimale ro tag og fejlretning. Det er mange ting vi skal igennem og nogle af tingene er ikke så svære som de lyder. Dagen bliver d. 20. september fra kl. 08:00 til 21:00 klubben er vært for morgenmad, middagsmad og aftenmad, kaffe og vand kan indtages under hele dagen. Det er ikke et krav at man skal være instruktør for at deltage i kurset, bare man har interessen for at lære ro-spinning bedre af kende, jo flere der vil deltage, jo sjovere bliver det for alle. Alt efter antal deltagere i kurset. Inviteres der prøvekaniner til spinning fra kl. 20-21. så vi kan få prøvet dagens arbejde af i praksis. arkivfoto Skriv en mail til mig på formand@vo-roklub.dk for at tilmelde dig. Mærk emne feltet med ”ro-spinning” Hilsen Jesper Andersen og resten af rospinnings teamet. Side 6 Traditionen tro holder vi igen i år stander strygning og klubkaproning lørdag i uge 42. derfor vil der sidst i september eller først i oktober, blive sat en seddel op med tilmelding for klubkaproning, og en seddel for tilmelding til Standerstrygningsfest. Hvis ikke du har deltaget i sådanne et arrangement før, så skylder du dig selv den oplevelse. Klubmesterskabet starter om eftermiddagen kl. 13:30 for robåde og kajakker, i kajakkerne roes 500 meter og 4000 meter, hvor U-18 drenge og piger, kvinder og mænd kåres. I robåde kåres roer i sculler og 4-åres inrigger, der roes 500 meter. Sidste disciplin er udfordringsløbet for 2-åres inrigger, hvor sidste års vinder båd, som handikap skal ro med en kasse øl og en kasse vand, Traditionen indtages drikkevarerne i sivene efter udfordringsløbets afslutning, her kan alle deltage. Standerstrygning og FEST Denne aften vil der foruden spisning også blive uddelt kilometer præmier og klubkapronings medaljer. Der vil måske også være kræfter til en lille svingom Kom og være med i det sociale liv i Vordingborg Ro- og Kajak klub. Læs nærmere på: www.vo-roklub.dk for yderligere oplysninger og tilmelding. Husk tilmelding på opslagstavlen for roning og fest! Jesper Side 7 Beretning fra et varmt Roskilde Festival 2014 Store udfordringer – fantastisk festival. Festivalen. Sikken sommer vi har haft – og sikken et Roskilde Festival vi har haft. Vi skulle prøve at sælge fra en anden beliggenhed end sidste år. Vi skulle prøve at sælge så meget øl som sidste år. Vi skulle prøve at sælge fra et andet telt – et flot orange et, rundt i stedet for firkantet. Vi kom dog ikke helt op på samme niveau som tidligere år. Solen bagte og vi fik solgt masser af øl til alle de tørstige sjæle. Tuborg har en stor udfordring fra udenlandske øl, løbende leveret af ivrige forældre der måske bruger leveringen som påskud for at have mere kontrol med deres unge mennesker. Vi havde den udfordring at programmet var så veltilpasset og veltilrettelagt i år at der var flere tidspunkter hvor vores kunder befandt sig inde på Festival pladsen – hvor salget af øl til gengæld var helt ekstra ordinært højt………..så ”hvad der blev mistet på karruselen blev tjent på gyngerne”. Resultatet har derfor været absolut tilfredsstillende for Tuborg og Roskilde Festivalen 2014. Klubben. Bodil var tilbage igen efter at have holdt et års pause - assisteret af Birgitte og Cecilie, klarede de at bespise hele holdet i vanlig fin stil. Vi blev i år beskåret med 30 mand. Altså var vi 158 i alt. Holdet fra klubben: Bodil, Claus, Julie, Birgitte, Bo Bensby, Vivi, Lena, Cecilie og Tim Side 8 Kajaktrim 2014 Så er årets Kajaktrim afholdt den 24. august. 24 forventningsfulde roer stillede op til henholdsvis 14 km. & 24 km. Vejrguderne syntes vi skulle udfordres, det resulterede i at 8 roer udgik under løbet. Efter roningen var det muligt at købe mad til en billig penge, det var dejligt efter udfordringerne. Traditionen tro havde Bo B. skaffet sponsorgaver fra vores trofaste Kajak forhandler Rone Klint/Lars Trolle og Sportigan i Stege/Henrik Olsen – flotte præmier. Stor tak til alle hjælpere og det gode humør hos roerne. Resultater for 14 km. 1´er Havkajak dame 2:40:30 Margit Davidsen, Vordingborg Ro- og Kajakklub 2:40:56 Margrethe Blytt, Vordingborg Ro- og Kajakklub 1´er Havkajak herre 2:10:15 Bent Hummelmose, Vordingborg Ro- og Kajakklub, 2:10:46 Bo Bensby, Vordingborg Ro- og Kajakklub 2:16:59 Rene Poulsen, Køge Kajakklub 2:39:50 Ole Lundby, Vordingborg Ro- og Kajakklub 1´er Turkajak dame 2:15:10 Helle Conradsen, Maribo Roklub 1´er Turkajak herre 2:19:16 Bo Nielsen, Vordingborg Ro- og Kajakklub 2´er turkajak 2:02:10 Connie Møller og Ebbe Møller, Sundby Kajakklub Resultater for 24 km. 1´er Havkajak herre 2:52:16 Bo Cervin, Vordingborg Ro- og Kajakklub 1´er Turkajak dame 3:24:38 Marianne Christensen 1´er Turkajak herre 2:51:20 Kim Strate, Maribo Roklub 3:16:16 John Jørgensen, Maribo Roklub 2´er Havkajak 3:00:00 Åse Uttenthal, Vordingborg Ro- og Kajakklub og Kaj Poulsen, Køge Vordingborg Ro- Og Kajakklub 2014 Bo B. & Vivi Larsen Side 9 Lørdags tøse hygge med kajak, frokost og store bølger. Lørdag den 16. august var vi 3 tøser (damer vil nogen måske kalde os☺) som havde sat hinanden i stævne i klubhuset kl 10. Vi var blevet enige om, at denne dag skulle vi prøve en lidt længere kajaktur med medbragt frokost. Da vi mødes i klubben og fik kigget ud over vandet, kunne vi godt se, at vi måske ville få en lidt for stor udfordring, da det blæste kraftigt, ja ca. en halv pelikan. Efter lidt debat frem og tilbage om hvilken vej vi skulle ro, da det jo altid er rarest med modvind ud og medvind hjem, kom Bodil N i tanke om Asgers super tilbud om at ville hente folk og kajakker et eller andet sted efter endt ro tur. Der blev straks skredet til handling og ringet til Asger, for at høre om han kunne hente os i Kalvehave senere på dagen?! Vi var super heldige for Asger sagde ja med det samme, så var beslutningen taget, vores kajakker skulle have snuden mod Kalvehave. Ved 11 tiden stævnede så en 2´er kvinde kajak og en 1´er kvinde kajak ud fra broen ved klubben. Det blev noget af en ro tur, for selv om vi havde ryg- side vind det meste af vejen var der store bølger, og de kunne sjovt nok ikke blive enige om hvilken vej de skulle komme fra, så vi fik rigtig øvet vores balance samt støtte tag. Da vi nåede Petersværft var det blevet tid til et velfortjent hvil, mens den medbragte frokost blev spist i læ af nogle buske. Vi var så heldige at solen også lige tittede frem gennem skydækket. Da benene var blevet strakt og maven fyldt op, var det igen tid til afgang langs Sydsjællands fine kyst, forbi Langø under den lille bro og hen til Mønbroen. Dagens største udfordring var nok da vi skulle under Mønbroen, hvor bølgerne var ret store og kom fra alle retninger, men sjovt det var det! ☺ Det sidste af turen foregik så i strid modvind ned mod shelter pladsen i Kalvehave, hvor vi lagde til ved broen. Da kajakkerne var blevet båret på land og op til ppladsen, var der lige tid til at se os lidt omkring på den fine shelter plads inden vi blev hentet af Asger. Det var en super hyggelig og god kajaktur og takket være Asger slap vi for at skulle hele vejen tilbage i strid modvind! ☺ Så Asger mange tak for liftet og det fine tilbud, det bliver absolut ikke sidste gang vi benytter os af det! ☺ Vivi, Bodil N og Tina V Side 10 "Tak" for et fantastisk år. Egentlig vil jeg bare sige "Tak" for et fantastisk år i Vordingborg Ro- og Kajakklub. Jeg har længe ville skrive til dig, men jeg havde så meget at se til, siden jeg kom tilbage til København. Først vil jeg sige tak til alle "instruktørrene", man kan virkelig mærke at I brænder for det. Og at I gerne vil lære fra jer og give os gode oplevelser. Det har været meget lærerigt og hyggeliget. Sidste sommer brugte jeg en uges sommerferie i kajak sammen med en masse andre. Jeg ville aldrig have kaste mig ud i sådan en tur, hvis jeg ikke havde følt mig tilstrækkeligt klædt på til det. Så tak for det. Jeg havde noget teknik som skulle øves og finpudses, men jeg kunne se, at jeg havde lært det samme som de andre. Derudover var der også nogle ting, som jeg havde lært, men som ingen af de andre kendte. Så det var sjovt, at kunne tilfører noget mere! Da jeg startede kan jeg huske, at I sagde at I ikke var så gode til at tage imod nye mennesker. Og at I gerne ville blive bedre til det. Men jeg har endnu ikke oplevet et sted, hvor man har følt sig så velkommen som her. Lige meget hvem man har mødt, har man kun mødt søde og rare mennesker, og det har været en fornøjelse. Lynhurtigt følte jeg mig, som en del af et fælleskabet, selvom jeg ikke kendte nogen. Det har virkelig været en dejlig oplevelse. Der er ikke mange klubber, der har den evne som I har, desværre. Så forsæt endelig sådan. En ting som jeg syntes særlig meget om, var onsdag aften. At i tilbyder, at man kan ro sammen med en der har erfaring, er rart og giver en vis sikkerhed i starten. Især når alt er nyt og teknikken ikke helt er på plads, er det godt at have en med. Og bagefter hvor man mødes på tværs af kajakker og robåde, og snakker sammen over en kop kaffe. Det er virkelig en god, hyggelig og social ting, som jeg satte pris på. Jeg har endnu ikke fundet en Kajakklub i København, men hvis jeg nogensinde kommer tilbage til Vordingborg, er Vordingborg Ro- og Kajakklub et must. Og jeg vil helt sikkert anbefale jeres klub til andre, for I har virkelig gjort det fantastisk. Tak for gode oplevelser. Med venlig hilsen Louise Lunde Side 11 Fire fine dage på vandet. Mine gode debutantoplevelser på Isefjorden i 2012 var en stærkt medvirkende årsag til, at jeg ikke var i tvivl. Jeg skulle også være med på turen til Nakskov – Kragenæs, som Bo Bensby inviterede til i Kr. Himmelfarts-ferien. Den torsdag 29. maj kl. 0800 mødtes vi så 5 damer og 6 mænd i klubhuset for at læsse kajakker og udstyr. Vejr og vejrudsigt var til, at starten skulle gå fra Hestehoved i Nakskov. De fleste kajakker blev læsset på klubbens trailer. Enkelte på private biler på grund af egne gøremål. En glemt madpakke var årsag til en lettere forsinket afgang. Men af sted kom vi og var i vandet ved middagstid. Dejligt vejr med svag østlig vind og vi roede til Slotø, hvor vi spiste frokost ved slotsruinerne. Eftermiddagskaffen blev indtaget på vestsiden af Enehøje. Så nord om øen over til Albuen, hvor vi besøgte udkigsposten med en kraftig kikkert, der nok har set mere klart engang. Enehøje udset til teltplads og vi anløb østsiden, hvor der er en bålplads på dejligt indhegnet område. En shelterplads ligger ind midt på øen. Så brugen af den ville give ”lange arme”. Øen administreres af Naturstyrelsen og beboerne på deres gård, kunne ikke give os lov til at bruge bålpladsen. Men de havde ikke noget imod det. Så det gjorde vi. Selv om afstanden til stranden var kort, fandt Ole Lundby ud af, hvorfor de fleste af os har de store Ikea-poser. Vi havde en dejlig aften med bål og hygge. Det blev også til et besøg ved de 4 hvalbarder, der er opstillet som en portal af den tidligere ejer Peter Freuchen. Afgang næste dag kl. 0930. Fredag morgen var vinden frisk fra VNV men stadig solskin med spredte skyer. Debutanten Ole måtte finde sig i lidt mobning, fordi han ikke var helt klar til afgang til aftalt tid. I den forbindelse mindedes jeg, at Kjeld fortalte mig på Isefjorden i 2012, at jeg ville blive mobbet, hvis jeg en anden gang havde dækslast på kajakken. Det havde jeg heller ikke – og Kjeld havde set det! Side 12 Vi sejlede inden om Slotø og Vejlø til Tårs. Her tog vi afsked med Kate og Stig, der skulle hjem og roede tilbage til Hestehoved. Vi havde dejlig medvind på vej mod Onsevig, der var dagens mål. Efter en kort ”strække ryg” pause ved Nøjsomheds Odde ankom vi til Onsevig kl. 1630. Her fandt vi lidt læ på et græsstykke mellem to hybenhække og slog teltene op. Vanen tro ville Bo gerne have en is. Men havnekiosken var meget lukket. Det samme med kroen. Sidste håb var campingpladsen. Det gav en noget lang spadseretur, men ingen is. Ingen mulighed for bålplads. Men Tinna Jøhl reddede aftenhyggen på allerbedste måde. Hun bagte en masse pandekager på Trangiaen. Lørdag morgen ruskede vinden i teltdugen og det var helt overskyet. Vi fandt lidt læ til morgenmaden og kl. 0930 var alle klar til afgang. Kraftig modvind ud af havnen i Onsevig, men efter en vellykket kursændring til styrbord havde vi vind og bølger i ryggen på vej til Rågeø. Vores ”seniorracere” Bo og Kjeld surfede flere gange. Bo og jeg var lige ude at besøge den sydligste mølle i en havvindmøllepark. Frokosten indtaget på Rågeø, hvor vi fandt lidt læ, mens vi spejde efter solen i skyernes huller. Så blæste vi til Fejø, hvor vi landede lige vest for færgelejet og Bo´s dag blev reddet. For i det samme kom campingpladsens ejer nemlig ned på stranden og han kunne fortælle, at han havde en kiosk. Som han da gerne ville åbne for vores skyld. Så fik vi vores is og de kostede kun 10 kr. stykket. På vej til Fejø lurede jeg lidt på vind og bølger. Jeg skulle nemlig forlade gruppen og ro til Kragenæs for at blive hentet af Kirsten, der kom med færgen fra Femø. Vinden var jævn til stiv og det ville blive en tur med bølgerne lige på tværs. Jeg var rigtig glad for, at Aase og Kjeld tilbød at følge mig over og vi kom over uden dramatik og de kom vel tilbage til Fejø, hvor gruppen overnattede. Søndag var det et flot vejr og resten af gruppen kunne i ro og mag ro til Kragenæs. Jeg fik også 4 fine dage på vandet. For om søndagen var Kirsten og jeg til 60 års fødselsdag, der blev holdt på turbåden ”Friheden”, der sejler fra Næstved Havn til Karrebæksminde. Nu glæder jeg mig bare til Kroatien. Hilmer Ringer Side 13 Medlemsmøde onsdag 13. august 2014 i Vordingborg Ro- og Kajak Klub 33 medlemmer deltog. Jesper bød velkommen Bo Cervin: Ro-seddel: Rosedlen er god, fungerer godt, men der er kommet en ligegyldighed over hvad der skrives på som destination. Den er ikke kun lavet for at tælle kilometer men også for vores sikkerhed, hvor skal der ledes hvis du ikke er kommet hjem? Husk at rette tidspunktet så det passer med hvornår du forventer at være hjemme. I destinationer kan du tilføje flere steder fx Ore fyr, Masnedø og Blegen. Man skal ikke ro længere end det man har skrevet på. Bo oplever også rosedlerne ikke afsluttes, selvom computeren fungerer. Det drejer sig om sikkerhed og tryghed. Der hænger en telefonliste på tavlen ved computeren, den er ikke ajourført nu, måske står ”den savnedes tlf.nr der, eller man kan søge medlemmet under administrationsmenuen og find telefon nr. eller find nr. på KRAK. Husk at låse: Der er en aftale om klubben aflåses når man forlader klubben, men Bo har ofte oplevet at huset er tomt og ulåst, krogen er ikke sat på. Der er stjålet rogrej og private sager tidligere. Hvis der ikke er låst dækker forsikringen ikke. Der er meget liv foran klubhuset og på broen, så mange kan se om der låses eller ej. Det er vores alle ansvar når man er sidste mand, at porte og døre er låst og lyset er slukket. Når der er trafik i klubben låses der ikke, eks. roaften og om formiddagen, hvor der er mange på vandet og det kan ses på rosedlen at medlemmer er ved er at være hjemme. Klubben må ikke efterlades uaflåst. Der er medlemmer med nøgler der ikke ved, at 2 af portene i bådhallen låses med krog og den tredje låses op og i med nøglebrikken. Porten med nøglebrikslåsen er svær at lukke så den låser, et par håndtag og en skinne vil hjælpe, eller en dør i porten. FORLAD KLUBBEN AFLÅST. Det er en meget god ide med en dør i porten og den arbejder bestyrelsen videre på. Kaj Ågaard: Kaj er medlem af ”Nordhavnens bestyrelse”. Morgenroerne har ønsket en ny bro i mange år, baglænsroerne har ønsket baner i mange år, men intet er sket. Kommunen er stolt af kommunens lange kyststrækning. Kaj har været med til 3 møder hvor der talt meget om pris for at få både op og om vanddybde. 17.11 afholdes visionsmøde i Nordhavnens bestyrelse hvor alle visioner er velkomne, vi vil gerne have en multibro og at der laves nogle robaner. Det er ikke noget der sker på nogle måneder eller år, men ideerne skal udvikles for det bliver til noget. Hvad er det præcist vi ønsker og så skal der skal søges midler. Robanerne kan også bruges af svømmere, multibroen kan benyttes af mange. Til januar er der fyldt op med kommunale midler og der skal der søges midler. Der er brug for nogen der ved noget om robaner hvordan de ser ud, hvordan de laves, og mange vil have glæde af banerne. Jesper har tænkt at multibroen er dobbelt så lang som den nuværende, med en parallel bro 50 m lang, i rummet mellem broerne kan der spilles vandpolo, kajak polo, svømmes, laves redningsøvelser, vinterbades og meget andet. Indenfor broen vil der være et lavvandet område hvor det er ideelt til badeområde for småbørn - lidt væk fra broen hvor bådene skal i og op af vandet. Og der er mange flere ideer. Kaproningsbanen er ikke dyr, bliver nok 500 m og 2-3 baner til at starte med. Hvis der tænkes handicap med i multibroen, fx trappe, lift til både m.m. kan der søges særlige puljepenge. Fra 17.11 skal vi have 2 udvalg med 4-5 medlemmer til at komme videre med ekspertise. Jan Jørgensen og Tina Vestergaard melder sig, og der vil være åbent ugen ud Side 14 for de der vil være i disse udvalg. Der vil være 2 møder inden 17.11. HVEM HAR LYST TIL AT VÆRE MED? Efterfølgende har Magrethe Blytt og Bent Hummelmose meldt sig Kjeld Jørgensen: Shelterpladsen ligger i Kalvehave. Den ligger ved familiecenter Kalvehave og vi har partnerskab med centret. Der er lavet en bro og taget på huset er næsten færdigt. Der skal laves muldtoilet og trætaget på huset skal færdiggøres. Pladsen har været brugt flere gange, og kan bruges til mange forskellige formål. Der er drikkevand, der kan hentes i et aflåst skur. Der skal laves brændeskur, der skal laves opslag med informationer og andet. Det har ikke kostet klubben noget, der er søgt og bevilliget penge. Tanken er også at man kan tage hele familien med derud bruge bålpladsen og shelterne. Roklubbens Venner kan tilbyde transport af kajakker så man kun skal ro den ene vej eller kan ro fra et andet udgangspunkt, kontakt Asger Løvskjold, som vil finde en chauffør. Signe vil hjælpe med at søge penge til et muldtoilet. Der er i øjeblikket en person i samfundstjeneste 30 timer ugen, Kjeld er ansvarlig med hjælp af Bo og Tim. Arrangementer i efteråret: Kajak Trimløbet afholdes søndag 24. august møde i klubben kl. 10 rostart kl. 11. Vivi er koordinator, der mangler hjælpende hænder. Bo Bensby sender en liste ud med opgaver og alle må meget gerne give hjælp, meld til hos Vivi hvis du kan give et par timer den dag. Det kunne måske være sjovt for dig at deltage; 25 km til Petersværk eller 14 km ud til Farøbroen. Det koster 50 kr. og der er præmier. Se mere på opslag i klubben eller på hjemmesiden, hvor du også kan tilmelde dig, eller gøre det på selve dagen. Måneskinstur er onsdag 10. september. Bo Cervin vil arrangere det. Man plejer at drikke kaffe først og når det bliver tusmørke ro man ud med rød lygte på agterdækket, det er både for kajakker og robåde. Se nærmere på hjemmesiden. Tur de Mølleåen: Lørdag den 4. oktober. Start i klubben med morgenmad, derefter pakkes kajakker og der lånes inriggere i Lyngby herre Roklub, der står mere på hjemmeside og på opslag. Gratis. Jesper: Ombygning i kælderen: Stativet er til pagajer, klude og spande, overtrækkene skal hen og hænge hvor kludene er nu. Så vil der blive plads 12 kajakker flere og svømmevestene vil blive flyttet så de er nemmere at komme til. Der vil laves en udendørs vandhane med spulehoved så man aktivt skal trykke for at vandet løber. Der skal kunne lukkes for vandet indvendigt (om vinteren eller hvis det bliver misbrugt). Vær sød ikke at stille bukkene foran portene så alle kan komme ind og ud, og vis hensyn med kajakvognene så andre kan komme forbi, især onsdag aften hvor der er mange roere er det er god ide at sætte kajakvognene på græsset. Handicap kaproning: Der er lavet et Excel ark hvor som kan regne det hele ud. Det eneste man skal som tidstager er at skrive folk ind som ikke før har deltaget. Hvor efter man vælger den fane i den pågældende uge der roes i, og så skriver den forventede løbs tid. Så skriver den selv afgangstiderne og man skal bare notere hjemkomst tiderne. På den måde ser man nemt hvem der er dagens vinder. Er der 7 deltagere den ene uge kæmpes der om 7 point for 1. pladsen 6 point for 2. pladsen osv. Side 15 er der 25 deltagere en uge så kæmpes der om 25 point for 1. pladsen og 24 point for 2. pladsen. Tidstageren får dagens middelpoint. Det vil sige en dag med 25 roere får personen 12 point. Det starter onsdag om en uge. Distance er 4 km. Afgang 1. roer 18.30 Til stander strygning tælles pointene sammen, og der kåres en vinder. Hvis mønstret vises at tidstageren kan vinde ved gentagende gange at være tidstager, udgår denne gode med middel point. Facebook gruppe: Der er 2 grupper: 1 der er en syntes godt om gruppe og en lukket gruppe, den lukkede gruppe lukkes til standerstrygning så der kun er syntes godt om siden. Asger: Der er et login på ro-sedlen, men hvordan kommer man ind. Den første rubrik hedder ”medlems nr.”, indtast f.eks. 194523 som er et fuldt medlems nr. rubrik nr. 2 hedder ”Adgangskode” indtast igen fuldt medlems nr. 194523. hvis ikke du allerede har ændret din egen kode. På den måde kan du nu se dine oplysninger og statestikker hjemme fra din egen computer. Du kan rette oplysninger og se hvem der er ude og ro. www.vrk.roseddel.dk Vivi: Efterlysning af en kontaktperson, der vil være kontakt til personer der skal på kajakkurser, sørge for at få fyldt holdene op, akt. det administrative da ro-instruktørerne har rigeligt lave m.m Efterfølgende har Kjeld Jørgensen tilbudt sin hjælp Jesper: Bestyrelsen arbejder på at referaterne vil være tilgængelige på hjemmesiden. Ligeledes vil blanketter fx vinterroning også snart kunne hentes på hjemmesiden så man selv kan printe det ud hjemme. Referenten. Side 16
© Copyright 2024