Kulturbørnehaven Lauge Koch Lauge Kochs vej 2 8200 Aarhus N Tlf. 8713 8376 el. 41857489 Email: blr@aarhus.dk Hjemmeside: www.laugekoch.dk Nyhedsbrev juni 2014 I de sidste 2 uger har vi interesseret fulgt arbejdet med vores nye trappe. Der er blevet gravet med maskiner, store kraner har løftet fliser ud og ind af vores legeplads og børnene har haft mange hyggelige snakke med de to arbejdsmænd. Og nu er trappen så færdig, og vi kan endelig komme i gang med at feje sand ned imellem fliserne med vores nye koste. Vi var faktisk ret spændte på, om det hele nu nåede at blive færdige inden børnehavens fødselsdag. Det lykkedes heldigvis. Børn og personale pr. 1/6 2014 Vi sagde d. 1/5 velkommen til Freja, som startede i børnehaven. Freja skal desværre ikke gå i børnehaven mere end et par måneder. Hun bor et stykke fra institutionen og venter på en børnehaveplads i lokalområdet. D. 1/6 skal vi sige goddag til Tristan, som snart bliver 5 år. Han flytter til Århus fra Vejle. Pr. 1/6 har vi således 32 børn i børnehaven. Der sker også lidt ændringer i personalegruppen. Som skrevet i en tidligere mail er Mette sygemeldt grundet graviditetsgener frem til, at hun har termin d. 1/11 2014. Hanne er således flyttet over i vikariatet for Mette. Det betyder, at vi kan beholde Hanne i huset til Mette kommer tilbage efter endt barsel. Sussi fik d 18/4 en datter. Stort tillykke til hende. Brit har været på barselsvisit, og har set den skønne Frida, og skal hilse jer alle mange gange. Sussi kommer og viser Frida frem i nærmeste fremtid. I Sussi`s barselsvikariat har vi ansat Martin som er pædagog. Vi glædes os til at sige velkommen til vores nye kollega, som starter d. 1/6. Vi siget tak til vores faste vikarer Ida og Louise, som har været fast på mødeplanen i Mette`s timer siden november. De fortsætter begge som tilkaldevikarer i huset. Vi har d. 5/5 også fået ny studerende - Mette, som er i sin første praktik på pædagoguddannelsen. Mette er i huset til og med d. 18/6. Mette kommer tilbage fra og med uge 42 og til og med uge 48 og tager anden del af sin praktik. Mette går på en årgang på seminariet, som skal overgå til den nye pædagoguddannelse, som træder i kraft pr 1/8 2014 derfor denne specielle praktikform. Børnehavens fødselsdag Mandag d 2/6 kan vi fejre børnehavens 62 års fødselsdag. Vi har i dagens anledning inviteret vores venner fra vores dagtilbud til VM i fodbold. Arrangementet forløber fra kl 10-12, hvor der skal spilles landskampe på multibanen. Om eftermiddagen vil vi gerne se alle forældre og søskende til fødselsdagsarrangement. I bedes medbringe et styk frugt pr. deltager- som aflevers i køkkenet mandag morgen. Forældrerådet vil så fremstille en anretning af frugterne, og børnehaven vil servere en muslibar. Traditionen tro vil vi meget gerne ønske os en sommerplante fra hvert barn, som går i børnehaven. Tanken er, at I sammen med jeres barn planter blomsten på legepladsen i løbet af fødselsdagsarrangementet. Børnene skal herefter passe planterne hele sommeren. Det har de foregående somre været en stor succes og et smukt syn. Aktiviteter i hverdagen Vi følger fortsat vore faste aktivitetsplan. Nogle uger vil ændringer, som I skal være opmærksomme på. Om fredagen er det altid en god ide at gå forbi væggen, hvor planen for den kommende uge hænger, da der kan være ændringer allerede den følgende mandag. Kulturbørnehaven Lauge Koch Lauge Kochs vej 2 8200 Aarhus N Tlf. 8713 8376 el. 41857489 Email: blr@aarhus.dk Hjemmeside: www.laugekoch.dk Aktivitetesplanen fortsætter til og med uge 25. De sidste par uger fem til sommerferien vil vi naturligvis fortsat have aktiviteter, men de vil i højere grad være præget af korttidsplanlægning. I uge 28 har flere børn og medarbejdere ferie. Denne uge vil fokus primært være på at få gjort nogle praktiske ting som f. eks. oprydning ude og inde og at få foretaget diverse indkøb til institutionen. Samarbejde mellem forældre og personale Vi er meget glade for at komme på tur i vores institution. Vi vil rigtigt gerne fortsætte med at bruge skov, strand og nærmiljø. Det vil være meget fint og en stor hjælp for os, hvis I vil træne i at gå på tur sammen med jeres børn. Her kommer et par gode ideer til, hvad I kan øve sammen: At holde i hånd når, I går i trafikken At standse ved kantstenen og se efter om der kommer biler Ikke at løbe længere væk, end at barnet kan se jer At barnet skal komme tilbage, når I kalder Vi glæder os til mange flere ture ud i sommerlandet sammen med jeres børn. Personalet har på baggrund af en undersøgelse af vores fysiske arbejdsmiljø valgt at arbejde med at begrænse støj. Vi øver os, derfor sammen med børnene i at gøre brug af forskellige stemmer. Vi snakker om, hvordan museums- og kirkestemmen er, og hvordan og hvor højt vi taler sammen ved bordet, når vi spiser. Det vil være rigtigt fint, hvis I vil bakke os op i dette arbejde. Det kan for eksampel være ved at øve sammen med jeres barn, hvordan I fører en samtale i et stille og roligt stemmeleje, og at øve sig i at skulle vente på, at det bliver barnets tur til at tale, og hvornår barnet skal lytte til jer. Fællesamling om fredag Hver fredag holder vi samling for alle børn. Til samlingerne er temaet fællesskaber. Børnene er blevet præsenteret for ”Bamseven” som er en lilla bamse, som altid sidder på sin plads over sofaen.” Bamseven” kan både være en pige og en dreng, og deltager i fredagssamlingerne. Dens funktion er, at kunne hjælpe børnene med at sige ting som kan være svære at sige selv ( hvis et barn eksempelvis har oplevet drillerier). ”Bamseven” har en masse små venner, som børnene kan låne og dele deres hemmeligheder sammen med. Bamserne er den del af materialet ” Fri for mobberi ”. Børnene vil gradvist blive introduceret til materialet på samlingerne. Sommerferie Ferietiden nærmer sig og dermed også behovet for at have det store overblik over børnenes og personalets fremmøde. De af jer, som endnu ikke har været forbi opslaget om ferie, skal lægge vejen forbi senest mandag d 2/6 og godkende, at det er den korrekte tilbagemelding I har givet. I år vil pasningen i uge 29,30 og 31 være i afdelingen Skt Johannes. I uge 29 og 30 er Martin- vore nye pædagog på arbejde, og i uge 31 er Bent, Rasha og Martin på arbejde. Kulturbørnehaven Lauge Koch Lauge Kochs vej 2 8200 Aarhus N Tlf. 8713 8376 el. 41857489 Email: blr@aarhus.dk Hjemmeside: www.laugekoch.dk Vi bestræber os på så vidt det er muligt at sende kendt personale med, når der er sampasning i dagtilbudet. Ind imellem oplever vi, at kun ganske få børn kommer fra Lauge Koch, og der vil kunne forekomme dage, hvor der ikke medarbejdere herfra. Heldigvis kender børnene efterhånden personalet i hele dagtilbudet fra vores fælles arrangementer, og de vil derfor ikke være helt fremmede for dem. Datoer til Kalenderen 30/5 - alle børn har fri og børnehaven er derfor lukket 2/6 - børnehaven holder 62 års fødselsdag 5/6 - Grundlovsdag, alle børn har fri og børnehaven er derfor lukket 10/6 – cafemøde for alle forældre om Fællesskaber kl 15.45 – 16.45 11/6 kulturdag om Libanon( hvor Rasha kommer fra) 18/6 afskedsarrangement for Uglerne ( nærmere oplysning følger til Uglegruppen) Nyt fra køkkenet Kartoffel i Juni Vi var et stykke tid om at tage kartoflen til os, da spanierne i sin tid bragte den til Europa fra Sydamerika. Siden kom der kartofler i gryderne, og hver dansker spiser i dag i snit 70 kilo kartofler om året! Kartofler er helt enkel hverdagsmad, når det er bedst! Kartofler er en god kilde til kostfibre og lav på fedt, og mætter de godt. Kartofler indeholder en stor mængde C-vitamin og andre gode vitaminer og antioxidanter. På marken er kartoflen en vinder. Den kan gro på dårligere jord og i barskere klima end nogen anden global grøntsag. Den bliver dog bedst i muldrig, let og luftig jord, og det har vi heldigvis masser af i Danmark. Vidste du: At kartoflen i 2008 er verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter ris og hvede? Og at Rusland er det land, hvor der bliver spist flest kartofler, nemlig 175 kilo per person om året. Fælles båldag Onsdag den 23. april var der igen fælles båldag i Riis Skov for hele dagtilbuddet. Der var dejlig solskin fra morgenstunden og personalet fra køkkenerne mødtes i skoven kl. 8. Det var en rigtig dejlig dag, hvor der på bålet blev lavet gryderet med kylling, ris og fladbrød og leget på tværs af institutionerne. Projekt: Krydderurtehave Den 25. april var der indvielse af vores nye krydderurtehaver. I hver institution er der plantet økologiske krydderurter med almindelige kendte krydderurter. Det er yngste gruppen, der sammen med de voksne passer og vander dem. Krydderurterne er allerede blevet anvendt i Kulturbørnehaven Lauge Koch Lauge Kochs vej 2 8200 Aarhus N Tlf. 8713 8376 el. 41857489 Email: blr@aarhus.dk Hjemmeside: www.laugekoch.dk flutes, som børnene fik til en suppe og meningen er at krydderurterne fremover vil blive anvendt i flere af menuerne. Projekt: Madpakker Nu har skolebørnene i alle 3 institutioner været igennem et forløb om den gode madpakke. Det har været utrolig lærerigt for alle og børnene har virkelig lyttet og taget projektet til sig. Som afslutning på projektet har to af institutionerne indtil nu haft aftenarrangementet for børnene og deres forældre. Der var et foredrag omkring madpakkehånden og efterfølgende snak omkring det dejlige mad der kunne indgå i en mandpakke. Slutteligt skulle børnene sammen med deres forældre vælge hvad de have lyst til at spise samtidig med at der blev udvekslet mange gode ideer omkring madpakker. Meningen er at dette projekt skal forløbe hvert forår for skolebørnene og deres forældre.
© Copyright 2024