Vi kan ikke lade være Når et barn akut har brug for en plejefamilie, står familien Stender i Måløv klar til at tage imod. Vil I gøre en forskel for udsatte børn og unge som akutplejefamilie i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune søger akutplejefamilier til midlertidige anbringelser af børn (i alderen 0-12 år), der med meget kort varsel har brug for en plejefamilie. Akutanbringelsen kan vare fra få dage og op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at den ene af jer har en fleksibel arbejdssituation, og at I som akutplejefamilie kan rumme børn og unge i sorg og krise. Modelfoto: Colorbox I et lille rækkehus i Måløv bor Lilian Stender. Lilians mand Frank arbejder som handicapchauffør. Ind i mellem har de kun deres egne to børn, men for det meste tre, og det sker, at de for en kort stund har fire. Lilian kører ingen steder, når hun skal på arbejde. Hun er sådan set altid på arbejde og er meget glad for dét. Hun er nemlig motoren i plejefamilien Stender og er ansat af Københavns – og Ballerup Kommune. Hos familien får børn, som af forskellige grunde ikke kan bo hos deres forældre, omsorg og hjælp i et trygt miljø. - Vi har begge hjemmefra fået en forståelse og tolerance over for børn anbragt uden for hjemmet. Da vi fik vores første barn, arbejdede jeg som dagplejer, siger Lilian. - Da vores andet barn var seks år, følte vi os som familie klar til at realisere drømmen om at blive plejefamilie. Vi modtog vores første plejebarn i december 2006. Vi har hele tiden prioriteret, at en af os var hjemme med vores egne børn. Det hele handlede om et ønske om at tage hånd om nogle udsatte børn samtidig med, at jeg kunne være der for mine egne. Og så kan jeg ikke understrege nok, at hele familien skal være samlet om projektet - at ville det sammen. Lige her og nu Du skal have hjertet med - Vi er ikke kun en plejefamilie, vi står også på kommunens akut liste. Det betyder, at vi altid er parat til at tage mod et barn lige her og nu. De børn, som kommer akut, bor ofte kun hos os i få dage, dog kan akutte anbringelser vare op til 6 måneder, fortæller en meget engageret Lilian. - Jeg sad en dag her sammen med vores plejebarn Thea, som nu har boet her i over to år. Så ringede telefonen og beskeden var kort og klar: ”Har du tid om et par timer. Vi har en dreng på to – tre år”. De vidste næsten intet om ham. Hans mor var brudt sammen og var pludselig blevet indlagt. Drengen skulle have et sted at være, indtil hun var klar igen. - Denne dreng havde vi i 48 timer, så var moderen på ret køl igen. Hun rejste hjem til Sverige med ham, fordi det blev vurderet, at det var i orden, og vi kommer aldrig til at vide, hvem han egentlig var, og hvordan hans fremtid bliver. Det skal du også kunne rumme med en akut anbringelse i forhold til en planlagt og forberedt længerevarende familiepleje, siger Lilian. Lilian understreger hvor vigtigt det er at have hjertet med, når familien udvides med et plejebarn. – Jeg mener ikke, at man behøver være uddannet børnepsykolog eller lignende for at være en plejefamilie. Erfaring med børn skal man selvfølgelig have, men et hjerte der kan rumme udfordringerne tæller mest. -B ørnene har brug for solide familier, som ikke springer fra første gang, de modtager et barn. Og så skal man huske på den lykke, vi oplever ved, at vi er en familie sammen alle sammen. Hvis man er parat, kan opgaven blive særdeles forenende for familien. Udfordringerne rummer vi også, fordi vi ikke kan lade være med det her, siger Lilian. - Uanset at det ind i mellem kan være benhårdt at være pleje familie, så er der også mange hyggelige og gode timer i dette arbejde, og det kunne mine børn også godt få øje på, siger Lilian Stender. Forståelse og tolerance Lilian har arbejdet med mindre og små børn siden 1993. Hun og Frank har kendt hinanden i 25 år, og det har altid været nærliggende for dem at gøre en forskel for udsatte børn. Om samarbejdet med kommunen siger Lilian: -V i har ikke haft meget brug for det, men der er et kommunalt net omkring os af for eksempel dygtige familieplejekonsulenter, psykologer og mulighed for at deltage i netværk med andre pleje familier. Det er selvfølgelig vigtigt, fordi det kan være følelsesmæssige svære opgaver at takle. Franks søster har også plejebørn, og vi har sparret rigtig meget med hinanden. Sådan fungerer det bedst for os. Og så har vi været sammen i 25 år, så vi kender hinanden, og vi kender vores børn. Det er en styrke. Vi søger en akutplejefamilie, som: • Allerede er godkendt som plejefamilie • Har flere års erfaring som plejefamilie •Ikke har andre plejebørn og egne børn under 16 år boende hjemme • Er rummelige og anerkendende • Har gode fysiske rammer og et ekstra værelse • Kan køre børnene til og fra daginstitution eller skole •Er bosiddende i Roskilde Kommune eller i en af nabo kommunerne Som akutplejefamilie får du tilbudt: •Et 2 dags kursusforløb tilrettelagt specielt for akut plejefamilier • Ekstern supervision •Vejledning og støtte af en fast medarbejder fra Roskilde Kommune • Mulighed for at deltage i netværk for plejefamilier Vilkår for ansættelse: Akutplejefamilier kontraktansættes og modtager et rådighedsbeløb, når de ikke har børn boende. Vil du vide mere om jobbet som akutplejefamilie i Roskilde Kommune, er du meget velkommen til at kontakte familie plejekonsulenterne Trine Pawlik Thorsen (mail: trinept@roskilde.dk, tlf. 46 31 58 78/mobil:21 19 10 58) eller Lene Overgaard Madsen (mail: leneom@roskilde.dk, tlf. 46 31 57 95/mobil: 30 84 13 19). Du kan også læse mere om kommunens familieplejeindsats på vores hjemmeside www.familieplejen.roskilde.dk. Ansøgning mærket Akutplejefamilie sendes sammen med plejetilladelse og socialrapport til afsnitsleder, senest 26. september 2014: Christa Dalland Roskilde Rådhus Rådhusbuen 1 4000 Roskilde.
© Copyright 2024