14 ERHVERV PENGE Lørdag den 17. august 2013 Spørg om penge Skat har skærpet kursen over for iværksættere og kunstnere N Den blotte risiko for at blive underløbet af Skat kan for den forsigtige iværksætter kvæle ethvert initiativ til at stifte egen virksomhed. Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Særligt hvis aktiviteten har et hobbypræget element, er skattemyndighederne med rette kritiske. Men også andre erhverv er i søgelyset, hvis der konstateres underskud i flere år i en opstartsfase. I strid med regeringens intentioner om at støtte iværksættere har Skat skærpet beskatningen. Skærpelsen er tiltrådt af domstolene, herunder af Højesteret i to nye domme fra den 14. marts 2013 og den 15. juli 2013. Skattesager om, hvorvidt en aktivitet er erhvervsmæssig eller ej, forekommer meget hyppigt. Sagerne drejer sig typisk om, hvorvidt et underskud ved driften kan fratrækkes i ejerens øvrige indkomst eller i en ægtefælles indkomst. Underskud ved en erhvervsmæssig virksomhed kan fratrækkes i anden indkomst, overføres til fradrag i en ægtefælles indkomst eller fremføres til fradrag i anden indkomst i senere indkomstår. Er der tale om indkomst fra en hobby, er en positiv nettoindkomst skattepligtig som personlig indkomst. Opgørelsen af overskuddet, dvs. nettoindkomsten, sker på tidspunktet for indkomsterhvervelsen. Der kan kun fratrækkes de omkostninger, der har været forbundet med at erhverve denne indkomst. Et eventuelt underskud kan hverken fratrækkes i anden indkomst, f.eks. lønindkomst, overføres til fradrag i en ægtefælles indkomst eller fremføres til fradrag i senere års indkomst. Dette gælder, hvad enten de senere års indkomst stammer fra hobbyaktiviteten eller består af anden indkomst, f.eks. lønindkomst. Skat har på flere punkter indført en skærpet beskatning, der rammer iværksættere, herunder udøvende kunstnere. Denne skærpelse er for nylig med rette blevet kritiseret af Danmarks skatteadvokater i en henvendelse til Folketingets Skatteudvalg. Problemstillingen om afgrænsning af erhvervsmæssig virksomhed er tidligere omtalt i Spørg om Penge, bl.a. den 3. januar 2009, den 14. maj 2011, den 15. september 2012 og den 30. marts 2013. ! Elementer ved afgrænsning De momenter, som tillægges betydning ved bedømmelse af, hvorvidt der er tale om en erhvervsindkomst, er efter Skats vejledning fra 2013 følgende: N om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel), N om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud, N om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v., N om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet, somheden vedvarende forudsætter, at ejeN om ejeren har særlige faglige forudsætren har stabile indtægter fra anden side for ninger for at drive virksomheden, og om at neutralisere et underskud. virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige, Ændring til skade for skatteyderen indtægtsgivende erhverv, N om der er andre end erhvervsmæssige for- Når driftsresultatet tillægges større betydmål med virksomheden, ning, vil det selvsagt have tilsvarende større N om skatteyderen betydning, hvorledes har været afskåret fra driftsresultatet opgøat anvende virksomres. Eksempelvis kan hedens aktiver til pridet være afgørende, vat brug, om visse indtægter N om virksomheikke skal medtages dens omfang/varigved bedømmelsen af hed er af en vis størvirksomhedens relse, driftsresultat. Netop N om driftsformen er her er der strammet sædvanlig for virkgevaldigt op. somheder af den påEn række indkomgældende art, ster, der efter tidligeN om virksomheden re praksis indgik i Skat har på ﬂere punkter lever op til den ervirksomhedens resulhvervsmæssige stanindført en skærpet beskat- tat, medregnes nu ikdard, der er gældenDette gælder f. ning, der rammer iværksæt- ke. de for det pågældeneks. iværksætterydelde erhverv, se, etableringsydelse tere, herunder udøvende N om virksomheden og dagpenge ved sygkunstnere. Denne skærpelse dom og barsel. Dette i givet fald kunne sælges til en fremat flere er for nylig med rette blevet indebærer, med, dvs. om virkhavner uden for kakritiseret af Danmarks somheden – trods tegorien erhvervshidtidigt underskud mæssig virksomhed skatteadvokater i en hen– i en fremmeds øjne og ikke kan fratrække måtte have potentiel underskud, samtidig vendelse til Folketingets indtjeningsværdi, elmed at førnævnte Skatteudvalg. ler om virksomheden indtægter bruttobeslet ikke kunne tænskattes. kes drevet løsrevet Hertil kommer, at fra den ejendom, det er det skattepligperson eller det regi, tige resultat, der er hvor den hidtil har afgørende – og ikke været drevet. det driftsøkonomiske Ingen af disse kriresultat. Mange poterier er i sig selv afster er ved opgørelgørende for vurdesen af den skattepligringen af, om virktige indkomst stansomheden er erdardiseret. Eksempelhvervsmæssig. Det vis kan det sagtens afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed forekomme, at de skattemæssige afskrivninder er tale om. ger overstiger de driftsøkonomiske afskrivBetydningen af de faglige forudsætninger ninger. Det medfører, at det skattepligtige er reduceret. driftsresultat er dårligere end det driftsøkoDet er lykkedes Skat at få strammet praknomiske resultat som følge af, at værdiforsis, således at betydningen af iværksætteringelsen er mindre, end hvad de skatterens faglige forudsætninger, uddannelse og mæssige afskrivninger fører frem til. professionelle tilrettelæggelse af en virkKravene til driftsresultatet er skærpet somhed er reduceret, og måske nærmest uden betydning for, om der er tale om en er- Ikke alene er virksomhedens driftsresultat i centrum ved bedømmelse af, om virksomhvervsmæssig virksomhed med ret til fraheden er erhvervsmæssig, ligesom opgøreldrag for underskud. sen heraf er ændret til skade for virksomDriftsresultatet er afgørende hedsejeren. Også kravet til selve størrelsen Ifølge loven kan fradrages udgifter, der er af- af driftsresultatet er ændret til skade for holdt for at erhverve en indtægt. Dette gælvirksomhedsejeren. der også, hvis der er underskud, og virksomDet er således ikke tilstrækkeligt, at virkheden er erhvervsmæssig. Afgørende er i somheden har udsigt til et mindre overprincippet formålet med at afholde den påskud. Der stilles også krav om rentabilitet. gældende udgift til den givne aktivitet. Rentabilitetskriteriet indebærer, at der Praksis er ændret derhen, at driftsresultastilles krav om overskud på den primære tet nu er helt afgørende for vurderingen af, drift, et krav om en rimelig forrentning af hvorvidt der er tale om en erhvervsvirksom- den investerede egenkapital og om arbejdshed eller ej. Det tillægges således afgørende indsats. Kravet om en rimelig forrentning af betydning, om der er udsigt til, at virksomden investerede egenkapital, som dog har heden før eller siden vil give overskud, men eksisteret i en lang periode, indebærer, at dog således, at der tages hensyn til, om virk- der også skal ske forrentning af en eventuel somhedens underskud er forbigående, f.eks. fremmedkapital. I tilfælde, hvor der ydes en indkøringsvanskeligheder, eller om virkarbejdsindsats i virksomheden, stilles tillige krav om en rimelig driftsherreløn, hvilket er udtryk for en gradvis skærpelse fra Skats side. Intensitetskrav I retspraksis er det yderligere stillet som betingelse for at anse en virksomhed som erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse – det såkaldte intensitetskrav. Der er tale om et objektivt krav, og konkrete omstændigheder som eksempelvis sygdom hos iværksætteren har efter praksis ikke kunnet give grundlag for at bortse fra kravet om en vis omsætning. To nye domme fra Højesteret I to nye domme fra Højesteret fra den 14. marts 2013 og den 15. juli 2013 har Skat fået medhold i de ovennævnte krav. Begge sager drejede sig om kunstnere. I den første dom anførte Højesteret, at der ganske vist var tale om en fagligt kompetent, dygtig og anerkendt kunstner, der havde deltaget på adskillige udstillinger m.v., samt at virksomheden havde det fornødne arbejdsmæssige omfang til at kunne anerkendes som erhvervsmæssig virksomhed. Rentabilitetskriteriet var imidlertid ikke opfyldt. Ved denne vurdering kunne kunstneren ikke medregne hædersbevisninger og legater m.v. – og heller ikke en livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond – selv om sådanne ydelser afhang af kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent. Dette blev begrundet med, at disse hædersbevisninger m.v. ikke var vederlag for konkrete arbejder eller produkter eller betinget af en bestemt fremtidig kunstnerisk indsats. Den næste højesteretsdom lå på linje hermed. Måske kan disse kunstnere så med forventningens glæde se frem til, at værdien af deres kunstværker muligvis stiger, når kunstnerne selv til sin tid falder bort. Konsekvenser Et krav om, at der ikke blot skal være plads til et positivt driftsresultat, men tillige en ”rimelig honorering af skatteyderens arbejdsindsats”, vil nok kunne få de fleste iværksættere til at tænke sig om en ekstra gang, før de kaster sig ud i et givet projekt. Enhver ved, at der i en etableringsfase kræves en ganske ekstraordinær indsats og med meget små indtægter til følge. Og skulle dette medføre, at der nægtes fradragsret for underskud i nogle år, hvor driften ikke er forløbet som forventet, og hvor dette underskud måske er finansieret af den sideløbende lønindkomst, vil dette i sig selv kunne være en større sten på vejen ved beslutning om at starte selvstændig virksomhed. En politisk målsætning om bedre vilkår for iværksættere må forudsætte, at der fastsættes en klar og sammenhængende politik om rammevilkårene for iværksættere. Det er naturligvis positivt, at iværksættere med givne, forskellige midler anspores til at stifte egen virksomhed, f.eks. gennem regler om opsparing på etableringskonto, IVS-selskaber med en startkapital på 1 kr. m.v. Men for den forsigtige iværksætter kan den blotte risiko for at blive underløbet af skattevæsenet, hvor virksomheden ikke får fodfæste, kvæle ethvert initiativ til at stifte egen virksomhed. Lørdag den 17. august 2013 PENGE ERHVERV 15 Tommy V. Christiansen, advokat (H), cand merc. Spørgsmål, der udvælges til besvarelse, kan bringes under mærke, men redaktionen skal kende spørgerens identitet og adresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte spørgsmål. Svarene i brevkassen er ikke individuel rådgivning, men generel orientering, der bringes uden ansvar for Jyllands-Posten. Spørgsmål besvares ikke privat. Læs mere på www.epn.dk/privatokonomi/brevkasse. Skriv til Morgenavisen Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J E-mail: tommy@v.dk To skatteregler når værelset skal lejes ud ? Vi har flere ledige værelser stående, da vores tre børn er flyttet hjemmefra. Et af værelserne har egen indgang og bad. Det har vi overvejet at udleje til en studerende. Vi bor tæt på universitetet, så det skulle ikke være svært. Kunne du kort fortælle om skatten ved udlejning? K.J. Skatteydere, der bor i ejerboliger, hvor der betales ejendomsværdiskat, og som udlejer værelser i denne bolig, kan vælge mellem to sæt regler for opgørelse af den skattepligtige indtægt fra værelsesudlejningen: Dels regler om en regnskabsmæssig opgørelse og dels en skematisk regel med et skattefrit bundfradrag. Det ene sæt beskatningsregler følger de normale skatteregler. Dvs. at lejeindtægten skal beskattes, og udgifter vedrørende udlejningen kan fratrækkes. Det betyder, at hele lejeindtægten skal indtægtsføres, og at der kan foretages fradrag for de med udlejningen forbundne udgifter, herunder afskrivninger vedrørende eventuelt inventar. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Et eventuelt underskud kan altså ikke fratrækkes. ! Hvis et værelse skal lejes ud, kan indkomsten skattemæssigt behandles efter to regler: Enten en regnskabsmæssig opgørelse eller en skematisk regel med et skattefrit bundfradrag. Arkivfoto: Gregers Tycho Der skal kun betales ejendomsværdiskat vedrørende den del af boligen, som ejeren selv benytter, og der kan opnås fradrag for en forholdsmæssig del af ejendomsskatten, med mindre den udlejede del af boligen svarer til mindre end 10 pct. af boligen. Skematisk opgørelse Alternativt kan boligejeren vælge at anvende den skematiske opgørelse. Efter denne opgørelsesmodel skal boligejeren som udgangspunkt beskattes af bruttolejeindtægten i sin helhed, herunder ikke blot den egentlige husleje, men også betaling for eksempelvis løbende forbrugsudgifter i form af el, vand og varme samt andre betalinger, f.eks. for telefon, internetforbindelse m.v. I bruttoindtægten kan udlejeren imidlertid fratrække et bundfradrag, der så at sige skal ”kompensere” udlejeren for udgifter i forbindelse med udlejningen. Bundfradraget opgøres som 1 1/3 pct. af den ejendomsværdi, der er fastsat for ejendommen pr. 1. oktober i det aktuelle indkomstår, dog altid mindst 24.000 kr. En eventuel overskydende bruttolejeindtægt skal beskattes. Indkomsten er kapitalindkomst Indkomsten fra værelsesudlejning i en ejerbolig er kapitalindkomst, hvad enten der anvendes en regnskabsmæssig eller en skematisk opgørelse. Det er muligt at skifte princip fra opgørelse af indtægten efter den skematiske regel til en regnskabsmæssig opgørelse af indtægten. Det er derimod ikke muligt at skifte princip fra en regnskabsmæssig opgørelse til den skematiske opgørelse. Reglerne om værelsesudlejning har været omtalt mere udførligt i Spørg om Penge den 25. august 2012. SKATTEGÆLD Hustruen hæfter for mandens gæld – men ikke efter skilsmisse Jeg har set dine udtalelser på JP.dk / EPN den 11. august 2013, hvor du blandt andet omtaler hustruens hæftelse for mandens skattegæld. Der nævnes, at investeringer i de såkaldte K/S-projekter i en årrække har skabt problemer med skattegæld, hvor man kan risikere en meget hård skat, selv om man reelt ikke har tjent noget. Jeg er i en situation, hvor jeg er nervøs for, at et kommanditselskab, som jeg er med i, vil vælte, og hvor jeg kan risikere et større skattesmæk, selv om jeg intet får ud af det. Du giver det eksempel, at hvis man har købt anparter for 50 mio. kr. og solgt anparter for 50 mio. kr., kan man risikere en skat ? på flere mio. kr. Min revisor siger, at det er korrekt. Jeg er så blevet klar over, at min kone også hæfter for skatterne – selv om hun ikke har haft noget med sagen at gøre. Hun har ikke underskrevet noget og kender reelt ikke noget til kommanditselskabet. Kan det have sin rigtighed, at hustruen ikke hæfter, hvis man bliver skilt, men efterfølgende bliver boende sammen? L.N. ! Efter de nuværende regler hæfter en ægtefælle for den anden ægtefælles gæld til skattevæse- net. Der er tale om, hvad der i fagsproget betegnes som en ”subsidiær” hæftelse, dvs. at det er en betingelse for at inddrive skattegæld hos skyldnerens ægtefælle, at skyldneren ikke selv kan betale gælden. Den subsidiære ægtefællehæftelse har tidligere været omtalt i Spørg om Penge, bl.a. den 2. maj 2009, den 15. august 2009 og den 23. juli 2011. Personlig hæftelse Hæftelsen for den anden ægtefælle er personlig. Det betyder, at kravet kan rettes mod hele ægtefællens formue. Og det er her uden betydning, hvorvidt der er etableret særeje eller ej. Har manden eksempelvis solgt en fast ejendom eller involveret sig i kommandit- selskaber, som har udløst skatter, som han ikke kan betale, kan skattemyndighederne hente penge hos hustruen, selv om hun har særeje. En ægtefælle kan altså ikke gardere sig mod hæftelse for ægtefællens skattegæld ved at etablere en ægtepagt om særeje. Gaver eller arv, som ægtefællen har modtaget som særeje, f.eks. fra forældre, er heller ikke fredet. Ægtefællens hæftelse bortfalder ved reel samlivsophævelse samt ved separation og skilsmisse. Hidtil har ægtefæller ofte anvendt samlivsophævelse, når der er et truende skattekrav i farvandet. Dette som følge af, at en separation eller skilsmisse tog lang tid. Denne fremgangsmåde har ofte været problematisk, især hvis der var mindreårige børn, da der som nævnt skal være tale om en reel samlivsophævelse. Da det med virkning fra 1. juli 2013 blev muligt at blive skilt med så at sige omgående virkning, er det altså muligt at slippe ud af hæftelsen, endda selv om parterne fortsat bor sammen på den fælles bopæl. Og skulle parterne alligevel på et tidspunkt beslutte sig for at gifte sig igen, vil skattevæsenet efter en afgørelse fra Vestre Landsret kun kunne gøre den subsidiære ægtefællehæftelse gældende for restskatter vedrørende det indkomstår, hvor ægte- fællerne blev gift for anden gang, og for senere indkomstår. Det kan godt passe Svaret på Deres spørgsmål er derfor, at det faktisk godt kan passe, at en hustru ikke hæfter for mandens skattegæld, hvis parterne bliver skilt, men efterfølgende bliver boende sammen. Det er denne retsstilling, som nu bliver betegnet som et utilsigtet ”smuthul” i den nye skilsmisselov. Heri er jeg ikke enig. Reglerne om subsidiær hæftelse er en reminiscens fra den tid, hvor ægtefæller ikke var økonomisk ligestillet. Så der er tale om, at virkningen af en forældet lovgivning formindskes.