12 HelsingørDagblad Onsdag den 14. januar 2015 Har du en nyhed fra din by? Send en email til ditdagblad@hdnet.dk eller send en SMS til 1231 med bogstaverne hd efterfulgt af din besked Den dobbelte Halfdans digtekunst musik til bogens digte, lige som han har indspillet Halfdans børnerim og samlingen Vinterdigte på cd. Ethvert barn kender Halfdan Rasmussens Børnerim, men digteren kunne meget mere end sin muntre ABC. Mange flere kunne have glæde af at lære Halfdans mere triste og engagerede sider at kende. Der brænder en ild Den elementære kamp for tilværelsen hjemme i Prinsessegade, og solidaritetsfølelsen med samfundets nederste klasse, kom til at danne grundlag for Halfdan Rasmussens menneskesyn. Som digter slog han for alvor igennem under besættelsen med debutsamlingen Soldat eller menneske fra 1941. Han bidrog med flest tekster til antologien Der brænder en ild fra 1944 – danske forfatteres største samlede illegale manifestation. Hans digte herfra og fra hans selvstændige, illegale samling Mod forår fra 1942, er samlet i bogen Digte fra besættelsen. Af Suzanne Schytt, bibliotekar og borgerjournalist Jeg skriver sjove digte, jeg skriver osse triste De første læser andre folk Selv læser jeg de sidste. HELSINGØR: Sådan præsenterede digteren Halfdan Rasmussen sig selv i digtet Noget om forvaltning af pund. Med hans død i 2002 mistede Danmark en stor humanist, som lå På knæ for livet - titlen på et digt og en digtsamling fra 1948. Det var en af de samlinger af digte fra perioden 1941 til 1960´erne, som han selv kaldte ”de triste”, fordi de stiller ham selv og læseren over for svære spørgsmål om menneskeliv og menneskeværd. Fra at udgøre Halfdan Rasmussens digteriske udgangspunkt er disse digte i de senere år gledet lidt i baggrunden – måske i tidens jagt på det underholdende og uforpligtende og dyrkning af individualismen frem for fællesskabet. Netop derfor skal de triste digte fremhæves her ved begyndelsen af Halfdan-året, hvor vi fejrer hans 100 års fødselsdag. Den dobbelte Halfdan De sjove digte i for eksempel Halfdans ABC, Tosserier, Børnerim og i Noget om-digtene er dog ikke bare overfladisk sjove. Halfdan Rasmussen havde en dyb kærlighed til livet og menneskene, og den slår igennem alt, hvad han har skrevet. Men de triste digte rummer en stillingtagen til skæbne og eksistens, til sociale skel og de mørke sider af menneskets natur. De er politiske og aktuelle – ikke i konkret partipolitisk forstand, men ved at fastholde det enkelte menneskes humanistiske ansvar. Det var denne blanding af kærlig humor og dyb alvor, som fik forfatterkollegerne Tarjei Vesaas og Tom Kristensen til at kalde ham »den dobbelte Halfdan«. I læ af en baggårdsmur Halfdan Rasmussen voksede op i et fattigt miljø, født i 1915 på Christianshavn. Forældrenes slid som værftsarbejder og rullekone, mormor, der var indvandret fra Småland og altid længtes tilbage, leg og tæv bag baggårdsmuren, gadens originaler og skolens lærere, både de tyranniske og de forstående. Det er alt sammen be- Biografien fra 2005 rummer bidrag fra børn og nære venner. skrevet i digtsamlingen Og det var det -. På trods af fattigdommens snavs, rotter, slid og stank fra gårdens pissehus, oplever barnesindet glimt af varme, ømhed, spirende kærlighed og sammenhold. Digtene er samlet i en bog, hvis indfølende tegninger og grafik af Kaj Matthiessen giver læseren en sjældent helstøbt oplevelse. Halfdan Rasmussens søn, Tom Nagel Rasmussen, har senere sunget, spillet og sat Soldat eller menneske? Mange af digtene kredser omkring det kompromisløse valg: Kamp eller passivitetens forræderi. Hvordan kan man vinde en kamp for liv og fred, hvis man for at vinde må slå ihjel? Det spørgsmål er stadig lige brændende aktuelt. Danmark er ikke længere i krig, men vi er med til at føre krig uden for vores egne grænser. Vi går i flok – som et digt hedder i samlingen Digte i udvalg (1953): Vi går i flok bag hver sit flag. Vi slås for hver sin tvivl og tro. Vi går mod fælles nederlag og lader hadet gro. Der brænder en ild fra 1944 rummede flere danske forfatteres digte om besættelsen. fandt vi den dybe og ødsle ro, sjælen må søge, om den skal gro. - altid og alle steder ansigter flyver imod dig. En sang af skridt. Hårdt, ømt og blidt. Antikkens vugge I Torso (1957) om Grækenland skriver Halfdan Rasmussen i digtet Syngende by: Han kom til at føle en dyb samhørighed med landets fattige, men værdige befolkning, og han oplevede landet smerteligt skønt. Smerteligt, fordi det antikke Hellas, Mennesker, mennesker Samlingen Aftenland (1950) indledes med digtet Havde jeg ord, hvor han siger om sig selv: »Jeg er en tigger ved tvivlens korsvej«. Man må gå til modstand, men hvordan forene kampviljen med ømhed, for at vi ikke skal blive som vore undertrykkere? En rytme, vi havde glemt Digtsamlingerne fra 1948– 1951 – og den eneste novellesamling, Halfdan Rasmussen skrev, Livet i vold (1951) - udtrykker i en åben og enkel form både datidens og nutidens desperate søgen efter tro mellem fallerede livsanskuelser og værdier. Han fører os igennem krisen af sorg og tvivl og kold krig med rædslens højdepunkt i atombombens eksplosion. I samlingen Forventning (1952) er digte, som udgør et vendepunkt – her arbejder han sig frem mod håb og ro, som for eksempel i Rytme: I 2013 udkom alle Halfdans digte i ét værk - men se alligevel de enkelte digtsamlinger for illustrationernes skyld. Syngende kom de hjerte nær, fugle og blomster og børn og træer ...fandt vi en rytme, vi havde glemt, vort »Og det var det« er digte om barndommen i fattige kårr. Onsdag den 14. januar 2015 HelsingørDagblad 13 Journalist Kenn Andersen Telefon: 43 33 23 20 Helsingør des. Halfdan var i 1985 70 år, stadig produktiv og havde endnu sin kone, Signe, ved sin side. Men i flere digte beskriver han med selvironi og smerte de tab, han har lidt, og som han forudskikker – han har »fået sin alder-dom«. Hvordan livet formede sig for Halfdan Rasmussen i hans allerseneste år, efter at han i 1996 havde mistet sin Signe, får man et indtryk af i Faxerier fra Halfdan Rasmussen til Johannes Møllehave, udgivet i 2002, få måneder efter Halfdans død. Bogen rummer samtidig en række af Halfdans meget stærke fotos fra rejser i Irland og Grækenland, samt af venner og familie. demokratiets vugge, er en drøm i forfald. »Fattigt er landet. Fattigt livet, som menneskets marmordrømme tier om,” skriver han i indledningsdigtet Drømmen. Men det er også her, han oplever en følelse af helhed, som i digtet Trådene: Alt hvad du favner er dit. Alt søger ind i sit mønster. I trådenes sang sover en rytme der stiger til helhed engang. Politiske modstykker I bogen Torso er der skabt en smuk, næsten organisk forbindelse mellem digtene og Ernst Clausens stærke tegninger, og det samme gør sig gældende i Stilheden (1962) den digtcyklus, som blev resultatet af Halfdan Rasmussens og Ernst Clausens rejse til Grønland få år senere. Halfdan Rasmussen var ikke nationalist. Hans humanistiske, antifascistiske holdning omfattede hele menneskeheden, og i 60´erne rettede han blikket mod politiske brændpunkter i Europa. I de år, hvor den nordeuropæiske charterturisme begyndte at sende velfærdsborgere sydpå til sol, billig vin og grisefester, rejste han med Ivan Malinovski og Erik Stinus til Grækenland, Portugal og Spanien for at tegne et andet billede af de tre lande, end det, der trådte frem i glitrende, overfladiske turistbrochurer. Det blev til bogen Med solen i ryggen (1963), som i lyrik, prosa og fotos tegnede portrætter af mennesker og tilstande, som endnu var dybt arrede af årelang politisk terror og undertrykkelse. Mere om Grækenland Da juntaen tog magten i Grækenland i 1967, vendte Halfdan Rasmussen tilbage til landet, skrev flere digte og tog flere fotos. Afsnittet om Grækenland i Med solen i ryggen blev udgivet som en selvstændig bog med titlen Mørke over Akropolis (1967) tilføjet de nye digte og billeder. I bogen skrev Halfdan Rasmussen om de mennesker, som aktivt kæmpede mod fascismen i de tre lande: Suzanne Schytt har været dybt i reolerne efter eksempler på Halfdan Rasmussens mere alvorlige forfatterskab. (Foto: Torben Sørensen) strækkelighed, hvor vor egen snorken overdøver vor lille beskidte samvittighed!” Ordene blev skrevet i forbindelse med en konkret politisk situation i Grækenland, men er ikke bundet til tid og sted. For Halfdan Rasmussen var demokrati et udeleligt og grænseløst begreb, og sørgeligt aktuelle bliver hans ord og digte derfor i den nuværende politiske situation, hvor dansk demokrati er blevet et familie-kaffebord kun for danskere – vel at mærke kun de »rigtige« danskere. sit eget, digterens ansvar: Den, hvis hånd skal nægte Mørke over Akropolis blev skrevet i 1967, men i 1985 kommer endnu en samling digte, Fremtiden er forbi. Her ser han sig igen omkring i verden og påpeger den enkeltes ansvar – også For du er den, som har det i din hånd at vende billedet, Ja du er den, hvis hånd skal nægte at bedrage livet, Det liv, som her og nu er livet værd. Fremtiden er forbi rummer også digte om det at æl- Igen en krise. Skrigende på ny de fede overskrifter, som begraver din lille tryghed i et skred af ord: Angola, Israel, Rhodesia, Biafra, Vietnam, Tjekkoslovakiet. I dette øjeblik, i denne stund, på dette sted, just nu og netop her bliver alt tilintetgjort og alting skabt. Lyser jeg nu? Er jeg flamme? Blomstrer hver gren på min stamme? Da er det tiden at kalde: Lær mig at lyse for alle! Det lærte han – hans rim og digte lyser lige ind i hjertet på hvert barn og voksen i Danmark – »de sjove«, såvel som »de triste«. Anklaget for vold: Rasmus Jarlov skubbede min ven KØBENHAVN: Da konservative Rasmus Jarlov skubber til og råber ad en person til en demonstration mod salget af Dong i januar sidste år, lægger en 25-årig mand sig imellem. Der bliver skubbet frem og tilbage, men den 25-årige slår ikke Rasmus Jarlov. Sådan lyder forklaringen fra den 25-årige mand selv, som tirsdag sidder i Københavns Byret tiltalt for at skubbe til det konservative medlem af Københavns Borgerrepræsentation og tildele ham to til tre slag i ansigtet. Ifølge anklagen fandt sammenstødet sted på Christiansborgs Slotsplads 29. januar sidste år, hvor en demonstration mod salget af Dong fandt sted. Den 25-årige var med i demonstrationen sammen med et par venner. Pludselig så de, at tre personer, heriblandt Rasmus Jarlov, var i gang med at lave et banner, hvor der står »Ja tak til salg«. - Jeg og en kammerat beslutter at lave noget sjov med dem. Der var nogen, der kom og havde til hensigt at drille vores demonstration. Så ville vi drille dem tilbage, forklarer den 25-årige mand i retten. Den 25-årige løb hen og snuppede banneret og løb ind i demonstrationen, hvorefter en af Rasmus Jarlovs venner løb efter. Ifølge den 25-årige var han aldeles aggressiv og havde en spraydåse hævet over hovedet. - Der holder joken ret meget op med at være sjov, siger den 25-årige tiltalte, som forklarer, at den truende mand hev voldsomt fat i banneret, siger den tiltalte. Rasmus Jarlovs ven Morten Kornbech Larsen afviser efter retsmødet, at det forholdt sig sådan. Ifølge ham blev han i flere minutter omringet af aggressive autonome i demonstrationen. Retssagen ventes at blive afsluttet torsdag. Der er i alt 12 vidner i sagen. 32-årig mand fængslet for rasteplads-drab STRIB: En 32-årig mand nægtede sig skyldig i et grundlovsforhør ved Retten i Odense tirsdag, hvor han alligevel blev varetægtsfængslet i fi re uger for drabet på en nordafrikansk kvinde, hvis lig blev fundet i plastikposer på en rasteplads ved Langå, skriver eb.dk. Den 32-årige har ellers under en afhøring erkendt at have dræbt kvinden med en kniv i byen Strib nær Middelfart ifølge Fyns Politi. Liget af kvinden blev lørdag fundet indhyllet i plastikposer på en rasteplads ved Langå. Den 32-årige mand er derfor også sigtet for usømmelig omgang med lig. - Han har erkendt sigtelsen for drab ved første afhøring, men nu må vi se, hvad han siger i grundlovsforhøret, sagde vicepolitiinspektør Henrik Justesen til Ritzau tidligere. - Drabet er foregået med kniv, og gerningsstedet er Strib ved Middelfart, fortalte Henrik Justesen. På rastepladsen havde en forbipasserende lagt mærke til nogle sorte plastiksække og besluttede at undersøge dem nærmere. Herefter blev der slået alarm. Auken: EU-regler for GMOafgrøder er en trojansk hest I er fronten, som beskytter lejren, hvor vi fester. I kalder på os, men vi hører ikke jeres stemmer. En selvtilstrækkelig cirkel I indledningen til Mørke over Akropolis siger Halfdan Rasmussen: ”Hvad har dansk demokrati gjort ud over i stilhed at tolerere den uret, som beklageligvis rammer nogle mennesker i et tilpas fjernt land? Som om demokratiet var et fælles kaffebord for en hyggelig familiekreds, en lukket cirkel polstret med selvtil- Digte, der lyser for alle I 2005 udkom biografien Halfdan, hvor Lene Bredsdorff tegner et portræt af hele digterens liv og tid med bidrag fra hans børn og nærmeste venner. Desuden har barnebarnet Jonas Poher Rasmussen i filmen Noget om Halfdan inviteret en række af digterens nære venner til Halfdans hus, inden det efter hans død skulle tømmes. Hver især fortæller noget om Halfdan. Gennem bogen og filmen kommer man tættest på digterens sammensatte personlighed, »den dobbelte Halfdan«, i hvis liv mørket og lyset ofte kæmpede om overtaget. Allerede tidligt i sit liv, i digtsamlingen Forventning (1951) spørger han: DANMARK Ved sin død kom Halfdan Rasmussen også på frimærke. DANMARK: Europaparlamentet har ved en afstemning tirsdag godkendt nye EU-regler, der skal gøre det muligt for EU-lande at sige nej til gensplejsede afgrøder, som ellers er godkendt til brug i hele EU. Muligheden for at dyrke gensplejsede afgrøder har delt EU's medlemslande i flere år, og i øjeblikket er det kun tilladt at dyrke én type genmodificeret majs, der er fremstillet af firmaet Monsanto. Selv om miljøforkæmpere kan glæde sig over, at nye regler gør det nemmere for enkeltlande at forbyde de afgrøder, de ikke bryder sig om, er de også kritiske over for, at de nye regler giver industrien mere magt og dårligere mulighed for at beskytte hele EU. SF's europaparlamentariker Margrete Auken siger, at prisen for at gøre det nemmere for nogle lande at forbyde kontroversielle GMO-afgrøder, er, at andre omvendt får lettere ved at tillade dem. - Pollen og frø spreder sig jo med vind og insekter tværs over både marker og landegrænser. Jeg frygter, at vi nu har lukket den trojanske hest ind i EU, og at vi fremover vil se GMO dukke frem overalt i Europa, siger Margrete Auken i en pressemeddelelse. /ritzau/