Ansgarsbladet 29. årgang – Nr. 3 – Juni 2011 Udgivet af Morsø Frimenighed – www.morsoefrimenighed.dk Den gode hyrde Der findes et begreb i litteraturen der hedder ”Fyrstespejl”. Shakespeare har adskillige af dem i sine store skuespil. ”Henrik den femte” indeholder et, der er blevet meget berømt efter, at den engelske karakter skuespiller Kenneth Branagh har gjort rollen kendt på det hvide lærred. Hans tale til soldaterne på ”Sct. Krispians day”, der handler om, hvordan de skal finde mod til at forsvare England mod den franske overmagt, har dannet skole for, hvordan man motiverer nogen til at gøre en særlig indsats. Måske nogen i stedet husker den fra filmatiseringen med Laurence Olivier i hovedrollen som Henrik den femte. Et fyrstespejl er en moralsk tekst, der har til hensigt at lære magthaveren - fyrsten hvordan han skal forvalte sin magt. Et fyrstespejl som Shakespeare f.eks. skriver dem, er en måde at give samtidens magthavere en kommentar med på vejen. Shakespeare har på denne måde den samme position som vor tids politiske kommentatorer eller lederskribenter. Shakespeare bruger sine skuespil til at give magthaverne et ord med på vejen om, hvordan en god magthaver bør opføre sig. I modsætning til nutidens lederskribenter og politiske kommentatorer har Shakespeare moral. Han har en fast opfattelse af hvordan fyrstens handlinger skal være for at han tjener sit folk ordentligt. Den bestemte forståelse af hvilke handlinger der tjener folket, er ikke grebet ud af luften. Johannes evangeliets tekst (Joh.10,11-16) om den gode hyrde har været en væsentlig inspirationskilde. I ”Henrik den femte” er der en scene, hvor kongen har forklædt sig for at inspi- cere lejren og vurdere sine mænds moral. Her falder han i snak med tre soldater om kongens rolle. Fortællingen om den gode hyrde uden tvivl den bagvedliggende inspiration, som forudsættes kendt af læseren. Diskussionen mellem soldaterne og kongen går på, i hvilken grad kongen er personlig ansvarlig for den enkelte undersåts handlinger. Henrik den femte hævder, at enhver må være ansvarlig for hvorledes han har levet og hver soldat må selv sørge for at klare deres sag med Gud i dødsøjeblikket. En af kongens mænd siger det modsatte. Kongen har et udvidet ansvar for sine undersåtter og mænd i kamp. Soldaterne forlader scenen og kongen står alene tilbage og udbryder et ”Upon the King!” og så opremser han alle de byrder, der hviler på hans skuldre, herunder mændenes liv, koner, synder og sjæle. Han accepterer, at det er, hvad der forventes af ham. Den gode hyrde har dannet forbillede for mange, siden Jesus i Johannes evangeliet omtaler sig selv som den gode hyrde. Teksten er ganske særlig, fordi Jesus her giver en selvkarakteristik, vi ikke hører andre steder. Der er ganske vist mange steder hvor Jesus karakteriserer sig selv ved sine gerninger. Han fortæller han om, hvad hans rolle er i frelseshistorien. Han gør det, der skal gøres, for at Guds frelsesplan må blive virkeliggjort. I dagens evangelietekst fortæller Jesus, hvad man kan forvente af ham. Han er den gode hyrde. Han bruger et billede, som har været kendt af alle, da de fleste havde en eller anden form for dyrehold. Man drev sine dyr rundt fra sted til sted alt efter, hvor der var græsning. Hyrden passer på fårene. Han vogter dem, da de repræsenterer en værdi, måske den eneste han ejer. Den gode hyrde vil sætte alt ind på at redde deres liv. Dette stiller Jesus op i modsætningen til daglejeren, den der er købt til jobbet. Han vil stikke af, hvis der bliver fare. Han er ikke moralsk forpligtet til at tage sig af sine får og derfor i virkeligheden ligeglad. Efter således at have karakteriseret den gode hyrde siger Jesus, at han er den gode hyrde. Han kender sine får og de kender ham. De har et skæbnefællesskab. Jesus har et skæbnefællesskab med sine får. Han vedkender sig sine får og sin forpligtigelse i forhold til dem. Han kender dem og han er kendt af dem. Jesus karakteriserer sig selv her og stiller ligesom med ”fyrstespejlene” et forbillede op for hvordan den gode hyrde skal være. Han laver et ”hyrdespejl” Når man betænker at evangeliets ”hyrdespejl” danner forbillede for Shakespeares ”fyrstespejl”, så er der meget tilbage at ønske i forhold til hvordan moderne ledere og magthavere tager deres opgave. Lad os vende tilbage til Jesus. Han er den gode hyrde, der ønsker at lede os sikkert igennem alle farer. Han sætter sit liv til for flokken. Det viser påskens fortælling os, at han gjorde. Og måske vigtigst af alt er det at forstå, at den gode hyrde deler skæbne, har et skæbnefællesskab med sin flok. Jesus giver os lod og del i sit liv. I dåben får vi del i dette skæbnefællesskab med Jesus. Vi bliver en del af hans flok. Han har lovet at vogte sin hjord nidkært. Han har lovet at sætte sit liv til for os. Han har lovet at dele vores skæbne med os. Han deler vores skæbne med os, ikke sin. Hans skæbne kan ingen dele. Hans skæbne er at dø smertefuldt. Guds død kan ingen dele. Det vender omvendt. Gud kan dele vores død. Gud kan vække os til live, når vi er døde. Gud drager omsorg for os i livet og i døden. Dåben er indgangen til Guds hus. Et menneske har brug for Guds omsorg og kærlighed. Den sørger Jesus for, at vi får. Han er den gode hyrde. Den gode hyrde bliver altid hos sin flok, uanset hvad der sker. Den gode hyrde deler skæbne med sin hjord. Han er ikke som daglejeren, der stikker af, så snart der bliver problemer. Han er heller ikke en Gud, der sidder langt borte i ophøjet majestæt. Den gode hyrde deler livets vilkår med sin flok. Han lever med dem. Gud vil livet og derfor lever han med os i alt almindeligt og jordisk vi gør. Konfirmand 2011-12 Ferie Indskrivning 21. juni kl. 17-18 Jeg vil gerne se det kommende års konfirmander sammen med deres forældre til indskrivning i præstegården. Medbring gerne kopi af dåbsattest. Skulle nogen være forhindret i at komme kan man kontakte mig på mail eller telefon. Hanne Dahl holder ferie fra den 24. juli til den 1. august. Embedet passes af Peter Haandsbæk Jensen, der træffes på 42 43 09 57. Livet er her midt iblandt os. Den gode hyrde lever med os, midt iblandt os. Derfor bliver byrden aldrig ubærlig. Den gode hyrde, bærer, værner og vogter midt iblandt os. Frivillige bidrag til Kirkebladet Nogle modtagere af Ansgarsbladet (ikke medlemmer) har tidligere modtaget et blankt girokort én gang om året, men på grund af at bladet udsendes direkte fra trykkeriet, er dette ikke muligt. 2 Et frivilligt bidrag kan indsættes på konto i Fjordbank Mors: 9100 1000 414146 – mrk. ”Frivilligt Bidrag”. Alle beløb modtages med tak. Med venlig hilsen Kassereren. Menighedsrådets beretning Den 27. marts blev årsmødet holdt. Som vanligt begyndte vi med en gudstjeneste i Ansgarskirken hvorefter der var årsmøde i det ottekantede forsamlingshus. Formand Egon Vestergaard holdt denne beretning på vegne af menighedsrådet: Det har jo været et begivenhedsrigt år i Morsø Frimenighed, hvor vi bl.a. har fået ny præst, ligesom der også er sket ændringer i personalet på andre områder. Desuden har vi renoveret præstegården og er gået i gang med en forskønnelse af kirkegården, men det vender jeg alt sammen tilbage til. Indledningsvis vil jeg gøre et par betragtninger om konfirmandundervisningen. Jeg er blevet spurgt om børn af medlemmer af Frimenigheden bør gå til konfirmandundervisning i Frimenigheden, men om de i stedet for ikke lige så godt kunne følge deres skoleklasse og gå til konfirmandundervisning i den stedlige folkekirke. Min holdning hertil er, at selvfølgelig bør børn af medlemmer af Frimenigheden gå til konfirmandundervisning i Frimenigheden. Ikke fordi vi rent forkyndelsesmæssigt adskiller os ret meget fra Folkekirken, for det gør vi ikke. Men fordi børnene skal lære om, hvad Frimenigheden er, og hvad den står for, og om de frihedstraditioner, der lægger til grund for oprettelsen af Frimenigheden, og som egentlig var langt forud for sin tid og som gør, at Frimenigheden i dag vel stadig rent demokratisk er forud for Folkekirken. Erik Overgaard havde jo meddelt, at han ønskede at gå på pension den 010810, og på sidste årsmøde blev Hanne Dahl valgt som ny præst ved Morsø Frimenighed. Søndag den 25.07.10 holdt Erik Overgaard herefter afskedsgudstjeneste i Ansgarskirken. Derefter havde menighedsrådet inviteret menigheden til at tage afsked med Kirsten- og Erik Overgaard ved et festligt traktement i Det Ottekantede Forsamlingshus, hvorunder Erik Overgaard blev takket for 22 års virke ved Morsø Frimenighed. Søndag den 01.08.10 tog Morsø Frimenighed så imod vores nye præst, Hanne Dahl, som blev indsat af formanden ved en festgudstjeneste i Ansgarskirken. Efter gudstjenesten var der reception i præstegården, hvorunder menigheden havde lejlighed til at hilse på Hanne Dahl, hendes mand, Mogens Ove Madsen, samt børnene. Vi synes Hanne Dahl er kommet godt i gang, men hun skal jo også have fri engang imellem i form af ferie og friweekends, så vi skal have fundet nogen til at afløse hende. Vi har jo tidligere nydt stor velvillighed ved afløsning fra pensionerede præster som Erik Lau Jørgensen, Erik Hesselager og Holger Jørgensen. Men de har jo alle nået en alder, hvor vi ikke kan regne med, at vi kan blive ved at gøre brug af dem. Derfor skal vi have fundet en anden løsning. I Erik Lau Jørgensens tid havde vi ansat Inger Marie Noe som hjælpepræst i de sidste par år, han var præst. I løbet af det sidste års tid, har vi flere gange benyttet Peter Håndsbæk Jensen, der er præst i Thorsted Frimenighed til at afløse i Ansgarskirken, ligesom han også har holdt foredrag for os. Han er tidligere friskoleleder og for tiden præst på deltid i Torsted Frimenighed, ligesom han også underviser på deltid i folkeskolen i Thisted. Det er menighedsrådets opfattelse, at han med sin baggrund vil kunne passe godt ind som hjælpepræst i Morsø Frimenighed under lignende ansættelsesforhold som Inger Marie Noe i sin tid var ansat her som hjælpepræst. Menighedsrådet anmoder derfor om årsmødets tilslutning til, at vi indleder forhandlinger med Peter Håndsbæk Jensen om ansættelse som hjælpepræst. På årsmødet for 2 år siden var der tilslutning til, at vi kunne påbegynde en etapevis renovering af præstegården. 1. etape med isættelse af nye døre og vinduer blev fuldført i 2009. Da Kirsten- og Erik Overgaard var fraflyttet først på sommeren 2010 og præstegården stod tom i en periode, besluttede vi at gå i gang med 2. etape af renoveringen omfattende den indvendige del af beboelsen og få lavet så meget som muligt indvendigt, da det aldrig ville blive nemmere og formentlig heller ikke billigere at få det lavet, medens præstegården stod tom. Det blev aftalt med håndværkerne, at de skulle være færdige med arbejdet til Hanne Dahls indsættelse den 01.08.10, hvilket stort set blev overholdt. I forbindelse med renoveringen blev der i køkkenet flyttet vægge og indlagt gulvvarme, ligesom der blev opstillet et nyt Svane køkken således, at køkkenet i 3 dag fremstår som et nyt og brugervenligt køkken. Tæpperne i beboelsen blev fjernet, og der blev nedlagt trægulve, alle rum blev malet, og der blev indsat nyt sanitet på badeværelserne. Der var tale om udgifter på i alt 775.764 kr. Lægger vi dette beløb sammen med de 526,000, kr., som vi sidste år brugte på isættelse af nye døre og vinduer, så har vi de sidste 2 år brugt godt 1.3 mill. kr. på renoveringen af præstegården. Vi har ikke villet optage lån til renoveringen, idet vi dels havde lagt penge til side, ligesom vi havde pengegaven fra Rigmor Riis, som nævnt på sidste årsmøde. Resten skulle så klares over driften. Vi havde budgetteret med, at vi stort set ende med et rundt 0. Men det blev lidt dyrere en budgetteret som følge af, at der påløb ekstra udgifter til elinstallationer, internet, køkken og malerarbejde. Bl.a. som følge heraf opstår der et underskud på ca. 61.000, kr. for året. Men sammenholdt med, at der er brugt 1,3 mill. kr. til renoveringen af præstegården over de sidste 2 år, uden at vi lånt penge til det, er det vel egentlig ikke så ringe endda. Vi holder igen med udgifterne i år og udligner det på den måde. Der har været tale om en nødvendig renovering bl.a. med udskiftning af gamle elementer, som havde siddet i præstegården, siden den blev bygget i 1965, og vi har nu en præstegård, der lever op til nutidens boligforhold. Der har tidligere været problemer med, at overfladevand under voldsom regn løb fra kirkegården ned i gårdspladsen foran præstegården, hvilket 2 gange har forårsaget oversvømmelser i præstegårdens kælder. For at afhjælpe dette problem er der blevet nedsat en kantsten ved nedkørslen til præstegården til at lede vandet bort fra nedkørslen. Vi håber hermed at have afhjulpet problemet. Så er der flere der har givet udtryk for, at højttaleranlægget i kirken er for dårligt, idet det kniber med at høre, hvad der bliver sagt både i kirken, i teleslyngen og i højttaleranlægget på Ansgarshjemmet. Jens Riis er blevet sat på sagen, og man skulle nu kunne høre fint på Ansgarshjemmet og i teleslyngen. Men i selve kirkerummet er der angiveligt stadig problemer med lyden. Det skal vi selvfølgelig have fundet en løsning på, og vi arbejder på det i øjeblikket og bliver ved, indtil det er i orden. Men jeg vil gerne, at I retter henvendelse til mig eller andre i me4 nighedsrådet, hvis I har problemer med at høre, hvad der bliver sagt. Mange har givet udtryk for, at Ansgarskirken har en stor og flot kirkegård, hvilket bl.a. kan tilskrives dygtige medarbejdere. Men et er ikke ensbetydende med, at den ikke kan blive endnu flottere. Ad hoc udvalget med Elly Bovbjerg i spidsen fremkom jo forrige år med en plan til kirkegådens forskønnelse. Planen skulle have været iværksat hen over vinteren 2009/2010, men på grund af den strenge vinter, blev den udsat til efteråret. I begyndelsen af november måned gik medlemmer af menigheden i gang med at udføre planen ved at plante en læplantning mod vest, dernæst en nøddelund, en græseng med løgplanter, samt bøge- og takshække omkring kapellet. Så allerede her i forår, når løgplanterne kommer op, skulle der gerne blive noget pænt at se på. Skitse over planen har været fremlagt i våbenhuset således, at menigheden kunne danne sig et indtryk af den. Når der nu er snak om kirkegården, så kan jeg oplyse det er besluttet, at menigheden skal forestå vedligeholdelsen af Maren Sandals gravsted, idet hun var den første, der blev begravet på kirkegården. For at gøre arbejdet lettere for graverne på kirkegården er der blevet indkøbt en ny plæneklipper - en såkaldt bioklipper. Vi støder flere gange årligt på det problem, at en familie ønsker foretaget begravelse af en person, som ikke er medlem af Frimenigheden og måske heller ikke af Folkekirken. Vi har hidtil efter en konkret vurdering fra præsten begravet disse personer uden ekstra honorar. I præstens vurdering indgår bl.a., om personen tidligere har haft tilknytning til Frimenigheden, men der kan også være andre forhold, der gør sig gældende. Det er et stigende problem, og for at folk ikke skal spekulere i det og køre på “frihjul” om jeg så må sige ved at stå udenfor Frimenigheden og måske også Folkekirken og så bare tro, at man kan blive begravet på Ansgarskirkens kirkegård, når den tid kommer, så har menighedsrådet besluttet, at det koster ekstra for disse personer (ikke medlemmer) at blive begravet. Dette forhold gælder eksempelvis også i et ægteskab, hvor kun den ene ægtefælle er medlem af Frimenigheden. Hvis den anden ægtefælle, som ikke er medlem, skal begraves, så koster det ekstra honorar. Det kan godt være nogen fejlagtigt regner med, at den enes medlemskab også dækker for den anden ægtefælle, men det gør den ikke. Sådan er det jo heller ikke i Folkekirken, hvor man også skal være medlem, ellers koster det ekstra honorar at blive begravet. Så jeg vil da opfordre til, at hvis der er nogen, som er i den situation, som det er nævnt foran, at man så får tingene bragt i orden. Når det så er sagt, vil jeg da godt påpege, at der også er en økonomisk fordel ved at være medlem af Frimenigheden, idet Frimenigheden opkræver mindre procentsats i medlemsbidrag end Folkekirken opkræver i kirkeskat. Dette sammenholdt med, at medlemsbidraget kan fratrækkes på selvangivelsen gør, at det er væsentligt billigere at være medlem af Frimenigheden end Folkekirken. Medlemsbidraget bliver jo indberettet af Frimenigheden til SKAT. Det pålagde SKAT os at gøre, hvis bidraget skulle være fradragsberettiget, hvilket bl.a. medførte, at vi var nødt til at omlægge hele vores bidragssystem. Det er tilendebragt nu. Men det har været en drøj omgang at komme igennem for forretningsfører og kasserer. Hanne Dahl har i vinterens løb arrangeret flere foredragsaftener i præstegården med forskelligere foredragsholdere. Foredragsrækken begyndte med lektor i kirkehistorie, Liselotte Malmgarts foredrag som hun havde kaldt “På sporet af folket på bænken”. Derpå fulgte Mogens Ove Madsen, Ø. Jølby, som havde kaldt sit foredrag om limfjordsmalerne “Leth og Limfjordslandskabet”. Kirsten Møller Svensmark sluttede foredragsrækken før jul med sit foredrag “Glæden ved musik”. Helligtrekongersmødet var med Hans Jørgen Bonnichen, som er fhv. operativ chef for Politiets efterretningstjeneste. Han prædikede først ved gudstjenesten i Ansgarskirken, hvorefter han holdt et foredrag i Det Ottekantede Forsamlighus med titlen “frygt og fornuft i terrorens tidsalder. Arrangement blev afholdt sammen med Morslands Danske Samfund og Galtrup Efterskole, og det var dejligt at se så mange unge mennesker, der deltog i arrangementet. Efter jul holdt fhv. sognepræst på Lyø, Niels Kjær, et foredrag som han kaldte “Drømmen om Amerika” og Ditte Krøgholt sluttede foredragsrækken med “Odysseus og Penelope”. Alle sammen spændende og oplysende foredrag, som der har været god tilslutning til. Sideløbende med foredragene har Hanne Dahl efter jul i præstegården holdt studiekreds, hvor hun over 3 aftener har gennemgået den italienske forfatter Primo Levis 3 erindringsbøger i et bind under titlen “Vidnesbyrd” om sit ophold i KZ lejren Auschwitz, hvilket jeg tror har givet stof til eftertanke hos alle deltagerne. Som noget nyt har Hanne Dahl i år arrangeret en weekendtur til København for konfirmanderne. En tur som hun har kaldt i Grundtvigs fodspor, hvorunder de bl.a. har besøgt Vartov. Af musikarrangementer i kirken kan nævnes, at Bjergby Friskoles kor under ledelse af Dorthe Dahlgren medvirkede ved et “ vi synger påsken ind” arrangement, hvor der efter en korafdeling var fællessang med påskens salmer. En rigtig fin aften. Forårskoncerten var med tre unge talenter fra Ungarn på violin, bratch og cello, der spillede musik af J.S. Bach Beethoven og Leo Weiner. Ved gudstjenesten 1. søndag i advent medvirkede Helge Bjerregaard på trompet. I forbindelse med kirkens fødselsdag 3. søndag i advent medvirkede en nystartet kvartet med sang under ledelse af Vibeke Blåbjerg. Kvartetten vil også fremover medvirke en gang imellem ved særlige lejligheder. Julekoncerten var med Morsø Koncertkor under ledelse af Nanna Kjær og træblæserensemblet West Wind Wood fra Struer under ledelse af Anders Kristensen, som gav os en dejlig oplevelse med bl.a. engelsk og dansk julemusik. Ø. Jølby Friskoles kor under ledelse af Anne Mette Jepsen medvirkede traditionen tro ved en salmesangsaften op til jul. Der var først en korafdeling og derpå fællessang med nogle af de julesalmer vi ikke synger så tit, ligesom Hanne Dahl læste fortællingen “Julerosen”. Alt sammen i en næsten fyldt kirke. Så der har også været et varieret musikprogram. Vi har jo et dejligt kirkerum til musik, hvorfor der mange, der er interesseret i at holde koncerter i kirken, så det er jo et luksusproblem. 5 Ud over dette afholdt Thy Masterclass en strygerkoncert i kirken i august. En koncert, som de selv arrangerede. Så kan jeg oplyse, at næste årsmøde er fastsat til søndag den 290412, og det er igen henlagt her til Det Ottekantede Forsamlingshus. Der er jo sket store ændringer i personalet i årets løb. Erik Overgaard opsagde som tidligere nævnt sin stilling som præst ved Morsø Frimenighed pr. 010810. Som ny præst ansatte vi fra samme dato Hanne Dahl. Vi siger tak til Erik Overgaard for mange års virke ved Morsø Frimenighed og velkommen til Hanne Dahl. Jens Borg opsagde ligeledes sin stilling som kirkesanger pr. 010810. I hans sted har vi ansat Vibeke Blåbjerg og Erik Kokholm Nielsen, hver i en ¼ stilling. Hans Jørgen Jacobsen fortsætter som hidtil i ½ stilling. Vi siger tak til Jens Borg for mange års virke som kirkesanger ved Morsø Frimenighed og velkommen til Vibeke Blåbjerg og Erik Kokholm Nielsen. Peter Madsen opsagde sin stilling som gravermedhjælper pr. 310810, idet han havde fået andet arbejde. I hans sted har vi ansat Conni Sandahl Bæk Poulsen. Vi siger tak til Peter Madsen for mange års virke ved Morsø Frimenighed og velkommen til Conni Sandahl Bæk Poulsen. Så vil jeg til slut gerne sige tak til Hanne Dahl for samarbejdet samt til hele det øvrige personale for godt og veludført arbejde i det forgangne år. Tak til menighedsrådet for godt samarbejde. Der har jo været trukket store veksler på menighedsrådet i det forgangne år både ved afsked og indsættelse af præst, renovering af præstegården og ved kirkegårdens forskønnelse. Tak for det alt sammen. Menighedsråd og udvalg Efter valget til på årsmødet har menighedsrådet besluttet at konstituere sig på følgende måde: - Formand : Egon Vestergaard - Næstformand: Henning Poulsen - Kirkeværge: Gunnar Bæk - Kasserer: Elin Krarup - Protokolfører: Maybritt Aachmann -Kirkegårdsudvalg: Gunnar Bæk, Birthe Heide Sørensen, Maybritt Aachmann og Henning Poulsen -Ansgarshjemmets bestyrelse: Kristian Ringgaard (ikke medlem af menighedsrådet), Hanne Nørgaard, Kirsten Seltorp, Jens Riis. Ansgarshjemmet Kristian Ringgarrd aflagde beretning på årsmødet: Det går godt ved Ansgarshjemmet, alle lejligheder er lejet ud, der har været 2 dødsfald i 2010, der er venteliste til Ansgarshjemmet. Kommunen skal spare, der er afskediget 2 ansatte, men Anne Krogsgård, lederen, lover at det ikke kommer til at gå ud over plejen. Ansgarshjemmet har arvet 100.000,- kr. efter Kirsten og Niels Ulrich, Ø. Jølby, pengene skal bruges til oplevelser for beboerne. 6 Der er ansat en ny pedel efter Niels Drejer, som er gået på efterløn. Man har ansat Jørgen Kusk, Bjergby. Nyt fra menighedsrådet Ansættelse som hjælpepræst Peter Haandsbæk Jensen er pr. 1/7 ansat som hjælpepræst i 1/4 stilling ved Morsø Frimenighed. Peter har tidligere i en årrække været leder af Hundborg Friskole, hvorunder han også afløste som præst i Thorsted Frimenighed. I 2009 blev han ansat som fast præst i 1/4 stilling ved Thorsted Frimenighed, en stilling som han agter at bibeholde. Sideløbende med præstegerningen er han ansat på deltid som lærer ved skolevæsenet i Thisted. Peter er 54 år, gift og har en hjemmeboende søn samt en datter i København. Han er er bosiddende i Thisted. Vi byder Peter velkommen. Menighedsrådet. 7 Konfirmander foran statuen af Grundtvig på Vartov, København. 8 9 Det sker i Frimenigheden Sommermøde Et myndigt folk? Søndag den 26/6 kl. 14.00 Årets sommer møde begynder med en gudstjeneste i Ansgarskirken kl. 14.00 hvor vores foredragsholder Torsten Johannesen prædiker. Bagefter er der kaffe og foredrag i konfirmandstuen. Foredraget hedder: Et myndigt folk?. Med udgangspunkt i Grundtvigs tanker om folk og folkelighed forholder Torsten Johannesen sig til den omsiggribende individualisering, dens betydning for det nationale fællesskab. Torsten Johannesen er tidligere leder af Odense friskole og indehaver af en række tillidsposter i det grundtvigske. Han har været formand for den Frie lærerskole i Ollerup. Nu er han formand for den grundtvigske parplyorganistation Grundtvigsk Forum der har til huse på Vartov i København. Menighedsrådet er vært ved kaffe og kage. Det er gratis at deltage og alle er velkomne. Med udgangspunkt i Grundtvigs tanker om folk og folkelighed forholder Torsten Johannesen sig til den omsiggribende individualisering, dens betydning for det nationale fællesskab. Torsten Johannesen er tidligere leder af Odense friskole og indehaver af en række tillidsposter i det grundtvigske. Han har været formand for den Frie lærerskole i Ollerup. Nu er han formand for den grundtvigske paraply organistation Grundtvigsk Forum der har til huse på Vartov i København. Menighedsrådet er vært ved kaffe og kage. Det er gratis at deltage og alle er velkomne. Sommerudflugt Søndag den 4/9 finder sommerudflugten sted. Turen går til Sydøst Vendsyssel, hvor vi blandt andet skal se Voergård slot. Bag slottets brede voldgrav og metertrykke mure finder vi et af Danmarks smukkeste renæssanceslotte med de mest uhyggelige spøgelseshistorier og den fineste private kunstsamling. Historien om den herskesyge slotsfrue Ingeborg Skeel fra 1580 kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på både store og små. Måske ser vi et strejf af hende i de tøndehvælvede kældre, hvor vi spiser vores medbragte mad. Bagefter går turen til egnen omkring Dronninglund, hvor vi bl.a. kommer forbi sognet der blev lagt øde under en af middelalderens pestepidemier. Programmet slutter på Dronninglund slot hvor vi spiser til aften. Pris 300,- kr. der inkluderer bus, entreer, og to retters middag på Dronninglund slot. Medbring madpakke til frokost og eftermiddagskaffe. Tilmelding til Hanne Dahl på telefon 97 74 10 14 eller mail: hannedahl@ hannedahl.dk Voergaard Slot 10 Afgang fra parkeringspladsen ved præstegården kl. 9.00. Det sker i Frimenigheden Velkomstreception Søndag den 3/7 byder vi vores nye hjælpepræst Peter Haandsbæk Jensen velkommen ved en reception efter gudstjenesten. Peter Haandsbæk Jensen er allerede kendt af menigheden, da han tidligere har vikarieret, ligesom han også har holdt foredrag. Dette ønsker menighedsrådet at markere med en reception i konfirmandstuen efter gudstjenesten kl. 10, hvor Peter Haandsbæk Jensen prædiker. Musik i Ansgarskirken Sensommerkoncert Onsdag den 24. august, kl. 19.30. Koncert med musicalsangeren Søren Bech Madsen, København, og organist Karen Vestergaard. Søren Bech Madsen er uddannet på musica lakademiet i Fredericia, og han har en dejlig og fyldig barytonstemme. På sit visitkort kan han skrive sanger, skuespiller og danser. Han debuterede i Ansgarskirken ved en koncert i august 2003. Siden han blev færdiguddannet har været med i et utal af musicals f.eks: Lyset over Skagen, Atlantis, Les Miserables, Cyrano, Caberet, Jesus Christ Superstar og i foråret 2010 medvirkede han i Det Kongelige Teaters opsætning af My Fair Lady. Han har ved flere lejligheder optrådt på Mors ved forskellige arrangementer og på landsplan er han godt i gang med at skabe sig en fin karriere. På programmet i Ansgarskirken er der kendte musicalsange og salmer. Der vil også være fællessalmer og orgelmusik på programmet. Thy Masterclass Onsdag den 10. august kl. 19.30 Kammermusikfestival med unge fra hele verden. I år er det en blæserkvintet, der spiller musik af J.S. Bach, Niels Rosing-Schow, Maurice Ravel, Franz Danzi, Poul Ruders, Hans Abrahamsen og Scott Joplin. Der er tale om et meget varieret program af både gammel og ny musik. 11 Afsender: Morsø Frimenighed · Annettesvej 4 · 7950 Erslev Menighedsrådet: Egon Vestergaard, formand, Lyngvænget 69, Glyngøre, 7870 Roslev E-mail: egonvestergaard@hotmail.com Tlf. 97 73 16 96 Henning K. Poulsen, Rebslagervej 1, Solbjerg, 7950 Erslev Tlf. 97 74 18 87 Gunnar J. Bæk, kirkeværge, Engen 11, Ø. Jølby, 7950 Erslev Tlf. 97 74 16 09 Elin H. Krarup, kasserer, Annettesvej 4, Solbjerg, 7950 Erslev Tlf. 97 74 14 16 Hanne Nørgaard, Næssundvej 341, Hvidbjerg, 7960 Karby Tlf. 97 76 20 49 Jens Riis, Østerhaven 29, Bjergby, 7950 Erslev Tlf. 97 74 00 40 Maybritt Aachmann, Kr. Koldsvej 11, Øster Jølby, 7950 Erslev Tlf. 97 74 17 52 Kirsten Seltorp, Engen 7, Øster Jølby, 7950 Erslev Tlf. 33 21 47 26 Birthe Heide Sørensen Burhøjvej 10, Bjergby, 7950 Erslev Tlf. 97 74 04 09 Tlf. 97 74 10 14 Præst: Hanne Dahl, Præstbrovej 347, Ø. Jølby, 7950 Erslev E-mail: hannedahl@hannedahl.dk Hjælpepræst Peter Haandsbæk Jensen, Grønlandsvej 2, 7700 Thisted, Tlf. 42 43 09 57 Kasserer/ Elin og Svend Krarup, Annettesvej 4, 7950 Erslev Tlf. 97 74 14 16 forretningsfører: E-mail: skrarup@mvbmail.dk Organist: Karen Vestergaard, Lyngvænget 69, Glyngøre, 7870 Roslev Tlf. 97 73 16 96 Kirkesangere: Vibeke Blaabjerg, Præstbrovej 236, 7950 Erslev Tlf. 97 74 20 66 Hans Jørgen Jakobsen, Skolebakken 64, Sundby, 7950 Erslev Tlf. 97 74 60 12 Erik Kokholm Nielsen, Fredsøvej 38, 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 43 79 Graver/ Brian A. Hedegaard, Præstbrovej 176, 7950 Erslev. Tlf. 51 68 60 76 kirketjener: Conni Poulsen, Brobækvej 25, Sdr. Solbjerg, 7950 Erslev Tlf. 23 45 05 52 Ansgarshjemmet: Ansgarparken, Ø. Jølby, 7950 Erslev Tlf. 99 70 65 15 Gudstjenestetider Gudstjenesteliste, juni, juli og august. Torsdag 2. juni kl. 10.00 Søndag 12. juni kl. 10.00 Søndag 19. juni kl. 10.00 Søndag 26. juni kl. 14.00 Søndag 3. juli kl. 10.00 Søndag 10. juli kl. 10.00 Søndag 17. juli kl. 10.00 Søndag 24. juli Ingen Søndag 31. juli kl. 19.30 Søndag 7. august kl. 10.00 Søndag 14. august kl. 10.00 Søndag 21. august kl. 10.00 Søndag 28. august kl. 19.30 Søndag 4. september Ingen Kristi Himmelfart, Kirkebil Pinsedag, Erik Overgaard, Kirkebil Sommermøde, Torsten Johannesen, Kirkebil Peter Haandsbæk, Kirkebil Peter Haandsbæk Kirkebil Peter Haandsbæk Sommerudflugt Kirkebil bestilles på tlf. 97 72 47 11. Kundenr. 7111 skal oplyses. I forbindelse med sommermøde og indsættelse af Peter Haandsbæk Jensen kan man aftale med chaufføren, at hjemkørsel er fra præstegården efter sammenkomsten der. TEKST OG REDAKTION: hanne dahl 12 TRYK: MEDIEHUSET MORS - 97 72 10 00
© Copyright 2024