EU-Information Magasinet om EU’s programmer for forskning og innovation Grøn innovation Nytænkende firmaer i emballage- og skibsindustrien skruer op for deres innovation med EU-kroner Forskning i isolering Aalborg Universitet henter stor EU-bevilling hjem til forskning i varmeisolering af ældre huse Vild idé Ny grundforskning vil sammensmelte planter og robotter – IT-Universitet i København er med Følg os på Twitter! Læs mere på bagsiden. nr. 4 | Oktober 2014 2 EU-Information nr. 4 | Oktober 2014 Både og Konkurrence er godt; det motiverer ofte til forbedringer og skærper indsatsen. Det gælder i sportsverdenen, i erhvervslivet og også på forsknings- og innovationsområdet, hvor det er en helt naturlig del af DNA’et. I Horizon 2020 er konkurrenceaspektet mere udtalt end nogensinde før. Horizon 2020 har øget sin værdi både i kontanter og prestige samtidig med, at nationale nedskæringer på forskningsbudgetterne i en del medlemslande øger appetitten på EU-midler. ”Så der bliver kamp om at komme i mål – og de succesrater, som vi så i det tidligere rammeprogram (FP7), kommer under pres – og konkurrencen mellem nationer, vidensinstitutioner og forskere bliver knivskarp” Udgiver Styrelsen for Forskning og Innovation EuroCenter 3544 6240 – kl. 9-12. eurocenter@fi.dk ufm.dk/h2020 @EuroCenter_DK Redaktion Kim Brinckmann (ansvarshavende redaktør) Bodil Priemé (redaktør) I den situation er det en naturlig reaktion at sætte Horizon 2020 øverst på listen over ledelsesudfordringer i hver enkelt institution og virksomhed og derefter motivere både medarbejdere og støttefunktioner yderligere, gå processerne igennem med tættekam - trimme sejlene til det yderste. Og det er uden tvivl godt og helt nødvendigt. Men i konkurrenceræset er det vigtigt at være opmærksom på, at Horizon 2020 også rummer mulighed for flere bevillinger via strategiske partnerskaber mellem offentlige og private aktører. I Horizon 2020 er der afsat flere midler til såkaldt samfinansierede instrumenter end nogensinde før – og det vil kort fortalt sige, at man kan få adgang til betydelige Horizon 2020 midler, hvis man kan finde sammen i partnerskaber med andre aktører og i øvrigt selv kan bringe midler i spil. Velkendte eksempler på samfinansierede partnerskaber er ERA-NET (COFUND), Art. 185-initiativer, fælles programlægningsinitiativer (JPI’er) og fælles teknologiinitiativer (JTI’er). Og endelig kan Knowledge and Innovation Communities (KIC’s) ses som et meget stærkt integreret offentligprivat partnerskab. Umiddelbart et lidt nørdet og kompliceret univers, men det er vigtigt at forstå, om ikke andet så for pengenes skyld! En mere pædagogisk indføring i området fås i øvrigt på ufm.dk/h2020/samfinansiering. Så pointen er blot, at et godt hjemtag fra Horizon 2020 ikke kan nås ved konkurrence alene. Der skal også samarbejdes, findes strategiske partnere og medfinansiering. Og hvad er mere naturligt, end at vi i Danmark bliver endnu bedre til at finde strategiske indsatsområder, hvor vi i stedet for at kappes etablerer forpligtende samarbejder på tværs af institutioner. Danmark opnår dermed et endnu stærkere udgangspunkt i en europæisk sammenhæng. Kim Brinckmann, kontorchef, EU-politisk kontor Tips & historier eurocenter@fi.dk Abonnement Er gratis og kan bestilles via eurocenter@fi.dk Oplag: 8.000 ISSN: 1600-4485 Foto: Fotolia Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk EU-Information er et magasin om EU’s programmer for forskning og innovation. Det udkommer fire gange om året. ØGET SAMARBEJDE MELLEM AKTØRERNE I DET DANSKE FORSKNINGS- OG INNOVATIONSLANDSKAB VAR HOVEDKONKLUSIONEN PÅ DIALOGMØDET MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTER SOFIE CARSTEN NIELSEN OG DANSKE EU-PARLAMENTARIKERE DEN 25. SEPTEMBER 2014 Styrelsen for Forskning og Innovation EU-Information nr. 4 | Oktober 2014 3 Træningslejr for ansøgere? Vil det være en god idé at sende forskere og virksomheder i træningslejr, før de stiller op i konkurrencen om Horizon 2020-midler? Ja, lød svaret fra flere sider, da Styrelsen for Forskning og Innovation satte fokus på Danmarks deltagelse i de såkaldte EU-partnerskaber ved et møde den 19. september. Vi spurgte bagefter Ulla Sonne Bertelsen, koordinator for CORE Organic, et ERA-NET inden for økologiforskning, hvad Danmark får ud af at være med. D ” anmark er et foregangsland inden for økologi, og vores forskere er rigtig gode. Vi vil gerne gå foran” fortæller Ulla begejstret og forsætter: ”Det er meget lærerigt for vores forskere at deltage i et ERA-NET støttet projekt. Det giver masser af ny inspiration og nye udfordringer”. ”Ånden i EU er, at vi skal hjælpe hinanden. Ved at samle nationale forskningsmidler er vi stærkere og mere effektive” KOORDINATOR ULLA SONNE BERTELSEN,CORE ORGANIC Et godt billede på et ERA–NET er ifølge Ulla fugle, som flyver i formation – de kan flyve meget længere på samme mængde energi sammenlignet med en fugl på solotur. ”I et ERA-NET undgår vi overlap og har mulighed for at få Europas bedste forskere som kolleger i stedet for at nøjes med de bedste forskere i Danmark. Desuden får vi adgang til den viden, som er opbygget i andre lande. Sammen er vi meget stærkere!”, understreger Ulla Sonne Bertelsen. HVAD ER ET ERA-NET ERA-NET står for European Research Area Network. I et ERA-NET samarbejder nationale forskningsfinansierende enheder som f.eks. Innovationsfonden med tilsvarende aktører i andre EU-lande om at udbyde forskningsmidler på tværs af landegrænser. Læs mere på ec.europa.eu/ research/era/era-net-in-horizon-2020_en.html Træningslejr CORE Organic udbyder opslag inden for økologiforskning. Det giver blandt andet danske forskere og virksomheder mulighed for at deltage i internationale projekter. ”Danskere lærer at begå sig på europæisk plan, udbygger netværket og etablerer nye partnere. De lærer at skrive ansøgninger, der kan gå igennem nåleøjet, og de skaber succeshistorier på tværs af Europa. På den måde får de kompetencer og international erfaring til at søge og få succes med Horizon 2020 efterfølgende”, pointerer Ulla Sonne Bertelsen og fortsætter: ”Vi opfordrer kraftigt forskerne til at udvide deres normale netværk og finde partnere i de nye EU medlemslande, som ellers har svært ved at begå sig i internationale projekter. Det kunne f.eks. være at tage en slovensk eller en tyrkisk partner med i deres projekt. Det har vi KOORDINATOR ULLA SONNE BERTELSEN rigtig positive erfaringer med. Her kan ERA-NET spille en stor rolle ved at hjælpe disse forskere med at få international erfaring og også hæve forskningshøjden nationalt.” Gensidigt udbytte Via projekterne opdager forskerne og virksomhederne i følge Ulla også værdien af at være med i et internationalt netværk: ”På konferencer i netværket kan danske bidragsydere og deltagere høste resultaterne af de projekter, som Danmark ikke selv har bidraget økonomisk til. Deltagere fra lande, hvor økologi ikke er så langt fremme, kan selvfølgelig høste endnu mere viden, da de får adgang til en meget større videnbase”. CORE Organic finansierer økologiske projekter omhandlende alt fra at højne sundhed og velfærd i de økologiske svineproduktioner til udvikling af metoder til identifikation af økologiske fødevarer for at undgå bedrageri. ”Resultaterne af disse projekter spreder sig som ringe i vandet og løfter hele Europa op på et højere vidensniveau inden for økologi”, slutter Ulla Sonne Bertelsen og fremhæver, at FP7-projektet SOLID om økologisk malkekvæg udsprang af CORE Organic projektet ANIPLAN om bedre dyresundhed og velfærd i malkekvægsbesætninger. LÆS MERE På coreorganic.org VIL DU VIDE MERE? Kontakt Ulrik Kjølsen Olsen, EuroCenter, på telefon 7231 8281 eller e-mail uko@fi.dk Styrelsen for Forskning og Innovation 4 EU-Information nr. 4 | Oktober 2014 Forskning i nye metoder til efterisolering af ældre huse Champagnen er ikke åbnet endnu. Men det varer ikke længe, før seniorforsker og ekspert i byggematerialer Ernst Jan de Place Hansen, Aalborg Universitet, kan fejre, at projektet RIBuild og rollen som koordinator er kommet helt i hus. I RIBuild vil forskere og virksomheder fra Europa finde løsninger på, hvordan man efterisolerer ældre bygninger uden at spolere arkitekturen og uden at indbygge nye problemer. Projektet får cirka 38 millioner kroner fra Horizon 2020. D SENIORFORSKER ERNST JAN DE PLACE HANSEN e fleste af os kender det godt. Ældre huse er ofte dårligt isolerede og indeklimaet og komforten er tilsvarende dårlig. Det er skidt for miljøet og husejerens økonomi. I dag er hver tredje bygning opført før 1950, og de står for langt mere end 30 % af energiforbruget i bygninger. Et lavere energiforbrug i huse er godt for CO2-regnskabet, idet energiforbruget i bygninger står for 40 % af det samlede energiforbrug i Europa. Store varmeregninger eller udsigten hertil får mange til at rive et ældre hus eller ejendom ned og bygge nyt eller efterisolere udefra. Det kan ændre udseende af i hvert fald det enkelte hus eller karakteren af boligområdet. Et alternativ er at isolere indefra, men viden om indvendig varmeisolering af gamle bygninger og overblik over mulighederne og udfordringerne er langt fra allemandseje. Det vil RIBuild nu lave om på, så husejere, myndigheder eller boligselskaber kan træffe den rigtige beslutning om, hvilken type indvendig efterisolering der passer til hvilken type ældre huse. Guidelines for efterisolering Det primære mål med projektet er at udarbejde retningslinjer for, hvordan man designer, optimerer og gennemfører indvendig varmeisolering af ældre huse. ”I projektet har vi fokus på huse med ydervægge af murværk eller sten, der er opført før 2. verdenskrig. Det kan f.eks. være et af brokvartererne i København. Vi vil også lave målinger på stedet for at undersøge, hvordan husene ”reagerer” på en efterisolering. Det gør vi blandt andet i den tyske by Weimar, hvor vi har adgang til et antal boligblokke fra det tidlige 1900-tal, som den tyske partner i projektet i forvejen måler på”, fortæller SÅDAN UDARBEJDER DU TILSKUDSAFTALEN Få fif til, hvordan du udarbejder tilskudsaftalen, og læs, hvordan AAU og ITU har håndteret den opgave. Styrelsen for Forskning og Innovation seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, Aalborg Universitet. ”Når man isolerer huse indefra, skal man vide, hvad der sker i alle ’knæk’ i fladerne, dvs. når en indvendig væg møder ydermuren, når vinduet møder ydervæggen etc., så man ikke skaber fugtproblemer og kuldebroer. Case studierne skal repræsentere forskellige bygningstyper og klimaforhold rundt omkring i Europa og de forskellige metoder til efterisolering, der i dag anvendes”, siger Ernst Jan de Place Hansen, der i RIBuild blandt andet samler internationalt førende eksperter i test af materialer, gennemførelse af fuldskala undersøgelser, modellering og økonomiske og miljømæssige aspekter af at foretage energirenovering. Rejsegilde Tilskudaftalen om RIBuild er endnu under udarbejdelse. Ernst glæder sig til den 20. november, hvor tilskudsaftalen skal være på plads, og han kan invitere på en slags rejsegilde for RIBuild og for sin nye rolle som koordinator. ”Vær ude i god tid som koordinator. Få tidligt en fornemmelse af mulighederne i opslaget – falder din idé indenfor emnet? Varm dit bagland op og få holdet på plads relativt tidligt i forløbet” SENIORFORSKER ERNST JAN DE PLACE HANSEN, AALBORG UNIVERSITET Han er blevet mange erfaringer klogere og giver følgende råd med på vejen: ”Skitser de store linjer og de forskellige dele i projektet og uddeleger skrivearbejdet. Upload ansøgningen et par dage før ansøgningsfristen. Det var min plan, men den sidste partner i projektet kom først på plads aftenen før deadline, så til sidst var det ret hektisk”. VIL DU VIDE MERE? Kontakt Anne-Mette Mikkelsen, EuroCenter, på telefon 7231 8275 eller e-mail ammi@fi.dk EU-Information nr. 4 | Oktober 2014 5 Ny forskningshave på Holmen Forestil dig en ærteplante, der holdes oppe af selvvoksende robot-pinde. En solcelle, der får hjælp af planten til at placere sig optimalt i forhold til solen. En selvformende ’intelligent’ hæk. Disse og mange andre sammensmeltninger af samarbejdende ’plante-robotter’ vil projektet Flora-robotica udvikle og udforske. Horizon 2020 støtter forskningen, og de vilde idéer rummer måske kimen til en industriel revolution. R ROBOTFORSKER KASPER STØY obotforsker Kasper Støy fra IT-Universitetet i København er en af deltagerne i Flora-robotica. Projektet tæller også østrigske robotforskere, danske arkitekter, polske plantebiologer, tyske eksperter i plantesensorer og tyske specialister i algoritmer. Sammen vil de udforske, hvordan planter og robotteknologi kan berige hinanden og lave ’symbioser’, som vi indtil nu kun har set i film som Avatar. Hybrider af planter og robotter Umiddelbart er planter og robotter et umage par, så hvad kan de egentlig lære af hinanden? Det er jo de færreste mennesker, der opfatter planter som kommunikerende væsner på linje med dyr, men nyere forskning stiller spørgsmålstegn ved den opfattelse. Studier af f.eks. vilde tobaksplanter viser, at planten har en dyrelignende adfærd. Ved en ydre trussel udsender planten et særligt varslingssignal – et slags kemisk SOS – der tiltrækker fjendens fjende. Og netop teorien om de kommunikerende planter har fået robotforskere som Kasper Støy til at se mulighederne i at skabe en have med symbiotiske plante-robot hybrider på linje med, at vi også bygger mere intelligente huse. ILLUSTRATION AF FLORA-ROBOTICA, LEKTOR PHIL AYRES Pengene til forskningen kommer fra programmet Future and emerging technologies (FET), som støtter spirende nye teknologier. Om visionen bag Flora-robotica siger Kasper Støy: ”Vi vil finde ud af, hvad planter og robotter kan lære af hinanden. Projektet udforsker, hvad der sker, når vi sammensmelter planter og robotteknologi. Sammen med arkitekter fra Arkitektskolen laver vi en forskningshave på Holmen i København, hvor vi vil udvikle og udforske symbiotiske plante-robot hybrider”. For ”Vi vil skabe en helt ny teknologi i Europa på linje med opfindelsen af smartphone og internet” ROBOTFORSKER KASPER STØY, IT-UNIVERSITET I KØBENHAVN skergruppen har ikke lagt sig fast på specifikke robot-planter. I først del af projektet skal de udtænke passende kombinationer. Et mål bliver at fortolke planterne som forskellige arkitektoniske elementer i løbet af plantens vokseperiode f.eks. fra udsmykning, når planten er lille, til en bænk, når den vokser sig større, og endeligt måske til rumadskillelse, når den er størst. ”Vores mål er at give planter og robotter et langt, frugtbart samliv – gerne 50 år. Vi har dog kun fire år til at udforske mulighederne og arbejder derfor med mange forskellige typer af planter og robotteknologier”, siger Kasper Støy. Selvom der er tale om grundforskning, ser Kasper allerede nu nogle muligheder for sig: ”Æbleplantager består ofte af små træer. Kan vi ved hjælp af plante-robotteknologi gøre æbletræerne mere robuste og stærke, kan frugtavleren få et større udbytte.” Mindre papirarbejde Kasper Støy får hjælp til det administrative f.eks. udarbejdelse af tilskudsaftalen af kollegaen Annika D. Thomsen, der er forskningsmedarbejder på ITU. Ifølge Annika D. Thomsen er papirsporet i dag positivt reduceret ”Participant Portal er samlet set en forbedring, men der er stadig dele, der ikke virker logiske, og der har været forsinkelse på nogle væsentlige dokumenter og funktionaliteter. Men det er rigtigt godt, at vi ikke længere skal sende papir til Bruxelles med kurer!” FAKTA OM FET FET støtter pionerforskning med høj risiko, som har et stort, langsigtet teknologisk eller samfundsmæssigt potentiale. FET beskrives ofte som en stifinder for fremtidig forskning i banebrydende nye teknologier, der kan øge Europas globale industrielle og teknologiske konkurrenceevne. VIL DU VIDE MERE? Kontakt Kim L. Kryger, EuroCenter, på telefon 7231 8288 eller e-mail klk@fi.dk Styrelsen for Forskning og Innovation 6 EU-Information nr. 4 | Oktober 2014 Fremtidens miljøvenlige flaske I Slangerup er pionervirksomheden ecoXpac i gang med en industriel, grøn revolution inden for emballage. Ambitionen er at erstatte plast med biologisk nedbrydelige fibre og som de første i verden udvikle et konkurrencedygtigt produktionsanlæg til bæredygtige fiberflasker. Nu bakker EU idéen op – de tror på, at ecoXpac finder løsningen på emballageindustriens største miljøudfordring. P lastikflasker er en alvorlig miljøtrussel. Ifølge United Nations Environment Programme (UNEP) er plastaffald en stigende trussel for især havets økosystemer. I to nye rapporter anslås det, at plastaffald hvert år ødelægger for 13 milliarder US-dollars i verdenshavene. ecoXpac har i et par år arbejdet på at producere en miljørigtig fiberflaske, som er så nedbrydelig, at den forsvinder i naturen efter bare ½ år. I havet længe før. Den nye, banebrydende teknologi er made in Denmark og endnu ikke set andre steder i verden. kan søge om op til knap 19 millioner kroner til at færdigudvikle anlægget. ”Vi er meget begejstrede for fase 1-midlerne, men den videre støtte i fase 2 bliver altafgørende for at komme helt i mål med vores teknologi. Udfaldet af dette arbejde afgør, hvornår vi kan komme på markedet. Vi forventer, at det kan ske om to år. Det er meget ambitiøst, men vi har investeret massivt i at involvere store danske og udenlandske aktører i vores udviklingsarbejde for at være sikre på, at vi rammer plet”, siger Martin Petersen. Når teknologien er færdigudviklet, kan fiberflasken i princippet erstatte plastflasker. Men indholdet, der skal fyldes i fiberflaskerne, stiller produktspecifikke krav. Der er eksempelvis forskel på, hvad emballagen skal kunne, hvis der er tale om vand og juice eller øl og sodavand. ECOXPAC’S GRØNNE FIBERFLASKE Proof of product ”Mange sten er ryddet af vejen, og vi er nu så langt i vores forskningsarbejde, at vi står med en færdig grøn fiberflaske i hånden”, fortæller administrerende direktør Martin Petersen og fortsætter: ”Udfordringen er nu at omsætte de resultater, vi har opnået i laboratoriet, til et konkurrencedygtigt produktionsanlæg på markedet. Vores resultater er positive, og det er helt tydeligt for os, hvad der skal til. Den afgørende og kritiske parameter i produktionen er tørreteknikken. Når vi har færdigudviklet den optimale tørreteknik, kan vi som de første i verden lave et effektivt og energieffektivt produktionsanlæg til grønne fiberflasker.” Positivt for miljøet og vækst Med 375.000 kroner fra SMV-instrumentet under Horizon 2020 vil ecoXpac udvikle konceptet og undersøge det tekniske og kommercielle potentiale. De vil overbevise EU om, at den grønne industrielle emballage-revolution ikke kun gavner miljøet, men også skaber vækst og arbejdspladser. Næste skridt for ecoXpac er at indsende en ansøgning til fase 2 i SMV-instrumentet, hvor de Styrelsen for Forskning og Innovation ” Vi forventer at introducere den grønne fiberflaske til både non-food og foodprodukter” ADM. DIREKTØR, MARTIN PETERSEN, ECOXPAC The sky is the limit ”Det bliver kæmpe stort, når først vores produkt er introduceret på markedet, og vi leverer et bæredygtigt produkt med samme komfort og kvalitet som plastik. Hvis det lykkes for os at åbne op for teknologien på andre fronter, så kan vi også skabe innovation inden for andre produkter end flasker”, fortæller Martin Petersen og slutter: ”Det her kan blive starten på et nyt industrielt eksporteventyr for Danmark.” DEN GRØNNE FIBERFLASKE Den miljøvenlige flaske fremstilles af cellulose på basis af træfibre f.eks. aviser. Flasken designes, så den kan fremstilles med skruelåg eller engangsforsegling. Efter brug er målet, at flasken kan indgå i genanvendelsessystemer på lige fod med pap og papir. Læs mere på ecoxpac.dk VIL DU VIDE MERE? Kontakt Marlis Erichsen, EuroCenter, på telefon 7231 8263 eller e-mail mer@fi.dk EU-Information nr. 4 | Oktober 2014 7 ProZero-projektet klar til søsætning I Faaborg hos Tuco Yacht Værft Aps er der ingen tvivl. Danmark er en søfartsnation. Firmaets ambition om at udvikle nye, lette kulfiberbåd bygger på stolte skibs- og håndværkstraditioner tilsat nytænkning og innovation. Med 370.000 kroner fra Horizon 2020 kan administrerende direktør Jonas Pedersen lave en forretningsplan for skibe, der gør op med vanetænkning i faget. I skibsindustrien bygger man traditionelt set med stål, aluminium, glasfiber eller træ. Og der er en vis skepsis over for det nye materiale kulfiber komposit, som er en blanding af lim og kulfiber. Kan det nu holde? Hvordan er sejlegenskaberne? Og hvordan vedligeholder man både af kulfiber komposit? På Tuco Yacht Værft tror man på det nye materiale, og de har nu overbevist EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 om, at de kan omsætte deres innovative idé til nye produkter på bådmarkedet. ” Med projektet ProZero satser vi på både til professionelt brug og en bådtype, der belaster miljøet mindst muligt” ADM. DIREKTØR, JONAS PEDERSEN, TUCO YACHT VÆRFT Ambitionen med ProZero-både er at producere både, der er 30 % lettere, brugere mindre brændstof og har et lavere CO2-udslip. Idéen om kulfiberbåde er ikke grebet ud af den blå luft. Firmaet er allerede langt i deres udviklingsproces, men nu satser det 14 mand store firma på endnu lettere, billigere og mere miljøvenlig både til erhvervsfragt. Fra drift til strategi ”Det er sjældent, vi får mulighed for at tænke langsigtet og arbejde strategisk med udvikling og markedsmodning. Med pengene fra EU har vi nu tid og økonomi til at lave et solidt udviklingsERFARINGER FRA FØRSTE RUNDE – TIPS TIL NYE ANSØGERE 72 danske virksomheder søgte finansiering til udvikling og afprøvning af idéer og nye teknologier i første runde af SMV-instrumentet. Fire af dem havde succes. Hvad er det, der skal til for at komme igennem nåleøjet? Europa-Kommissionens første evaluering viser, at de fleste ansøgninger fejlede, fordi de: • havde for meget fokus på projektet og ikke nok på forretningsmuligheder • ikke var overbevisende i deres beskrivelse af virksomheden (man skal forklare, hvorfor er det lige min virksomhed, der kan løse opgaven, og ikke en anden) • ikke gav nok information om konkurrerende løsninger • havde for lavt innovationsniveau eller ville udvikle et allerede eksisterende produkt • kun beskrev en idé og ikke havde en plan for kommerciel udnyttelse • ikke var seriøse nok. TUCO YACHT VÆRFTS PROZERO-BÅDTYPE arbejde, hvor vi laver en langsigtet strategi og tilrettelægger arbejdet på en ny måde. Vi er ofte fokuseret på salg af den næste båd til en enkelt kunde. Nu kan vi tænke på, hvordan sælger vi 100 både”, fortæller Jonas Pedersen. Hård konkurrence Selvom det indtil videre kun er fire danske ansøgninger, der er gået igennem det særlige SMV-rettede instrument i Horizon 2020, opfordrer Jonas Pedersen andre til at søge EU-finansiering: ”Man skal gå efter det og ikke tænke, at man ikke har en chance. Ansøgninger er lidt som en boksekamp. Man får nogle (af)slag. Man skriver om, og ansøgningen bliver skarpere. Man skal blive ved og ikke give op. Man bliver dygtigere fra gang til gang. Det er også en god idé at søge rådgivning hos eksperter og starte tidligt.” Næste destination Hvis det lille og innovative værft i Faaborg kan overbevise skibsindustrien om fordelene ved kulfiber komposit både, er næste skridt at sætte bådene i drift i stor skala. Ambitionen er at blive en væsentlig leverandør af både til professionelt brug i hele verden. Før eksporteventyret kan begynde, skal Jonas og hans besætning dog lave en klar og ambitiøs forretningsplan for ProZerobådene, der kan overbevise EU om endnu en bevilling på op til 18,5 mio. kr. til at udvikle og teste bådene. LÆS MERE Om SMV-instrumentet på ufm.dk/h2020/smv VIL DU VIDE MERE? Kontakt Marlis Erichsen, EuroCenter, på telefon 7231 8263 eller e-mail mer@fi.dk Styrelsen for Forskning og Innovation 8 EU-Information nr. 4 | Oktober 2014 Følg EuroCenter på Twitter Virksomheder, forskere og andre med interesse for Horizon 2020 kan nu få opdateringer om arrangementer, ansøgningsfrister, gode råd m.m. på Twitter. EuroCenter har lanceret @EuroCenter_ DK som en service, der skal supplere vores traditionelle 1:1 vejledning om Horizon 2020. På Twitter henvender vi os mere direkte til de mange interessenter, som i dag bruger de sociale medier til at indhente og dele viden om Horizon 2020. Du kan følge @EuroCenter_DK på twitter.com/EuroCenter_DK. vil også besvare enkle, generelle spørgsmål via Twitter. Vi tweeter bl.a. om aktuelle opslag, frister, arrangementer og kurser vedrørende Horizon 2020 med #H2020dk. Vi NY TELEFONTID Fra 1. december 2014 kan du kontakte EuroCenter på telefon 3544 6240 hverdage 9-12. VIL DU VIDE MERE? Kontakt Bodil Priemé, EuroCenter, på telefon 7231 8265 eller e-mail bkp@fi.dk Kursuskalender Kursus Dato Sted Bliv dus med Marie Curie Den gode ansøgning til Horizon 2020 Den gode ansøgning til Horizon 2020 11. november 19. november 27. november København Aarhus København LÆS MERE På ufm/h2020/kurser og tilmeld dig et eller flere af kurserne. Du finder tilmeldingsformularen under det enkelte kursus på hjemmesiden. VIL DU VIDE MERE? Kontakt Anne Maibohm Haridt, EuroCenter, på telefon 7231 8261 eller e-mail amma@fi.dk Hør om køn i Horizon 2020 Styrelsen for Forskning og Innovation inviterer til møde om køn og ligestilling i EU’s forskningsprogram, Horizon 2020, den 6. november 2014 i København. KØNSFORSKER LONDA SCHIEBINGER, STANFORD Ekspert i integration af kønsperspektiver i Horizon 2020 Londa Schiebinger holder oplæg om integration af køn i EU’s forskningsprogrammer. Londa Schiebinger har været formand for EuropaKommissionens ekspertgruppe ”Innovation through Gender”. Styrelsen for Forskning og Innovation I 2013 leverede gruppen rapporten Gendered Innovations, hvor de angiver, hvordan man kan integrere køn i mange af Horizon 2020’s arbejdsprogrammer. TID, STED OG TILMELDING Den 6. november 2014, kl. 14-15 Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40, 1260 København K Tilmeld dig på ufm.dk/h2020/kurser Afsender: Styrelsen for Forskning og Innovation, EuroCenter, Bredgade 40, 1260 København K Få styr på, hvordan du skriver den gode EU-ansøgning, og få viden om, hvad evaluatorerne kigger efter, når de bedømmer ansøgninger.