22. s. trin. 2014 kl. 10.30 Prædiken: En gammel beskidt vædder og Guds barn 1 dåb. Menighedsmøde efter gudstjenesten. Hvad tænker du, når du hører de her ord? Hvilke billeder ser du for dit indre blik, - når du hører om barnet i kredsen af 743, Nu rinder solen op 448, Fyldt af glæde 674, 1-2 + 6-7, Sov sødt barnlille 369, Du, som giver os liv og gør os glade 439, 2 662, 1 + 4, Hvad kan os komme til for nød 266, Mægtigste Kriste magtbevidste voksne? Om at få en møllesten hængt om halsen? Om at hugge genstridige lemmer af – og sidst, men ikke mindst: om fåret, der løber væk, men bliver fundet igen? Hvad kommer du, som kirkegænger – du, som dåbsgæst - til at tænke på? Møllestenen og de genstridige lemmer må vente lidt. Historien om det fortabte får, får mig til at tænke på en børnesang/salme, jeg lærte engang. Sangen hed: ”Jesu lille lam, jeg er”. Den handler om, at Jesus bærer mig – sit lille lam - på skulderen. Over bjerge, gennem dale, op til himlens lyse sale – bærer han mig. ”Jesu lille lam, jeg er”! Lille lam? Hvordan lyder de ord i jeres ører? Jeg kan jo kun tale for mig selv: Jeg er voksen og har de knaster, ar og skrammer, som livet nu engang har givet mig. Jeg er voksen og har efterhånden haft 40 år til at observere, indse, og erkende, at jeg ikke er særligt lamme-agtig! Jo, jeg kan være blid som et lam, men jeg kan vist også være en strid kamel! Nogle gange farer jeg vild og bliver væk. Ja, ikke i bogstaveligste forstand, det hjælper min GPS mig med. Jeg farer vild i livet – kommer på afveje. Bliver væk for mig og dem omkring mig. I ved selv, hvordan det er for jer….Mon ikke, ethvert menneske kender til at fare vild og Man kan godt føle sig ret lost! Eller fortabt, som det hedder på blive væk? dansk, for det er møllestens-tungt og gør ondt som ind i helvede, Blive væk fra kærligheden… Vi bliver væk fra kærligheden, når vi kvajer os, siger ”til helvede med de andre” og sårer dem, der omkring os. Når det, som apostlen Paulus advarede imod, nemlig at erkende det – og at leve med, at det er sådan det er. Den dårlige samvittighed og skyldfølelsen kan brænde som ild - i både krop og sjæl. forbitrelse, hidsighed, og vrede, råb og spot får overtaget. Når Lille lam – er det ikke for sukkersødt, glansbillede-agtigt og selvoptagetheden skygger for optagetheden af andre…. virkelighedsfjernt? Jo! Det er faktisk heller ikke det, Jesus taler Min hånd, altså det jeg gør eller ikke får gjort – og min fod, altså der hvor jeg bevæger mig hen og færdes. Og mit øje, altså det jeg ser/overser eller lukker øjnene for – alt det, går jo ikke altid som det burde – hvilket nok også er noget, som de fleste kan nikke genkendende til…? Jesus siger: ”hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig… Hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig…. om! Han taler ikke om et lille, nuttet lam. Han taler om et får, der farer vild. Desmond Tutu, den tidligere ærkebiskop i Sydafrika, har fortalt, hvad han tror Jesus vil fortælle os med den historie. Tutu siger: ”Vi forstår den kun vanskeligt, for vi har jo ødelagt den historie ved at afbillede Jesus med et lille, sødt, renvasket lam. Men små lam løber normalt ikke væk fra flokken. De, der stikker af, er på alle måder de mest besværlige. Så pointen med historien om denne gode hyrde er at vise, at han ikke reagerer, Jesus opfordrer os ikke til selvskadende adfærd, selvom det godt som alle vi andre ville have gjort, nemlig ved at sige: Jeg har 99 kunne lyde sådan. Han gør os opmærksomme på, at vores gode får her - til helvede med det sidste! Nej pointen er, at Jesus hænder, fødder og øjne, nogle gange fører os på afveje og får os siger, at jeg ikke får ro, før jeg har fundet det sidste får. Og det er til at bringe andre til fald. Det er dybest set det vi gør - vi bringer ikke et lille renvasket, hvidt lam. Nej det er en gammel beskidt andre til fald - når vi får dem til at miste troen. Troen på sig selv, vædder, der har væltet sig i sølet og revet ulden af sig”. det gode i livet og på fremtiden. Troen på Gud. Tutus billede af den gamle beskidte vædder nuancerer – for mig at se – både lignelsen og tingene en hel del! Glansbilledet krøller. Glimmeret drysser af. Det søde lille lam viger pladsen for en både de dage, hvor vi er blide som lam og de dage, hvor vi er gammel, beskidt og besværlig vædder – med bare pletter i pelsen besværlige væddere, der kommer på afveje! Alle dage er vi Guds efter livets slåskampe, krasmærker og ture på afveje! børn! Pointen med historien, er at Gud ikke giver op! Menneskesønnen Ville det ikke være himmelsk, hvis vi gav al den rummelighed og er kommet for at frelse det fortabte! Den gode hyrde siger ikke – overbærenhed, som Gud viser os, - videre til hinanden? Ville det siger aldrig: ”til helvede med får nummer 100”. Han siger: ”jeg ikke være himmelsk, hvis Guds glæde over at have fundet os, får ikke ro, før jeg har fundet det sidste får”. Nej, intet menneske blev til glæde i os. Glæden over - altid at være fundet! er livet igennem et lille renvasket og hvidt lam. Som mennesker kan vi alle – på forskellige måder - have genstridige lemmer, Lov og tak……….Amen. være vildt besværlige og komme på afveje. Gud vil bringe os tilbage. Vil igen og igen bringe os tilbage til Kirkebøn: det, vi allerede er! Jesus peger på barnet, for at sige at vi skal blive som de børn, vi allerede er. Det handler ikke om at være Vi takker dig, Gud, for den kærlighed, hvormed du altid søger og påtaget barnlig eller barnagtig. Det handler om, at forstå og tro, at finder os. Vi beder for din kirke ud over jorden og her hos os i vi er Guds børn! Hvordan er børn? Børn er fulde af tillid og Sdr. Stenderup. Vi beder for vort land og vores folk. For hele det møder andre med åbenhed. Børn er også lykkeligt glemsomme. kongelige hus, for regering og folketing, for alle som skal tage De bærer ikke nag. Derfor er barnet den største! Derfor er barnet beslutninger på vore vegne. allerede i Himlen – lige her - på jorden! Vi voksne er også ”af Gud Faders små”! Hver dag kan vi krybe tilbage til vores dåb og de ord, der blev sagt dengang. Det er præcis de samme ord, som vi hørte for lidt siden, da lille Josefine blev døbt. Guds løfte om at være med os alle dage! Alle dage, Vi beder for hele den store verden. Lad os huske, at vi er børn af samme Gud, at vi lever på samme jord og under samme himmel, så forskellige vi og vores vilkår end tager sig ud. Mind os om, at vi derfor er dybt ansvarlige for hinanden og for verden omkring Nadverindledning: Vor Herre Jesus Kristus har sagt: ”Jeg er os. livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte; og den, Vær du hos vore landsmænd i det fjerne og alle fremmede her hos som tror på mig, skal aldrig tørste.” os. Vær hos dem, der for fredens skyld er rejst til ufredelige egne. Vær du med alle, som slås for eller med livet. Send hjælp til dem i et menneskes skikkelse, og vis os hvor også vi kan hjælpe. Vis I sin hellige nadver skænker den korsfæstede og opstandne frelser os sig selv, så at hver den, som sulter og tørster efter retfærdighed, dér kan finde mad og drikke til evigt liv. os, at der altid er liv og håb at finde. Lad de som tynges af skyld Den sidste aften, Jesus var sammen med sine disciple, gav han føle tilgivelsens lettelse. Hjælp os til at ville og kunne tilgive og dem brødet og vinen og sagde: Tag det og spis det, drik alle heraf. bære over med vores medmennesker, ligesom du igen og igen Den indbydelse lyder nu til os. Nadveren er et synligt tegn på, at bærer over med os. Jesus, ”Guds lam” - bærer væddernes/bærer verdens/ bærer vores Vi beder for Josefine, som blev døbt her i dag og for hendes familie. Vi beder for alle vore familier og kære. Tak for hver og én, som holder af os og som holder os ud. Tak for dem, som hører med i vores liv, levende såvel som døde. Følg du os på alle vore veje. Giv os alle, nu og i al evighed, din nåde, fred og velsignelse. Lad os være stille lidt – til vores egen bøn eller tanker. I Jesu navn. Amen. synder. Bærer dem med sig op på korset og ind i døden, - og lader nyt liv opstå!