pc ballerup i politiken
Alle Carlsberg skal smage ens ØKONOMI Side 10 økonomi Arbejdsløshed burde være en velsignelse 1,7 mia. kr. har Nationalbanken scoret på kronekrig DEBAT Side 5 Forsiden Foto: Rune Pedersen, Jacob Ehrbahn Onsdag Ingen kontrol med 500.000 kameraer Under terrorangrebet gik politiet på gaden for at lede efter overvågningsudstyr. For ingen ved, hvor det er. Nu ønsker både politi og politikere centralt register. Overvågning FLEMMING CHRISTIANSEN D et var på Borgervænget i København, at politiet i lørdags fandt flugtbilen, som den formodede gerningsmand til terrorangrebet ved Krudttønden havde brugt. Politiets næste skridt var at bruge kostbar tid på køre rundt i de tilstødende gader og kigge op i luften for at se, om der var overvågningskameraer i kvarteret. Men der var ingen vej udenom. »Sådan gør vi altid. Det er vi nødt til«, fortæller vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen fra Københavns Politi. For der findes ingen central registrering af udendørs overvågningskameraer i Danmark, hvor der skønnes at være installeret mindst 500.000 overvågningskameraer. Heraf formentlig over 100.000 alene i Københavns Kommune. Derfor finder vicepolitidirektøren det »ønskværdigt«, at der oprettes et register over tv-overvågningsudstyr for at lette opsporingen af muligt tv-materiale. Det er direktør Kasper Skov-Mikkelsen fra Sikkerhedsbranchen helt enig i. Han har kæmpet for sådan et register, siden Folketinget afskaffede det daværende register i 2007. Og bare med de certificerede virksomheder ville man have tjek på langt over halvdelen af landets overvågningskameraer, siger han. »Det ville være med til at sikre, at overvågningsudstyr, der sættes op på hel- og halvoffentlige steder, i højere grad fungerer godt teknisk, og at de overholder reglerne om persondatabeskyttelse. Det ville samtidig være en stor hjælp for politiet. Det sidste er i sig selv et argument for registret«, mener Kasper Skov-Mikkelsen. Dels kan det være svært for politiet at få øje på kameraerne, der kan være ganske små, dels skal politiet bagefter finde de personer, der har ansvaret for dem. Og det tager tid. I weekenden lykkedes det dog for Københavns Politi både at finde kameraerne ved den nærliggende Kildevældsskolen og dernæst opsøge de rette kontaktpersoner og bede om adgang til optagelserne, hvor der var bingo: Politifolkene fandt billeder af den efterlyste mand til fods ved en taxiholdeplads, og det blev en central brik i de efterfølgende timers hektiske politiarbejde. Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Cirque du Soleil Fra gadegøgl til megaindustri Ny læreraftale må give mere arbejdsro i klassen. D et er snart to år siden, at kommunerne satte over 50.000 lærere stolen for skoledøren. Dengang blev det til 25 lange lockoutdage, der siden har kastet lige så lange skygger ind over landets lærerværelser. Mange lærere har været mærkede af konflikten, forbandede over de nye arbejdstidsregler, forbitrede over, at ingen ville lytte til deres krav. Man kan sige både godt og dårligt om det, der rent faktisk kom til at stå i de lovbestemte regler om lærernes arbejdstid. Men man skal være både blind og døv, hvis man i dag vil insistere på at kalde processen for vellykket. Mange lærere har haft svært ved at finde gejsten, og nogle kommuner har gjort deres ypperste for at tage den sidste glød fra dem. Hvem husker ikke Tårnby Kommunes genopfindelse af industrisamfundets hulkort, som i dag registrerer, hvornår lærere møder og går hjem? Ja, man tror, det er løwn. Men måske lysner det forude. Søndag aften underskrev de gamle duellanter, lærerformand Anders Bondo Christensen og KL’s chefforhandler, Michael Ziegler (K), en 18-siders aftale, der skal sikre mere arbejdsro. flemming.christiansen@pol.dk LÆS MERE PET: Vi fik ikke nok viden ... 1. sektion side 4 Rolig stemning i Mjølnerparken ... 1. sektion side 4 Kontrol med tv-overvågning ... 1. sektion side 5 Styrtdyk i tvang og medicinering Efter skandalen om overmedicinering taler læger, patienter og ledelse nu om en kulturændring i Region Hovedstadens Psykiatri. Psykiatri HANS DRACHMANN P VEJRET. Sol mange steder. Mellem 4 og 8 grader. Frisk vind fra sydvest. 5 708730 910136 00008 CAROLINE HENDERSON FOR THIELE ersonalet på de psykiatriske afdelinger i Region Hovedstaden har haft held til på samme tid at standse overmedicineringen af patienterne og nedbringe brugen af tvang i form af bæltefiksering. »Der er tale om et kursskifte. Det er meget glædeligt«, siger Martin Lund, som er direktør i Region Hovedstadens Psykiatri. Afsløringen af den massive overmedicinering, som Politiken beskrev i sommeren 2012, har udløst en markant omlægning af behandlingen. »Det er fantastisk. Man har taget fat på en forstenet og forældet behandlings- måde i psykiatrien, og nu ser det ud til at gå den rigtige vej med indførelse af helt nye behandlingsmåder«, siger Arly Eskildsen (SF), der som formand for regionens psykiatriudvalg i 2012 pressede voldsomt på for at få et kursskifte. I 2012 fik hver anden patient på Psykiatrisk Center i Glostrup og hver fjerde i hele regionen stærk antipsykotisk medicin i doser, der overskred de maksimale. Det tal er i dag nedbragt til 2-3 procent i hele regionen. Samtidig viser helt nye tal, at antallet af bæltefikseringer fra 2013 til 2014 faldt med 376 til i alt 1.608, hvilket også er færre end i 2012. »Det er nu dokumenteret, at man kan bringe både medicinering og tvang ned på samme tid«, siger Arly Eskildsen. Mest konsekvent er de gået til værks på Psykiatrisk Center Ballerup, som er godt på vej til at blive bæltefrit. I januar var der kun to bæltefikseringer på centret, der har 145 sengepladser. Centerchef René Priess taler om et »paradigmeskift«. »Vi siger, at vi ikke vil bruge bæltet«, siger han. »Og vi laver ikke noget uden at inddrage patienterne«. De har været med til at beslutte, hvordan der skulle bygges om på afdelingen, hvilke møbler der skulle købes, og hvordan haven skulle indrettes med boldbane og hyggekroge. Det klassiske glasbur til de ansatte er revet ned, og de mange forbud er skrevet ud af husordenen. En 26-årig kvindelig patient, der tidligere fik fem forskellige antipsykotiske præparater og har oplevet langvarig bæltefiksering, mærkede en stor forandring, da hun blev indlagt i Ballerup. Nu er det slut med bæltefiksering, og hun får kun ét antipsykotisk middel. Overmedicineringen kostede klinikchefen og centerchefen i Glostrup jobbet. I dag kan ledelse og læger via et nyt it-system følge nøje med i, hvor meget medicin de enkelte patienter får. I Glostrup får stort set ingen patienter mere end de maksimale doser medicin. »Og det har ikke givet anledning til mere tvang, hvilket tydeligt ses af tallene«, siger den nye centerchef, Birgitte Welcher. Regionens mål er at halvere antallet af bæltefikseringer i 2020, og planen er også at gøre centret i Hvidovre bæltefrit. hans.drachmann@pol.dk KULTUR Forside Her er patienten ekspert 1. sektion side 6 politiken mener Ren tavle Skaarup, undrer sig over, at politiet selv skal lede efter overvågningskameraer, når de er under tidspres, og han vil rejse sagen over for justitsminister Mette Frederiksen (S). »Der er ingen tvivl om, at politiet ville kunne vinde tid, hvis der var en central oversigt med adresser og navne. Vi tager det op med ministeren, når der er faldet mere ro over efterforskningen af terrorsagen«, siger Peter Skaarup. Socialdemokraterne har tidligere som oppositionsparti slået hårdt på tromme for en registreringsordning for tv-overvågning, og partiets retsordfører, Tine Bramsen, erklærer sig også parat til »at tage drøftelsen«, når efterforskningen af weekendens sag er kommet lidt længere. »Det er helt naturligt at tage en politisk debat om sådan et register oven på den brutale hændelse«, siger Tine Bramsen. q 18. februar 2015 Årgang 130. Nr. 141 Pris 30,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk Det canadiske nycirkusfænomen har 4.000 ansatte og solgte sidste år 15 millioner biIletter. I dag rammer Cirque du Soleil Forum i København. Foto: Marie-Reine Mattera PÅ KORT sigt skal aftalen forhindre en ny konflikt. Aftalen er en del af det store overenskomstforlig, der samtidig blev indgået for 500.000 kommunalt ansatte. På længere sigt og i praksis skal aftalen gøre livet lettere for nogle af de lærere, der synes, det har været rigelig tungt, siden de nye arbejdstidsregler trådte i kraft. Den nye læreraftale erstatter ikke de gældende arbejdstidsregler. Men den giver mere plads til lokale aftaler, der supplerer eller fraviger de nuværende bestemmelser. Samtidig opstiller den nye rammer for forberedelsestid, så lærerne fremover får mere sammenhængende tid, ligesom skolelederne skal sikre lærerne tid til at følge op og evaluere på undervisningen. For Danmarks Lærerforening har det sikkert været afgørende, at tillidsmanden på den enkelte skole nu atter bliver budt på kaffe hos skoleledelsen. Det er en bitter kop for KL, men i 2015 har der – i modsætning til 2013 – været tale om en forhandling, og til en forhandling må man give og tage. Alle parter burde glæde sig over, at den nye aftale sætter to tykke streger under, at arbejdsforhold er noget, man bedst tilrettelægger i lokale rammer – mellem leder og lærer, sådan som det foregår på alle andre moderne arbejdspladser. Kollektive aftaler om arbejdstid tilhører – ligesom mekanisk tidsregistrering – en anden tidsalder. pap 49 ÅR = 49 % RABAT 74 ÅR = 74 % RABAT 87 ÅR = 87 % RABAT DIN ALDER I RABAT K VA L I T E T D E R S E S PÅ ET STORT UDVALG AF MÆRKEVARE BRILLESTEL Ved køb af en brille inkl. glas. Kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter. POLITIKEN Onsdag 18. februar 2015 Forbehold for trykfejl og udsolgte varer. 6 Danmark Siden er redigeret/layoutet af: Kim Frydensberg/Tue Nyboe STENDIG KALENDER © STADIUM COMMUNICATIONS 2015. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Stor kalender til væggen (122 x 91 cm.) designet i 1966 af Massimo Vignelli. Politiken Plus ejer det nordiske agentur på kalenderen og er dermed eneforhandler i Danmark. Pluspris 420 kr. Alm. pris 499 kr. Køb på politiken.dk/plus eller i Plusbutikken, Vestergade 22, Kbh. K Pluspris er for alle Politiken-abonnenter. 299,- Her er patienten ekspert Puma Sneakers Norm. 699,- Vi gør intet uden at have patienterne med, siger de på Psykiatrisk Center i Ballerup, der er på vej til at blive bæltefri afdeling. Psykiatri D PUMA W NARITHA. Sneakers med smalt design, stødabsorberende mellemsål og overdel i ventilerende mesh. Str. 36-40. SNEAKERMANIA Der findes et par sneakers til alle. I foråret finder du dit par blandt de største mærker til de bedste priser i vores butikker og på stadium.dk 799,- 699,- ADIDAS U STAN SMITH. Klassiske sneakers i skind. Str. 36-46. Findes i udvalgte butikker. NIKE W ROSHERUN PRINT. Lette sneakers i ventilerende mesh. Findes i udvalgte butikker. 149,- REVOLUTION T ELASTIC. Fritidssko med elastiske snørebånd. Str. 31-38. Findes i flere farver. 599,- REEBOK NPC M. Sneakers med tidløst design. Str. 41-46. 299,Norm. 699,- en 26-årige Marie, som de sidste 12 år har været fast gæst på lukkede psykiatriske afdelinger i hovedstaden, viser glad rundt i den nye have med boldbane, basketball, styrketræning, hængekøjer og hyggekroge mellem grønne planter, som netop er anlagt til patienter og personale på den lukkede afdeling i Ballerup. HANS Hun har selv været DRACHMANN med til at bestemme, hvordan den skulle se ud. Det ville ledelsen gerne have. »Jeg har været indlagt så mange gange, så de ville gerne høre, hvad jeg mente«, forklarer hun. »Og det har været sjovt at være med til at bestemme«. Sammen med centerchefen og arkitekterne har den unge kvinde, der lider af angst og kan blive psykotisk, været rundt og hente inspiration ved at se haver på andre hospitaler, og det var hendes forslag, at der skulle være basketballbane og »en hyggekrog, hvor man kan slappe af«. Og sådan blev det. For sådan er hverdagen blevet på Psykiatrisk Center i Ballerup, der har plads til 145 patienter. Som René Priess, der har været centerchef siden sommeren 2013, siger: »Vi laver ikke noget herude, uden at vi har patienterne med«. Sådan har det ikke altid været i Ballerup eller på de andre psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Da Marie kom til afdelingen i Ballerup første gang for godt to år siden, var hun i så dårlig forfatning, at hun slet ikke kunne »udtrykke sig«, som hun selv siger. I stedet medbragte hun to laminerede papirskilte, som hun havde fået lavet. »På det ene stod der ’Jeg vil gerne i bælte’. På det andet stod der ’Jeg har brug for en samtale’. Dem kunne jeg så vise til personalet. Jeg havde fået at vide tidligere, at det var dem, jeg skulle bruge, og det stolede jeg på, for personalet måtte jo vide det«, forklarer hun. Men skiltene blev taget fra hende den første dag i Ballerup. »De sagde: »Nu kommer du til os, og så kan vi tale sammen«. De sagde også: »Her kommer du ikke i bælte!«. Alt det, jeg kendte, blev revet fra mig. Alt det, jeg havde lært. Men det var jo til det bedre«, forklarer den 26-årige kvinde. »Her siger de, at jeg er den klogeste på mig selv«. Nyt paradigme PUMA M DESCENDANT. Sneakers med stødabsorberende mellemsål, overdel i mesh og ydersål i gummi. Str. 40-46. Det er lidt af en revolution, der er sket i Ballerup i de seneste år. Centerchefen kalder det et paradigmeskift: »Vi er på vej til at gøre hele centret bæltefrit. Det er et paradigmeskift, hvor vi siger, at vi vil ikke bruge bæltet«, siger René Priess. Og de er godt på vej. I januar blev bæltet taget i brug to gange på hele centret med 145 sengepladser. »Jeg kan ikke forestille mig, at det ikke er det laveste antal i landet«, siger centerchefen. Danmark har flere gange siden 2002 fået kritik af Europarådets antitorturkomité for at bruge alt for mange bæltefikseringer. Komiteen konstaterede efter flere besøg i Danmark, at bæltet var blevet en naturlig del af behandlingen. Et nationalt projekt, der blev sat i gang i 2003, viste, at det var muligt at nedbringe brugen af tvang og ikke mindst bæltefikseringer markant, men da projektet sluttede, steg tvangen igen. »Det kræver et vedvarende fokus at nedbringe tvangen. Her går vi på arbejde hver dag med det udgangspunkt, at det ikke må ende med en bæltefiksering. Vi kommer nok til at bruge det en gang imellem, men vi siger, at vi ikke vil bruge det«, siger René Priess. Arbejdet med at ændre hverdagen på centret byggede på tre ting, som man vidste virkede, forklarer han. For det første skal patienterne inddrages. »Det taler man meget om. Vi gør det«. For det andet skulle de fysiske rammer forbedres. »Det har vi været heldige at få penge til fra Sundhedsministeriet og fra satspuljemidlerne«. For det tredje skal man systematisk lære af det, hvis en patient er blevet bæltefikseret. Tale med patienten om, hvad der gik galt, og tage det op på et møde med de ansatte. NYTÆNKNING. Den nye have på Psykiatrisk Center i Ballerup har både boldbane, basketball, styrketræning, hængekøjer og hyggekroge mellem grønne planter. Patienten Marie på 26 år har været med til at bestemme, hvordan der skulle se ud, for som centerchef René Priess siger: »Vi laver ikke noget herude, uden at vi har patienterne med«. Foto: Finn Frandsen Andelen af patienter, som har fået Zyprexa i doser over det maksimale 20 % 10 % 0% Mar. 2012 Aug. 2013 Dec. 2014 Kilde: Region Hovedstadens Psykiatri Grafik Mads Pedersen 15059 »Vi vil gerne have mere leg og normalitet ind i vores behandling«, siger centerchefen. »En dag havde en ung fysioterapeut lavet vandballonkamp i haven, og jeg så 10 patienter, der grinede og havde det dejligt. Det er patienter, der er alvorligt syge, og hvis de ikke havde kæmpet med vandballoner, havde de siddet og været forpinte og røget cigaretter«. Vagtplanen er ændret, så alle ansatte også har aften- og nattevagt. Om aftenen og i weekenden er der altid fysioterapeuter på arbejde, som kan sikre, at der ikke er dødt på afdelingen efter 15.30. »Det giver jo god mening, at der også er aktiviteter om aftenen, og hvis det er nødvendigt, så går vi ind og sætter os på en kondicykel om aftenen eller om natten«, siger Anja Andersen. Buret blev revet ned Det har de nu allerede svært ved at finde eksempler på på afsnit 1, hvor den 26-årige Marie er indlagt. »Vi har kun haft én bæltefiksering de sidste syv måneder«, siger afdelingssygeplejersken, Anja Andersen, der kom til som nyuddannet sygeplejerske i 2010. Meget er forandret siden da, siger hun. »Det er en helt anden afdeling. Vi har været gennem en kulturforandring«. I dag er en patient blevet til en gæst. Og når en ny gæst kommer til afdelingen, bliver der inden for 24 timer indgået en samarbejdsaftale. »Vi taler om, hvad der gør, at patienten får det dårligt, og om, hvad vi som personale skal gøre, og hvad vi absolut ikke skal gøre. Vi kunne måske tro, at en patient, der bliver angst, vil have godt af at gå ud i haven og være alene og få ro på. Men nogle patienter har brug for at være sammen med andre i den situation. Det er forskelligt fra person til person, og det skal vi vide«, siger Anja Andersen. Den faste morgengymnastik til musik er i gang anført af en ung fysioterapeut, da Politiken kommer på besøg. Det sker midt i det store opholdsrum, der er blevet bygget om. Buret med sygeplejersker og andre ansatte bag glasvægge blev revet ned for fire måneder siden. Så skal patienterne ikke længere stå og banke på for at få lov til at tale med de ansatte. I dag er de ansatte flyttet ud til patienterne, og der er købt nye møbler, som patienterne har været med til at vælge. Husordenen er skrevet om. Før var det med centerchefens ord »en lang smørrebrødsseddel« med forbud. Der er stadig faste spisetider, men kommer patienterne for sent, som det kan ske, får de noget at spise alligevel, og de faste besøgstider er ophævet. Overbelægningen er fjernet, så gangene er frie. Det har givet plads til romaskiner og kondicykler. Bevægelse er vigtigt, og til forskel fra tidligere deltager personalet, når der spilles bold eller gangen laves om til en bowlingbane med seks tomme colaflasker som kegler. Overmedicering Medarbejderne er blevet mere glade for at gå på arbejde. De synes, det er sjovt Anja Andersen, afdelingssygeplejerske Her siger de, at jeg er den klogeste på mig selv 26-årig kvindelig patient De ansatte mindre syge Sygefraværet er faldet fra 6-7 procent til 2,9 procent. Der er mindre udskiftning af personale. De gode resultater står i kø. »Medarbejderne er blevet mere glade for at gå på arbejde. De synes, det er sjovt. Før var der flere bæltefikseringer og konflikter. Nu kan vi identificere problemerne tidligere, og patienterne synes, det er hyggeligt at være på afdelingen«, siger Anja Andersen. Og de høje medicindoser er forsvundet. Da 26-årige Marie kom til afdelingen for godt to år siden, fik hun fem forskellige antipsykotiske midler på én gang. »Hver gang jeg blev indlagt, fik jeg et nyt middel, fordi det gamle ikke virkede, men de turde ikke tage det gamle fra mig«, fortæller Marie, der nu er i gang med at tage en uddannelse og snart skal tilbage til sit bosted. Hun har ikke tal på, hvor mange gange hun har været indlagt, og hun kender alt til både tvangsmedicinering og bæltefikseringer. Engang lå hun i bælte i syv dage. »Hvis jeg hidsede mig op, hidsede personalet sig også op. Så råbte jeg, og de råbte ad mig, og så truede de med bæltet. Her taler de med mig i stedet for. De kender mig godt, og vi kan gå en tur i haven eller spille bordtennis«. Hun kan stadig blive vred, når angsten tager over, men nu får hun hjælp af afdelingens boksesandsæk, som hun har fået ind på sit værelse. Det er hendes ven, siger hun. »Den kan jeg afreagere på. Jeg sparker og slår på den. Den elsker jeg«. I Ballerup vil de være Danmark bedste til at undgå tvang, og de synes, de er nået langt. »Men vi bliver aldrig færdige. Der er altid noget, vi kan blive bedre til«, siger afdelingssygeplejerske Anja Andersen. hans.drachmann@pol.dk Navnet på den 26-årige kvinde er ændret af redaktionen.
© Copyright 2024