MADS OG BORGMESTERGÅRDEN – EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve mure, bindingsværk, bros- tilfældigt, at den blev bygget lige dér. ten og vandpumpe. Den ligger lige I 1601 var byens kongeslot allerede der hvor voldgraven slår et knæk i over 400 år gammelt. Og byens Slotsgade. Det er Borgmestergården, borgmester valgte at bygge sin gård der i dag er museum. Gården ved voldgravens runding med udsigt fortæller historien om, hvem der på den ene side til det kongelige slot bestemte i Danmark for flere hun- og på den anden side byens havn. drede år siden, hvordan man levede i byerne, hvad man handlede med og meget mere. NYBORG SLOT Nyborg Slot set fra oven. Billedet er viser slottet, som det ser ud i dag. På Mads’ tid havde slottet ringmur på fire sider og har virket endnu større. Fotograf: Nicolai Godvi E ELEVHÆFT estergård n m g r o b s e h c r Mads Le ds Lerche fik Borgmestergårde 1. bygget i 160 lig a and og konge m b ø k så g o Borgmester M n me n borgmester, u k e k ik r a v Han odvin to: Nicolai G o F . d n a sm n toldopsy 2 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN – EN HISTORIE OM 1600-TALLETS DANMARK Indledning Steder fortæller historie, hvis man er både måden at handle på, måden at opmærksom. Dette er historien om styre et land på, hvilke varer man hand- et sted midt i Danmark, lige der hvor lede med, hvordan man gik i krig, og du bor. Her følger fortællingen om hvordan børnene levede. Alt sammen Borgmestergården – og her kan du høre ting, der på den ene eller anden måde om, hvorfor handel og magt hænger også er med til at bestemme, hvordan sammen, og hvad det betyder, når man din verden ser ud i dag! kalder Nyborg en købstad. Så læs med – og hør historien om Mads & Borgmestergården i 1600-tallets Dan- Historien starter i 1600-tallet, i den tid mark. man kalder renæssancen. Netop i 1600tallet skete en hel masse med 3 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN – – HVOR ER VI? Byen – hvor er vi? gik i kirke og huse i mursten var vildt Midt i Danmark ligger byen Nyborg. moderne. Et slot blev anlagt ved slut- Byens historie går meget langt ningen af 1100-tallet. Byen voksede tilbage i tiden – helt tilbage til den op omkring slottet. tidlige middelalder, hvor konger regerede landet, skibe førte sejl, alle Kort over Danmark, Sverige og Norge i 1645. 15 år senere er Skåne tabt for altid. Det store landområde, der hidtil havde været dansk, overgik til det svenske kongerige. Norge forbliver i rigsunion med Danmark frem til starten af 1800-tallet. Kilde: Joan Blaues kort udgivet som Theatrum Orbis Terrarum, sive Atlas Novus in quo Tabulæ et Descriptiones Omnium Regionum, Editæ a Guiljel et Ioanne Blaeu 4 Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve mure, bindingsværk, bro- tilfældigt, at den blev bygget lige dér. sten og vandpumpe. Den ligger lige I 1601 var byens kongeslot allerede der hvor voldgraven slår et knæk i over 400 år gammelt. Og byens Slotsgade. Det er Borgmestergården, borgmester valgte at bygge sin gård der i dag er museum. Gården ved voldgravens runding med udsigt fortæller historien om, hvem der på den ene side til det kongelige slot bestemte i Danmark for flere hun- og på den anden side byens havn. ! Omkring år 1600 boede der under 2.000 mennesker i Nyborg. drede år siden, hvordan man levede i byerne, hvad man handlede med og meget mere. NYBORG SLOT Nyborg Slot set fra oven. Billedet viser slottet, som det ser ud i dag. På Mads’ tid havde slottet ringmur på fire sider og har virket endnu større. Foto: Nicolai Godvin 5 TEMA 1 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN – – HVORNÅR SKETE DET? Renæssancen I Danmark kalder vi tiden mellem havde del i landets styre som 1536 og 1660 for Renæssancen. medlemmer af Rigsrådet. De danske konger styrede landet sammen med Renæssancen var en storhedstid Rigsrådet. Når de blev valgt som for landets rigeste adelsslægter konger, underskrev de alle en hånd- (stormænd og herremænd), der fæstning. byggede kæmpe herregårde og Tre segl fra Christian I.s håndfæstning i 1448. I denne nedskrives bl.a. at Danmark skulle blive ved med at være et frit ”kårerige”. Det betød at kongen ikke kunne påberåbe sig arveret til tronen, men skulle vælges! Billedet stammer fra Statens Arkiver. ! 6 HÅNDFÆSTNING En håndfæstning er en aftale mellem kongen og de vigtigste herremænd. Den handler om, hvordan kongen skal styre landet. Kongen havde ikke magt til at beslutte ret meget på egen hånd, men måtte lave aftaler med herremændene. Første danske håndfæstning blev underskrevet på Nyborg Slot i 1282 (Kong Erik Klipping), sidste danske håndfæstning var Frederik IIIs i 1648. Det var nødvendigt for kongen at blive enig med Rigsrådet. Det betød, at en konge ikke kunne gå i krig med 1655 Kort ov er Nybo rg By o mkring 1655 et andet land, ikke kunne lave nye love eller ikke kunne få sin ældste søn valgt til konge, hvis han ikke var enig med de store herremænd i Rigsrådet. Fæstebønder Byens rige borgere, der ikke var De fleste danskere levede som al- adelige, havde mindre magt end mindelige bønder på landet. De fleste de adelige. Men dette ændrede sig. bønder ejede ikke selv gården – de Borgerne fik større magt efterhånden var det, man kalder fæstebønder. som handel og byliv blev mere og Det betød, at de lejede gården af en mere vigtige for hele landet. Et land herremand (eller af kongen selv) og er rigt, hvis det kan sælge mere, end betalte lejen ved at arbejde på her- det er nødt til at købe – sådan lidt remandens marker. enkelt sagt. En konge kunne dengang tjene I byerne boede en mindre del af penge på flere måder: han fik skat af befolkningen. Her var håndværkere, sine egne bønder, han fik told af alle søfolk, handelsfolk og meget mere. varer, der blev ført gennem landet, Næsten alle, der boede i en by blev han ejede selv jord i andre lande, kaldt borgere. I løbet af 1500- og og han kunne lave aftaler med rige 1600-tallet blev nogle af borgerne borgere eller herremænd om at låne meget rige på især handel. penge af dem. Kiste fra 1600-tallet på Nyborg Slot. Alt blev opbevaret i kister, både tøj, tallerkener, duge og selvfølgelig penge. Foto:: Nicolai Godvin NYBORG SLOT Nyborg Slot set fra oven. Billedet er viser slottet, som det ser ud i dag. På Mads’ tid havde slottet ringmur på fire sider og har virket endnu større. Fotograf: Nicolai Godvi 7 TEMA 2 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN – – KØBSTAD OG HANDEL Købstæder – hvad er det? Nyborg var en købstad. Det var de Danmark omkring år 1630. Endnu er Skåne dansk, men den store rige landsdel mistes i forbindelse med Karl Gustav Krigene 30 år senere. kilde: Daniae Regni Typum af J. Janssonius, 1630 8 fleste større byer i Danmark. En købstad var en by med særlige rettigheder, som især drejede sig om KØBSTAD En købstad er en by med særlige rettigheder, især med hensyn til handel. handel. Det betød f.eks., at en køb- Nyborg og Kerteminde var mand fra Odense ikke måtte handle begge købstæder. sine varer i Nyborg – og omvendt! ! “...hver by havde også sin egen stadsret og købstadsprivilegier.” Torvetvang med accise Byens styre lå hos et byråd Bønder, der boede omkring byen bestående af rådmænd. De blev havde torvetvang – det betød, at de valgt af de rige borgere i byen. Byrå- skulle sælge deres varer, korn, grøn- det skulle naturligvis følge den altid sager m.v. i den nærmeste købstad. gældende lov, men hver by havde også sin egen stadsret og købstad- Når de kom kørende ind til Nyborg i sprivilegier. Det var en særlig lov, deres hestevogne, skulle de stoppe som kun gjaldt for den bestemte by. ved Landporten og fortælle vagten, hvad de havde med, og hvad de Blandt rådmændene blev så valgt skulle i byen. Lige indenfor Land- en eller to borgmestre. De fleste porten lå en lille bygning der hed byer havde dengang to borgmes- ”Acciseboden”. Her skulle bønderne tre, og store byer som København betale en form for skat – en accise – havde fire. Fra Christian IVs tid blev for de varer de ville handle med. Pen- det mere og mere almindeligt, at gene gik til kongen. På den måde fik borgmesteren blev direkte udpeget kongen også noget ud af, at der blev af kongen. Christian IV var konge af handlet varer på byens torv. Danmark 1588-1648. RÅDMÆND Rådmændene var dem der bestemte i byrådet. De var normalt udnævnt blandt byens finere mænd, håndværksmestre, købmænd og den slags. Bønder kunne ikke blive medlemmer af bystyret – og det kunne kvinder heller ikke! Nyborg Rådhus Nyborg Rådhus tegnet Nielsen. i 1863 Byens r af K. S ådhus b brændt . lev opfø e ved d r t i 158 e n s blev gen tore by 6, men brand i opført kort eft 1797. D huset o er. I 18 et mbygge 62 blev t igen. råd9 ”Handel uden penge” hedder dette billede. Det er et træsnit, lavet af Olaus Magnus i 1555. En hel del handel var pengeløs, man byttede sig til varer i stedet. Handel i en købstad Men der blev handlet med mange De bønder, der boede omkring andre ting i købstaden Nyborg. De Nyborg, skulle altså sælge deres store købmænd havde sejlskibe i varer på torvet i byen. I Nyborg var havnen, der sejlede til andre lande der torvedage onsdag og lørdag. Her og købte eller solgte deres varer der. kunne byens borgere, der ikke selv På købmandsgårdene kunne man havde køkkenhave eller husdyr, gå købe helt specielle varer, som fine hen og købe hvad de havde brug for uld- og silkestoffer, eksotiske krydde- af kød og grønsager. De store huse rier fra fjerne lande, kamme lavet af i byen havde nok en lille kålhave, ben, søkort, porcelænstallerkener og hvor de dyrkede kål og andre grøn- meget mere. Fra byer som Nyborg sager. Mange havde også lidt høns sejlede skibe til resten af Europa, eller gæs gående – de kunne spise måske helt til Indien og Kina, eller de madresterne fra køkkenet. ”nye” lande langt mod vest (Nord- og Sydamerika blev opdaget i 1492). I 1656 skrev Arent Berntsen en bog om Danmark. Den hed ”Danmarks og Norges frugtbare herligheder”. Her kan man læse, at de mange herregårde på Fyn havde store HANDEL Silke er et meget tyndt fint stof, der udvindes af fibre fra silkesommerfuglens pupper. Silkestof blev udviklet i Kina for flere tusinde år siden. Handelsruterne over land fra Europa til Kina kaldtes Silkevejen, da silke var en af de mest efterfragtede varer fra Kina. Fra 1300tallet blev Europa dog selv i stand til at fremstille silke på store væverier i Italien og Tyskland. Silke forblev dog en dyr og eftertragtet vare. 10 Et udsnit af Europa som man mente det så ud i 1513. Det kan ikke have været nemt at rejse efter dette kort. Kortet findes i Østfyns Museers samling. frugtplantager med æbler og pærer. for mange skibe sejlede gennem De fynske købmænd handlede med Øresund eller Storebælt med varer til disse i “hele skibsladninger, og til om- og fra landene omkring Østersøen. liggende steder, såvel som til Norge udfører.” Handel og krig var to sider af samme sag. Uden pengene fra blandt andet Det var ikke kun bønderne, der skulle tolden på Øresund og Storebælt betale skat af deres varer til kongen. kunne Christian IV ikke have deltaget Skibe, der sejlede gennem Storebælt, i så mange krige, som han gjorde. skulle sejle ind til Nyborg og betale Og den dyre told var en torn i øjet en skat af deres varer, også selvom på lande, der havde mange han- de ikke skulle sælge dem i byen. Det delsskibe. Derfor blandede de sig tit i betød rigtig mange penge til kongen, de krige Danmark deltog i. Danmark, Norge og Sverige tegnet i 1633. Kortet findes i Østfyns Museers samling. 11 TEMA 3 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN – – MANDEN I RENÆSSANCEN I Nyborg Vor Frue Kirke hænger dette billede. Det er gravmindet over Mads Lerche og hans familie. Begge hans koner er malet med på billedet. Det samme er alle børnene, også dem, der døde, mens de var helt små. Man kan se de døde, fordi der er malet små kors over deres hoveder. Mads Lerche - Hvem var han? Mads Lerche – hvem var han? gange og far til otte børn. Han blev Nu er vi tilbage ved historien om født o. 1550 og døde i 1609. Da Mads Mads. I 1601 var Mads Lerche en var barn, boede han i et af husene meget vigtig mand i byen Ny- ved siden af Borgmestergården, der borg. Det var ham, der byggede måske blev bygget af hans far. Der Borgmestergården, som I kan se den kunne de se lige over på det smukke dag i dag. gamle slot. Da han var barn boede Mads Lerche var købmand, råd- kongen og hans familie der en gang mand, kongelig toldopsynsmand og imellem. borgmester – og så var han gift to 12 Kort over Nyborg i 1660. Borgmestergården er her markeret med rødt. Mads levede, mens Frederik II og gang kunne se lige ned til havnen. hans søn Christian IV var konger af Borgmestergården var derfor også Danmark. Da Mads er ca. 9 år gam- en købmandsgård, hvorfra der blev mel, holder Frederik II en meget stor handlet med de varer man ikke fest på slottet, med store middage, kunne få på torvet eller til de store fine gæster og ikke mindst turnering markeder. Det er kun forhuset i på byens store turneringsplads. Mon Slotsgade, der er bygget af Mads – ikke den 9-årige Mads har hængt på de to sidefløje blev bygget af hans lægterne og beundret de store heste, søn Jakob. Man kan se nogle ind- de skinnende rustninger og riddernes skrifter over dørene. barske kampe? Mads’ første kone hed Maren JaMads Lerche blev en rig mand. kobsdatter. Hun døde juleaften 1590. I 1584 blev han rådmand og i Mads og Maren fik i hvert fald to 1600 borgmester. Udover at være børn, der formentlig døde mens de borgmester var han også toldop- var helt små. Da Maren døde, blev synsmand, og i den funktion var han Mads gift med Sidsel Knudsdatter. kongeligt udnævnt. Toldopsyns- Hun var ca. 25 år yngre end Mads manden havde tilsyn med bælttold- og levede da også meget længere en. Alle skibe, der sejlede gennem end ham. De fik fem eller seks børn Storebælt, skulle lægge til havn i sammen. Sidsel Knudsdatter levede Nyborg og betale told af de varer, de 1574 til 1648. Oven i købet blev Sidsel bragte med sig. så også gift igen, da Mads døde i “Mads Lerche blev en rig mand. I 1584 blev han rådmand og i 1600 borgmester.” 1608. Hendes nye mand hed Peder Mads var også købmand. Vi ved, at Nielsen. De fik også børn sammen. han handlede med korn og ejede Peder Nielsen var en anden af byens skibe. Det var nok også derfor, han rige mænd. byggede sin gård, der hvor han den 13 TEMA 4 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN – KVINDEN I RENÆSSANCEN “Hvis man nu var rig og gerne ville vise det til omverdenen, hvad kunne man så gøre, uden at det kom til at se alt for pralende ud?” Kistepladen fra Sidsel Knudsdatters kiste. Foto: Nationalmuseet. Pladen findes i Østfyns Museers samling. 14 Den rige Sidsel hvor alle kom, rig som fattig, endog Borgmestergården overtog sønnen flere gange om ugen. Et sted, hvor Jakob, da Mads døde. Men enken det ville være meget svært at sige, at Sidsel fik nok en del penge i arv man ikke måtte bruge mange penge. også, for vi kan regne ud, at hun har været en meget rig kvinde. Det var i kirken – dvs. Vor Frue Kirke i Nyborg. I kirken kan man derfor i dag Hvis man nu var rig og gerne ville se flere af de ting, som Mads eller vise det til omverdenen, hvad kunne Sidsel skænkede stedet. Der hænger man så gøre, uden at det kom til at bl.a. en stor smuk lysekrone, skænket se alt for pralende ud? af Mads i 1589. Han skænkede også en prædikestol i 1605. Og i 1607 blev Jo, man kunne vælge at gøre som der lavet et smukt epitafium over Sidsel og Mads, nemlig at bruge Mads og hans familie, der endnu kan sine penge et sted, hvor alle byens ses i kirken. indbyggere kunne se det. Et sted Vor Frue Kirke i Nyborg er opført i årene 1388-1428. Foto: Nicolai Godvin, Østfyns Museer I 1628 blev der også opsat et epi- Ved et tilfælde dukkede kistepladerne tafium over Sidsel og hendes mand fra Sidsel og Peders kister op langt nummer to, Peder Nielsen. Forinden senere. De var blevet begravet inde havde Peder Nielsen betalt for en i kirken, som det den gang hørte klokke, Stormklokken, til ophæng- sig til for byens rige borgere. Men ning i kirketårnet. I 1640 fik Sidsel århundrederne gik, og man sløjfede ophængt en meget stor lysekrone, gamle grave, når kirkegulvet skulle kirkens største, der blev placeret over lægges om. Museets samling har i Peders grav. Sidsel døde i 1648 og dag Sidsels kisteplade – det er en fin blev begravet ved siden af sin mand bronzeplade med blomsterranker og (Peder). Der blev lagt en stor sten i en indskrift. kalkmarmor over deres grav – den er i dag indmuret i kirkemuren udenfor kirken. ALTERET I VOR FRUE KIRKE Alteret i Vor Frue Kirke Nyborg. Den største af lysekronerne er skænket af Sidsel i 1640. Ved siden af hænger lysekronen skænket af Mads i 1589. Endelig skænkede Sidsel også et messingfad til døbefonten i 1645. ! EPITAFIUM Et epitafium er en mindetavle over en bestemt person, en slags udvidet gravsten. Det var ikke ualmindeligt at personen selv havde bestilt epitafiet før sin død. Familien betalte kirken for at få lov at ophænge epitafiet, lige som man også betalte for selve begravelsen. 15 TEMA 5 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN – DET RIGE LIV OG LUKSUS I RENÆSSANCEN ! Også kunstnere kastede sig over emnet luksus. Der findes et væld af smukke malerier med mad sat frem som de smukkeste opsætninger af overflod. Skueret er et begreb fra tiden, hvor man til de store fester udover selve den overdådige mad, også satte retter på bordet hvis eneste formål var at pynte – og at vise værtens rigdom frem. Stilleben med kalkun, malet af Pieter Claesz i 1627. Ved billedsøgning på nettet kan findes en hel del malerier af samme kunstner med samme type motiv. 16 1600-tallets Danmark Det var ikke bare de adelige (her- I 1600-tallets Danmark levede de remændene) og folk ved hoffet, men fleste endnu som bønder på landet. også byens rige borgere, som Mads De ejede det tøj, som de gik og stod og Sidsel Lerche. De rige brugte i, de dyrkede jorden for sig selv og deres penge på overdådighed – de for herremanden, de betalte skat til byggede smukke huse, købte dyrt tøj kongen/ herremanden og havde kun i udlandet og krydrede maden med lige til at klare sig for. Men nogle få eksotiske krydderier fra fjerne lande. var meget, meget rige – og der blev Så blev luksuslovene indført. stadig flere af disse rige. RIGSRÅD Rigsråd: ordet har to betydninger. Rigsrådet er den forsamling af herremænd, der var landets ”regering” sammen med kongen. Man kaldte de enkelte medlemmer for rigsråd. Rigsråderne var normalt udnævnt for livstid. lignende. For luksusvarerne til fester kom gerne fra udlandet, så var det måske udenlandske købmænd, der tjente på den handel. Ved at skære ned på den slags ville pengene blive i Danmark. Luksuslovene fra 1600tallet havde flere formål. For det første en Gudsfrygt. Det var simpelthen ikke passende, at folk tænkte mere på luksus end på Gud. I middelalder og renæssance var folk meget troende. Man tænkte meget på, hvordan man skulle opføre sig, ikke bare overfor andre mennesker, men også for at kunne komme i himlen, når man Kopier af dragter fra det sene 1500-tal, her ved et historisk modeshow i Nyborg 2014. Dragterne er syet efter originale mønstre og med samme materiale som i 1500-tallet. Det er en overflod af velour, blød uld, silke og perler, der vises frem af de rigeste. For det tredje (og måske det vigtigste for Rigsrådet, der kom med forslaget til luksuslovene) var det rimeligt at det var muligt at se forskel på folk! Mange almindelige borgere havde råd til at iklæde sig dyrere tøj end adelen, de holdt større fester og byggede finere huse. Det mente adelen ganske enkelt ikke kunne være rigtigt. Borgerne måtte holde igen døde. med den slags overdådighed, så For det andet et ønske om at spare som det hed. man kunne skelne ”herre fra knægt” penge ved at undgå overdådige fester ved bryllupper, begravelser og 17 TEMA 6 MADS OG BORGMESTERGÅRDEN – JAKOB OG HANS HANDEL ! Jakobs handel og blev både rådmand og købmand. Da Mads døde, efterlod han sin Han byggede gården endnu større, smukke købmandsgård til sønnen det kan man se af indskrifterne over Jakob. Jakob fulgte i sin fars fodspor dørene på gården. Vi ved lidt om, hvad Jakob handlede med. I 1600-tallet blev der importeret mange forskellige ting til Danmark – fine brokadestoffer, jern og tjære, eksotiske krydderier til de fine familiers madlavning og meget mere. Salt blev der brugt rigtigt meget af – for salt har en konserverende virkning på mad. Konservering af mad ting. Så man brugte rigtig meget salt. Når man ikke har mulighed for at Man kunne selv indvinde havsalt, fryse maden ned eller nogle af de det havde man gjort siden middelal- andre ting vi gør i dag, måtte deren. Men at indvinde salt er en lang man finde på gode sej proces, der kræver meget træ – løsninger for at for- så meget at Læsø blev helt skovløs længe madens hold- i 1600-tallet, fordi alle øens træer var barhed. Man kunne blevet brugt i saltproduktionen. Så f.eks. ryge kød man importerede salt fra Spanien, og fisk – så blev Portugal og Frankrig. Man oprettede kødet mere tørt og saltkompagnier, der skulle sørge for bakterier kunne en god – og billig – import af salt. ikke så nemt gå d i fmarke Daneho . in v il nder t i Godvin med ka : Nicola o t Handel o F . , 2011 Nyborg 18 i kødet. Man Salt og vinkompagni kunne også Jakob Lerche oprettede et salt- og salte, og det vinkompagni, der skulle importere gjorde man salt og vin fra Frankrig. Han sendte med de fleste i 1622 eller 1623 et skib af sted. Det skulle købe vin i Spanien og på begge lande gjorde hvad de kunne hjemvejen salt i Frankrig. Han ville for at hindre den anden part i at tjene nok have tjent mange penge på det penge på handel. Det var selvfølgelig skib fyldt med vin og salt. Desværre ærgerligt for Jakob, men på den blev skibet opbragt, dvs. ”arresteret”, anden side også grunden til at vi i det et sted i den engelske kanal, vist hele taget kender historien om hans nok af englænderne. Der var nemlig saltimport. Havneby i renæssancen med livlig handel og store skibe i havnen. Malet af Ludolf Backhuijen 1673 krig mellem England og Spanien, så 19 OPSUMMERING ! Købstaden Nyborg. En kongelig by. familie jævnlig kastede glans over Købstaden Nyborg var en både rig byen med tilstedeværelsen på det og vigtig by fra midten af 1500-tallet kongelige slot. Det var en handelsby, til midten af 1600-tallet. Det var en hvor adelige herremænd og køb- kongelig by, hvor kongen og hans mændene blev rige på eksport af TOLD Told er en afgift der betales af varer, der bliver ført ind eller ud af landet. Hvis en hollandsk købmand med et skib fuld af korn sejlede gennem Øresund, skulle han ind til havnen i Helsingør og betale told til den danske konge. Også selv om han kun sejlede gennem Øresund og måske først skulle sælge sit korn i de baltiske lande. Kongen tjente mange penge på tolden på den måde. Både i Øresund, Storebælt og Lillebælt skulle skibene betale penge for at sejle gennem med deres varer. I toldbyerne havde man en toldopsynsmand, der holdt øje med de penge ,der kom ind og sørgede for at vagtskibene fik fat i alle skibe der sejlede gennem. frugt, korn og okser. Det var toldby, En del af formuen blev anvendt hvor alle skibe, der sejlede gennem på byggeriet af den smukke store Storebælt skulle lægge til. Og det borgmestergård i Slotsgade. Og var en færgeby, hvor al trafik mellem en del blev anvendt på at udstille Øst- og Vestdanmark skulle passere igennem. Købmænd som Mads Lerche og hans søn Jakob tjente store penge på handel. De var vigtige mænd i byen og blev naturligt udpeget som rådmænd og senere borgmestre. 20 Nu har du læst om At en købstad var en by med særlige love og med særlig ret til handel. At Nyborg var købstad – og derudover en kongelig by, fordi et af kongens mange slotte lå her. At en bonde ikke selv bestemte, hvor han ville sælge sit korn. At Mads var borger i Nyborg omkring år 1600 – han var ikke adelig, men til gengæld var han en rig købmand, han var rådmand, borgmester og kongelig toldopsynsmand. Og så havde han en stor familie. At Mads’ anden kone Sidsel også var meget rig. For at vise det forærede hun en masse fine ting til kirken – dem kan vi se i dag. At der en gang var noget der hed luksuslove, der handlede om at man ikke måtte vise sin rigdom frem. familiens formue ved at skænke kommer I til at høre mere om store gaver til kirken – men de børn og familielivet som det blev ville nok selv sige, at gaverne var levet den gang. I kommer også tænkt til Guds velbehag. til at høre om, hvad børn i en rig købmandsfamilie skulle lære – Vil du vide mere? og at der var forskel på, hvad en Når jeres klasse kommer på dreng og en pige skulle lære. besøg på Borgmestergården, 21
© Copyright 2024