46. årgang • September - Oktober - November • 2011 • Nr. 4 Trinitatistiden er den grønne tid Når man går i kirke, kan der være ting, som ikke rigtig fanger ens opmærksomhed. For eksempel hvad søndagen hedder i kirkeårets række: det kan være 16. søndag efter trinitatis... hvem hæfter sig ved det? Ikke desto mindre er det den slags søndage, der er flest af: de, der hedder noget med "efter trinitatis". Trinitatistiden begynder i ugen efter pinse og strækker sig helt til adventstiden og bærer dette navn, fordi vi trinitatistiden fejrer den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd. Gennem jul, påske, Kr. himmelfart og pinse er forskellige sider af Gud blevet belyst, sådan at man i trinitatistiden nu kan fejre Gud i hans fulde udfoldelse. Nu er det tiden, hvor vi hører, Foto: Andrea Schmidt, Hauge hvordan Gud udfolder sin kraft og sit evangelium i verden og virker gennem os. Vi har i år 21 søndage efter trinitatis til at høre om Guds virke i verden, inden det igen bliver advent, og vi begynder forfra i bogen. Det er 21 søndage i den grønneste tid på året. Det er 21 søndage fulde af håb. Håbets farve er den grønne, og søndagene i trinitatistiden har grøn som deres liturgiske farve. Samme farve som træernes frodige blade eller som det saftige grønne græs, som koen lystigt spiser på de grønne enge. Hvis præsten bærer messehagel i trinitatistiden, vil den være grøn. Grøn som håbets farve. Selv om man måske ikke tænker over, hvad søndagen hedder, næste gang man går i kirke, så går det nok alligevel, så længe det virkelig væsentlige får lov at blive inde i hovedet og finder ned i hjertet. Med ønsket om grønne søndage og gode uger med de sorger og glæder, som livet bringer. Rigtig god trinitatis tid. Sognepræsten Præsten fraflytter præstegården Fra august fraflytter sognepræsten og familien præstegården her i Thorning. Det er en nødvendig konsekvens, som min mand og jeg har taget, idet min mand i januar 2011 blev ansat i Viborg domsogn som sognepræst og provst. Til stillingen hører tjenestebolig. Informationer af denne slags åbner selvfølgelig altid for spørgsmål. Et af de spørgsmål, som jeg i den seneste tid er blevet stillet rigtig mange gange er: ”Kan man det og fortsat være præst i sognet?” Og svaret til dette er, at det kan man, det er en præsts ret, når man er gift med en anden præst med tjenesteboligpligt, såfremt ægtefællens tjenestebolig ikke befinder sig længere end 50 kilometer fra præstens sogn. Derfor er det sådan, at jeg pr. august vil have bolig i Sct. Leonis Stræde 1, Viborg. Præstekontoret bibeholdes i Thorning, og her vil jeg komme dagligt. Holde møder, have samtaler, undervise konfirmander og minikonfirmander og hvad en præst ellers har af gøremål. To af vores piger vil også fortsætte i Thorning skole, som vi er meget glade for. Jeg vil tage dem med hver morgen når jeg kører hertil. Telefonisk kan jeg fortsat træffes på fastnet nummeret 86 88 00 02, idet jeg, når jeg ikke er på kontoret, sætter mobiltelefonen på duet-svar og herved viderestiller telefonen. Tina Frank, sognepræst 2 Højt til loftet og godt samvær ved friluftsgudstjenesten Pinsedag i Thorning Pinsefriluftsgudstjeneste i Thorning Pinsesolen skinnede, kirkens klokke klang, fuglene kvidrede i trækronerne, og scenen var sat til friluftsgudstjenesten Pinsedag i Kirkeskoven i Thorning. Friluftsspillet havde beredvilligt stillet deres faciliteter til rådighed, og de 90 fremmødte kunne nyde kaffe og rundstykker og få sig en snak inden gudstjenesten. Kirken med sognepræst Tina Frank, kirkesanger Søren Bøge, organist Elisabeth Tøttrup og graver Kaj Lauritsen var for en stund rykket ind i ”Haveje” og dens omgivelser fra forestillingen ”Midt om natten”, og menigheden sad på stolene nedenfor. Stedet gav en ekstra dimension til dagens prædiketekster om Babelstårnet og Helligånden, der Pinsedag kom til disciplene, så de frimodigt kunne prædike evangeliet om Jesus Kristus, så mange kom til tro og lod sig døbe, og den første menighed dannedes: Den kristne kirkes fødselsdag. Tina Frank understregede i sin prædiken, at sproget forener og binder folk sammen, får hjerterne til at gløde og kærlighedens gnister til at slå. Ånden gav disciplene sprog, og de mange tilhørere hørte dem tale på deres eget sprog, så de forstod budskabet med hjertet. Pinsedag virkede Helligånden ved at skabe fællesskab mellem Gud og mennesker og mennesker imellem. Ånden taler stadig og får os til at søge mod Kirkeskoven og friluftsscenen, synge salmer i Guds frie natur og bede en stille bøn for ens kære og sig selv. Får os til at værdsætte livet og hinanden, og hvor vi bliver mindet om, at vi tror på det, der er større end os selv. Elisabeth Tøttrups smukt spillede postludium med fuglenes kvidren sluttede gudstjenesten, og Tina Frank rettede en tak til Thorning Friluftsspil for samarbejdet om gudstjenesten, som menighedsrådene i Thorning og Grathe stod som arrangører af. Ellen Andersen 3 Kommende arrangementer i efteråret: Invitation Alle interesserede i Ikast-Brande provsti, og Herning Nordre- og Søndre provsti inviteres til stormøde om det folkekirkelige missionssamarbejde i de tre provstier. Minikonfirmander i efteråret Igen i år ser vi frem til at indbyde tredje årgang fra Thorning skole til minikonfirmand undervisning. Ca. 8. gange vil vi mødes i konfirmandstuen efter skoletid. Høre historier, synge sange og gå på opdagelse i kirken. Indbydelse sendes til hjemmene i begyndelsen af september. Indsamling Projekt Fra kirke til kirke Igen i år er Thorning kirke med i et samarbejde med Mission Afrika, hvor hjælpen går til kirken i Afrika. Der opstilles indsamlingsbøsser hos de handlende i efteråret her i lokalområdet. Tak for de bidrag der måtte komme. Se endvidere www.missionafrika.dk. Kontaktperson er Ole Andersen, som har telefon nr. 86880950 4 Mødet foregår onsdag den 14.september 2011 kl.19.30 i ”Kirkeladen” ved Gjellerup kirke På mødet præsenteres det nye samarbejde mellem de tre provstier og Mission Afrika, Danmission, Dansk Etiopermission, Spedalskhedsmissionen, Brødremenighedens Danske Mission og Afrika in Touch. En helt ny Kirke til Kirke-projektmappe vil blive præsenteret og Lederen af spedalskhedsmissionen i Bangladesh James T. Das og biskop Karsten Nissen taler. Vel mødt På PYMs vegne Niels Christian Kobbelgaard Provst Herning Nordre provsti og formand for PYM. Høstgudstjeneste og indskrivning af årets konfirmander i Thorning kirke Søndag d. 11. september kl. 14.00 Vi vil igen i år holde høstgudstjeneste i Thorning kirke. Traditionen tro holdes der denne dag også indskrivning af årets nye konfirmander. Derfor glæder vi os til at se både konfirmander og forældre ved denne gudstjeneste og ser frem til, at konfirmanderne vil medvirke ved gudstjenesten og gøre den ekstra festligt. Ved altergang vil der være friskbagt brød. Trombonespiller medvirker, og der vil blive samlet ind. Alle er velkomne. Sommermøde i Thorning søndag d. 18. september Der begyndes i Thorning kirke kl. 14.00, hvor pastor Aage Augustinus, højskoleforstander ved Rude Strand Seniorhøjskole, forretter gudstjenesten. Herefter går vi i forsamlingshuset, hvor Aage Augustinus vil holde foredrag om Grundtvig. Augustinus skiver således: ””Grundtvig og folkeoplysningen” Grundtvigs betydning for eftertiden (hans virkningshistorie) er utrolig vidtrækkende – langt mere vidtrækkende end de kredse og bevægelser, der kalder sig grundtvigske. Man kan med nogen ret påstå, at de fleste danskere (med eller mod deres vidende) er påvirket af grundtvigske tanker. Dansk kultur, pædagogik, politik og kirkeliv ville ikke have været det samme uden ham. Med en vis ret kunne man kalde ham dansk kulturs “væg til væg tæppe”. Foredraget vil med udgangspunkt i Grundtvigs liv og værk søge at indkredse det grundlæggende og blivende i hans tænkning. Især hans tanker om folkeoplysning vil blive behandlet. Vi vil følge folkeoplysningens vej til højskolerne, siden til oplysningsforbundene, og sidst, men ikke mindst, vil vi se på folkeoplysningen i lyset af en globaliseret verden.” Vi ser frem til en spændende eftermiddag. Kaffe i forsamlingshuset koster kr. 50. Alle er velkomne . Arrangør: Thorning Foredragsforening og Thorning Menighedsråd 5 Høstgudstjeneste i Grathe Kirke Søndag d. 25. september kl. 10.30 Kom til høstgudstjeneste i Grathe og være med til at gøre det festligt. Medbring gerne en kurv med frugt, lidt grøntsager eller lignende. Menighedsrådet indkøber druer og bager brød. Efter gudstjenesten smager vi på druerne. Der er denne dag indsamling. Alle er velkomne. sabeth Tøttrup. Onsdag aften den 12. oktober er der musik- og salmesangsaften i Thorning kirke, hvor kirkens organist vil præsentere en række af de salmer, gamle og nye, som hun holder mest af. Thorningkoret synger for på fællessalmerne og synger desuden nogle korsatser alene. Ind imellem spiller regimentsmusiker Christian Høeg og Elisabeth Tøttrup sammen musikstykker for trombone og orgel. Kirkekaffe i Thorning kirke Søndag d. 2. oktober kl. 10.30 holder vi højmesse i Thorning kirke. Efter gudstjenesten vil der være mulighed for, at man kan få sig en kop kaffe eller the og en småkage. Det er første gang vi holder kirkekaffe i Thorning, og vi håber, at det vil blive godt modtaget. En kop kaffe kan altid være en god anledning til at hilse på hinanden som menighed. Musik- og salmesangsaften i Thorning kirke onsdag den 12. oktober kl. 19.30 Medvirkende Christian Høeg (trombone), Thorningkoret og organist Eli- 6 Besøg fra Centralafrika Søndag d. 16. oktober kl. 10.30 i Thorning kirke Jordemoder Catherine Naabeau Catherine Naabeau har i snart 10 år været leder af en ”mor-barn-klinik” i den lille by Bohong i det nordvestlige hjørne af Den Centralafrikanske Republik. Klinikken blev bygget af danske missionærer under Sudanmissionen – i dag Mission Afrika – i 1991-92 med støtte af Danida med det formål at tilbyde hjælp til gravide kvinder og familier med syge børn i et afsides og dårligt udviklet hjørne af landet. I begyndelsen af 2000-tallet opstod uro i landet, og missionærerne måtte blive i Danmark. Catherine Naabeau overtog da ledelsen under vanskelige forhold, men har formået at fastholde en dygtig medarbejderstab og holde klinikken kørende på trods af de rebeller, som har hærget området. Der er nu nogenlunde ro, klinikken er blevet renoveret og har bl. a. fået nye pumper til vandforsyningen med støtte fra Grundfos. Catherine Naabeau er inviteret til Danmark af Mission Afrika. Hun skal være i landet i ca. 3 uger for at informere om kirkens arbejde i dette afsides hjørne af verden. Hun medvirker ved gudstjenesten søndag den 16. oktober, hvor hun efter prædikenen fortæller om klinikkens virke blandt kvinderne i området. Aage Nielsen, Viborg Allehelgensmøde Torsdag den 27. oktober 2011 kl. 19.30 i Thorning forsamlingshus Rundt om i Danmark fejres første søndag i november flere og flere steder Alle Helgens dag. Her mindes vi de døde. De, som særligt har haft betydning i vores liv. Her i Thorning og Grathe indbyder vi både til gudstjeneste søndag d. 6. november og som noget nyt vil vi her i Thorning også indbyde til en foredragsaften, som kommer til at stå i Allehelgens dagens tegn. I julen 2004 oplevede Flemming Kofod-Svendsen den usigelige sorg at miste fire af sine kære i tsunamien i Asien. Ud fra egne oplevelser vil Pastor Flemming Kofod-Svendsen vil tale om: ”Døden, sorgen og håbet”. Om emnet skriver han: ”Hvad der er sket for mig, har presset mig til mine grænser”, siger Flemming KofodSvendsen. Og han fortsætter: ”Jeg er blevet stillet over for livets mørke side, og jeg har mødt min egen svaghed som aldrig før. Jeg har læst flere beskrivelser af, hvor meningsfyldt, ja næsten vidunderligt livet kan blive forvandlet gennem lidelse. Sådanne ord kan jeg ikke bruge, for det er ikke min erfaring. Min daglige bøn til Gud har været, om han vil give mig kraft, styrke og frimodighed til netop denne dags opgaver. Kort sagt hjælp til at leve”. Der tages entre for Kaffe og brød. Alle Helgens gudstjeneste Søndag d. 6. november I Thorning kl. 10.30 og i Grathe kl. 14.00 Ved denne gudstjeneste mindes vi særligt de som vi har mistet i vores liv. De som er savnede og for os aldrig glemt. Vi vil under gudstjenesterne denne dag læse navnene op på dem, som siden Alle Helgens sidste år er døde og begravede her i sognene. På den måde mindes vi de mennesker, som har været del af lokal- 7 samfundet her på egnen, eller som har haft familiemæssig tilknytning hertil. I Grathe vil der efter gudstjenesten kl. 14.00 være en kop kaffe m.m. i våbenhuset. Alle er velkomne. Møde for menigheden i Thorning tirsdag den 8. november 2011 Vi begynder med en kort aftengudstjeneste kl. 19.00 og vil herefter gå i konfirmandstuen, hvor der vil være traktement samt orientering og dialog om sognelivet i konfirmandstuen Vel mødt! Koncert med Koralkvartetten Søndag den 13. november 2011 kl. 19.30 ”En tur rundt i kirkeåret med kvartettens udvalgte og nyarrangerede salmer”. Midt i den mørke november er der koncert med vokalensemblet KoralKvartetten. Kvartetten synger nyere og gamle sal- 8 mer i egne arrangementer og nyfortolkninger, hvor de fire kvindestemmer udfolder sig både a cappella og med orgelledsagelse. Det er salmefortolkninger, der bevæger sig i meget forskellige stemninger og udtryk – fra meditative klange, romantiske harmonier, rytmisk puls til et nyere klangunivers. Der er et tæt samspil mellem salmetekster og musikkens karakter. Koncerten former sig som en vandring gennem året og kirkeåret, begyndende med Maria, undfangelse, advent og mørke, jul og vinter, påske og forår, pinse og sommer, høst og efterår. Kvartettens sang kædes sammen af fællessalmer og naturlyrik, skrevet af de to salmedigtere Ole Sarvig og Jørgen Michaelsen. Kvartetten der har eksisteret og lavet koncerter i elleve år, er fast forankret i den danske kirkemusik-tradition. De fire sangere er: Sofia Balen Frandsen, Isabel Frydenlund, Berit Toftgaard og Hanne Korsgaard, der komponerer arrangementerne. De er alle musik- og dramauddannede fra Aarhus Universitet, og har gennem mange år arbejdet med kirkemusik i kirkeligt regi. Der er lagt op til en meget stemningsfuld november-koncert. Alle er velkomne. Sæt kryds i kalenderen Julekoncert i Thorning kirke med Thorning sangkor og solist Onsdag d. 14. december 2011 kl. 19.30 Efterfølgende kaffebord og sang i Thorning forsamlingshus. Præstens ferie: 18.-23. oktober passes embedet af Klaus Buch Møberg, Levring. Tlf. 86 88 14 38 15.-20. november passes embedet af Lotte Boas, Karup. Tlf. 97 10 19 83 Familiegudstjeneste i Grathe kirke Søndag d. 27. november kl. 14.00 Sæt allerede nu kryds i kalenderen til den årlige familiegudstjeneste i Grathe kirke. Konfirmander og minikonfirmander vil deltage aktivt i gudstjenesten Efterfølgende er der underholdning, og Grathe menighedsråd er vært for en kop kaffe med mere i Hauge forsamlingshus. Arrangementet er gratis og alle er velkomne 9 Kære præst... Kære præst Kunne du ikke sige i din prædi ken, at Peter Petersen ha r været en god dreng he le ugen. Jeg er Peter Pete rsen Hilsen Peter, 9 år Kære præst Hvordan kan lem Gud skelne mel ige de gode og dårl er du mennesker? Giv r læser ham besked elle iserne? han om det i av Hilsen Marie, 9 år Kære præst Jeg kunne godt tænke mig at komme i himlen engang, fordi jeg ved, at min bror ikke vil være der Stephen, 8 år Kære præst Min far burde ha ve været præst. Hve r dag prædiker han fo r os om et eller andet Robert, 11 år Kære præst Min far siger, at jeg burde lære De ti Bud. Men det mener jeg ikke, fordi vi allerede har nok regler derhjemme Joshua, 10 år Kære præst Jeg tror, der vil flere komme mange den i din kirke, hvis yland flyttede til Disne Loreen, 9 år 10 Kære præst Jeg ved godt, at Gud elsker alle, men han har aldrig mødt min søster Kærlig hilsen, Arnold, 8 år Kære præst Jeg kunne godt lide din prædike n, hvor du sagde, at et godt helbred er vigtigere end pe nge, men jeg kunne stadig godt tænke mig flere lommepenge Hilsen Eleanor, 12 år Kære præst Jeg håber, jeg kommer i himlen engang, men hellere senere end før Kærlig hilsen, Ellen, 9 år Døbte, viede og døde i Thorning Grathe sogne Dåb Thorning kirke 24.04.2011 Caroline Marie Lægaard Schjern Grathe kirke 29.05.2011 Kirstine Yu Xie Kjærsgaard Hvalsø Olesen Begravelse Thorning kirke Christian Aksel Christensen, død 26.04.2011 Villy Reinholt Jensen, død 06.05.2011 Poul Erik Glud Madsen, død 15.05.2011 Inger Lybæk, død 02.06.2011 Aase Wolsgaard, død 04.06.2011 Kirkelig vejviser Thorning Menighedsrådsformand Jørn Nielsen, Over Kærsholm Vej 1, Thorning Kirkeværge Birger Brødløs, Munkemarken 23, Thorning Kasserer Anna Grete Svenningsen, Munkemarken 74, Thorning Graver Kaj Lauritsen, Sangildvej 43, Knudstrup Kirkesanger Søren Bøge, Ulvedalsvej 66, Skræ Organist Elisabeth Tøttrup, Skelhøjevej 24, Viborg Grathe Menighedsrådsformand Verner Pedersen, Haugevej 39, Hauge Kirkeværge Margit Kjær Sørensen, Ålborgvej 8, Gråmose Kasserer Se Thorning Graver Søs Lauritsen, Sangildvej 43, Knudstrup Kirkesanger Peter Kildedal, Bygtoften 5, Kjellerup Organist Se Thorning 86 88 00 39 86 88 08 14 86 88 03 27 86 88 09 46 86 88 00 84 86 66 72 09 86 88 83 92 86 88 03 12 86 88 09 46 86 88 49 50 Sognepræst Tina Frank, Blichersvej 32, Thorning 86 88 00 02 Privat: Sct. Leonis Stræde 1, 8800 Viborg 86 62 04 37 E-mail: tf@km.dk Træffes bedst tirsdag – fredag mellem kl. 9.30 – 12 Mandag holder sognepræsten fri 11 Gudstjenesteliste for Thorning og Grathe sogne Dato Thorning 28. august, 10s.e.t. Grathe 8.00 4. september, 11.s.e.t. 10.30 Aage Nielsen 11. september, 12.s.e.t. 14.00 Høst – indsamling 18. september, 13.s.e.t. 14.00 Gudstjeneste og Sommermøde m Aage Augustinus 25. september, 14.s.e.t. 9.00 10.30 Høst - indsamling 2. oktober, 15.s.e.t. 10.30 – kirkekaffe 9.00 9. oktober, 16.s.e.t. 10.30 14.00 Knud Ove Mandrup 16. oktober, 17.s.e.t. 10.30 Aage Nielsen - Indsamling 23. oktober, 18.s.e.t. 14.00 Klaus B. Møberg 30. oktober, 19.s.e.t. 9.00 10.30 6. november, Alle Helgens dag 10.30 19.00 Gudstjeneste og møde for menigheden 14.00 – kirkekaffe Tirsdag d. 8. november 13. november, 21.s.e.t. 10.30 Karen Marie Ravn 20. november, Sidste s. i kirkeåret 14.00 Lotte Boas 27. november, 1.s. i advent 10.30 14.00 – Familiegudstjeneste Kirkebilen er til for at bruges! - Man ringer selv til Thorning Taxi & Turist, tlf, 86 88 01 75 senest dagen før og træffer aftale om afhentning. Hvor intet andet står anført er det sognepræst Tina Frank, som har gudstjenesten. Kirkebladet udgives af menighedsrådene og udkommer 3-4 gange om året. Har du billeder, stof eller ideer til bladet, så kontakt redaktør Tina Frank inden 10. oktober 2011 Tryk: Norup Grafisk Design, Viborg, tlf. 86 62 33 21
© Copyright 2025