UNDERVIS OM GUD en idébank til kirkelig undervisning, Fyens Stift KONFIRMANDER Påskespil med indledende undervisningsforløb Dette enkle påskespil er kommet i stand efter fælles arbejde omkring påskens centrale emner. Inden selve fortællingen af påskens begivenheder havde konfirmanderne to og to arbejdet med spørgsmål, som knytter sig til påskens særlige dage. Man kan også dele holdet ind i grupper, som hver især fordyber sig i en påskedag. Hvis man har tid, er det en fordel at bruge 1 lektion pr. påskedag. Konfirmandernes svar på spørgsmålene og fordybelse i påskedagene kommer til udtryk i påskespillets replikker, tanker. Man kan således selv tilføje konfirmandernes udtryk, hvis der har været tid til at arbejde med spørgsmålene. Ellers er man velkommen til at gøre brug af replikkerne i dette stykke. Men inden selv påskespillet gives her forslag til spørgsmål, som konfirmanderne kan arbejde med. Indledende eksistentielle spørgsmål til påskespillet: Eksistentielt påskeløb i kirken Inden gennemgang af selve påskens forløb er konfirmanderne på løb i kirken, hvor de to og to sidder og besvarer følgende spørgsmål. Palmesøndag i våbenhus: Tema forventning: Hvad forventer du af din bedste ven/veninde? Hvad nu hvis han/hun ikke lever op til dine forventninger, men skuffer dig og gør noget helt andet, end du havde regnet med hvordan reagerer du så? Gethsemane Have bagerste bænk til højre: Tema svigt: Har I oplevet, at en ven virkelig svigtede jer? Hvordan føler man det inden i at blive svigtet? Har I selv svigtet en god ven eller måske søskende? Hvorfor tror I, I svigtede? Hvad er det mon, der gør, at vi en gang imellem godt kan leve med hinandens svigt? Kan man blive venner igen? Hvordan? Skærtorsdag ved alteret: Tema at høre sammen og tilgivelsen, at give noget af sig selv: Nabib er lige kommet ind i jeres klasse. Nabib er født i en flygtningelejr. Som 4-årig kom han til Danmark sammen med sin mor. De har boet sammen i Ishøj ved København indtil for et halvt år siden, og Nabib har de sidste to år været på institution pga. vold mod skolelærere, og han har også forsøgt at stikke en kniv i foden på en klassekammerat. Nu har et forældrepar fra Faaborg (konfirmandernes egen by) taget ham i familiepleje for at give ham en frisk start på livet. Nabib er ikke super god til dansk, og han kan også en gang imellem reagere lidt voldsomt i klassen. Hvordan kan I som klasse være med til at Nabib får en frisk start på livet i jeres klasse? Hvordan kan han blive en del af jeres fællesskab? Er det vigtigt at lytte og tilgive og fortælle om sig selv, for at et fællesskab kan blive stærkt og godt? Er det vigtigt, at man kan være den man er, og ikke skal lave helt om på sig selv, i et klassefællesskab? Hvorfor? Langfredag, ved skabet Tema medlidenhed: Har I oplevet, at en i jeres familie eller en god ven pludselig blev meget syg og skulle dø? Besøgte I vedkommende og hvordan var det? Hvad kan vi gøre, når andre lider og har ondt? Hvad trøster jer, når I er syge og har rigtig ondt? Påskemorgen, kirkedøren Tema opstandelse, nye livsmuligheder: Sagnet om fuglen Fønix rækker meget langt tilbage. I følge sagnet bygger fuglen en rede af kviste og blade, som så brænder i solens varme lys, og Fønix brænder op i flammerne. Men fra asken dukker en lille orm op, som hurtigt vokser sig til en ny fugl, en ny Fønix. Har I nogensinde oplevet, at noget må ”brændes væk” for at noget nyt kan komme til (en mark, der brænder eller måske nogle meninger, du har, som du opgav, for at give plads til nye tanker, eller en gammel forelskelse eller….)? Er det vigtigt at håbe på, at på trods af svære dage, af smerte, sorg og død, så kan der godt komme gode dage med nye muligheder? Hvorfor er det vigtigt, at håbe på det? Tror I på et liv efter døden? ----------------------------------Konfirmandernes svar på disse spørgsmål danner udgangspunkt for replikkerne i dette enkle påskespil. Antallet af replikker er afhængig af tidshorisonten. I dette påskespil er der få replikker, fordi vi var i tidsnød. Påskespil til familiegudstjeneste Hvis man har mulighed for det, er det en god idé at gøre brug af skolens orkester eller musikskolens, da en saxofon, merimba, trommer er god baggrund til Sigurd Barretts sange, som der, blandt andre sange/salmer, gøres brug af i stykket. Rekvisitter: munkekutter eller andre dragter, et ”æsel”, palmegrene (kan klippes ud efter skabelon), franskbrød, kalk, stort kors, blomster til Gethsemane have, i midtergang 2 stole med klæde over som grav, store sten, hvide klæder, englevinger Når kirkegængerne kommer, er palmesøndag holdet i våbenhuset. De deler programmer ud. De bliver derude, når gudstjenesten går i gang. Præludium: Musikskolen spiller og synger ”Kirken er et hus for alle” af Sigurd Barrett eller ”Linedanser” (Højskolesangbogen) Velkommen ved præsten (intro til påsken) Mens præsten fortæller kommer palmesøndags holdet ridende ind: For 2000 år siden fejrede de også påske i Jerusalem i landet Israel. Men denne påske var det noget helt særligt. For i tre år havde en mand gået rundt og sagt, at han var Guds egen søn, og at han var kommet til jorden for at gøre livet godt for alle mennesker og for at vise, at han var Guds søn, kom han denne palmesøndag ridende ind i byen på et æsel. For der stod i den gamle bibel, at Guds søn en dag netop ville komme ridende ind i Jerusalem på et æsel. Mange var ellevilde med, at Guds søn kom til byen, så de viftede med palmegrene og råbte..hurra, hosianna nu kommer Guds søn. Men nogen var også lidt i tvivl om, det nu var Guds søn…. Men gad vide hvad de egentlig tænkte den dag, hvordan oplevede de dagen-Lad os prøve at lytte os ind i deres tanker og forestille os, hvad de følte den dag….. Nikolaj: Tænk at vi skulle opleve det! Jesus er ham, vi har ventet på og længtes efter. Jeg er så træt af, at romerne bestemmer i vores land. Måske er Jesus den rigtige til at gøre oprør mod romerne og få dem ud af vores land. Nogen siger han er Guds søn.. gad vide om han er det? Daniel: Hvad ligner det at komme til Jerusalem på denne her måde. Det er bare for meget. Skulle det der være en konge. En konge rider da ikke på et æsel. Nej, det der er vist ikke Guds søn alligevel… jeg er smuttet (smider sin palmegren og går ud til siden) Am-Ki: Han ser godt nok ikke ud af særlig meget, ham Jesus. Og så rider han på et æsel… (tænksom) ja, selvfølgelig rider han på et æsel. Hvis han red på en stor ka- mel, ville han jo se ned på mig. Fra æslet kan han se mig lige i øjnene og lære mig at kende…. Måske er han sådan en hjertekonge, der vil lære alle mennesker at kende og hjælpe dem.. (Palmesøndagholdet går videre med svingende palmegrene og råber Hosianna, Guds søn.. gør sig klar til at synge) Præsten forsætter fortællingen: I den uge Jesus var i Jerusalem forsøgte han at fortælle til folk, hvor vigtigt det var at tro på ham og tro på Gud. Gud og Jesus ville jo så gerne hjælpe og redde alle mennesker…. Konfirmanderne synger Påskeugen af Sigurd Barrett (Skærtorsdag…. Alle undtagen soldater og bøddel knæler omkring alterskranken…. Jesus står ved alterbordet (franskbrød og kalken). De to soldater står ret på trappen ved prædikestolen.) Præsten fortsætter: Så blev det skærtorsdag og Jesus og hans disciple skulle spise det sidste måltid sammen. Jesus var lidt trist, for han vidste, at han snart skulle dø. Han vidste, at romerne og de jødiske præster ville fange ham og smide ham i fængsel. For det var forbudt at gå rundt og sige, at man er Guds søn. Denne sidste aften med sine venner, disciplene, giver Jesus brød og vin til dem og siger: husk, at hver gang I holder et sådant måltid, så kommer jeg til jer igen som kærlighedsånd..… Men gad vide hvad de tænkte, disciplene, denne sidste aften, hvor de spiste med Jesus. Lad os prøve og høre deres tanker…. Emilie: Det er så trist. Jesus siger, han snart skal dø. Jeg vil savne ham. Han er så god, han har så meget kærlighed i sig. Men han siger, at kærligheden ikke kan dø… hans kærlighed vil leve videre i os… så måske ender det godt alligevel..? Hannibal: Jesus siger, at når vi spiser brødet her og drikker vinen, så kommer han helt ind i os, ligesom når vi spiser mad…. Det er altså svært at forstå. Men det er dejligt at tro på, at han kan være så tæt på os altid. Karl-Emil: Det der med at være Guds søn… det tror jeg nu alligevel ikke. Godt at jeg har en aftale med romerne; så kan han lære det, ham Jesus… gå og spille konge og Guds søn… men nu er det slut. Når han skal sove i aften, har jeg lovet de romerske soldater, at vise dem, hvor han er… og så kommer Jesus i fængsel… for man får dødsstraf for at gå rundt og sige at man er konge og Guds søn. Og jeg tjener mange penge på at vise romerne, hvor Jesus sover… Penge, det ved man hvad er… det kan man bruge til noget… i stedet for alt det pladder om kærlighed, godhed og tilgivelse. Louise: Tænk, at det er sidste gang, vi skal spise sammen med Jesus. Jeg vil godt nok savne vores måltider sammen. Det har altid været noget særligt. Jeg kan huske en gang, vi fik en ny discipel, Matthæus. Ham kunne jeg godt nok ikke li`. Han var tolder; han tog alt for mange penge i skat til romerne, og jeg så, han puttede nogle af mine penge ned i sin egen baglomme. Og ham ville Jesus ha´som disicpel, og vi skulle spise sammen med ham… det var lige groft nok, syntes jeg…. men Jesus sagde bare… vær sammen, tro og tilgiv, så bliver livet stærkt og godt. Jeg tror, både Matthæus og jeg forandrede os, mens vi spiste, og nu er vi de bedste venner, selv om vi stadig godt kan skændes engang imellem. (Jesus og disciplene går til Gethsemane Have..) Præsten fortsætter: Så blev det sen aften og disciplene gik hen i Gethsemane Have for at sove. Jesus var bange, for han vidste, han snart skulle dø. Han prøvede at vække disciplene, så de kunne være sammen med ham, men de sov bare….(der spilles et længere forspil til ”Jeg har en angst”) Jesus synger: Jeg har en angst som aldrig før, salme 502, vers 1 og 3. Melodi: Preben Andreassen. Se sidste side. Præsten fortsætter: Imens listede Judas hen til de romerske soldater for at hviske dem i øret, hvor de kunne finde Jesus. Og Judas og soldaterne gik hen til Gethsemane have. Da soldaterne kom, fór disciplene op af forskrækkelse, men de kunne intet gøre. Jesus blev taget væk, hen til Pontius Pilatus og de jødiske præster. Nu skulle Jesus dømmes… (Jesus, bøddel og soldater frem… Jesus piskes og hænges på korset, mens præsten fortæller… kan uddybes mere..) Præsten fortsætter: Fredag blev Jesus dømt. Romerne og de jødiske præster dømte Jesus til piskning og til at dø på et kors. De var vrede over, at Jesus gik rundt og kaldte sig Guds søn, og de troede i hvert fald ikke at han var Guds søn.. og bødlen piskede Jesus som straf og hængte ham op på et kors. Konfirmanderne synger udvalgte vers af salmen: Min Gud, min Gud salme 197 Præsten fortsætter: Men gad vide, hvad Jesus tænkte… Sune: Kære Gud, kære far… hvorfor skal jeg igennem alt det her. Det gør bare så ondt. Hvorfor kommer du ikke fra din himmel og redder mig. Har du glemt mig? Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de andre mennesker i verden, som også har lider og har ondt. Bare jeg kunne være hos dem alle sammen og hjælpe dem.. tænk, hvis jeg altid kunne være hos alle der har ondt… måske er det meningen med det hele... Præsten: Og Jesus udåndede og døde på korset. (under næste sang går englen ind i gravhulen og soldater går hen til graven… og Jesus ned af korset) Konfirmanderne synger: Vi skal ses igen af Sigurd Barret Præsten fortsætter: Og Jesus døde på korset og blev lagt i en stor klippegrav med en kæmpe sten som dør indtil graven. 2 soldater stod vagt foran graven. For Jesus havde sagt, at han ville gå levende ud af graven igen. Og for at være sikker på, at det ikke var disciplene, der kom og stjal Jesu krop, blev to vagter sat foran graven. Det var påskesøndag morgen, og Maria, Jesus mor og Jesu gode veninde Maria Magdalena, skulle ud til Jesu grav med noget creme til hans krop. De var meget triste, som de gik der, for de savnede Jesus. Men da de kom til graven, var graven tom og ud af graven fløj en smuk engel. Hvor er min søn, råbte Jesu mor, Maria… du skal ikke være bange, sagde englen. Jesus er levende igen. Nu vil han altid være levende, så han kan blive en rigtig hjertekonge. Og fra nu af vil påsken handle om, at Jesus er stærkere end døden. Han vil være hos alle mennesker altid med sin kærlighed og styrke og mod… gå ud til alle folk og fortæl, at Jesus er opstanden…. (de to kvinder løber rundt i kirken og siger til alle: Jesus er opstanden, Jesus er opstanden) Konfirmanderne synger: ”Dansens Herre”, Sidney Carter, vers 1,2,4,5 eller ”Dine hænder er fulde af blomster”, Marcello Giombini eller ”Opstandelse”, Erik Carlé og Torben Kjær Man kan også afslutte påskespillet med at konfirmanderne alle træder frem og sammen med menigheden synger ”Stat op min sjæl” Altergang (”Jesus” deler brød ud) Bøn, velsignelse Fælles Salme Tak for i dag… kaffe…. Postludium: Musikskolen: Fadervor af Sigurd Barrett Jeg har en angst som aldrig før, Tekst: H. C. Andersen.l36{. Dm A+ Bb l\{usik: Prcbcn And D7 Gm A7 I II I reassen. I 996. G7lI{ GmlB C A7 1 t l- ----b-l \\tl t a \ l.lYt AJ 1 I fr1t' J o r" ' r' / - a I J a V l.,l A V *l r - J /(D/F# Gm I /C# A \ : f n"D nb! l- Lo I J' D. t Y } .II - Dm7 l I lt I J. I / -. al 'l J t. - )nr Dm I + a' 0q). -. t,, l Jeg har en angst 3 som aldrig før, som stod jeg foran døde ns dør, og måtte ind og styrte ned i nrørke og i ensomhed! Jeg drives frem med stormens hast. O Herre, Herre, hold mig fast. Jeg trædes skal af dødens hæ!, min sjæ|. først da sig løfte kan Læg Fadervor som duens blad mig på min tunge, gør mig glad! Har jeg ei Cud, hvad har jeg da, når hele verden falder fra! 2 v Alt ondt i mig, det kom fra mig, H.C. Andersen 1 864 hvad godt jeg gjorde, kom fra dig; de andres skyld jeg nok opskrev, men ej mit eget skyldnerbrev; hvorfor har jeg for mig selv hver drg ,Jeg har en Angst som aldrig føro besmykket godt nrin egen sag. I ø o k Hla ic r' l-' il't f A7 Gm6 \ t7 [l nl Asus I \\l-/ , h. Dm7 r\l--l t1 f/T\Y J a A7 A7 r l- Dm7 \\ t\ I t\ 3 str ,Dansk Kirketidendeu 17. juli 1864 Tekstforslag 1995 (UV4, 28 sep 95) SBK 25 okt 95 :K . I'Å.YQ.
© Copyright 2024