nr. 2/2013 - Brødremenighedens Danske Mission
02-2013 170. ÅRGANG BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION | 02-2013 LEDER Generalsekretær BDM Af Bent Tage Nielsen Tidl. missionær SØEN RUNDT LYSET OG MØRKET E Se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke! n vision, et ønske, en tro på, at det er det, Brødrekirken og BDM skal i kommende år: Søen rundt, dvs. Tanganyika-søen. Det er en tur på ca. 1.450 km. Visionen er ikke ny. Det begyndte i Kipili først i 90’erne, og udviklingen ved søen med bådmission ud fra Kipili har støt og roligt flyttet »grænsen«. Landsbyerne ved søen i Tanzania og D.R. Congo ca. halvvejs rundt er siden blevet besøgt af bådmissionen fra Kipili. Fra 2013 vil der ske endnu mere. Missionær Knud Elmo Knudsen skal fremover næsten udelukkende evangelisere og undervise i landsbyerne ved søen samt i Rukwa provinsen (Sumbawanga). Missionærerne Sandra og Daniel Bøytler får ansvaret for alle byggeopgaver i Brødrekirkerne i Rukwa og i D.R. Congo - specielt ved byen Uvira ved Tanganyika-søens nordvestlige hjørne. Den sydlige halvdel er besøgt, og mange menigheder er opstået. Planen for kommende år er, at bådmissionen skal fortsætte mod nord på begge sider. Fra Moba over Kalemie til Uvira i D.R. Congo og fra nord for Kipili op til Kigoma og videre ind i Burundi og langs kysten til Uvira. En stor og spændende udfordring: Søen rundt med evangeliet. Det går kun med venners forbøn og støtte. I udgives af Brødremenighedens Danske Mission Oplag: 3800. 10 nr. årligt; ISSN 0901 - 330X Ansv. redaktør Erik Baun tlf.: 2043 3233 Formand Jørgen Bøytler tlf.: 7456 1420 Tryk: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing Layout: Martin Kristensen • Teknit.dk Forsidebillede: Nysgerrige børn i Sikonge Foto: Martin Kristensen ungdomsmedarbejder Luk 11,35 M ørket er denne verdens fyrstes rige. Når wanyamwezierne i Tanzanie hilser godmorgen til hinanden siger de »Wangaluka« - det betyder egentlig, at lyset er brudt frem. Lyset er er vor Herre Jesus Kristus, han er verdens lys, og i ham er der slet intet mørke. Når du tror på Jesus, hvorfor skal du så se til, at lyset i dig - dvs. troen på Jesus - ikke er mørke? Det har blandt andet at gøre med, at hvis vore hjerter hænger ved det jordiske på en sådan måde, at vi ikke kan optage sandhedens lys, så kommer mennesket til at leve i åndeligt mørke, fordi der ikke rigtig er plads til Kristus. Som Luther har skrevet: »Der hvor Kristus ikke er, der er det mørke, om det skinner aldrig så lyst og klart«! Lysets farlige modstykke er det mørke, som optræder som lys, så vi ikke kan se det mål Gud har sat for vort liv - som Jesus har gjort tydelig for os ved at kalde sig selv for vejen og sandheden og livet, og vist os, at ingen I kommer til Faderen uden ved ham. Brødremenighedens Danske Mission Nørregade 14 • 6070 Christiansfeld Tlf.: 3529 4820 www.bdm-dk.dk • bdm@dmr.org Giro: 400-6666 • Bank: 9743 4672 131928 Generalsekretær Erik Baun Projekt- og infosekretær Betina Fredensborg Hoffmann Økonomi-ansvarlig Inge Marie Eckhardt Tlf.: 2043 3233 Tlf.: 3529 4820 Tlf.: 3529 4820 GLÆDELIGT GENSYN - MIT ANDET HJEM M otorsammenbrud hele to gange, tungetriller og korsang, skøn natur, glade volontører, glædelige gensyn - et lille udpluk af 14 fantastiske dage i Tanzania i slutningen af november måned, hvor jeg var med ved partnerskabskonferencen i Sikonge mellem BDM og Brødrekirken i Vesttanzania. Turen fortsatte til Kipili og Sumbawanga, hvor jeg besøgte volontørerne de to steder. Det blev til tre gode dage i Sikonge med partnerskabskonference, rundvisning på hospitalet og bibelskolen og i den del af Sikonge, hvor BDM har holdt til i efterhånden rigtig mange år. Med garvede BDM folk: missionærer, tidligere missionærer, ansatte og bestyrelsesmedlemmer som rejsefæller blev det lidt af en historisk rejse - spændende at høre om BDMs missionshistorie gennem tiden. Cheke Chea børn i Kipili den eneste lærer, dengang vi var derude. Da vi i sin tid startede projektet, foregik det i kirkebygningen. Der var én lærer ansat, og pædagogikken var ved at tage form. Nu, fire år efter, stod der to færdige klasseværelser med tilhørende kontor, og der var ansat tre lærere, og børneflokken var vokset. Der er startet lignende projekter i flere omkringliggende landsbyer. Dejligt at se at det spreder sig. Mit andet hjem - Kipili Vi havde tre dage i Sikonge, hvorefter turen gik mod Kipili. Flere timer før beregnet ankomst kunne jeg mærke det i hele kroppen, - at skulle tilbage til det sted, der for fire år siden var min hverdag, et sted der har haft så stor betydning i mit liv - det var svært at holde følelserne tilbage. Følelser fyldt med taknemmelighed og forventninger om glædelige gensyn. Dejligt at få lov at være en del af volontørernes hverdag i et par dage, mærke hvordan de bare trivedes og gik til livet derude med en positiv indstilling. De havde arrangeret den populære »pizzaaften«, da vi ankom - sjældent har pizza smagt så godt. Jeg fristes til at kalde Kipili for mit andet hjem, i hvert fald gik der ikke mange timer, før jeg følte mig hjemme igen. Noget af det, jeg også havde set rigtig meget frem til, var at se og opleve Cheke Chea og møde hende, der var Peters House i Sumbawanga Sumbawanga bød også på hyggelige stunder sammen med volontørerne der, samt et lille visit i deres hverdag - og ikke mindst et besøg på det nye børnehjem, Peters House. Et flot projekt hvor volontørerne virkelig får det tanzanianske liv ind under huden. Besøget blev også til et glædeligt gensyn med flere af børnene fra det gamle hus, »Knuds børn i Sumbawanga«, som nu bor på Peters House. - Der blev grinet af gamle minder - dejligt så mange grin nogle enkelte fotografier kan skabe. To hele dage i bus og selvfølgelig to motorstop undervejs og jeg var tilbage i Dar es Salaam, fyldt med indtryk fra 14 travle dage i tanzaniansk tempo. Da flyveren lettede, var det heldigvis med et »på gensyn til sommer« for øje. I 3 Foto: Agnete Aagaard Af Erik Baun Af Agnete Aagaard | 02-2013 Volontør, Kipili KVINDEDAG I KIPILI E fter familiebesøg og flere uger væk fra Kipili, savnede jeg at komme i gang med et nyt projekt herhjemme i landsbyen. Derfor introducerede jeg de andre Kipili-volontører for en idé, jeg havde gået og arbejdet lidt med: Kvindedag i Kipili. Pigerne var med på ideen med det samme, og inden vi så os om, var stort set alt på plads: stedet, programmet og ikke mindst invitationer. Foto: Anne Bach Plakater og mændenes reaktion Invitationerne blev hængt op rundt omkring i byen, bl. a. ved byens pumpe, den lokale »dagligbrugs« (en lille butik, hvor man kan købe kuglepenne, kiks og varme colaer) og ved byens marked. Anna havde gjort reklame for dagen på mobilklinikken, hvor mændenes reaktion havde været: »Jamen, hvad skal vi mænd så lave?«, hvortil Anna havde svaret, at de jo passende kunne passe børnene. Det passede dem ikke helt, så i stedet foreslog de, at vi jo også kunne lave en dag for mændene... Udover plakater og personlige invitationer besluttede vi os for at gøre reklame for arrangementet til gudstjenesten søndag før dagen. Vi havde bedt sekretæren om at nævne det, når han gennemgik ugens øvrige nyheder, og da han nåede til delen med, at der ville blive serveret kage og te, begyndte menigheden at grine, måske fordi det hernede ikke er særlig almindeligt at spise kage. 15 - 45 - mange Arrangementet fandt sted en lørdag i Kipili forsamlingshus, som vi hele morgnen havde pyntet op med balloner, kangaer o. lign. for, at det skulle se rigtig festligt Fotos: Anne Bach Af Anne Bach ud. Kvinderne var inviteret til klokken 11, og da klokken var 5-10 min over, var der kommet en 15 stykker. Vi havde jo overhovedet ingen idé om, hvor mange der ville dukke op, så vi tænkte, at der nok ikke kom flere. Vi bød velkommen og startede på kage og te. Det var ved at gå i vasken, da vi helt havde glemt, at man hernede lader sine gæster vaske hænder, inden man spiser. - Godt landsbyen ikke er større, end at vi lige kunne smutte hjem og hente noget vand og sæbe. Inden for den første halve time kom yderligere ca. 30 kvinder og unge piger til, og inden dagen var omme, var vi langt over 60 samlet i forsamlingshuset (ud over os 5 piger her i Kipili, og Johanne og Sophia fra Sumbawanga, der var på besøg hele weekenden). Perleplader Jeg havde medbragt en masse materialer hjemmefra og havde fået endnu mere herned med min familie, så vi havde rig mulighed for at planlægge forskellige værksteder. Kvinderne kunne bl.a. lave perleplader, halskæder, strikke, tegne, brodere og sy punge. Hvis man satte en flok voksne damer til at lave perleplader hjemme i Danmark, ville de nok kigge på én og tænke; »Hvor gammel tror du lige jeg er?«, men her var det en stor succes, og kvinderne producerede perleplade efter perleplade. Til at starte med havde vi lidt problemer med, at kvinderne hamstrede materialer til sig, men så gik det op for dem, at der var nok til alle, og de begyndte i stedet at give sig god tid til at lave tingene pæne, med flotte mønstre og velovervejede sting. Da dagen var ved at være slut, kom Exhilda, læreren på Cheke Chea, hen til mig og spurgte, hvor de skulle lægge deres ting. Da jeg fortalte hende, at de måtte tage det hele med hjem, blev de ellevilde: Tænk at alt det bare var gaver til dem! De var så taknemmelige alle sammen og blev ved med at fortælle os, hvor godt et arrangement det havde været. Det er dejligt, at for os små ting og et forholdsvist lille arrangement kan give så meget glæde til så mange kvinder. Og så havde vi oven i købet selv en rigtig hyggelig dag. Mange af kvinderne var i fuld gang med forskellige aktiviteter I Exhilda har gang i perlepladerne 4 5 | 02-2013 Af Sandra og Daniel Bøytler Missionærer, Sumbawanga Af Eva og Jonas Fibiger Diemer Missionærer, Kipili PRÆSENTATION AF FAMILIEN FIBIGER DIEMER SANDRA OG DANIEL BØYTLER Gift d. 5-1-2013 i Brødremenighedens kirke i Christiansfeld H Foto: Erik Baun Lidt om os selv Sandra er 21 år, uddannet Social- og sundhedshjælper. Hun er en glad og åben pige med mod på Afrika. Indtil videre strækker hendes erfaring med Tanzania sig til et hav af historier samt en enkelt ferietur dertil. Selvom det ikke er så meget, har hun fået mod på livet og arbejdet dernede. Efter turen var Sandra meget indstillet på de muligheder og udfordringer, der er dernede. Hun har igennem de sidste ca. fire år været engageret i VUB som er BDMs ungdomsforening. Sandra sidder i African Adventure Tanzania 2013 (AA13) samt Cheke Chea udvalget. Daniel er 27 år, uddannet tømrer. Han er en frisk, engageret ung mand med lidt Afrika erfaring. Daniel er delvis opvokset i Sikonge og Kipili, hvor han boede med sine forældre til han var 10 år. Senere har han været i Kipili som volontør og sidst, har han været udsendt af BDM og HMH (den tyske brødremission) til Sumbawanga som byggesagkyndig. Daniel har været engageret i VUB igennem en del år, og var bl.a. med i AA09 udvalget, som sendte en gruppe unge til Kipili for at færdiggøre Cheke Chea projektet med bl.a. en legeplads. Vi kommer begge i Brødremenigheden i Christiansfeld og bliver også udsendt derfra. Der er mere konkrete ting, som kan måles og engang i mellem ses. F.eks. som det forhåbentlig bliver i vores tilfælde, nogle bygninger og nogle projekter som gør gavn i lokalsamfundet. De opgaver, vi har fået, er meget af praktisk karakter og er på den måde ikke direkte evangeliserende, men udfaldet skulle meget gerne være, at vi er med til at udvikle en troværdig kirke med en konkret indvirkning på det lokale samfund. En af måderne er at gøre en indsats de steder i samfundet, hvor nøden er størst. Denne form for mission tiltrækker os meget, og giver os, en tømrer og en SOSU en mulighed for at hjælpe. Desuden er der naturligvis også personlige, helt almindelige årsager til at søge ud i verden. Der er et moment af spænding, et strejf af eventyr og nogle udfordringer, som er meget anderledes end dem man typisk møder i Danmark. Disse almindelige og i sidste ende verdslige årsager spiller helt sikkert også ind, men har en sekundær betydning for os. Vi ser frem til arbejdet og udfordringerne og opforI drer alle BDMs venner til forbøn for arbejdet. Årsager til ønsket om udsendelse Der er altid flere grunde til, at man ønsker at blive udsendt med et missionsselskab. Der er en åndelig, diakonal indgangsvinkel, et ønske om at gøre en lille forskel i det lokalsamfund, hvor man kommer til at bruge sin tid. 6 er er vi! Eva og Jonas på 31 år og vores to poder Anton på godt to år og Olivia på fem mdr. Om kort tid (februar) flytter vi fra den trygge tilværelse i lejligheden i Aarhus til større udfordringer i Kipili, Tanzania, hvor vi er ansat i mobilklinikprojektet ved Tanganyikasøen de næste tre år. Her skal vi virke som udviklingsfaglige rådgivere ved det allerede eksisterende projekt på Tanzania-siden, ligesom vi skal bistå projektets udvidelse til Congo. Eva er uddannet jordemoder og har arbejdet på Skejby Sygehus. Jonas er cand.mag. i musik- og religionsvidenskab fra Aarhus Universitet og har de seneste år udfoldet sig som lærer på Aarhus Efterskole. Vi er engageret i menigheden i Gellerup Kirke, hvor vi trives godt i en blandet skare af kirkegængere. Eva skal bidrage til den sundhedsfaglige kvalitet i projektet med fx sparring, monitorering og undervisning, mens Jonas bl.a. kommer til at lægge kræfter i etableringen af projektet på Congo-siden. Vi forbereder os i skrivende stund desuden på emnet fortalervirksomhed og glæder os til at være en del af et team, der bereder folk til at tage vare på egen sundhed og som også skal lære folk at kræve deres ret til sundhedsydelser fra myndighederne. Vi glæder os meget til arbejdet og til en ny tilværelse i Tanzania. Det bliver spændende, udfordrende og sikkert til tider frustrerende, men vi har en god fornemmelse og en tro på, at vi har noget at bidrage med, og at det bliver godt for flere parter. Vi kommer til at bo i Kipili, og vi glæder os over at være tæt på en erfaren mand (Knud Elmo Knudsen), ligesom vi glæder os over de mange volontører, der vil være der. Den sidste tid herhjemme går med at dygtiggøre os og opgradere vores viden om udviklingsarbejde, samtidig med at vi pakker vores nuværende tilværelse ned. Anton synes, det er spændende med Afrika og forventer, at det første, vi møder, er giraffer og elefanter! Han trasker gladelig rundt i sandalerne og glæder sig til at slippe for flyverdragten. Olivia er en dejlig og nem pige, som er glad, bare hun har sine forældre og storebror i nærheden. Vi har begge tidligere været udsendt som volontører. Jonas i Sikonge med BDM og Eva i Thailand på et børnehjem. Sammen var vi for tre år siden i Kalrayan-bjergene i Sydindien i et sundhedsprojekt blandt stammefolk - et projekt der på flere måder minder om projektet ved Tanganyikasøen. Vi glæder os alle til det nye kapitel og til at fortælle fra I projektet og vores tilværelse i Kipili. 7 | 02-2013 Af Steen Mølgaard Andersen Missionær, Sikonge Tak for gaverne i 2012 SÅ ANDERLEDES, MEN INTERESSANT B Missionær Steen Møllgaard Andersen beskriver i sin artikel nogle forhold i den lokale kultur, som det er godt for missionærer og missionsvenner at kende til. Beskrivelsen indebærer ikke på nogen måde en accept af disse forhold. D en 7. december begyndte regntiden langt om længe her i Sikonge, sådan rigtig for alvor. Der var godt nok i løbet af et par timer den 21. november faldet 32 herlige millimeter, som satte humøret og forventningerne i vejret; men mere blev det ikke til en rum tid. Regn har man her ude et ambivalent forhold til. Man er dybt afhængig af den og ønsker sig meget af den, men man vil så vidt muligt ikke have nogen tæt kontakt med den. Ikke noget med - som man bruger det i Danmark - at finde paraplyen og eventuelt gummistøvler og regntøj frem og gå på arbejde eller i kirke, når det strømmer ned fra oven. Foto: Martin Kristensen »Det er hans far!« Det er nu heller ikke ganske ufarligt at færdes ude, når det tordner og lyner. Hvert år er der i vores område nogen, der bliver ramt af lynet og omkommer. For nogle dage siden slog lynet ned i en 10-årig dreng, der legede på vejen tæt ved hospitalet, og det overlevede han ikke. Det specielle denne gang er, at folk siger: Det er hans far! Hans far har nemlig en tobaksmark et par kilometer fra Sikonge. Den er ikke særligt stor, men han har succes og tjener godt på den - og så ved man jo nok, at der er Regn i Tanzania er nødvendig på en helt anden måde end i Danmark 8 Fortsættes side 10 ladets leder fortæller om visionen »Søen rundt«. Det vil ske i det omfang, som BDM får gaver. Målet er ikke, at det sker i 2013 eller 2014, men at det sker. Det er nok ikke missionær Knud Elmo Knudsen, der skal nå alle landsbyerne, men han skal nå så mange landsbyer som kræfter, tid og økonomi tillader. Evangelisation fylder alt for lidt her i spalten, men det fylder rigtig meget hos BDM og Knud Elmo Knudsen. I Sikonge udfører Lisbeth og Steen Møllgaard Andersen et stort og godt arbejde blandt de spedalske både mht. til behandling og menneskelig omsorg. BDM har gang i mange byggeprojekter. Alle udgifter til selve byggerierne betales af en privat fond og et par virksomheder. Derfor har BDM ansat Sandra og Daniel Bøytler til at lede og kvalitetssikre disse byggerier i D.R. Congo og Tanzania. En del af deres løn er følgeudgifter i forbindelse med byggerierne og betales derfor af fonden og virksomhederne. Resten håber BDM, at vore venner vil hjælpe med, da Sandra og Daniel er udsendt som missionærer med et særligt ansvar for byggeri. BDM har ansat Eva og Jonas Fibiger Diemer som udviklingsarbejdere i mobilklinikprojektet, fase 2. Langt de fleste af udgifterne til deres ansættelse betales af projektet, der er et Danida projekt. BDM får dog udgifter i den forbindelse, I og derfor samler BDM ind til det. Tak for gaver i 2013 | 02-2013 om han ikke får lov at komme ind, kan han fra dørtrinnet ved hjælp af et spejl, han har bundet fast på panden, »se« om der er noget i et andet rum eller endog begravet under gulvet. Når tingen så bliver hentet frem eller gravet op og overgivet til ham - for bagefter at brændes - bliver ejermanden givet noget »medicin«, som på stedet skal indtages foran alle tilskuerne. Hvis han (eller hun) igen benytter sig af trolddom, vil han dø. Fortsat fra side 8 trolddom med i spillet! Der er på den mark arbejdere, som man »ikke kan se med almindelige øjne«, men som lige godt arbejder der. Taget heksekunst i brug Så altså: Denne far har nu ved brug af heksekunst fået lynet til at slå ned i drengen, som derefter kan placeres som en af de usynlige arbejdere på marken! Heksekunst og trolddom er her en del af virkeligheden, som der stilles lige så lidt spørgsmål ved, som man i vesten spørger om Jorden nu også virkelig er rund. Mens vi var på sprogskolen, blev det en dag i radioens nyhedsudsendelse meddelt, at to hekse var stødt sammen, da de fl øj på deres små bakker, og var styrtet ned. Nogle står imod Nogle er standhaftige og står imod. Som Mama Kimwaga, en af støtterne i kirkens forældreløseprojekt. Hun ville hverken betale eller lade kamchape komme indenfor, og det selv om han i døren insisterede på at han kunne »se noget - lige derinde«, og en ophidset skare pressede på, så der blev en hel tumult. Det siges, at der blev gravet en mægtig stor amulet op af gulvet i den omtalte drengs fars hus. I det hele taget lader det til, at der er blevet fremdraget en utrolig mængde sager i løbet af denne kampagne, som i et bedre Harry Potter univers. Jeg har talt med forskellige bekendte, fordi jeg synes det hele er interessant og gerne vil lære mere. Flertallet mener, at i hvert fald denne kamchape er en charlatan, der blot har fundet en smart måde at skaffe sig penge på. På husbesøg i Sikonge Netop i disse dage midt i december er en kamchape aktiv her i Sikonge by. Ordet kamchape findes ikke i ordbøgerne, men det drejer sig om en slags bekæmper af trolddom og heksekunst (som er ét begreb på swahili). Han har selv overordentlige evner som traditionel medicinmand (jeg kan ikke komme på et bedre ord) såvel som ud i heksekunst, så han er altså stærkere end dem, han nu bekæmper. Nogle af dem har endog en eller flere gange været i dødsriget / stedet, hvor afdødes ånder befinder sig. En af dem, der kom fra Congo, var begyndt at røbe standens hemmeligheder, så de andre så sig nødsaget til at slå ham ihjel. Der er flere aktive netop nu her i den nordlige del af distriktet, og mens det siges at de plejer at komme fra Congo eller Sumbawanga, så er ham der er i gang her i byen fra Dar es Salaam. Sådan noget sludder Mindre entydigt er det, når jeg spørger om vedkommende tror, det er muligt ved heksekunst at fremkalde lyn og derefter placere nogen som usynlig arbejder. Svarene spænder lige fra blank afvisning (som for eksempel min medarbejder Richard, der er ganske ærgerlig over, at folk kan finde på sådan noget sludder) til lige så klar accept af, at selvfølgelig kan det lade sig gøre. Ind imellem findes de skeptiske, som en af chaufførerne (»hvorfor benytte sig af et lyn?«) og dem, der snor sig udenom (»nu har jeg jo ikke lige selv set det«). Under skærpet opsyn Der er en lokal komite, der følger ham rundt fra hus til hus, samt en stor skare af interesserede. Når han kommer til døren, beder han om at få 5.000 shilling - en arbejders dagløn - og det får han som regel. Siger man i huset, at der ikke er nogen penge, går han videre, med mindre en i skaren mener, at der bestemt er noget at komme efter i det hus og derfor betaler de 20 kroner, det drejer sig om. Kamchape kan så se, om der findes remedier eller i det mindste amuletter et eller andet sted i huset. Selv Interessant - en slutreplik Som sagt finder jeg det interessant, og når jeg har valgt at skrive om det, er det ikke for at gøre grin eller for at fælde nogen dom - hvilket ikke udelukker, at man kan blive harm på den stakkels fars vegne. Men jeg synes, det giver et meget godt billede, eller rettere sagt en del af billedet, af hvilken kultur, vi arbejder i her på stedet. I 10 Af Erik Baun Generalsekretær BDM MØDER Erik Baun Dato 28. 01 Tid 19.30 Sted Skovlund IM Stadig mulighed Det er stadig muligt at få et møde med Lisbeth og Steen Møllgaard Andersen i april 2013 under deres hjemmeophold. Kontakt Betina på 35 29 48 20 og aftal et møde med ægteparret. Ingrid Markussen Dato 09.02. 14.02. 18.02. 19.02. Tid 19.00 19.00 14.00 14.00 21.02. 22.02. 27.02. 19.30 19.30 14.00 28.02. 15.00 Sted Rudehøj Efterskole, Odder Ansgar, Haderslev Kvindestævne, Emmaus, Vorgod Kvindestævne, Grimstrup Missionshus, Årre Brande Missionshus, Brande Finderup Forsamlingshus, Finderup Kvindestævne, Missionshuset, Vorbasse Vejlby Missionshus, Vejlby Lisbeth og Steen Møllgaard Andersen Dato Tid Sted 04.04 19:30 Møde i Gårslev hos Kirsten Troelsen og Bent Tage Nielsen 09.04 19.00 Møde med deltagelse af Det hvide kor, Nykøbing Falster 16.04 19.30 Hobro Missionshus 19.04 14.30 LMF, Lemvig 29.04 19.30 Brødremenigheden, Christiansfeld 30.04 19.30 Løgumkloster IM Aftal et møde med: STØT BDM Giv gaver via BDMs hjemmeside www.bdm-dk.dk NYHEDSBREV Modtag BDM´s nyhedsbrev på email, tilmelding på www.bdm-dk.dk Generalsekretær Erik Baun eb@bdm-dk.dk el. 3529 4820 Projekt- og infosekretær Betina Fredensborg Hoffmann bfh@bdm-dk.dk el. 3529 4820 Tidl. missionær Ingrid Markussen, Christiansfeld, 6171 9825 Afsender: BDM Nørregade 14 6070 Christiansfeld Udgiveradresseret Maskinel magasinpost ID-nr. 42388 FEM VOLONTØRER Sumbawanga: Anne Sofie Christensen, Hobro Kathrine Kirkegaard Dam, Bjerringbro Anne Sofie og Kathrine skal arbejde på børnehjemmet, Peters House Kipili: Nina Madsen, Vamdrup Sarah Engholt Hansen, Aabybro Nina og Sarah skal arbejde med Cheke Chea Lene Aagaard Kristensen, Ølstykke Lene skal arbejde på mobilklinikken BDM BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION
© Copyright 2024