2013 nr. 1 - Bostedet Thea
Nr1. Februar & Marts 2013 · 13.årgang · Bostedet Thea · Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte HUS AV I SEN Kære alle med tilknytning til Bostedet Thea. I år falder fastelavn søndag d. 10. februar og det er således fastelavnsmandag d. 11. februar. Traditionen tro slår vi katten af tønden fastelavnsmandag kl. 13.00 i gården ved cykelskuret. Her vil vi også vanen tro kåre kattekonge og kattedronning. Efterfølgende vil der være kaffe og fastelavnsboller i Oasen. Mød op og se om du denne dag kan blive konge eller dronning. Den 1. marts har jeg været ansat i OK-Fonden i 25 år. Hvor har jeg dog oplevet meget i disse år bl.a. 3 direktører og 3 formænd for fonden. vejen har været heldig at have rigtig gode forstanderkollegaer i fonden. I anledning af mit jubilæum afholder Bostedet Thea reception i Oasen torsdag d. 28. februar fra kl. 13.00 til 16.00. Alle er rigtig hjertelig velkommen til at fejre dagen med mig. Efter 25 år er det er stadig rigtig udfordrerne. Jeg har truffet en lind strøm af søde velkvalificerede medarbejdere og rigtig mange dejlige beboere. Ligesom jeg hele Velkommen til vores nye beboer Eli som er flyttet ind i bogruppe 2. Vi håber at I alle møder op til tøndeslagningen mandag den 11. februar kl 13.00 i gården. Husk Sjov hat og Blå briller ! Skriv til Bostedet Thea Husavisen for Bostedet Thea er skrevet for alle som har tilknytning til hjemmet. Men den må selvfølgelig også gerne læses af andre interesserede. Husavisen udkommer en gang hver anden måned, og den ansvarshavende redaktør er hjemmets forstander Inge Lise Winkel. Bladets adresse er: Bostedet Thea. Mariendalsvej 30, 2000 Frederiksberg, Telefon 3887 0740, husavisen@me.com Indlæg til Husavisen må være redaktionen i hænde senest den 15. i måneden, være renskrevet og helst elektroniske, for at være sikker på at komme med i næste nummer. I er meget velkomne til at sende billeder og andre illustrationer med. Redaktionen: Rikke, Nina, Hans Henrik, Peter og Anders. Korrekturlæser: Rikke Forside: Nina Bagside: Foto. Peter tekst:Redaktionen Nye Garderobeskabe før og efter foto Rikke Personalet har fået nye graderobeskabe - de gamle var arvestykker fra et plejhjem og var nu nedslidte. Men nu er garderoberne blevet malet, moderniseret og ser så fine ud, med de nye lækre røde skabe. Billederne til venstre er fra kvindernes store omklædningsrum og dem til højre er fra mændenes lille rum. Nyt gavlmaleri på Mariendalsvej Foto og tekst: Rikke Overfor købmanden på den anden side af vejen var et gavlmaleri af træer med orange stammer og grønne blade. Det er blevet malet over og der er skabt et nyt og flottere et af slagsen. Det forestiller mange grå højhuse, lysegrønne træer og en meget blå himmel med skyer. Det er et forår eller sommer med de grønne træer. Det er et spejlbillede af det grå højhus det er malet på og kvarteret “Stjernen”, der ligger på Kong Georgsvej. Det er et moderne beton byggeri med ensformigt udseende, som man ser flere steder i København. Lejlighederne er gode med moderne faciliteter, men svære at sætte sit personlige præg på, så ensformigheden er også indendørs, hvor kun møbler, malerier, gardiner m.m. er beboernes eget særpræg. Der er ingen mennesker på maleriet og det virker øde og forladt - som foto kunne det være taget meget tidligt om morgenen, hvor beboerne sover. Træerne og himlen har stærke dominerende farver der stråler ud af maleriet og virker som det positive i billedet - naturen som den bærende kraft. Der er også 3 pile på højhusene, der peger op imod himlen og virker religiøst, hvilket kunstneren også er, 28 årige Benjamin Abanar. Vi fandt kunstneren på nettet, der viste nogle af hans flotte og detaljerede tegninger og en lille engelsk tekst, der præsenterede ham. Derudover var Bejamin Abanar beskrevet i et indremissionsk ungdomsblad. Det var under overskriften “BEJAMIN ER KRISTEN OG GRAFFITIKUNSTNER.” Artiklen fortæller at han maler med spraydåser og viser et billede af ham med et stort graffitimaleri. Der står at han nu lever af sin kunst og gavlmaleriet er bestilt og han har fået penge for det. Man må gå ud fra at det er malet med spraydåser. Jeg gik forbi gavlen, da den var ved at blive malet og så to kunstnere der arbejde på det. Vi forestiller os at Benjamin Abanar har lavet skitsen og andre har malet det eller han har haft en hjælper. Graffiti er ellers en meget udskældt og lyssky måde at udtrykke sig på, ofte er det deres navn de skriver på alle mulige og umulige steder f.eks. på S-tog, hvor graffitimalerene får store bøder, fordi det er dyrt at fjerne det igen. Derfor går det ud på ikke at blive opdaget. Men her er altså et eksempel på en der lever af det og har gjort det til en kunstform. Han har behov for at udtrykke sig og sætte sit præg på verden, at han så kan leve af det er godt, men hvad med dem vi aldrig hører om, der er blevet ruineret af deres passion. Denne tendens ses også i medier og bøger, hvor vi hører succes historierne og ikke om dem det er gået dårligt. ”Kom stærk ud af din angst” En bog af Lizl Rand anmeldt af Nina Bogen handler om at have meget voldsom angst, og komme fri af det. Den er skrevet af Lizl Rand, der er født i 1968, og altså er 44 år i dag. Hun er uddannet journalist, og har arbejdet på BT og Berlingske Tidende. I dag er hun chefredaktør for 3 magasiner Q, Tidens kvinder og Psykologi. Hun kalder sin bog: en beretning om at ligne en succes udenpå, og være bange indeni. Lizl Rand starter med at beskrive sin baggrund. Hun er opvokset i en familie, hvor det at vise svaghed, ikke var tilladt. Samtidig føler hun, at hun skal præstere noget for at få kærlighed. Hun er ikke noget værd bare fordi hun er til. Hun var et nemt barn, der ikke lavede ballade, men lærte at tilsidesætte egne behov, for at tilfredsstille andres behov, så de blev glade for hende. Bogen starter på det tidspunkt, hvor hun går på journalisthøjskolen, og er i praktik på Berlingske Tidende. Hun bor sammen med ungdomskæresten, de har en datter på 2 år. Så alt er sådan set fint nok udadtil. Hun er hjemme da det første angstanfald kommer. Hun føler hvordan hendes hals snører sig sammen, og hun ikke kan få luft. Samtidig oplever hun, at væggene falder sammen omkring hende. Hun tror hun er ved at dø. Der er totalpanik, og hendes mand kommer styrtende, da hun udstøder et skrig. Han tilkalder en læge, som giver hende nogle beroligende piller. På en eller anden måde klarer hun at gå på arbejde næste dag, hun formår at opretholde en facade. Hun tager en beroligende pille. Der er ingen der bemærker noget unormalt ved hende. Men de næste par dage får hun det gradvist værre. Hun oplever at sidde på Berlingske og få et angstanfald med hjertet der hamrer og gulvet der gynger. Hun siger til chefen at hun er nødt til at hente datteren fra vuggestuen tidligt, og styrter ud af døren, og tager en taxa til nærmeste hospital. Hun tror der er noget galt med hende fysisk, og hun er bange for at hun er ved at dø. På hospitalet får hun at vide at der ikke er noget galt med hendes hjerte, og alt er i orden. Hun spekulerer over hvad der så er galt med hende, hun er bange for at blive sindssyg, og miste kontrollen. Det bliver svært for hende at gå i kantinen og spise frokost med kollegaerne. Ligeledes er det svært og angstprovokerende at tage toget fra Valby til Hovedbanegården. Hun føler hun ikke kan få luft og trække vejret. Cafebesøg med veninderne må hun også droppe, det er for angstprovokerende. Så livet bliver meget begrænset og svært for hende. Men hun klarer at opretholde facaden, og klarer jobbet på piller, også alkohol kommer ind i billedet. Hun har en snapseflaske med på arbejde, som hun i smug drikker af ude på toilettet. Når hun er hjemme står den på rødvin. Hun bliver afhængig psykisk af at vide at hun altid har pillerne og alkoholen på sig. Hendes læge fortæller hende at det er angst hun lider af. hun får lykkepiller, som hun føler ikke rigtig har nogen effekt. Hendes liv drejer sig om at komme gennem dagen på bedste vis. Næsten alle daglige gøremål er angstprovokerende og en overvindelse. Men hun kommer gennem det, uden en sygemelding, hun klarer sit arbejde og de daglige pligter. fortalt venner og familie om sin angst. Hun er blevet skilt, da hun fandt ud af at hendes ægteskab ikke var lykkeligt. Hun finder ud af at livet ikke begynder i morgen, men faktisk allerede er i fuld gang. Det er nu hun skal være lykkelig, ikke i en uvis fremtid. I dag er hun taknemmelig for det liv hun har og alle de færdigheder hun har, med tanke på at have været i ”undtagelsestilstand” med invaliderende angst gennem 10 år. Hun starter i gruppeterapi med andre angstramte, under ledelse af en psykolog, og det er en stor lettelse for hende. Her møder hun andre tilsyneladende ”normale” mennesker, for hvem angsten invaliderer dem i voldsom grad. Det drejer sig om at overvinde det man er bange for, og finde ud af at det ikke er ”farligt”, og at man ikke dør af det. Lizl får opgaven at gå i Kvickly og købe en liter mælk, noget hun længe ikke har kunnet. Hun klarer opgaven med hamrende hjerte, og uro og panik i hele kroppen. Det er en stor opmuntring for hende at være i gruppen, hun får indsigt i hvorfor hun har fået angst. Da kurset slutter, beslutter hun sig for at tage en psykoterapeutisk uddannelse, for at få den viden uddannelsen indeholder. Gennem 10 år kæmper Lizl med angst der invaliderer hende i høj grad. Hun har lært at hun skal fremstå stærk, og kunne klare det meste, uden at vise svaghed. Samtidig kalder hun sig et ”antennebarn”. Et barn der hele tiden har antennerne ude for at føle hvordan andre nu har det, og føler sig ansvarlig for at alle kommer i bedre humør, eller har det godt. Hun har også lært, at hun kun er noget værd når hun kan noget, er dygtig og præsterer. Lizl fortæller, at hun ikke har nævneværdig angst i dag og at hun acceptere den, når den bryder frem. Hun har ladet facaden falde, har Bogen er stærk læsning, fordi den uden omsvøb fortæller hvordan det er at have voldsom angst. Og samtidig giver den håb, fordi Lizl Rand er kommet fri af sin angst. Det er en ærlig bog, jeg fik den læst på 2 dage, fordi den er så fængslende skrevet, så man bliver simpelthen grebet af den. Den kan varmt anbefales. Vaskeriet i Maribo I november, da personalet var på internat i Maribo besøgte Henrik det vaskeri der vasker for Thea, bl.a. håndklæder, viskestykker og sengetøj. Her er de fine fotografier som Henrik tog - vi synes at det er næsten som at være der selv. Tak for et lærerigt indlæg. Kunstudstilling i Den Gule Villa af Nina Jeg har været på kunstudstilling i medborgerhuset Den Gule Villa på Finsensvej. Gruppen der udstillede var mennesker fra Distriktspsykiatrisk center, der havde deltaget i et kunstkursus på Storm. P. museet, hvor de skulle lade sig inspirere af Storm. P.s kunst. Det var under vejledning af en kunstner. Kurset løb hele efteråret. Der var 10 deltagere. Og det er så nu deres værker der udstilles i ”Den gule villa”. ”Den gule villa” er et kulturhus, med forskellige arrangementer bl.a. kunstudstillinger. Men de arrangerer også sangaftner, og musikaftner med bands. Og nogen gange er der hyggeaftner med kaffe og kage. Man kan låne lokalerne, hvis man har et kulturelt arrangement, f.eks. hvis man ønsker at udstille kunst. Det fungerer som et medborgerhus, og der er gratis adgang til alle arrangementerne. Det var spændende at se de udstillede værker. Jeg fik en snak med en af de kunstnere der havde været med på kurset. Noget af kunsten var meget professionelt udført, andet var ikke, men det var alt sammen spændende at se. Det var udstillingens sidste dag, d. 25-1, da jeg var der. Men det var måske noget for os her fra Thea, at tage ud til et arrangement i Den Gule Villa. onsdag d.14 februar er der ”Inge Andersens jazztrio” og tirsdag d. 5 februar er der ”Dialog om samtidskunst”, hvor en billedkunstner fortæller om sit arbejde. Koncert: Swingeriet spiller svingende jazz Aftenens tema er Basun Swing ”med en god jazzhistorie” Torsdag den 14. februar kl. 20-22 gratis adgang Swingeriet præsenterer en række på tre arrangementer med swingende jazz i Den Gule Villa. Ved hvert arrangement har pianisten Inge Andersen inviteret nye forskellige spændende musikere, som giver deres bud på temaet for aftenen. Temaet denne aften bliver "basun swing med en god historie”. Aftenens solist Ole ”Fessor” Lindgren kan mange gode jazzhistorier og swinger vildt på basunen. Han bakkes op af musikerne Inge Andersen på piano og Matthias Petri på bas. Dørene åbnes kl. 19.30. Foredrag: Dialog med Samtidskunsten - fem aftner med fem forskellige kunstnere Arrangeret af kunstnergruppen Spor Tirsdag den 5. februar kl. 19-21, gratis tilmelding til jannemalene@gmail.com Nysgerrighed og lysten til at forstå samtidskunsten og dens virkemidler er det, der motiverer en foredragsrække på 5. Kunstnergruppen Spor ønsker at skabe et forum, hvor forskellige typer af kunstinteresserede kan mødes. Denne aften er billedkunstner Eva Steen Christensen inviteret. Trods en enkelhed rummer Evas skulpturer og papirarbejde masser af dobbelttydige fortællinger og uventede eventyr. I disse er bagsiden er ikke mindre interessant end forsiden, men på trods af dette afsløres installationernes 'bagside' sjældent. Mere information kan findes på facebook under ’dialog med samtidskunsten’ elller på www.evasteenchristensen.dk Her er så beboerrådet. Næste beboerrådsmøde afholdes 5.februar. Evt. emner til Rikke eller Peter. Godt humør Fire sider med humor, sudoku, krydsord og find syv fejl Thea's første første Thea's anagram-krydsord anagram-krydsord Bytpåom bogstaverneii hvert hvertord detdet stadigvæk givergiver mening Byt om bogstaverne ord,såså stadigvæk mening, og løsningen ligner en almindelig kryds og tværs og løsningen ligner en almindelig kryds og tværs. fordelatatbegynde begynde med bogstaver. Detdet er er enenfordel medordene ordenepåpåto to bogstaver. 1 4 6 7 1 5 8 3 2 3 4 6 7 8 9 10 11 10 9 11 Vandret Lodret 1. klas 5. reaktiv 8. roe 9. av 10. busk 11. re 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. muser ak ta elvi sok ker arv Redaktionen modtager meget gerne vittige indlæg ! 5 2 Denne måndes midtersider hives ud af bladet og afleveres til Sonja senest den 15. Marts Vinderen af sidste nummers opgaver blev Finn u d. . g i m Hiv Til Lykke ! Navn ……………………………..... Bo-gruppe og værelses- nummer ……………………………….. Dato og årstal. nyt hovedbrud sudoku & Krydsord & Find 7 fejl Nu kan du hive disse fire midtersider ud & vælge at løse dem du har lyst til. der trækkes lod om et hulegavekort på 50 kr. mellem alle indleverede løsninger Gevinsten kan afhentes i ”Hulen” i åbningstiden. …………………………..... Hver række skal indeholde numrene fra 1 til 9 Hver kolonne skal indeholde numrene fra 1 til 9 Hver 3x3 kvadrat skal indeholde numrene fra 1 til 9 Foto: Henrik Der er syv fejl på det nederste billede. Find dem..! u d. . g i m Hiv ! Kryds og tværs opgave ”Den Store” Den Store nytårskryds 2013 20 1 18 2 19 3 4 5 6 5 6 7 15 8 16 10 9 11 21 12 13 14 17 Hiv Vandret Lodret 1. populær roman 7. redskab . . . . rummet thea 8. .....-rummet påpå Thea 10. rundt 11. filmgemik med stedfortræder 13. røg 14. djævletilbeder 15. staterne 16. luftkaptajn 17. scene 5. Fagforeningen: Handel og kontor 21. Tre ens 1. troende 2. udvælgende 3. første halvdel af sit-cum 4. mælkesukker fysioterapeut 5. Thea’s thea's fysioterapeut er en kunstner 6. ....... kunstner 9. jern-aflejring 12. omfavn! 18. høvding 19. tillid 20. forkortelse for sekund mi gu d. . ! Tre arrangementer fra fysioterapien i februar og april 1 Hygge aften Tirsdag den 19. februar kl 18.30 Vi ser billeder, som Peter og Rikke fik fotograferet i Tivoli, da vi var på tur. Kom op og hyg i Kahytten. Tilmeldning til Helen. 2 Gåtur til Zoologisk have og tilbage til Thea Torsdag 21. februar kl 10.30 Vi går herfra til zoologisk have og kigger på dyr, især på isbjørnene, der har fået nyt anlæg, efter vi har fået noget at spise går vi tilbage til Thea. Tilmeldning til Helen. 3 Salsa aften med eksotiske drinks i Oasen Torsdag den. 4 april kl 19.00 Tilmeldning til Helen. Nu nærmer foråret sig, vi skal på ferie - Jeg holder selv meget af Grækenland, Kreata øen. Den græske mytologi handler bl.a. om Zeus og gededamen. Hun skar hans nosser over da han var ude at bade, sæden kom ind i en stor musling, noget senere kom en Gudinde ud, som hed Aphrodite. Der gik nogle år og gudinderne: Aphrodite, Hera og Athena konkurrerer om at være den smukkeste gudinde - menneske prinsen Paris bliver af Zeus udpeget til at vælge hvem der er den smukkeste. Han vælger Aphrodite, da hun lover ham, at han kan ægte Helen af Sparta den smukkeste menneske kvinde i verden - Rigtig godt forår. Natalia Markaowa KREARUMMET!! Af Elsuba og Rikke Hej alle sammen Tirsdag den 5. februar kl. 13.00 åbner krearummet igen. Som vanlig vil der være åbent hver tirsdag kl.13.00 til 15.00 Kom og vær kreativ i hyggeligt samvær ! Den 11. januar afgik vores dejlige beboer Birgit Eskær ved døden. Æret være Birgit Eskær’s minde. “Verden består af de døde og de levende, og at være menneske betyder også at høre, hvad de døde siger” Dorothee Sölle Den 17. januar afgik vores dejlige beboer Jette Dyrberg Rosenlund ved døden. Æret være Jette’s minde. “Verden består af de døde og de levende, og at være menneske betyder også at høre, hvad de døde siger” Dorothee Sölle DRØMMELAND Novelle og tegning af Anne Rose Drømmeland var et land, der lå ude i Atlanterhavet. Det var et land hvor der var frodigt og hvor der flød med mælk og honning. Søerne var fyldt med sodavand. Kort sagt, alle ens ønsker kunne blive opfyldt. Man kunne så kun komme ind i Drømmeland, hvis man var et godt menneske, ikke hvis man var ond. Men dette land hed Atlantis. Senere forsvandt det under havet. Skibe har sejlet over det, fiskene har måske set et glimt af det. Men ingen har kunnet finde dette land igen, bortset fra mig, der både har set og oplevet Drømmeland. Og her begynder historien om dette vidunderland. Drømmeland. En nat da klokken var 23.00, havde jeg lagt mig til at sove, men da så jeg et svagt lys i mørket. Lyset blev skarpere, og til sidst stod der en hest med vinger på. Automatisk steg jeg op på hesten og den begyndte at svæve. Vi fløj ud gennem mit vindue ud i mørket. Vi fløj højere og højere op, og var til sidst langt væk fra Jorden. Jeg så alle stjernerne og de mange planeter der er i vores galakse. Vi fløj forbi Jupiter for til sidst at passere Pluto. Langt væk ude i rummet så jeg en regnbue, der gjorde vi holdt og jeg steg af hesten. Da jeg stod på regnbuen var der en tåge der eftehånden forsvandt. Jeg synes pludselig, at der duftede meget af jordbær, tilfældigvis kiggede jeg ned og så, at jeg stod på den røde farve i regnbuen. Så stillede jeg mig på den lilla farve, og så duftede her pludselig af vindruer. Jeg gik videre henad regnbuen. Der kom noget henimod mig, og da det kom nærmere så jeg, at det var en kentauer. Den talte et mærkeligt sprog, som jeg ikke forstod, det lød nærmest som en slags latin, men jeg gik videre og mødte så én, der stod og hældte vand fra en krukke. Pludselig slog det mig, at det var jo stjernetegnene som jeg havde passeret. Da jeg gik videre kom der en tåge igen, men den forsvandt, og så stod jeg foran en kæmpestor port. Porten åbnede sig, og da jeg gik gennem porten lukkede dørene bag mig. Der var et meget skarpt lys, så jeg måtte holde hånden over mine øjne. Men langsomt forsvandt det skarpe lys, og så stod jeg foran en hel masse træer. Jeg lagde mærke til, at der var frugt på dem. Der var både æbletræer, appelsintræer, oliventræer, pæretræer og der var sågar også mangotræer. Det var ét stort paradis med alskens frugttræer. jeg gik hen til æbletræet og tog et rødt æble. Det skinnede som guld og var rød som den rødeste rose. Jeg gik videre mens jeg spiste af æblet. Jeg kom til et træ hvor det bar nogle ildrøde kirsebær, de var lige så store som æbler. Da jeg havde fået spist æblet op så jeg, at der ikke var nogen skraldespande. Så smed jeg skroget på jorden, men skroget forsvandt ud i den blå luft. Der kan man bare se, tænkte jeg ved mig selv, det er derfor her er så rent. Jeg plukkede et kirsebær. Jeg tog en bid af det, og det var lige før, at jeg kom i den syvende himmel, så godt smagte det. Jeg spiste videre på kirsebæret, men jeg synes at det var lidt mærkeligt, at der ikke var nogen sten i, det vil sige at det var der så også, stenen var bare så lille som en ært. Da jeg havde gået gennem frugtplantagen, som sikkert var på 100 tønder land, kom jeg til nogle helt andre typer træer, og da jeg kom nærmere så jeg, at der voksede slik på dem. Der var alverdens bolsjer, lakrids og vingummi. Jeg gik endnu en gang gennem en plantage som var alskens slik. Da jeg havde gået gennem plantagen, som også var på 100 tønder land, så jeg en guldtrappe der lå længere henne, jeg gik hen for enden af trappen og så, at den var lavet af guldmønter. Trappen var flere kilometer lang, for den førte åbenbart op til toppen af bjerget. Men jeg tænkte ved mig selv, at jeg kan jo bare gå ned igen, hvis jeg ikke orker at gå længere. Men da jeg havde sat min fod på det første trin, var jeg pludselig nået en fjerdedel af vejen. Da jeg havde gået tre skridt mere, var jeg nået op på toppen af bjerget. Jeg gik videre og så ud over landet. Sikke et syn det var! Der var skove, søer, vandfald og klipper. Langt ude i horisonten kunne jeg se snelandskaber og et isbjerg. Pludselig trådte jeg forkert og faldt ned. Men så kom der straks en sky, og jeg svævede langsomt ned på jorden. Lige foran mine fødder var der en sø. Hvor der også var et vandfald. Vandet så meget rent ud og jeg var meget tørstig. Så jeg satte mig på hug og tog en håndfuld vand, men det smagte ikke af vand, det smagte af Appelsinvand, det var det søreme også, og vandet der boblede i søen var også orangefarvet. Jeg gik videre og kom til en sti. Jeg gik og jeg gik, indtil jeg nåede til nogle enorme store døre. Der var en sprække øverst oppe og så nogle snefnug komme ind af sprækken. Dørene åbnede sig. Da jeg gik ind, lukkede dørene sig bag mig. Jeg var kommet til ét stort snelandskab. Meget meget langt væk kunne jeg se nogen løbe rundt. Efterhånden som jeg kom nærmere så jeg, at det var børn der legede og løb på skøjter, men de havde alle sammen rødt tøj på og røde huer på, og da jeg kom endnu nærmere så jeg, at det var nisser. Pludselig fik jeg en snebold i nakken. "Hej, jeg hedder Nissebi, hvad hedder du"? "Jeg hedder Anne", svarede jeg. "Vil du spise med? Vi skal have risengrød med smørklat i til frokost", "Ja, det vil jeg da gerne", sagde jeg. Selvom jeg ikke var så meget for risengrød. Han forklarede hvorfor han hed Nissebi - det var fordi han var den mindste i flokken. Da vi kom ind i huset så vi at Julemandens kone lige var blevet færdig med risengrøden. "Hej , jeg hedder Snefrid" sagde hun og ringede med klokken. Og de kom alle sammen på én gang. Der var en nisse i flokken som næsten var to meter høj. "Han hedder Nissehøj, fordi han er så lang", hviskede Nissebi. Vi satte os rundt om et stort aflangt træbord. Vi fik serveret risengrød i lerskåle med en smørklat i. Det smagte godt, tænkte jeg ved mig selv. "Bagefter skal du se Julemandens værksted" sagde Snefrid. Da vi alle havde spist op, rendte de alle sammen ud for at lege igen, undtagen Nissebi. "Kom" sagde Nissebi, "Nu skal du se min fars værksted.” Vi gik henimod en kæmpestor bygning der også var lavet af træ. Døren var åben så vi gik bare ind. Det var en larm fra maskiner kunne jeg høre. Maskiner der lavede en hel legetøjsforretning, tøjforretning, parfumebutik osv. Vi gik ind på Julemandens kontor. Han sad med en kilometerlang ønskeliste, som børn fra hele verden havde skrevet ned. "Hej far" sagde Nissebi. "Det er Anne, jeg har med". "Jamen Goddav" sagde han "Hvad ønsker du dig"? Han gav mig en blok og en kuglepen. Så skrev jeg mine ønsker ned. Da jeg var færdig så han på den og sagde, "Du er en besværlig én, men dine gaver ligger under juletræet. Og da vi var på vej ud råbte han: "Men først d.24.". Da vi kom ud sagde Nissebi, "Hej, jeg går over og leger med de andre", og så forsvandt han. I det fjerne kunne jeg se en kæmpestor skov. Da jeg nærmede mig kunne jeg mærke en varm brise. Jeg gik ind i skoven og da jeg vendte mig om var der ikke noget snelandskab mere. Jeg var kommet til et helt andet sted. Jeg var omgivet af en regnskov. Jeg hørte en hel masse fugle synge, for jeg synes også, at jeg hørte en solsort. Det kan da ikke være rigtigt tænkte jeg ved mig selv og gik videre. Da jeg nærmede mig udkanten af skoven, hørte jeg noget der lignede lyden af bølger. Da jeg var kommet ud af skoven, så jeg den smukkeste strand jeg i mit liv havde set. Jeg gik ned mod vandet og så, at sandet var lige så fint som melis. Men nu synes jeg også lidt, at jeg havde en tom mave. Tilfældigvis så jeg, at der var en palme og den bar nogle kokosnødder. Pludselig faldt én af kokosnødderne ned på jorden. Og åbenbart på grund af faldet havde den delt sig i to halve. Men der lå noget i den. Der lå en Bounty Toms-Chokolade. Jeg spiste af den, og da jeg havde spist det sidste stykke var jeg stopmæt. Længere henne så jeg en sti der gik op til en høj, den fulgte jeg. Jeg kom til to trædøre som sad i selve højen. Dørene åbnede sig og jeg gik ind i hulen, og dørene lukkede sig bag mig. Her var helt mørkt, men i mørket så jeg et svagt lys der efterhånden blev skarpere, og da lyset blev dæmpet kunne jeg se, at jeg stod i en by. På bygningerne og det tøj som folk havde på, så det ud som om at jeg befandt mig i 1800tallet. Der var ikke så mange mennesker i byen, jeg ville gætte på at der var 1000 indbyggere i denne her by. Det var åbenbart søndag, for jeg hørte at kirkeklokkerne ringede, da jeg så, at folk gik ind i kirken. Jeg gik ned ad gaden og besluttede mig for at finde et hotel, for jeg var meget træt og kunne godt sove et par timer. Jeg gik og jeg gik og jeg gik, indtil jeg så en enorm stor bygning, som lå henne forenden af vejen. Da jeg kom nærmere så jeg en kilometer-lang rød løber, den gik jeg ad. Indtil jeg nåede hotellet. Med det samme kom der en Piccolo ud og spurgte mig om jeg ville indlogere mig på hotellet, jeg sagde, at det ville jeg gerne. "Følg bare efter mig" sagde han. Vi kom ind i en elevator, og så trykkede han på 1.Etage. Han sagde, at der var kun én etage, men til gengæld var denne etage også ét stort rum. Værelset på hotellet var kun forbeholdt dem som var kommet langvejs fra. “Jeg gætter på at du er én af dem”, og jeg sagde, at det var jeg. Elevatoren stoppede og vi gik ind på hotelværelset. "Jeg tror, at du har brug for at slappe af", sagde han. Og det havde jeg virkelig også tænkte jeg. Og så gik han. For enden af rummet var der en dobbeltseng, den lagde jeg mig straks på. Jeg kiggede op i loftet, og tænkte meget over dét som piccoloen havde sagt. Langvejs fra tænkte jeg. Gad vide hvor langt væk jeg egentligt var. Jeg tænkte, at jeg ville gå på biblioteket i morgen, og undersøge det nærmere, men nu ville jeg bare sove, og det gjorde jeg så. Først lang tid efter vågnede jeg, jeg tror, at jeg havde sovet i 14 timer, men alligevel var jeg ikke specielt træt. Men jeg ville nu finde ud af, hvor langt væk jeg var hjemmefra. Jeg gik ud af hotellet og gik ned ad en sidevej og så, at længere henne lå det lokale bibliotek. Jeg gik hen på biblioteket og slog op under en bog der hed: "Galakser og Planeter". Jeg slog op på første side og der stod: "Velkommen til Drømmeland". Nå, så jeg var kommet til Drømmeland, tænkte jeg. Så ville jeg finde Jorden og den fandt jeg, som åbenbart også hed "Den Blå Planet". Der stod at jeg var 2000 lysår borte, er jeg virkelig så langt væk, tænkte jeg. Jeg fik pludselig hjemve, og ville gerne hjem, for jeg savnede sådan pludselig mor og far. Jeg gik op ad en stejl vej. Mørket begyndte at komme frem, for til sidst at blive helt mørkt. Længere henne så jeg at svagt lys som blev skarpere. Da jeg kom nærmere så jeg, at det var den hvide hest med vinger på. Jeg satte mig igen op på den og vi begyndte at flyve. Vi fløj ud i mørket, og et stykke tid efter kunne jeg skimte mit vindue, som stod åben. Vi fløj ind af vinduet og jeg steg af hesten. Pludselig forsvandt den, jeg kunne ikke se den i mørket, så jeg tændte lyset, men den var væk. Jeg så på uret, klokken var 23.00. Tiden havde åbenbart stået stille. Jeg gik i seng og slukkede lyset. Lidt efter hørte jeg min mor komme ned ad trappen. Hun spurgte, om jeg sov. "Nej, men jeg har været i Drømmeland", sagde jeg, "Nå, så har du nok sovet, kan du sove godt! Vi ses i morgen", sagde hun, og så gik hun igen. Jeg sagde ikke mere, for hun ville bare tro at jeg var blevet skør, hvis jeg sagde at jeg virkelig havde været i Drømmeland. Det er også noget jeg er gået stille med. Men nu har I ihvertfald fået et indtryk af, hvordan der ser ud i dette Drømmeland! - Jeg er omgivet af ravne Er selv en ravn Befinder mig i indersporet på en motorvej mens jeg æder rester af de slagger der efterlades af forbipasserende rullende benzinpumper langt fra der hvor jeg kom fra Overlever ved det Hugger en gang imellem sidemandens bid når han ikke kan ha’ det hele i næbbet Undgår altid at blive påkørt Måske er ravne meget ærlige: Afspejler farven på deres sjæle gennem deres udseende og handlinger Gennem tiderne er ravnen altid blevet illustreret som et aftendyr - Måtte ikke vise sig om dagen Men nu, da mørket dagligt lægger sig over Verden, har den fået andre vaner HHP 2012 Knud Nellemoses skulptur “To fodboldsspillere” fandt nattevagt Jesper foran hotellet i Maribo, hvor personalet var på internat i november 2012. En større udgave er også optillet foran KB-hallerne. Peter og Anders afprøvede en mørk aften Peter laser pen. Se også bagsiden :o) Vi går over til Sommertid Den 31 marts går vi over til sommertid, d.v.s. at urene skal sættes en time frem. Vi kan huske det på, at havemøblerne skal sættes frem. Så vi kan nyde solen på snuden - hvis ikke vi bare får kolde næser. Viserne skal ihvertfald sættes en time frem. Vi mister en time, - er det ikke sådan, det er Eller er der ikke stadigvæk et fast antal timer på et år! Nå, - ihvertfald: Natten imellem Lørdag 30. og Søndag 31. marts skal urene stilles en time frem! Så er det sagt. Foto:Rikke + tekst:HHP 2012 Fødselsdage i Februar og Marts på Bostedet Thea: 10. februar Kay 7. marts Erik 9. marts Jens 18. marts Hanne 20. marts Inge-Lise I ønskes hjertelig tillykke med fødselsdagen og vi håber I alle fem får en rigtig dejlig dag. Marsmands graffiti i baghaven
© Copyright 2024