8 Aalborg Voksenvenner: For få par og mænd NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 14. november 2010 Et skib tager form. Danilo Møller og hans voksenvenner, Poul og Tine Andersen, leger med Lego. VENSKABER: Børn og unge venter på voksne, der har overskud til at engagere sig i piger og drenge uden netværk Af Tina Larsen tina.larsen@nordjyske.dk AALBORG: - Børn har brug for, at nogen lægger spor for dem. Spor de kan følge hele livet. Derfor er venskaber og rollemodeller så vigtige, slår Leah Jacobsen fast. Hun er daglig leder af Børns Voksenvenner, Aalborg & Omegn. Hvert år er Leah Jacobsen med til at knytte mellem 25 og 30 venskaber. Venskaber mellem et barn, der typisk bor alene med sin ene forældre og mangler netværk. Og en voksen med tid og overskud der gerne vil bruge tid med børn. Det perfekte match Som regel står mellem 15 og 18 børn på venteliste sammen med et dusin voksne. Ventetiden er typisk et halvt år. - Selv om det selvfølgelig er træls med mange på venteliste, giver det os flere at vælge imellem, når vi skal matche, siger Leah Jacobsen. Og det er det, det hele handler om: At få lavet det perfekte match mellem barn og voksen. At give det nye venskab de bedst mulige betingelser for at spire og vokse sig stærkt. - Vi lægger stor vægt på, at de har nogle fælles interesser. Det er i forbindelse med fritidsinteresser, venskaberne får det rigtige afsæt, siger Leah Jacobsen, der peger på temperament som en anden meget vigtig faktor. - Derfor er det også afgørende, at vi ved, om den voksne gerne vil tilbringe tid med et forsigtigt indebarn eller en der har krudt i bagen. Ikke garant for kemi Selv om Børns Voksenvenner lægger mange kræfter i at sætte de rigtige børn og voksne sammen, går det ikke altid. - Vi tager højde for rigtig mange ting, men vi er ikke garant for kemien på sigt, slår Leah Jacobsen fast. Statistikken viser, at to ud af 10 venskaber ikke holder det første år. - Det handler ofte om, at de frivillige flytter på grund af nyt job, eller at barnets mor eller far flytter sammen med en ny partner. Afstanden mellem venskabet spiller også en stor rolle, det må ikke blive for besværligt at mødes, siger Leah Jacobsen. Rollemodeller er vigtige Der er flest kvinder blandt voksenvennerne og flest drenge blandt børnene. Det har konsekvenser. - Vi mangler par og mænd, siger Leah Jacobsen. - Parrene er dyrebare, for de giver barnet begge værdier og sparrer med hinanden. Mændene er vigtige, fordi vi har mange drenge, der bor alene med deres mor, og derfor har brug for en mandlig rollemodel. Når der kun er få par, hænger det, i følge Leah Jacobsen, ofte sammen med, at det er to voksne, der skal have engagementet og være enige om, det er en god idé at være voksenven. - I forhold til mændene kan den megen fokus på pædofili og restriktioner måske virke som en hurdle, de skal overvinde, siger hun. - Til mændenes ros må man så sige, at når de først har passeret hurdlen, så er de utrolig engagerede. Alle frivillige skal godkendes på kursus og have en ren straffeattest, og foreningen indhenter også børneattest. Frivilligt, ulønnet arbejde Leah Jacobsen er ikke i tvivl om, at voksenvennerne spiller en stor rolle i børnenes socialiseringsproces. - Ofte er den ene forældre næsten forsvundet ud af barnets liv. Her får de mulighed for at gøre noget aktivt med andre voksne, bage, fiske eller lappe cykel. Det kan være med til at forebygge ensomhed, og ofte åbner voksenvennen også sin egen familie for barnet, for eksempel til fødselsdage, uddyber Leah Jacobsen. - Børnene oplever at blive holdt af af flere. Her er en voksen, der gider mig og vil lave noget med mig uden at se på klokken. Voksenvennerne arbejder frivilligt og får ikke penge for deres indsats. - De engagerer sig, fordi de har en glæde ved at være med i og følge et barns liv. Måske har de selv børnebørn, de ikke ser så tit. De stille piger Den seneste tid har der især været fokus på drengene og deres behov. Leah Jacobsen håber, det nu bliver muligt at lave en kampagne målrettet de stille piger. - I nogen hjem med kun en forældre påtager pigerne sig en mere voksen rolle og holder øje med, om der skal handles, og hvornår lillebror skal hentes i børnehaven, siger Leah Jacobsen. - De har også brug for ikke at være store, stille piger. Et sted hvor de kan være sig selv sammen med en anden voksen. De børn og unge vil vi også gerne tilbyde venskaber. Leah Jacobsen lægger stor vægt på at finde det rigtige match, når et barn skal have en voksenven. Foto: Claus Søndberg sammenhold: Seks-årige Danilo og hans voksenvenner, Tine og Poul, beriger hinandens liv Dyrebart Af Tina Larsen og Claus Søndberg (foto) tina.larsen@nordjyske.dk DOLLERUP: De har været venner et år nu. Seks-årige Danilo Møller fra Gug og ægteparret Tine og Poul Andersen fra Dollerup. Det er et venskab, de alle værner om, og som er en vigtig del af deres liv. En stærk kemi Til daglig bor Danilo alene med sin mor og er godt i gang med 0. klasse på Byplanvejens Skole. Men om mandagen bliver han ikke hentet af sin mor i Dussen. I stedet møder Tine Andersen op og tager Danilo med hjem til huset udenfor Dollerup. Her på bakken med udsigt til træer og marker så langt øjet rækker, bliver de en stadig større del af hinandens hverdag. Børns Voksenvenner har sået kimen til venskabet, sammenholdet og kemien mellem de tre har fået det til at blomstre. Tid, overskud og omsorg Tine og Poul Andersen har ikke selv børn, og da de læste om Børns Voksenvenner, var de ikke i tvivl om, at de havde tid, overskud og omsorg at give til et barn. - Det var, som om vi manglede noget i hverdagen, her var så stille, siger Tine Andersen. - Og med Danilo har vi fået det, der manglede. Vi får kærlighed, han stoler på os og har tillid, det giver meget. Det er et venskab, de alle får noget ud af. - Poul udfylder den manderolle, Danilo har manglet i sit liv. Det er det, Danilo havde brug for, siger Tine Andersen. - Jeg supplerer på et andet plan, for Danilo har jo sin mor. Poul Andersen er enig. - Jeg giver ham en mand at forholde sig til, vi laver ting, han ikke laver, når han er sammen med sin mor. Jeg kan svare på drengespørgsmål, og jeg vil for eksempel gerne være udendørs - det giver jeg til ham. Og der er ingen tvivl om, det falder i god jord. - Jeg kan godt lide at være her og arbejde med Poul, vi slår græs og tænder fyret. Og vi spiller fodbold, fortæller Danilo Møller, der går til