fs10 DANSK Skriftlig prøve b Modtagerrettet kommunikation Læserbrev 2. del c Skriftlig fremstilling Samlet prøvetid 4 timer b Modtagerrettet kommunikation c Skriftlig fremstilling Anslået tidsforbrug til opgave b og c er 180 minutter Du skal vælge en af nedenstående opgaver. Du skal skrive den valgte opgaves nummer og titel på din besvarelse. 1 Dovenskab 2 Forskel 3 Min mor siger Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du løser opgaverne a, b og c. Maj 2014 Foto: Theis Reeckmann b Modtagerrettet kommunikation Læserbrev Du har været til en festival, der ikke helt levede op til dine forventninger. Der var blandt andet dårlige toiletforhold, aflyste koncerter, lange køer og kun mulighed for at købe fastfood. Din firedagesbillet kostede 1400 kr. Skriv et læserbrev til en lokal avis i det område, hvor festivalen blev afholdt. I læserbrevet skal du blandt andet skrive om, hvad du oplevede, og hvad du var utilfreds med. Du skal desuden foreslå ændringer til fremtidige festivaler. Du skal give dit læserbrev en rubrik, og du skal layoute det, som det skal se ud i den trykte avis. 2 c Skriftlig fremstilling Du skal vælge en af nedenstående opgaver: 1 Dovenskab 2 Forskel 3 Min mor siger 3 1 Dovenskab Skriv en kommentar til avisen til nogle af udsagnene i debatindlægget Måske skulle vi gymnasieelever begynde selv at tage et ansvar. I din kommentar skal du inddrage oplevelser fra din egen skoletid. Du skal give din kommentar en rubrik. Måske skulle vi gymnasieelever begynde selv at tage et ansvar Det kan meget vel være, at uddannelsessystemet ikke er godt nok, men måske skulle vi elever også se på os selv. Vi bruger for meget tid på at være passive og spille tetris i tysktimerne i stedet for at leve op til forventningerne. DOVENSKAB LAWAND HIWA NAMO, STUDENT FRA RYSENSTEEN GYMNASIUM 2013 KÆRE FORMAND for Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS), Phillip Dimsits Lerer. I de sidste par uger har du befundet dig en del i medierne, hvor du på vegne af os studenter og elever gang på gang kritiserer uddannelsessystemet for ikke at være »godt nok« grundet manglende visioner, innovation, nytænkning, ressourcer, vejledning til gymnasie- og folkeskoleelever, politisk engagement osv. Ja, der findes mange at pege fingre ad, men hvad så med os elever? Er vi ikke også selv skyld i den middelmådighed, du selv skriver, at uddannelsessystemet efterhånden sigter efter? For som du nu engang selv er klar over, så består hver gymnasieklasse i snit af 4 28 elever. Det betyder, at man som elev nemt kan gemme sig i mængden. At man som elev kan vælge ikke at åbne en bog, sætte sig på bagerste række og gemme sig bag sin smarte æblecomputer, uden at læreren har en chance for at forsikre sig, om du nu følger med i undervisningen, eller om du som halvdelen af dine klassekammerater befinder dig på Facebook. Sådan kan man som elev vælge at bruge det meste af sin gymnasietid og oven i købet ende med en hue på hovedet. MEN HVORFOR er det, at vi som elever og du som formand ikke griber i egen barm og retter en kritik indadtil. Hvorfor er det, at vi konstant skal bede ’Moder Danmark’ om flere penge og bedre uddannelse, når en stor del af problemet ligger i, at vi elever bruger for meget tid på at være passive elever og spille tetris i tysktimerne. Når gymnasier som det, jeg selv gik på, bliver tvunget til at ændre deres afleveringspolitik, fordi der er for mange elever, der ikke afleverer deres skriftlige afleveringer til tiden, så er det udtryk for manglende selvdisciplin. Vi er med andre ord selv med til at sænke overliggeren, og man kan selvfølgelig altid bebrejde systemet for at svigte, men vi er da også gamle nok til selv at tage et ansvar for vores egen uddannelse. For når staten gennemsnitlig bruger 200.000 kr. på at få os igennem gymnasiet, så forventes der fire ting af os: At vi møder op til timerne, at vi læser vores lektier, at vi engagerer os i undervisningen, og at vi afleverer vores afleveringer til tiden. Har vi som elever så ikke et ansvar for på bedste vis at Tegning: Per Marquard Otzen leve op til de forventninger? Min påstand er, at der er for mange gymnasieelever, der svigter det ansvar. Her medregnes ikke dem, som har sociale problemer i hjemmet eller har en manglende faglig kapacitet grundet social baggrund, for dem skal der selvfølgelig også være plads til. At der er mange dygtige og Der er for mange, som engagerede godt kan, elever, der lever men som op til deres ikke gider ansvar, betyder ikke, at man skal vende ryggen til det problem, jeg vil vove at påstå, eksisterer: Der er for mange, som godt kan, men som ikke gider. Og det går ud over de elever, som godt kan og/eller vil gennem diverse gruppeprojekter, hvor man ofte bliver hæmmet af at være i gruppe med en, som hverken har læst lektierne eller ønsker at bidrage til det kollektive arbejde. Det gælder såmænd, uanset hvor mange penge politikerne poster i systemet, eller hvor fine de visioner, du efterlyser, bliver. Selv om jeg hverken har tal eller statistik på, hvor mange der præcis sidder på Facebook, afleverer for sent eller har en for høj fraværsprocent, så er det noget, jeg ikke blot selv har oplevet, men i stigende grad hører ligesindede fra andre køben- havnske gymnasier brokke sig over. Jeg har selv, som du, kritiseret uddannelsessystemet for at fokusere for meget på kvantitet frem for kvalitet, og som du selv skriver i et velkomstbrev til samtlige 1. g’ere: »I vil møde et system, der langtfra er verdens bedste, mest af alt fordi vi altid kigger mod de andre – i stedet for at kigge på os selv«. Måske bør vi grave et spadestik dybere og spørge os selv, hvordan vi som elever kan løse problemet, frem for kun at pege fingre ad politikerne og kræve flere penge. Politiken, 9. januar 2013 5 2 Forskel Danmark eller Djibouti? Hvilket lod vil du helst trække i livets lotteri? Vi vælger ikke selv, hvor vi bliver født, men nogle af os vinder førstepræmien: fx at være født i Danmark. Mange andre er knapt så heldige. De kommer til verden i lande, hvor mad, lægehjælp, skolegang, jobs, frihed og rettigheder langt fra er en selvfølge. Evalina Gold i NØD nr. 4, august 2013 Skriv et essay med titlen: Forskel Brug opslagets tekster og billeder som afsæt for dit essay. HVAD ER ULIGHED Grundlæggende handler ulighed om, hvordan ressourser bliver fordelt - både på globalt plan, mellem befolkningsgrupper og mellem individer i et samfund. Man taler om økonomisk og social ulighed. Økonomisk ulighed er en ulig fordeling af økonomiske ressourser på globalt plan, mellem befolkningsgrupper og mellem individer. Social ulighed betyder, at et menneskes muligheder er betinget af dets køn, etnicitet, religion, kaste, klasse, seksuelle orientering, handicap eller politisk overbevisning. ULIGHED I TAL Globalt set sidder 0,5 procent af de rigeste på over en tredjedel af verdens samlede formue. Sidste år overtog Sydafrika den knapt så flatterende titel som verdens mest ulige land fra Brasilien. Ulighed vokser i mange lande - især i mellemindkomstlande. Data for 141 lande siden 1990 viser, at uligheden er vokset mest i Asien, Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. Afrika syd for Sahara er fortsat præget af stor ulighed. I Latinamerika, der ellers længe har været den region i verden, der var præget af størst ulighed i indkomst, er uligheden faldet markant siden 2000. NØD nr. 4, august 2013 6 Fotograf: Torben Ulrik Nissen 7 3 Min mor siger Læs tekstuddraget herunder. Forestil dig, at datteren besøger sin mor i sommerhuset nogle dage. Moren skriver dagbog under besøget. Skriv morens dagbog for dagene. Min mor synes at jeg skal komme op i hendes sommerhus nu hvor jeg har ferie. Det er svært at komme til Amtoft uanset hvor i landet man befinder sig. Man skal både med tog og bagefter skifte bus op til flere gange, og de kører hver især en til to gange om dagen. Jeg hader blå busser, siger jeg. Had er et stærkt ord, siger min mor. Jeg siger at det er sindssygt at investere i et sommerhus i Amtoft hvis man ønsker nogen kontakt med sin familie i ferier og til højtider. Hun taler om Limfjorden og den fredelige natur. Jeg siger at krabberne i Limfjorden faktisk er kendt som de mest aggressive i hele Danmark. Min mor kalder mig lille skat og mener at jeg er negativ. Jeg siger at jeg bare videregiver information om dårlige busforbindelser og krybdyr i Danmark. Skaldyr, råber min mors mand i baggrunden. Jeg siger at krabber nok kryber mere end de skaller, og at min kæreste er dyrepasser, så den slags ved jeg nok bedst. Hun træner da søløver og ikke krabber, siger min mor. Jeg tænder en cigaret. Min mor siger at der findes noget der hedder Rejseplanen på Internettet, og at jeg virkelig bør prøve at finde en transportvejledning. Jeg siger at jeg godt kender Rejseplanen. Hun begynder at stave det. Jeg siger at jeg kan godt kan stave til rejseplan. Dot dk, råber hendes mand. D-O-T, siger min mor. Jeg trækker vejret. Stine Pilgaard: Min mor siger, Samleren, 2012 Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001 Min mor siger