Office Online Office Online er et supplement til Officepakken, som du har liggende på computeren. Office Online ligger i skyen og åbnes i din webbrowser på adressen: portal.microsoftonline.com Du skal logge på med dit UNI-Login, dog med den lille tilføjelse, at der skal skrives @sitf.dk efter brugernavnet (f.eks. aman1234@sitf.dk). Office Online omfatter Word Online, Excel Online, PowerPoint Online og OneNote Online. Generelt Oprette et dokument i Office Online 1. Klik på OneDrive øverst på siden. 2. Klik på ny, og vælg derefter den type dokument, du vil oprette. 3. Det nye dokument åbnes. Du kan nu skrive og redigere tekst. 4. Når du er færdig, skal du klikke på tilbageknappen i øverste venstre hjørne. Dokumentet gemmes automatisk og ligger nu på forsiden med navnet ”Dokument”. Dokumentet omdøbes ved at klikke på de tre prikker ud for navnet. Klik på de tre prikker i bunden af boksen, som kommer frem og vælg Rediger egenskaber. Skriv det nye navn og klik på Gem. Center for Skole - Skolernes it-funktion - Office Online Side 1 Onedrive som lager Alle dine filer kan gemmes på Onedrive. Du har ét sted at gemme og dele dine billeder, videoer, dokumenter og andre filer – overalt, på enhver enhed herunder pc'er, tablets, Macs, Windows Phones, iPhones, Androidenheder m.fl.. WORD Med Word Online kan du bruge din webbrowser til at oprette, vise og redigere de dokumenter, du gemmer på Onedrive. Dele dokumenter online Da dit dokument er online, kan du dele det ved at sende et link i stedet for at vedhæfte den i en mail. Brugerne kan læse dokumentet i deres webbrowser eller på deres mobilenhed. Klik på Filer > Del > Del med folk. Center for Skole - Skolernes it-funktion - Office Online Side 2 Redigere i browseren Hvis du prøver at skrive i dokumentet, og der ikke sker noget, er du sandsynligvis i læsevisning. Skift til redigeringsvisning ved klikke på Rediger dokument > Rediger i Word Online. Du kan skrive og formatere tekst, tilføje billeder og tilpasse sidens layout og meget mere. Hvis du vil foretage mere avanceret redigering, skal du klikke på Åbn i Word. Arbejde sammen på et dokument I Word Online kan du se, hvem der arbejder i dokumentet, og du får vist en besked, når de har foretaget ændringer. De kan enten arbejde i Word Online, Word 2010 eller nyere eller Word til Mac 2011. Udskrive i Word Online Gå til Filer > Udskriv. Word Online sender dit dokument til en PDF-læser, hvor alt layout og al formatering i dit dokument udskrives, som du forventer det. Excel Med Excel Online kan du bruge din webbrowser til at oprette, vise og redigere de regneark, du gemmer på Onedrive. Dele projektmapper online Da dit regneark er online, kan du dele det ved at sende et link i stedet for at vedhæfte det i en mail. Andre kan læse det i deres webbrowser eller på deres mobilenhed. De kan se alle regnearkene, sortere og filtrere data og få vist flere detaljer. Klik på Filer > Del > Del med andre. Center for Skole - Skolernes it-funktion - Office Online Side 3 Redigere en Excel-projektmappe i browseren Klik på Rediger projektmappe > Rediger i Excel Online for at redigere regnearket i din browser. Angiv data, opret en formel, tilføj diagrammer og anvend grundlæggende formatering. Hvis du vil foretage mere avanceret redigering, skal du klikke på Åbn i Excel. Dit arbejde gemmes automatisk i Excel Online. Hvis du laver en fejl, skal du bruge Fortryd eller trykke på Ctrl+Z. Arbejde sammen på det samme regneark I Excel Online kan du se, hvem der arbejder i filen, og du kan se opdateringer med det samme. Alle skal arbejde i Excel Online (og ikke i Excel på computeren). Udskrive i Excel Online Markér de celler eller det diagram, du vil udskrive, og gå derefter til Filer > Udskriv. Hvis du vil udskrive hele regnearket, skal du ikke markere noget, før du vælger kommandoen Udskriv. Du får vist udskriften i et nyt browservindue. Klik på Udskriv. Center for Skole - Skolernes it-funktion - Office Online Side 4 PowerPoint Grundlæggende opgaver i PowerPoint Online Med PowerPoint Online kan du bruge din webbrowser til at oprette, vise og redigere de præsentationer, du gemmer på Onedrive. Dele præsentationer online Da din præsentation er online, kan du dele den ved at sende et link i stedet for at vedhæfte den i en mail. Brugerne kan se præsentationen i deres webbrowser eller på deres mobilenhed. Klik på Filer > Del > Del med andre. Redigere en præsentation i browseren Hvis du vil redigere præsentationen i en webbrowser, skal du gå til Rediger dokument > Rediger i PowerPoint Online. Tilføj nye slides, vælg et andet tema, og anvend nogle animations- og overgangseffekter. Du kan også indsætte og formatere billeder, figurer og SmartArt. Hvis du vil foretage mere avanceret redigering, skal du klikke på Åbn i PowerPoint. De ændringer, du foretager i PowerPoint Online, gemmes automatisk. Til forskel fra PowerPoint-programmet på computeren findes kommandoen Gem ikke. Hvis du skifter mening om en ændring, kan du bruge Fortryd eller trykke på Ctrl+Z. Arbejde sammen på den samme præsentation I PowerPoint Online kan du se, hvem der aktuelt redigerer en præsentation. De bedste resultater opnås, hvis alle arbejder i webappen eller i PowerPoint-programmet til computer (2010 eller nyere eller PowerPoint til Mac 2011). Når andre redigerer præsentationen, kan du med det samme se deres ændringer i PowerPoint Online. Center for Skole - Skolernes it-funktion - Office Online Side 5 Skrive kommentarer til en slide Hvis du vil skrive en kommentar eller et svar til en slide, du redigerer, skal du vælge Indsæt > Kommentarer. Du kan flytte kommentarboblen, så den er placeret ud for det, som kommentarer relaterer til. Præsentere et slideshow fra browseren Med PowerPoint Online skal du blot bruge en webbrowser og en internetforbindelse, når du vil vise din præsentation. Klik på Start slideshow for at afspille slideshowet i fuld skærm. Udskrive i PowerPoint Online Gå til Filer > Udskriv. PowerPoint Online sender din præsentation til en PDF-læser, hvor alt layout og al formatering i dine slides udskrives, som du forventer det. OneNote Med OneNote Online kan du bruge din webbrowser til at oprette, vise og redigere de personlige notesbøger, du gemmer på Onedrive. Oprette en notesbog Log på Onedrive og opret en notesbog i browseren. Klik på Opret > OneNote-notesbog, og giv notesbogen et navn. Tage noter i browseren OneNote Online gemmer en digital notesbog, som du kan føje til ved at åbne den i din browser og skrive et vilkårligt sted på siden. Foruden at skrive og formatere tekst kan du tilføje billeder fra computeren. I OneNote Online gemmes dit arbejde automatisk, så du finder ikke kommandoen Gem nogen steder. Hvis du fortryder en ændring, du har lavet, skal du trykke på Ctrl+Z (Windows) eller ⌘+Z (Mac) for at fortryde. Center for Skole - Skolernes it-funktion - Office Online Side 6 De faner, der vises i venstre side, repræsenterer sider, som er inddelt i sektioner, så du nemmere kan organisere dine tanker. Tilføj nye sider og sektioner ved at højreklikke på en sektionsfane. Hvis du prøver at skrive i notesbogen, og der ikke sker noget, er du sandsynligvis i læsevisning. Skift til redigeringsvisning ved klikke på Rediger notesbog > Rediger i OneNote Online. Dele OneNote-noter online Fordi din notesbog er online, kan du dele den ved at sende et link i stedet for at vedhæfte den i en mail. Når andre klikker på linket, kan de læse dine noter i deres webbrowser. Arbejde sammen i en OneNote-notesbog Hvis du har brug for at lave brainstorming af ideer eller at undersøge noget til et gruppeprojekt, kan det være en god ide at arbejde flere sammen i en notesbog. I OneNote Online kan du se opdateringerne, så Center for Skole - Skolernes it-funktion - Office Online Side 7 snart de foretages, og du kan se, hvem der har foretaget de enkelte ændringer på en side ved at vælge Vis > Vis forfattere (vælg den samme kommando igen, hvis du vil skjule forfatternavnene). OneNote holder notesbogen synkroniseret for alle – også selvom de bruger forskellige enheder. Mobiltelefon og tablet Du kan få adgang til mail, chat, dokumenter og andre Office 365-tjenester fra din mobiltelefon eller tablet. Understøttede enheder omfatter Windows Phone, iPhone og iPad, Android-telefon, Nokia (Symbian OS) og BlackBerry®-enheder. Der findes links til instruktioner til konfiguration af din mobilenhed her: Indstillinger >Office 365- indstillinger > Introduktion > Telefon og tablet. Eller gå til Software > Telefon og tablet, og vælg din enhed. Flytte dokument til mappe I langt de fleste tilfælde kan filer trækkes og slippes (drag and drop). I tilfælde hvor dette ikke lader sig gøre klikkes på fanebladet Bibliotek i øverste venstre hjørne når du står på Onedrives dokumentoversigt. Klik på Åbn med stifinder. Et nyt vindue åbnes og filen trækkes over i den ønskede mappe. Svar Ja til sikkerhedsadvarslen, luk vinduet og opdater browseren ved at taste F5 eller klikke på Center for Skole - Skolernes it-funktion - Office Online i adressefeltet. Side 8
© Copyright 2024