Herning og Gjellerup Valgmenigheder NUMMER 1 JA N UA R 2 0 1 5 2 2 . Å RG A N G Nye tider, nye åndelige strømninger Prædiken til Allehelgensdag 2014 Af Morten Kvist Nye tider, nye åndelige strømninger, nye intentioner viser sig altid i sproget som nye ord og vendinger, der vinder indpas. En dag opdager man, at et bestemt udtryk bruges af alle, og noget er forandret. Jeg husker f.eks., at man i 1970’erne pludselig begyndte at sige ’køre’ om alting. Man kørte ikke bare i køretøjer længere. Alting skulle køre. Forretninger, foreninger, klubber, undervisning begyndte alt sammen at køre, og det var udtryk for, at der blev lagt ekstra vægt på selve dette at fungere og komme videre og mindre 2 vægt på indholdet af en funktion. Det markerede et betydeligt skifte i tidsånden, som i høj grad har holdt sig til i dag. Ordet ’ligesom’ fik også en storhedstid dengang. Det blev puttet ind alle vegne, for at gøre sproget blødt, imødekommende, gummiagtigt og mindre forpligtende, så alting netop kunne ’køre’ bedre. Fremadrettet og innovativ I dag er det helt andre ord, som betegner de seneste skift i tidsånden. At være ’fremadrettet’ er et af de nypositive ord, som bruges meget, og bortset fra dets indlysende betydning, at man retter sin opmærksomhed mod det, som skal komme, betyder ordet også, at nu må vi virkelig se at komme videre, slippe fri af fortiden ved at glemme den. Alle fejl og uenigheder lægger vi bag os, for at være fremadrettede. Nu gælder det morgendagens udfordringer. Det er ikke i sig selv forkert, så sandt som tilgivelse og glemsel kan ligge tæt på hinanden, og så sandt som fejl ikke er noget at samle på. Men ordet ’fremadrettet’ betyder meget mere end det. Det bærer den anskuelse med sig, at fortiden er vi helt færdige med, eller vi bør se at blive det; den er alligevel forbi og kommer ikke igen. Fortiden er principielt uinteressant. Det samme ligger i et andet nypositivt udtryk: ’Innovativ’. Det betyder egentlig at forny eller forbedre, forynge kan det også betyde. Vi bruger ordet på næsten samme måde som kreativ, idet det betyder opfindsomhed og idérigdom. Det kommer fra den højeffektive it-sektor og herfra har det fundet ind i det almindelige sprog, som udtryk for noget absolut positivt. Innovation er noget af det fineste, som findes. Skyggesider Både ’innovation’ og ’fremadrettethed’ bærer imidlertid afslørende skyggesider med sig, som har meget stor betydning for vores fælles liv. Således fortælles der et sted (se Michael Böss: Det demente samfund) om den højt rangerende og succesrige forretningsmand i en højteknologisk virksomhed, Rico, at han er frustreret og utilfreds med sit liv. Han har alt, Ida Eriksen, »Sunlight on Water«. hvad man skal bruge og ønske sig, og han har gjort hvad man skal gøre. Han har skiftet job flere gange, hver gang opad til noget bedre; der er sket meget i et højt tempo, og hvor den efterspurgte Rico er, kører tingene, som de skal. Hans tilværelse har stået på innovation og fremadrettethed fra morgen til aften. Hvorfor er han så frustreret og utilfreds? Det er han, fordi han er følelsesmæssig belastet af at have skiftet omgangskreds, netværk og arbejdskammerater ud den ene gang efter den anden. Hans familieliv har været under pres hver gang og er det hele tiden, han er online konstant og fleksibel, så han om aftenen har svært ved at genkende sig selv fra om morgenen. Han er ude af stand til at ➤ 3 Funktionalisme Et sådant løsagtigt forhold til fortiden, som den fremadrettede og innovative Rico frustreret og kriseramt opdager sig selv i, er en del af vores egen, herskende tidsånd. Tidsånden er funktionalistisk (Michael Böss). Det betyder: Det er vigtigere at noget fungerer, end hvad det handler om. Det vigtigste er, at systemerne kører. Drømmen for en moderne, administrerende bureaukrat f.eks. må være at afskaffe borgerne, så proces og implementering ikke bliver forstyrret af levende mennesker. De har nemlig alle sammen en fortid, og skal der tages hensyn til den, bryder systemerne sammen. Så hellere afskaffe fortiden. Men så afskaffer man frihed og menneskelighed, hvad enhver diktator er ganske på det rene med. Ukendt kunstner, »Winter Sunlight«. opbygge nære venskaber, for det når han aldrig til. Og værst af alt føler han, at hans indre, moralske kompas har lidt skade. Rico er blevet en mand uden fortid, uden relationer bagud og slet ikke langt bagud. Det viser sig altså at være en stor belastning, en eksistentiel tomhed, som kan være umulig at bære; meget kan et menneske bære, sygdom, krise, sorg og død, men ikke tomhed. Hellere tung end tom. 4 Fortiden er aldrig forbi Sandheden er, at fortiden aldrig er forbi. Den følger et menneske som savn, sorg, fortrydelse, ærgrelser, dårlig samvittighed, som stor kærlighed, bundethed til steder og mennesker, små og store glæder, forpligtelse overfor slægt og venner og lykkelige øjeblikke, kort sagt som erfaring og ikke alene personlig erfaring, men slægtens, landets og kulturens erfaring. Sandheden er, at et menneske uden fortid ikke er i stand til at holde sammen på sig selv, og en kultur er det heller ikke. Et menneske uden erindring kan ikke orientere sig mod fremtiden, en kultur kan heller ikke. Uden at forstå baglæns, kan man ikke leve forlæns. Taknemmelighed for Allehelgen Derfor skal vi være taknemmelige for Allehelgensdag. Den trækker mildt, fast og lidt sørgmodigt vores opmærksomhed hen mod de døde, som vi savner, mod de mennesker, som vi har delt fortid med, og som vi skal erindre. Det er ikke alene klogt at erindre de døde og bringe sig i forhold til fortiden. Det er også en kærlighedens gerning. De døde er tavse og svarer ikke på vores erindringer om dem. Det er derfor alene vores kærlighed og hengivenhed for de døde, som giver os et forhold til dem. Tager vi ikke vare på denne kærlighed ved at lade den komme til orde, overhører vi selv dens mindste impulser og tilskyndelser, er det altså os selv, der lider overlast. De døde tager ikke skade. De er hos Gud, men vi tager skade på vores kærlighed og dermed på vores evne til at leve, så sandt om vi lever af, hvad vi holder af. Jordens salt og verdens lys Det er i dette perspektiv, vi skal forstå os selv som jordens salt og verdens lys. Det lyder unægtelig belastende at skulle være det, og stillede man sig frem og påkaldte sig ordene som titler, ville man i bedste fald blive til grin. Når vi er jordens salt og verdens lys og skal påtage os at være det, skal det derfor vokse ud af den kærlighed og opmærksomhed, vi viser vore døde. Den kærlighed har vi ikke skabt selv; den er en gave, og vi erfarer det på en særlig måde. Det sker, når vi tænker på de døde, når vi taler om dem, når et billede fra dengang pludselig dukker op i bevidstheden og kræver sin ret, når vi overmandes af en følelse, savn, længsel, melankoli. Her hører det selvfølgelig med, at vi må stå ved også de dårlige erindringer, ja at vi kan have brug for at skælde ud på de døde, gøre op eller hvad vi ellers må kalde det, at vi kort sagt skal tale sandt om de døde og ikke svøbe mindet i sentimentale og virkelighedsfjerne gevandter. Netop da viser ➤ ➤ 5 kærligheden sig i, at dette kan de døde godt holde til. Mindet holder til, at vi kan blive nødt lægge afstand, så at der i afstanden, i et evt. opgør, vil være plads til at erindre kærligt. Vi skal erindre både kærligt og sandt, for kærligheden svøber sandheden i tilgivelse, og uden sandhed er der intet at tilgive. Hvad, vi her siger, kommer ikke ud af ingenting, for både kærligheden og sandheden er en gave fra Gud, som Kristus har fremstillet i verden. Derfor siger han: »I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med?« Kristus er den kraft, som vi saltes med og det lys, som skinner på os, så vi kan være salt og lys, altså et genskær af Ham. Han er selv den gave, som kan gøre os til det, vi skal være. Det skal vi tro på, siger Kristus, dvs. fatte tillid til, og vores tillid støttes altså af den særlige erfaring, det er at erindre de afdøde eller i et større perspektiv: ikke at afskære sig selv fra sin fortid. For lige meget, om vores 6 forhold til fortiden er godt eller skidt, om vi har gode eller dårlige erindringer længst fremme i hjerte og hoved, så er sandhed og kærlighed i kristendommen altid to sider af samme sag. Uden sandhed, ingen sand kærlighed. Og uden kærlighed, bliver sandheden ubærlig. Endelig skal vi mindes og ære de døde, fordi de bragte kristendommen videre til os. Om deres tro var stærk eller svag, om de personligt var opfyldt af Kristi ånd er uvedkommende. Det vigtige er, at de bragte den videre, så at vi kan bringe den videre. Alene med denne for så vidt simple gerning, som f.eks. at modtage et Fadervor og give det videre til sine børn og andre, har vi bragt os i et væsentligt forhold til fortiden. I den forstand skinner Kristi lys på os fra fortiden, og vi kan ikke undgå at bemærke de døde, og hvad de betød, så at vi kan være både fremadrettede og innovative; eller oversat til et sprog, som tør bære fortiden med sig: At vi kan leve i håb og mod. Amen »Sunlight Tree Grass«. En bemærkning om autoritet og dannelse Af Morten Kvist Efter sigende var der ved kong Salomons hof en mand, som hed broder Marcolfus. Ingen vidste præcist, hvor han var kommet fra. Det var som om, han havde været der altid, men det gjorde blot hans tilstedeværelse så meget mere ubehagelig for de betydningsfulde mennesker ved hoffet. Broder Marcolfus tog ikke hensyn til den almindelige orden. Han spyttede i krogene, bøvsede og pruttede, når det passede ham, og modsagde kong Salomon lige op i hans åbne ansigt og i alles påhør. Når kongen kom med en af sine dybsindige sentenser, gjorde broder Marcolfus grin med den. Når kongen fældede en højtidelig dom, rystede broder Marcolfus på hovedet. Samtidig var broder Marcolfus fuld af gode idéer, som udfordrede kong Salomon. Engang hævdede han, at naturen går over optugtelsen, og at alle hoffets fornemme manerer ikke var meget bevendt og ikke var andet end oppustet selvhøjtidelighed. »Bevis det«, sagde kong Salomon. På bordet ved aftensmåltidet sad der ved særlige lejligheder to velopdragne katte, som hver holdt et tændt stearinlys mellem poterne. En aften havde broder Marcolfus to mus med i lommen og under måltidet lod han først den ene løbe forbi de to katte, der dog blev siddende som statuer med lyset mellem poterne. Da han kort efter lod den anden mus løbe forbi, lod de to katte lys være lys, for at jagte musen. »Der kan du se, høje konge«, sagde broder Marcolfus. Hans Vintler, »Die pluemen der tugent«, Vienna 1450. Ved en anden lejlighed satte han nogle umage og aparte spor i sandet ved at gå baglænds afsted. Da kong Salomons mænd fik øje på de mærkelige og måske fjendtlige spor i sandet, gik de straks til kongen, som fulgte med sine mænd til sporenes ende. Da de nåede frem, lå broder Marcolfus i en gammel ovn og strittede kongen ➤ 7 op i hovedet med sin blottede bagdel. Da blev kong Salomon vred. Nu havde han fået nok af Marcolfus, som blev dømt til døden. Broder Marcolfus bad da om en sidste nådeshandling fra kongen, om han selv måtte bestemme hvilket træ, han skulle hænges i. Det ønske imødekom kong Salomon, og det første træ, som blev udvalgt, afviste broder Marcolfus. Det var ikke højt nok. Det næste var for lavt. Kong Salomons mænd drog rundt i hele riget uden at kunne finde et træ, der levede op til broder Marcolfus’ krav. De vendte tilbage med uforrettet sag, men ikke broder Marcolfus. Han vendte blot tilbage og fik lov at blive på slottet. Pointen i denne agtværdige historie fra kong Salomons hof er naturligvis, at broder Marcolfus hører hjemme netop dér, og at alle parter er bedst tjent med, at han bliver der. Han skal hverken forjages eller hænges ved sin 8 hals, men leve som en hofnar ved Salomons side, en slags negativ profet, en ironisk yogi eller et menneske, som hele tiden minder kongen, politikeren, juristen om et andet liv, som han ikke kan undvære, - det liv, som kongens autoritet er til for at beskytte. Marcolfus’ ironi og hans venden op og ned på den gode smag og tone lever af det, den gør grin med. Hans humor kan ikke stå selv, og alligevel er Marcolfus uundværlig. Vores problem er imidlertid, at vi i åndelig og symbolsk forstand har for lidt kong Salomon (og derfor har Marcolfus også dårlige kår). Vi har et problem med begrebet autoritet. Det viser sig overalt, for ingen vil finde sig i, at nogen bestemmer over ’mig’. Det giver et ledelsesproblem. For at løse dette problem har vi indført systemisk, regelbundet, humorforladt ledelse overalt. Systemisk ledelse har imidlertid ringe eller slet Foto af Merete Due Paarup. »Marcolfus«. ingen åndelig autoritet; den er ikke bundet op på noget andet end sig selv. Unge djøf ’ere, der rejser på kontrolbesøg på statslige eller statsstøttede institutioner, dvs. overalt, er udrustet med skemaer og iPads, og har ikke andet end skemaer at komme med; de kan ikke henvise til en åndelig og moralsk autoritet, som er fælles for kontrollanter og kontrollerede. En sådan åndelig autoritet kan man ikke bare nedkalde over et samfund. Men man kan søge og lede og finde sprog for den; når den har været der, kan den komme igen. Imedens vi sammen søger og leder, har vi noget at forsvare: Det reservoir af viden og kunnen, oplysning og moralske værdier, som vi søger og leder i og overordnet kalder ’den vestlige verden’. Indledning holdt ved Rønshovedgruppens offentlige møde på Rønshoved Højskole d. 4. oktober 2014. Døde i Herning og Gjellerup valgmenigheder MELLEM ALLEHELGEN 2013 OG 2014 Herning Valgmenighed: Gjellerup Valgmenighed: Grethe Arnoldsen Olga Skovlund Sørensen Arnold Evald Jepsen Ellen Gereon Jensen Bodil Ballisager Edith Maibom Lydia Sørensen Jens Christian Overgaard Karen Jensen Bjarne Povlsen Peter Larsen Anne Mette Mau Jensen Hildegard Prætorius Andersen Indskrivning af konfirmander 2015-16 Indskrivning af konfirmander foregår ved at ringe: 9712 0652, maile: hgv@ post.tele.dk eller skrive til: Nørre Allé 21, til mig og melde sig til. Jeg kommer, eller har været, på besøg i 6. klasse på hhv. Herning og Ham- merum Friskole og fortæller nærmere om konfirmationen. Har man ikke et barn på en af disse skoler, henvender man sig blot direkte til mig. MK Navne og adresser på årets konfirmander i Hammerum og Herning kan snarest findes på menighedernes hjemmeside www.h-g-valgmenighed.dk Kalender: Søndag den 4. januar kl. 19.00: Hellig Tre Kongers arrangement i Gjellerup Valgmenighedskirke Vi holder Hellig Tre Kongers aften, tilrettelagt for konfirmander i Herning og Gjellerup valgmenigheder, forældre og mindre søskende. Vi begynder med gudstjeneste kl. 19.00, hvorefter vi går ned på Hammerum Efterskole, hvor vi får lidt at spise og drikke. Vi skal synge, spille spil m.v. indtil kl. ca. 21.30, hvor aftenen og dermed julen slutter. Alle er velkomne. 10 MK Torsdag den 15., 22. og 29. januar kl. 19.30: Litterær torsdag på Hammerum Friskole I år læser vi roman »F« af den tyske forfatter Daniel Kehlmann. MK Mandag den 26. januar kl. 19 - 21.00: Studiekredsen i litteratur på Herning Friskole, hvor »Kantslag« af Dorthe Nors er til debat Torsdag den 23. oktober 2014 havde Herning Valgmenighed inviteret Dorthe Nors til forfatteraften på Herning Friskole. Det var en både spændende og givende aften, hvor vi fik en indføring i, hvordan Dorthe Nors’ karriere har udviklet sig, efter en fornem eksponering i USA i forbindelse med udgivelsen af ”Kantslag” i Amerika. Adskillige internationale tidsskrifter og magasiner har bragt Dorthe Nors’ tekster, og hun er den første danske forfatter, der har haft en novelle i det prestigefyldte tidsskrift: ”The New Yorker”. Den ære opnåede Karen Blixen aldrig. Studiekredsen er for alle, der sammen med andre har lyst til at dele læseoplevelser, begejstring og litterær viden. Lørdag den 21. og søndag den 22. februar: »HØJSKOLEDAGE I FEBRUAR« PROGRAM: Lørdag den 21. februar. kl. 10.00 på Herning Friskole: Foredrag ved historiker, lektor Michael Böss: »Det demente samfund« »I den nutidskultur, vi lever i, skal alting ske hurtigt, kunne betale sig og kunne fungere. Derfor er der ikke plads til eftertanke, erindring og ånd. Vi forsøger hele tiden at holde os ’opdateret’ og frygter at falde bagud i livets store kapløb mod mål, vi ikke længere kan sætte ord på. For nutidskulturen er historieløs, og vi har mistet troen på de fortællinger, der gav tidligere generationer håb og livsmod. Hvordan kommer vi på bedre tanker?« (Efter foredraget serveres et let traktement med øl/vand) Lørdag den 21. februar kl. 13.30 på Herning Friskole: Foredrag ved Lone Hørslev om hendes seneste roman: »Dyrets år« I romanen, »Dyrets år«, kaster Lone Hørslev blikket på en af 1600-tallets fascinerende kvindeskikkelser og giver os historien om Marie Grubbe. I romanen er snittet lagt i de kolde vintermåneder i 1666, hvor Marie Grubbe kun er 23 år og frue ➤ 11 på Akershus Slot i det gamle Oslo. »Dyrets år« er en fortælling om begær, hemmelige forhold og lyster, som er svære at styre. Lone Hørslev vil fortælle om arbejdet med bogen. Om research og intuition. Om poesi og fortælleglæde, trolddom og magi og erotikkens magt over mennesket Marie Grubbe. Lone Hørslev er digter, romanforfatter, sangskriver og sanger. Født i 1974 og opvokset i Vestjylland. (Der serveres kaffe/the med brød) Søndag den 22. kl. 10.30: Gudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke Prædikant, fhv. valgmenighedspræst Kurt V. Andersen. (Efter gudstjenesten serveres et let traktement med øl/vand på Herning Friskole) Søndag den 22. kl. 13.30 på Herning Friskole: Foredrag ved Kurt V. Andersen: »Personlige samtaler« Om Anna Bergmans 5 samtaler med sin gamle præst over et tidsrum på 30 år. Samtalerne ligger ved siden af og i forlængelsen af Ingmar Bergmans skildring af sine forældres ægteskab, skildret i »Den gode vilje«. (Efter foredraget serveres kaffe/the med brød) 12 Søndag den 22. kl. ca. 15.30: Højskoledagene afsluttes med et musikalsk indslag af »Helios Trio« Helios Trio udgav i 2014 deres debutalbum med egne fortolkninger af Carl Nielsens melodier. Arvesølvet er fundet frem fra gemmerne og har fået en lille tur med en nymodens pudseklud. Ikke fordi det oprindelige oplæg var forældet, men i en ny indpakning kan visse ting få en renæssance og vise sig at have nutidig relevans, selv med 100 år på bagen. Med stor respekt for Carl Nielsens melodier, har Helios Trio hevet san- »Helios Trio består af: Signe Juhl, vokal & klaver, Mads Jørgensen, guitar og Niels Kvist, bas« Tirsdag den 10. marts kl. 19.30: Generalforsamling i Gjellerup Valgmenighed på Hammerum Friskole Torsdag den 12. marts kl. 19.30: Generalforsamling i Herning Valgmenighed på Herning Friskole gene ind i en rytmisk kontekst. Således er »Jens Vejmand«, datidens socialrealistiske sang, blevet blandet med lyden af amerikansk folkemusik – en genre hvor sociale emner tit ytres. En melodi fra et kærlighedsdrama af Ludvig Holstein får et latininspireret præg og »Solen Er Så Rød, Mor« bliver transformeret til en blues version med banjo og skramlet slagtøj – sådan har børnene nok ikke fået den fremført før af deres mødre/fædre på sengekanten i skumringen. Men det forunderlige er, at Carl Nielsens melodier fungerer ganske godt sådan vendt lidt på hovedet. Man lytter på ny. Mandag den 23. marts kl. 19 - 21.00: Studiekredsen i litteratur på Herning Friskole, hvor Lone Hørslevs roman; »Dyrets år« er til debat Den meget anmelderroste bog handler om Marie Grubbe. Tidligere har Holberg, I. P. Jacobsen, Blicher samt H.C. Andersen skrevet om Marie Grubbes liv. Lone Hørslev tilføjer noget nyt til historien om adelskvinden, der satsede alt på kærligheden. I slutningen af november kunne man læse følgende overskrift i Kristeligt Dagblad: »En fortaler for sanselige sandheder. – Lone Hørslevs forfatterskab kredser om hendes eget liv, men hun har også fortolket bibelfortællinger og skrevet en rost roman om Marie Grubbe. I går fik hun Det Danske Akademis Beatricepris, og i dag fylder hun 40 år«. 13 Kalenderen opdateres løbende på Herning og Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside www.h-g-valgmenighed.dk Fra generalforsamlingerne Referater fra de to generalforsamlinger i 2015 vil snarest muligt efter afholdelse kunne findes på hjemmesiden: www.h-g-valgmenighed.dk Ved adresseændring Oplysninger om adresseændring sendes til forretningsførerne. Herning: Grethe Nielsen, grethe.nielsen@ herningvalgmenighed.dk eller Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning. Gjellerup: Birgitte Götze, birgittegotze@privat.dk eller Østergade 57, 7430 Ikast. TIMEPLAN ➤ 9.30: 9.45 : 10.30: 11.00: 14 Morgensang Foredrag (1. afd.) Kaffe á 10 kr. Foredrag (2. afd.) HERNING KIRKEHØJSKOLES FORÅRSPROGRAM 2015 Tema for foråret: »Fællesskabets nødvendighed« Lørdag den 3. januar i Sct. Johannes Kirke: Bibelselskabets generalsekretær, ph.d. Morten Thomsen Højsgaard, København: »Hvor skal fællesskabet stå?« – Hvad binder os sammen i Danmark i 2015, i en tid med smartphones, facebook og google-buddhisme? Lørdag den 7. februar i Fredens Kirke: Professor Anders Klostergaard Petersen, Århus: »De første kristne menigheder«. Lørdag den 7. marts på Herning Friskole: Lektor Marie Vejrup Nielsen, Beder: »Folkekirke og fællesskab« – Der sker forandringer i fællesskab, både i samfund og i kirke. Hvad betyder det for kirkens liv i dag? Lørdag den 11. april i Hedeagerkirken: Sognepræst Sørine Godtfredsen, Frederiksberg: »Grundtvig – og fællesskab, Søren Kierkegaard – hin enkelte«. Ønskes flere oplysninger: Ring venligst til kursusleder Bodil Pedersen på tlf.: 4016 8800 eller læs mere på www.herningkirkehoejskole.dk Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Ansatte Herning Valgmenigheds bestyrelse Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712 Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg 2218 4697 Morten Kvist, Nr. Allé 21 9712 0652 Laura Jepsen (formand), Webersvej 20 2371 2257 Lis Bareuther (næstformand), Nørregade 92 4084 1825 Heine Bøgild (kasserer), Engbjerg 156, Snejbjerg 9716 8861 Pia Brændgaard (sekretær), H.C. Ørstedsvej 29 B, st.tv. 2758 6336 Tommy Overgaard (kirkeværge), Haakonsgade 15 4076 1335 Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum 2514 5271 Ingrid Hagelskjær (næstformand) Kastanie Allé 12, 9711 9162 Per Lambæk (kasserer), Klokkehøj 54, Gjellerup 2023 5210 Lena Bøgelund Vestergaard, L.V. Bircks Vej 14, Hammerum 2335 5723 Ole B. Hansen, (sekretær) Sønderkær 50, Gjellerup 2045 2075 Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup 2060 5700 Organist: Elena Mogensen, Gormsvej 25 6027 7591 9714 7150 Kirketjener og graver (i Hammerum): Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum, (telefontid 8-14 på hverdage) 6016 8414 Gert Andersen, Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj (telefontid 8-14 på hverdage) 6016 8414 Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej 1 9712 0254 Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej 39 9716 4057 Havemand: Carl Agesen, Korsørvej 34 9722 4449 Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard 3069 0335 (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast 9720 8712 Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk Redaktionen Morten Kvist (ansh.) Karen Marie Holm Laura Jepsen Karna Søgaard Lis Bareuther hgv@post.tele.dk karenmarie@holm.mail.dk jepsen.laura@gmail.com karna.soegaard@gmail.com lis.bareuther@herningvalgmenighed.dk 15 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr. 47962 Gudstjenester Nytårsdag 4. januar Herning: kl. 16.00 Hammerum: Fælles med Herning Hellig tre kongers Aften dag i Hammerum 11. januar 18. januar 25. januar kl. 19.00 (se Kalender) kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 10.30 (kirkekaffe)kl. 9.00 1. februar 8. februar 15. februar 22. februar kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 (kirkekaffe) kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 1. marts 8. marts 15. marts 22. marts 29. marts kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 Ingen kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 10.30 kl. 9.00 kl. 9.00/11.00 Konfirmationer Påske Skærtorsdag Fælles med Hammerum Langfredag kl. 10.30 Påskedagkl. 9.00 2. påskedag kl. 10.30 12. april Fælles med Herning (se Kalender) kl. 10.30 Fælles med Herning kl. 10.30 Fælles med Herning kl. 10.00 KonfirmationIngen NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenestene forbliver uændrede året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.