1. No category

2
AABENRAA
FREMTIDENS KØBSTAD
Investeringspotentialer og tendenser
Forord
Dette notat er udarbejdet som baggrund for afholdelse af parallelkonkurrence om ’Aabenraa - Fremtidens købstad’, der forventes afsluttet i slutningen
af 2013.
Notatet er ét af i alt 5 forundersøgelser som omhandler:
> Aabenraas detailhandelspotentiale og udarbejdelse af tre alternative modeller for detailhandelsstruktur.
> Investeringspotentialer og tendenser
> Byens liv, ophold og flow
> Trafik og parkering
> Landskabelige potentialer og udfordringer
Forundersøgelserne er blevet udført i februar og
marts 2013.
KOLOFON
Parallelkonkurrencen ”Aabenraa – fremtidens købstad” er udskrevet af Aabenraa
Kommune og Realdania.
Parallelkonkurrencen afholdes på baggrund
af en forudgående prækvalifikation.
Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af
Aabenraa Kommune og Realdania.
Layout og grafik:
Foto: Aabenraa Kommune og
Nærmere oplysninger:
http://www.aabenraafremtidenskøbstad.dk
INDHOLD
INTRO5
Om interviewguiden5
INDHOLD AF INTERVIEWGUIDEN
6
RESULTATET AF UNDERSØGELSEN
7
DE GENNEMFØRTE INTERVIEWS
Henrik Uldall Borch
8
Carsten Stender12
Rene Damkjær14
3
ev
ve
j
gu
mk
los
Ha
de
rsl
Lø
ter
vej
Kilen
Nyhavn
Skibbroen
Dronning Magrethes Vej
Gasværksvej
de
ns Ga
Madevej
ansse
H.P. H
n
je
Vestve
Gammelhavn
es V
ej
agr
eth
Dro
nnin
kajen
gM
ands
erjyll
Kystvejen
Møllemærsk
Sønd
Sydhavn
Tøndervej
Lystbådehavn
Bystrand
vej
rg
Flensbo
4
Vejledende områdeafgrænsning
Vejledende områdeafgrænsning
ved grøn kile
MÅL 1:10.000
Intro
Forundersøgelsen: ’Investeringspotentialer og tendenser for Aabenraa’ har til hensigt at tilvejebringe
en lokal viden om Aabenraa - byens potentialer og
tendenser i forhold til investering og udvikling. Samtidig vil svarene kunne føres tilbage til en generel
problematik og dermed kvalificere viden om, hvorledes købstæders generelle potentialer og tendenser i
forhold til investering og udvikling kan beskrives.
OM INTERVIEWGUIDEN
Der er i samarbejde med Niels Parmo Christensen
fra Nybolig Erhverv i Aarhus udarbejdet en interviewguide. Interviewguiden er tilrettelagt, så der både er
spørgsmål om Aabenraas særlige position – udfordringer og muligheder i forhold til investeringspotentialer samt spørgsmål, der nødvendiggør, at respondenten forholder sig til byer, der er sammenlignelige
med Aabenraa - enten ved størrelse eller placering.
Der er gennemført 3 telefoninterviews med respondenter med forskellig baggrund. Alle responden-
terne har dog erfaring med investeringer i Aabenraa
og kender derfor til de særlige forhold, der gør sig
gældende.
Sammen med interviewskabelonen er der udarbejdet et grundkort over Aabenraa, hvorpå konkurrenceområdet er indtegnet. Både interviewskabelon og
kortmateriale er blevet fremsendt til respondenten
forud for interviewet.
Respondenterne er udvalgt i samarbejde med Niels
Parmo Christensen og Aabenraa Kommune.
Interviewguiden er brugt som en strukturerende skabelon for interviewet. De angivne valgmuligheder har
altså ikke været opstillet med henblik på at skaffe
sammenlignelige svar, men for at åbne diskussionen. Ligeledes blev der i praksis stillet opfølgende
og uddybende spørgsmål, og respondenten har haft
frihed til at byde ind med egne input.
5
<< Kort over konkurrenceområdet med angivelse af afgrænsning
Indhold af interviewguiden
OM RESPONDENTEN
Navn:
Køn:
Mand
Kvinde
Bopæl:
Stilling:
Firma:
Kort beskrivelse af erfaring indenfor feltet:
SPØRGSMÅL LOKALT NIVEAU
1. Aktører
I. Hvem har interesse i at investere i Aabenraa?
II. Hvilke aktører er væsentlige i forhold til kommende
investeringer i Aabenraa? ….hvem har mulighed for at
gøre en forskel?
Lokale
Udefrakommende
Valgmuligheder:
Kommune
Pensionskasser
Private
Andre:
2. Om investeringspotentialerne i Aabenraa
I. Nævn 3 udfordringer for Aabenraa, der kan hindre nye
investeringer?
Valgmuligheder/eksempler:
Langsom sagsbehandling
Minimal bevågenhed
’Kundegrundlag’
Omkostninger ved nybyggeri kontra salgspris
Andet:
II. Nævn 3 potentialer for Aabenraa, der kan være med
til at drive/igangsætte nye investeringer?
Valgmuligheder/eksempler:
Lokale netværk af aktører
Samarbejde mellem kommune og private
Politisk bevågenhed – den ’gode’ historie
Gode beliggenheder (udsigt/infrastruktur mv.)
Andet:
6
3. Om tendenserne indenfor investeringerne i
Aabenraa
Nævn 3 tendenser der gør sig gældende for investeringer i Aabenraa?
4. Lokale udviklingsprojekter - fortid og nutid
Nævn de seneste vigtigste udviklingsprojekter i Aabenraa, som har været eller er i færd med at blive gennemført?
5. Udviklingsmuligheder - fremtid (hertil anvendes
kort af Aabenraa)
I. Marker områder i Aabenraa på medsendte kort, hvor
du mener der i fremtid<en er vigtige udviklingsmuligheder. Brug kategorierne nedenfor. Begrund kort dine valg.
•
•
•
•
•
•
•
Turisme
Bosætning
Detail
Arbejdspladser
Bymidte
Uddannelse
Kultur
II. Frit fra leveren - nævn 1 drømmeprojekt du gerne ville
involveres i, der ville gøre en positiv forskel for Aabenraas udvikling?
SPØRGSMÅL GENERELT NIVEAU
I. Aabenraa i forhold til lignende byer: Overvej om
Aabenraa har investeringspotentialer og tendenser til
fælles med andre byer af samme størrelse - hvilke?
II. Byer med tilsvarende størrelse som Aabenraa: Nævn
2 tendenser i forhold til investeringer og udviklingsprojekter der gør sig gældende for andre byer med
tilsvarende størrelse som Aabenraa?
Resultatet
Interviewguiden tager fat i 5 overordnede temaer:
aktører, udfordringer, potentialer, tendenser og fremtidsmuligheder.
I forhold til aktører nævnes særligt de lokale aktører som betydende, og i den forbindelse også at
samarbejdet til kommunen er ekstremt væsentligt.
De lokale aktører skal have de rigtige rammer at
udvikle indenfor, samtidig med at de også selv skal
udvise ambitioner for byen. Der er en række bud på
interessante aktører, respondenterne ser kan gøre
en forskel i byen, men der er større usikkerhed om,
hvordan disse interessante aktører kan tiltrækkes.
Alle respondenter mener, at Aabenraa skal forstå
sig selv som en af mange spillere i regionen, og at
konkurrencen fra lignende byer skal tages alvorlig.
Af udfordringer nævnes blandt andet Aabenraas
placering i regionen forstået på den måde, at
byen ligger i konkurrence med både Sønderborg,
Haderslev, hele grænseregionen og endda trekantsområdet. Herudover nævnes behovet for at skabe
fælles politiske visioner for udviklingen. Helt konkret
nævnes Aabenraa midtby og butiksdøden i gågaden som værende en væsentlig udfordring, der skal
tackles - ligeledes med nye visioner.
På den anden side er potentialerne også nært knyttet til udfordringerne. Byens placering ved motorvejen kan rent faktisk åbne op for erhverv med store
pladsbehov. Ligeledes nævnes et tæt samarbejde
mellem kommune og lokale udviklingsaktører som
et stort potentiale, der kan være med til at skabe
og drive nye typer af projekter, hvor netop de lokale
netværk får stort ejerskab til ideerne bag og måske
endda til driften i hverdagen.
De tendenser der nævnes af respondenterne er i
høj grad centreret omkring et fokus på midtbyen –
dens funktioner og evt. fremtidige kobling til havnen.
Der er ligeledes en tro på, at udviklingen af det nye
sygehus kan medvirke til at skaffe og fastholde
kundegrundlaget for byen – og samtidig skabe opmærksomhed på betydningen af en attraktiv by, der
kan konkurrere med grænsehandlen og de andre
byer i regionen.
Kortet opsummerer de fremtidsmuligheder, respondenterne har peget på.
7
Interview: Henrik Uldall Borch
! FAKTA
Henrik Uldall Borch (HUB) er bosat i Kolding og
arbejder som direktør i en række ejendomsselskaber,
som har hovedsæde i Aabenraa. De har ejendomme
både i Jylland og på Sjælland. Ejeren, som stiftede
selskaberne kommer oprindeligt fra Aabenraa HUB
er uddannet advokat og har tidligere arbejdet med
projektudvikling i København. På nuværende tidspunkt har han været ansat som direktør i firmaet i 7
år. Artiklen er udtryk HUB’s egne holdninger.
OM AKTØRER
Hvem har interesse i at investere i Aabenraa?
Hvem har interesse i at investere i Aabenraa?
HUB mener, at særligt lokalt forankrede ejendomsselskaber kan have interesse i at investere i Aabenraa. Og herudover nævner han kommunen som en
vigtig aktør. HUB mener, at pensionskasserne er
mindre relevante, da de ofte fokuserer på de større
byer. Og i den sammenhæng er Aabenraa derfor en
provinsby med langt færre aktører på banen.
Hvilke aktører er væsentlige for kommende
investeringer i Aabenraa? – Hvem kan gøre en
forskel?
HUB nævner, at det kunne være gavnligt at få pensionskasserne mere på banen:
”Pensionskasserne har langsigtede investeringer for øje. Hvis man skal have volumen, kan
pensionskasserne være vigtige medspillere,
der kan være med til at opføre kvalitetsbygger (f.eks. boliger til brug for de ansatte ved
det kommende sygehus), som kan give et fair
afkast.”
Kommunen inddrages ligeledes som en væsentlig
aktør, der kan gøre en forskel. Lige nu mener HUB
dog at kommunerne har nok at gøre med at drive/
forvalte de ting, som skal drives:
”Kommunen er en vigtig aktør, men de er pressede. Det er nok ikke her prestigeprojekterne
skal findes. Lige nu lukker de huller og sørger
8
for den daglige drift i kommunen – med skoler,
plejehjem osv.”
OM INVESTERINGSPOTENTIALER
3 udfordringer for Aabenraa, der kan hindre nye
investeringer?
Generelt mener HUB ikke at fx langsom sagsbehandling er en faktor i Aabenraa. Han oplever, at
kommunen skaber rammerne for en god dialog om
udviklingsprojekterne i byen. Dog vil han udpege det
manglende kundegrundlag og den demografiske
udvikling som væsentlige udfordringer, byen må
forholde sig til.
1) Forretnings- og virksomhedsmiljø: Udfordringen
er at alle investerings- og udviklingsselskaber overvejer om ny-igangsatte investeringer kan bære i det
lange løb!
2) Placering: Aabenraa ligger mellem Haderslev og
Sønderborg. Det betyder, at de butikker, der er regionalt orienterede ligeså godt kan placere sig andre
steder også.
”De lokale udviklere og investorer VIL Aabenraa, men dem er der ikke så mange af mere.
Fidusen er, at få nogle ting til byen udefra. Det
vil give mervækst.”
3) Butiksdød: HUB mener, at Aabenraa har en
midtby, som der skal tages et opgør med!
Midtby kontra omkringliggende handelstilbud: HUB
beskriver, at der lige nu er et stort fokus på midtbyen. Her spiller sagsbehandling ikke en rolle, og her
har firmaet en del kontor- og beboelsesejendomme.
HUB mener, at det centrale spørgsmål er, hvordan
midtbyen fremadrettet skal hænge sammen i forhold
til de omkringliggende outlets ved indfaldsvejene.
Lige nu oplever Aabenraa, som rigtig mange andre
provinsbyer, at gågaden skrumper:
”Nytænk, hvad de tomme butikker i den nordlige og sydlige del af gågaden kan/skal bruges
til. Det er desværre utopi at tro, at der i fremtiden kommer liv i alle sammen igen. Fremadrettet bliver gågaden centreret på midten.
INVESTERINGSPOTENTIALE
FREMTIDIGE MULIGHEDER
Bynær boligbebyggelse tæt
ved vand og grønne områder
VIGTIGT I DAG OG I FREMTIDEN
Fokus på at knytte midtbyen og
vandet tættere sammen
9
at skaffe byggegrunde, sørge for at skolerne og
midtbyen er attraktive.
3 potentialer for Aabenraa, der kan drive/igangsætte nye investeringer?
1) Lokale netværk af aktører: Fx beskriver HUB
det Sundhedscenter de netop har været med til
at igangsætte og bygge i Aabenraa. Det er netop
kommet i stand via et samarbejde med en række af
lokale aktører.
•
”Her trækker vi på de lokale netværk”.
Adspurgt hvorfor firmaet netop går ind og udvikler
et projekt som sundhedshuset svarer HUB: ”Vi er
lokalt forankret og vi vil gerne være med til at vise
vejen for Aabenraa sammen med de lokale aktører.
Vi vil gerne sørge for, at der kommer kvalitetsbyggeri
til bymidten. Det gode eksempel smitter forhåbentligt… og så vover man det ene øje.”
2) Samarbejde mellem kommune og private: HUB
mener, at kommunen i høj grad kan være med til at
skabe rammerne, men det er de private, der skal
udfylde dem. Det handler om at have ambitioner
med projekterne – at lave noget der er unikt, som
kan give et løft.
”Lige nu arbejder vi fx med et mediehus, hvor
en række af forskellige medier skal samles
under et tag.”
”Der skal være nogen eller noget som går
forrest. Det er lige nu primært de store byer,
der rykker. Aabenraa er udfordret som mange
andre provinsbyer. Sønderborg falder en smule
udenfor rammerne, da man her har været
bedre til at tænke ud af boksen – tænke større
og mere ambitiøst . Aabenraa burde måske
også sætte overliggeren lidt højere”
OM TENDENSER INDENFOR INVESTERINGER I
AABENRAA
•
10
Nyt sygehus til Aabenraa: HUB mener, at hvis
Aabenraa tænker sig om, kan synergien i forbindelse med etableringen af det nye sygehus
udnyttes til noget positivt. Fx ved at etablere
attraktive boligområder som sørger for at rammerne for ny befolkning er på plads. Også ved
Udviklingen af havnen fylder ligeledes en hel del.
Skal det fortsat være industri eller skal andre
funktioner ind i området? Her mener HUB, at
der ligger en vigtig beslutning forude. Potentielt
set ligger her områder, der på sigt kan udnyttes,
udvikles og inddrages til byggeri uden at ødelægge havnens potentiale som industrihavn.
LOKALE BETYDNINGSFULDE UDVIKLINGSPROJEKTER FOR- OG NUTID
•
Sygehuset – største investering i 30 år
•
Midtbyen som mangler succeshistorier
FREMTIDIGE UDVIKLINGSMULIGHEDER
Områder med fremtidig udvikling?
1) HUB mener, at der skal skabes områder med
udstykninger, så der er plads til eventuelle tilflyttere.
2) HUB udpeger også bymidten som felt for fremtidig udvikling. Her ønsker han, at der skabes forbindelser mellem by og havn.
”Hvordan skabes der overgange og udnyttelse
af den kystnærhed byen har? Jeg tror, man
skal skele til, hvordan man har gjort i andre
byer (og lære af både de gode og de dårlige
eksempler). Industrien larmer og sviner jo, og
boligbyggeri kan ikke fungere i tæt sammenhæng hermed, så dette skal der selvfølgelig
tages hensyn til. I Sønderborg har man ikke
nævneværdig havneindustri, så der forsøger
man at udnytte havneområdet til andre formål
– I Aabenraa kan man også forsøge at udnytte
potentialerne.”
3) Aabenraa ligger fint placeret ved motorvej og
tæt på trekantsområdet. Det giver mulighed for at
arbejde med placerings- og funktionsmuligheder.
(Se kort på side 15)
INVESTERINGSPOTENTIALE
Drømmeprojektet
HUB nævner, at han gerne ville involveres i at placere fx et kulturhus på havnen. På den måde ønsker
han at skabe en bymidte, der kan bruges i den
større og bredere offentlighed.
”Noget man er stolt af – på en markant beliggenhed.”
PARALLELLER TIL GENERELT NIVEAU
Om Aabenraa i forhold til andre byer af samme
størrelser, og med lignende investeringspotentialer og tendenser
HUB mener, at Aabenraa har samme udfordringer
som byer af samme størrelse med beliggenhed i
’udkantsdanmark’. Her nævner han blandt andet
byer på Fyn, hvor detailbranchen også er presset.
Der opstår en butiksdød og udvalgsvarebutikkerne
ved indfaldsvejene/storcentre/internethandel presser bymidten. De butikker der dør åbner ikke igen.
Og det er samme billede i Aabenraa, mener HUB:
”Uden de lokale aktører med base og netværk er
det svært.”
”Man skal passe på med - i sin iver for at
tiltrække investorerne – at gå på kompromis
med kvalitet”.
For eksempelvis mener HUB, at det er nødvendigt
at spørge ind til om det (et givent udviklingsprojekt)
er det rette for Aabenraa på langt sigt. Og her er der
forskel på rollerne for de forskellige aktører – nogle
ser blot 10 eller 20 år frem i tiden, mens for eksempel kommunen må og skal tænke i helheder og på
den helt lange bane.
HUB afslutter med at understrege, at selv om der er
væsentlige udfordringer, findes der også mange fælles potentialer, som byer af samme størrelse deler.
”Konkurrence er sundt, bare man tænker sig
om.”
11
Interview: Carsten Stender
! FAKTA
Carsten Stender – bosat i Kolding. Uddannet
ingeniør men nu direktør i Stender. Har arbejdet
med investeringer og udviklingsprojekter i 25
år. Tidligere ansat ved Rasmussen og Schødtt i
Aabenraa i 8 år.
Interviewet med Carsten gennemføres med den
underliggende præmis at Carsten hovedsageligt
beskæftiger sig med udvikling af detailhandelsbutikker.
2) Planlovens regulering
CS mener, at det politiske system og graden af
regulering i planloven er en central udfordring.
Herunder er det eksempelvis vigtigt, at der findes et
politisk mod til at italesætte nogle af de vigtige emner så som grænsehandel, der har så stor negativ
indflydelse på handelsbyerne i Sønderjylland. Samtidig skaber planlovens reguleringer ikke mulighed for
at udvalgsvarebutikkerne kan bygge den størrelse
butikker, de ønsker, og planloven er en barriere for
at placere butikkerne, hvor de ønsker.
OM AKTØRER
”En udfordring for detailhandelen i DK er, at
planloven er for regulerende. Det skaber ikke
mulighed for de udenlandske koncepter.”
Hvem har interesse i at investere i Aabenraa?
CS påpeger, at det særligt er dagligvarebutikkerne,
der lige nu leder efter egnede placeringer. Udvalgsvarebutikkerne har brug for tilladelse til at bygge
større, og hertil har man ikke troen på, at byer som
Aabenraa har det nødvendige kundegrundlag og
opkoblingsmuligheder.
Hvilke aktører er væsentlige for kommende investeringer i Aabenraa?
CS nævner, at særligt de store udvalgsvarebutikker
har mulighed for at gøre en forskel, men de er svære
at tiltrække.
”Alle drømmer om at lande den store fisk. For
eksempelvis IKEA. I Aabenraa er der eksempelvis lige kommet en Biltema, der er en
attraktion i sig selv. Men udvalgsvarebutikker
søger ikke Sønderjylland. Og i så fald ville man
vælge Sønderborg, fordi de har Bilka i forvejen.
Bilka er på den måde en styrke for Sønderjylland. I Aabenraa er det svært.”
CS nævner ligeledes, at det er vigtigt, at der er en
vis koncentration af lignende tilbud – også derfor er
Sønderborg et mere oplagt valg til placering af detailhandel. Hans pointe er, at Aabenraa er i konkurrence med lignende byer.
OM INVESTERINGSPOTENTIALER
3 udfordringer for Aabenraa, der kan hindre nye
investeringer?
1) Politiske system
12
Som eksempel inddrager CS Biltema i Rødekro, der
måtte opdele sin butik i 2 butikker med 2 indgange,
da den tilladte butiksstørrelse er for lille.
3 potentialer for Aabenraa, der kan drive/igangsætte nye investeringer?
1) CS mener, at Rødekro (som placering) er et potentiale i sig selv, da dets placering er helt unik med
god opkobling til motorvej mv.
2) Synligheden ved motorvejen er et vigtigt præmis
for udviklingsprojekter med handelsperspektiv.
OM TENDENSER INDENFOR INVESTERINGER I
AABENRAA
CS mener, at den øgede grænsehandel dominerer
billedet for handel i Sønderjylland, som har svært
ved at gøre sig rigtig attraktiv. Og det hænger sammen med regeringens øgede afgifter.
Samtidig inddrager CS igen planlovens reguleringer
som en hindring for igangsættelsen af nye projekter.
LOKALE BETYDNINGSFULDE UDVIKLINGSPROJEKTER FOR- OG NUTID
•
•
Sygehuset
Nyt center ved Tøndervej med Sport24, Petworld og Hjem&Fix.
FREMTIDIGE UDVIKLINGSMULIGHEDER
CS udpeger særligt lokationer og områder, der er
givtige for detailhandel og boliger. (Se kort på side 9)
INVESTERINGSPOTENTIALE
VIGTIGT I DAG
Sygehuset
FREMTIDIGE MULIGHEDER
Cimbria grunden
FREMTIDIGE MULIGHEDER
Boliger ved fjordens nordlige
kant: sydvendt og god udsigt
VIGTIGT I DAG
Nye erhverv: PetWorld,
Hjem&Fix, Sport24
13
Interview: Rene Damkjær
! FAKTA
Rene Damkjær. Bosat i Haderslev. Arbejder som
erhvervsmægler i Nybolig Erhverv Haderslev og
Aabenraa. RD har arbejdet i faget i 10 år og kom til
Nybolig Erhverv med en baggrund som selvstændig
projektudvikler, hvor han blandt andet arbejdede med at
igangsætte handels-, restaurant og fitnessprojekter.
OM AKTØRER
Hvem har interesse i at investere i Aabenraa?
RD mener, at det er de lokale investorer, der pt er
omdrejningspunkt og initiativtagere til al vækst i
området. Samtidig er den lokale kommune en væsentlig medspiller. Lige nu er Aabenraa eksempelvis
domineret af en udvikling i gågaden – detailhandel,
nye bygninger og kontorer kommer alt sammen fra
lokale aktører.
”Tidligere har der været flere som kom udefra,
men da var markedet overophedet. Det kan vi
glemme nu. Ofte er der et lokalt niveau i alle
projekter.”
Hvilke aktører er væsentlige for kommende
investeringer i Aabenraa? – Hvem kan gøre en
forskel?
RD beskriver et eksempel fra Sønderborg, hvor der
er udviklet detailhandel i centrum. De lokale har her
svært ved at byde ind på projektet, da det er for
stort og omfangsrigt.
Udover de lokale aktører udpeger RD også de lokale
mindre pensionskasser og de lokale boligforeninger
som bud på aktører, der kan have en interesse i
udviklingsprojekter i Aabenraa. Fx ’Sønderjysk Forsikring’ eller ’Aabenraa og Kolstrup boligforening’.
Større fonde og pensionskasser mener RD ikke er
relevante i forhold til at drive de mere lokale udviklingsprojekter.
OM INVESTERINGSPOTENTIALER
3 udfordringer for Aabenraa, der kan hindre nye
investeringer?
14
1) Kundegrundlaget: RD mener, at kundegrundlaget
er det, som sikrer at et projekt er bæredygtigt.
Projekter kan enten være ideologisk funderede, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at de er økonomisk
bæredygtige, eller de kan være funderet på overvejelser omkring kundegrundlag mv.
2) Politisk prioritet: RD mener, at der skal politiske
initiativer til for at fremme nye initiativer.
”En cirkel skal starte et sted. Det handler om
følgeeffekter! Anden bølge af investeringer kan
komme udefra og ind, hvis der er skabt en god
historie at starte på. I Aabenraa mangler et
naturligt vækstgrundlag. Derfor skal det starte
politisk. ”
RD beskriver, at han ofte kan spore en forhøjet
optimisme på grund af det nye sygehusbyggeri. Der
er p.t. mange, der har budt ind med boligprojekter
og realistiske set, er der, inden for overkommelig
periode, ikke brug for dem alle. Aabenraa har i den
seneste periode haft mange bolig- og erhvervsbyggerier, hvilket af mange tolkes som udvikling, men
en stor del af investeringerne kompenserer for forfald andre steder, så vi opretholder for en stor dels
vedkommende bare status quo.
RD mener, at den langsomme sagsbehandling ikke
er udslagsgivende i forhold til at tiltrække udefrakommende investeringer. For eksempelvis beskriver
han at et udviklingsprojekt i København ikke bliver
mindre attraktivt end et i Aabenraa, selv om man
fx ville skulle bakse med en langsom sagsbehandling i hovedstadsområdet og en smidig og effektiv
sagsbehandling i Aabenraa (tænkt eksempel). Det
handler om den sammenhæng, projektet skal indgå
i – de potentialer, der kan spottes.
3 potentialer for Aabenraa, der kan drive/igangsætte nye investeringer?
1) De politiske projekter skal fremme investeringsinteressen. Det handler både om kommune – stat
– region. Det skaber troen og grundlaget, og det
igangsætter en positiv effekt. RD eksemplificerer
yderligere ved at inddrage kasernelukningerne, som
INVESTERINGSPOTENTIALE
VIGTIGT I DAG
Sygehuset
VIGTIGT I DAG & I FREMTIDEN
Havnens udvikling
VIGTIGT I DAG & I FREMTIDEN
Midtbyens udvikling
VIGTIGT I FREMTIDEN
Campus området
VIGTIGT I DAG
Strandpromanade
15
et eksempel på den negative spiral. Den positive
spiral er i modsætning hertil det som svarer til en
’kickstarter’ af en ny udvikling.
Igangsættelsen af de politiske projekter hænger
ligeledes sammen med en øget bevågenhed.
2) Taskforce og lobbyisme, der tiltrækker gode ideer
samt øgede investeringer fra Staten og Regionen.
”Uden fyrtårne der sætter Aabenraa på landkortet vil investeringsniveauet kun svare til det,
som forfalder alligevel.”
3) Samarbejde imellem kommune og lokale, private
virksomheder er meget vigtigt. I Aabenraa mangler
man flere aktører, der kan samarbejde om at skabe
forandring.
OM TENDENSER INDENFOR INVESTERINGER I
AABENRAA
•
Det store sygehusbyggeri afføder andre udviklingsprojekter - blandt andet boliger.
•
Infrastruktur med motorvejsudvikling
•
Politikere har været gode til at skabe historier
og visioner for Aabenraa
•
Aabenraa kendetegnes ved, at private investeringer er få (undtaget Jebsen Co.)
•
I Aabenraa har der i en periode været fokus på
den indre bykerne. Det giver en tydelighed og
en optimisme i byen. Eksempelvis har udviklingen af en central skøjtebane været en succes.
Det giver ringe i vandet, som udvikler de tilstødende byområder i en positiv retning.
LOKALE BETYDNINGSFULDE UDVIKLINGSPROJEKTER FOR- OG NUTID
•
Den fremtidige udvikling af havnen er vigtig
•
Bymidten er vigtig
•
Sygehuset – største investering i 30 år
•
Strandpromenade og Markedsplads
16
FREMTIDIGE UDVIKLINGSMULIGHEDER
Områder med fremtidig udvikling?
1) En udfordring for bymidten er bevaringen af den
nordlige del af gågaden, som netop nu oplever
afvikling. Denne del af gaden går med hast i retning
af at blive affolket, og der skal initiativer til for at
vende udviklingen. RD tror ikke der i fremtiden vil
være belæg for at fastholde en så lang gågade med
attraktive butikker.
2) Havnen skulle bebygges på en måde, så det
bliver til et fyrtårn. Et eksempel på hvad RD mener
med et fyrtårn er eksempelvis Bølgen i Vejle: en bygning ved vandet på en markant placering, der brander byen. RD mener, at havnens planlægning i dag
tilgodeser de 4 eksisterende virksomheder. I stedet
ønsker RD, at havnen skal planlægges, så områdets
muligheder udnyttes med det in mente at tilgodese
byens borgere. Eksempelvis ved at planlægge for
en kombination af turisme (Som supplement til
lystbådehavnen kan der laves en marina tættere på
centrum for større lystskibe ligesom området kan
suppleres med boliger og erhverv.)
”Havnen har store arealer, der ikke udnyttes
optimalt. Her er også mulighed for at inddrage
eksterne investorer. Der er nemlig potentialer
ved vandet, som gør at beliggenheden altid vil
være attraktiv. Også selv om det er i Aabenraa.
Det er en pendant til Haderslev. Men her er 4
ud af 5 erhvervsbyggerier ved havnefronten
offentlige. Det viser bare, at uden offentlige
investeringer er der ingenting.”
3) Campusområdet er ligeledes et område med store potentialer for udvikling, mener RD. Det ligger ikke
ideelt placeret – man kunne eksempelvis anvende
placeringen ved vandet til at lave noget ikonbyggeri, men det giver god mening, at kommunen har
besluttet at samlokalisere campus-faciliteterne.
Generelt set mener RD altså, at der i Aabenraa er
mulighed for at arbejde med fremtidige udviklingsmuligheder indenfor følgende kategorier: bosætning,
INVESTERINGSPOTENTIALE
arbejdspladser, bymidte, uddannelse og kultur.
(Se kort på side 11)
Drømmeprojektet
RD vil gerne arbejde med enten gågaden eller
havnen.
”Vi må acceptere at Flensburg, Sønderborg
og Kolding Storcenter ligger tæt på. Aabenraa
skal skabe en bymidte, der er interessant – og
det vil sige, at det ikke kun skal handle om
kædebutikker. Der skal nye tanker for handelslivet til…”
PARALLELLER TIL GENERELT NIVEAU
Om Aabenraa i forhold til andre byer af samme
størrelse, og som har investeringspotentialer og
tendenser til fælles
RD nævner Svendborg: Her arbejdes for en forening
af havn og bymidte samtidig med, at her er en aktiv
erhvervshavn.
Sønderborg: RD mener, at Sønderborg har været
mere fremme i skoene i forhold til at sikre sig handel
i byen. Ligeledes er Danfoss en aktiv og betydningsfuld medspiller.
Regionen i Sønderjylland: De største udfordringer er
den demografiske udvikling og erhvervssituationen.
Det er absolut nødvendigt, at kommunerne i den
sydlige region arbejder sammen om at skabe vækst,
og er med til sammen at prioritere og træffe nogle af
de svære beslutninger.
17