1. No category

Den danske Frim urer Ordens arkiv og bibliotek
A f Jørgen Tvevad
Å ndslivet op m od R e v olutionstide n v a r p r æ ­
get såvel a f m ysticism e i forskellige retn in g er
som a f en ivrig stræ b e n efter »oplysning«.
M a n tæ nkte blot på kredsen e o m k rin g A. P.
B e rn sto rff og H e r t u g F re derik C h r is tia n a f
A u g u ste n b o rg , d e r s a m tid ig t h en g a v sig til
å n d e m a n e r ie r og a r b e jd e d e energisk p å sam fundsreform er. D er d a n n e d e s hem m elige for­
e ning er m e d b estem te forskningsform ål, ikke
sjæ ldent g u ld m a g eri, og s a m tid ig t idealisere­
de m a n høje etiske bestræ belser. At visse
sa m m e n s lu tn in g e rs form og u sikk erhed en om
deres legendariske b a g g r u n d ofte trods re d e ­
lig stræ b e n k u n n e føre til fejlgreb er klart, og
det kan ikke u n d re , at d e r her blev et rigt
arbejdsfelt for sv æ rm e re og til tider svindlere.
D og h a r det natu rlig v is aldrig i disse kredse
m a n g le t p å klart og n ø g te rn t tæ n k en d e p e r ­
sonligheder.
A f d et 18. årh .s d a n s k e foreninger og sel­
s k a b er virker en del filantropiske og v id e n ­
skabelige en d n u . O g litte ra tu re n om d em er
om fangsrig. M e n om d e t største a f de da
g r u n d la g te sa m fu n d , frim u re rn e s, som i dag
o m fatter ca. 10.500 brødre, er litte ra tu re n
kun sp a rso m . Det vil derfor være n a tu rlig t
inde n beskrivelsen a f den d a n s k e ord en s bi­
blioteker og arkive r a t m e d d ele lidt op lysn in ger
om frim ureriets historie og o rgan isa tion . Den
stadigt bedste in tr o d u k tio n p å d a n s k er skre­
vet 1920 til S alm o n sen s K o n v ersatio n sle k si­
kon a f orientalisten , professor V ald. Schm idt,
N y C a rls b e r g G ly p to te k ets faglige skaber.
Den for tiden lettest tilgængelige beskrivelse
a f det in te r n a tio n a le b r o d e r s a m fu n d er B er­
n a r d E. Jo n e s: F r e e m a s o n s ’ G u id e a n d C om p e n d iu m . L o n d o n 1975. L itte r a tu r e n s m æ n g ­
de p å h o v ed sp ro g e n e er en orm . K e n d e r m a n
blot lidt til d a n s k frim urerhisto rie, vil m a n
dog se, hvor utilstræ kkeligt o m fa tte n d e selv
de største bibliografier er: A u g u st Wolfstieg:
B ibliographie d e r F re im a u re ris c h e n L iteratur. 1-4. Leipzig 1923—26, H e in ric h Neu:
B ibliograp hie des T e m p le r - O r d e n s . B onn
1977 og P aul Fesch: B ibliograph ie d e la
Franc-M a<jonnerie et des Sociétés Secrétes.
Bruxelles 1978. T ilsv a r e n d e h a r de store lek­
sika kun nødtørftige og delvist forkerte oplys­
nin ger om d an sk e forhold: E u g en L e n n h o ff &
O s k a r Posner: In te r n a tio n a le s F re im a u re rlexikon. W ien 1932, M a c k e y ’s Revised Encyclopedia o f F re em a so n ry . 1-3. C hicago
1953 og D aniel Ligou: D ictio n n aire U niversel
de la F r a n c - M a g o n n e rie . 1-2. Paris 1974. D e
vigtigste in te rn a tio n a le , historiske tidsskrifter
er Ars Q u a t u o r C o r o n a to ru m . L o n d o n 1888
- , I ransactio ns. T h e A m e ric a n L o dge o f R e ­
search. New \ ork 1963— og Q u a t u o r C oron ati J a h r b u c h . B a y re u th 1964-.
B la n d t de m a n g e årsa g e r til og in s p ira ti­
o ner for frim u reriets o p stå e n og udvikling
skal h er blot nævnes nogle få. In d til 1948
f.eks. h av d e g r a d u e re d e fra de g am le u n iv e r ­
siteter i S to rb r ita n n ie n og m e d le m m e r a f the
G u ilds i C ity o f L o n d o n flerstem m eret ved
valgene til U n d e r h u s e t , dels i deres b opæ ls­
kreds, dels som ak a d e m ik e re eller som m e d ­
le m m e r a f C i ty ’s koncessionerede han d e ls- og
hå n d v æ rk e rla u g . Disse m iddelalderlige p r i­
vilegier m edførte, at m a n g e ikke-erhvervsaktive gen tlem en i det 17. og 18. årh. blev »adm itted a n d ac cepted« i the W orshipful C o m p a n a y o f M a so n s a f 1356 og i a n d r e londonske
gilder, d e r vel fortsatte som e rh v e rv sk o rp o rationer, m en s a m tid ig t blev socialt statusgivende selskaber. Efter L o n d o n s store b r a n d
1666 v a n d t arkitekter, stenh uggere, m u r e r e
og a n d r e b y g n in g sh å n d v æ rk e re en position,
som k u n n e knyttes til tra d itio n e r fra m id d e l­
alderens »byggehytter«. E u ro p a s store k a te ­
d r a le r h av d e ikke k u n n e t rejses a f lokale
h ån d v æ rk e re, m e n v a r o m rejsen d e speciali­
Jø rg e n T vev ad , f. 1920, cand. m ag., lektor v. H istorisk In stitu t, K bh. U niversitet.
Den danske Frimurer Ordens arkiv og bibliotek
sters arbejde. Disse » B a u h iitten « eller » L o d ­
ges« h av d e udviklet c e rem o n ie r og ritu a le r for
deres i årevis s a m a r b e j d e n d e mestre, svende
og lærlinge. T ilsa t især skotske tra d itio n e r o p ­
stod det »sym bolske« fri-m ureri, den »spe­
kulative« byg geku nst, hvis formål er åndeligt
og m oralsk at opby gge b rø d re n es karakter,
» at genrejse S alo m ons tem pel«. M a n a r b e j­
ded e m ed allegorier og p ræ te n d e r e d e at n e d ­
s ta m m e fra u rg a m le orientalske, sluttede
sam fund . M en, som V ald . S ch m id t u d try k te
det, ville »et S a m fu n d som F rim u re rie t med
sin B roderkæ rlighed s A a n d . . . være helt
utæ nkeligt i den førkristelige T id , h vor egen­
kærligt N a tio n a lh a d og Slaveriets A a n d var
e n e r a a d e n d e overalt«. F ra 1717 beg y n d te en
u d a d v e n d t organ ise rin g ved o p rettelse n a f en
storloge i L o n don. M e get h u rtig t spred tes
frim ureriets ta n k e r om dyder, og u d b re d te s
bl.a. de idealer, som skulle blive n orm g iv e n d e
i de am e rik a n s k e og franske revolutioner. I
N ew E n g la n d ved A tla n te n s v estb re d lagde
m a n væ gt p å »frihed«, m od det britiske sk a t­
tetryk. På det europæ iske k o ntine nt sluttede
reform erte og a n d r e religiøse m in o rite te r op
om »lighed«. O g især i F ra n k rig og T y sk la n d
ønskede bourgeoisiet ved » b r o d ersk ab « at
blive lige privilegeret m ed adelen. O g s å rent
storpolitisk kom frim u re riet ind i billedet.
Efter C rom w ells h enrettelse a f C h a rles I 1649
og the G lorious R ev olution 1688 h a v d e F r a n ­
krig støttet S tu a r te rn e , og u n d e r J a c o b itis k
ledelse udvikledes et katolsk in sp ire re t højg ra ds-frim ure ri — ud over de oprindelige tre
J o h a n n e s - g r a d e r . »Skotteloger« og » K a p i t ­
ler« o pb yggede en historisk trad itio n b a g u d
til de gejstlige rid d e ro rd e n e r.
Ordenen i D anm ark
Allerede 1735 v a r frim ure riet k o m m e t fra P a ­
ris til S tockholm , hv or det særlige »Svenske
System « senere skulle udvikle sig. F ørst 1743
kom logebevægelsen fra H a m b u r g til K ø b e n ­
havn. H e r blev d en praktiske leder ho fem ­
b e d s m a n d e n G e o rg Nielsen, d e r som p a g e ­
ho v m e ste r kom til at forestå den senere K o n g
C h r is tia n V I I s og P rins C a rl a f H essen s o p ­
dragelse. 1744 optoges K ro n p r in s F re d erik V,
og 1749 u d n æ v n te storlogen i L o n d o n hans
slæ gtning, G re v C. C. D an n e sk io ld -L a u rv ig
til pro v in sia lsto rm e ster for D a n m a rk -N o rg e .
1765 gav de d an s k e loger sig ind u n d e r den i
T y sk la n d »genoplivede« T e m p e lh e rr e o r d e n
kaldet den »Stricte O b serv an s« . D e n n e fri­
m ureriske afdeling, som kom i et m in d r e godt
forhold til L o n d o n og til F rie drich I l s p r e u s ­
siske loger, lededes a f Rigsfriherre von H u n d ,
hvis p a te n t som » H ee rm eister« skulle være
foranlediget a f d en S tu artsk e tr o n p ræ te n d e n t.
Efter von H u n d s død 1776 o pstod d e r u enig­
hede r i forbindelse m e d valget a f h a n s efter­
følger, H e r tu g C a rl a f S o d e r m a n la n d , G u s ta f
I I I s broder. I K ø b e n h a v n ønskede den G uldbergske regering ikke en svensk prin s som
øverste leder a f de dansk -n o rsk -h o lste n sk e
loger. 1780 u dstedtes derfor en kabin ets-o rd re, som gav den d an sk e F r im u r e r - O r d e n et
kgl. p ro te k to ra t og a n e r k e n d te E n k e d ro n n in g
J u l i a n e M a rie s broder, H e r tu g F e r d in a n d a f
B raunschw eig, som gene ralstorm e ste r. Det
bem æ rkes, at d e r s a m m e å r udste dte s en m e ­
get restriktiv k ab in ets -o rd re m od k lu b b e r og
lignende ikke-koncessioneret foreningsliv.
1792 d øde H e r tu g F e r d in a n d , og n u lod Bernstorffs regering ved et kancelli-reskript protektoriet fornye og u dvide sa m t u d n æ v n te
sta th o ld e re n for Slesvig-Holstein, P rins C a rl
a f H essen, k ro n p rin s re g e n te n s svigerfader, til
gene ralsto rm e ste r. Som konge p åto g F re derik
V I sig d en allerhøjeste beskyttelse og lod 1836
g en n e m D an sk e K anc elli tronfølgeren Prins
C h r is tia n F re derik u d n æ v n e til leder a f det
d an sk e frim ureri. Såvel C h ristia n V I I I til
1848 som F re d erik V I I 1848—63 førte den
storm esterlige h a m m e r og lod udgive beskyttelsesbreve. C h r is tia n I X v a r ikke » a r b e jd e n ­
de« m e d lem a f o rd en e n , m e n u d ste d te 1864 et
k a b inets-resk rip t
som
dens
protektor.
1863—72 lededes frim ure rlog erne a f o v e r p r æ ­
sident, ju s tits m in is te r C o s m u s B r æ s tru p og
kab in etssek retæ r J . P. T r a p , den topografiske
forfatter. K r o n p r in s , senere K o n g F re d erik
V I I I v a r sto rm e ste r 1872-1912 og fulgtes a f
K o n g C h r is tia n X 1912—47 sa m t Prins H a ­
rald 1947—49. Siden h a r d en D ansk e F r im u r e r
O r d e n s le dere hverken væ ret fyrstelige eller
som e m b e d s m æ n d stå et hoffet nær. 1949-73
v a r o verkirurg F ro d e R y d g a a r d storm ester,
69
Jørgen Tvevad
siden d a er d irektør, cand. ju r . Erik
K a y - H a n s e n højeste styrer.
D a F re d erik V I I arv e d e K ro n e n , var den
D an sk e F r im u r e r O r d e n så tæ t fo rb u n d e t
m ed tronen , at den nye konge ud en videre
an e rk e n d te s som o rd e n e n s gene ralstorm e ste r.
I 1855 gik m a n , i høj g ra d på k a m m e r h e r r e
Berlings initiativ, læ rem æ ssigt over til det
»Svenske System «. Ved F re d erik V I I s »Declaratio«, d.d. F re d erik sb e rg Slot den 16. n o ­
vem ber
1858, indførtes h ø jg rad e r efter
svensk-norsk og tysk forbillede, og rid d e rn e i
D en D an sk e Store L and slo g e kom til at fore­
stå ledelsen a f O r d e n e n . G ru n d lo v e n a f 1866
fastsatte for d e t sa m le d e D a n m a r k retten til i
lovligt øjem ed a t forene og forsamle sig i
ukrænkelige boliger. F o r frim u re rn e kom så ­
ledes også at gælde d en retsfortolkning, som
J u s tits m in is te rie t 1878 u d try k te over for den
n y eta b le re d e O d d - F e llo w -O r d e n , at en s a m ­
m e n s lu tn in g kan have »visse, efter dens Love
alene for M e d le m m e r n e tilgængelige H e m ­
m eligheder«.
T r o d s snæ vre k o n ta k te r til de øvrige n o r d i­
ske ord en sa fd e lin g e r og broderlige forbindel­
ser til storloger bl.a. i V e ste u ro p a , d et B riti­
ske S ta ts s a m f u n d og N o rd a m e rik a er d et d a n ­
ske frim u reri fu ld stæ ndig uafhæ n gig a f nogen
fre m m e d o v e rhø jhe d og i e n h v e r h enseen de
selvstyrende. E n hierakisk o p b ygget orden
h a r styrelsesprincipp er, som adskiller sig fra
de for en forening sæ dvanlige. D en historiske
udvikling h a r b ev a ret visse ældre p ræ g i o r­
g anisationen, m e d en s tidernes skiftende krav
og m e d le m m e rn e s ideelle ønsker stadigt h a r
sk abt og b id r a g e r m ed nye form er og sy n ­
sp u n k te r, som kan forme udviklingen u n d e r
s tadig h en s y n ta g e n til de n ed a rv e d e tr a d iti­
oner. K u n m æ n d , d e r er fyldt 21 år, kan o p t a ­
ges. B rø d re n e er fordelt p å 25 St. J o h a n n e s lo ger m e d 18 St. J o h . In stru ktion sloge r, til­
s a m m e n 5 i K ø b e n h a v n , 11 i byern e øst for
S tore bæ lt iøvrigt, 5 p å Fyn, 7 i det sydlige og
15 i d et nordlige J y ll a n d . I løbet a f e n årræ kke
er d e r m ulig h ed for fra o ptagelsens 1° a t blive
forfrem m et op til X°. F ra IV ° i n d tr æ d e r b r ø d ­
rene i St. A nd re aslo g ern e, m en o rd e n e n s fun­
d a m e n t og frim u re rn e s faste hje m ste d er altid
St. Jo h a n n e s lo g e r n e . M e d V I 1° o pta ges m a n i
den egentlige rid d e r o r d e n m ed dens kap itel­
70
loger. Sam tlig e loger m ed und era fd e lin g e r er
fordelt på p ro v in siald irektoriet i O d e n s e for
F yn og Sydjylland, det i Å rh u s for N o rd jy l­
la nd s a m t D en D an sk e Store L andsloge i K ø ­
b e n h a v n generelt for hele riget og specielt for
Ø s td a n m a r k . H v e r loge h a r en ord fø rende
m ester direkte u n d e r d en højeste styrelse
sa m t en række lokalt valgte e m b e d s m æ n d .
O rd e n e n s ce n trale a d m in is tra tio n i S t a m h u ­
set p å Blegdam svej i K ø b e n h a v n forestås a f
Sto rm este ren b istået a f D et H øjeste R å d sa m t
en række b rø d re m ed sæde i forvaltende direktorier og råd g iv e n d e udvalg.
I snæ vreste f o rb u n d m ed den egentlige o r ­
den virker på Blegdam svej en lille » h u m a n i ­
tær« loge, De G a m le Pligter, hvis historie er
o m ta lt hos C. N. Starcke: F rim u re riet. 2.
U dg. 1923, iøvrigt den i d an sk e folkebibliote­
ker hidtil videst u d b r e d te fremstilling a f fri­
m u reriet. F rim u re rla u g e t a f G am le, Frie og
A n ta g n e M u re re , d e r h a r hovedsæ de i Sm allegade på F re d erik sb e rg og d e r u d o v e r o m ­
fatter en række m in d r e provinsloger, er ved en
overenskom st a f 1960 tilsluttet d en egentlige
o rd e n bl.a. ved d en fælles storm ester.
Litteratur og biblioteker
D en lokale litte r a tu r om de enkelte loger er
ret o m fattende. N atu rligv is er en del a f disse
hefter og bøger a f typisk festskriftkarakter.
M e n d e r findes også d y b e re g å e n d e a r b e jd e r
som f.eks. N. C. Z e th n er-M ø ller: St. J o h . L o ­
gen S an ct C lem en s. A a r h u s 1921, H . St. H olbeck: St. J o h a n n e s L ogen M a r ia til de tre
H jæ rte r. O d e n s e 1941 og Erik L anger: St. J o ­
h an n e s L ogen K osm os. H e lsingør 1951. I n ­
d en for d en la n d so m f a tte n d e historie kan d er
peges p å E d g a r Collin: F r e m ra g e n d e D an ske
F rim u re re . 1-2. 1872-75, K. L. Bugge m.fl.:
D et d an sk e F rim u re rie s Historie.
1-2.
1910—27, V ictor M a d se n : D en d an sk e Store
L andsloge. 1933 og V icto r H e r m a n s e n : D en
d an sk e Store L andsloge. 1958. M e d sine 440
§§ giver D en D an sk e F r im u re ro r d e n s F u n ­
d a m e n ta lk o n s titu tio n O r d e n e n s formål, o r­
gan isatio n og v irk e m å d e fra 1972 offentligt
tilgængelig. 1851-55 redigerede H. L in d ved
K o n g e n s H a a n d b ib lio t e k N o rd isk F rim u re r-
Den danske Frimurer Ordens arkiv og bibliotek
T id e n d e , som giver et v eloriente re nde billede
a f d en periode, h vor k a m m e r h e r r e C a rl Berling energisk styred e og o m fo rm ed e det d a n ­
ske frim ureri. Siden er såvel i K ø b e n h a v n
som i N orge blevet udgivet forskellige tids­
skrifter, hvis forbindelser til d en officielle
dan sk e ord en d og h a r væ ret løsere. I 1950
p å b e g y n d te lederen a f S ta m h u s e ts m u se u m ,
næ st L o n d o n s E u ro p a s største, M ogen s
M iillertz udgivelsen a f M e ddele lse r fra D en
D an sk e F rim u re ro r d e n . M e d sine n u 30 å r ­
gange giver dette rigt illustrerede tidsskrift
d en bedste indføring i såvel ældre logehistorie
som i n u tidig -praksis. H v a d m edlem sforteg­
nelser an g å r, kan nævnes, a t d e r 1779 i byen
Slesvig u d a rb e jd e d e s en trykt m a trikel over
b r ø d re n e i h e r tu g d ø m m e r n e , i N ø rrejylla nd
og på Fyn. F o r m a n g e a f de ældre lokalloger,
f.eks. i K ø b e n h a v n og i H elsingør, foreligger
adskillige trykte lister ud over de i arkiverne
forvarede skriftlige. F r a 1872 centraliseredes
en regelm æssigt og s n a rt årligt u d k o m m e n d e
m atrik el over sam tlige brødre, loger, filantro­
piske in stitu tio n e r m.v. M a trik el for D en d a n ­
ske F r im u r e r o r d e n 1980—1981 er således på
363 tæ ttrykte sider og r u m m e r n a v n e og
a d re sser p å alle loger, et halv t h u n d r e d e vel­
g øren d e legater og stiftelser og n æ sten 10.500
brødre. E n retrosp ektiv m a trikel over k ø b en ­
havnske frim u re re findes hos E. N. Ritzau: St.
J o h . L ogen Z o ro b a b e l og F re derik til d et kro­
nede H a a b 1882. I ældre som i nyere b r o d e r ­
iister ligger et m e get sto rt m a teria le til social­
historiske undersøgelser.
M a n g e a f de n æ v n te bøger er b etegne t som
» M a n u s k r i p t for B rødre« eller lignende. M e n
d e t m å erindres, at siden slutn in g en a f d et 17.
årh. h a r bog try k k ern e haft afleveringspligt til
D et kgl. Bibliotek. I d en se p ten trio n a le afde­
ling, d en ældre dansk -n orske, h a r katalog 16,
s a m fu n d s v id en sk a b , et sto rt afsnit »D e O rd ine lib e ro ru m C æ m e n t a r io r u m « , lige som der
er m a n g e titler i de topografiske kataloger.
O g s å de u d e n la n d s k e sa m lin g e r på bibliote­
ket r u m m e r en m æ n g d e v e d rø re n d e de »frie
sten huggere«, således i de gam le teologiske
kataloger no. 3, 28 og 91. P å alle større b ib ­
lioteker vil m a n k u n n e o rientere sig g enne m
B ibliotheca D an ic a, D a n sk H istorisk Biblio­
grafi, K ø b e n h a v n s Bibliografi, s a m t i tids­
skrifts- og aviskronik-indekserne. F rim u re rie t
er jo trad itionelt et » hem m eligt« selskab, hvor
de indviede grad v ist bliver »oplyst«. I tidlige­
re tid h a r m a n ofte taget d e n n e luk kethed ret
så bogstaveligt selv i sager a f ganske no rm al
forenings- og a d m in istra tio n sk a ra k te r. D a de
forskellige ritu a ler m ed deres cerem onier,
sym b oler og allegorier indtil ind i dette å r ­
h u n d r e d e v a r h ån d s k re v n e, kom m a n ikke i
kollision m ed pligtafleveringsbestem m elserne. M e n m ed udvidelsen a f loge- og brodertallet m å tte m a n overveje at tage den d e n ­
g a n g billige b o g try k n in g i brug. I 1918 sendte
o rd e n e n derfor til U n d erv isn in g s m in isteriet
et a n d r a g e n d e om »T illadelse til at u n d la d e
at lade aflevere til de offentlige B ibliotheker
m.v. F rie x e m p la re r a f s å d a n n e T ryksage r,
d e r alene v e d rø re r O rd e n s a n lig g e n d e r og
ud elu k k en d e er bestem te til B ru g u n d e r O r ­
dene ns indre, for A lm e n h e d e n utilgængelige
V irksom hed«. M a n k u n n e forsikre a t være
»forsynet m ed et forsvarligt J e r n s k a b til O p ­
b ev a ring a f alle vigtige D o k u m e n te r, d e r u n ­
d e r E x e m p la r e r a f L ovb øger og R itualer, saa
a t d e r m a a siges a t være ab s o lu t fyldestgøren­
de G a r a n t i for de o m m e ld te T ry k sag e rs T il­
stedevæ relse til e n h v e r T id « . Efter anbefaling
fra D et kgl. Bibliotek m ed d elte m inisteriet
den 31. maj 1918 d en ansøg te - stad igt gæ l­
de n d e — d isp e n satio n fra pligtafleveringsloven. Efter a t stencileringsteknikken på
m angfoldige o m r å d e r h a r afløst d et i vore
dag e så d yre bogtryk, sluttedes 1967—68 m el­
lem R ig sb ib lio tek a re m b ed e t og o rd en e n s F o r ­
sk n ingsrå d en aftale om frivillig aflevering a f
offentligt tilgængelige skrifter sa m t o m b e­
tryggende k la u sule ring a f »lukkede«.
A llerede fra de tidligste år, i K ø b e n h a v n fra
1744, er d e r v id n e sb y rd om biblioteker og a r ­
kiver ved de enkelte loger. O g stadigt forval­
ter m a n r u n d t i la n d e t sine egne bog- og
k u n sts a m lin g e r s a m t lokale arkivalier, hvor
der vil k u n n e findes m eget a f interesse også
for a n d r e end brødre. S kabere n a f d en insti­
tu tion, som skulle blive til d et n u v æ re n d e
ord ensbibliotek og -arkiv, v a r d en førnæ vnte
G eo rg Nielsen, i m a n g e å r ch e f for K o n g en s
H a a n d b ib lio te k . B lan d t o v era rk iv a re rn e fin­
d e r m a n i 1780erne det d an sk e sprogs for­
kæ m per, k a p ta jn W e r n e r A b ra h a m s o n , i
71
Jørgen Tvevad
1870erne T e m p e lh e rr e o r d e n e n s historiker,
biskop Fr. M u n te r, i Berlings reform periode
politikeren, p a s to r C. H . V isby, ved å r h u n d ­
redskiftet professor V ald. S c h m id t og i det
nye S ta m h u s efter 1927 biblio tekar V ictor
M a d se n . A rkiv og bibliotek bestyres u d elu k ­
kende ved frivillig arbejd skraft, for tiden en
overarkivar, to ar k iv a re r og otte am a n u e n se r.
D et centrale bibliotek og arkiv fan dt fra 1807
plads i O rd e n s h u s e t i K ro n p rin se n sg a d e .
1861 in d r ø m m e d e s det p lads p å C h r is t ia n s ­
borg Slot, m e n takket være overflytningen
1868 til det nye, store O r d e n s h u s i K lerkegade kom d et ikke som K o n g e n s H a a n d b ib lio tek og d et kgl. O r d e n s K a p ite ls A rkiv til at
lide ta b ved slo ts b ra n d e n 1884. D e r blev tid ­
ligt u d a r b e jd e t trykte fortegnelser over b ib ­
lioteket. Det for sa m linge ns sy stem atik s ta ­
digt n o rm g iv e n d e er K a ta lo g over den L o g er­
ne i K jø b e n h a v n Z o ro b a b e l til N o rd s tje rn e n
og F re d erik til det kro n ed e H a a b , tilhø rende
m u rerisk e B ogsam ling. 1851. Bibliotekets
in d d e lin g giver et tidstypisk billede a f det 18.
og b e g y n d e n d e 19. årh .s interesser: »I. O m
g am le M ysterier, s a m t d e r h e n h ø re n d e antiq u a risk e U n dersøgelser. II. Geistlige og
verdslige O rd e n e r : a. K orstogene, b. T e m ­
pelherrer. c. J o h a n n i t t e r , tydske og a n d re
R iddere, c. M u n k e o rd e n e r s og Je su ite rn e s
H istorie. I I I . A lchym ie, M a gie og Mystik.
IV . R o senkreutzere, V. S v æ rm ere og n a v n ­
kundige M ystagoger. V I. L ivsm a gnetism us.
V I L H e m m e lig e O rd e n s-F o rb in d e lse r: a.
M a rtin iste r. b. B rø d re ind viede fra Asien. c.
I llu m in a te r. d. T ydsk e U n io n . e. M a ^ o n n e rie
des D am e s. f. A n d re O rd e n e r . V I I I . O m det
egentlige F rim u re rie. I X . O r d e n e n s A ng re b
og F orsvar. X . B iograp hier. X I . M u r e r - T a ­
ler. X I I . M u r e r -S a n g e og Digte. X I I I . Skrif­
ter, som have H e n s y n til F rim u re riet. X I V .
Skrifter, som ikke hav e H e n s y n til F r im u r e ­
riet«. D et er naturligvis h e r u d o v e r blevet ført
og føres sta d ig t system atiske og alfabetiske
forfatter- og titel-kartoteker. D e n senest
trykte bibliografi er D e n d a n s k e F r im u r e r o r ­
dens bibliotek i S ta m h u s e t. F ortegnelse i u d ­
d r a g over bibliotekets b o g b e s ta n d u n d e r
g r u p p e V I I I : D e t egentlige frim ureri. 1963.
L a n g t de fleste bøger v e d r ø r e r u d en lan d sk e
forhold, og hertil k o m m e r lange ræ kker a f
72
tidsskrifter, å rs b e re tn in g e r og m a trik le r fra
europæ iske og n o r d a m e rik a n s k e f rim u re ro r ­
ganisationer.
Håndskrifter og arkiver
M e d e n s D et kgl. Bibliotek altså r u m m e r en
m æ n g d e u d e n la n d sk og næ sten al d a n s k fri­
m u r e r litte r a tu r, er Rigsarkivets sa m ling e r
v ed rø re n d e o rd e n e n m in d re og skal navn lig t
søges i r e g istra tu re rn e for kongehuset, D a n ­
ske K ancelli og p riv atarkiver. I K ø b e n h a v n s
S tad sa rk iv og la n d sa rk iv e rn e ligger k u n lidt.
A rkivet og h ån d s k riftsa m lin g en i S ta m h u s e t
på Blegdamsvej er d e rim o d særdeles o m f a t­
tende, og dertil k o m m e r sa g sm a p p e r, forteg­
nelser o.s.v. ude i de enkelte loger og ad m in istratio n sg ren e s a m t p a p i r e r i de filantropiske
institutioner. D et egentlige arkiv r u m m e r for­
ud en et halvt h u n d r e d e m e ter a f protokoller
og reg n sk a b sp a k k e r fra landslogen og de for­
v a lten d e d irektorie r ca. 1.000 svære kassetter,
a f Rigsarkivets type i A 4- og folio-formater.
H eri er nedlag t ca. 645 voll., svæ rere og ty n ­
dere, fra d et så k ald te »H istoriske A rchiv« og
ca. 120 sager, ofte i flere pakker, fra det s å ­
kaldte » F o rretnings-A rchiv«. D et er ikke blot
dan sk e frim uriania , d e r findes her, m e n t u ­
sindvis a f a k ter og hån d s k rifte r fra a n d r e
europæ iske lande. Som foran n æ v n t virkede i
1760erne, 70erne og begynd elsen a f 80erne
den »Stricte O b s e r v a n s « i de tyske, v e s tfra n ­
ske, n o rditalienske og nordiske o m r å d e r. Sy­
stem ets hovedstyrelse og dets » V II . Provins«,
hvortil D a n m a r k hø rte s a m m e n m e d N o r d ­
tyskland, sam lede et o m fan gsrigt arkiv, som
fra B ra u n s c h w e ig efter H e r tu g F e r d in a n d s
død overførtes til d en nye g en e ralsto rm e ste r,
Prins C a rl a f H essen p å G o tto r p Slot og Louisenlund. H e r i Slesvig sup ple re des disse æ ld ­
re arkivalier m ed la ndgre vens egne, m eget ri­
ge sa m linge r og h a n s p a p ire r som h æ rm e ste r
for d en » V I I I . Provins«, M e lle m tyskla nd .
C h r is tia n V I I I lod disse fonds overføre til
K ø b e n h a v n og forene m ed de lokale styrelsesog logeakter. U n d e r tilsyn a f Berling, V isby
og 1 r a p o rd n ed e s nu alle p a p ire rn e - intet
væsentligt synes kasseret - , og i 1876 k u n n e
m a n afslutte to store r e g istra n te r for »H .A .«
og »F.A.«. I det forløbne å r h u n d r e d e er a d ­
Den danske Frimurer Ordens arkiv og bibliotek
skillelsen ikke blevet o verholdt, idet nye voll.
er blevet o p re tte t inde n for »H .A .«, og p a p i­
rer a f sta d ig t praktisk interesse er blevet
overført til »F.A.«. R e g istra n te n over »H .A .«
- aktern e er sy stem atisk opbygget, m edens
den over » F .A .«-sa gerne er alfabetisk. Begge
h a r ind b y rd es og in te rn e henvisninger. I hver
a f r e g istra n tp ro to k o lle rn e er ikke blot anført
voll. og sager, m e n disse er a tte r u n d e rd e lt
m ed n u m r e og b o g sta v er for læg og vigtigere
en k e ltd o k u m en te r.
En g e n n e m g a n g a f reg istra n tern e s h o v ed ­
afdelinger vil vise S ta m h u s a rk iv e ts væ rdi for
europæ isk kultu rh isto rie og d an s k f rim u re rh i­
storie. »H .A .« m e d anførsel a f an tal voll.: A.
D en hellige Skrift (1). B. T h eo so p h isk e og
spiritualistiske Skrifter (3). C. K a b b a listik
T h e u rg i, M agi, A lchym i og herm etisk K u n d ­
skab (13). D. H istorie og m a th e m a tis k e Af­
h a n d lin g e r (2). E. O rd e n sh isto rie (8). IL
F ra n sk e A cter (12). I I I . R osenkreu z er (2).
IV . I llu m in a te r (1). V. C le rm o n t-R o sa isk Sy­
stem (1). V I. S alom onisk V id e n s k a b (2).
V I L Asiatiske B rø d re (26). V I I I . D et Evige
L y s’es U d v a lg te (15). I X . A m icitiæ O r d e n e n
(1). X . D e n hellige Synode i N o rd e n ( M u n ­
ter) (1). X I . A frikanerne, X I I . A b elit-O rd enen, X I I I . A r a b e r - O r d e n e n , X I V . Briider
u n d K in d e r d e r W ittw e, X V . L ’o rd re des inconnus, X V I . C o n c o rd ia - O rd e n e n , X V I I .
D io s c u r- O rd e n e n og O c u lis t- O r d e n e n (1).
X V I I I . D et eklectiske F o rb u n d , X I X .
Schroders System , X X . Royal Y ork zur
F re u n d sch a ft, X X I . Z u d en drei R e isb rettern
(1). X X I I . U b e n æ v n te S ystem er (1). X I I I .
A d optio n s M u r e r i (1). X X I V . K lericale A c­
ter (1). X X V . E nkelte Loger: Brunsvigske
(7), F ra n k fu r te r & M a in z e r (3), C eylon (1),
G rosse L ande sloge d er F re im a u re r von Deu tsc h la n d (1). X X V I . D en stricte O b servants: Protocoller, A cter og C o r r e s p o n d a n c e
(99), M a trik le r (2), Ritualer. W ilh e lm sb a d
(12). X X V I I . D et rectificerede System (9).
X X V I I I . D an sk e R itu a le r (15). X X I X .
L a n d g r e v C a rl a f H essens System (1). 33° (1).
G. F rim u re rie t i D a n m a r k indtil 1855. I. S ty­
relsen i K jø b e n h a v n (17). II. Styrelsen i Sles­
vig (4). I I I . S k otte-L o gerne i K jø b e n h a v n
(8). IV . S k otte-L ogern e i Slesvig og H olsteen
(2). V. St. J o h . L o g ern e i K jø b e n h a v n (27).
V I. St. J o h . L ogerne i Prov indserne, incl.
Slesvig, H olsteen, N orge og V estin d ie n (32).
V I I . V ink el-L oger (1). V I I I . O verg an g sR itu a le r til svensk System (7). H. Svensk
F rim ure ri. I. Æ ldste A cte r (10). II. D en I X d e
P ro v in d s ’s A cter (26). I I I . D en V i l d e P. A.
(12). IV. D en V l l l d e P.A. (42). V. D en X d e
P.A. N o rg e (1). V I. Isla n d (1). V I L F rim u rerlau g e t (1). J . Acter, tilbageleverede fra
V I Ide P ro v in d s ’s Loger. Frederik, Flensborg
(7). A a b e n r a a (1). C a rl zum Felsen, A ltona
(2). C o n c o rd ia, A lto n a (2). A n d re M a terialier (112). K. T a l e r og I n s tr u c tio n e r (1). L.
E fterlade nska b er. L a n d g r e v C arl a f H essen
(9). H e r tu g F e r d in a n d a f B runsvig (1). Bi­
skop M u n t e r (2). K o n g C h r is tia n V I I I (1).
Prins H a n s a f G liicksborg (1). K o n g F rederik
V I I I (1). B la n d e d e (25). M. D ip lo m e r og
Certificater (2). N. F r e m ra g e n d e Brødres
O p tag e lse (1). O . S am ling a f Chifre (1). P.
M a trikler, M e ddele lse r og Protokoller. I.
D anske (4). II. U d e n la n d sk e , her r e p ræ se n te ­
rede S tor-L oger. a. I X d e Provinds, Stock­
holm (2). b. V I I Provins, T y sk la n d (6). c.
Z u d en drei W eltk ugeln , Berlin (4). d. Royal
Y ork z u r F re u n d sc h a ft, Berlin (2). e. Z u r
E in tr a c h t i D a r m s t a d t (1). f. S tor-L ogen i
L o n d o n (1). g. Stor-L ogen i Sko tland (1). h.
El G r a n d o O rie n ta le L u sita n o un id o (1). i.
S tor-L og en for U n g a r n (1). k. G r a n d e O riente N azionale d ’E giziano (1). 1. Eklektischer
F r e im a u r b e r b u n d in F ra n k fu rt (1). I I I . A n ­
dre u d e n la n d sk e Loger. a. T y ske L oger (2). b.
F ra n sk e L oger (1). c. N e d e rlan d sk e L oger
(1). d. S p anske og Italienske L oger (1). e.
G ræ ske Storloge (1). f. A m erikanske Loger
(1). Q . Æ ld re F o rte gnelser (3). R. B landed e
Sager og æ ldre L oge-S tem p ler (4). S. Æ ld re
B eklæ dninger (1). T. I n d e p e n d e n t O r d e r of
O d d Fellows (1). U. R itu a le r (1).
F ra »F.A .« skal anføres an tallet a f sager
u n d e r h vert b ogstav sa m t som eksemplifierende illustratio n betegnelsen for den første
sag u n d e r hvert bogstav: A (6) AfFiliation. B
(6) B allotation. C (11) Certifikater. D (6)
D a g m a r , N ykø b in g Falster. E (4) E fte rla d e n ­
skaber. F (13) Festsalen. G (3) G ræ n d s e for
A rb eidsdistrikt. H (2) H e n la g te Sager. I (7)
Ikke-C hristne. K (5) K ancelliet. L (7)
L an d s-L o g e. M (8) M a ria , O dense. N (2)
73
Jørgen Tvevad
N o rd s tjern e n , K jø b e n h a v n . O (2) O rd e n shus. P (7) Pensionskasse. R (4) R e eo m m en d ation . S (9) Storloge. T (2) T je n e n d e B r ø d ­
re. U (3) U delukkelse. V (5) Viseste Salomos
V icarius. Z (2) Z o ro b a b el, K jø b e n h a v n . Æ
(2) Æ resbevisning. 0 ( 1 ) Ø co nom i.
Forskningens mål og midler
U d e n hensyn til køns- og aldersfordelinger
a n d r o g i 1875 de 2.500 frim u re rb r ø d r e 1,4
prom ille a f d en sam lede d an sk e befolkning på
1,8 mill. I 1975 v a r m e d 10.600 a f 5,1 mill.
prom illen vokset til 2,1. E n k o m m u n e som
G entofte f.eks. h a r i p e riode r k u n n e t tælle op
over p roce nten, og stikprøv er in den for visse
sociale klasser k an også give ret så høje tal,
m e n meget skiftende til forskellige tider. H e r
spiller bl.a. usik k e rh e d en ved stillingsbeteg­
nelser ind, idet f.eks. officerer a f 1780 svarer
til såvel officerer som ingeniører, arkitekter,
la n d m å le re , d yrlæ ge r m.m.fl. i 1980. Y d erli­
gere lurer naturligvis den generelle fare, at
m a n ved en g a g ered e stu d ier a f et enkelt
s a m fu n d s fæ n o m e n n e m t k o m m e r til a t over­
v u rd e re dets b etydning. Specielt gæ lder for
frim ureriet, at det er et lukket sa m fund. T a l
og n av n e p å loger og b rø d re h a r vel altid v æ ­
ret offentligt tilgængelige, m en det er m eget
vanskeligt a t konstatere, hv o r effektivt s a m ­
a r b e jd e t h a r været, og det er meget tid k ræ ­
vende, ofte um u lig t at optælle, i hvilket o m ­
fang m e d le m m e r n e h a r v æ ret aktive i logear­
bejdet. M åske h a r den D an sk e F r im u r e r o r ­
d en i p e riode r haft politisk indflydelse. Hvis
d et m å tte være tilfældet, er d e t dog sket så
diskret, at de færreste historikere h a r været
o p m æ rk s o m m e h erp å . Niels N e e rg a a rd : U n ­
d e r J u n i g r u n d lo v e n er i forbindelse m ed for­
holdet til Sverige i 1850erne og 60erne inde på
74
tanken. M e n R o b e rt N eiien d a m : G re v in d e
D a n n e r n æ v n e r kun i en b isæ tning Berlings
»fre m rag en d e stilling inden for frim u re rn e «
og slet ikke F re d erik V I I s sto rm e ste rsk a b , og
det en d sk ø n t m ere end en fem tedel a f de over
400 i bogens register anførte p erso n e r h av d e
tilknytn ing til ord en e n . H vis frim ure riet i
D a n m a r k g e n n e m s n a rt 240 å r h a r levet godt,
og det tyder de skiftende tiders m a n g e u d a d ­
ven d te v elg ø re n h ed sfo ran sta ltn in g er på, h a r
det dog også levet ret så skjult. D erfor kræ ver
beskæftigelsen m ed dets historie et g r u n d ig t
arb e jd e m ed kilderne og en stadig s a m m e n ­
ligning m ed de klarere belyste sider a f det
øvrige sam fundsliv.
S om n æ v n t ovenfor er visse dele a f den
D an sk e F r im u re ro r d e n s A rkiv og Bibliotek
kun tilgængelige for brødre, som m å tte være
blevet forfrem m et til forskellige g rad e r, som
å b n e r a d g a n g til klassificerede bøger og akter.
D et s a m m e g æ lder for de enkelte logers s a m ­
linger. F o r at en ikke-frim urer skal k u n n e få
ad g a n g til d en store læsesal i S ta m h u s e t p å
Blegdam svej i K ø b e n h a v n eller til et lo gehus i
p rovinsen og få lejlighed til a t læse speciallit­
te ra tu r, hån d s k rifte r og arkivalier, m å der
kræves visse forudsæ tning er. I en skriftlig ansøgtning til D en D an sk e F rim u re ro r d e n s Inf o rm a tio n s d ire k to riu m m å d e r gøres nøje rede
for undersøgelsens seriøse k a ra k te r og v id e n ­
skabelige formål s a m t helst vedlægges a n b e ­
faling fra en forskningsinstitution. D e r vil ikke
uden videre k u n n e gives a d g a n g til bibliote­
kets k artoteker og h å n d b o g s s a m lin g og til a r ­
kivets registra nter, endsige til d ep o tern es
hylder. M e n det er ord en e n s klare s t a n d ­
p u n k t, at kun visse afgræ nsede dele a f dens
indre virkso m hed er utilgængelig for offent­
ligheden, og at m a n m ed å b e n h e d vil være
behjælpelig ved s tu d ier ind e n for k ultu r- og
sa m fu n d s v id e n sk a b e rn e i bred forstand.