1. No category

Patienterne og
de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien
Danmark 2010
LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER
3
JUNI 2011
Patienterne og de pårørende
har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Danmark 2010
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling på vegne af:
Danske Regioner
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Juni 2011
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Danmark 2010
Undersøgelsen er iværksat af Danske Regioner.
Undersøgelseskonceptet og rapporten er udarbejdet af Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (tidligere Center for Kvalitetsudvikling).
Udover denne landsdækkende rapport er der til hver region udarbejdet to rapporter med de lokale resultater for henholdsvis patient- og pårørendeundersøgelsen i distriktspsykiatrien.
Rapporten kan læses på www.sundhed.dk og kan rekvireres hos Danske Regioner på publ@regioner.dk
Der findes mere information om undersøgelserne på: www.psykiatriundersogelser.dk
Henvendelse vedrørende undersøgelsen:
Gitte Dahl
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK)
Olof Palmes Allé 15
8200 Århus N
Telefon: 784 14074
ISBN-nr. 978-87-92686-05-3
Pris: Kr. X (ekskl. moms og forsendelse)
Omslagsillustration: Annette Windfeld, Gigraf
Tryk: Danske Regioner
© Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Juni 2011
Brug af uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.
Forord
I denne rapport præsenteres resultaterne af den tredje undersøgelse af patienternes og de pårørendes
oplevelser i distriktspsykiatrien. Undersøgelsen viser på landsplan, at de pårørende samlet set er mere
tilfredse med distriktspsykiatriens kontakt til dem i denne undersøgelse sammenlignet med resultaterne
fra 2007. Der er tale om en forbedring på fire procentpoint. Også patienternes samlede tilfredshed med
forløbet er forbedret lidt, her er der tale om en lille forbedring på et enkelt procentpoint.
Undersøgelsen viser også, at der er store forskelle i resultaterne mellem forskellige enheder og der er på
mange spørgsmål fortsat et betydeligt forbedringspotentiale mange steder. Det gælder særligt i forhold
til de pårørende.
Regionerne har brug for patienter og pårørendes erfaringer med psykiatriens behandlings- og plejeindsats og undersøgelsen sætter fokus på både de positive og de negative oplevelser. Regionerne arbejder
på baggrund af resultaterne målrettet med at forbedre de psykiatriske tilbud og herved sikre den bedst
mulige behandling af de psykiatriske patienter.
Det er forventningen, at undersøgelsen bruges på de enkelte afdelinger og afsnit til at videreudvikle og
igangsætte initiativer til at forbedre patienter og pårørendes oplevelser.
Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke de mange patienter og pårørende, der via besvarelse af spørgeskemaet har givet et vigtigt bidrag til løbende at forbedre den patientoplevede kvalitet i psykiatrien.
Flemming Stenild
Formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg
Indholdsfortegnelse
1
Indledning ........................................................................................................................................................................1
DEL 1. HOVEDRESULTATER.....................................................................................................................................................3
2
Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Danmark........................................................................................3
3
Hovedresultater fra pårørendeundersøgelsen i Danmark............................................................................... 13
DEL 2. PATIENTUNDERSØGELSEN...................................................................................................................................... 21
4
Resultater fra patientundersøgelsen .................................................................................................................... 21
5
Patientundersøgelsens datagrundlag................................................................................................................. 123
6
Multivariate analyser af patientundersøgelsens data .................................................................................... 129
7
Patienternes skriftlige kommentarer.................................................................................................................. 145
8
Registreringsskema på patienter ......................................................................................................................... 161
9
Spørgeskema til patienter ...................................................................................................................................... 163
DEL 3. PÅRØRENDEUNDERSØGELSEN ............................................................................................................................ 167
10
Resultater fra pårørendeundersøgelsen............................................................................................................ 167
11
Pårørendeundersøgelsens datagrundlag .......................................................................................................... 229
12
Multivariate analyser af pårørendeundersøgelsens data .............................................................................. 235
13
Pårørendes skriftlige kommentarer .................................................................................................................... 243
14
Spørgeskema til pårørende .................................................................................................................................... 261
DEL 4. ORGANISERING OG METODE.................................................................................................................................. 265
15
Deltagende enheder................................................................................................................................................. 265
16
Undersøgelsesmetode og organisering.............................................................................................................. 272
Bilag A. Oversigt over spørgsmål der er med i Den Danske Kvalitetsmodel ........................................................... 276
1 Indledning
De landsdækkende psykiatriundersøgelser giver viden om patienters og pårørendes oplevelser og vurdering af psykiatrien. Med undersøgelserne kan man
afdække, hvor der er behov for kvalitetsforbedringer lokalt og lave sammenligninger inden for og på tværs af regioner.
Ved tredje undersøgelsesrunde er der desuden mulighed for systematisk opfølgning på udviklingen i patient- og pårørendetilfredsheden fra 2007-08 til 2010.
Det er håbet, at undersøgelsen kan danne afsæt for lokal kvalitetsudvikling i
distriktspsykiatrien.
Denne rapport
Denne rapport indeholder tredje runde af de landsdækkende psykiatriundersøgelser for patienter og pårørende i distriktspsykiatrien i Danmark. Patientundersøgelsen blev gennemført fra 1. oktober 2010 til 30. november 2010. På
baggrund af indkomne registreringsskemaer blev der udsendt spørgeskemaer til
pårørende fra slutningen af oktober til ca. 31. januar 2011.
Udover denne landsrapport er der udarbejdet to lokale rapporter til hver region
med resultaterne fra henholdsvis patient- og pårørendeundersøgelsen. I disse
præsenteres resultaterne opdelt på lokalt behandlingsenhedsniveau.
Temaer i
undersøgelsen
Undersøgelsen afdækker, hvordan patienter og pårørende opfatter temaerne:
Den faglige indsats i undersøgelser og behandling
Kommunikation mellem personale og patienter/pårørende
Information om sygdommen, behandlingen m.v.
Patientindflydelse og –inddragelse (også pårørende)
Koordination og kontinuitet i behandlingen og i de forskellige tilbud
Stedet for kontakten med behandlerne
Spørgsmålene er rettet mod områder, som tidligere undersøgelser har vist, at
både patienter, pårørende, ledelse og personale finder grundlæggende for en
god patient- og pårørendeoplevelse.
Den Danske Kvalitetsmodel
Undersøgelserne dækker relevante standarder i Den Danske Kvalitetsmodel. I
bilag A kan der ses en oversigt over, hvilke spørgsmål, der dækker hvilke standarder i Den Danske Kvalitetsmodel.
Flere slags kvalitet
Undersøgelsesresultaterne kan benyttes som dokumentation for patienters og
pårørendes oplevelser – den brugeroplevede kvalitet. Resultaterne kan indgå i
psykiatriens arbejde med at forbedre kvaliteten, men undersøgelsen kan ikke stå
alene som kvalitetsmål. Den skal ses i sammenhæng med andre kvalitetsmål.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 1
Anvendelse af
resultaterne
Undersøgelser som disse kan give et generelt overblik over, hvilke områder der
kan kvalitetsudvikles.
Med henblik på nøjere identifikation af problemer kan der være behov for, at de
enkelte regioner efterfølgende foretager supplerende undersøgelser af områder, som landsundersøgelsen har vist er problematiske.
Det er centralt, at den enkelte enhed og dens ledelse selv arbejder videre med
rapporten og ser undersøgelsesresultaterne i lyset af de målsætninger og den
faglige viden, man i øvrigt har om, hvad der er god og dårlig kvalitet inden for
distriktspsykiatrien.
Rapportens
opbygning
Del 1 indeholder hovedresultaterne fra patient- og pårørendeundersøgelsen.
Del 2 indeholder resultaterne fra patientundersøgelsen. Resultaterne fra de
enkelte spørgsmål fremstilles i søjlediagrammer og tabeller, der gør det muligt
at sammenligne på regionalt niveau.
Patientundersøgelsens datagrundlag fremstilles i form af svarprocenter, bortfaldsanalyse, signalement af svarpersoner, repræsentativitet m.m.
Dernæst er der lavet multivariate analyser af resultaterne. Analyserne viser hver
baggrundsvariabels indflydelse på tilfredsheden efter kontrol for de øvrige baggrundsvariable.
Til sidst er der et lille udpluk af de skriftlige kommentarer fra patienterne.
Del 3 indeholder resultaterne fra pårørendeundersøgelsen efter samme model
som for patientundersøgelsen ovenfor.
Del 4 beskriver undersøgelsernes organisering og giver et overblik over de distriktspsykiatriske enheder, der indgår i undersøgelserne. Desuden beskrives
undersøgelsesmetoden.
Bilag A indeholder en oversigt over, hvilke spørgsmål, der dækker hvilke standarder i Den Danske Kvalitetsmodel.
Der kan læses mere om de landsdækkende undersøgelser i psykiatrien på
www.psykiatriundersogelser.dk.
Side 2
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
DEL 1. HOVEDRESULTATER
2 Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Danmark
I dette kapitel præsenteres hovedresultaterne fra patientundersøgelsen i Danmark.
Undersøgelsens datagrundlag
Fra 1. oktober 2010 til 30. november 2010 fik 15.481 af 16.574 mulige patienter
fra 160 distriktspsykiatriske enheder i Danmark udleveret et spørgeskema.
10.128 patienter besvarede skemaet. På landsplan er undersøgelsens svarprocent dermed på 61. Svarprocenten fordeler sig på regionsplan således:
Tabel 2.1 Svarprocenten i patientundersøgelsen
Nægtede at
modtage et
spørgeskema
Udleverede
spørgeskemaer
Mulige
respondenter
Besvarede
spørgeskemaer
Region Hovedstaden
301
3002
3303
2116
64%
Region Midtjylland
171
3131
3302
2113
64%
Region Nordjylland
87
1886
1973
1154
58%
Region Sjælland
217
2495
2712
1519
56%
Svarprocent
Region Syddanmark
317
4967
5284
3226
61%
Hele landet
1093
15481
16574
10128
61%
Repræsentativitet
En bortfaldsanalyse blandt patienter viser, at svarpersonerne er repræsentative
for de patienter, der fik tilbudt et spørgeskema. Bortfaldsanalysen kan ses i kapitel 5. Diagnose er dog ikke angivet på 20 % af de besvarede spørgeskemaer.
Svarpersonerne har følgende baggrund: (Diagnosekodernes betydning fremgår
af side 88)
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 3
Tabel 2.2 Svarpersonernes karakteristika
Hele landet – 10128 besvarelser
Procent
Patientens køn
Patientens alder
Patientens modersmål
Varighed af kontakt med
distriktspsykiatrien
Diagnose
Patienternes samlede
vurdering
Mand
38
Kvinde
61
Uoplyst
1
29 år og derunder
23
30-39 år
23
40-49 år
22
50-59 år
16
60 år og derover
15
Uoplyst
2
Dansk
91
Ikke dansk
7
Uoplyst
1
0 - 3 måneder
12
4 - 12 måneder
24
1 - 3 år
26
Over 3 år
33
Uoplyst/Husker ikke
5
F0
2
F1
1
F2
33
F3
24
F4
6
F5
1
F6
7
Andet
6
Uoplyst
20
Patienterne bliver bedt om at give deres samlede indtryk af indlæggelsen gennem tildeling af 1-5 stjerner.
5 stjerner (enestående)
4 stjerner (godt)
3 stjerner (både godt og dårligt)
2 stjerner (dårligt)
1 stjerne (uacceptabelt)
Figur 2.1 på næste side viser patienternes samlede vurdering i 2010 og 2007.
Side 4
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Figur 2.1: Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien? (2010 og
2007)
Hele landet 2010 (n=9579)
83%
Hele landet 2007 (n=9974)
82%
Region Hovedstaden 2010 (n=1990)
81%
Region Hovedstaden 2007 (n=2536)
81%
85%
Region Midtjylland 2010 (n=2020)
82%
Region Midtjylland 2007 (n=2062)
80%
Region Nordjylland 2010 (n=1088)
78%
Region Nordjylland 2007 (n=1013)
Region Sjælland 2010 (n=1425)
81%
Region Sjælland 2007 (n=1637)
81%
Region Syddanmark 2010 (n=3056)
85%
Region Syddanmark 2007 (n=2718)
83%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
5 stjerner (enestående) og 4 stjerner (godt)
3 stjerner (både godt og dårligt), 2 stjerner (dårligt) og 1 stjerne (uacceptabelt)
Figuren viser, at der samlet set ikke er nævneværdig forskel på patienternes
samlede indtryk af deres kontakt med distriktspsykiatrien i 2010 og 2007.
På enhedsniveau er der en større variation i patienternes samlede indtryk af
deres kontakt med distriktspsykiatrien. I de tre enheder i landet i 2010, hvor der
er relativt flest tilfredse patienter, giver 100 % af patienterne 5 eller 4 stjerner.
I de tre enheder i landet i 2010, der har den laveste tilfredshed, giver 57 % af
patienterne 5 eller 4 stjerner.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 5
Forskel mellem
patientgrupper
Blandt besvarelserne fra alle enheder er det analyseret, hvordan patienternes
alder, region enheden er beliggende i, varighed af kontakt med distriktspsykiatrien, køn, modersmål og diagnose påvirker svarpersonernes oplevelse og vurdering af distriktspsykiatrien. Baggrundsforholdenes betydning er analyseret for
alle tilfredshedsspørgsmål, og kan ses i kapitel 6.
På spørgsmålet om patienternes samlede indtryk af distriktspsykiatrien viser
analysens resultater, at aldersgruppen 18-49 år er signifikant mindre tilfredse
end patienter over 49 år.
Patienter med en kontaktvarighed på 0-3 år er signifikant mere tilfredse end
patienter med over 3 års kontakt med distriktspsykiatrien.
Patienter, der ikke har dansk som modersmål, er signifikant mere tilfredse end
patienter, der har dansk som modersmål.
Patienter med diagnosen F3 (affektive sindslidelser) er signifikant mere tilfredse
end patienter med diagnosen F2 (skizofreni o.l.), mens patienter med diagnosen
F6 (forandringer i personlighedsstruktur m.m.) er signifikant mindre tilfredse
end patienter med diagnosen F2 (skizofreni o.l.).
Tilfredshed med kontakten med distriktspsykiatrien
Side 6
I figuren på næste side vises landsresultatet for de øvrige spørgsmål, der vedrører patientens kontakt med distriktspsykiatrien. Spørgsmålene er sorteret efter
tilfredshed. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses af spørgeskemaet i slutningen af del 2.
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Figur 2.2: 17 tilfredshedsspørgsmål vedrørende patientens kontakt med
distriktspsykiatrien (2010 og 2007)
4. Uforstyrret samtale 2010 (n=9817)
99%
4. Uforstyrret samtale 2007 (n=10117)
98%
1. Føler sig velkommen 2010 (n=9891)
98%
1. Føler sig velkommen 2007 (n=10257)
98%
12. Hensyn og respekt fra kontaktpersoner 2010 (n=9294)
98%
15. Stedet for kontakten 2010 (n=9924)
97%
15. Stedet for kontakten 2007 (n=10226)
97%
5. Forberedelse til samtaler 2010 (n=9782)
96%
13. Kontakten med kontaktpersoner 2010 (n=9276)
96%
13. Kontakten med kontaktpersoner 2007 (n=8593)
96%
2. Kontakten med sekretærerne 2010 (n=8397)
95%
2. Kontakten med sekretærerne 2007 (n=8802)
94%
6. Planlægning af forløb 2010 (n=9504)
94%
10. Hensyn og respekt fra lægen 2010 (n=8687)
93%
10. Hensyn og respekt fra lægen 2007 (n=8984)
94%
16. Egen indflydelse på behandlingen 2010 (n=9541)
92%
16. Egen indflydelse på behandlingen 2007 (n=9940)
90%
3. Behandlernes tilgængelighed 2010 (n=9265)
92%
3. Behandlernes tilgængelighed 2007 (n=9556)
90%
17. Relevant behandling 2010 (n=9737)
91%
17. Relevant behandling 2007 (n=10165)
90%
11. Kontakten med lægen 2010 (n=8698)
88%
11. Kontakten med lægen 2007 (n=8971)
90%
18. Fået det bedre 2010 (n=9632)
85%
18. Fået det bedre 2007 (n=10069)
85%
7. Info om livsstil 2010 (n=9537)
80%
9. Info om sygdom og behandl. 2010 (n=9619)
79%
9. Info om sygdom og behandl. 2007 (n=10145)
85%
19. Øget håb og livsmod 2010 (n=9536)
79%
19. Øget håb og livsmod 2007 (n=9898)
79%
0%
20%
40%
Andel tilfredse
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
60%
80%
100%
Andel utilfredse
Side 7
Variation i
Besvarelserne
Figuren nedenfor viser variationen i besvarelserne på enhedsniveau for tilfredshedsspørgsmålene.
Hver bjælke i figuren viser antal procentpoints forskel mellem de tre enheder,
hvor andelen af tilfredse patienter er størst og de tre enheder, hvor andelen af
tilfredse patienter er lavest.
Som det fremgår af figuren, er der på flere spørgsmål store forskelle på de enheder, hvor der er størst tilfredshed og de enheder, hvor der er lavest tilfredshed.
Figur 2.3 Variation mellem enheder
Procentpointforskel mellem de tre enheder med relativt flest tilfredse patienter og de tre
enheder med relativt færrest tilfredse patienter
4. Uforstyrret samtale
11
1. Føler sig velkommen
12
12. Hensyn og respekt fra kontaktpersoner
15
5. Forberedelse til samtaler
16
13. Kontakten med kontaktpersoner
16
6. Planlægning af forløb
16
15. Stedet for kontakten
18
17. Relevant behandling
21
10. Hensyn og respekt fra lægen
23
2. Kontakten med sekretærerne
24
3. Behandlernes tilgængelighed
27
16. Egen indflydelse på behandlingen
32
11. Kontakten med lægen
35
19. Øget håb og livsmod
40
18. Fået det bedre
42
9. Info om sygdom og behandl.
51
7. Info om livsstil
53
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Spørgsmålene er sorteret efter variationens størrelse. De positive svarkategorier er lagt sammen, og de
negative svarkategorier er lagt sammen, før variationen er beregnet.
Forskellen mellem andelen af tilfredse patienter i enheder, hvor tilfredsheden er størst og i enheder,
hvor den er mindst, er udregnet efter sammenlægning af de tre enheder, hvor tilfredsheden er størst og
de tre enheder, hvor tilfredsheden er mindst. Herved undgås det, at meget små enheder, hvor helt
specielle forhold måske gør sig gældende, alene kommer til at udgøre yderpunkterne. Hvis forskellene
var beregnet med udgangspunkt i én enhed med relativt flest tilfredse patienter og én enhed med
relativt færrest tilfredse patienter, ville variationen være lidt større.
Side 8
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Faktuelle spørgsmål
Patienterne bliver spurgt om 7 faktuelle spørgsmål vedrørende, hvorvidt de har
modtaget skriftlig information om deres sygdom og behandling, hvorvidt de oplevede fejl i forbindelse med deres kontakt med distriktspsykiatrien, hvorvidt
personalet havde kontakt med deres pårørende, om der er samarbejde mellem
de forskellige steder, som patienten har kontakt med vedrørende sygdommen,
om patienten har fået tilbud om undervisning om sin sygdom og behandling om
patienten savner andre behandlingstilbud i psykiatrien og endelig om patienten
samtidig med sit nuværende forløb i distriktspsykiatrien har været indlagt. Til
flere af disse spørgsmål knytter der sig et tillægsspørgsmål, der fokuserer på,
hvorvidt patienten var tilfreds med det pågældende. Spørgsmålene fremstilles
samlet i figur 2.4, hvor tilfredshedsspørgsmålene er dikotomiseret, således at de
to positive svarkategorier og de to negative svarkategorier er lagt sammen.
Svarene til spørgsmål 14, 20.B, 23.B, 24.a og 25 er vendt således, at nej svarene
er lig med andelen af tilfredse patienter. Eksempelvis er det et udtryk for tilfredshed, hvis en patient har svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt denne har
haft brug for undervisning.
Spørgsmål 8 bliver fremstillet i denne tabel, da spørgsmålet burde have været et
faktuelt spørgsmål på spørgeskemaet, men det havde ved en fejl fået samme
svarkategorier som tilfredshedsspørgsmålene.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 9
Figur 2.4: 7 faktuelle spørgsmål med tilhørende tilfredshedsspørgsmål
8. Skriftlig information 2010 (n=9177)
56%
14. Fejl i kontakten med distriktspsykiatrien 2010 (n=9299)
81%
20. Pårørendekontakt fra personalet 2010 (n=9379)
47%
20. Pårørendekontakt fra personalet 2007 (n=9802)
41%
20a. Tilfreds med pårørendekontakt 2010 (n=4183)
93%
20a. Tilfreds med pårørendekontakt 2007 (n=3998)
94%
20b. Ønske om pårørendekontakt 2010 (n=3755)
69%
20b. Ønske om pårørendekontakt 2007 (n=4793)
63%
23. Samarbejde mellem instanser 2010 (n=7634)
79%
23. Samarbejde mellem instanser 2007 (n=8062)
79%
23a. Tilfreds med samarb. ml. instanser 2010 (n=5732)
91%
23a. Tilfreds med samarb. ml. instanser 2007 (n=6236)
92%
23b. Ønske om samarb. ml. instanser 2010 (n=1358)
32%
23b. Ønske om samarb. ml. instanser 2007 (n=1784)
28%
24. Tilbud om undervisning 2010 (n=8808)
47%
24. Tilbud om undervisning 2007 (n=9481)
41%
24a. Brug for undervisning 2010 (n=3886)
57%
24a. Brug for undervisning 2007 (n=5787)
53%
25. Mangler behandlingstilbud 2010 (n=8515)
67%
25. Mangler behandlingstilbud 2007 (n=8304)
66%
26. Indlagt samtidig med nuværende forløb 2010 (n=9921)
38%
26a. Planlægning af overgange 2010 (n=3373)
77%
0%
20%
40%
Andel tilfredse
Fejl
Side 10
60%
80%
100%
Andel utilfredse
Af de patienter, der har oplevet fejl, mener 66 %, at personalet klarede fejlen
virkelig godt eller godt, 27 % mener, at personalet klarede fejlen dårligt eller
virkelig dårligt, og endelig siger 7 %, at personalet ikke har erkendt eller opdaget
fejlen.
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Variation i
Besvarelserne
Figuren på næste side viser variationen i besvarelserne på enhedsniveau for de
faktuelle spørgsmål.
Hver bjælke i figuren viser antal procentpoints forskel mellem de tre enheder,
hvor andelen af tilfredse patienter er størst og de tre enheder, hvor andelen af
tilfredse patienter er lavest.
Som det fremgår af figuren, er der på flere spørgsmål store forskelle på de enheder, hvor der er størst tilfredshed og de enheder, hvor der er lavest tilfredshed.
Figur 2.5 Variation mellem enheder
Procentpointforskel mellem de tre enheder med relativt flest tilfredse patienter og de tre
enheder med relativt færrest tilfredse patienter
8. Skriftlig information
67
14. Fejl i kontakten med distriktspsykiatrien
40
20. Pårørendekontakt fra personalet
79
20a. Tilfreds med pårørendekontakt
37
20b. Ønske om pårørendekontakt
100
23. Samarbejde mellem instanser
57
23a. Tilfreds med samarb. ml. instanser
29
23b. Ønske om samarb. ml. instanser
100
24. Tilbud om undervisning
91
24a. Brug for undervisning
100
25. Mangler behandlingstilbud
55
64
26. Indlagt samtidig med nuværende forløb
26a. Planlægning af overgange
0%
100
20%
40%
60%
80%
100%
De positive svarkategorier er lagt sammen, og de negative svarkategorier er lagt sammen, før variationen er beregnet.
Forskellen mellem andelen af tilfredse patienter i enheder, hvor tilfredsheden er størst og i enheder,
hvor den er mindst, er udregnet efter sammenlægning af de tre enheder, hvor tilfredsheden er størst og
de tre enheder, hvor tilfredsheden er mindst. Herved undgås det, at meget små enheder, hvor helt
specielle forhold måske gør sig gældende, alene kommer til at udgøre yderpunkterne. Hvis forskellene
var beregnet med udgangspunkt i én enhed med relativt flest tilfredse patienter og én enhed med
relativt færrest tilfredse patienter, ville variationen være lidt større.
Kommentarer
Patienterne bliver bedt om med egne ord at begrunde deres tildeling af antal
stjerner, hvad der havde størst betydning for dem i deres kontakt med distriktspsykiatrien, om de har oplevet fejl og om de savner behandlingstilbud i psykiatrien som helhed. De lokale svar kan læses i de regionale rapporters del II.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 11
Side 12
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
3 Hovedresultater fra pårørendeundersøgelsen i Danmark
I dette kapitel præsenteres hovedresultaterne fra pårørendeundersøgelsen i
Danmark.
Undersøgelsens datagrundlag
Fra ca. midten af oktober 2010 til 31. januar 2011 fik 9.602 pårørende fra 160
distriktspsykiatriske enheder i Danmark tilsendt et spørgeskema. 4.533 pårørende besvarede skemaet. På landsplan er undersøgelsens svarprocent dermed på
47. Svarprocenten fordeler sig på regionsplan således:
Tabel 3.1 Svarprocenten i pårørendeundersøgelsen
Tilsendte
spørgeskemaer
Spørgeskemaer
returneret pga.
ubekendt på adr.
Region Hovedstaden
1384
38
652
47%
Region Midtjylland
2307
21
1080
47%
Region Nordjylland
1252
9
605
48%
Region Sjælland
1495
25
679
45%
Besvarede
spørgeskemaer
Svarprocent
Region Syddanmark
3164
33
1517
48%
Hele landet
9602
126
4533
47%
Repræsentativitet
En bortfaldsanalyse blandt de pårørende viser, at svarpersonerne er repræsentative for de pårørende, der fik tilbudt et spørgeskema. Bortfaldsanalysen kan
ses i kapitel 11. Selvom svarprocenterne er under 50, ser det ikke ud til, at frafaldet er selektivt, og det skaber derfor ikke problemer for generaliseringen af resultaterne på landsniveau. Svarpersonerne har følgende baggrund:
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 13
Tabel 3.2 Svarpersonernes karakteristika
Hele landet – 4533 besvarelser
Procent
Den pårørendes køn
Den pårørendes alder
Den pårørendes modersmål
Den pårørendes relation til patienten
Den pårørendes oplevelser af egen
belastning af patientens sygdom og
problemer
Længde på den pårørendes kontakt med
det psykiatriske system
Antal samtaler mellem den pårørende og
personalet i distriktspsykiatrien
Side 14
Mand
35
Kvinde
64
Uoplyst
1
29 år og derunder
5
30-39 år
12
40-49 år
20
50-59 år
29
60 år og derover
34
Uoplyst
1
Dansk
96
Ikke dansk
3
Uoplyst
1
Ægtefælle/samlever
37
Mor/far
39
Datter/søn
12
Søster/bror
6
Ven
2
Andet
4
Uoplyst
0
Meget belastet
26
En del belastet
42
Lidt belastet
24
Slet ikke belastet
5
Ved ikke
1
Uoplyst
2
0 - 3 måneder
4
4 - 12 måneder
15
1 - 3 år
22
Over 3 år
39
Ved ikke/husker ikke
3
Har ikke haft kontakt
9
Uoplyst
8
Ingen samtaler
20
1-2 samtaler
22
3-5 samtaler
19
6-10 samtaler
11
Over 10 samtaler
16
Husker ikke
4
Uoplyst
8
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
De pårørendes samlede
vurdering af distriktspsykiatrien
De pårørende bliver bedt om at give deres samlede indtryk af distriktspsykiatrien
kontakt til dem gennem tildeling af 1-5 stjerner.
5 stjerner (enestående)
4 stjerner (godt)
3 stjerner (både godt og dårligt)
2 stjerner (dårligt)
1 stjerne (uacceptabelt)
Figuren nedenfor viser de pårørendes samlede vurdering i 2010 og 2007.
Figur 3.1: Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt
med dig? (2010 og 2008)
Hele landet 2010 (n=3857)
52%
Hele landet 2008 (n=3701)
48%
Region Hovedstaden 2010 (n=545)
43%
Region Hovedstaden 2008 (n=587)
38%
Region Midtjylland 2010 (n=911)
55%
Region Midtjylland 2008 (n=844)
52%
Region Nordjylland 2010 (n=521)
49%
42%
Region Nordjylland 2008 (n=468)
Region Sjælland 2010 (n=575)
44%
Region Sjælland 2008 (n=595)
46%
Region Syddanmark 2010 (n=1305)
57%
55%
Region Syddanmark 2008 (n=1151)
0%
20%
40%
60%
80%
100%
5 stjerner (enestående) og 4 stjerner (godt)
3 stjerner (både godt og dårligt), 2 stjerner (dårligt) og 1 stjerne (uacceptabelt)
Figuren viser, at de pårørende samlet set er blevet mere tilfredse med distriktspsykiatriens kontakt til dem i 2010 i forhold til 2007.
På enhedsniveau er der en større variation i de pårørendes samlede indtryk af
distriktspsykiatriens kontakt med dem. I de tre enheder i landet i 2010, hvor der
er relativt flest tilfredse pårørende, giver 100 % af de pårørende 5 eller 4 stjerner.
I de tre enheder i landet i 2010, der har den laveste tilfredshed, giver 10 % af de
pårørende 5 eller 4 stjerner.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 15
Forskel mellem pårørendegrupper
Blandt besvarelserne fra alle enheder er det analyseret, hvordan de pårørendes
alder, region enheden er beliggende i, modersmål, køn, belastning af patientens
sygdom og samtaler med personalet i distriktspsykiatrien påvirker svarpersonernes oplevelse og vurdering af distriktspsykiatrien. Baggrundsforholdenes
betydning er analyseret for alle tilfredshedsspørgsmål, og kan ses i kapitel 12.
På spørgsmålet om de pårørendes samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dem viser analysens resultater, at det der i særlig grad påvirker tilfredsheden, er antallet af de pårørendes samtaler med personalet. Der er en
markant tendens til, at pårørende, der ikke har haft samtaler med personalet i
distriktspsykiatrien, er signifikant mindre tilfredse end pårørende, der har haft
samtaler.
Pårørende i aldersgruppen 18-49 år er signifikant mindre tilfredse end pårørende
over 49 år.
Pårørende, der ikke har dansk som modersmål, er signifikant mere tilfredse end
patienter, der har dansk som modersmål.
Pårørende, der føler sig lidt eller slet ikke belastet af patientens sygdom og problemer, er signifikant mere tilfredse end pårørende, der føler sig en del eller meget belastet.
Tilfredshed med kontakten med enheden og
det psykiatriske system som helhed
Side 16
I figur 3.2 nedenfor vises landsresultatet for de øvrige spørgsmål, der vedrører
de pårørendes kontakt med enheden og med psykiatrien som helhed. Spørgsmålene er sorteret efter tilfredshed. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses af spørgeskemaet i slutningen af del 3.
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Figur 3.2: 7 spørgsmål vedr. kvaliteten af information og kontakt1)
14. Samme oplysn. fra forsk. Instanser 3) 2010 (n=2161)
66%
14. Samme oplysn. fra forsk. Instanser 3) 2008 (n=2038)
65%
12. Information om sygdommen 2010 (n=4246)
64%
12. Information om sygdommen 2008 (n=4125)
62%
6. Interesse for pårørendes viden 2) 2010 (n=3958)
60%
6. Interesse for pårørendes viden 2) 2008 (n=3745)
56%
8. Pårørende som samarbejdspartner 2010 (n=4115)
58%
8. Pårørende som samarbejdspartner 2008 (n=3980)
56%
13. Information om behandlingen 2010 (n=4274)
58%
13. Information om behandlingen 2008 (n=4124)
56%
9. Støtte til pårørende 2010 (n=3874)
56%
9. Støtte til pårørende 2008 (n=3720)
54%
7. Medinddragelse af pårørende 2010 (n=4256)
50%
7. Medinddragelse af pårørende 2008 (n=4080)
46%
0%
20%
40%
Andel tilfredse
1.
2.
3.
60%
80%
100%
Andel utilfredse
Spørgsmål 6-9 drejer sig om distriktspsykiatrien, mens spørgsmål 12-14 vedrører psykiatrien som helhed.
Pårørende, der kun har haft kontakt med et enkelt sted, bliver opfordret til at svare ”Ved ikke/ej relevant”.
Pårørende, der ikke mener, at de har nogen erfaring eller viden, som personalet bør kende, bliver opfordret til at svare ” Ved ikke/ej relevant”.
Variation i
Besvarelserne
Figuren på næste side viser variationen i besvarelserne på enhedsniveau for
tilfredshedsspørgsmålene.
Hver bjælke i figuren viser antal procentpoints forskel mellem de tre enheder,
hvor andelen af tilfredse pårørende er størst og de tre enheder, hvor andelen af
tilfredse pårørende er lavest.
Som det fremgår af figuren, er der på flere spørgsmål store forskelle på de enheder, hvor der er størst tilfredshed og de enheder, hvor der er lavest tilfredshed.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 17
Figur 3.3 Variation mellem enheder
Procentpointforskel mellem de tre enheder med relativt flest tilfredse pårørende og de tre
enheder med relativt færrest tilfredse pårørende
12. Information om sygdommen
71
79
13. Information om behandlingen
7. Medinddragelse af pårørende
83
8. Pårørende som samarbejdspartner
84
14. Samme oplysn. fra forsk. Instanser
85
6. Interesse for pårørendes viden
86
9. Støtte til pårørende
87
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Spørgsmålene er sorteret efter variationens størrelse. De positive svarkategorier er lagt sammen, og de
negative svarkategorier er lagt sammen, før variationen er beregnet.
Forskellen mellem andelen af tilfredse pårørende i enheder, hvor tilfredsheden er størst og i enheder,
hvor den er mindst, er udregnet efter sammenlægning af de tre enheder, hvor tilfredsheden er størst og
de tre enheder, hvor tilfredsheden er mindst. Herved undgås det, at meget små enheder, hvor helt
specielle forhold måske gør sig gældende, alene kommer til at udgøre yderpunkterne. Hvis forskellene
var beregnet med udgangspunkt i én enhed med relativt flest tilfredse pårørende og én enhed med
relativt færrest tilfredse pårørende, ville variationen være lidt større.
Faktuelle spørgsmål
De pårørende bliver spurgt om 8 faktuelle spørgsmål, der vedrører deres kontakt
til personalet, om de er blevet tilbudt undervisning om psykiske sygdomme og
informeret om nogle pårørenderådgivninger og endelig, om de savnede tilbud til
dem som pårørende i psykiatrien. Til spørgsmålet om de pårørende er blevet
tilbudt undervisning om psykiske sygdomme, knytter der sig et tillægsspørgsmål.
Dette fokuserer på, hvorvidt de pårørende har haft brug for undervisning, hvis de
har svaret nej til at have modtaget tilbud om undervisning. Spørgsmålet fremstilles også i figur 3.4 blot i dikotomiseret form, således at de to positive svarkategorier og de to negative svarkategorier er lagt sammen.
Svarene til spørgsmål 15.a og 17 er vendt således, at nej svarene er lig med andelen af tilfredse pårørende. Eksempelvis er det et udtryk for tilfredshed, hvis en
pårørende har svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt denne har behov for psykoedukation.
Side 18
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Figur 3.4: 8 faktuelle spørgsmål med tilhørende tilfredshedsspørgsmål
1. Komme i kontakt når behov 2010 (n=3222)
87%
1. Komme i kontakt når behov 2008 (n=3181)
86%
2. Ved hvem behandler(ne) er 2010 (n=4356)
83%
2. Ved hvem behandler(ne) er 2008 (n=4183)
83%
3. Inviteret til møde i begyndelsen 2010 (n=3189)
61%
57%
3. Inviteret til møde i begyndelsen 2008 (n=2791)
4. Personalet taget initiativ til kontakt 2010 (n=4262)
46%
43%
4. Personalet taget initiativ til kontakt 2008 (n=4108)
5. Talt om forventninger til kontakten 2010 (n=3863)
51%
5. Talt om forventninger til kontakten 2008 (n=3751)
50%
15. Tilbudt psykoedukation 2010 (n=4202)
33%
27%
15. Tilbudt psykoedukation 2008 (n=4075)
15a. Behov for psykoedukation 2010 (n=2520)
41%
15a. Behov for psykoedukation 2008 (n=2850)
40%
16. Informeret om pårørenderådgivninger 2010 (n=3984)
36%
16. Informeret om pårørenderådgivninger 2008 (n=3922)
34%
17. Mangler tilbud 2010 (n=3332)
49%
17. Mangler tilbud 2008 (n=3195)
50%
0%
20%
40%
Andel tilfredse
Variation i
besvarelserne
60%
80%
100%
Andel utilfredse
Figuren på næste side viser variationen i besvarelserne på enhedsniveau for de
faktuelle spørgsmål.
Hver bjælke i figuren viser antal procentpoints forskel mellem de tre enheder,
hvor andelen af tilfredse pårørende er størst og de tre enheder, hvor andelen af
tilfredse pårørende er lavest.
Som det fremgår af figuren, er der på flere spørgsmål store forskelle på de enheder, hvor der er størst tilfredshed og de enheder, hvor der er lavest tilfredshed.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 19
Figur 3.5 Variation mellem enheder
Procentpointforskel mellem de tre enheder med relativt flest tilfredse pårørende og de tre
enheder med relativt færrest tilfredse pårørende
1. Komme i kontakt når behov
36
2. Ved hvem behandler(ne) er
46
3. Inviteret til møde i begyndelsen
82
4. Personalet taget initiativ til kontakt
89
5. Talt om forventninger til kontakten
91
15. Tilbudt psykoedukation
100
15a. Behov for psykoedukation
89
16. Informeret om pårørenderådgivninger
79
17. Mangler tilbud
0%
72
20%
40%
60%
80%
100%
De positive svarkategorier er lagt sammen, og de negative svarkategorier er lagt sammen, før variationen er beregnet.
Forskellen mellem andelen af tilfredse pårørende i enheder, hvor tilfredsheden er størst og i enheder,
hvor den er mindst, er udregnet efter sammenlægning af de tre enheder, hvor tilfredsheden er størst og
de tre enheder, hvor tilfredsheden er mindst. Herved undgås det, at meget små enheder, hvor helt
specielle forhold måske gør sig gældende, alene kommer til at udgøre yderpunkterne. Hvis forskellene
var beregnet med udgangspunkt i én enhed med relativt flest tilfredse pårørende og én enhed med
relativt færrest tilfredse pårørende, ville variationen være lidt større.
Den pårørendes vurdering af psykiatriens
behandling af patienten
I figur 3.6 fremstilles svarene på de to holdningsspørgsmål, der vedrører den
pårørendes oplevelse af behandlingen af patienten i psykiatrien som helhed.
Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses af spørgeskemaet i slutningen af del 3.
Figur 3.6: 2 spørgsmål vedr. psykiatriens behandling af patienten
19. Pt. støttes i pårørendekontakt 2010 (n=3781)
84%
19. Pt. støttes i pårørendekontakt 2008 (n=3618)
84%
18. Rette psyk. behandling af patienten 2010 (n=4314)
82%
18. Rette psyk. behandling af patienten 2008 (n=4157)
82%
0%
20%
40%
Andel tilfredse
Kommentarer
Side 20
60%
80%
100%
Andel utilfredse
De pårørende bliver bedt om med egne ord at begrunde deres tildeling af antal
stjerner, hvad der havde størst betydning for dem i deres kontakt med distriktspsykiatrien, hvilke tilbud de savner til dem selv i psykiatrien samt deres indtryk af
psykiatriens behandling af patienten som helhed. De lokale svar kan læses i de
regionale rapporter.
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
DEL 2. PATIENTUNDERSØGELSEN
4 Resultater fra patientundersøgelsen
I dette kapitel fremstilles resultaterne fra patientundersøgelsen.
Først fremstilles patienternes svar på det enkelte spørgsmål i undersøgelsen i
søjlediagrammer, som giver mulighed for et hurtigt overblik.
Dernæst vises resultaterne i tabelform opgjort på de enkelte regioner med mulighed for sammenligning regionerne imellem og på landsplan og i forhold til
resultaterne fra 2007 undersøgelsen.
I rapportens del 4 er der beskrevet en række kommentarer vedrørende organisering og afvikling af undersøgelsen på de enkelte enheder. De er vigtige at være
opmærksomme på ved læsningen af søjlediagrammerne.
Søjlediagrammer
- venstre side
Søjlediagrammerne er opstillet på følgende måde:
1. søjle viser landsresultatet for 2010
2.-6. søjle viser resultaterne fra de fem regioner
Tal i parentes viser, hvor mange patienter der besvarede spørgsmålet.
Spørgsmålsformuleringen fremgår øverst af søjlediagrammet. Hele spørgeskemaet kan ses i slutningen af denne del af rapporten.
Tabeller
- højre side
Af højresiden fremgår procenttallene fordelt på de enkelte regioner med mulighed for sammenligning med landsresultatet.
I tredje sidste kolonne angives antallet af svar, der ligger bag procentberegningen. I nogle tilfælde er der tale om ret små absolutte tal. Derfor bør man være
opmærksom på, om talmaterialet er tilstrækkelig stort til, at der kan drages sikre
konklusioner.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 21
Udvikling mellem 2007
og 2010
De to kolonner yderst til højre i tabellerne angiver andelen af patienter, der har
svaret bekræftende på spørgsmålet i henholdsvis 2010 og 2007. Ved at sammenligne disse to kolonner kan man se, om der har været en positiv eller negativ
udvikling i tilfredsheden mellem 2007 og 2010.
Til alle spørgsmål er der dog ikke 2007 tal, hvilket skyldes, at spørgsmålet ikke var
med i spørgeskemaet i anden runde af undersøgelsen.
Ej heller er der 2007 tal for alle enheder. Dette skyldes enten, at det ikke har været muligt at sammenligne enhedens resultater i denne rundes med dets resultater fra 2007 eller, at enheden i 2007 havde for få svarpersoner til at få opgjort
egne resultater.
Resultaterne er ikke signifikanstestet. Derfor bør antallet af svarpersoner og
ændringens størrelse ved fortolkning af udviklingen tages med i betragtning.
De detaljerede opgørelser over resultaterne i 2007 kan findes i de regionale rapporter, som kan downloades på www.sundhed.dk.
Antal svarpersoner
Ved læsningen af søjlediagrammerne og tabellerne er det vigtigt at huske på, at
der ikke skal meget til at rykke tilfredshedsprocenterne op eller ned i de enheder,
der har få svarpersoner.
Hvis årsagen til det begrænsede antal svarpersoner er en lav patientnormering,
og hvis enhedens svarprocent i øvrigt er acceptabel, kan man regne med, at svarfordelingen afspejler virkeligheden, selvom der ikke skal meget til at rykke procenterne.
Bunder det begrænsede antal svarpersoner imidlertid i, at svarprocenten er for
lav, bør resultaterne tages med forbehold.
Ved ikke/ikke relevant
I den indledende tekst på forsiden af spørgeskemaet bliver patienterne opfordret
til at krydse af i svarkategorien "Ved ikke/ikke relevant", når spørgsmålene ikke
passer på deres situation. Svarpersoner, der har svaret ”Ved ikke/ikke relevant”,
er frasorteret i figurerne i dette kapitel, hvilket er forklaringen på, at antallet af
svarpersoner varierer fra spørgsmål til spørgsmål.
Skriftlige kommentarer
Opsamlende kan svarpersonerne begrunde deres stjernetildeling. De bliver også
spurgt om, hvad der har størst betydning for dem i kontakten med distriktspsykiatrien, om de har oplevet fejl, og om de savner tilbud i psykiatrien. Der er udvalgt
200 tilfældige patientkommentarer, som fremstilles i kapitel 7. De øvrige kommentarer kan læses i patientrapporternes del II.
Side 22
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 23
Figur 4.1: Føler du dig velkommen i distriktspsykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9891)
Region Hovedstaden (2057)
Region Midtjylland (2083)
Region Nordjylland (1124)
Region Sjælland (1487)
Region Syddanmark (3140)
Ja i høj grad
Side 24
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Føler du dig velkommen i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 1
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
81
17
1
0
9891
98
98
79
19
2
1
2057
98
98
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
83
16
1
0
2083
99
98
Region Nordjylland
79
20
1
0
1124
98
98
Region Sjælland
80
18
1
1
1487
98
98
Region Syddanmark
84
15
1
0
3140
98
98
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 25
Figur 4.2: Er du tilfreds med kontakten med sekretærerne i distriktspsykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (8397)
Region Hovedstaden (1801)
Region Midtjylland (1687)
Region Nordjylland (919)
Region Sjælland (1328)
Region Syddanmark (2662)
Ja i høj grad
Side 26
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er du tilfreds med kontakten med sekretærerne i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 2
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
66
28
4
1
8397
95
94
63
31
5
1
1801
94
94
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
67
28
4
1
1687
95
94
Region Nordjylland
64
31
4
1
919
95
93
Region Sjælland
67
26
4
2
1328
94
95
Region Syddanmark
68
26
4
1
2662
95
95
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 27
Figur 4.3: Kan du komme i kontakt med behandlerne i distriktspsykiatrien, når du har
brug for det?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9265)
Region Hovedstaden (1986)
Region Midtjylland (1918)
Region Nordjylland (1036)
Region Sjælland (1401)
Region Syddanmark (2924)
Ja i høj grad
Side 28
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Kan du komme i kontakt med behandlerne i distriktspsykiatrien, når du har brug for det?
Hele landet, Spørgsmål 3
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
54
38
7
1
9265
92
90
53
37
8
2
1986
91
90
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
52
39
8
1
1918
91
88
Region Nordjylland
51
41
7
1
1036
92
90
Region Sjælland
51
39
8
2
1401
90
88
Region Syddanmark
58
35
5
1
2924
94
92
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 29
Figur 4.4: Er der mulighed for, at du kan tale uforstyrret med behandlerne i
distriktspsykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9817)
Region Hovedstaden (2071)
Region Midtjylland (2061)
Region Nordjylland (1114)
Region Sjælland (1473)
Region Syddanmark (3098)
Ja i høj grad
Side 30
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er der mulighed for, at du kan tale uforstyrret med behandlerne i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 4
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
86
13
1
0
9817
99
98
83
15
1
0
2071
98
98
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
87
12
1
0
2061
99
98
Region Nordjylland
84
15
1
0
1114
99
98
Region Sjælland
84
14
1
0
1473
99
98
Region Syddanmark
87
11
1
1
3098
98
98
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 31
Figur 4.5: Er behandlerne godt forberedt til vigtige samtaler?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9782)
Region Hovedstaden (2025)
Region Midtjylland (2066)
Region Nordjylland (1116)
Region Sjælland (1457)
Region Syddanmark (3118)
Ja i høj grad
Side 32
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er behandlerne godt forberedt til vigtige samtaler?
Hele landet, Spørgsmål 5
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
73
23
3
1
9782
96
-
70
26
3
1
2025
96
-
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
76
22
2
0
2066
97
-
Region Nordjylland
70
27
3
1
1116
96
-
Region Sjælland
70
25
4
1
1457
95
-
Region Syddanmark
77
19
3
1
3118
97
-
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 33
Figur 4.6: Er dine undersøgelser og behandling i din kontakt med distriktspsykiatrien
godt tilrettelagt?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9504)
Region Hovedstaden (1968)
Region Midtjylland (2011)
Region Nordjylland (1083)
Region Sjælland (1416)
Region Syddanmark (3026)
Ja i høj grad
Side 34
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er dine undersøgelser og behandling i din kontakt med distriktspsykiatrien godt tilrettelagt?
Hele landet, Spørgsmål 6
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
60
34
4
1
9504
94
-
57
36
5
1
1968
93
-
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
62
33
4
1
2011
95
-
Region Nordjylland
59
36
4
1
1083
95
-
Region Sjælland
59
34
5
2
1416
93
-
Region Syddanmark
62
34
4
1
3026
95
-
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 35
Figur 4.7: Har behandlerne informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din
sygdom?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9537)
Region Hovedstaden (1995)
Region Midtjylland (1992)
Region Nordjylland (1089)
Region Sjælland (1425)
Region Syddanmark (3036)
Ja i høj grad
Side 36
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har behandlerne informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din sygdom?
Hele landet, Spørgsmål 7
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
46
34
13
7
9537
80
-
46
35
12
7
1995
81
-
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
44
35
14
7
1992
79
-
Region Nordjylland
43
33
15
10
1089
76
-
Region Sjælland
44
33
14
9
1425
76
-
Region Syddanmark
50
33
11
6
3036
83
-
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 37
Figur 4.8: Har du fået skriftlig information om din sygdom og behandling?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9177)
Region Hovedstaden (1903)
Region Midtjylland (1930)
Region Nordjylland (1054)
Region Sjælland (1365)
Region Syddanmark (2925)
Ja i høj grad
Side 38
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du fået skriftlig information om din sygdom og behandling?
Hele landet, Spørgsmål 8
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
29
27
19
25
9177
56
-
24
25
21
30
1903
48
-
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
32
28
20
20
1930
60
-
Region Nordjylland
28
26
19
28
1054
54
-
Region Sjælland
24
27
20
29
1365
51
-
Region Syddanmark
34
27
17
22
2925
61
-
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 39
Figur 4.9: Får du de informationer om din sygdom og behandling, som du har brug for?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9619)
Region Hovedstaden (1995)
Region Midtjylland (2032)
Region Nordjylland (1091)
Region Sjælland (1428)
Region Syddanmark (3073)
Ja i høj grad
Side 40
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Får du de informationer om din sygdom og behandling, som du har brug for?
Hele landet, Spørgsmål 9
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
42
38
14
6
9619
79
85
39
39
16
6
1995
78
85
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
43
39
13
5
2032
82
86
Region Nordjylland
38
37
17
8
1091
75
81
Region Sjælland
38
37
16
9
1428
75
83
Region Syddanmark
45
37
12
5
3073
82
88
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 41
Figur 4.10: Synes du, at lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien viser hensyn og respekt
over for dig som menneske?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (8687)
Region Hovedstaden (1965)
Region Midtjylland (1676)
Region Nordjylland (993)
Region Sjælland (1336)
Region Syddanmark (2717)
Ja i høj grad
Side 42
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Synes du, at lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien viser hensyn og respekt over for dig som
menneske?
Hele landet, Spørgsmål 10
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
72
21
5
2
8687
93
94
72
21
5
2
1965
93
94
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
74
20
5
2
1676
93
95
Region Nordjylland
71
22
5
2
993
94
93
Region Sjælland
70
22
5
3
1336
92
93
Region Syddanmark
73
21
4
2
2717
94
94
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 43
Figur 4.11: Er du tilfreds med kontakten med lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (8698)
Region Hovedstaden (1972)
Region Midtjylland (1686)
Region Nordjylland (990)
Region Sjælland (1345)
Region Syddanmark (2705)
Ja i høj grad
Side 44
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er du tilfreds med kontakten med lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 11
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
63
25
8
4
8698
88
90
63
25
7
4
1972
89
90
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
64
24
9
4
1686
87
90
Region Nordjylland
64
26
6
3
990
90
87
Region Sjælland
60
26
9
4
1345
86
89
Region Syddanmark
65
24
7
3
2705
89
91
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 45
Figur 4.12: Synes du, at din(e) kontaktperson(er), viser hensyn og respekt over for dig
som menneske?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9294)
Region Hovedstaden (1990)
Region Midtjylland (1958)
Region Nordjylland (1017)
Region Sjælland (1368)
Region Syddanmark (2961)
Ja i høj grad
Side 46
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Synes du, at din(e) kontaktperson(er), viser hensyn og respekt over for dig som menneske?
Hele landet, Spørgsmål 12
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
84
14
2
1
9294
98
-
84
14
1
0
1990
98
-
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
84
14
2
0
1958
98
-
Region Nordjylland
82
16
1
1
1017
98
-
Region Sjælland
82
15
2
1
1368
97
-
Region Syddanmark
85
13
2
1
2961
98
-
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 47
Figur 4.13: Er du tilfreds med kontakten med din(e) kontaktperson(er)?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9276)
Region Hovedstaden (1976)
Region Midtjylland (1955)
Region Nordjylland (1021)
Region Sjælland (1374)
Region Syddanmark (2950)
Ja i høj grad
Side 48
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er du tilfreds med kontakten med din(e) kontaktperson(er)?
Hele landet, Spørgsmål 13
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
79
17
3
1
9276
96
-
79
17
3
1
1976
96
-
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
80
16
2
1
1955
97
-
Region Nordjylland
76
19
3
1
1021
96
-
Region Sjælland
76
18
4
2
1374
94
-
Region Syddanmark
81
15
3
1
2950
96
-
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 49
Figur 4.14: Har du oplevet, at der er sket fejl i forbindelse med din kontakt med
distriktspsykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9299)
Region Hovedstaden (1925)
Region Midtjylland (1949)
Region Nordjylland (1051)
Region Sjælland (1392)
Region Syddanmark (2982)
Nej
Side 50
Ja
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du oplevet, at der er sket fejl i forbindelse med din kontakt med distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 14
Hele landet
Nej
Ja
Antal
%
%
81
19
9299
78
22
1925
Nej 2010
Nej 2007
%
%
81
-
78
-
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
83
17
1949
83
-
Region Nordjylland
81
19
1051
81
-
Region Sjælland
78
22
1392
78
-
Region Syddanmark
83
17
2982
83
-
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 51
Figur 4.14a: Hvis ja: Hvordan synes du, at personalet tog hånd om fejlen?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (1571)
Region Hovedstaden (381)
Region Midtjylland (295)
Region Nordjylland (175)
Region Sjælland (278)
Region Syddanmark (442)
Virkelig godt
Side 52
Godt
Dårligt
Virkelig dårligt
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvis ja: Hvordan synes du, at personalet tog hånd om fejlen?
Hele landet, Spørgsmål 14a
Hele landet
Virkelig
godt
Godt
Dårligt
Virkelig
dårligt
Antal
Samlet
Samlet
godt 2010 godt 2007
%
%
%
%
%
%
21
50
20
9
1571
71
-
23
47
21
9
381
70
-
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
23
52
18
6
295
76
-
Region Nordjylland
19
50
19
11
175
69
-
Region Sjælland
22
50
21
8
278
71
-
Region Syddanmark
19
51
22
8
442
70
-
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 53
Figur 4.15: Er du tilfreds med, at din kontakt med distriktspsykiatrien foregår de steder,
hvor den gør?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9924)
Region Hovedstaden (2049)
Region Midtjylland (2081)
Region Nordjylland (1140)
Region Sjælland (1493)
Region Syddanmark (3161)
Ja i høj grad
Side 54
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er du tilfreds med, at din kontakt med distriktspsykiatrien foregår de steder, hvor den gør?
Hele landet, Spørgsmål 15
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
77
19
3
1
9924
97
97
72
23
4
1
2049
95
96
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
79
19
2
0
2081
98
98
Region Nordjylland
75
22
3
1
1140
97
95
Region Sjælland
81
17
2
0
1493
98
97
Region Syddanmark
80
18
2
0
3161
97
97
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 55
Figur 4.16: Er du tilfreds med den indflydelse, du selv har på din behandling i
distriktspsykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9541)
Region Hovedstaden (1973)
Region Midtjylland (2011)
Region Nordjylland (1094)
Region Sjælland (1428)
Region Syddanmark (3035)
Ja i høj grad
Side 56
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er du tilfreds med den indflydelse, du selv har på din behandling i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 16
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
60
32
6
2
9541
92
90
57
33
7
3
1973
90
89
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
61
31
6
1
2011
92
91
Region Nordjylland
58
33
8
1
1094
91
88
Region Sjælland
59
32
6
2
1428
92
88
Region Syddanmark
63
30
6
2
3035
93
91
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 57
Figur 4.17: Synes du, at du får den behandling, som du har brug for, i
distriktspsykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9737)
Region Hovedstaden (2017)
Region Midtjylland (2052)
Region Nordjylland (1113)
Region Sjælland (1459)
Region Syddanmark (3096)
Ja i høj grad
Side 58
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Synes du, at du får den behandling, som du har brug for, i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 17
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
59
32
7
2
9737
91
90
57
33
7
3
2017
90
90
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
59
33
6
2
2052
92
91
Region Nordjylland
56
35
6
2
1113
92
90
Region Sjælland
57
31
9
3
1459
88
89
Region Syddanmark
62
29
7
2
3096
91
91
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 59
Figur 4.18: Har du fået det bedre i løbet af den tid, du har haft kontakt med
distriktspsykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9632)
Region Hovedstaden (1998)
Region Midtjylland (2030)
Region Nordjylland (1110)
Region Sjælland (1440)
Region Syddanmark (3054)
Ja i høj grad
Side 60
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du fået det bedre i løbet af den tid, du har haft kontakt med distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 18
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
49
36
11
4
9632
85
85
52
34
10
4
1998
86
86
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
48
38
11
4
2030
85
84
Region Nordjylland
45
37
13
5
1110
82
84
Region Sjælland
49
35
11
4
1440
84
85
Region Syddanmark
49
36
11
4
3054
85
84
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 61
Figur 4.19: Har du fået øget håb og livsmod i forhold til fremtiden?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9536)
Region Hovedstaden (1946)
Region Midtjylland (2016)
Region Nordjylland (1097)
Region Sjælland (1444)
Region Syddanmark (3033)
Ja i høj grad
Side 62
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du fået øget håb og livsmod i forhold til fremtiden?
Hele landet, Spørgsmål 19
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
39
40
15
6
9536
79
79
40
40
14
6
1946
80
80
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
38
42
15
6
2016
80
79
Region Nordjylland
36
41
17
7
1097
76
78
Region Sjælland
41
37
15
7
1444
78
78
Region Syddanmark
38
41
15
6
3033
79
79
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 63
Figur 4.20: Har distriktspsykiatrien kontakt med dine pårørende?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9379)
Region Hovedstaden (1926)
Region Midtjylland (1991)
Region Nordjylland (1079)
Region Sjælland (1407)
Region Syddanmark (2976)
Ja
Side 64
Nej
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har distriktspsykiatrien kontakt med dine pårørende?
Hele landet, Spørgsmål 20
Hele landet
Ja
Nej
Antal
%
%
47
53
9379
41
59
1926
Ja 2010
Ja 2007
%
%
47
41
41
33
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
53
47
1991
53
45
Region Nordjylland
44
56
1079
44
41
Region Sjælland
46
54
1407
46
41
Region Syddanmark
49
51
2976
49
46
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 65
Figur 4.20a: Hvis ja. Er du tilfreds med distriktspsykiatriens kontakt med dine pårørende?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (4183)
Region Hovedstaden (745)
Region Midtjylland (1006)
Region Nordjylland (447)
Region Sjælland (608)
Region Syddanmark (1377)
Ja i høj grad
Side 66
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvis ja. Er du tilfreds med distriktspsykiatriens kontakt med dine pårørende?
Hele landet, Spørgsmål 20a
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
60
33
5
1
4183
93
94
56
37
6
2
745
92
95
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
61
32
6
1
1006
93
93
Region Nordjylland
64
31
4
2
447
95
93
Region Sjælland
58
36
5
1
608
94
93
Region Syddanmark
62
31
5
1
1377
94
95
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 67
Figur 4.20b: Hvis nej: Ville du gerne have, at distriktspsykiatrien havde kontakt med dine
pårørende?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (3755)
Region Hovedstaden (853)
Region Midtjylland (715)
Region Nordjylland (468)
Region Sjælland (574)
Region Syddanmark (1145)
Nej slet ikke
Side 68
Nej kun i mindre grad
Ja i nogen grad
Ja i høj grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvis nej: Ville du gerne have, at distriktspsykiatrien havde kontakt med dine pårørende?
Hele landet, Spørgsmål 20b
Nej slet
ikke
Hele landet
Nej kun i Ja i nogen
mindre
grad
grad
Ja i høj
grad
Antal
Samlet
Nej 2010
Samlet
Nej 2007
%
%
%
%
%
%
43
26
22
9
3755
69
63
53
22
17
8
853
76
67
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
39
29
25
8
715
67
62
Region Nordjylland
39
28
24
9
468
67
58
Region Sjælland
39
26
22
12
574
66
61
Region Syddanmark
42
26
23
9
1145
68
61
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 69
Figur 4.21: Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9579)
Region Hovedstaden (1990)
Region Midtjylland (2020)
Region Nordjylland (1088)
Region Sjælland (1425)
Region Syddanmark (3056)
5 stjerner
Side 70
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 21
5
4
3
2
1
stjerner stjerner stjerner stjerner stjerne
Hele landet
Antal
Samlet Samlet
5+4
5+4
stjerner stjerner
2010
2007
%
%
%
%
%
%
%
28
55
15
1
1
9579
83
82
28
53
17
1
1
1990
81
81
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
30
54
14
2
0
2020
85
82
Region Nordjylland
23
57
18
1
0
1088
80
78
Region Sjælland
26
55
16
1
1
1425
81
81
Region Syddanmark
29
55
14
1
1
3056
85
83
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 71
Figur 4.23: Er der samarbejde mellem de forskellige steder, som du har kontakt med om din
sygdom?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (7634)
Region Hovedstaden (1525)
Region Midtjylland (1692)
Region Nordjylland (866)
Region Sjælland (1131)
Region Syddanmark (2420)
Ja
Side 72
Nej
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er der samarbejde mellem de forskellige steder, som du har kontakt med om din sygdom?
Hele landet, Spørgsmål 23
Hele landet
Ja
Nej
Antal
%
%
79
21
7634
75
25
1525
Ja 2010
Ja 2007
%
%
79
79
75
72
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
83
17
1692
83
82
Region Nordjylland
74
26
866
74
82
Region Sjælland
77
23
1131
77
80
Region Syddanmark
80
20
2420
80
82
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 73
Figur 4.23a: Hvis ja: Er du tilfreds med det samarbejde, der er mellem de forskellige
steder?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (5732)
Region Hovedstaden (1085)
Region Midtjylland (1352)
Region Nordjylland (615)
Region Sjælland (835)
Region Syddanmark (1845)
Ja i høj grad
Side 74
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvis ja: Er du tilfreds med det samarbejde, der er mellem de forskellige steder?
Hele landet, Spørgsmål 23a
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
50
41
7
2
5732
91
92
48
43
8
1
1085
91
91
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
51
42
6
1
1352
92
92
Region Nordjylland
45
46
7
2
615
91
92
Region Sjælland
51
39
7
2
835
90
92
Region Syddanmark
52
40
8
1
1845
91
92
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 75
Figur 4.23b: Hvis nej: Ville du gerne have, at der skulle være et samarbejde mellem de
forskellige steder?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (1358)
Region Hovedstaden (296)
Region Midtjylland (256)
Region Nordjylland (191)
Region Sjælland (219)
Region Syddanmark (396)
Nej slet ikke
Side 76
Nej kun i mindre grad
Ja i nogen grad
Ja i høj grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvis nej: Ville du gerne have, at der skulle være et samarbejde mellem de forskellige steder?
Hele landet, Spørgsmål 23b
Nej slet
ikke
Hele landet
Nej kun i Ja i nogen
mindre
grad
grad
Ja i høj
grad
Antal
Samlet
Nej 2010
Samlet
Nej 2007
%
%
%
%
%
%
17
15
31
36
1358
32
28
21
21
27
31
296
42
35
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
14
16
29
42
256
29
24
Region Nordjylland
17
16
31
36
191
34
20
Region Sjælland
16
10
35
40
219
26
25
Region Syddanmark
16
13
35
36
396
30
26
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 77
Figur 4.24: Har du fået tilbud om undervisning om din sygdom og behandling i psykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (8808)
Region Hovedstaden (1849)
Region Midtjylland (1841)
Region Nordjylland (1021)
Region Sjælland (1307)
Region Syddanmark (2790)
Ja
Side 78
Nej
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du fået tilbud om undervisning om din sygdom og behandling i psykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 24
Hele landet
Ja
Nej
Antal
%
%
47
53
8808
50
50
1849
Ja 2010
Ja 2007
%
%
47
41
50
42
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
48
52
1841
48
39
Region Nordjylland
50
50
1021
50
39
Region Sjælland
38
62
1307
38
36
Region Syddanmark
47
53
2790
47
45
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 79
Figur 4.24a: Hvis nej: Har du haft brug for undervisning?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (3886)
Region Hovedstaden (777)
Region Midtjylland (798)
Region Nordjylland (433)
Region Sjælland (670)
Region Syddanmark (1208)
Nej slet ikke
Side 80
Nej kun i mindre grad
Ja i nogen grad
Ja i høj grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvis nej: Har du haft brug for undervisning?
Hele landet, Spørgsmål 24a
Nej slet
ikke
Hele landet
Nej kun i Ja i nogen
mindre
grad
grad
Ja i høj
grad
Antal
Samlet
Nej 2010
Samlet
Nej 2007
%
%
%
%
%
%
30
27
29
14
3886
57
53
31
27
27
16
777
57
52
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
31
27
29
14
798
57
52
Region Nordjylland
29
31
27
14
433
60
53
Region Sjælland
27
26
32
15
670
53
54
Region Syddanmark
30
26
30
13
1208
57
55
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 81
Figur 4.25: Savner du behandlingstilbud i psykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (8515)
Region Hovedstaden (1807)
Region Midtjylland (1764)
Region Nordjylland (968)
Region Sjælland (1260)
Region Syddanmark (2716)
Nej
Side 82
Ja
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Savner du behandlingstilbud i psykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 25
Hele landet
Nej
Ja
Antal
%
%
67
33
8515
67
33
1807
Nej 2010
Nej 2007
%
%
67
66
67
64
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
68
32
1764
68
64
Region Nordjylland
68
32
968
68
67
Region Sjælland
65
35
1260
65
65
Region Syddanmark
69
31
2716
69
68
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 83
Figur 4.26: Har du samtidig med dit nuværende forløb i distriktspsykiatrien været indlagt?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (9921)
Region Hovedstaden (2061)
Region Midtjylland (2079)
Region Nordjylland (1135)
Region Sjælland (1479)
Region Syddanmark (3167)
Ja
Side 84
Nej
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du samtidig med dit nuværende forløb i distriktspsykiatrien været indlagt?
Hele landet, Spørgsmål 26
Hele landet
Ja
Nej
Antal
%
%
38
62
9921
43
57
2061
Ja 2010
Ja 2007
%
%
38
-
43
-
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
35
65
2079
35
-
Region Nordjylland
33
67
1135
33
-
Region Sjælland
43
57
1479
43
-
Region Syddanmark
35
65
3167
35
-
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 85
Figur 4.26a: Hvis ja: Synes du, at overgangene var godt planlagt?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (3373)
Region Hovedstaden (811)
Region Midtjylland (665)
Region Nordjylland (342)
Region Sjælland (571)
Region Syddanmark (984)
Ja i høj grad
Side 86
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvis ja: Synes du, at overgangene var godt planlagt?
Hele landet, Spørgsmål 26a
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2007
%
%
%
%
%
%
35
42
13
10
3373
77
-
34
41
15
11
811
74
-
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
38
39
14
9
665
77
-
Region Nordjylland
31
44
14
11
342
75
-
Region Sjælland
35
43
13
9
571
78
-
Region Syddanmark
35
42
12
11
984
78
-
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 87
Patienters svar opdelt på baggrundsvariable
Svarene fra ovenstående tabeller er i det følgende opdelt på patienternes
baggrundskarakteristika i form af køn, alder, modersmål, varighed af kontakt i
aktuelt behandlingsforløb samt hoveddiagnose.
I nogle tilfælde er der tale om ret små absolutte tal. Derfor bør man være opmærksom på, om talmaterialet er tilstrækkeligt stort til, at der kan drages
sikre konklusioner. Hvis der er 4 svarpersoner eller derunder med en bestemt
baggrundskarakteristika, så bliver de ikke opdelt på tilfredshedsspørgsmålene.
Datamaterialet er ikke tilstrækkelig stort til, at det er relevant og i overensstemmelse med anonymitetshensynet at foretage en opdeling af grupperinger ud fra baggrundsforhold for hver enhed eller afdeling, hvorfor tallene kun
opgøres på landsniveau i landsrapporten og på regionsniveau i de regionale
rapporter.
Anvendelse af
tabellerne
Tabellerne viser, om der er tendenser til, at bestemte grupper af patienter
vurderer kontakten med distriktspsykiatrien og psykiatrien som helhed på en
bestemt måde.
Frekvensfordelinger opdelt efter svarpersonernes baggrundskarakteristika
kan anvendes til at målrette indsatsen mod bestemte patientgrupper. De kan
for eksempel bruges, når en enhed har udvalgt et indsatsområde, som de vil
arbejde systematisk på at forbedre. Via tabellerne, kan man finde frem til, om
indsatsen bør målrettes mod bestemte patientgrupper.
Sammenhængene bør vurderes i forhold til, hvad man i øvrigt ved om de enkelte enheders patientgrupper og kontakten med dem. Desuden bør man være
opmærksom på antallet af svarpersoner i de enkelte kategorier.
Hoveddiagnose
Inden spørgeskemaet udleveres til patienten, afkrydser personalet patientens
sygdomskategori (der svarer til hoveddiagnosen): Der anvendes følgende
klassifikation og diagnostiske kriterier fra WHO:
F0:
F1:
F2:
Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser.
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug
af alkohol eller andre psykoaktive stoffer.
Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og for-
bigående psykoser samt skizoaffektive psykoser.
F3:
Affektive sindslidelser.
F4:
Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer.
F5:
Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer.
F6:
Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd.
Andet: Benyttes f.eks. når diagnosen er uafklaret, ikke hører ind under ovenstående koder, eller fordi der er flere diagnoser.
Side 88
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Statistiske sammenhænge
Der er lavet logistiske regressioner, som viser, om der er statistisk signifikante
sammenhænge mellem baggrundsvariablene og de enkelte spørgsmål. De
logistiske regressioner kan ses i kapitel 6.
Dette kan være med til at belyse, hvor der kan findes sammenhænge i datamaterialet.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 89
Føler du dig velkommen i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 1
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Side 90
Antal
%
%
%
81
17
1
0
9891
Mand
79
19
1
0
3767
Kvinde
83
16
1
0
6045
29 år og derunder
80
19
1
0
2272
30-39 år
82
16
1
0
2288
40-49 år
80
17
2
0
2147
50-59 år
82
17
1
0
1554
60 år og derover
84
15
1
0
1420
Dansk
82
17
1
0
9049
Ikke dansk
80
17
2
1
745
84
15
1
0
1175
83
16
1
0
2411
82
16
1
0
2616
Over 3 år
80
18
1
0
3268
F0
83
14
1
1
207
F1
74
23
2
2
53
F2
78
20
2
0
3239
F3
87
12
1
0
2402
F4
84
15
1
0
634
F5
75
25
0
0
63
F6
78
19
2
0
715
Andet
84
15
1
0
601
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er du tilfreds med kontakten med sekretærerne i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 2
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Antal
%
%
%
66
28
4
1
8397
Mand
65
30
4
1
3180
Kvinde
67
27
4
1
5147
29 år og derunder
57
35
6
2
1855
30-39 år
65
29
4
1
1957
40-49 år
66
28
4
1
1871
50-59 år
69
27
3
1
1356
60 år og derover
79
18
2
1
1172
Dansk
66
29
4
1
7657
Ikke dansk
72
23
5
1
654
67
28
3
1
906
66
28
4
1
1949
65
29
5
1
2249
Over 3 år
67
28
4
1
2922
F0
84
12
2
2
167
F1
59
32
7
2
44
F2
64
30
4
1
2759
F3
72
24
3
1
2029
F4
65
30
4
1
543
F5
67
29
4
0
52
F6
61
31
6
2
633
Andet
65
29
5
1
493
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 91
Kan du komme i kontakt med behandlerne i distriktspsykiatrien, når du har brug for det?
Hele landet, Spørgsmål 3
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Side 92
Antal
%
%
%
54
38
7
1
9265
Mand
55
37
7
1
3528
Kvinde
53
38
7
1
5659
29 år og derunder
48
43
8
1
2090
30-39 år
52
39
8
1
2152
40-49 år
51
40
8
2
2018
50-59 år
56
36
7
1
1480
60 år og derover
69
26
4
1
1315
Dansk
53
38
7
1
8448
Ikke dansk
67
28
4
1
720
61
34
4
1
978
54
39
7
1
2202
53
39
8
1
2504
Over 3 år
54
37
8
2
3181
F0
70
24
4
2
184
F1
60
27
13
0
48
F2
55
37
7
1
3144
F3
59
35
5
1
2234
F4
52
40
7
2
556
F5
36
56
8
0
50
F6
43
46
10
1
656
Andet
47
43
8
2
561
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er der mulighed for, at du kan tale uforstyrret med behandlerne i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 4
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Antal
%
%
%
86
13
1
0
9817
Mand
84
15
1
0
3735
Kvinde
87
12
1
0
6003
29 år og derunder
85
13
1
0
2252
30-39 år
85
13
2
1
2266
40-49 år
84
14
1
0
2135
50-59 år
87
11
1
1
1543
60 år og derover
89
11
0
0
1409
Dansk
86
13
1
0
8985
Ikke dansk
82
15
1
1
735
87
12
0
0
1147
87
11
1
0
2374
87
12
1
0
2605
Over 3 år
84
14
1
0
3268
F0
84
15
0
0
202
F1
85
11
4
0
55
F2
83
15
1
1
3258
F3
91
8
1
0
2378
F4
88
11
0
0
616
F5
74
21
5
0
58
F6
81
17
2
1
697
Andet
88
10
1
0
604
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 93
Er behandlerne godt forberedt til vigtige samtaler?
Hele landet, Spørgsmål 5
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Side 94
Antal
%
%
%
73
23
3
1
9782
Mand
71
26
3
1
3702
Kvinde
75
21
3
1
6001
29 år og derunder
72
24
3
1
2231
30-39 år
73
24
3
0
2252
40-49 år
72
24
3
1
2127
50-59 år
74
23
3
1
1536
60 år og derover
79
18
1
1
1424
Dansk
73
23
3
1
8951
Ikke dansk
78
19
3
0
735
76
21
3
0
1162
74
23
3
1
2382
74
22
3
1
2597
Over 3 år
72
24
3
1
3226
F0
82
14
2
2
212
F1
60
33
4
4
52
F2
71
25
3
1
3214
F3
77
21
2
0
2380
F4
76
21
2
0
621
F5
69
30
2
0
61
F6
72
22
5
1
698
Andet
75
20
4
1
602
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er dine undersøgelser og behandling i din kontakt med distriktspsykiatrien godt tilrettelagt?
Hele landet, Spørgsmål 6
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Antal
%
%
%
60
34
4
1
9504
Mand
57
37
5
1
3616
Kvinde
62
33
4
1
5820
29 år og derunder
53
40
6
1
2157
30-39 år
57
36
5
1
2200
40-49 år
58
36
4
1
2076
50-59 år
63
32
4
1
1500
60 år og derover
73
24
3
1
1372
Dansk
59
35
4
1
8706
Ikke dansk
67
29
4
1
711
61
35
4
1
1108
59
35
4
1
2320
61
33
5
1
2536
Over 3 år
60
34
4
1
3150
F0
71
26
2
1
203
F1
51
41
4
4
51
F2
59
36
4
1
3111
F3
64
32
3
0
2318
F4
61
33
4
1
610
F5
49
42
9
0
57
F6
51
41
5
3
670
Andet
57
35
6
2
583
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 95
Har behandlerne informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din sygdom?
Hele landet, Spørgsmål 7
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Side 96
Antal
%
%
%
46
34
13
7
9537
Mand
49
34
12
5
3680
Kvinde
44
34
14
9
5786
29 år og derunder
43
33
14
9
2166
30-39 år
43
35
14
8
2208
40-49 år
44
36
14
7
2104
50-59 år
51
33
11
5
1503
60 år og derover
52
31
10
7
1352
Dansk
45
34
13
7
8725
Ikke dansk
55
31
9
6
722
40
36
14
10
1094
45
34
13
8
2313
49
33
12
6
2533
Over 3 år
47
33
13
7
3200
F0
54
28
11
7
208
F1
56
31
10
4
52
F2
47
35
12
7
3166
F3
51
34
11
4
2333
F4
38
37
15
10
588
F5
40
25
22
13
55
F6
36
31
20
13
664
Andet
44
32
15
9
576
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du fået skriftlig information om din sygdom og behandling?
Hele landet, Spørgsmål 8
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Antal
%
%
%
29
27
19
25
9177
Mand
29
29
20
22
3491
Kvinde
29
25
19
27
5618
29 år og derunder
31
28
19
22
2112
30-39 år
29
28
20
23
2158
40-49 år
28
26
21
25
2033
50-59 år
30
27
18
24
1444
60 år og derover
28
22
17
33
1239
Dansk
28
27
20
25
8408
Ikke dansk
39
24
13
23
684
32
24
17
28
1067
31
28
19
22
2238
31
27
20
22
2458
Over 3 år
26
26
21
27
3043
F0
29
25
14
31
182
F1
25
25
29
21
48
F2
28
26
21
25
3017
F3
36
28
16
20
2250
F4
27
26
17
29
583
F5
20
29
20
32
56
F6
19
26
23
32
652
Andet
28
28
20
25
551
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 97
Får du de informationer om din sygdom og behandling, som du har brug for?
Hele landet, Spørgsmål 9
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Side 98
Antal
%
%
%
42
38
14
6
9619
Mand
43
39
13
5
3655
Kvinde
40
37
15
7
5897
29 år og derunder
40
37
16
7
2195
30-39 år
40
38
16
6
2232
40-49 år
37
42
14
7
2094
50-59 år
44
37
13
6
1508
60 år og derover
50
34
10
5
1392
Dansk
41
38
14
7
8808
Ikke dansk
52
33
11
4
726
40
40
14
6
1105
42
38
15
6
2338
43
38
14
5
2568
Over 3 år
41
37
14
7
3213
F0
50
37
7
6
215
F1
33
44
21
2
52
F2
42
37
15
6
3179
F3
47
38
12
3
2346
F4
40
39
14
8
596
F5
33
37
22
8
60
F6
25
39
23
13
679
Andet
41
37
15
8
571
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Synes du, at lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien viser hensyn og respekt over for dig som menneske
Hele landet, Spørgsmål 10
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Antal
%
%
%
72
21
5
2
8687
Mand
71
23
4
2
3411
Kvinde
73
20
5
2
5216
29 år og derunder
73
20
5
2
2009
30-39 år
70
23
5
2
2020
40-49 år
70
22
6
2
1900
50-59 år
72
22
5
2
1335
60 år og derover
79
17
3
1
1235
Dansk
72
22
5
2
7906
Ikke dansk
79
16
3
1
700
78
19
3
1
935
75
19
4
2
2100
73
20
5
2
2346
Over 3 år
68
24
5
2
2940
F0
81
16
2
2
187
F1
66
28
2
4
47
F2
68
25
5
2
2944
F3
76
19
4
1
2071
F4
76
18
4
2
518
F5
67
25
8
0
48
F6
69
21
6
4
611
Andet
72
21
5
3
536
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 99
Er du tilfreds med kontakten med lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 11
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Side 100
Antal
%
%
%
63
25
8
4
8698
Mand
63
26
8
3
3416
Kvinde
64
24
8
4
5219
29 år og derunder
63
25
8
4
1999
30-39 år
62
25
8
4
2036
40-49 år
59
27
9
4
1898
50-59 år
63
26
7
4
1339
60 år og derover
72
20
5
3
1235
Dansk
62
26
8
4
7920
Ikke dansk
76
18
4
1
695
70
22
6
2
924
66
24
7
3
2097
63
24
9
4
2358
Over 3 år
61
26
9
4
2953
F0
76
16
3
5
184
F1
55
31
8
6
49
F2
61
27
8
3
2947
F3
65
25
7
3
2081
F4
69
22
6
3
519
F5
70
22
7
2
46
F6
59
24
10
7
609
Andet
64
22
8
7
531
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Synes du, at din(e) kontaktperson(er), viser hensyn og respekt over for dig som menneske?
Hele landet, Spørgsmål 12
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Antal
%
%
%
84
14
2
1
9294
Mand
82
16
2
1
3570
Kvinde
85
13
2
1
5660
29 år og derunder
83
14
2
0
2111
30-39 år
83
15
2
1
2138
40-49 år
81
16
2
1
2005
50-59 år
86
13
1
1
1474
60 år og derover
87
11
1
1
1373
Dansk
83
14
2
1
8509
Ikke dansk
88
11
1
1
700
87
12
1
0
1077
85
14
1
0
2229
85
13
1
1
2477
Over 3 år
82
15
2
1
3112
F0
88
9
2
1
216
F1
73
22
4
0
49
F2
81
17
2
1
3116
F3
88
10
1
0
2237
F4
84
14
1
0
577
F5
85
15
0
0
53
F6
80
16
4
1
643
Andet
84
14
2
1
563
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 101
Er du tilfreds med kontakten med din(e) kontaktperson(er)?
Hele landet, Spørgsmål 13
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Side 102
Antal
%
%
%
79
17
3
1
9276
Mand
77
19
3
1
3565
Kvinde
81
15
3
1
5647
29 år og derunder
77
18
3
1
2100
30-39 år
79
16
3
1
2135
40-49 år
76
19
3
1
2010
50-59 år
81
16
2
1
1470
60 år og derover
86
12
1
1
1370
Dansk
79
17
3
1
8491
Ikke dansk
82
13
3
1
699
83
14
2
1
1075
79
17
3
1
2222
80
16
3
1
2481
Over 3 år
79
17
3
1
3101
F0
84
13
1
2
220
F1
71
21
8
0
48
F2
77
19
3
1
3098
F3
84
13
2
1
2240
F4
80
16
3
1
575
F5
77
21
2
0
53
F6
73
19
6
2
645
Andet
82
13
3
1
565
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du oplevet, at der er sket fejl i forbindelse med din kontakt med distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 14
Nej
Alder
Modersmål
Varighed af kontakt i aktuelt
behandlingsforløb
Diagnose
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Antal
%
%
81
19
9299
Mand
81
19
3540
Kvinde
81
19
5697
29 år og derunder
81
19
2113
30-39 år
80
20
2153
40-49 år
79
21
2041
50-59 år
81
19
1463
60 år og derover
85
15
1346
Dansk
81
19
8529
Ikke dansk
84
16
690
0 - 3 måneder
88
12
1098
4 - 12 måneder
83
17
2270
1 - 3 år
82
18
2481
Over 3 år
77
23
3088
F0
88
12
198
F1
79
21
48
F2
81
19
3042
F3
82
18
2295
F4
84
16
593
F5
74
26
57
F6
76
24
655
Andet
82
18
566
Hele landet
Køn
Ja
Side 103
Hvis ja: Hvordan synes du, at personalet tog hånd om fejlen?
Hele landet, Spørgsmål 14a
Virkelig
godt
Alder
Modersmål
Side 104
Virkelig
dårligt
Antal
%
%
%
21
50
20
9
1571
Mand
21
52
19
9
598
Kvinde
21
49
22
8
965
29 år og derunder
23
47
23
8
372
30-39 år
20
50
21
9
377
40-49 år
20
51
21
8
380
50-59 år
20
52
20
9
240
60 år og derover
23
51
18
8
174
Dansk
21
50
21
9
1473
Ikke dansk
25
52
16
7
87
33
44
18
5
128
24
50
21
6
352
21
49
21
9
412
Over 3 år
17
53
21
9
613
F0
24
48
19
10
21
F1
11
67
11
11
9
F2
19
48
22
11
509
F3
22
55
16
7
361
F4
30
44
22
4
82
F5
29
57
14
0
14
F6
20
42
28
10
136
Andet
17
55
15
12
92
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Dårligt
%
Hele landet
Køn
Godt
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er du tilfreds med, at din kontakt med distriktspsykiatrien foregår de steder, hvor den gør?
Hele landet, Spørgsmål 15
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Antal
%
%
%
77
19
3
1
9924
Mand
74
22
3
0
3764
Kvinde
79
18
2
1
6095
29 år og derunder
74
22
3
0
2263
30-39 år
76
21
3
0
2284
40-49 år
76
21
3
1
2168
50-59 år
79
19
2
1
1556
60 år og derover
86
12
1
0
1453
Dansk
77
19
3
1
9100
Ikke dansk
78
19
2
1
740
76
20
3
1
1167
78
20
2
0
2411
77
20
2
0
2630
Over 3 år
78
19
2
1
3303
F0
86
13
1
0
224
F1
73
18
5
4
55
F2
76
20
3
1
3258
F3
81
17
2
0
2399
F4
74
22
3
1
634
F5
81
16
3
0
62
F6
73
22
4
1
707
Andet
76
22
2
1
599
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 105
Er du tilfreds med den indflydelse, du selv har på din behandling i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 16
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Side 106
Antal
%
%
%
60
32
6
2
9541
Mand
57
34
7
2
3617
Kvinde
62
30
6
2
5860
29 år og derunder
58
34
6
2
2166
30-39 år
59
32
7
2
2216
40-49 år
56
33
8
2
2093
50-59 år
62
30
5
2
1508
60 år og derover
69
25
5
1
1364
Dansk
60
32
6
2
8743
Ikke dansk
64
29
5
2
714
63
31
5
1
1080
60
33
5
2
2306
61
31
7
2
2559
Over 3 år
60
31
7
3
3210
F0
71
22
3
4
192
F1
49
41
8
2
51
F2
58
32
7
3
3167
F3
64
31
4
1
2309
F4
65
29
4
1
616
F5
51
27
17
5
59
F6
56
33
9
3
680
Andet
59
31
7
2
568
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Synes du, at du får den behandling, som du har brug for, i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 17
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Antal
%
%
%
59
32
7
2
9737
Mand
58
33
7
2
3698
Kvinde
60
31
7
2
5973
29 år og derunder
53
36
9
3
2200
30-39 år
55
35
8
2
2252
40-49 år
57
34
6
3
2136
50-59 år
64
28
6
2
1535
60 år og derover
71
23
5
1
1420
Dansk
58
32
7
2
8929
Ikke dansk
66
27
6
2
723
59
32
7
2
1106
56
35
7
2
2359
59
31
8
2
2594
Over 3 år
62
29
7
3
3274
F0
74
21
3
2
212
F1
46
43
9
2
54
F2
60
31
7
2
3225
F3
63
30
5
1
2352
F4
58
33
7
2
627
F5
48
24
24
3
58
F6
46
39
10
4
689
Andet
55
33
7
4
590
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 107
Har du fået det bedre i løbet af den tid, du har haft kontakt med distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 18
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Side 108
Antal
%
%
%
49
36
11
4
9632
Mand
48
36
11
4
3656
Kvinde
49
36
11
4
5914
29 år og derunder
48
35
13
4
2171
30-39 år
48
36
11
4
2239
40-49 år
48
37
11
4
2128
50-59 år
50
38
10
3
1503
60 år og derover
52
33
10
5
1395
Dansk
49
36
11
4
8825
Ikke dansk
53
33
11
3
723
36
41
16
7
1075
44
38
14
4
2362
52
35
9
3
2595
Over 3 år
55
33
9
3
3208
F0
40
35
16
9
202
F1
44
39
15
2
54
F2
53
34
9
4
3170
F3
50
36
11
3
2352
F4
42
39
13
6
618
F5
46
32
20
2
59
F6
44
36
15
5
682
Andet
44
38
13
5
584
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du fået øget håb og livsmod i forhold til fremtiden?
Hele landet, Spørgsmål 19
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Antal
%
%
%
39
40
15
6
9536
Mand
38
40
16
6
3610
Kvinde
39
41
14
6
5862
29 år og derunder
36
40
17
7
2161
30-39 år
38
40
15
7
2211
40-49 år
37
42
14
7
2102
50-59 år
41
41
14
4
1503
60 år og derover
43
38
13
6
1363
Dansk
39
40
15
6
8756
Ikke dansk
38
41
13
7
697
31
44
17
7
1107
36
41
17
6
2329
40
39
14
6
2546
Over 3 år
42
40
13
6
3173
F0
34
40
15
11
192
F1
35
45
16
4
51
F2
39
40
14
6
3119
F3
41
40
14
4
2333
F4
35
44
15
6
615
F5
44
36
16
3
61
F6
36
39
18
7
681
Andet
37
40
15
9
574
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 109
Har distriktspsykiatrien kontakt med dine pårørende?
Hele landet, Spørgsmål 20
Ja
Hele landet
Køn
Alder
Modersmål
Varighed af kontakt i aktuelt
behandlingsforløb
Diagnose
Side 110
Nej
%
%
47
53
Antal
9379
Mand
49
51
3543
Kvinde
46
54
5776
29 år og derunder
56
44
2141
30-39 år
44
56
2173
40-49 år
38
62
2046
50-59 år
41
59
1456
60 år og derover
58
42
1381
Dansk
47
53
8616
Ikke dansk
51
49
687
0 - 3 måneder
48
52
1099
4 - 12 måneder
50
50
2288
1 - 3 år
49
51
2516
Over 3 år
44
56
3118
F0
80
20
224
F1
49
51
53
F2
48
52
3067
F3
49
51
2283
F4
32
68
595
F5
43
57
47
F6
35
65
667
Andet
48
52
574
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvis ja. Er du tilfreds med distriktspsykiatriens kontakt med dine pårørende?
Hele landet, Spørgsmål 20a
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Antal
%
%
%
60
33
5
1
4183
Mand
60
34
5
1
1624
Kvinde
61
32
6
1
2536
29 år og derunder
57
35
6
1
1129
30-39 år
55
38
6
1
916
40-49 år
56
37
5
1
735
50-59 år
64
29
6
2
566
60 år og derover
74
23
3
1
757
Dansk
60
33
5
1
3813
Ikke dansk
64
29
7
1
338
62
32
5
1
492
64
30
5
1
1079
59
35
5
1
1174
Over 3 år
58
34
6
2
1308
F0
83
15
1
1
167
F1
52
39
9
0
23
F2
57
35
6
2
1376
F3
63
31
5
1
1073
F4
60
33
4
2
181
F5
44
44
6
6
18
F6
50
39
8
3
225
Andet
62
33
5
1
266
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 111
Hvis nej: Ville du gerne have, at distriktspsykiatrien havde kontakt med dine pårørende?
Hele landet, Spørgsmål 20b
Nej slet ikke
Alder
Modersmål
Side 112
Ja i høj grad
Antal
%
%
%
43
26
22
9
3755
Mand
50
25
17
7
1366
Kvinde
39
26
24
10
2370
29 år og derunder
40
27
24
9
739
30-39 år
41
27
24
8
918
40-49 år
44
27
22
7
966
50-59 år
45
27
19
9
664
60 år og derover
50
18
17
15
409
Dansk
42
27
22
9
3496
Ikke dansk
60
16
17
7
233
39
25
26
10
426
43
25
23
9
852
42
28
22
8
980
Over 3 år
45
26
19
9
1352
F0
44
11
28
17
36
F1
50
28
17
6
18
F2
51
27
15
7
1209
F3
37
27
26
10
896
F4
41
29
23
7
282
F5
65
20
15
0
20
F6
38
21
28
13
342
Andet
44
27
22
7
227
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Ja i nogen
grad
%
Hele landet
Køn
Nej kun i
mindre grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 21
5 stjerner 4 stjerner 3 stjerner 2 stjerner
Alder
Modersmål
%
%
%
%
%
55
15
1
1
9579
Mand
25
58
15
1
1
3645
Kvinde
30
53
15
1
1
5878
29 år og derunder
26
55
17
1
1
2200
30-39 år
28
54
17
1
0
2230
40-49 år
27
55
16
1
1
2085
50-59 år
30
55
14
1
1
1503
60 år og derover
31
57
11
1
0
1384
Dansk
27
55
16
1
1
8798
Ikke dansk
37
50
11
1
1
706
26
61
12
1
0
1118
28
56
14
1
0
2332
30
53
15
1
1
2564
Over 3 år
28
54
17
1
1
3193
F0
31
57
9
1
1
211
F1
32
38
30
0
0
50
F2
26
55
17
1
1
3149
F3
32
55
12
1
0
2332
F4
29
56
13
1
0
607
F5
22
40
38
0
0
63
F6
25
52
21
2
1
685
Andet
31
50
17
2
1
585
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Antal
28
Hele landet
Køn
1 stjerne
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 113
Er der samarbejde mellem de forskellige steder, som du har kontakt med om din sygdom?
Hele landet, Spørgsmål 23
Ja
Hele landet
Køn
Alder
Modersmål
Varighed af kontakt i aktuelt
behandlingsforløb
Diagnose
Side 114
Nej
%
%
79
21
Antal
7634
Mand
81
19
2920
Kvinde
77
23
4696
29 år og derunder
77
23
1752
30-39 år
77
23
1814
40-49 år
77
23
1702
50-59 år
79
21
1217
60 år og derover
84
16
1035
Dansk
78
22
7021
Ikke dansk
83
17
579
0 - 3 måneder
78
22
851
4 - 12 måneder
77
23
1839
1 - 3 år
79
21
2067
Over 3 år
80
20
2607
F0
84
16
156
F1
85
15
41
F2
82
18
2539
F3
79
21
1861
F4
69
31
467
F5
63
37
41
F6
68
32
549
Andet
81
19
486
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvis ja: Er du tilfreds med det samarbejde, der er mellem de forskellige steder?
Hele landet, Spørgsmål 23a
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Antal
%
%
%
50
41
7
2
5732
Mand
49
41
8
2
2261
Kvinde
50
41
7
1
3460
29 år og derunder
45
43
10
2
1299
30-39 år
48
42
8
2
1355
40-49 år
48
44
7
2
1261
50-59 år
51
42
5
1
907
60 år og derover
62
34
4
1
824
Dansk
49
42
7
2
5246
Ikke dansk
57
37
6
1
463
50
42
6
1
622
48
43
8
1
1361
49
41
8
2
1564
Over 3 år
52
40
6
2
1993
F0
67
28
2
2
123
F1
52
39
10
0
31
F2
54
39
6
1
1990
F3
48
43
8
1
1399
F4
43
47
8
2
296
F5
54
31
15
0
26
F6
41
44
12
3
360
Andet
48
41
8
3
382
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 115
Hvis nej: Ville du gerne have, at der skulle være et samarbejde mellem de forskellige steder?
Hele landet, Spørgsmål 23b
Nej slet ikke
Alder
Modersmål
Side 116
Ja i høj grad
Antal
%
%
%
17
15
31
36
1358
Mand
19
17
29
36
447
Kvinde
16
15
33
37
908
29 år og derunder
13
16
36
36
357
30-39 år
18
15
30
37
326
40-49 år
19
16
31
34
325
50-59 år
18
14
29
39
209
60 år og derover
21
10
27
42
125
Dansk
16
15
32
37
1283
Ikke dansk
33
16
24
27
70
14
16
30
41
152
14
16
35
35
349
18
15
29
38
368
Over 3 år
19
14
33
34
444
F0
22
11
33
33
18
F1
17
17
17
50
6
F2
19
16
29
36
374
F3
17
13
34
36
333
F4
20
14
36
31
121
F5
8
33
33
25
12
F6
12
14
32
42
151
Andet
12
11
32
45
74
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Ja i nogen
grad
%
Hele landet
Køn
Nej kun i
mindre grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du fået tilbud om undervisning om din sygdom og behandling i psykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 24
Ja
Alder
Modersmål
Varighed af kontakt i aktuelt
behandlingsforløb
Diagnose
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Antal
%
%
47
53
8808
Mand
50
50
3384
Kvinde
45
55
5405
29 år og derunder
53
47
2037
30-39 år
49
51
2096
40-49 år
48
52
1960
50-59 år
46
54
1393
60 år og derover
33
67
1188
Dansk
47
53
8103
Ikke dansk
45
55
669
0 - 3 måneder
37
63
999
4 - 12 måneder
44
56
2113
1 - 3 år
50
50
2383
Over 3 år
50
50
2996
F0
19
81
170
F1
35
65
46
F2
58
42
2970
F3
47
53
2142
F4
28
72
537
F5
22
78
55
F6
36
64
617
Andet
36
64
529
Hele landet
Køn
Nej
Side 117
Hvis nej: Har du haft brug for undervisning?
Hele landet, Spørgsmål 24a
Nej slet ikke
Alder
Modersmål
Side 118
Ja i høj grad
Antal
%
%
%
30
27
29
14
3886
Mand
32
28
27
13
1400
Kvinde
28
26
30
15
2479
29 år og derunder
26
29
30
16
780
30-39 år
25
26
34
15
901
40-49 år
24
28
31
16
854
50-59 år
32
27
27
15
641
60 år og derover
46
26
21
8
644
Dansk
29
28
30
14
3562
Ikke dansk
36
20
26
18
308
32
28
28
12
504
31
26
29
13
951
28
29
29
15
984
Over 3 år
29
26
30
15
1293
F0
45
23
23
9
106
F1
46
31
15
8
26
F2
32
26
28
15
1073
F3
30
31
29
11
936
F4
31
31
28
11
314
F5
28
41
21
10
39
F6
17
22
37
24
329
Andet
29
21
35
15
267
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Ja i nogen
grad
%
Hele landet
Køn
Nej kun i
mindre grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Savner du behandlingstilbud i psykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 25
Nej
Alder
Modersmål
Varighed af kontakt i aktuelt
behandlingsforløb
Diagnose
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Antal
%
%
67
33
8515
Mand
72
28
3264
Kvinde
64
36
5231
29 år og derunder
67
33
1927
30-39 år
64
36
2012
40-49 år
63
37
1896
50-59 år
70
30
1372
60 år og derover
77
23
1184
Dansk
67
33
7852
Ikke dansk
68
32
631
0 - 3 måneder
66
34
967
4 - 12 måneder
66
34
2045
1 - 3 år
68
32
2310
Over 3 år
68
32
2894
F0
79
21
171
F1
74
26
43
F2
71
29
2885
F3
68
32
2068
F4
68
32
532
F5
47
53
51
F6
55
45
598
Andet
63
37
499
Hele landet
Køn
Ja
Side 119
Har du samtidig med dit nuværende forløb i distriktspsykiatrien været indlagt?
Hele landet, Spørgsmål 26
Ja
Hele landet
Køn
Alder
Modersmål
Varighed af kontakt i aktuelt
behandlingsforløb
Diagnose
Side 120
Nej
%
%
38
62
Antal
9921
Mand
39
61
3794
Kvinde
37
63
6107
29 år og derunder
29
71
2288
30-39 år
35
65
2299
40-49 år
41
59
2166
50-59 år
44
56
1554
60 år og derover
42
58
1459
Dansk
38
62
9134
Ikke dansk
35
65
746
0 - 3 måneder
21
79
1183
4 - 12 måneder
26
74
2418
1 - 3 år
34
66
2650
Over 3 år
54
46
3301
F0
19
81
225
F1
44
56
55
F2
46
54
3256
F3
40
60
2397
F4
16
84
630
F5
25
75
63
F6
30
70
708
Andet
32
68
604
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvis ja: Synes du, at overgangene var godt planlagt?
Hele landet, Spørgsmål 26a
Ja i høj grad
Alder
Modersmål
Antal
%
%
%
35
42
13
10
3373
Mand
34
41
15
9
1346
Kvinde
35
42
12
11
2021
29 år og derunder
28
43
16
13
602
30-39 år
35
43
11
11
729
40-49 år
33
42
15
10
819
50-59 år
35
41
15
9
618
60 år og derover
43
39
9
9
537
Dansk
34
42
14
10
3120
Ikke dansk
47
39
8
6
236
40
42
8
9
224
36
39
16
9
573
36
41
13
10
816
Over 3 år
34
42
13
11
1612
F0
30
48
15
6
33
F1
20
60
0
20
20
F2
37
41
13
9
1352
F3
37
42
12
8
881
F4
43
37
18
2
94
F5
14
64
7
14
14
F6
29
32
18
21
188
Andet
24
43
14
18
175
Varighed af
0 - 3 måneder
kontakt i aktuelt
4 - 12 måneder
behandlingsfor1 - 3 år
løb
Diagnose
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
Hele landet
Køn
Ja i nogen
grad
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 121
Side 122
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
5 Patientundersøgelsens datagrundlag
I dette kapitel beskrives patientundersøgelsens datagrundlag.
Svarprocent
En høj svarprocent er ønskværdig i kvantitative undersøgelser, da frafald kan
være selektivt. Der kan opstilles følgende retningslinjer til vurdering af svarprocenten:
Under 40 %
Ikke tilfredsstillende. Resultaterne skal tolkes med stor
forsigtighed.
40-49 %
Betænkelig lav. Resultaterne skal bruges med forsigtighed.
50-59 %
Acceptabel.
60-69 %
Tilfredsstillende.
Over 69 %
Meget tilfredsstillende.
Af tabel 5.1 fremgår, at undersøgelsens samlede svarprocent er på 61 %, hvilket
er tilfredsstillende for denne type af undersøgelser.
Tabel 5.1 Svarprocenten i patientundersøgelsen
Nægtede at
modtage et
spørgeskema
Udleverede
spørgeskemaer
Mulige
respondenter
Besvarede
spørgeskemaer
Svarprocent
Region Hovedstaden
301
3002
3303
2116
64%
Region Midtjylland
171
3131
3302
2113
64%
Region Nordjylland
87
1886
1973
1154
58%
Region Sjælland
217
2495
2712
1519
56%
Region Syddanmark
317
4967
5284
3226
61%
Hele landet
1093
15481
16574
10128
61%
Patienter, der ikke fik
udleveret et spørgeskema
Nogle patienter indgår ikke i undersøgelsens målgruppe, fordi de falder ind under undersøgelsens fem udelukkelseskriterier:
1.
2.
3.
4.
5.
Patienter, der har haft færre end tre personlige kontakter med distriktspsykiatrien i det aktuelle behandlingsforløb.
Patienter, der er i en akut psykotisk tilstand og derfor ikke kan forholde
sig til undersøgelsen.
Patienter, der er svært demente og derfor ikke kan forstå/sætte sig ind i
spørgsmålene på spørgeskemaet.
Patienter, der ud over deres psykiske sygdom også lider af middelsvær
til svær mental retardering og derfor ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne sætte sig ind i spørgsmålene på spørgeskemaet.
Patienter der er døde eller døende.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 123
Tabel 5.2 Antal patienter, der ikke fik et spørgeskema
Region
Region
Hovedstaden Midtjylland
Antal patienter
der ikke fik et
spørgeskema
Signalement af svarpersonerne
327
615
Region
Nordjylland
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Hele
landet
I procent af
antal
registrerede
464
586
1361
3353
17%
På spørgeskemaet bliver patienterne bedt om at besvare nogle baggrundsspørgsmål om sig selv. Personalet påfører patientens diagnose.
Baggrundsforhold kan have indflydelse på patienternes vurdering af distriktspsykiatrien. Det kan bidrage med en forklaring på, hvorfor patienttilfredsheden i
de enkelte enheder varierer, hvis patienter med bestemte baggrundsforhold har
tilbøjelighed til at være særligt tilfredse eller utilfredse, og hvis nogle enheder
har særlig mange patienter med denne baggrund.
Baggrundsforholdene er rapporteret af patienterne selv, og der kan derfor være
afvigelser i forhold til officielle opgørelser. Små variationer bør derfor ikke overfortolkes.
Af tabel 5.3 fremgår oplysninger om patientsammensætningen fordelt på de fem
regioner.
Side 124
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Tabel 5.3: Signalement af svarpersoner i regionerne (i procent)
Region
Region
Hovedstaden Midtjylland
Patientens køn
Patientens alder
Patientens
modersmål
Varighed af kontakt
med distriktspsykiatrien
Region
Nordjylland
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Mand
46
37
35
36
36
Kvinde
52
63
65
63
64
Uoplyst
2
1
1
2
1
29 år og derunder
19
28
21
20
23
30-39 år
24
25
21
20
23
40-49 år
23
21
21
23
21
50-59 år
17
13
16
16
15
60 år og derover
13
11
18
19
15
Uoplyst
3
2
2
3
2
Dansk
84
94
94
93
92
Ikke dansk
13
5
5
5
7
Uoplyst
2
1
1
2
1
0 - 3 måneder
7
18
11
10
12
4 - 12 måneder
16
28
27
22
27
1 - 3 år
27
26
30
24
26
Over 3 år
45
23
28
39
31
Uoplyst/husker ikke
5
4
5
5
4
F0
1
1
4
2
4
Diagnose
F1
1
1
0
1
0
F2
53
22
28
29
30
F3
13
29
27
24
27
F4
3
6
7
9
7
F5
0
0
1
1
1
F6
5
7
8
8
8
Andet
4
9
7
6
6
Uoplyst
21
24
18
20
17
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 125
Repræsentativitet
I tabel 5.4 sammenlignes gruppen af patienter, der har besvaret og returneret et
spørgeskema, med gruppen af patienter, som har fået udleveret et spørgeskema.
Kolonne 3 indeholder oplysninger om samtlige patienter, der har haft personlig
kontakt med distriktspsykiatrien i undersøgelsesperioden.
Kolonne 4 indeholder oplysninger for den del af patientgruppen, der har fået
udleveret et spørgeskema, dvs. totalgruppen minus de patienter, der er registreret under udelukkelseskriterierne samt de patienter, der nægtede at modtage
spørgeskemaet.
Kolonne 5 indeholder informationer om de patienter, der har besvaret og returneret et spørgeskema.
Procenttallene er opdelt på forskellige undergrupper af patienter.
Svarpersonernes repræsentativitet i forhold til alle personer, der har fået udleveret et spørgeskema, kan vurderes ved at sammenligne tallene i kolonne 4 og 5.
Mindre afvigelser er uundgåelige og bør ikke give anledning til særlige forbehold
i forbindelse med tolkning af resultaterne. Jo større forskellen er på procenttallene i kolonnerne, des større forbehold bør man tage i forbindelse med en
generalisering af rapportens resultater til gruppen af samtlige patienter.
Hvis der for eksempel procentvis er mange flere kvinder end mænd, der har besvaret spørgeskemaet, og hvis kvinders tilfredshed generelt afviger fra mænds
både blandt svarpersonerne og blandt patienter, der ikke har besvaret skemaet,
må resultaterne i højere grad ses som et udtryk for kvinders holdninger til distriktspsykiatrien end for mænds osv.
Større afvigelser bør dog ikke nødvendigvis give anledning til forbehold. Det er
ikke muligt at vide, i hvilken udstrækning eventuelt varierende svarmønstre
blandt personer, der har besvaret et spørgeskema, også vil gøre sig gældende
blandt dem, der ikke har besvaret et spørgeskema.
Det er muligt at justere for skævheder ved at veje data med hensyn til f.eks. køn,
alder og diagnose. Så ville procentdelen af patienter i de forskellige kategorier
blive nøjagtig ens i gruppen af svarpersoner og i målgruppen. Det er dog valgt
ikke at veje data jævnfør kapitel 16.
Side 126
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Tabel 5.4 Signalement og repræsentativitet
Hele landet
Alle patienter
Patienter der har
besvaret
spørgeskemaet
20143
15481
10128
41%
41%
38%
Kvinde
58%
59%
61%
Uoplyst
0%
0%
1%
29 år og derunder
21%
24%
23%
30-39 år
21%
24%
23%
40-49 år
20%
22%
22%
50-59 år
14%
15%
16%
60 år og derover
24%
15%
15%
Uoplyst
1%
1%
2%
Dansk
91%
92%
91%
Ikke dansk
8%
7%
7%
Patientens
modersmål
Varighed af kontakt
med distriktspsykiatrien
Patienter der har
fået udleveret
spørgeskemaet
Mand
Patientens køn
Patientens alder
Patienter der er
blevet registreret
Uoplyst
2%
2%
1%
0 - 3 måneder
16%
12%
12%
4 - 12 måneder
24%
24%
24%
1 - 3 år
28%
29%
26%
Over 3 år
29%
31%
33%
Uoplyst/husker ikke
4%
4%
5%
F0
10%
3%
2%
F1
1%
1%
1%
F2
38%
41%
33%
F3
26%
29%
24%
F4
7%
8%
6%
F5
1%
1%
1%
Diagnose
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
F6
9%
10%
7%
Andet
9%
8%
6%
Uoplyst
1%
0%
20%
Side 127
Side 128
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
6 Multivariate analyser af patientundersøgelsens data
Dette kapitel indeholder resultaterne af multivariate analyser mellem tilfredshedsspørgsmål og spørgsmålene om baggrundsforhold for patienterne.
Binær logistisk
regression
For hvert af spørgeskemaets tilfredshedsspørgsmål samt for spørgsmålet om
det samlede indtryk af kontakten med enheden er der gennemført en binær logistisk regressionsanalyse.
Resultaterne viser hver enkelt baggrundsvariabels selvstændige indflydelse på
tilfredsheden efter kontrol for de øvrige baggrundsvariable.
I hver enkelt analyse betragtes tilfredshedsspørgsmålet således som afhængig
variabel, der er omkodet til to kategorier: de tilfredse og de utilfredse. Analyserne afdækker, hvordan tilfredsheden påvirkes, når en af baggrundsvariablene
ændres, eksempelvis når køn ændres fra mand til kvinde osv.
Nedenfor gennemgås kodning og metoden mere detaljeret med eksempler på
læsning af tabellerne.
Kodning af tilfredshedsspørgsmål
Tilfredshedsspørgsmålene er som afhængig variabel omkodet til to kategorier
der udtrykker hhv. tilfredshed og utilfredshed:
•
”Ja i høj grad” og ”Ja i nogen grad” er samlet til et udtryk for tilfredshed.
•
”Nej kun i mindre grad” og ”Nej slet ikke” er samlet til et udtryk for utilfredshed.
For enkelte spørgsmål vender kodningen dog omvendt. Dette drejer sig om
spørgsmål 20.B, 23.B og 24.A. Her er kodningen derfor:
•
”Ja i høj grad” og ”Ja i nogen grad” er samlet til et udtryk for utilfreds•
hed.
”Nej kun i mindre grad” og ”Nej slet ikke” er samlet til et udtryk for tilfredshed.
Det samlede indtryk af distriktspsykiatrien er kodet til to kategorier:
•
5 og 4 stjerner udgør den ene kategori.
•
3 og 2 stjerner samt 1 stjerne udgør den anden kategori.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 129
Kodning af baggrundsvariable
Alder er inddelt i to kategorier:
•
18- 49 år
•
Over 49 år (denne er referencekategori med værdien 0)
Region er kodet sådan, at den region med flest besvarelser er referencekategori:
•
Region Hovedstaden
•
Region Midtjylland
•
Region Nordjylland
•
Region Sjælland
•
Region Syddanmark (denne er referencekategori med værdien 0)
Varighed af patientens kontakt med distriktspsykiatrien i det nuværende behandlingsforløb er omkodet til to kategorier:
•
0-3 måneder, 4-12 måneder og 1-3 år er samlet til én kategori.
•
Over 3 år (denne er referencekategori med værdien 0)
Køn:
•
•
Mand (denne er referencekategori med værdien 0)
Kvinde
Modersmål:
•
Dansk (denne er referencekategori med værdien 0)
•
Ikke dansk
Diagnose er omkodet til fem kategorier:
•
F0
•
F2 (denne er referencekategori med værdien 0)
•
F3
•
F4
•
•
F6
F1, F5 og ”andet” er kodet sammen til én kategori, da der er meget få
svarpersoner i hhv. F1 og F5.
Logit
De logistiske regressionskoefficienter, der vises i nedenstående tabellers tredje
kolonne, er den naturlige logaritme af odds-ratioen, for at en svarperson bevæger sig fra kategorien ”ikke tilfreds” til kategorien ”tilfreds”, når baggrundsvariablene ændres fra referencegruppen (efter kontrol for de øvrige uafhængige
variables effekt).
Da de logistiske regressionskoefficienter er på logaritmisk skala, er det koefficienternes fortegn, der bør fokuseres på. Et negativt fortegn betyder, at der er
mindre sandsynlighed for, at en patient er i gruppen af tilfredse, når værdien på
den uafhængige variabel ændres fra referencekategorien til gruppen angivet i
tabellen.
Side 130
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Eksempel på fortolkning
I bilagets tredje tabel, på spørgsmålet om, hvorvidt patienterne kunne komme i
kontakt med behandlerne, når de havde behov for det, fremgår det af fortegnene, at sandsynligheden for, at en patient er i gruppen, der svarer ”ja i høj grad”
eller ”ja i nogen grad”, er lavere, hvis man er i aldersgruppen 18-49 år i forhold til
gruppen over 49 år. Modsat er der højere sandsynlighed for at positivt svar fra
personer med en kontaktvarighed på 0-3 år i forhold til patienter med en kontaktvarighed på over 3 år. Dvs. at ældre patienter med længere kontakt bedre
følte, at de kunne komme i kontakt med behandlerne end yngre patienter og
patienter med kortere kontaktvarighed.
Signifikans
Det vises med * eller ** i hvilken grad, de logistiske regressionskoefficienter er
statistisk signifikante.
Af tredje spørgsmål ses det, at der er signifikant forskel på patienternes tilfredshed afhængigt af deres alder, kontaktvarighed, modersmål og diagnosen F6 i
forhold til diagnosen F2. Ligeledes er der signifikante forskelle mellem Region
Syddanmark og de øvrige regioner med undtagelse af Region Nordjylland,
Odds-ratio
Udregnes de logistiske regressionskoefficienters eksponentialfunktion (f.eks. e0,31 = 0,73), fås ”odds-ratioen”, der er en indikator for styrken af de enkelte baggrundsvariables indflydelse på tilfredsheden.
Et odds er den relative sandsynlighed for, at en observation ligger i en af to kategorier, og odds-ratioen er forholdet mellem to odds.
Eksempel på fortolkning
Af fjerde kolonne fremgår det, at oddset for at kunne komme i kontakt med behandlerne, når patienten havde behov for det er mindre for patienter i aldersgruppen 18-49 år end for patienter over 49 år.
En odds-ratio på 1, svarende til en logistisk regressionskoefficient på 0, betyder,
at sandsynligheden for at svare ”ja i høj grad” eller ”ja i nogen grad” er nøjagtig
lige stor i de to grupper der sammenlignes.
Procentændring
i odds
Odds-ratioerne er i tabellernes sidste kolonne omregnet til procentvise stigninger og fald i oddsene for at svare ”Ja i høj grad” eller ”Ja i nogen grad”.
Eksempel på fortolkning
Oddset for at svare ”Ja i høj grad” eller ”Ja i nogen grad” på spørgsmålet om,
hvorvidt de kunne komme i kontakt med behandlerne, når patienterne havde
behov for det, falder med 100 * (0,73-1) = -27 procent, når baggrundsvariablen
ændres fra over 49 år til 18-49 år (hvilket dog ikke må forveksles med sandsynligheden for at føle sig velkommen).
Under hver tabel er antallet af svarpersoner, der indgår i den pågældende analyse, angivet.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 131
1. Føler du dig velkommen i distriktspsykiatrien?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,44
0,64
-35,87
-0,23
0,80
-20,35
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,27
1,31
31,27
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
0,17
1,19
18,71
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,33
0,72
-28,33
7,50
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,07
1,07
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,05
0,96
-4,41
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
-0,47
0,63
-37,29
Diagnose
F0 (ift. F2)
-0,39
0,68
-32,41
F3 (ift. F2)
0,63 *
1,87
87,42
F4 (ift. F2)
0,65
1,92
92,01
F6 (ift. F2)
-0,02
0,98
-1,73
Andet (ift. F2)
0,10
1,11
10,82
Konstant
4,34 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=7148
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
2. Er du tilfreds med kontakten med sekretærerne i distriktspsykiatrien?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,70 **
0,49
-50,52
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,11
0,89
-10,63
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,13
1,14
14,29
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,04
0,96
-3,85
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,19
0,83
-16,96
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
-0,07
0,93
-7,14
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,18
0,84
-16,45
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,22
1,25
24,52
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,25
1,28
28,13
F3 (ift. F2)
0,28
1,32
32,36
F4 (ift. F2)
0,35
1,42
41,95
F6 (ift. F2)
-0,27
0,77
-23,43
Andet (ift. F2)
-0,06
0,94
-6,27
Konstant
3,53 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6041
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Side 132
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
3. Kan du komme i kontakt med behandlerne i distriktspsykiatrien, når du har brug for det?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,31 **
0,73
-26,86
-0,38 **
0,68
-31,77
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,45 **
0,64
-36,23
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,24
0,79
-21,20
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,42 **
0,65
-34,56
31,66
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,28 **
1,32
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,04
1,04
3,68
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,58 **
1,78
77,84
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,08
1,08
7,95
F3 (ift. F2)
0,22
1,25
24,77
F4 (ift. F2)
-0,13
0,88
-11,86
F6 (ift. F2)
-0,36 *
0,70
-30,08
Andet (ift. F2)
-0,30
0,74
-26,21
Konstant
2,74 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6696
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
4. Er der mulighed for, at du kan tale uforstyrret med behandlerne i distriktspsykiatrien?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,47
0,63
-37,26
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,06
0,95
-5,36
7,89
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,08
1,08
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,01
0,99
-0,64
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
0,14
1,15
14,72
9,02
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,09
1,09
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,19
1,21
20,85
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
-0,31
0,74
-26,36
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,07
1,08
7,63
F3 (ift. F2)
0,40
1,49
48,55
F4 (ift. F2)
0,48
1,61
61,38
F6 (ift. F2)
-0,44
0,64
-35,59
Andet (ift. F2)
-0,32
0,73
-27,48
Konstant
4,41 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=7103
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 133
5. Er behandlerne godt forberedt til vigtige samtaler?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,36 *
0,70
-30,29
-0,15
0,86
-13,73
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,11
1,11
11,22
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,29
0,75
-25,31
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,60 **
0,55
-45,25
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,32 *
1,37
37,16
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,25
1,28
28,33
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,31
1,36
35,80
Diagnose
F0 (ift. F2)
-0,52
0,59
-40,81
F3 (ift. F2)
0,03
1,03
3,29
F4 (ift. F2)
-0,10
0,90
-9,63
F6 (ift. F2)
-0,56 *
0,57
-43,01
Andet (ift. F2)
-0,57 **
0,56
-43,53
Konstant
3,55
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=7083
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
6. Er dine undersøgelser og behandling i din kontakt med distriktspsykiatrien godt tilrettelagt?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,33 *
0,72
-28,08
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,52 **
0,59
-40,56
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,20
0,82
-17,83
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,26
0,77
-22,56
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,68 **
0,50
-49,57
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
-0,11
0,90
-10,18
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,23
1,25
25,27
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,58 *
1,78
78,34
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,05
1,06
5,63
F3 (ift. F2)
0,18
1,20
19,92
F4 (ift. F2)
-0,15
0,86
-14,05
F6 (ift. F2)
-0,34
0,71
-29,13
Andet (ift. F2)
-0,47 *
0,63
-37,37
Konstant
3,44 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6876
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Side 134
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
7. Har behandlerne informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din sygdom?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,27 **
0,76
-23,81
-0,22 *
0,81
-19,41
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,28 **
0,75
-24,58
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,63 **
0,53
-46,76
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,46 **
0,63
-36,62
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,00
1,00
-0,46
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,37 **
0,69
-31,20
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,36 **
1,44
43,57
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,08
1,08
8,41
F3 (ift. F2)
0,37 **
1,45
45,40
F4 (ift. F2)
-0,31 **
0,73
-26,95
F6 (ift. F2)
-0,55 **
0,58
-42,45
Andet (ift. F2)
-0,25 *
0,78
-21,78
Konstant
2,08 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6896
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
8. Har du fået skriftlig information om din sygdom og behandling?
Logit
Odds ratio
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
0,16 **
1,17
17,27
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,57 **
0,57
-43,36
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,13
0,88
-12,14
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,42 **
0,65
-34,51
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,43 **
0,65
-34,98
Procentændring i odds
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,13 *
1,14
13,96
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,20 **
0,82
-17,90
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,50 **
1,65
65,34
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,02
1,02
1,73
F3 (ift. F2)
0,40 **
1,49
49,33
F4 (ift. F2)
-0,12
0,88
-11,63
F6 (ift. F2)
-0,43 **
0,65
-34,75
Andet (ift. F2)
-0,15
0,86
-13,61
Konstant
0,34 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6629
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 135
9. Får du de informationer om din sygdom og behandling, som du har brug for?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,22 **
0,80
-19,99
-0,33 **
0,72
-27,99
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,08
0,92
-7,81
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,54 **
0,58
-42,01
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,56 **
0,57
-43,01
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,11
1,12
11,68
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,21 **
0,81
-18,66
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,48 **
1,61
61,07
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,40
1,50
49,58
F3 (ift. F2)
0,27 **
1,31
30,91
F4 (ift. F2)
-0,12
0,89
-11,13
F6 (ift. F2)
-0,72 **
0,49
-51,10
Andet (ift. F2)
-0,21
0,81
-18,79
Konstant
1,82 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6956
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
10. Synes du, at lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien viser hensyn og respekt over for dig som
menneske?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,23
0,79
-20,76
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,12
0,88
-11,55
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,24
0,79
-21,38
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,32
0,73
-27,33
-32,68
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,40 *
0,67
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,15
1,16
15,96
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,14
0,87
-13,17
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,36
1,43
43,00
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,55
1,74
73,83
36,48
F3 (ift. F2)
0,31 *
1,36
F4 (ift. F2)
0,25
1,29
28,96
F6 (ift. F2)
-0,35 *
0,71
-29,46
Andet (ift. F2)
-0,11
0,90
-10,43
Konstant
2,93 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6275
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Side 136
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
11. Er du tilfreds med kontakten med lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,31 **
0,73
-26,50
-0,13
0,88
-11,85
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,36 **
0,70
-30,47
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,17
0,84
-15,83
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,40 **
0,67
-32,96
24,62
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,22 *
1,25
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,08
0,92
-7,52
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,95 **
2,59
158,56
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,35
1,42
42,49
F3 (ift. F2)
0,10
1,10
10,18
F4 (ift. F2)
0,30
1,35
35,02
F6 (ift. F2)
-0,26
0,77
-22,83
Andet (ift. F2)
-0,16
0,85
-14,92
Konstant
2,31 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6277
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
12. Synes du, at din(e) kontaktperson(er), viser hensyn og respekt over for dig som menneske?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,53 *
0,59
-40,98
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
0,24
1,27
26,55
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,06
0,94
-5,94
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
0,06
1,06
5,87
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,36
0,70
-30,45
66,82
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,51 **
1,67
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,38 *
1,47
46,65
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
1,32 *
3,76
276,15
Diagnose
F0 (ift. F2)
-0,50
0,60
-39,53
F3 (ift. F2)
0,60 *
1,81
81,49
F4 (ift. F2)
0,52
1,68
67,60
F6 (ift. F2)
-0,67 **
0,51
-48,74
Andet (ift. F2)
0,06
1,06
6,45
Konstant
3,59 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6728
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 137
13. Er du tilfreds med kontakten med din(e) kontaktperson(er)?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,53 **
0,59
-41,30
-0,15
0,86
-13,69
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,02
1,02
1,93
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,26
0,77
-23,01
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,61 **
0,54
-45,57
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
-0,02
0,98
-1,51
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,07
1,07
7,08
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,37
1,45
45,13
Diagnose
F0 (ift. F2)
-0,23
0,80
-20,31
F3 (ift. F2)
0,34
1,40
40,01
F4 (ift. F2)
0,16
1,17
17,24
F6 (ift. F2)
-0,51 *
0,60
-39,83
Andet (ift. F2)
-0,30
0,74
-25,87
Konstant
3,78 **
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6724
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
14a. Hvordan synes du, at personalet tog hånd om fejlen?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,03
0,97
-3,41
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,11
0,90
-10,49
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,20
1,22
21,67
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,28
0,76
-24,30
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,04
0,97
-3,47
16,44
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,15
1,16
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,04
0,97
-3,48
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,22
1,25
24,66
Diagnose
F0 (ift. F2)
-0,13
0,87
-12,56
F3 (ift. F2)
0,38 *
1,46
46,28
F4 (ift. F2)
0,12
1,13
12,65
F6 (ift. F2)
-0,29
0,75
-25,12
Andet (ift. F2)
0,18
1,20
19,96
Konstant
0,77 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=1095
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Side 138
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
15. Er du tilfreds med, at din kontakt med distriktspsykiatrien foregår de steder, hvor den gør?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,56 **
0,57
-42,63
-0,63 **
0,53
-46,53
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,04
1,05
4,54
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,46 *
0,63
-36,83
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
0,21
1,23
23,17
5,91
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,06
1,06
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,08
1,08
7,85
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,29
1,33
33,47
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,44
1,56
55,76
F3 (ift. F2)
0,44 *
1,55
55,33
F4 (ift. F2)
-0,36
0,70
-30,04
F6 (ift. F2)
-0,45 *
0,64
-36,15
Andet (ift. F2)
0,14
1,15
15,22
Konstant
3,95 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=7174
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
16. Er du tilfreds med den indflydelse, du selv har på din behandling i distriktspsykiatrien?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,18
0,83
-16,58
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,22
0,80
-19,86
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,22
0,80
-19,67
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,40 **
0,67
-33,16
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,06
0,94
-6,13
4,19
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,04
1,04
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,09
1,09
9,37
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,30
1,35
35,14
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,31
1,36
35,76
F3 (ift. F2)
0,73 **
2,08
108,32
F4 (ift. F2)
0,53 **
1,70
69,91
F6 (ift. F2)
-0,16
0,85
-15,13
Andet (ift. F2)
-0,14
0,87
-13,45
Konstant
2,42 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6908
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 139
17. Synes du, at du får den behandling, som du har brug for, i distriktspsykiatrien?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,32 **
0,73
-27,36
-0,26 *
0,77
-22,66
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,08
0,92
-7,74
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,10
0,91
-9,16
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,34 **
0,71
-28,97
3,76
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,04
1,04
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,02
0,98
-2,06
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,59 **
1,80
79,89
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,29
1,34
34,22
F3 (ift. F2)
0,32 **
1,37
37,16
F4 (ift. F2)
-0,14
0,87
-13,27
F6 (ift. F2)
-0,42 **
0,66
-34,31
Andet (ift. F2)
-0,40 **
0,67
-33,13
Konstant
2,67 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=7058
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
18. Har du fået det bedre i løbet af den tid, du har haft kontakt med distriktspsykiatrien?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,10
0,91
-9,28
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
0,04
1,04
3,66
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,06
1,06
5,77
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,16
0,86
-14,44
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,15
0,86
-13,79
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
-0,28 **
0,76
-24,23
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,16 *
1,17
16,96
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,10
1,10
10,44
Diagnose
F0 (ift. F2)
-0,69 **
0,50
-50,08
F3 (ift. F2)
-0,05
0,96
-4,41
F4 (ift. F2)
-0,32 *
0,72
-27,70
F6 (ift. F2)
-0,40 **
0,67
-32,87
Andet (ift. F2)
-0,32 **
0,72
-27,61
Konstant
2,05 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6977
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Side 140
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
19. Har du fået øget håb og livsmod i forhold til fremtiden?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,17 *
0,84
-15,96
0,04
1,04
4,03
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,01
1,01
0,97
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,18
0,83
-16,61
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,22 *
0,81
-19,48
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
-0,17 *
0,85
-15,47
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,15 *
1,16
16,36
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,05
1,05
5,29
Diagnose
F0 (ift. F2)
-0,33
0,72
-28,32
F3 (ift. F2)
0,10
1,11
10,88
F4 (ift. F2)
0,07
1,07
7,28
F6 (ift. F2)
-0,22 *
0,80
-19,91
Andet (ift. F2)
-0,11
0,90
-10,37
Konstant
1,54 **
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6901
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
20a. Er du tilfreds med distriktspsykiatriens kontakt med dine pårørende?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,31
0,73
-26,94
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,22
0,80
-19,91
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,02
0,98
-1,89
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,13
0,88
-11,92
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
0,20
1,22
22,30
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,36 *
1,43
43,17
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,10
0,90
-9,93
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,01
1,01
1,30
Diagnose
F0 (ift. F2)
1,04
2,82
181,76
F3 (ift. F2)
-0,02
0,98
-2,26
F4 (ift. F2)
-0,11
0,89
-10,81
F6 (ift. F2)
-0,59 *
0,56
-44,38
Andet (ift. F2)
0,06
1,06
5,97
Konstant
2,79 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=3033
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 141
20b. Ville du gerne have, at distriktspsykiatrien havde kontakt med dine pårørende?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,07
0,93
-7,07
0,14
1,15
14,58
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,02
0,99
-1,50
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,12
0,89
-11,40
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,11
0,90
-10,19
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,12
1,12
12,43
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,28 **
0,76
-24,32
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,15
1,16
16,33
Diagnose
F0 (ift. F2)
-0,91 *
0,40
-59,86
F3 (ift. F2)
-0,61 **
0,54
-45,62
F4 (ift. F2)
-0,35 *
0,71
-29,39
F6 (ift. F2)
-0,69 **
0,50
-50,01
Andet (ift. F2)
-0,23
0,79
-20,63
Konstant
1,37 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=2756
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
21. Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,38 **
0,69
-31,45
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,23 *
0,80
-20,16
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,04
0,96
-4,15
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,42 **
0,66
-34,41
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,20
0,82
-17,85
16,41
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,15 *
1,16
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,02
0,98
-2,34
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,44 **
1,55
55,19
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,44
1,55
54,68
F3 (ift. F2)
0,40 **
1,50
49,61
F4 (ift. F2)
0,21
1,24
23,62
F6 (ift. F2)
-0,27 *
0,76
-23,94
Andet (ift. F2)
-0,21
0,81
-18,99
Konstant
1,80 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=6975
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Side 142
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
23a. Er du tilfreds med det samarbejde, der er mellem de forskellige steder?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,62 **
0,54
-46,19
-0,27
0,77
-23,36
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,18
1,19
19,42
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
0,05
1,05
5,20
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,27
0,76
-23,75
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
-0,04
0,96
-3,92
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,28 *
1,33
32,88
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,35
1,42
41,86
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,17
1,18
18,19
F3 (ift. F2)
-0,46 **
0,63
-37,09
F4 (ift. F2)
-0,44
0,64
-35,66
F6 (ift. F2)
-0,76 **
0,47
-53,03
Andet (ift. F2)
-0,46 *
0,63
-37,01
Konstant
2,97 **
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=4210
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
23b. Ville du gerne have, at der skulle være et samarbejde mellem de forskellige steder?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,03
0,97
-2,74
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
0,48 *
1,62
62,40
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,06
1,07
6,69
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,08
0,93
-7,24
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,10
0,91
-9,45
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
-0,01
0,99
-1,12
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,12
0,88
-11,71
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,55
1,73
72,98
Diagnose
F0 (ift. F2)
-0,03
0,97
-3,07
F3 (ift. F2)
0,02
1,02
1,73
F4 (ift. F2)
0,16
1,17
17,09
F6 (ift. F2)
-0,18
0,83
-16,76
Andet (ift. F2)
-0,39
0,68
-32,44
Konstant
-0,82 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=993
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 143
24a. Har du haft brug for undervisning?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,47 **
0,62
-37,75
-0,01
0,99
-1,32
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,10
0,90
-9,89
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
0,13
1,13
13,32
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,11
0,90
-10,18
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,22 *
1,24
24,26
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,21 *
0,81
-19,01
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
-0,02
0,98
-2,03
Diagnose
F0 (ift. F2)
0,08
1,08
8,27
F3 (ift. F2)
0,09
1,10
9,68
F4 (ift. F2)
0,20
1,23
22,53
F6 (ift. F2)
-0,54 **
0,58
-41,94
Andet (ift. F2)
-0,05
0,95
-4,90
Konstant
0,65 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=2762
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
26a. Synes du, at overgangene var godt planlagt?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,24 *
0,79
-21,18
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,25
0,78
-21,87
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,01
1,01
1,26
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,10
0,91
-9,45
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
0,03
1,03
3,10
15,39
Kontaktvarighed
0-3 år (ift. over 3 år)
0,14
1,15
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,17
1,18
18,42
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,78 **
2,19
119,13
Diagnose
F0 (ift. F2)
-0,21
0,81
-18,98
F3 (ift. F2)
-0,14
0,87
-13,17
F4 (ift. F2)
-0,05
0,95
-4,80
F6 (ift. F2)
-0,89 **
0,41
-58,89
Andet (ift. F2)
-0,55 **
0,58
-42,13
Konstant
1,39 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=2461
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Side 144
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
7 Patienternes skriftlige kommentarer
Patienterne kan besvare fire af undersøgelsens spørgsmål med egne kommentarer:
•
Hvilke fejl oplevede du? (Underspørgsmål i tilfælde af bekræftende svar
på spørgsmålet ”Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse med din kontakt med distriktspsykiatrien?”)
•
Hvorfor gav du det antal stjerner? (uddybende forklaring til spørgsmå•
let ”Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien?”)
Hvad har størst betydning for dig i din kontakt med distriktspsykiatrien?
•
Hvilke tilbud savner du? (Underspørgsmål i tilfælde af bekræftende svar
på spørgsmålet ”Savner du behandlingstilbud i psykiatrien?”)
Her fremstilles et lille udpluk af patienternes begrundelse for deres stjernetildeling samt, hvad, de mener, der har haft størst betydning for dem i deres kontakt
med distriktspsykiatrien.
De øvrige kommentarer kan læses i patientrapporternes del II.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 145
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg føler mig godt behandlet, og er godt tilfreds med den hjælp, jeg får.
Hvad har størst betydning? At min kontaktperson er den samme, og at hun kender noget til mig som person.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At der er en positiv atmosfære i lokalerne.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvad har størst betydning? Det er rart at vide, at man ikke er overladt helt til sig selv (angående sygdommen og
medicinering).
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Kan ikke give mere nu. Det er godt, men har kun været her tre gange.
Hvad har størst betydning? Accept.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De er gode til at hjælpe.
Hvad har størst betydning? At jeg får den hjælp, som jeg har brug for.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Man bliver godt taget imod og hjulpet videre.
Hvad har størst betydning? At nogle gider lytte og tager det alvorligt og ikke bare siger, det har vi andre også, men godt
kan se, at det er et problem for den enkelte.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg går i en terapigruppe, og det har været godt indtil nu. Det forventer jeg også, at
det bliver ved med at være.
Hvad har størst betydning? At man føler sig lyttet til. At man kan føle sig velkommen, når man kommer der. At man bliver
taget alvorligt.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De udfører deres arbejde professionelt og tager tid og hensyn til deres patienter.
Hvad har størst betydning? Hele behandlingsprocessen både med læge og psykiatrien.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at jeg får for lidt information om min sygdom og medicinen.
Hvad har størst betydning? Tillid til min behandler. Åbenhed om min sygdom. At behandleren har sat sig grundigt ind i
min situation.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? God behandling, god information. 5 stjerner til læge for at kunne holde møde på min
bopæl.
Hvad har størst betydning? Forstående og lyttende.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, det er en god behandling, man får.
Hvad har størst betydning? At man kan tale sammen, gensidig forståelse. Jeg har god kontakt med psykiatere.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? De taler godt med en.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Kort snakketid og skifter hyppigt psykiater!
Hvad har størst betydning? Velmedicineret.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi de yder hvad de kan, så godt som de kan.
Hvad har størst betydning? Flinke psykiatere.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At der bliver taget hånd om mig.
Side 146
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
2 Stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Systemet er alt for ineffektivt og langsomt. Den ene person ved ikke, hvad den anden
gør og hvorfor. Man oplever som patient at være kastebold, som tilfældigt lander i en stak papirer på et skrivebord. Man
er bare et nummer i en lang række.
Hvad har størst betydning? Jeg får de recepter og medicin, jeg har brug for, det er alt, de gør for mig. Det kunne min egen
praktiserende læge lige så godt gøre.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? For ting kan altid gøres bedre.
5 Stjerner (enestående)
Hvad har størst betydning? Samtalerne.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At blive lyttet til og taget alvorligt.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg får noget livskvalitet gennem hjælpen.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Patienterne bliver næsten hjulpet med alt.
Hvad har størst betydning? At få oplysninger om min sygdom.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvad har størst betydning? At de prøver at hjælpe mig ud af mine bivirkninger. Holder sundhedstjek. Giver råd til at løse
problemer. Holder øje med, at jeg ikke får medicinforgiftning.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes faktisk, at der alt i alt er en rigtig god service, men er træt af og frustreret
over, at der altid er ventetid, når jeg skal til samtale, selvom jeg har en tid.
Hvad har størst betydning? At jeg får hjælp til de ting, som jeg ikke selv kan håndtere.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Er ikke 100 % tryg.
Hvad har størst betydning? Positive holdninger mellem dagtilbud og distriktspsykiatri. Forståelse.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg føler mig tryg og godt behandlet og synes, at der bliver lyttet meget til mig og
mine problemer.
Hvad har størst betydning? At der bliver fulgt op på tingene, og at der bliver gået til bunds i problemerne. Og at der er
stor forståelse for mine problemer. Føler mig i trygge hænder.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at den ambulante psykiatri virkelig gør en forskel og har hjulpet mig utroligt
meget.
Hvad har størst betydning? At det er kompetente/veluddannede folk, som har stor indlevelse/empati for sine patienter.
At man altid kan få hjælp. At de hjælper en til at få selvkontrollen igen og livsmodet tilbage.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Alle var rigtig gode ved mig.
Hvad har størst betydning? At jeg har mulighed for at snakke med nogen om mine problemer.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? På grund af injektion. Jeg vil hellere have det som piller.
Hvad har størst betydning? Jeg kan altid komme og få en kop kaffe, og så får jeg nogle gode bivirkningspiller.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg har et stort udbytte af samtalerne med den tilknyttede psykolog.
Hvad har størst betydning? Mine samtaler med psykologen.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 147
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg føler, at de er yderst kompetente og professionelle. 18-ugers gruppeterapi er
meget logisk opbygget.
Hvad har størst betydning? Tillid, loyalitet og diskretion.
Antal stjerner ikke angivet
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi det fungerer fint.
Hvad har størst betydning? Det hjælper mig med at forstå mig selv.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fantastisk distriktssygeplejerske.
Hvad har størst betydning? At man har kontakt med den samme person.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Egentlig enestående, men samarbejdet med praktiserende læge kunne være bedre.
Hvad har størst betydning? At jeg hurtigst muligt kan komme i kontakt og få hjælp.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er på mange måder meget tilfreds, men der er steder, hvor det halter en smule, for
eksempel i forhold til psykologhjælp.
Hvad har størst betydning? At der altid er en person, man kan ringe til, når det bliver helt slemt. Det er ofte nemmere at
snakke med kontaktpersonen end med familie/venner.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Generelt medmenneskelig varme, en vis imødekommenhed, tidpres til ansatte, dårlig
information om sygdom, behandling og undervisning.
Hvad har størst betydning? Generelt medmenneskelig varme. Aktivitetstilbud.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har fået en rigtig god behandling.
Hvad har størst betydning? Fortrolighed og forståelse.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At jeg får hjælp.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? Psykiater.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvad har størst betydning? Mit helbred og dansk statsborgerskab.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg selv gerne vil hjælpes og ikke kun ved hjælp af medicin.
Hvad har størst betydning? Deres måde at tage mine udsagn alvorligt.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har fået meget mere og bedre hjælp, end jeg troede, jeg kunne. Jeg havde
fordomme, der er gjort til skamme.
Hvad har størst betydning? At det er samme behandler hver gang. At hun kommer hjem til mig og er fleksibel og rigtig
dygtig, rummelig, kompetent og sød. At hun altid ringer tilbage hurtigt.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg er blevet meget bedre til at håndtere min sygdom.
Hvad har størst betydning? At der er forståelse for, hvor jeg er henne i mit sygdomsforløb. Føler ikke, jeg er blevet
presset til at blive rask hurtigere, end jeg selv kunne følge med.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Vaklede mellem 4 og 5, jeg bruger sjældent/aldrig superlativer, men ok - 5.
Hvad har størst betydning? Ligefremheden, hjælpsomheden.
4 Stjerner (Godt)
Side 148
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvad har størst betydning? At jeg ikke har begået selvmord.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det er måske svært at opleve, at det er enestående, når behandler/psykiater og
sygeplejerske ikke kender hinanden.
Hvad har størst betydning? Støtte og vejledning.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har ikke været her så længe, så jeg ved ikke helt, om det hjælper mig?
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har det godt og får den behandling, jeg har brug for.
Hvad har størst betydning? At jeg kan fortælle, hvordan jeg har det, og der bliver lyttet til mig.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi de fortjener det.
Hvad har størst betydning? Min sygeplejerske kender mig rigtig godt og er rigtig god og dygtig.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Pga. vi helst vil have besøg hver 3. måned. Det er godt. Det dårlige er usandhederne
om mig i journalerne.
Hvad har størst betydning? Jeg vil allerhelst være fri for distriktspsykiatrien, fordi jeg vil have mere privatliv, og fordi jeg
helst ikke vil gå med den tanke hele tiden, at jeg er psykisk syg. Jeg synes selv, jeg har det godt, da jeg kan se forskel på,
hvad der er psykose, og hvad der ikke er. Jeg håber, at blive erklæret rask. Nogle af vores venner fik lov til kun at have med
deres egen læge at gøre, og dermed blive fri for psykiatrien.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg befinder mig godt i distriktspsykiatrien.
Hvad har størst betydning? At der er nogen, der lytter til mig, vejleder mig og giver mig gode råd. Og det gør lægen og
psykiateren.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Dygtige behandlere. Effektiv og hurtig hjælp, da jeg blev syg. Gode tilbud som
samtaler med psykolog, psykiatere, gruppepsykoedukation, akupunktur. Hjemmebehandling.
Hvad har størst betydning? At der var øjeblikkelig hjælp til mig i form af hjemmebesøg, da jeg blev meget deprimeret og
blev tilknyttet psykiatrien.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er et godt samarbejde. Man kan nogle gange blive misforstået.
Hvad har størst betydning? Man kan snakke om hvad som helst og få den hjælp, man har brug for.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Min kontaktperson var sød, men kunne tilsyneladende slet ikke sætte sig ind i min
psyke. Det er ikke opmuntring, jeg har brug for, men forståelse.
Hvad har størst betydning? At blive opsøgt, da jeg selv er apatisk og forvirret. Jeg synes ikke, at jeg blev opsøgt nok. At få
mine recepter. Jeg havde egentlig ikke forventet, at distriktspsykiatrien ville gøre nogen forskel for mig.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? NN er god nok, det er NN2 også.
Hvad har størst betydning? Når vi snakker medicin.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Forholdsvis invisiteret.
Hvad har størst betydning? Betyder vejen til at blive forstået og rask. Nogle professionelle følger min vej til at blive rask.
Jeg er tvunget til at være i behandling, så jeg kan bevise, at jeg er rask.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi alt er enestående.
Hvad har størst betydning? God kontakt.
5 Stjerner (enestående)
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 149
Hvorfor gav du det antal stjerner? De er der for mig og vil gerne hjælpe mig.
Hvad har størst betydning? At kunne snakke om noget.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg bliver altid mødt med et smil samt lyttende mennesker. De viser stor forståelse.
Hvad har størst betydning? At de er der for mig.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvad har størst betydning? At blive taget alvorligt. Oplever manglende respekt.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Synes de er fleksible og gode.
Hvad har størst betydning? At jeg har haft den samme kontaktperson. At man føler sig velkommen, når man kommer.
Fleksibiliteten, når man har akut brug for at snakke.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Godt tværfagligt samarbejde og lydhørhed, hvor man bliver lyttet til.
Hvad har størst betydning? At blive forstået og lyttet til.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er altid plads til forbedring.
Hvad har størst betydning? At jeg er blandt ligesindede og får hjælp af kompetente fagfolk.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har fået rigtig god hjælp og støtte. Har fået livsmod igen.
Hvad har størst betydning? Tryghed, skal føle mig tryg for at åbne mig. Fortroligheden og støtten.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi det fungerer, som det skal.
Hvad har størst betydning? At jeg ved, jeg får det bedre på længere sigt.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg er blevet hjulpet godt.
Hvad har størst betydning? At det giver mig redskaber, som jeg kan bruge i hverdagen.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det er et godt sted. Godt personale. Men synes, man skulle starte med samtaleterapi,
og så kan man snakke medicin, og ikke omvendt, hvor man nærmest bliver dopet.
Hvad har størst betydning? At der er nogen at snakke med.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, det er lidt irriterende, at det tager en hel time for at komme frem her til. Det
kunne være rart, hvis det lå lidt tættere på.
Hvad har størst betydning? At de hører efter, hvad jeg siger, og svarer mig tilbage uden at bruge ordene: "ja, nej, måske,
ja, jeg forstår", eller "jeg ved det ikke". Der må meget gerne ligge mere end bare det forrige nævnte i svarene.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er generelt udmærket tilfreds med behandlingen.
5 Stjerner (enestående)
Hvad har størst betydning? At have en livlinje; at få mentale værktøjer; at få løst op for problemstillinger; at få modspil;
at få (gode) råd.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Diagnose kom sent og fra henvisning fra almindelig læge. Problemer med vægtøgning
- problem i dag. Gerne mere hjælp der. God, venlig psykolog og læge. Skiftende tilfredshed med sekretær under opkald.
Hvad har størst betydning? Tillid, forståelse, accept, ærlighed.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Behandlingen er god nok, men tidspunktet er tosset. At møde fra klokken 10.30-12.00
hindrer i stor grad skolegang den pågældende dag.
Side 150
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvad har størst betydning? At jeg føler forbedringer.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? Min behandling.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det må være godt med en pil opad, idet enestående er et meget stort ord, men god
behandling og væremåde.
Hvad har størst betydning? Kunne ønske at gøre brug af de tilbud, jeg havde under indlæggelsen (eks. musikterapi).
Punktlighed - jeg kan regne med distrikstsygeplejersken - en rolig personlighed beroliger.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg nu endelig har startet et godt forløb efter ventetid.
Hvad har størst betydning? At læge/psykolog har været lydhør og ment, at der skulle ydes samtaleterapi. Følt mig
velkommen og ikke dømt.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har altid tid til én, selv om man har glemt at møde op. Følger op på medicin, således at
jeg får den medicin, som passer til mig.
Hvad har størst betydning? At jeg får fuld oplysning om medicinens bivirkninger. At de ikke begynder at grave i de ting,
som jeg har meldt fra - har ikke lyst til at fortælle alt.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De personer har med min behandling opfyldt det, jeg skulle bruge. Lægen er måske
lidt for villig til at uddele medicin, i stedet for at tage et længere samtaleforløb.
Hvad har størst betydning? At jeg kunne med psykologen, og at de tog tid til det. Kunne godt bruge flere samtaler, men
må ud i det private for at komme videre.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De er gode til at tage hensyn til deres patienter.
Hvad har størst betydning? At man føler sig velkommen.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi behandlingen ved min kontaktperson er over al forventning. Præcis som jeg
ønsker det. Men psykiateren var ikke så imødekommende, som jeg havde håbet på.
Hvad har størst betydning? Menneskelig respekt. Egen indflydelse. At jeg har flere valg i behandlingen. Rolige
omgivelser. Venlighed. Ingen fordomme. God information. Enkelthed og overblik.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det gjorde jeg, fordi det er ok, at man har op- og nedture gennem livet.
Hvad har størst betydning? Forståelse, medmenneskelighed.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? Jeg har følt mig meget alene, og ved hjælp af distriktspsykiatrien har jeg følt, at nogen tager
mig alvorligt.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at behandlingen er ok.
Hvad har størst betydning? Den personlige kontakt.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi der ikke rigtig sker noget længere, samt at gik jeg i nogle måneder uden
behandling, da psykiateren var sygemeldt, og de kunne ikke finde en anden.
Hvad har størst betydning? At jeg har fået vished om, hvorfor mit liv har været så kaotisk og svært.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er godt tilfreds.
Hvad har størst betydning? At den er stabil og kontinuerlig. Samt at min behandling bevæger sig fremad i det tempo, jeg
kan følge med i.
4 Stjerner (Godt)
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 151
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg har det fint med den sygeplejerske, der kommer hos mig og snakker.
Hvad har størst betydning? At det er den samme kontaktperson, jeg har haft i mange år. Det gør mig rimelig tryg.
5 Stjerner (enestående)
Hvad har størst betydning? God kontakt.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har et godt indtryk og føler mig altid meget velkommen, og de hører på mig.
Hvad har størst betydning? At de behandler mig, som den person jeg er.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi DCP arbejdere gør en stor indsats for vi syge mennesker.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At min behandler/psykiater tilser og tilpasser min medicin i forhold til mit helbred og min
tilstand samt at kunne få adgang til samtaler og f.eks. psykoterapi.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Frihed.
Hvad har størst betydning? Tryghed.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De prøver at hjælpe mig godt, hvis jeg har problemer med paranoia eller andet.
Hvad har størst betydning? At jeg kan få den medicin, jeg vil have, og der er mulighed for samtale.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Er ganske tilfreds med forløbet. Dog kunne man udvide den fysiske terapi.
Hvad har størst betydning? Respekt for mig, som er i behandling.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? Det betyder meget i min dagligdag.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er blevet opsøgt af OP-Teamet lidt efter min udskrivelse på min mors bopæl. To
kvinder, som kun kom for at hjælpe mig, en læge og en socialrådgiver, det synes jeg er flot!
Hvad har størst betydning? Min læge, som jeg møder hos én gang ugentligt. Er utroligt opmærksom på min tilstand, som
skifter konstant og med forholdsvis milde medicinredigeringer, formår lægen at holde mig ok.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg ikke ville være kommet så langt uden, og er stadigvæk heller ikke færdig. Det
betyder, at jeg ofte går herfra med meget gejst.
Hvad har størst betydning? Min behandler er der 100 procent for mig, når jeg er der. Hun presser ikke noget igennem,
som jeg ikke er klar til. Hun betyder forskellen for mig, og hun giver mig mod og røv i bukserne.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Synes, der mangler lidt mere "varme", når man kommer (f.eks. et venteværelse med
varme farver, en synlig sekretær.)
Hvad har størst betydning? At min behandler respekterer mig for den jeg er, og for den sygdom jeg har. At min behandler
formår at sætte sig i mit sted.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at man kan tale frit til behandleren om ting man ikke kan med andre. Gode
til at komme med råd og lytte til en.
Hvad har størst betydning? Den største betydning er, at jeg er tryg, tør komme ud med en masse ting og møder en frisk,
klar og lyttende behandler, som kan hjælpe en og komme med råd i de forskellige forløb af sygdommen.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At man ikke føler sig efterladt.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At jeg har fået det meget bedre mht. min sygdom.
Side 152
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Han er fin nok.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? På grund af min gode kontakt med min kontaktperson.
Hvad har størst betydning? Forståelse, indlevelse og tid til samtale.
Antal stjerner ikke angivet
Hvad har størst betydning? Vores besøg af NN, som er distriktssygeplejerske, er jeg meget glad for. Fem stjerner til
hende.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? Man kan læsse af og tale om medicinen.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har helt klart fået det meget bedre end for fire år siden.
Hvad har størst betydning? At jeg kan snakke frit om mit liv, og intet kommer videre.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg synes, det er rigtig godt.
Hvad har størst betydning? At der altid er nogen, man kan stole på og betro sig til, når man har brug for det.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi de behandler mig godt og menneskeligt, men det er måske ikke helt
tilfredsstillende fagligt og professionelt.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg gav det antal stjerner, fordi jeg er tilfreds.
Hvad har størst betydning? Min kontakt giver tryghed.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? Fast kontaktperson. Hjemmebesøg.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er blevet et glad og stabilt menneske, og jeg oplever, at jeg udvikler mig gennem
terapi og i mit privatliv.
Hvad har størst betydning? At vi arbejder med kognitiv terapi. Der bliver taget ordentligt fat i problemerne, og jeg får
mod til at arbejde med mig selv. Og det er bedre end at få en masse medicin.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? For lidt samtale med NN1. Manglende tilbagemelding fra NN2 om gruppeterapi.
Hvad har størst betydning? At man kan ringe og snakke med dem, hvis man har en meget dårlig dag.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Psykiaterne er gode. De tager hensyn.
Hvad har størst betydning? Gensidig respekt.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At man har nogen at få hjælp fra, når man har det dårligt.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At man har et godt og tillidsfuldt forhold til sin primære kontaktperson. At man, hvis
nødvendigt, hurtigt får en samtale med en læge.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? På min afdeling er det nemt både at få fat i behandler, men også den, man skal bruge
NU.
Hvad har størst betydning? At min psykiater forstår mig, når jeg har det skidt. At man kan tale med vedkommende.
4 Stjerner (Godt)
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 153
Hvorfor gav du det antal stjerner? Hun er dejlig at tale med.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har fået god relevant behandling! Er stadig i behandlingsforløb, som har haft god
indflydelse på mig, mine pårørende og min dagligdag. Er dog meget utilfreds med den første behandlende læge.
Hvad har størst betydning? At jeg får samtaler med værktøjer til at komme videre i mit liv. At jeg bliver taget alvorligt, og
der bliver sat fokus på mig. Jeg har fået langt bedre ressourcer og er blevet meget bedre socialt til at være sammen med
andre. Jeg har fået god støtte og hjælp til mine problematikker i hverdagene.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har kun haft kontakt med distriktspsykiatrien i kort tid og vil ikke give for høje
stjerner.
Hvad har størst betydning? Mine behandleres ro og seriøsitet. Betydende, at jeg ikke bare føler mig som et nummer, men
at de tager mig seriøst og prøver at give mig den bedst mulige behandling.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har det meget fint i systemet.
Hvad har størst betydning? Hurtig hjælp, redningsline.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det dårlige er for megen tvang (til at møde op og tage medicin.) Det gode er at inden
for de rammer, er det meget godt.
Hvad har størst betydning? Det burde være et frivilligt tilbud.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fin behandling.
Hvad har størst betydning? Hjælpen.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har hjulpet mig godt på vej videre i mit liv.
Hvad har størst betydning? At jeg finder frem til, hvad jeg fejler, så jeg kan få det bedre.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Systemet fungerer godt, og det er et veluddannet personale, som ved, hvad det
handler om.
Hvad har størst betydning? En god kontaktperson, som giver god behandling psykisk og menneskeligt. Man føler sig
velkommen.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De mennesker, der er ansat udfører et super godt arbejde. De skal bare have flere
ansatte og flere penge til behandling.
Hvad har størst betydning? Alle er meget menneskelige og udfører professionelt arbejde. Hvis I bliver ved med at skære i
ansatte og penge, hvad skal vi syge så gøre?
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg svinger op og ned, så ind imellem mener jeg, at de ikke kan bruges.
Hvad har størst betydning? God kontakt med NN.
5 Stjerner (enestående)
Hvad har størst betydning? Nærhed, trøst.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg er meget tilfreds med centeret.
Hvad har størst betydning? Jeg føler mig bedre tilpas efter samtale og behandling.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg er blevet fejlopereret. DPC Middelfart forstår ikke, hvilket mareridt det er
hver eneste dag, og så har jeg forskellige andre fysiske handicaps oven i det.
Hvad har størst betydning? At jeg kommer ud at gå tur, det kan jeg nemlig ikke selv pga. af fysiske skavanker, og at min
rigtige diagnose snart bliver anerkendt af DPC Middelfart.
Side 154
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg oplever en yderst faglig, indlevende, medmenneskelig, saglig og relevant
behandling med udgangspunkt i mig.
Hvad har størst betydning? Den faglige og relevante behandling.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Som uvidende og ubekendt i deres system - hvad taler man om - og kan det misforstås
- og i så fald må det redegøres for.
Hvad har størst betydning? De er der i så fald, man har et behov af en hvilken som helst art, det nu må være.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Ferierne er kortere end for andre mennesker.
Hvad har størst betydning? Medicin, kreative aktiviteter i værkstedet.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg føler mig mødt i øjenhøjde.
Hvad har størst betydning? At være sammen med andre, som har det på samme måde.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Føler jeg har fået al den støtte og vejledning, jeg har haft behov for, ved den
sygeplejerske jeg har kontakt med.
Hvad har størst betydning? At der er god tid til de samtaler, vi har, og der er hurtig tilbagemelding, hvis jeg ringer og ikke
lige får fat i personen.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg får altid håb efter en samtale.
Hvad har størst betydning? Samtaler og medicin.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At jeg bliver lyttet til, og bliver taget alvorligt.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Min kontaktperson formår at målrette behandlingen til mine aktuelle behov.
Hvad har størst betydning? Det betyder meget, at jeg taler med en psykolog, der kan give mig redskaber til at takle
forskellige symptomer på min sygdom, f.eks. angst.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg har fået det meget bedre.
Hvad har størst betydning? At jeg ikke står alene med min sygdom. At jeg kan få ændret medicinen, når der er behov for
det. At jeg snakker godt med distriktssygeplejersken.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De er altid positive.
Hvad har størst betydning? At de tror, at jeg kan blive rask.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Hurtig indsats lige efter indlæggelsen - fleksibilitet.
Hvad har størst betydning? Den personlige kontakt og fleksibiliteten angående behandlingstid.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er rimeligt tilfreds med den måde, de kører tingene på.
Hvad har størst betydning? At distriktssygeplejersken er til at få fat på, når jeg har brug for hende, hvilket ind imellem
kan være lidt svært.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi det har været livreddende for mig, at have fået kontakt til distrikspsykiatrien.
Hvad har størst betydning? At jeg bliver taget alvorligt og at samtalerne med psykiateren hele tiden bærer mig oppe og
frem.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Kom i behandling med det samme. Meget effektivt.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 155
Hvad har størst betydning? Samtaler med behandler.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi de gør deres arbejde godt, og de skaber en rar atmosfære, men intet er perfekt,
så derfor kun fire stjerner.
Hvad har størst betydning? At have kontakt med en læge der har forstand på den medicin, jeg har brug for.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? Jeg får medicin for at få det bedre og hjælp af socialrådgivere.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har fået den fornødne hjælp.
Hvad har størst betydning? At der bliver lyttet og tilrettelagt korrekt medicinsk behandling.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? Den personlige tete-a-tete.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi man føler sig speciel, når man kommer til samtalerne, samtidig med at
sygdommen er en, mange har. Synes min plejer er helt perfekt og føler hun har sat sig godt ind i min 'journal', når jeg
kommer. Føler lidt, at man kender hinanden.
Hvad har størst betydning? At jeg føler, at jeg ikke er til besvær. Min plejer er blevet længere tid på arbejde, så vi kunne
snakke sammen. Så føler jeg, at hun gider ofre tid på mig og min kamp for at overvinde sygdommen.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Begge dele fik stjerner, fordi det til tider går rigtig godt fremad, hvor der er store
fremskridt og andre gange tilbageskridt. Blandt andet da min psykiater stoppede, gik det mig meget på.
Hvad har størst betydning? At der langt om længe bliver gjort noget for at hjælpe mig så godt som muligt, også fordi jeg
har en lille dreng, som har oplevet, at jeg er selvskadende.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Synes, min behandler er rar og virker villig til at gå den ekstra mil.
Hvad har størst betydning? At jeg godt kan lide min behandler.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Alt i alt er jeg yderst tilfreds, men jeg kune godt bruge hjælp i forhold til kost og
motion. Også lidt psykologi - hvorfor gør jeg som jeg gør - frem for kognitiv terapi alene.
Hvad har størst betydning? At det er forpligtende for mig i forhold til de aftaler vi laver om min hverdag - en slags
"lektier". Tror jeg ellers ikke, jeg ville kunne magte. Hjælp til at skabe og opretholde struktur i mit liv. Frem for alt, at mine
kontaktpersoner er empatiske og "smilende".
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er godt tilfreds, men der kunne selvfølgelig gøres endnu mere. Behandlere er ikke
altid forberedte. Ville gerne, at de engang imellem starter noget nyt med os.
Hvad har størst betydning? At få afleveret nogle af de indtryk og oplevelser vi har i livet med vores sygdom. Få det
drøftet. Men vi afprøver ikke så mange nye metoder. Dog lige startet med mindfullness, meget, meget godt.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Da jeg både har kontakt til børne-, unge- og voksenpsykiatrien, må jeg desværre
erkende, at det er ringe.
Hvad har størst betydning? At der udvises forståelse. At der tages hånd om patienten. At der laves en behandlingsplan
med udgangspunkt i patienten, så der ikke opstår tvivl om hverken metode eller medicin. Større evne til at samarbejde
med eksterne, eksempelvis læge, jobcenter, kommune m.m.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg selv har indflydelse f.eks. på medicintype (virker ens, men to forskellige
bivirkninger). Min kontaktperson er meget respektfuld og nem at snakke med.
Hvad har størst betydning? At min kontaktperson kan enes med mig; har respekt for mig og mine begrænsninger. At hun
tager sig tid til at forklare ting, som jeg ikke forstår. At hun er ærlig. F.eks. har jeg nogle dage svært ved at tale i telefon,
og hun fandt en løsning, som passede godt. Jeg har været i behandling andre steder, hvor det ikke gik så godt. Men her
bliver jeg behandlet som et voksent menneske.
Side 156
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Ved ikke
Hvad har størst betydning? At føle sig selv bedre og at have bedre liv i min fremtid.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg ikke synes, at der bliver taget hånd om "hele" mig og mine problemer, kun
nogle ting, og ikke helt dem jeg synes er de vigtigste.
Hvad har størst betydning? At jeg bliver forstået, og at man respekterer, hvad jeg synes er vigtigst. Og at der er tillid.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Uvildig bedømmelse af min situation. Det giver ro på, at jeg kan kontakte DPC.
Hvad har størst betydning? Tilgængelighed. Lægelig kompetence. Handlekraft.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Psykiatrien i Vejle er rigtig velfungerende og imødekommende.
Hvad har størst betydning? At folk er imødekommende og har styr på min situation.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? De holder mig på sporet, så jeg kan få hverdagen til at fungere.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg gav ikke topkarakter, fordi overlægen godt kunne udvise mere respekt.
Hvad har størst betydning? At de er der, når jeg har brug for det.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det virker, som om der er styr på sagerne.
Hvad har størst betydning? At de forstår mig og ved hvordan, jeg har det.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg føler, at jeg er blevet lyttet til, og depressionsskolen var god og forløbet i
gruppen har været godt. Augustenborg ligger godt og tæt på, så jeg har kunnet passe jobbet samtidig med behandlingen.
Og et virkelig sødt og godt personale.
Hvad har størst betydning? At man oplever en god og hurtig behandling og en rigtig god forklaring på ens sygdom. Når
man ikke er mødt op til en samling, føler jeg, at vores psykolog har været bekymret.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Rigtig dygtig psykiater, der formår at gøre mig til et menneske med mod på
tilværelsen.
Hvad har størst betydning? At have en psykiater, der møder mig på mit sted, som ser det fra min vinkel, og ikke en
dominerende læge, som er sig selv, for højtidelig og magtsyg.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det er en samlet vurdering.
Hvad har størst betydning? At der er nogen, man kan tale med om min sygdom.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Den støtte jeg har fået gennem regelmæssig hjemmebesøg af sygeplejerske har
været enestående.
Hvad har størst betydning? Den personlige kontakt med sygeplejerske på hjemmebesøg har givet mulighed for
regelmæssigt at snakke min situation igennem, og få råd og støtte til de ting som er vigtige/svære for mig her og nu.
Samt tips og ideer til alternative måder at tackle hverdagen på.
1 Stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har været meget tvang og sengeliggende gennem årerne, da jeg så endelig kom
op af sengen, arbejdede jeg meget, så nu er jeg tilbage i sengen.
Hvad har størst betydning? De ældre og erfarne sygeplejersker. Eleverne er en pil nedad.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Bliver altid behandlet ordentligt. Behandlingen går godt.
Hvad har størst betydning? At der bliver handlet i dårlige perioder, hurtigt og rigtigt.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 157
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Håber på at blive bedre psykisk.
Hvad har størst betydning? Medicinregulation og hjælp til praktiske ting som at læse post. Støttende samtaler.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Hurtig behandling og utroligt flinke og hjælpsomme personer.
Hvad har størst betydning? Hurtig behandling og gode fremtidsudsigter.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er et godt sammenhold personale og brugere imellem.
Hvad har størst betydning? At vi har en handleplan. At der er tid til at få vendt tingene samtidig med, at man får sin
depot.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi det er et fantastisk arbejde, de gør i de rammer, de har.
Hvad har størst betydning? Samme behandler(e) i lange forløb. Giver tryghed og ligesom et personligt forhold. Jeg får
nogle gode psykiske arbejdsredskaber.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De behandler mig godt.
Hvad har størst betydning? At jeg får den medicin og behandling, jeg behøver.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At der er nogen, der gider at se en og være sammen med en, uanset hvordan man har det. Og
støtte en på vej til en mere normal tilstand.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg giver fem stjerner. Vi har i den ambulante psykiatri været godt tilfreds med den
behandling, vi har fået i ældrepsykiatrisk team i Viborg.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvad har størst betydning? Naturligvis at blive rask, samt at have samme psykiater i hele forløbet.
5 Stjerner (enestående)
Hvad har størst betydning? NN gør mig tryg.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har kun haft kontakten i nogle måneder.
Hvad har størst betydning? Ærlighed, klare, faste aftaler, professionalisme, imødekommenhed.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Mødet med personalet i distriktspsykiatrien kendetegnes ved venlig indlevelse, hvilket
er vigtigt for undertegnede.
Hvad har størst betydning? Vigtigt er troværdigheden og respekt for grænserne omkring mig, samt et vist mål af
diskretion, samt at distriktspsykiatrien udvikler sig i relation til at møde borgere, som netop borgere og ikke objekter.
5 Stjerner (enestående)
Hvad har størst betydning? At jeg er mere rolig og mindre aggressiv.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Man bliver respekteret som menneske og bliver taget alvorligt.
Hvad har størst betydning? At blive hørt og taget alvorligt og blive forsøgt hjulpet af personer som er kvalificerede.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi psykologen jeg går hos, er fremragende.
Hvad har størst betydning? Behandleren jeg går hos.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Min distriktssygeplejerske er meget dygtig. Jeg føler altid, hun på bunden ønsker at
være så positiv som muligt.
Hvad har størst betydning? At jeg ikke bliver indlagt!
Side 158
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? Hjælp til afklaring om fremtidsmuligheder.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At tale med sygeplejersken.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Imødekommende personale.
Hvad har størst betydning? De prøver at imødekomme mine ønsker og forslag.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det passede til mig.
Hvad har størst betydning? Får nogle samtaler, som man har behov for. De ved, hvad man snakker om.
3 Stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Behandling kunne være meget mere organiseret og professionel, flere lægeaftaler
(har haft én på seks måneder) og separat kontaktperson og psykolog samt bedre oplysning om diagnose, bedre styr på
recepter, færre fejl.
Hvad har størst betydning? Mangel på lægesamtaler. Samtaler med inkompetent psykolog (samme kontaktperson. Ved
ikke, hvor man skal rette klage).
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er tilfreds med behandlingen,og har en god kemi med både kontaktperson og
læge.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har fået det ud af behandlingen som ønsket. De respekterer mig og mine valg.
Hvad har størst betydning? Tryghed.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Samlet set altid været godt tilfreds.
Hvad har størst betydning? At de er gode at samarbejde med.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Sygeplejerske NN. er altid meget velforberedt og kan huske den forrige samtale. Hun
virker indlevende, omsorgsfuld og interesseret.
Hvad har størst betydning? Helt klart distriktssygeplejerske NN. i distriktspsykiatrien. Hun er helt unik i sin væremåde.
Hun bør fremhæves som en rollemodel for kommende sygeplejersker. Vi, der har NN, er meget heldige. Om der fandtes en
"månedens medarbejder", ville hun være en stærk kandidat.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi I simpelthen er så søde og rare, at jeg næsten ikke kan finde noget at klage over.
Måske lidt mere lydtætte lokaler.
Hvad har størst betydning? Tryghed og resultater. Lidt humor er heller ikke af vejen.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At komme ud af den nuværende situation - med behandling til følge.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? God information.
Hvad har størst betydning? Vejledningen om sygdommen og behandlingen som forebyggelse.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? God og vedkommende kontakt. God opfølgning på medicin.
5 Stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg får den bedste hjælp, jeg kan.
Hvad har størst betydning? At min behandler er sød og hjælpsom. Og jeg har dem altid, når jeg har spørgsmål eller brug
for hjælp.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 159
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Min tid i distriktspsykiatrien har været god. Dog har enkelte ting været rodede, og en
enkelt samtale blev glemt af behandler.
Hvad har størst betydning? Søde, smilende behandlere, der udviser respekt og hensyn.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? Det er et godt sted, og de har været meget hjælpsomme.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Altid velforberedt sygepejerske med stor indsigt.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? Den største betydning for mig er tillid.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? At der kom nogen, der har forstand på min sygdom.
4 Stjerner (Godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg føler mig tryg og i gode hænder.
Hvad har størst betydning? At kontakten hver gang er med samme sygeplejerske og læge.
4 Stjerner (Godt)
Hvad har størst betydning? Samtale, behandling mod tvangstanker.
Side 160
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
8 Registreringsskema på patienter
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 161
Side 162
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
9 Spørgeskema til patienter
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 163
Side 164
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 165
Side 166
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
DEL 3. PÅRØRENDEUNDERSØGELSEN
10 Resultater fra pårørendeundersøgelsen
I dette kapitel fremstilles resultaterne fra pårørendeundersøgelsen.
Først fremstilles de pårørendes svar på det enkelte spørgsmål i undersøgelsen i
søjlediagrammer, som giver mulighed for et hurtigt overblik.
Dernæst vises resultaterne i tabelform opgjort på de enkelte regioner med mulighed for sammenligning regionerne imellem samt på landsplan og i forhold til
resultaterne fra 2008 undersøgelsen.
I rapportens del 4 er der beskrevet en række kommentarer vedrørende organisering og afvikling af undersøgelsen på de enkelte enheder. De er vigtige at være
opmærksomme på ved læsningen af søjlediagrammerne.
Søjlediagrammer
-venstre side
Søjlediagrammerne er opstillet på følgende måde:
1. søjle viser landsresultatet for 2010
2.-6. søjle viser resultaterne fra de fem regioner
Tal i parentes viser, hvor mange pårørende der besvarede spørgsmålet.
Spørgsmålsformuleringen fremgår øverst af søjlediagrammet. Hele spørgeskemaet kan ses i slutningen af denne del af rapporten.
Tabeller
-højre side
Af højresiden fremgår procenttallene fordelt på de enkelte regioner med mulighed for sammenligning med landsresultatet.
I tredje sidste kolonne angives antallet af svar, der ligger bag procentberegningen. I nogle tilfælde er der tale om ret små absolutte tal. Derfor bør man være
opmærksom på, om talmaterialet er tilstrækkelig stort til, at der kan drages sikre
konklusioner.
Udvikling mellem 2008
og 2011
De to kolonner yderst til højre i tabellerne angiver andelen af pårørende, der har
svaret bekræftende på spørgsmålet i henholdsvis 2010 og 2008. Ved at sammenligne disse to kolonner kan man se, om der har været en positiv eller negativ
udvikling i tilfredsheden mellem 2008 og 2010.
Der er ikke 2008 tal for alle enheder. Dette skyldes enten, at det ikke har været
muligt at sammenligne enhedens resultater i denne runde med dets resultater
fra 2008 eller, at enheden i 2008 havde for få svarpersoner til at få opgjort egne
resultater.
Resultaterne er ikke signifikanstestet. Derfor bør antallet af svarpersoner og
ændringens størrelse ved fortolkning af udviklingen tages med i betragtning.
De detaljerede opgørelser over resultaterne i 2008 kan findes i de regionale rapporter, som kan downloades på www.sundhed.dk.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 167
Antal svarpersoner
Ved læsningen af søjlediagrammerne og tabellerne er det vigtigt at huske på, at
der ikke skal meget til at rykke tilfredshedsprocenterne op eller ned i de enheder,
der har få svarpersoner.
Hvis årsagen til det begrænsede antal svarpersoner er en lav patientnormering,
og hvis enhedens svarprocent i øvrigt er acceptabel, kan man regne med, at svarfordelingen afspejler virkeligheden, selvom der ikke skal meget til at rykke procenterne.
Bunder det begrænsede antal svarpersoner imidlertid i, at svarprocenten er for
lav, bør resultaterne tages med forbehold.
Ved ikke/ikke relevant
I den indledende tekst på forsiden af spørgeskemaet bliver pårørende opfordret
til at krydse af i svarkategorien "Ved ikke/ikke relevant", når spørgsmålene ikke
passer på deres situation. Svarpersoner, der har svaret ”Ved ikke/ikke relevant”,
er frasorteret i figurerne i dette kapitel, hvilket er forklaringen på, at antallet af
svarpersoner varierer fra spørgsmål til spørgsmål.
Skriftlige kommentarer
Opsamlende kan svarpersonerne begrunde deres stjernetildeling. De bliver også
spurgt om, hvad der har størst betydning for dem i kontakten med distriktspsykiatrien, om de savner tilbud i psykiatrien og om psykiatriens behandling af patienten. Der er udvalgt 200 tilfældige pårørendekommentarer, som fremstilles i kapitel 13. De øvrige kommentarer kan læses i patientrapporternes del II.
Side 168
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 169
Figur 10.1: Kan du komme i kontakt med distriktspsykiatrien, når du har behov for det?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (3222)
Region Hovedstaden (453)
Region Midtjylland (782)
Region Nordjylland (413)
Region Sjælland (477)
Region Syddanmark (1097)
Ja
Side 170
Nej
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Kan du komme i kontakt med distriktspsykiatrien, når du har behov for det?
Hele landet, Spørgsmål 1
Hele landet
Ja
Nej
Antal
Ja 2010
%
%
87
85
Ja 2008
%
%
13
3222
87
86
15
453
85
83
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
86
14
782
86
86
Region Nordjylland
84
16
413
84
84
Region Sjælland
84
16
477
84
84
Region Syddanmark
90
10
1097
90
89
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 171
Figur 10.2: Ved du, hvem der er patientens behandler(e) i distriktspsykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (4356)
Region Hovedstaden (626)
Region Midtjylland (1040)
Region Nordjylland (578)
Region Sjælland (659)
Region Syddanmark (1453)
Ja
Side 172
Nej
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Ved du, hvem der er patientens behandler(e) i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 2
Hele landet
Ja
Nej
Antal
Ja 2010
%
%
83
82
Ja 2008
%
%
17
4356
83
83
18
626
82
76
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
84
16
1040
84
84
Region Nordjylland
82
18
578
82
84
Region Sjælland
79
21
659
79
83
Region Syddanmark
86
14
1453
86
87
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 173
Figur 10.3: Blev du inviteret til et møde i begyndelsen af patientens kontakt med
distriktspsykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (3189)
Region Hovedstaden (436)
Region Midtjylland (782)
Region Nordjylland (414)
Region Sjælland (473)
Region Syddanmark (1084)
Ja
Side 174
Nej
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Blev du inviteret til et møde i begyndelsen af patientens kontakt med distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 3
Hele landet
Ja
Nej
Antal
Ja 2010
%
%
61
53
Ja 2008
%
%
39
3189
61
57
47
436
53
44
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
68
32
782
68
63
Region Nordjylland
60
40
414
60
53
Region Sjælland
52
48
473
52
54
Region Syddanmark
64
36
1084
64
63
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 175
Figur 10.4: Har personalet i distriktspsykiatrien selv taget initiativ til kontakt med dig?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (4262)
Region Hovedstaden (620)
Region Midtjylland (1021)
Region Nordjylland (567)
Region Sjælland (647)
Region Syddanmark (1407)
Ja
Side 176
Nej
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har personalet i distriktspsykiatrien selv taget initiativ til kontakt med dig?
Hele landet, Spørgsmål 4
Hele landet
Ja
Nej
Antal
Ja 2010
%
%
46
43
Ja 2008
%
%
54
4262
46
43
57
620
43
34
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
51
49
1021
51
48
Region Nordjylland
43
57
567
43
40
Region Sjælland
40
60
647
40
39
Region Syddanmark
47
53
1407
47
49
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 177
Figur 10.5: Har du haft mulighed for at tale med personalet i distriktspsykiatrien om dine
forventninger til din kontakt med dem?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (3863)
Region Hovedstaden (552)
Region Midtjylland (940)
Region Nordjylland (509)
Region Sjælland (582)
Region Syddanmark (1280)
Ja
Side 178
Nej
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du haft mulighed for at tale med personalet i distriktspsykiatrien om dine forventninger til din
kontakt med dem?
Hele landet, Spørgsmål 5
Hele landet
Ja
Nej
Antal
Ja 2010
%
%
51
48
Ja 2008
%
%
49
3863
51
50
52
552
48
44
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
54
46
940
54
53
Region Nordjylland
48
52
509
48
48
Region Sjælland
46
54
582
46
47
Region Syddanmark
54
46
1280
54
55
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 179
Figur 10.6: Har personalet i distriktspsykiatrien været intereseseret i din erfaring og
viden som pårørende?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (3958)
Region Hovedstaden (571)
Region Midtjylland (953)
Region Nordjylland (528)
Region Sjælland (591)
Region Syddanmark (1315)
Ja i høj grad
Side 180
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har personalet i distriktspsykiatrien været intereseseret i din erfaring og viden som pårørende?
Hele landet, Spørgsmål 6
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2008
%
%
%
%
%
%
30
29
16
24
3958
60
56
25
26
18
31
571
51
41
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
34
31
16
20
953
64
59
Region Nordjylland
24
33
16
27
528
57
55
Region Sjælland
26
26
19
29
591
52
52
Region Syddanmark
35
30
14
21
1315
65
63
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 181
Figur 10.7: Er du blevet medinddraget af personalet i distriktspsykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (4256)
Region Hovedstaden (609)
Region Midtjylland (1023)
Region Nordjylland (568)
Region Sjælland (637)
Region Syddanmark (1419)
Ja i høj grad
Side 182
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er du blevet medinddraget af personalet i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 7
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2008
%
%
%
%
%
%
21
29
19
31
4256
50
46
16
25
19
40
609
41
31
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
24
31
19
27
1023
54
48
Region Nordjylland
18
33
17
32
568
51
45
Region Sjælland
19
24
20
36
637
43
42
Region Syddanmark
24
30
18
27
1419
54
54
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 183
Figur 10.8: Er det dit indtryk, at personalet i distriktspsykiatrien betragter dig som
samarbejdspartner (medspiller) i patientens behandlingsforløb?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (4115)
Region Hovedstaden (576)
Region Midtjylland (991)
Region Nordjylland (555)
Region Sjælland (615)
Region Syddanmark (1378)
Ja i høj grad
Side 184
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er det dit indtryk, at personalet i distriktspsykiatrien betragter dig som samarbejdspartner (medspiller) i
patientens behandlingsforløb?
Hele landet, Spørgsmål 8
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2008
%
%
%
%
%
%
32
26
15
27
4115
58
56
26
24
17
33
576
50
43
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
35
28
14
23
991
63
59
Region Nordjylland
28
27
15
29
555
55
54
Region Sjælland
28
24
16
32
615
52
52
Region Syddanmark
35
26
15
24
1378
61
64
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 185
Figur 10.9: Har du fået den støtte og opbakning fra personalet i distriktspsykiatrien, som
du har haft brug for?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (3874)
Region Hovedstaden (550)
Region Midtjylland (936)
Region Nordjylland (525)
Region Sjælland (577)
Region Syddanmark (1286)
Ja i høj grad
Side 186
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du fået den støtte og opbakning fra personalet i distriktspsykiatrien, som du har haft brug for?
Hele landet, Spørgsmål 9
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2008
%
%
%
%
%
%
29
27
17
27
3874
56
54
22
26
20
32
550
48
42
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
32
30
16
22
936
61
56
Region Nordjylland
28
26
16
30
525
54
50
Region Sjælland
23
25
17
34
577
48
50
Region Syddanmark
33
27
16
25
1286
59
61
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 187
Figur 10.10: Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dig?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (3857)
Region Hovedstaden (545)
Region Midtjylland (911)
Region Nordjylland (521)
Region Sjælland (575)
Region Syddanmark (1305)
5 stjerner
Side 188
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dig?
Hele landet, Spørgsmål 10
5
4
3
2
1
stjerner stjerner stjerner stjerner stjerne
Antal
Samlet Samlet
5+4
5+4
stjerner stjerner
2010
2008
%
%
%
%
%
%
%
12
39
24
15
10
3857
52
48
Region Hovedstaden
12
31
28
15
14
545
43
38
Region Midtjylland
12
43
24
14
7
911
55
52
Region Nordjylland
9
41
22
19
10
521
49
42
Region Sjælland
11
33
25
18
13
575
44
46
Region Syddanmark
14
43
22
13
8
1305
57
55
Hele landet
Region
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 189
Figur 10.12: Har du fået de informationer om patientens sygdom, som du har haft brug
for?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (4246)
Region Hovedstaden (594)
Region Midtjylland (1015)
Region Nordjylland (570)
Region Sjælland (641)
Region Syddanmark (1426)
Ja i høj grad
Side 190
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du fået de informationer om patientens sygdom, som du har haft brug for?
Hele landet, Spørgsmål 12
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2008
%
%
%
%
%
%
30
34
19
17
4246
64
62
21
37
23
19
594
58
53
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
32
37
17
15
1015
69
63
Region Nordjylland
30
31
20
20
570
61
57
Region Sjælland
24
28
24
23
641
53
59
Region Syddanmark
34
35
18
14
1426
69
69
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 191
Figur 10.13: Har du fået de informationer om patientens behandling, som du har haft
brug for?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (4274)
Region Hovedstaden (599)
Region Midtjylland (1020)
Region Nordjylland (581)
Region Sjælland (636)
Region Syddanmark (1438)
Ja i høj grad
Side 192
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du fået de informationer om patientens behandling, som du har haft brug for?
Hele landet, Spørgsmål 13
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2008
%
%
%
%
%
%
26
32
21
21
4274
58
56
18
32
26
24
599
50
47
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
28
34
20
18
1020
63
59
Region Nordjylland
27
28
22
23
581
55
54
Region Sjælland
24
25
23
28
636
49
53
Region Syddanmark
29
34
19
18
1438
63
63
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 193
Figur 10.14: Har der været overensstemmelse mellem de oplysninger, du har fået af
behandlere forskellige steder i psykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (2161)
Region Hovedstaden (330)
Region Midtjylland (543)
Region Nordjylland (277)
Region Sjælland (312)
Region Syddanmark (699)
Ja i høj grad
Side 194
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har der været overensstemmelse mellem de oplysninger, du har fået af behandlere forskellige steder i
psykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 14
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2008
%
%
%
%
%
%
28
37
17
17
2161
66
65
19
40
21
19
330
59
63
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
31
37
16
16
543
68
68
Region Nordjylland
31
36
16
17
277
67
69
Region Sjælland
24
36
21
18
312
61
59
Region Syddanmark
32
36
15
17
699
68
67
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 195
Figur 10.15: Er du blevet tilbudt undervisning om psykiske sygdomme og behandling?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (4202)
Region Hovedstaden (603)
Region Midtjylland (989)
Region Nordjylland (568)
Region Sjælland (638)
Region Syddanmark (1404)
Ja
Side 196
Nej
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er du blevet tilbudt undervisning om psykiske sygdomme og behandling?
Hele landet, Spørgsmål 15
Hele landet
Ja
Nej
Antal
Ja 2010
%
%
33
42
Ja 2008
%
%
67
4202
33
27
58
603
42
28
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
33
67
989
33
25
Region Nordjylland
31
69
568
31
23
Region Sjælland
19
81
638
19
20
Region Syddanmark
36
64
1404
36
33
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 197
Figur 10.15a: Hvis nej: Har du haft brug for undervisning?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (2520)
Region Hovedstaden (319)
Region Midtjylland (599)
Region Nordjylland (352)
Region Sjælland (457)
Region Syddanmark (793)
Nej slet ikke
Side 198
Nej kun i mindre grad
Ja i nogen grad
Ja i høj grad
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvis nej: Har du haft brug for undervisning?
Hele landet, Spørgsmål 15a
Nej slet
ikke
Hele landet
Nej kun i Ja i nogen
mindre
grad
grad
Ja i høj
grad
Antal
Samlet
Nej 2010
Samlet
Nej 2008
%
%
%
%
%
%
18
23
37
22
2520
41
40
9
21
39
31
319
30
36
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
18
27
35
20
599
44
40
Region Nordjylland
18
27
34
21
352
45
36
Region Sjælland
17
18
40
24
457
36
38
Region Syddanmark
21
22
37
19
793
44
44
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 199
Figur 10.16: Er du blevet informeret om nogen pårørenderådgivninger?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (3984)
Region Hovedstaden (586)
Region Midtjylland (955)
Region Nordjylland (515)
Region Sjælland (607)
Region Syddanmark (1321)
Ja
Side 200
Nej
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er du blevet informeret om nogen pårørenderådgivninger?
Hele landet, Spørgsmål 16
Hele landet
Ja
Nej
Antal
Ja 2010
%
%
36
40
Ja 2008
%
%
64
3984
36
34
60
586
40
33
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
41
59
955
41
38
Region Nordjylland
29
71
515
29
28
Region Sjælland
27
73
607
27
29
Region Syddanmark
36
64
1321
36
35
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 201
Figur 10.17: Savner du tilbud til dig som pårørende i psykiatrien?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (3332)
Region Hovedstaden (508)
Region Midtjylland (774)
Region Nordjylland (425)
Region Sjælland (503)
Region Syddanmark (1122)
Nej
Side 202
Ja
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Savner du tilbud til dig som pårørende i psykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 17
Hele landet
Nej
Ja
Antal
Nej 2010
%
%
49
41
Nej 2008
%
%
51
3332
49
50
59
508
41
43
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
54
46
774
54
53
Region Nordjylland
50
50
425
50
47
Region Sjælland
42
58
503
42
45
Region Syddanmark
53
47
1122
53
55
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 203
Figur 10.18: Er det dit indtryk, at patienten får den rette hjælp/støtte/behandling i det
psykiatriske system som helhed?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (4314)
Region Hovedstaden (624)
Region Midtjylland (1024)
Region Nordjylland (573)
Region Sjælland (644)
Region Syddanmark (1449)
Ja i høj grad
Side 204
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er det dit indtryk, at patienten får den rette hjælp/støtte/behandling i det psykiatriske system som
helhed?
Hele landet, Spørgsmål 18
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2008
%
%
%
%
%
%
38
44
13
5
4314
82
82
28
49
19
4
624
77
78
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
40
44
11
5
1024
84
81
Region Nordjylland
40
43
12
5
573
83
85
Region Sjælland
34
44
16
6
644
79
82
Region Syddanmark
43
41
11
4
1449
84
85
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 205
Figur 10.19: Er det dit indtryk, at personalet i psykiatrien som helhed støtter patienten i
at have kontakt med sine pårørende?
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Hele landet (3781)
Region Hovedstaden (534)
Region Midtjylland (900)
Region Nordjylland (492)
Region Sjælland (568)
Region Syddanmark (1287)
Ja i høj grad
Side 206
Ja i nogen grad
Nej kun i mindre grad
Nej slet ikke
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er det dit indtryk, at personalet i psykiatrien som helhed støtter patienten i at have kontakt med sine
pårørende?
Hele landet, Spørgsmål 19
Ja i høj
grad
Hele landet
Ja i nogen Nej kun i
grad
mindre
grad
Nej slet
ikke
Antal
Samlet Ja Samlet Ja
2010
2008
%
%
%
%
%
%
53
31
9
7
3781
84
84
50
32
11
8
534
81
81
Region
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
57
29
9
5
900
86
88
Region Nordjylland
48
34
10
8
492
82
80
Region Sjælland
47
34
10
10
568
81
83
Region Syddanmark
55
30
9
6
1287
85
86
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 207
Side 208
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
De pårørendes svar opdelt på baggrundsvariable
Svarene fra ovenstående tabeller er i det følgende opdelt på svarpersonernes
baggrundskarakteristika i form af køn, alder, modersmål, relation til patienten,
hvor belastet svarpersonerne føler sig af patientens sygdom, hvor længe
svarpersonerne har haft kontakt til det psykiatriske system vedrørende patienten og hvor mange samtaler svarpersonerne har haft med personalet i distriktspsykiatrien.
I nogle tilfælde er der tale om ret små absolutte tal. Derfor bør man være opmærksom på, om talmaterialet er tilstrækkeligt stort til, at der kan drages
sikre konklusioner. Hvis der er 4 svarpersoner eller derunder med en bestemt
baggrundskarakteristika, så bliver de ikke opdelt på tilfredshedsspørgsmålene.
Datamaterialet er ikke tilstrækkelig stort til, at det er relevant og i overensstemmelse med anonymitetshensynet at foretage en opdeling af grupperinger ud fra baggrundsforhold for hver enhed eller afdeling, hvorfor tallene kun
opgøres på regionsniveau.
Anvendelse af tabellerne
Tabellerne viser, om der er tendenser til, at bestemte grupper af pårørende
vurderer kontakten med distriktspsykiatrien og psykiatrien som helhed på en
bestemt måde.
Frekvensfordelinger opdelt efter svarpersonernes baggrundskarakteristika
kan anvendes til at målrette indsatsen mod bestemte pårørendegrupper. De
kan for eksempel bruges, når en enhed har udvalgt et indsatsområde, som de
vil arbejde systematisk på at forbedre. Via tabellerne, kan man finde frem til,
om indsatsen bør målrettes mod bestemte pårørendegrupper.
Sammenhængene bør vurderes i forhold til, hvad man i øvrigt ved om de enkelte enheders patientgrupper og kontakten med dem. Desuden bør man være
opmærksom på antallet af svarpersoner i de enkelte kategorier.
Statistiske sammenhænge
Der er lavet logistiske regressioner, som viser, om der er statistisk signifikante
sammenhænge mellem baggrundsvariablene og de enkelte spørgsmål.. De
logistiske regressioner kan ses i kapitel 12.
Dette kan være med til at belyse, hvor der kan findes sammenhænge i datamaterialet.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 209
Kan du komme i kontakt med distriktspsykiatrien, når du har behov for det?
Hele landet, Spørgsmål 1
Ja
Nej
%
%
87
13
3222
Mand
89
11
1162
Kvinde
86
14
2031
29 år og derunder
79
21
154
30-39 år
86
14
334
40-49 år
84
16
613
50-59 år
85
15
964
60 år og derover
91
9
1128
Dansk
87
13
3086
Ikke dansk
89
11
114
Ægtefælle/samlever
89
11
1221
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes alder
Pårørendes modersmål
Pårørendes relation til patienten
Pårørendes belastning
Pårørendes kontaktlængde
Pårørendes antal samtaler
Patientens kontaktlængde
Side 210
Antal
Mor/far
84
16
1251
Datter/søn
90
10
386
Søster/bror
86
14
169
Bedstemor/bedstefar
100
0
8
Ven
84
16
51
Anden relation
85
15
107
Meget belastet
80
20
901
En del belastet
87
13
1362
Lidt belastet
93
7
737
Slet ikke belastet
93
7
142
0 - 3 måneder
90
10
107
4 - 12 måneder
91
9
500
1 - 3 år
89
11
779
Over 3 år
86
14
1392
Har ikke haft kontakt
58
42
130
Ingen samtaler
66
34
349
1-2 samtaler
81
19
672
3-5 samtaler
90
10
718
6-10 samtaler
92
8
415
Over 10 samtaler
94
6
695
0 - 3 måneder
91
9
128
4 - 12 måneder
88
12
711
1 - 3 år
87
13
986
Over 3 år
86
14
1325
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Ved du, hvem der er patientens behandler(e) i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 2
Ja
Nej
%
%
83
17
4356
Mand
83
17
1541
Kvinde
83
17
2780
29 år og derunder
76
24
242
30-39 år
81
19
503
40-49 år
83
17
857
50-59 år
85
15
1250
60 år og derover
84
16
1467
Dansk
83
17
4194
Ikke dansk
88
12
130
Ægtefælle/samlever
90
10
1610
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes alder
Pårørendes modersmål
Pårørendes relation til patienten
Pårørendes belastning
Pårørendes kontaktlængde
Pårørendes antal samtaler
Patientens kontaktlængde
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Antal
Mor/far
80
20
1711
Datter/søn
82
18
508
Søster/bror
67
33
264
Bedstemor/bedstefar
81
19
16
Ven
83
17
75
Anden relation
82
18
136
Meget belastet
82
18
1149
En del belastet
84
16
1841
Lidt belastet
83
17
1046
Slet ikke belastet
84
16
199
0 - 3 måneder
88
12
169
4 - 12 måneder
91
9
661
1 - 3 år
89
11
974
Over 3 år
86
14
1716
Har ikke haft kontakt
44
56
386
Ingen samtaler
57
43
835
1-2 samtaler
82
18
987
3-5 samtaler
92
8
846
6-10 samtaler
94
6
466
Over 10 samtaler
97
3
735
0 - 3 måneder
83
18
200
4 - 12 måneder
85
15
994
1 - 3 år
85
15
1300
Over 3 år
83
17
1720
Side 211
Blev du inviteret til et møde i begyndelsen af patientens kontakt med distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 3
Ja
Nej
%
%
61
39
3189
Mand
66
34
1132
Kvinde
58
42
2030
29 år og derunder
53
47
184
30-39 år
55
45
367
40-49 år
61
39
679
50-59 år
64
36
954
60 år og derover
63
37
980
Dansk
61
39
3053
Ikke dansk
70
30
110
Ægtefælle/samlever
67
33
1185
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes alder
Pårørendes modersmål
Pårørendes relation til patienten
Pårørendes belastning
Pårørendes kontaktlængde
Pårørendes antal samtaler
Patientens kontaktlængde
Side 212
Antal
Mor/far
58
42
1268
Datter/søn
66
34
376
Søster/bror
38
62
177
Bedstemor/bedstefar
57
43
14
Ven
50
50
56
Anden relation
62
38
89
Meget belastet
58
42
874
En del belastet
64
36
1348
Lidt belastet
62
38
740
Slet ikke belastet
58
42
144
0 - 3 måneder
64
36
160
4 - 12 måneder
71
29
628
1 - 3 år
73
27
800
Over 3 år
61
39
974
Har ikke haft kontakt
13
87
302
Ingen samtaler
16
84
644
1-2 samtaler
62
38
767
3-5 samtaler
78
22
648
6-10 samtaler
83
17
332
Over 10 samtaler
83
17
457
0 - 3 måneder
64
36
191
4 - 12 måneder
64
36
952
1 - 3 år
66
34
1071
Over 3 år
56
44
877
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har personalet i distriktspsykiatrien selv taget initiativ til kontakt med dig?
Hele landet, Spørgsmål 4
Ja
Nej
%
%
46
54
4262
Mand
48
52
1496
Kvinde
44
56
2733
29 år og derunder
32
68
241
30-39 år
41
59
497
40-49 år
41
59
832
50-59 år
48
52
1227
60 år og derover
50
50
1426
Dansk
45
55
4109
Ikke dansk
57
43
121
Ægtefælle/samlever
49
51
1557
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes alder
Pårørendes modersmål
Pårørendes relation til patienten
Pårørendes belastning
Pårørendes kontaktlængde
Pårørendes antal samtaler
Patientens kontaktlængde
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Antal
Mor/far
45
55
1692
Datter/søn
47
53
493
Søster/bror
36
64
263
Bedstemor/bedstefar
44
56
18
Ven
33
67
72
Anden relation
44
56
132
Meget belastet
42
58
1135
En del belastet
48
52
1802
Lidt belastet
46
54
1013
Slet ikke belastet
46
54
191
0 - 3 måneder
41
59
170
4 - 12 måneder
49
51
645
1 - 3 år
58
42
939
Over 3 år
48
52
1677
Har ikke haft kontakt
8
92
399
Ingen samtaler
10
90
842
1-2 samtaler
39
61
981
3-5 samtaler
55
45
823
6-10 samtaler
66
34
448
Over 10 samtaler
73
27
703
0 - 3 måneder
37
63
196
4 - 12 måneder
42
58
972
1 - 3 år
52
48
1270
Over 3 år
45
55
1683
Side 213
Har du haft mulighed for at tale med personalet i distriktspsykiatrien om dine forventninger til din
kontakt med dem?
Hele landet, Spørgsmål 5
Ja
Nej
%
%
51
49
3863
Mand
57
43
1367
Kvinde
48
52
2469
29 år og derunder
29
71
210
30-39 år
42
58
444
40-49 år
47
53
775
50-59 år
51
49
1127
60 år og derover
60
40
1275
Dansk
51
49
3721
Ikke dansk
56
44
118
Ægtefælle/samlever
56
44
1420
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes alder
Pårørendes modersmål
Pårørendes relation til patienten
Pårørendes belastning
Pårørendes kontaktlængde
Pårørendes antal samtaler
Patientens kontaktlængde
Side 214
Antal
Mor/far
49
51
1535
Datter/søn
53
47
440
Søster/bror
34
66
236
Bedstemor/bedstefar
57
43
14
Ven
40
60
62
Anden relation
52
48
123
Meget belastet
47
53
1068
En del belastet
53
47
1630
Lidt belastet
53
47
886
Slet ikke belastet
55
45
172
0 - 3 måneder
45
55
152
4 - 12 måneder
54
46
562
1 - 3 år
62
38
865
Over 3 år
54
46
1551
Har ikke haft kontakt
6
94
351
Ingen samtaler
9
91
742
1-2 samtaler
35
65
859
3-5 samtaler
64
36
751
6-10 samtaler
76
24
425
Over 10 samtaler
81
19
672
0 - 3 måneder
47
53
172
4 - 12 måneder
50
50
875
1 - 3 år
56
44
1164
Over 3 år
50
50
1531
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har personalet i distriktspsykiatrien været intereseseret i din erfaring og viden som pårørende?
Hele landet, Spørgsmål 6
Ja i høj grad
Hele landet
Pårørendes køn
Ja i nogen
grad
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
%
%
%
30
29
16
24
Antal
3958
Mand
31
31
16
21
1409
Kvinde
30
29
16
26
2517
29 år og derunder
23
27
18
32
215
30-39 år
26
25
19
30
480
40-49 år
31
28
16
25
801
50-59 år
31
29
17
22
1166
60 år og derover
32
32
14
23
1265
Pårørendes
modersmål
Dansk
30
30
16
24
3817
Ikke dansk
44
18
24
15
110
Pårørendes
relation til
patienten
Ægtefælle/samlever
34
31
16
20
1485
Mor/far
27
29
16
28
1537
Datter/søn
40
28
11
22
468
Søster/bror
16
27
24
34
231
Bedstemor/bedstefar
20
47
13
20
15
Ven
22
33
22
22
67
Anden relation
41
19
15
24
123
Pårørendes
alder
Pårørendes
belastning
Pårørendes
kontaktlængde
Pårørendes
antal samtaler
Patientens
kontaktlængde
Meget belastet
27
28
17
27
1089
En del belastet
30
30
17
23
1697
Lidt belastet
33
31
13
23
906
Slet ikke belastet
42
19
10
28
166
0 - 3 måneder
35
29
19
17
150
4 - 12 måneder
37
34
16
13
611
1 - 3 år
39
33
15
13
901
Over 3 år
29
30
19
22
1585
Har ikke haft kontakt
1
4
7
88
328
Ingen samtaler
5
10
13
73
705
1-2 samtaler
17
30
26
27
911
3-5 samtaler
36
38
17
9
786
6-10 samtaler
47
36
11
6
439
Over 10 samtaler
55
33
9
3
700
0 - 3 måneder
37
26
14
23
175
4 - 12 måneder
31
31
16
21
919
1 - 3 år
35
29
14
22
1199
Over 3 år
26
29
18
27
1544
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 215
Er du blevet medinddraget af personalet i distriktspsykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 7
Ja i høj grad
Hele landet
Pårørendes køn
Ja i nogen
grad
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
%
%
%
21
29
19
31
Antal
4256
Mand
21
31
19
28
1510
Kvinde
21
28
19
32
2712
29 år og derunder
11
29
21
39
234
30-39 år
16
29
18
36
507
40-49 år
22
28
20
30
836
50-59 år
21
29
20
30
1237
60 år og derover
25
29
16
30
1407
Pårørendes
modersmål
Dansk
21
29
19
31
4106
Ikke dansk
26
32
16
26
119
Pårørendes
relation til
patienten
Ægtefælle/samlever
24
33
18
25
1571
Mor/far
17
27
21
35
1677
Datter/søn
30
30
15
24
501
Søster/bror
9
21
19
51
255
Bedstemor/bedstefar
27
27
27
20
15
Ven
18
28
13
42
72
Anden relation
29
22
21
28
130
Pårørendes
alder
Pårørendes
belastning
Pårørendes
kontaktlængde
Pårørendes
antal samtaler
Patientens
kontaktlængde
Side 216
Meget belastet
20
26
20
34
1146
En del belastet
20
31
20
28
1805
Lidt belastet
22
31
16
31
1014
Slet ikke belastet
33
20
15
33
179
0 - 3 måneder
21
32
21
27
165
4 - 12 måneder
26
34
21
19
654
1 - 3 år
30
34
18
18
946
Over 3 år
20
30
21
28
1691
Har ikke haft kontakt
0
1
6
93
375
Ingen samtaler
3
7
11
79
812
1-2 samtaler
8
25
31
37
961
3-5 samtaler
23
41
22
15
833
6-10 samtaler
38
41
12
9
457
Over 10 samtaler
46
37
13
4
723
0 - 3 måneder
24
31
16
29
190
4 - 12 måneder
22
29
19
29
980
1 - 3 år
25
30
17
28
1268
Over 3 år
19
28
21
33
1681
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er det dit indtryk, at personalet i distriktspsykiatrien betragter dig som samarbejdspartner (medspiller)
i patientens behandlingsforløb?
Hele landet, Spørgsmål 8
Ja i høj grad
Hele landet
Pårørendes køn
Ja i nogen
grad
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
%
%
%
32
26
15
27
Antal
4115
Mand
34
28
15
23
1464
Kvinde
30
26
15
29
2620
29 år og derunder
16
27
21
36
234
30-39 år
24
27
19
30
483
40-49 år
30
24
18
28
817
50-59 år
33
26
14
27
1192
60 år og derover
37
27
12
24
1357
Pårørendes
modersmål
Dansk
31
26
15
27
3966
Ikke dansk
39
23
18
20
122
Pårørendes
relation til
patienten
Ægtefælle/samlever
36
28
15
20
1537
Mor/far
27
26
16
32
1599
Datter/søn
40
22
14
25
493
Søster/bror
15
28
16
40
240
Bedstemor/bedstefar
27
40
7
27
15
Ven
25
29
17
29
69
Anden relation
38
23
12
26
129
Pårørendes
alder
Pårørendes
belastning
Pårørendes
kontaktlængde
Pårørendes
antal samtaler
Patientens
kontaktlængde
Meget belastet
28
22
17
33
1109
En del belastet
30
29
16
25
1762
Lidt belastet
35
26
14
25
958
Slet ikke belastet
42
22
10
26
176
0 - 3 måneder
26
33
20
21
163
4 - 12 måneder
37
31
15
16
634
1 - 3 år
41
27
16
17
933
Over 3 år
30
28
15
26
1645
Har ikke haft kontakt
1
4
9
86
334
Ingen samtaler
6
9
13
71
719
1-2 samtaler
15
26
26
33
923
3-5 samtaler
34
37
15
14
823
6-10 samtaler
48
33
10
9
461
Over 10 samtaler
60
27
8
5
733
0 - 3 måneder
33
31
14
22
177
4 - 12 måneder
31
28
15
26
936
1 - 3 år
37
25
14
24
1241
Over 3 år
29
26
16
29
1638
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 217
Har du fået den støtte og opbakning fra personalet i distriktspsykiatrien, som du har haft brug for?
Hele landet, Spørgsmål 9
Ja i høj grad
Hele landet
Pårørendes køn
Ja i nogen
grad
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
%
%
%
%
29
27
17
27
Antal
3874
Mand
32
28
17
23
1368
Kvinde
27
27
17
30
2476
29 år og derunder
16
24
22
39
204
30-39 år
26
26
19
30
431
40-49 år
27
26
18
28
769
50-59 år
27
29
17
27
1142
60 år og derover
34
27
14
25
1294
Pårørendes
modersmål
Dansk
28
27
17
28
3728
Ikke dansk
41
24
15
20
120
Pårørendes
relation til
patienten
Ægtefælle/samlever
34
27
17
22
1458
Mor/far
22
26
18
33
1536
Datter/søn
39
28
11
23
452
Søster/bror
16
28
21
35
207
Bedstemor/bedstefar
31
31
15
23
13
Ven
25
36
19
21
53
Anden relation
34
26
11
28
122
Pårørendes
alder
Pårørendes
belastning
Pårørendes
kontaktlængde
Pårørendes
antal samtaler
Patientens
kontaktlængde
Side 218
Meget belastet
22
22
20
36
1099
En del belastet
27
30
18
25
1674
Lidt belastet
36
30
12
22
850
Slet ikke belastet
50
20
10
20
152
0 - 3 måneder
29
25
21
25
139
4 - 12 måneder
32
31
19
19
595
1 - 3 år
37
30
16
17
892
Over 3 år
27
29
19
25
1569
Har ikke haft kontakt
1
2
5
92
299
Ingen samtaler
4
8
12
76
648
1-2 samtaler
13
27
25
36
837
3-5 samtaler
33
35
20
13
790
6-10 samtaler
42
37
13
8
451
Over 10 samtaler
53
31
12
4
712
0 - 3 måneder
37
22
14
27
155
4 - 12 måneder
27
27
18
28
876
1 - 3 år
33
28
14
25
1178
Over 3 år
26
27
19
28
1551
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dig?
Hele landet, Spørgsmål 10
5 stjerner 4 stjerner 3 stjerner 2 stjerner
1 stjerne
Antal
%
%
%
%
%
12
39
24
15
10
3857
Mand
12
43
23
13
9
1366
Kvinde
12
37
24
16
10
2460
29 år og derunder
6
28
24
27
14
211
30-39 år
7
38
26
18
10
445
40-49 år
12
37
26
15
11
782
50-59 år
12
39
24
15
10
1144
60 år og derover
16
44
21
12
8
1244
Pårørendes
modersmål
Dansk
12
40
24
15
10
3715
Ikke dansk
23
39
19
13
5
115
Pårørendes
relation til
patienten
Ægtefælle/samlever
13
44
23
13
7
1455
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes
alder
Pårørendes
belastning
Pårørendes
kontaktlængde
Pårørendes
antal samtaler
Patientens
kontaktlængde
Mor/far
10
35
26
17
12
1503
Datter/søn
16
45
18
14
7
471
Søster/bror
7
31
27
20
15
208
Bedstemor/bedstefar
9
45
27
0
18
11
Ven
14
29
26
19
12
58
Anden relation
11
46
19
14
10
120
Meget belastet
11
30
25
18
17
1080
En del belastet
11
40
25
15
8
1647
Lidt belastet
14
49
21
12
5
878
Slet ikke belastet
17
50
15
12
7
153
0 - 3 måneder
10
46
24
10
10
146
4 - 12 måneder
13
45
24
11
6
609
1 - 3 år
17
41
25
11
5
917
Over 3 år
11
40
26
14
9
1569
Har ikke haft kontakt
0
6
11
42
42
253
Ingen samtaler
1
11
19
35
33
584
1-2 samtaler
5
31
31
22
11
879
3-5 samtaler
13
47
28
9
4
806
6-10 samtaler
18
53
21
6
2
447
Over 10 samtaler
25
52
18
3
2
717
0 - 3 måneder
14
45
17
13
10
166
4 - 12 måneder
11
40
24
15
9
890
1 - 3 år
16
39
24
13
8
1184
Over 3 år
10
39
24
16
10
1508
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 219
Har du fået de informationer om patientens sygdom, som du har haft brug for?
Hele landet, Spørgsmål 12
Ja i høj grad
Ja i nogen
grad
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
Antal
%
%
%
%
30
34
19
17
4246
Mand
32
34
19
14
1506
Kvinde
28
34
20
18
2708
29 år og derunder
21
30
26
24
235
30-39 år
24
35
22
19
500
40-49 år
28
35
20
18
838
50-59 år
29
35
19
16
1253
60 år og derover
35
33
17
15
1385
Pårørendes
modersmål
Dansk
29
34
20
17
4088
Ikke dansk
36
35
15
14
130
Pårørendes
relation til
patienten
Ægtefælle/samlever
35
36
18
12
1569
Mor/far
26
34
21
19
1657
Datter/søn
35
32
16
17
511
Søster/bror
15
30
26
28
257
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes
alder
Pårørendes
belastning
Pårørendes
kontaktlængde
Pårørendes
antal samtaler
Patientens
kontaktlængde
Side 220
Bedstemor/bedstefar
27
27
20
27
15
Ven
24
26
29
21
70
Anden relation
28
36
17
19
134
Meget belastet
23
33
22
22
1149
En del belastet
29
36
20
16
1795
Lidt belastet
35
35
17
13
1010
Slet ikke belastet
43
30
12
15
183
0 - 3 måneder
27
36
20
16
164
4 - 12 måneder
33
38
19
10
644
1 - 3 år
38
35
17
10
964
Over 3 år
29
37
21
12
1694
Har ikke haft kontakt
3
10
17
70
354
Ingen samtaler
9
20
22
49
776
1-2 samtaler
17
37
27
19
960
3-5 samtaler
36
38
19
7
850
6-10 samtaler
43
40
14
4
463
Over 10 samtaler
51
36
11
2
729
0 - 3 måneder
32
32
16
20
186
4 - 12 måneder
29
35
20
17
958
1 - 3 år
33
34
18
15
1282
Over 3 år
27
35
21
16
1686
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Har du fået de informationer om patientens behandling, som du har haft brug for?
Hele landet, Spørgsmål 13
Ja i høj grad
Ja i nogen
grad
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
Antal
%
%
%
%
26
32
21
21
4274
Mand
29
33
20
18
1516
Kvinde
25
31
22
22
2726
29 år og derunder
16
28
27
28
237
30-39 år
20
32
26
22
507
40-49 år
23
33
22
21
845
50-59 år
25
33
21
21
1257
60 år og derover
33
30
18
19
1393
Pårørendes
modersmål
Dansk
26
32
21
21
4117
Ikke dansk
37
27
19
17
129
Pårørendes
relation til
patienten
Ægtefælle/samlever
32
33
20
15
1583
Mor/far
20
32
23
25
1669
Datter/søn
35
29
15
20
513
Søster/bror
11
31
27
31
256
Bedstemor/bedstefar
40
7
20
33
15
Ven
20
24
28
28
71
Anden relation
33
24
24
19
135
Meget belastet
20
29
25
26
1152
En del belastet
25
33
22
19
1813
Lidt belastet
32
33
17
17
1009
Slet ikke belastet
41
29
12
19
185
0 - 3 måneder
23
35
22
20
166
4 - 12 måneder
30
34
22
13
648
1 - 3 år
34
34
20
12
972
Over 3 år
26
33
24
16
1706
Har ikke haft kontakt
2
9
13
75
351
Ingen samtaler
7
17
21
55
782
1-2 samtaler
12
31
32
25
964
3-5 samtaler
32
37
22
9
851
6-10 samtaler
42
37
15
6
465
Over 10 samtaler
48
37
12
3
737
0 - 3 måneder
27
33
17
24
187
4 - 12 måneder
27
32
21
20
963
1 - 3 år
29
32
19
19
1289
Over 3 år
24
31
23
21
1701
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes
alder
Pårørendes
belastning
Pårørendes
kontaktlængde
Pårørendes
antal samtaler
Patientens
kontaktlængde
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 221
Har der været overensstemmelse mellem de oplysninger, du har fået af behandlere forskellige steder i
psykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 14
Ja i høj grad
Ja i nogen
grad
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
Antal
%
%
%
%
28
37
17
17
Mand
30
38
17
15
842
Kvinde
27
36
17
19
1298
29 år og derunder
23
36
17
23
111
30-39 år
24
41
17
19
254
40-49 år
28
33
22
17
456
50-59 år
27
39
17
17
689
60 år og derover
33
36
15
15
637
Pårørendes
modersmål
Dansk
28
37
17
17
2083
Ikke dansk
37
31
19
13
68
Pårørendes
relation til
patienten
Ægtefælle/samlever
32
38
16
14
850
Mor/far
23
40
18
19
866
Datter/søn
44
27
14
15
216
Søster/bror
18
35
20
26
114
Bedstemor/bedstefar
20
20
40
20
5
Ven
21
29
25
25
28
Anden relation
32
34
18
15
65
Meget belastet
24
32
21
22
629
En del belastet
28
40
18
15
937
Lidt belastet
34
40
13
13
447
Slet ikke belastet
37
32
8
22
99
0 - 3 måneder
36
44
6
14
64
4 - 12 måneder
37
35
12
16
301
1 - 3 år
35
38
17
11
514
Over 3 år
24
39
22
15
1003
Har ikke haft kontakt
2
6
8
83
83
Ingen samtaler
12
23
20
45
289
1-2 samtaler
17
41
20
21
429
3-5 samtaler
32
36
20
13
451
6-10 samtaler
39
38
14
9
258
Over 10 samtaler
38
40
15
7
494
0 - 3 måneder
38
28
16
18
87
4 - 12 måneder
30
36
14
20
488
1 - 3 år
30
36
19
15
649
Over 3 år
27
40
18
16
878
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes
alder
Pårørendes
belastning
Pårørendes
kontaktlængde
Pårørendes
antal samtaler
Patientens
kontaktlængde
Side 222
2161
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er du blevet tilbudt undervisning om psykiske sygdomme og behandling?
Hele landet, Spørgsmål 15
Ja
Nej
%
%
33
67
4202
Mand
30
70
1493
Kvinde
35
65
2675
29 år og derunder
23
77
235
30-39 år
25
75
494
40-49 år
32
68
835
50-59 år
38
62
1214
60 år og derover
34
66
1393
Dansk
33
67
4049
Ikke dansk
42
58
123
Ægtefælle/samlever
28
72
1538
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes alder
Pårørendes modersmål
Pårørendes relation til patienten
Pårørendes belastning
Pårørendes kontaktlængde
Pårørendes antal samtaler
Patientens kontaktlængde
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Antal
Mor/far
47
53
1669
Datter/søn
16
84
488
Søster/bror
21
79
253
Bedstemor/bedstefar
29
71
17
Ven
19
81
74
Anden relation
18
82
131
Meget belastet
34
66
1128
En del belastet
35
65
1756
Lidt belastet
30
70
1009
Slet ikke belastet
28
72
194
0 - 3 måneder
19
81
170
4 - 12 måneder
27
73
636
1 - 3 år
38
62
937
Over 3 år
42
58
1647
Har ikke haft kontakt
7
93
384
Ingen samtaler
16
84
835
1-2 samtaler
23
77
968
3-5 samtaler
36
64
814
6-10 samtaler
45
55
442
Over 10 samtaler
56
44
688
0 - 3 måneder
13
87
188
4 - 12 måneder
27
73
968
1 - 3 år
37
63
1257
Over 3 år
37
63
1641
Side 223
Hvis nej: Har du haft brug for undervisning?
Hele landet, Spørgsmål 15a
Nej slet ikke
Nej kun i
mindre grad
Ja i nogen
grad
Ja i høj grad
%
%
%
%
18
23
37
22
Mand
20
27
36
17
938
Kvinde
16
21
38
25
1573
29 år og derunder
16
20
42
22
172
30-39 år
17
26
36
20
337
40-49 år
16
19
41
23
524
50-59 år
14
22
37
27
681
60 år og derover
23
25
34
17
786
Pårørendes
modersmål
Dansk
18
24
37
22
2442
Ikke dansk
17
12
45
27
60
Pårørendes
relation til
patienten
Ægtefælle/samlever
20
26
35
19
1011
Mor/far
11
16
43
30
782
Datter/søn
24
25
36
15
377
Søster/bror
12
31
35
22
175
Bedstemor/bedstefar
9
45
36
9
11
Ven
33
22
31
13
54
Anden relation
25
26
34
15
92
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes
alder
Pårørendes
belastning
Pårørendes
kontaktlængde
Pårørendes
antal samtaler
Patientens
kontaktlængde
Side 224
Antal
2520
Meget belastet
9
12
37
42
693
En del belastet
12
26
43
19
1026
Lidt belastet
29
32
30
8
616
Slet ikke belastet
55
18
23
3
125
0 - 3 måneder
22
38
28
13
120
4 - 12 måneder
18
24
36
21
426
1 - 3 år
18
27
37
18
531
Over 3 år
16
21
37
26
887
Har ikke haft kontakt
14
14
45
26
299
Ingen samtaler
14
17
42
27
603
1-2 samtaler
15
21
41
23
683
3-5 samtaler
19
27
33
21
474
6-10 samtaler
20
28
34
18
226
Over 10 samtaler
23
28
33
16
283
0 - 3 måneder
28
27
32
13
139
4 - 12 måneder
16
22
38
23
630
1 - 3 år
18
25
36
21
720
Over 3 år
17
22
38
23
943
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er du blevet informeret om nogen pårørenderådgivninger?
Hele landet, Spørgsmål 16
Ja
Nej
%
%
36
64
3984
Mand
35
65
1404
Kvinde
36
64
2549
29 år og derunder
18
82
217
30-39 år
28
72
468
40-49 år
34
66
781
50-59 år
39
61
1174
60 år og derover
40
60
1315
Dansk
36
64
3847
Ikke dansk
41
59
112
Ægtefælle/samlever
34
66
1439
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes alder
Pårørendes modersmål
Pårørendes relation til patienten
Pårørendes belastning
Pårørendes kontaktlængde
Pårørendes antal samtaler
Patientens kontaktlængde
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Antal
Mor/far
45
55
1600
Datter/søn
21
79
456
Søster/bror
24
76
246
Bedstemor/bedstefar
38
63
16
Ven
14
86
72
Anden relation
24
76
124
Meget belastet
37
63
1078
En del belastet
38
62
1655
Lidt belastet
32
68
964
Slet ikke belastet
31
69
179
0 - 3 måneder
22
78
158
4 - 12 måneder
32
68
599
1 - 3 år
39
61
882
Over 3 år
46
54
1561
Har ikke haft kontakt
5
95
389
Ingen samtaler
16
84
811
1-2 samtaler
24
76
910
3-5 samtaler
42
58
758
6-10 samtaler
48
52
416
Over 10 samtaler
60
40
655
0 - 3 måneder
20
80
188
4 - 12 måneder
30
70
911
1 - 3 år
39
61
1184
Over 3 år
40
60
1566
Side 225
Savner du tilbud til dig som pårørende i psykiatrien?
Hele landet, Spørgsmål 17
Nej
Ja
%
%
49
51
3332
Mand
58
42
1158
Kvinde
45
55
2146
29 år og derunder
37
63
198
30-39 år
47
53
406
40-49 år
41
59
682
50-59 år
48
52
987
60 år og derover
59
41
1034
Dansk
50
50
3219
Ikke dansk
48
52
92
Ægtefælle/samlever
53
47
1227
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes alder
Pårørendes modersmål
Pårørendes relation til patienten
Pårørendes belastning
Pårørendes kontaktlængde
Pårørendes antal samtaler
Patientens kontaktlængde
Side 226
Antal
Mor/far
43
57
1320
Datter/søn
58
42
401
Søster/bror
43
57
192
Bedstemor/bedstefar
55
45
11
Ven
62
38
58
Anden relation
61
39
97
Meget belastet
31
69
940
En del belastet
47
53
1383
Lidt belastet
70
30
772
Slet ikke belastet
83
17
158
0 - 3 måneder
54
46
139
4 - 12 måneder
50
50
503
1 - 3 år
53
47
749
Over 3 år
50
50
1341
Har ikke haft kontakt
24
76
287
Ingen samtaler
28
72
627
1-2 samtaler
38
62
768
3-5 samtaler
57
43
653
6-10 samtaler
61
39
358
Over 10 samtaler
65
35
587
0 - 3 måneder
54
46
146
4 - 12 måneder
44
56
768
1 - 3 år
51
49
1004
Over 3 år
51
49
1312
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Er det dit indtryk, at patienten får den rette hjælp/støtte/behandling i det psykiatriske system som
helhed?
Hele landet, Spørgsmål 18
Ja i høj grad
Ja i nogen
grad
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
Antal
%
%
%
%
38
44
13
5
4314
Mand
41
43
12
5
1521
Kvinde
37
44
14
5
2761
29 år og derunder
27
47
19
7
243
30-39 år
37
43
15
5
513
40-49 år
36
44
16
5
849
50-59 år
36
46
12
5
1250
60 år og derover
45
41
11
4
1427
Pårørendes
modersmål
Dansk
38
44
13
5
4163
Ikke dansk
44
36
16
4
124
Pårørendes
relation til
patienten
Ægtefælle/samlever
43
42
11
4
1595
Mor/far
33
46
15
6
1684
Datter/søn
44
41
11
3
505
Søster/bror
30
48
16
5
262
Bedstemor/bedstefar
38
44
6
13
16
Ven
44
38
12
6
82
Anden relation
44
38
15
3
133
Meget belastet
28
42
20
10
1139
En del belastet
36
47
13
4
1789
Lidt belastet
49
42
8
1
1067
Slet ikke belastet
62
33
3
2
203
0 - 3 måneder
45
39
11
5
166
4 - 12 måneder
41
43
11
5
642
1 - 3 år
41
43
11
4
967
Over 3 år
37
42
15
5
1728
Har ikke haft kontakt
26
51
16
7
366
Ingen samtaler
28
48
17
7
807
1-2 samtaler
30
47
16
7
973
3-5 samtaler
41
41
13
4
844
6-10 samtaler
49
38
10
3
465
Over 10 samtaler
50
39
9
2
730
0 - 3 måneder
45
39
13
4
191
4 - 12 måneder
36
45
14
5
955
1 - 3 år
41
43
12
4
1293
Over 3 år
38
43
13
5
1735
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes
alder
Pårørendes
belastning
Pårørendes
kontaktlængde
Pårørendes
antal samtaler
Patientens
kontaktlængde
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 227
Er det dit indtryk, at personalet i psykiatrien som helhed støtter patienten i at have kontakt med sine
pårørende?
Hele landet, Spørgsmål 19
Ja i høj grad
Ja i nogen
grad
Nej kun i Nej slet ikke
mindre grad
Antal
%
%
%
%
53
31
9
7
3781
Mand
51
33
10
6
1381
Kvinde
54
30
9
7
2371
29 år og derunder
45
32
13
11
213
30-39 år
47
35
13
5
456
40-49 år
49
35
10
6
743
50-59 år
55
32
8
6
1093
60 år og derover
58
27
8
8
1246
Pårørendes
modersmål
Dansk
53
31
9
7
3647
Ikke dansk
60
25
8
6
110
Pårørendes
relation til
patienten
Ægtefælle/samlever
54
31
10
5
1428
Mor/far
53
31
8
8
1477
Datter/søn
56
28
9
7
428
Søster/bror
41
36
13
11
224
Bedstemor/bedstefar
50
29
7
14
14
Ven
43
37
16
4
68
Anden relation
49
32
11
8
112
Meget belastet
46
32
12
11
1003
En del belastet
53
32
9
6
1585
Lidt belastet
58
31
7
4
915
Slet ikke belastet
66
23
7
4
174
0 - 3 måneder
56
29
10
5
152
4 - 12 måneder
58
29
8
5
571
1 - 3 år
59
30
7
4
881
Over 3 år
53
31
10
6
1527
Har ikke haft kontakt
24
38
13
25
265
Ingen samtaler
33
36
13
17
631
Hele landet
Pårørendes køn
Pårørendes
alder
Pårørendes
belastning
Pårørendes
kontaktlængde
Pårørendes
antal samtaler
Patientens
kontaktlængde
Side 228
1-2 samtaler
43
35
13
9
833
3-5 samtaler
58
31
8
3
764
6-10 samtaler
63
28
6
3
427
Over 10 samtaler
71
23
4
2
689
0 - 3 måneder
56
30
8
5
170
4 - 12 måneder
53
32
9
6
820
1 - 3 år
56
30
8
6
1147
Over 3 år
51
31
10
8
1533
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
11 Pårørendeundersøgelsens datagrundlag
I dette kapitel beskrives pårørendeundersøgelsens datagrundlag.
Svarprocent
En høj svarprocent er ønskværdig i kvantitative undersøgelser, da frafald kan
være selektivt. Der kan opstilles følgende retningslinjer til vurdering af svarprocenten:
Under 40 %
Ikke tilfredsstillende. Resultaterne skal tolkes med
stor forsigtighed.
40-49 %
Betænkelig lav. Resultaterne skal bruges med forsigtighed.
50-59 %
Acceptabel.
60-69 %
Tilfredsstillende.
Over 69 %
Meget tilfredsstillende.
Af tabel 11.1 fremgår, at undersøgelsens samlede svarprocent er på 47, hvilket er
en smule lavt for denne type af undersøgelser, og resultaterne skal derfor bruges med forsigtighed.
Tabel 11.1 Svarprocenten i pårørendeundersøgelsen
Tilsendte
spørgeskemaer
Spørgeskemaer
returneret pga.
ubekendt på adr.
Region Hovedstaden
1384
38
652
47%
Region Midtjylland
2307
21
1080
47%
Region Nordjylland
1252
9
605
48%
Region Sjælland
1495
25
679
45%
Besvarede
spørgeskemaer
Svarprocent
Region Syddanmark
3164
33
1517
48%
Hele landet
9602
126
4533
47%
Tabellen viser, hvor mange spørgeskemaer, der er udsendt til pårørende. Et mindre antal spørgeskemaer blev returneret til Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
da personen var ubekendt på adressen. Disse skemaer er fratrukket, før svarprocenten er udregnet.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 229
Pårørende, der ikke fik
udleveret et spørgeskema
Nogle pårørende indgår ikke i undersøgelsens målgruppe, fordi de falder ind
under undersøgelsens fem udelukkelseskriterier. I modsætning til tidligere undersøgelser, har personalet ikke skullet afkrydse den eksakte årsag. Det har kun
været muligt at krydse af i to felter.
1.
2.
Nej, patienten har direkte sagt, at denne ikke ønsker pårørendes deltagelse
Nej pårørende skal ikke have tilsendt et spørgeskema af én eller flere af
følgende årsager:
a. Patienten har ingen pårørende eller kender ikke adresserne på
dem
b. Patienten oplyser, at pårørende ikke ønsker at have kontakt til
den distriktspsykiatriske enhed
c. Den pårørende arbejder i samme distriktspsykiatriske enhed,
hvor patienten er i behandling
d. Patienten er svært dement og/eller mentalt retarderet, og distriktspsykiatrien har ikke navn/adresse på pårørende
I tabel 11.2 vises fordelingen af udelukkede pårørende opdelt på følgende udelukkelseskriterier:
Tabel 11.2 Antal pårørende, der ikke deltager i undersøgelsen
Udelukkelseskriterium
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
Region
Sjælland
Nej, patienten har
direkte sagt, at
denne ikke ønsker
pårørendes
deltagelse
1515
997
655
1023
1733
5923
30%
Nej, pårørende skal
ikke have tilsendt
et spørgeskema
393
308
213
431
609
1954
10%
Signalement af svarpersonerne
Region
Hele landet
Syddanmark
I procent af
antal
registrerede
Region
Hovedstaden
På spørgeskemaet bliver den pårørende bedt om at besvare nogle baggrundsspørgsmål om sig selv.
Baggrundsforhold såsom køn, relation til patienten samt hvor mange samtaler
den pårørende har haft med personalet i distriktspsykiatrien kan have indflydelse på pårørendes vurdering. Det kan bidrage med en forklaring på, hvorfor pårørendetilfredsheden i de enkelte enheder varierer, hvis pårørende med bestemte
baggrundsforhold har tilbøjelighed til at være særligt tilfredse eller utilfredse, og
hvis nogle enheder har særlig mange patienter, hvis pårørende har denne baggrund.
Af tabel 11.3 fremgår oplysninger om pårørendesammensætningen fordelt på de
fem regioner.
Side 230
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Tabel 11.3: Signalement af svarpersoner i regionerne (i procent)
Region
Region
Region
Hovedstaden Midtjylland Nordjylland
Patientens køn
Patientens alder
Patientens
modersmål
Den pårørendes
relation til patienten
Den pårørendes
oplevelser af egen
belastning af
patientens sygdom
og problemer
Længde på den
pårørendes kontakt
med det psykiatriske
system
Antal samtaler
mellem den
pårørende og
personalet i
distriktspsykiatrien
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Mand
27
34
40
38
37
Kvinde
72
66
59
61
62
Uoplyst
1
1
1
1
1
29 år og derunder
4
6
8
4
6
30-39 år
10
13
9
14
12
40-49 år
17
21
18
19
20
50-59 år
27
30
29
29
28
60 år og derover
40
29
35
33
34
Uoplyst
2
1
1
1
1
Dansk
94
97
97
98
96
Ikke dansk
5
3
2
1
3
Uoplyst
1
0
1
1
1
Ægtefælle/samlever
20
35
42
37
42
Mor/far
59
41
32
34
34
Datter/søn
5
10
14
15
14
Søster/bror
9
7
5
6
5
Ven
2
2
2
3
1
Andet
4
5
3
4
3
Uoplyst
1
1
1
2
1
Meget belastet
29
25
26
26
26
En del belastet
42
43
43
40
41
Lidt belastet
21
26
23
26
25
Slet ikke belastet
5
4
5
5
5
Ved ikke
4
3
3
3
3
Uoplyst
2
1
2
1
2
0 - 3 måneder
2
5
3
3
4
4 - 12 måneder
8
18
15
14
16
1 - 3 år
19
24
21
20
23
Over 3 år
50
34
38
41
38
Ved ikke/husker ikke
4
3
2
3
3
Har ikke haft kontakt
10
8
11
10
9
Uoplyst
8
8
9
9
7
Ingen samtaler
22
18
23
23
17
1-2 samtaler
24
23
20
23
23
3-5 samtaler
17
22
16
18
20
6-10 samtaler
9
12
10
9
11
Over 10 samtaler
17
14
17
16
18
Husker ikke
4
3
4
4
4
Uoplyst
1
1
0
0
1
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 231
Repræsentativitet
I tabel 11.4 sammenlignes gruppen af pårørende, der har besvaret og returneret
et spørgeskema, med gruppen af pårørende, som er en del af undersøgelsens
målgruppe.
Kolonne 3 indeholder oplysninger for den del af pårørendegruppen, der er i undersøgelsens målgruppe.
Kolonne 4 indeholder informationer om de pårørende, der har besvaret og returneret et spørgeskema.
Procenttallene er opdelt på forskellige undergrupper af pårørende.
Svarpersonernes repræsentativitet i forhold til alle personer, der har modtaget
et spørgeskema, kan vurderes ved at sammenligne tallene i kolonne 3 og 4.
Mindre afvigelser er uundgåelige og bør ikke give anledning til særlige forbehold i
forbindelse med tolkning af resultaterne. Jo større forskellen er på procenttallene i kolonnerne, des større forbehold bør man tage i forbindelse med en
generalisering af rapportens resultater til gruppen af samtlige pårørende.
Hvis der for eksempel procentvis er mange flere kvinder end mænd, der har besvaret spørgeskemaet, og hvis kvinders tilfredshed generelt afviger fra mænds
både blandt svarpersonerne og blandt pårørende, der ikke har besvaret skemaet,
må resultaterne i højere grad ses som et udtryk for kvinders holdninger til enhederne end for mænds osv.
Større afvigelser bør dog ikke nødvendigvis give anledning til forbehold. Det er
ikke muligt at vide, i hvilken udstrækning eventuelt varierende svarmønstre
blandt personer, der har besvaret et spørgeskema, også vil gøre sig gældende
blandt dem, der ikke har besvaret et spørgeskema.
Det er muligt at justere for skævheder ved at veje data med hensyn til f.eks. køn,
alder og diagnose. Så ville procentdelen af pårørende i de forskellige kategorier
blive nøjagtig ens i gruppen af svarpersoner og i målgruppen. Det er dog valgt
ikke at veje data jævnfør kapitel 16.
Side 232
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Tabel 11.4 Signalement og repræsentativitet
Hele landet
Pårørende der fik tilsendt Pårørende der har besvaret
et spørgeskema
et spørgeskema
Antal
Den pårørendes køn
Den pårørendes alder
4533
Mand
41%
35%
Kvinde
58%
64%
Uoplyst
1%
1%
29 år og derunder
-
5%
30-39 år
-
12%
40-49 år
-
20%
50-59 år
-
29%
60 år og derover
-
34%
Uoplyst
-
1%
Dansk
94%
96%
Ikke dansk
4%
3%
Uoplyst
2%
1%
Ægtefælle/samlever
40%
37%
Mor/far
34%
39%
Datter/søn
12%
12%
Søster/bror
6%
6%
Den pårørendes
modersmål
Den pårørendes relation til
patienten
9602
Den pårørendes oplevelse
af egen belastning pga.
patientens sygdom og
problemer
Ven
3%
2%
Andet
3%
4%
Uoplyst
1%
0%
-
26%
Meget belastet
Længde på den pårørendes
kontakt med det
psykiatriske system
En del belastet
-
42%
Lidt belastet
-
24%
Slet ikke belastet
-
5%
Ved ikke
-
1%
Uoplyst
-
2%
0 - 3 måneder
-
4%
4 - 12 måneder
-
15%
1 - 3 år
-
22%
Over 3 år
-
39%
Ved ikke/husker ikke
-
3%
Har ikke haft kontakt
-
9%
Uoplyst
-
8%
Ingen samtaler
-
20%
1-2 samtaler
-
22%
3-5 samtaler
-
19%
6-10 samtaler
-
11%
Over 10 samtaler
-
16%
Husker ikke
-
4%
Uoplyst
-
8%
Antal samtaler mellem
pårørende og personalet i
distriktspsykiatrien
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 233
Side 234
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
12 Multivariate analyser af pårørendeundersøgelsens data
Dette kapitel indeholder resultaterne af multivariate analyser mellem tilfredshedsspørgsmål og spørgsmålene om baggrundsforhold for de pårørende.
Binær logistisk
regression
For hvert af spørgeskemaets tilfredshedsspørgsmål samt for spørgsmålet om
det samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dem som pårørende er
der gennemført en binær logistisk regressionsanalyse.
Resultaterne viser hver enkelt baggrundsvariabels selvstændige indflydelse på
tilfredsheden efter kontrol for de øvrige baggrundsvariable.
I hver enkelt analyse betragtes tilfredshedsspørgsmålet således som afhængig
variabel, der er omkodet til to kategorier: de tilfredse og de utilfredse. Analyserne afdækker, hvordan tilfredsheden påvirkes, når en af baggrundsvariablene
ændres, eksempelvis når køn ændres fra mand til kvinde osv.
Nedenfor gennemgås kodning og metoden mere detaljeret med eksempler på
læsning af tabellerne.
Kodning af
tilfredshedsspørgsmål
Tilfredshedsspørgsmålene er som afhængig variabel omkodet til to kategorier:
•
”Ja i høj grad” og ”Ja i nogen grad” er én kategori
•
”Nej kun i mindre grad” og ”Nej slet ikke” er den anden kategori.
For spørgsmål 15.A. vender kodningen dog omvendt. Her er kodningen derfor:
•
”Ja i høj grad” og ”Ja i nogen grad” er samlet til et udtryk for utilfreds•
hed.
”Nej kun i mindre grad” og ”Nej slet ikke” er samlet til et udtryk for tilfredshed.
Samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med de pårørende er kodet til to
kategorier:
•
5 og 4 stjerner udgør den ene kategori.
•
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
3 og 2 stjerner samt 1 stjerne udgør den anden kategori.
Side 235
Kodning af
baggrundsvariable
Alder:
•
•
18-49 år
Over 49 år (denne er referencekategori med værdien 0)
Region er kodet sådan, at den region med flest besvarelser er referencekategori:
•
Region Hovedstaden
•
Region Midtjylland
•
Region Nordjylland
•
Region Sjælland
•
Region Syddanmark (denne er referencekategori med værdien 0)
Modersmål:
•
Dansk (denne er referencekategori med værdien 0)
•
Ikke dansk
Køn:
•
•
Mand (denne er referencekategori med værdien 0)
Kvinde
Pårørendes belastning:
•
Meget belastet/en del belastet (denne er referencekategori med værdi•
en 0)
Lidt belastet/slet ikke belastet
Pårørendes antal samtaler med personalet i distriktspsykiatrien:
•
Ingen samtaler (denne er referencekategori med værdien 0)
•
Logit
Mindst én samtale
De logistiske regressionskoefficienter, der vises i nedenstående tabellers tredje
kolonne, er den naturlige logaritme af odds-ratioen, for at en svarperson bevæger sig fra kategorien ”ikke tilfreds” til kategorien ”tilfreds”, når baggrundsvariablene ændres fra referencegruppen (efter kontrol for de øvrige uafhængige
variables effekt).
Da de logistiske regressionskoefficienter er på logaritmisk skala, er det koefficienternes fortegn, der bør fokuseres på. Et negativt fortegn betyder, at der er
mindre sandsynlighed for, at en pårørende er i gruppen af tilfredse, når værdien
på den uafhængige variabel ændres fra referencekategorien til gruppen angivet
i tabellen.
Eksempel på fortolkning
I bilagets første tabel, på spørgsmålet om, hvorvidt personalet har været interesseret i den pårørendes erfaring, fremgår det af fortegnene, at sandsynligheden for, at en pårørende er i gruppen, der svarer ”ja i høj grad” eller ”ja i nogen
grad”, er lavere hvis man er i aldersgruppen 18-49 år i forhold til gruppen over 49.
Modsat er der en højere sandsynlighed for et positivt svar, hvis man som pårørende har haft mindst én samtale med personalet. Dvs. at ældre pårørende der
har haft samtaler med personalet i højere grad føler, at personalet har været
interesseret i deres erfaring, end yngre pårørende og pårørende der ingen samtaler har haft med personalet.
Side 236
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Signifikans
Det vises med * eller ** i hvilken grad, de logistiske regressionskoefficienter er
statistisk signifikante.
Af første spørgsmål ses det, at der er signifikant forskel på de pårørendes tilfredshed afhængigt af deres alder, belastning og om man har haft samtaler eller
ej. Ligeledes er der signifikante forskelle mellem Region Syddanmark og de øvrige regioner med undtagelse af Region Midtjylland,
Odds-ratio
Udregnes de logistiske regressionskoefficienters eksponentialfunktion (f.eks. e0,25 = 0,78), fås ”odds-ratioen”, der er en indikator for styrken af de enkelte baggrundsvariables indflydelse på tilfredsheden.
Et odds er den relative sandsynlighed for, at en observation ligger i en af to kategorier, og odds-ratioen er forholdet mellem to odds.
Eksempel på fortolkning
Af fjerde kolonne fremgår det, at oddset for, at personalet i distriktspsykiatrien
har været interesseret i den pårørendes viden og erfaring, er mindre for pårørende i aldersgruppen 18-49 år end for pårørende over 49 år.
En odds-ratio på 1, svarende til en logistisk regressionskoefficient på 0, betyder,
at sandsynligheden for at svare ”ja i høj grad” eller ”ja i nogen grad” er nøjagtig
lige stor i de to grupper der sammenlignes.
Procentændring
i odds
Odds-ratioerne er i tabellernes sidste kolonne omregnet til procentvise stigninger og fald i oddsene for at svare ”Ja i høj grad” eller ”Ja i nogen grad”.
Eksempel
Oddset for at svare ”Ja i høj grad” eller ”Ja i nogen grad” på spørgsmålet om,
hvorvidt personalet i distriktspsykiatrien har været interesseret i den pårørendes viden og erfaring, falder med 100 * (0,78-1) = -22 procent, når baggrundsvariablen ændres fra over 49 år til 18-49 år (hvilket dog ikke må forveksles med
sandsynligheden for at føle sig velkommen).
Under hver tabel er antallet af svarpersoner, der indgår i den pågældende analyse, angivet.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 237
6. Har personalet i distriktspsykiatrien været intereseseret i din erfaring og viden som pårørende?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,25 **
0,78
-22,10
-0,55 **
0,58
-42,10
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,01
0,99
-0,60
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,28 *
0,76
-24,10
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,49 **
0,62
-38,40
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
-0,11
0,89
-10,70
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,02
1,02
1,60
Belastning
Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet)
0,40 **
1,50
49,80
Samtaler
Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler)
2,63 **
13,80
1280,30
Konstant
-1,59 **
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=3390
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
7. Er du blevet medinddraget af personalet i distriktspsykiatrien?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,23 **
0,80
-20,20
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,57 **
0,57
-43,30
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,04
0,96
-4,30
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,14
0,87
-13,00
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,41 **
0,66
-33,60
18,60
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,17
1,19
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,00
1,00
0,30
Belastning
Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet)
0,33 **
1,40
39,70
Samtaler
Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler)
2,64 **
13,99
1299,20
Konstant
-2,04 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=3623
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
8. Er det dit indtryk, at personalet i distriktspsykiatrien betragter dig som samarbejdspartner (medspiller) i
patientens behandlingsforløb?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,42 **
0,66
-34,40
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,49 **
0,62
-38,50
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,09
1,09
9,20
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,22
0,81
-19,40
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,31 **
0,74
-26,40
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,22
1,25
24,50
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,18 *
0,84
-16,30
Belastning
Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet)
0,36 **
1,43
42,80
Samtaler
Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler)
2,41 **
11,13
1012,80
Konstant
-1,38 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=3505
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Side 238
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
9. Har du fået den støtte og opbakning fra personalet i distriktspsykiatrien, som du har haft brug for?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,36 **
0,70
-30,30
-0,44 **
0,65
-35,30
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
0,14
1,15
14,60
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,31 *
0,73
-26,70
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,37 **
0,69
-30,70
61,50
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,48 *
1,62
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,18 *
0,84
-16,10
Belastning
Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet)
0,81 **
2,25
125,20
Samtaler
Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler)
2,68 **
14,64
1363,60
Konstant
-1,89 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=3294
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
10. Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dig?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,45 **
0,64
-36,00
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,58 **
0,56
-44,10
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,09
0,91
-8,60
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,41 **
0,66
-33,60
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,55 **
0,58
-42,20
70,90
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,54 *
1,71
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,09
0,91
-9,00
Belastning
Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet)
0,75 **
2,13
112,50
Samtaler
Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler)
2,29 **
9,88
887,90
Konstant
-1,70 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=3293
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
12. Har du fået de informationer om patientens sygdom, som du har haft brug for?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,27 **
0,76
-23,70
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,46 **
0,63
-37,00
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,02
0,98
-2,30
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,33 **
0,72
-27,80
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,68 **
0,51
-49,40
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,36
1,43
42,80
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,14
0,87
-12,60
Belastning
Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet)
0,54 **
1,72
72,20
Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler)
1,83 **
6,26
525,60
Konstant
-0,63 **
Samtaler
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=3620
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 239
13. Har du fået de informationer om patientens behandling, som du har haft brug for?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,31 **
0,74
-26,50
-0,56 **
0,57
-43,10
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,04
0,96
-3,70
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,33 **
0,72
-27,80
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,58 **
0,56
-43,90
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,24
1,27
26,90
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,14
0,87
-13,10
Belastning
Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet)
0,66 **
1,93
93,00
Samtaler
Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler)
1,82 **
6,16
515,60
Konstant
-0,91 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=3634
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
14. Har der været overensstemmelse mellem de oplysninger, du har fået af behandlere forskellige steder i
psykiatrien?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
0,79
-21,20
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,36 *
0,70
-30,00
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,05
0,95
-4,80
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
0,05
1,05
5,30
-0,24 *
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,29
0,75
-25,20
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,14
1,15
15,10
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,10
0,91
-9,10
Belastning
Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet)
0,53 **
1,69
69,00
Samtaler
Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler)
1,40 **
4,05
304,70
Konstant
-0,42 *
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=1845
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
15a. Har du haft brug for undervisning?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,26 **
0,77
-23,20
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,57 **
0,57
-43,50
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,02
0,98
-2,20
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
0,01
1,01
0,80
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,49 **
0,62
-38,50
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
-0,34
0,71
-28,80
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,24 *
0,79
-21,30
Belastning
Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet)
1,36 **
3,88
288,40
Samtaler
Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler)
0,55 **
1,73
72,70
Konstant
-0,81 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=2176
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Side 240
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
18. Er det dit indtryk, at patienten får den rette hjælp/støtte/behandling i det psykiatriske system som helhed?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
-0,35 **
0,71
-29,50
-0,55 **
0,58
-42,10
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,01
0,99
-0,90
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,17
0,85
-15,20
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,51 **
0,60
-39,60
3,90
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
0,04
1,04
Køn
Kvinde (ift. mand)
0,02
1,02
1,60
Belastning
Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet)
1,10 **
3,00
200,10
Samtaler
Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler)
0,47 **
1,60
59,60
Konstant
1,20 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=3657
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
19. Er det dit indtryk, at personalet i psykiatrien som helhed støtter patienten i at have kontakt med sine pårørende?
Logit
Odds ratio
Procentændring i odds
Alder
18-49 år (ift. over 49 år)
-0,22 *
0,81
-19,30
Region
Region Hovedstaden (ift. Region Syddanmark)
-0,25
0,78
-22,30
Region Midtjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,04
0,97
-3,50
Region Nordjylland (ift. Region Syddanmark)
-0,25
0,78
-21,80
Region Sjælland (ift. Region Syddanmark)
-0,27
0,77
-23,40
Modersmål
Ikke dansk (ift. dansk)
-0,03
0,97
-3,00
Køn
Kvinde (ift. mand)
-0,03
0,97
-3,00
Belastning
Lidt+slet ikke belastet (ift. en del+meget belastet)
0,76 **
2,14
113,60
Samtaler
Mindst én samtale (ift. Ingen samtaler)
1,17 **
3,21
220,50
Konstant
0,83 **
** Koefficienten er signifikant på p<0,01 niveau
N=3199
* Koefficienten er signifikant på p<0,05 niveau
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 241
Side 242
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
13 Pårørendes skriftlige kommentarer
De pårørende kan besvare fire af undersøgelsens spørgsmål med egne kommentarer:
Hvorfor gav du det antal stjerner? (uddybende forklaring til spørgsmålet ”Hvad
er dit samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dig?”)
Hvad har størst betydning for dig i din kontakt med distriktspsykiatrien?
Savner du tilbud til dig som pårørende i psykiatrien?
Kommentarer til spørgsmål vedrørende psykiatriens behandling af patienten
Her fremstilles et lille udpluk af de pårørendes begrundelser for deres stjernetildeling, hvad, de mener, der har haft størst betydning for dem i deres egen kontakt med distriktspsykiatrien, samt spørgsmål vedrørende psykiatriens behandling af patienten.
De øvrige kommentarer kan læses i pårørenderapporterne.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 243
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi der er næsten ingen kontakt.
Hvad har størst betydning? At jeg får en orientering om, hvad de har tænkt sig at gøre for at hjælpe patienten.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg synes, psykiatrien har taget godt hånd om min søn.
Hvad har størst betydning? Det er, at jeg kan kontakte og blive kontaktet af kontaktpersonen en gang imellem og
specielt, når der er behov for det.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Èn og samme kontaktperson under hele tilknytningen, som stadig er aktiv. Fruen og
kontaktsamtaler er ok til fælles forståelse. Muligt at jeg bliver indbudt. Jeg kan altid bede om et møde.
Hvad har størst betydning? Jeg tror på ærlig dialog, og jeg får den ved muligt behov.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg skal selv kontakte dem, ikke omvendt.
Hvad har størst betydning? At man kan få svar på mine frustrationer.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har ikke meget kontakt med distriktspsykiatrien.
Hvad har størst betydning? Det har størst betydning at vide, hvordan jeg hjælper patienten - både i det daglige og i
sygdomsperioder. Ville også ønske, at jeg kunne kontakte distriktspsykiatrien døgnet rundt.
Antal stjerner ikke angivet
Hvad har størst betydning? At patienten får den hjælp, som der er behov for.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Ingen weekendkontakt.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har et godt samarbejde med det mennesker, der arbejder med vores datter.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har kun mødt dem ved første besøg hos min pårørende.
Hvad har størst betydning? At få den nødvendige information, samt at vi som pårørende kan få hjælp til at tackle
situationen.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er ingen nye behandlingsmetoder, kun medicin.
Hvad har størst betydning? At det er bedre end ingenting.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De to gange jeg har talt med dem, har de været meget søde og flinke. Et par meget
friske piger.
Hvad har størst betydning? At de tager sig af patienten, at det er muligt at komme i kontakt og ikke som nu, at de har
hemmelige telefonnumre. Det er meget ubelejligt.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg aldrig hører fra dem.
Hvad har størst betydning? Jeg er aldrig blevet kontaktet.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har ikke været den store kontakt. Heller ikke fra min side.
Hvad har størst betydning? Det kan være svært som pårørende at have overskud til at tænke på sine egne behov. Jeg kan
godt savne noget støtte til pårørende og til netop at få afdækket disse behov.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Ikke inkluderet i patientens behandlingsforløb. Har ikke modtaget nogen hjælp til
daglige handlinger omkring patienten, dvs. hvordan patienten skal behandles.
Hvad har størst betydning? At patienten får det bedre. Egen kontakttid hos den ambulante psykiatri er ikke nødvendigt.
Side 244
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der var i starten mange, der stod til rådighed og det er et meget kompetent personale.
Der blev lagt vægt på, at der også var plads til mig, selvom jeg ikke var patient.
Hvad har størst betydning? At man bliver taget alvorligt og forstået. At man får lov til at give udtryk for frygt og
bekymringer. Og får råd og vejledning til disse.
Ved ikke
Hvorfor gav du det antal stjerner? Min far har ikke haft brug for ambulant behandling.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har været med til samtaler, der har givet mange svar på mine spørgsmål. Har været
med til samtaler for pårørende, som har givet mig nogle værktøjer, jeg kan arbejde med.
Hvad har størst betydning? Har fået oplysninger, så jeg bedre kan forstå, hvad der sker. Har fået værktøjer, der kan
hjælpe mig og patienten.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes behandlingen af patienten har været ok, men føler ikke, der har været noget
at hente for mig.
Hvad har størst betydning? Jeg kunne ønske, at der blev givet et tilbud om samtale UDEN patienten var til stede, så jeg
kunne få snakket om det følelsesmæssige pres det er at have en syg pårørende og en snak om, hvordan man bedst
"tackler" den syge.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Min datter er på en enestående institution, hvor de på bedste måde samarbejder med
distriktspsykiatrien. Man kan sige, at kontaktpersonerne er i mit sted. Jeg er yderst tilfreds, men har alligevel været lidt i
tvivl om, hvor jeg skulle sætte mit kryds, da jeg jo rent praktisk er lidt udenfor. Taler med min datter to gange om dagen.
Hun har Downs syndrom.
Hvad har størst betydning? At de tager sig så fint af min datter.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Team og kontaktpersonen er nemme at få kontakt med. Jeg føler, at jeg bliver hørt.
Bliver medinddraget i beslutnigner.
Hvad har størst betydning? At blive oplyst om sygdom, medicin og behandlingsformer, At bliver hørt (mine
observationer).
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har været kontakt, men ikke nok. Der har slet ikke været nok hjælp eller rådgivning
i forhold til pårørende.
Hvad har størst betydning? At distriktssygeplejersken var så optaget af, hvordan min bror og jeg har haft det, imens
vores far har været syg. Hun kunne forklare, hvorfor vores far reagerede som han gjorde. Jeg ville bare ønske, at der
havde været mere kontakt end den ene gang.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er blevet meget godt informeret af personalet og har deltaget i kurser. Så jeg har
fået en større viden om sygdommen.
Hvad har størst betydning? At jeg har god kontakt og samarbejde med personalet på afdelingen. Har fået rigtig god
undervisning om psykiske sygdomme og behandling.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fire stjerner er givet, da jeg er fint tilfreds med det meste.
Hvad har størst betydning? Ærlighed og åbenhed, samarbejde.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvad har størst betydning? At have kendskab til udviklingen inden for lokalpsykiatrien. Hvilke muligheder er der for den
pårørende, hvad gøres der for evt. at hjælpe den pårørende videre. Er det muligt? Jeg tænker her på skånejob/hobbies.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg nu har fået et forhold til systemet, så jeg bliver lyttet til. Det burde være
sådan for alle.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 245
Hvad har størst betydning? At jeg nu bliver betragtet som en god samarbejdspartner, som de rådfører sig med på grund
af mit store kendskab til patientens sygdom. Jeg har mange års erfaring.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? At jeg føler, at min mand og jeg bliver behandlet individuelt ud fra vores behov og min mands
sygdom.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? Psykiatrien sørger for, at min søn kommer til samtaler i psykiatrien.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi vi får god hjælp til alt, uanset om det er stort eller småt.
Hvad har størst betydning? At de hjælper patienten.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? Jeg har ikke haft brug for at kontakte dem endnu. Min bror (patienten) klarer selv kontakt, og
det kører fint.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har indtrykket af, at jeg kan ringe til Distriktssygeplejersken når som helst (i
dagtimer på hverdage). Hun inviterede mig til møde. Jeg ville dog gerne bruges som samarbejdspartner med en rigtig
erfaring.
Hvad har størst betydning? Jeg vil gerne have tillid til og information om, at der er en relevant plan med min søns
behandling. Det er vigtigt, at komme med til møder og at kunne tage kontakt, når der er behov. Jeg vil gerne orienteres om
forandring i hans udvikling, fremskridt og tilbagegang. Jeg har ikke problemer med at være pårørende, men har
problemer med det, hvis personalet omkring ham lader stå til.
Antal stjerner ikke angivet
Hvad har størst betydning? Oplysning og mere åbenhed uden at blive spurgt. Vedkommende blander sig i andre sociale
forhold, der ikke vedrører vedkommende.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Generelt udmærket kontakt, men selve indholdet i samtalerne må betegnes som
værende forholdsvis overfladisk.
Hvad har størst betydning? At kommunikationen har ægte substans.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi man jo ikke altid er enig i det, de siger, fordi vi er pårørende og tænker og føler
anderledes end en udeforstående.
Hvad har størst betydning? At de taler et sprog, som alle forstår, og lytter til os pårørende, om hvordan vi oplever
patienten.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har to nære familiemedlemmer med meget brug for psykiatrisk støtte, så hvem taler
vi om? De er meget forskellige. Den ene fortalte os selv, at han havde været indlagt (på eget initiativ) efter to uger. Det
gjorde ondt, måske fordi det andet familiemedlem var indlagt samtidig. - For at skåne os?
Hvad har størst betydning? At patienterne kan få den hjælp/støtte, de har brug for. Der slår vi ikke til. Føler sig ofte kun
som "praktisk gris", og det kan også være hårdt nok. Har stået på i årevis, og vi bliver jo ikke yngre.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har ikke været kontakt, men måske det skyldes at patienten er over 18 år.
Hvad har størst betydning? Kunne godt ønske at vi som forældre blev ajourført omkring evt. diagnose-behandling, for
der igennem at kunne støtte op!!
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har selv bedt om at komme med, og jeg er på intet tidspunkt blevet kontaktet. Jeg
har manglet at vide noget mere om behandlingen af min mand.
Hvad har størst betydning? Jeg mangler at være mere med i behandlingen. Jeg har faktisk ikke nogen kontakt med
behandleren. Jeg mangler redskaber til at hjælpe min mand i dårlige tider og faktisk også redskaber til mig selv.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Side 246
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvorfor gav du det antal stjerner? Samarbejde med psykolog har været godt, mens samarbejde med støttepersoner
(hjemmebehandler) har været meget mangelfuldt og fragmenteret og uden effekt for min søn.
Hvad har størst betydning? At det kommunale system og lokalpsykiatrien arbejder sammen. Det har været vores opgave
som pårørende at sætte et fælles møde op, hvilket har undret os meget.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har været inviteret til forskellige møder, kontakt med læger og behandlere.
Hvad har størst betydning? At få mere information om patientens sygdom, både som familie og forældre. At patientens
nuværende tilstand kunne være bedre, hvis diagnosen var givet for mange år siden, så havde megen ulykke været
undgået. Vi er som forældre slidt helt op.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvad har størst betydning? Hvad der sker med patienten.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De har inviteret flere gange til møder. Mødeindhold relevant.
Hvad har størst betydning? Både patient og pårørende bliver taget alvorligt. God og ærlig snak.
2 stjerner (dårligt)
Hvad har størst betydning? At hjælpe min datter til at få det bedre. Og måske at få noget hjælp og støtte til at komme
videre.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Når man indtaler en telefonbesked, kommer der sjældent svar.
Hvad har størst betydning? At få noget at vide om jeres vurdering af patienten.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, det altid er mig (os), der har taget initiativet. Og i forhold til, at patienten
har været sindslidende i mange år, er der sket store fremskridt. På det seneste er det næsten blevet et åbent
dialogforhold. Det er godt for patienten, godt for personalet i psykiatrien, og godt for pårørende. Vi har noget at give
hinanden!
Hvad har størst betydning? Jeg har som pårørende været i kontakt med det somatiske system også. Her blev vi blev
behandlet som ligeværdige partnere. Det oplever man slet ikke i det psykiatriske system, og vi har dog stadig en fond af
viden, som psykiatrien kan drage nytte af (overgange, sociale indikationer m.m. - det kunne få nogle emner "op på bordet"
og spare en masse tid og kræfter i det lange løb.
Ved ikke
Hvad har størst betydning? Det er svært at svare på noget, som jeg ikke selv har oplevet.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at man i psykiatrien arbejder alt for langsomt. Første gang jeg var i kontakt
med dem, følte jeg ikke, at de deltog aktivt eller var interesserede. Jeg som forældre stod meget alene, og det er svært at
se et barn, der ikke får hjælp. Personalet sad og så på uret, og tilmed kom vi for sent ind. Dette er sket flere gange.
Hvad har størst betydning? Hvorfor spørger og lytter man ikke til, hvad man som forældre synes, tror og mener kan være
et problem for sit barn.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg ikke synes, jeg har været med i nogle samtaler kun sammen med
kommunens sagsbehandler og psykolog.
Hvad har størst betydning? Skulle det ske, at jeg igen står i denne håbløse periode, vil jeg rette henvendelse med det
samme.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Stor inddragelse af pårørerende i behandlingssituation.
Hvad har størst betydning? Tilgængeligheden hos kontaktpersonen. Flere samtaler med de pårørende med patienten og
behandler.
Ved ikke
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er med til alle møderne, der bliver afholdt.
Hvad har størst betydning? Størst betydning er nok, at det er den samme person, der kommer hver gang.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 247
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Vi er blevet meget godt behandlet både os som forældre, men også vores søn.
Hvad har størst betydning? At vi er blevet kontaktet, når der var nogle ændringer enten i behandling eller boligsituation.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg var desværre syg, da der var pårørendeaften, så derfor ved jeg, at jeg er gået glip
af information. Jeg ville ønske, at psykiatrien havde kontaktet mig for at høre, om jeg havde brug for information (evt.
foldere eller anden litteratur om sygdommen og rollen som pårørende).
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Ved ikke at blive inddraget, så man kender de mål, som man arbejder mod, kan man
som pårørende kun følge sin intuition og derved risikere at komme med modsatrettede meninger.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Distriktspsykiatriens kombination af dels psykiatri og dels psykologi, og to forskellige
behandlere gavner min kone. Hun bliver i forløbet, og bliver mere og mere bevidst omkring dels hvad hun har oplevet, og
dels hvad hun kan gøre for at komme videre.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg følte, at min mening og opfattelse af min datter blev ignoreret. Følte til tider også,
at de gav mig skyldfølelse.
Hvad har størst betydning? At blive hørt og taget seriøst.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Indlæggelse på afdeling - meget dårlig erfaring, men ret god med
distriktssygeplejerske.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? At vi kan få hjælp og redskaber til, hvordan man takler diverse problemer. At få sat ord på
diverse tanker og følelser.
Ved ikke
Hvorfor gav du det antal stjerner? Måske min pårørende ikke har haft det store behov for at inddrage mig. Dog kunne det
have været en fordel, tror jeg.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der bliver kun ringet (til tider ikke), når min pårørende bliver indlagt. Én gang er det
sket, at de har sat min pårørende ALENE i en taxa til indlæggelse på den lukkede afdeling!
Hvad har størst betydning? At bofællesskabet ringer til mig, når de synes, at der er store ændringer i min pårørendes
tilstand.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Min datter får en behandling, som er okay, men jeg føler mig hægtet af.
Hvad har størst betydning? Ville gerne kontaktes af behandler.
Ved ikke
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det er min voksne søster, så hun klarer det meste selv.
Hvad har størst betydning? Kun et par korte henvendelser, da min voksne søster klarer det meste selv.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har ikke været nogle problemer mellem personalet og mig, og da jeg ikke vidste
hvad problemet var, kan jeg ikke sige andet, end at de var meget professionelle.
Hvad har størst betydning? At de tog imod min kone, da hun havde brug for det, uden at der skulle tænkes over det.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Distriktspsykiatrien har været god til at kontakte mig vedrørende min samlever.
Hvad har størst betydning? At de ringer tilbage, når man kontakter dem. De er professionelle og til at snakke med, og de
tager os seriøst.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det er som vi føler.
Side 248
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvad har størst betydning? Det er betryggende, hun kommer her.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Vi føler, at vores samarbejde virker tilfredsstillende.
Hvad har størst betydning? Den gode dialog.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg mener, at de er lydhøre, når jeg henvender mig angående min samlever.
Hvad har størst betydning? At de hører, hvad jeg siger, og er lydhøre.
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Man bliver ikke inddraget, brugt, spurgt, rådgivet eller støttet.
Hvad har størst betydning? Har brug for rådgivning og støtte, men får intet.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Alt for længe om at tage sig af patienten efter egen anmodning.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? Hvad sker der.
Ved ikke
Hvad har størst betydning? At få nogle informationer og redskaber til at støtte som pårørende i behandlingsforløbet.
Antal stjerner ikke angivet
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at kontakten er god.
Hvad har størst betydning? At patienten opnår en god kontakt. At vi som pårørende opnår kontakt, og får svar på vores
spørgsmål om pleje, undersøgelser og behandling.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi man får en rigtig god behandling i psykiatrien.
Hvad har størst betydning? NN er både en dygtig og kompetent læge på Psykiatrisk.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Da der altid er åbenhed og mulighed for at få en snak med dem. Det har hjulpet mig
meget.
Hvad har størst betydning? Samspillet mellem dem og os.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De skal tænke mere på, hvordan det er at være pårørende.
Hvad har størst betydning? Har ikke haft nogen.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? At få tilbagemeldinger om besøg hos min mor og have mulighed for at drøfte hendes
behandling.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har slet ingen indflydelse og kommentar til behandling.
Hvad har størst betydning? Behandling. Mål for behandling. Medicin og hvorfor. At der gives forståelse for indsigt i
patientens behandling.
5 stjerner (enestående)
Hvad har størst betydning? De har altid besvaret mine opkald med forståelse. Meget professionel behandling og meget
venlige. Har haft mindre forståelse ved en længerevarende indlæggelse på psykiatrisk hospital. Jeg synes, at det er
utrolig vigtigt, at der bliver lyttet til de pårørende. For mit vedkommende har jeg levet med min datters sygdom i en del år,
og kender hendes tegn på sygdommen.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det virker forvirrende. De ved ofte ikke, hvad de skal stille op.
Hvad har størst betydning? Jeg forventer, at de kan svare på mine spørgsmål.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 249
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har kun været til et enkelt møde, hvor terapeuten snakkede for det meste.
Hvad har størst betydning? Kun lidt kontakt.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at der blev taget fint hånd om de problemer der var, og der blev sat tiltag i
gang, så min mor kunne deltage i aktivitet uden for hjemmet.
Hvad har størst betydning? At møderne foregik i hjemmet fremfor hos lægen/på sygehus, hvilket var mere betryggende
for min mor.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Føler mig overhovedet ikke anerkendt og respekteret som min pårørendes eneste
voksen-kontakt. Føler mig tålt, ikke modtaget.
Hvad har størst betydning? At mine observationer/erfaringer inddrages i behandlingen. At jeg, som bærer en psykiatrisk
patient i hverdagen, respekteres. At psykiateren svarer tilbage på mails, giver besked om, hvornår han tager på ferie, at
han overdrager ansvar for den psykisk syge til kollega i eget fravær. Jeg har spildt timer i en travl hverdag for bare at få
kontakt - hvorfor har behandleren ikke telefontid?
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har kun haft kontakt med behandler, når min søster har været indlagt.
Hvad har størst betydning? Har ingen kontakt til distriktspsykiatrien. Sidste indlæggelse måtte undertegnede gøre
opmærksom på, at man skulle være sammen med patienten i ca. en halv time for at opleve patienten psykotisk. Patienten
kunne holde en facade i ca. en halv time. Det burde specielt uddannet personale være klar over.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? At vi rimelig hurtigt kan få kontakt til patientens faste læge. Har dog oplevet det som et stort
problem, at patienten kan nægtes indlæggelse, når der sker tilbagegang. Dette er en utrolig hård opgave for en familie, at
passe en psykisk syg. Familier har ikke de faglige kompetencer og er ikke professionelle.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har brug for nogle flere redskaber til at kunne tackle hverdagens problemer med
den psykisk syge. Jeg har kun fået gennemgået nogle papirer, der overordnet forklarer om psykisk sygdom, men jeg har
brug for konkrete værktøjer til at hjælpe den psykisk syge.
Hvad har størst betydning? At behandler(ne) vil høre på mig. Det er så ufattelig hårdt at være pårørende til en psykisk
syg og ikke vide, hvordan man skal håndtere sygdommen. Det har stor betydning for mig, hvis behandler(ne) ville kontakte
mig en gang imellem og høre, hvordan det går. I denne samtale kunne man snakke om forskellige situationer, der har
givet problemer, og så kunne behandleren(ne) give redskaber/værktøjer til situationen til en anden gang. Det er
derudover også vigtigt for den pårørende at få hjælp til at skelne mellem, hvad der er psykisk sygdom, og hvad der blot er
almindeligt!
Antal stjerner ikke angivet
Hvad har størst betydning? At jeg kan rådføre mig med dem.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg synes, der er gjort næsten alt, hvad der kan gøres.
Hvad har størst betydning? At der bliver gjort alt, hvad der er muligt for at hjælpe min far.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg ikke føler, de har prøvet på at inddrage mig.
Ved ikke
Hvad har størst betydning? At jeg må komme med til patientens møder med læge eller sygeplejerske.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Personalet er dygtige til deres arbejde.
Hvad har størst betydning? At de lytter på én.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Min søn er flyttet hjem igen, og når personalet kommer på hjemmebesøg, kan jeg
veksle et par ord med dem. Men rigtig samtale-vejledning har jeg ikke fået - kun at jeg ikke er ansvarlig for, at han nogle
gange ikke vil se dem.
Side 250
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er invitationer til forskellige arrangementer men ikke invitationer til personlig
information.
Hvad har størst betydning? At jeg får svar på mine spørgsmål af en kompetent person med psykiatrierfaring.
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har været med til to samtaler i den lokale psykiatri efter at have presset kraftigt
på. Jeg lod dem vide, at jeg ønskede at være en del af behandlingsforløbet. Desværre er jeg slet ikke blevet hørt og
inddraget.
Hvad har størst betydning? Det ville være af stor betydning for vores samliv, hvis jeg havde fået lov løbende at fortælle,
hvordan min mands sygdom påvirker børnene og mig, således vi arbejder sammen som familie.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? God orientering. Altid venlige.
Hvad har størst betydning? Den behandling, vi fik, tror jeg ikke kan blive bedre.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi vores samarbejde har været perfekt.
Hvad har størst betydning? Åbenhed, og at jeg altid uden for aftale kan få kontakt.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har været for lidt medinddraget. Fået for lidt skriftlig/mundtlig orientering.
Mangler viden om forløbene. Der har været mange problemer med bostedet tidligere.
Hvad har størst betydning? At jeg inddrages. At der lyttes til mine daglige oplevelser. At jeg ikke betragtes som
uuddannet og uvidende. At min viden, livserfaring og erfaring med min pårørende tages alvorligt, og tages med i
beslutningsfaserne og i de endelige beslutninger.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? God kontakt til kontaktpersonen. Mangler kontakt med en læge eller en psykolog.
Hvad har størst betydning? At der bliver lyttet.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har været med ved nogle samtaler.
Hvad har størst betydning? Jeg mener, at de gør, hvad de kan ud fra den tid, de har.
Ved ikke
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg klarer mig selv.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De har for travlt!
Hvad har størst betydning? At blive lyttet til.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? Kontakt.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi det har været fint.
Hvad har størst betydning? At kunne følge med i behandlingens virkning på patienten.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Venlige, indlevende, lyttende, til rådighed, seriøse og kompetente - til tider dog også
uklare.
Hvad har størst betydning? At de lytter til mine erfaringer med min mor og tager mine vurderinger seriøst. At jeg kan
komme i kontakt med dem.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De to gange jeg har haft kontakt med dem. Har været gode samtaler.
Hvad har størst betydning? At jeg ved, at han føler, at han får meget ud af det, og at nu er der nogle, der kan forstå, at
han virkelig er syg i sit sind og har det dårligt. Jeg er meget meget glad for, at han går der.
2 stjerner (dårligt)
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 251
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi psykiatrien mest fokuserer på medicin, og ikke på hvordan patienten generelt
trives i sin daglige færden.
Hvad har størst betydning? Hvis der var en kontakt, skulle det være omkring støtte og gode råd/vejledning angående
dagligdagen, når patienten er kommet hjem.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Vi bliver nærmest behandlet som "gamle venner".
Hvad har størst betydning? Ærlighed og indlevelse.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har været til ét møde, efter 1,5 års behandling, som gik godt.
Hvad har størst betydning? Finder ud af, hvordan det går. Hører fra anden side (ikke patientens).
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? At vide at han er i gode hænder.
2 stjerner (dårligt)
Hvad har størst betydning? Jeg har ikke haft kontakt til distriktspsykiatrien.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg selv måtte kontakte kontaktperson efter et stykke tid og derefter blev
inviteret til pårørendemøder og en samtale omkring patienten. Der er en masse baggrundsviden, som ikke blev fortalt fra
starten.
Hvad har størst betydning? At blive orienteret om pårørendegrupper/muligheder. At blive orienteret om
udsving/ændringer om f.eks. medicin. At blive inddraget i forløbet, før diagnosen stilles. At blive orienteret om
lovmæssige rettigheder/hjælp med at tackle det kommunale system. At blive orienteret om sygdommens art og
medicinens (bi)virkninger, fremtidsmuligheder på sigt.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det har været godt for os, at min søn er blevet tilknyttet teamet.
Hvad har størst betydning? At kontaktpersonen har forstået at tale med min søn, og at han har meget tillid til personen. I
øjeblikket går det rigtig godt, min søn har ikke haft dårlige perioder i 2 år, "super".
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Vi/jeg har rigtigt godt samarbejde med en fra psykiatrien, NN.
Hvad har størst betydning? At hun er så rolig og behagelig at tale med, og forstående.
Ved ikke
Hvad har størst betydning? Jeg har nok ikke forventet at bruge den ambulante psykiatri, men min søn har fået det bedre,
og har været glad for samtaler. Håber at psykiatrien kan følge det op. Det er et fint initiativ med det nye center i Brørup.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De har været støttende, når jeg har kontaktet dem.
Hvad har størst betydning? Det er, at de er dygtige, og at de tillægger min vurdering af min søns situation og hans
tilstand en stor betydning. Jeg føler stor tillid til læge og det øvrige personale.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har været med, når den ambulante psykiatri har været på besøg hos min mor. De
har været imødekommende og prøvet at besvare mine spørgsmål på bedste måde.
Hvad har størst betydning? Der opstår problemer, man som pårørende ikke aner, hvordan man skal løse tingene. Vi har
løst dem selv indtil nu, men det ville være dejligt, hvis man kunne ringe og spørge eksperter til råds.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, det fungerer rigtigt godt. Der bliver taget hånd om pårørerende også. Har
fået lov at give min mening til kende, og der er blevet lyttet.
Hvad har størst betydning? Tilgængelighed og åbenhed og ærlighed. Handlekraft og handlemulighed.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er god balance i de samtaler, jeg har deltaget i som støtte til kontaktpersonen.
Hvad har størst betydning? Alle har fået samme information på samme tid. Jeg oplevede patienten i centrum og
pårørende og kontaktpersonen blev medinddraget.
Side 252
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? At blive informeret om sygdom, patienten og om, hvordan det hele fungerer på OPUS.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Man tog sig af min pårørende.
Hvad har størst betydning? At den person, jeg er i kontakt med, tager mig alvorligt og er venlig og imødekommende.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg synes, at de generelt gør det godt, og man får den information der er brug
for.
Hvad har størst betydning? At jeg har fået håb, og kan se lysere på fremtiden, samt at jeg har kunne få svar og masser af
information.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Stor åbenhed.
Hvad har størst betydning? At de løbende samtaler blev fulgt op. God videreførsel af aftaler til plejehjem.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er den kontakt, der er behov for. Hverken mere eller mindre.
Hvad har størst betydning? Høre fakta om medicinering/behandlingsforløb, da patienten kun har kort hukommelse. Også
godt at høre, hvilken vej det går med patienten set fra distriktspsykiatrien.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Man kunne med fordel bruge mine erfaringer med patienen. I dagligdagen er det mig,
der prøver at støtte patienten, men jeg mangler måske nogle redskaber. Selvom patienten er voksen, kunne det være rart
at blive inviteret med til møde to gange om året.
Hvad har størst betydning? At jeg føler, at det er et rart sted at komme. At jeg føler, at det er kompetente mennesker.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Behandlingen og medicineringen har virket rigtig godt.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De er meget lydhøre og hjælpsomme.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Vi har en fantastisk god kontakt med distriktspsykiatrien.
Hvad har størst betydning? Jeg bliver informeret om, hvordan det går med behandlinger af min kone.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes ikke, jeg på nogen måde har været kontaktet. Og når jeg har været med til
møder, har det været på eget initiativ. Har været som om behandler ikke har syntes om dette. Virkede helt afvisende
overfor at jeg kom med.
Hvad har størst betydning? Der er utroligt mange spørgsmål, som man pludselig står med, som man gerne vil tale med
behandleren om. Måske også uden at patienten altid er til stede, da det i starten er meget svært for begge parter.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Meget positive erfaringer, gode samtaler, hurtig respons.
Antal stjerner ikke angivet
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg som pårørende til patienten er glad for at der er et samlingssted, hvor han kan
være sammen med andre ligestillede.
Hvad har størst betydning? Jeg er glad på min søns vegne over, at der er nogen, som tager sig af ham. Han er glad for at
komme i aktivitetstilbuddet. Hans sygdom er nok arveligt, da andet familiemedlem også er syg.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har aldrig haft kontakt med den ambulante psykiatri.
Hvad har størst betydning? At der eventuelt ville være afsat TID til en samtale om min mors situation.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det var nemt at få kontakt, når der var behov for det.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 253
Hvad har størst betydning? Det var nemt at få kontakt, når der var behov for det.
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Da jeg selv har en sundshedsmæssig baggrund, ved jeg, hvordan patient og pårørende
bør behandles. Der har været for lidt interesse i vores viden om patienten, som i den grad har vist sig at kunne bidrage.
Direkte pinligt, hvordan én psykiater har en holdning til medicin, chockbehandling og psykolog, mens det ikke findes hos
en anden. Jeg arbejder under den danske kvalitetsmodel, det gør psykiaterne åbenbart ikke.
Hvad har størst betydning? Forvirring omkring alt, inkompetent personale, ligegyldighed overfor vigtige faktorer i
patienten og pårørendes liv - jeg er chokeret og har skullet bruge mange ressourcer hos egen læge/patientens
læge/egen psykolog for at få helt utroligt mange ting på plads. De er nødt til at kunne varetage en patient som helhed og
give redskaber til givne situationer - der har jeg skullet hjælpe dem meget på banen. Min utilfredshed kan ikke skrives
med ord eller korte sætninger. Vi er som familie nødt til at komme videre, intet andet hjælper os.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Personalet er overvejende imødekommende. De manglede initiativ til at informere os
om forskellige forhold. Manglede respekt for patientens ønske om fravalg af en bestemt bostøtte oven i en trussel om
opsigelse af patientens lejemål.
Hvad har størst betydning? At kunne komme i kontakt med psykiatrien ved sygdom. At vide hvor man kan henvende sig
(telefonnummer og adresse). Mulighed ønskes til at skifte til anden bostøtte i bofælleskabet, pga. manglende kemi.
Undgå urimelig krav om flytning fra lejlighed i bofællesskab. Det er trods alt beboerens hjem, og patienten burde være
uopsigelig. Det er "kun" personalets arbejdsplads, ikke deres hjem.
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Mener at samarbejdet (den pårørendes side af historien) har enormt stor betydning
for det samlede billede af patienten. Patienten fortæller intet herhjemme, så der er ingen mulighed for indblik i forløbet
og ej heller mulighed for hjælp og støtte fra hjemmet.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg ved ikke, om jeg selv ville kunne komme i kontakt til distriktspsykiatrien, men min
pårørende som har brug for hjælp, får den hjælp hun har brug for.
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der tages ikke kontakt til pårørende før, under og efter behandlingen.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har deltaget i de fleste konsultationer, men føler ikke, at mine observationer bliver
brugt.
Hvad har størst betydning? Info om hvad man kan gøre som pårørende. Info om hvilke rettigheder den syge har. Der
burde blive koblet en socialrådgiver på patienten.
2 stjerner (dårligt)
Hvad har størst betydning? Dårlig behandling af patienten.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi personalet har haft tiltro til mig fra dag ét angående min mands demens.
Hvad har størst betydning? Jeg har beundret personalets rolige måde at være på. Samtidig var de gode til at observere,
når jeg havde det svært sommetider.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Pga. enestående distriktssygeplejerske (kontaktperson). Bl.a. at blive lyttet til.
Hvad har størst betydning? God kontakt, blive lyttet til, og omgående behandling ved dårlige perioder.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er ikke blevet direkte kontaktet, men har heller ikke haft et direkte behov. Er
blevet godt informeret af patienten.
Hvad har størst betydning? At blive informeret om forløbet/behandlingen af patienten, og hvad jeg kan gøre for at
hjælpe.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? At jeg betragtes som en vigtig medspiller. At jeg bliver kontaktet, hvis det vedrører
væsentlige ændringer, som jeg bør involveres i. At min pårørende føler god kontakt med personalet, specielt
Side 254
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
kontaktpersonen. At jeg opfatter distriktspsykiatrien som fagligt dygtig, samt at der vises medfølelse og indlevelse for
min pårørende.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De ved bedst.
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi kontakten er ikkeeksisterende.
Hvad har størst betydning? At diskutere lovende initiativer, der kan forbedre patientens tilstand. At blive orienteret
jævnligt om fremskridt, stilstand eller mønstre, der kan forværre tilstanden.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er ikke blevet spurgt om noget som helst.
Hvad har størst betydning? At få kontakt til at hjælpe mig med at tackle det hele.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er i det store og hele tilfreds med kontakten. Der har dog være enkelte tilfælde,
hvor kommunikationen har svigtet.
Hvad har størst betydning? Det der har størst betydning er, at man kan komme i kontakt med distriktspsykiatrien, når
behovet er der.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Synes ikke, der er nogen form for hjælp at spore, og det går ud over alt andet i
hjemmet.
Hvad har størst betydning? Har jo ikke haft nogen kontakt, andet end én gang i starten.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? At der er plads til spørgsmål og støtte til mig og min pårørende.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Må godt deltage i møderne, de har med min samlever, men fokus er kun på ham. Ville
gerne der var et møde, hvor fokus var mig som pårørende og hvor hårdt det er, så man som pårørende kan få hjælp til at
magte hverdagen med sin samlever.
Hvad har størst betydning? Synes det er godt, at de kommer og taler med min samlever og rart jeg må deltage i møderne,
men som pårørende kunne jeg godt bruge hjælp til at magte hverdagen med min samlever, og når man har det hårdt i
forvejen, er der ikke overskud til selv at bede om det, så en pårørendesamtale burde være obligatorisk i starten af
forløbet.
Ved ikke
Hvad har størst betydning? At min samlever er tryg.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har indtryk af at opklaringsfasen tager lang tid.
Ved ikke
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har få gange i min brors mangeårige sygdomsforløb kontaktet
distriktspsykiatrien. Hver gang har jeg oplevet manglende interesse eller direkte talen ned til mig.
Ved ikke
Hvad har størst betydning? Patienten har været syg i rigtig mange år. De første var svære, men der var rimelig god
kontakt med både hospital og senere med hjemmeplejen.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De er lyttende, forstående og tålmodige. Kun den begrænsede "åbningstid" trækker
ned.
Hvad har størst betydning? At de tager mine vurderinger og oplevelser alvorligt. At de er til rådighed, også for
pårørerende.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? At jeg kan komme i kontakt med patientens behandler.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 255
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes, at de har været gode til at vejlede mig i situationer, hvor jeg havde brug for
det, men kunne godt tænke mig, at man som pårørende fik lidt mere hjælp til, hvordan man kunne hjælpe patienten (min
søster).
Hvad har størst betydning? At de prøver at forstå min frustration over ikke altid at have forståelse, tålmodighed og
kendskab til min søsters sygdom. At de kan give mig råd til, hvordan jeg takler hendes sygdom.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har ikke været det store behov som pårørende for at blive inddraget.
Hvad har størst betydning? At jeg har mulighed for at snakke med personalet når der er brug for det, mest akutte
situationer.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg føler, at jeg er velkommen, når jeg er med som pårørende.
Hvad har størst betydning? Jeg føler, at det er godt, at der er et stedm man kan henvende sig, hvis der er noget man
bliver usikker på med hensyn til patientens medicin og sygdom.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Er svært at svare på. Ved ikke, hvordan det fungerer ellers.
Hvad har størst betydning? Det ved jeg ikke, har ikke nogle forventninger.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi de er så gode.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg vurderer, at behandlingsforløbet er forløbet godt. Dermed er kontakten
formentlig ikke så nødvendig.
Hvad har størst betydning? Der har i behandlingsforløbet kun været én kontakt, som jeg synes, var positiv. Det har
betydning for mig at kunne kontakte psykiatrien, hvis jeg oplever, at min pårørende har behov for det.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi mange ting udspiller sig i relationer, og her ville det være rart at være bedre
forberedt i forhold til ægtefællen.
Hvad har størst betydning? At der er en fast kontaktperson, og at man nemt kan få fat i kontaktpersonen.
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Vil mene, at jeg spiller en stor rolle som pårørende. Og vil derfor kunne bidrage positivt
i behandlingen, eventuelt samtale.
Hvad har størst betydning? Der har slet ingen kontakt været. Det ville bestemt have hjulpet på flere problemer, hvis det
havde været tilfældet.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Hun har fået det dårligere.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har selv skulle stå for kontakten, men synes, jeg er blevet hørt, når jeg kom
igennem.
Hvad har størst betydning? Fornemmelsen af, at nogen havde en fast kontakt til min søster. At hun havde en tid i hver
uge.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? For den gode tætte kontakt, på trods af skift til ny gerontosygeplejerske.
Hvad har størst betydning? At patienten undgår indlæggelse, men bliver fulgt ved hyppige telefonopringninger evt.
hjemmebesøg. At der hele tiden aftales nye datoer og tidspunkter for kontakt.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg kontaktede personalet flere gange for at gøre dem opmærksomme på
problematikker om min mor. Fik altid svaret; "jeg kender din mor" eller "din mors type har jeg mødt mange gange før".
Gjorde meget ud af at sige, at det ikke var kritik af min erfaring, men fik altid svaret; "jeg ved godt, hvordan din mor har
det!".
Side 256
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Hvad har størst betydning? At det bliver et samarbejde, og ikke en kamp, om hvem der er mest faglig kompetent. At blive
indkaldt til vigtige møder. At lokalpsykiatrien overtager praktiske ting; hjælp med udfyldning af papirer, daglige gøremål
(indkøb, rengøring), besøg, afhentning og dosering af medicin.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Opstart: Praktiserende læge fattede alvoren efter en intensiv samtale med min datter
og jeg. Nogle uger efter var vi til samtale med en psykiater. Fantastisk godt. Men de andre foranstaltninger haltede.
Opsøgende og støttende team har ikke været hos datteren, for at få støtte til at strukture sin dag. Der gik mange
måneder, før der skete noget. Det er ikke godt, hvis hun ikke skal tabes til et liv som patient.
Hvad har størst betydning? At de vil indkalde til møde, for at give et samlet billede af de tiltag, der er planlagt. Hvilke
muligheder har datteren for at komme sig? Og mere vigtigt, hvor tæt på er støtten i den proces? De kognitive
dysfunktioner; hvorledes arbejder de terapeutisk med dem, for at undgå, at hun bliver kronisk patient? I hvor høj grad
trækkes hele hendes netværk ind? Vi føler os som forældre magtesløse; hvorledes kan vi støtte?
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der skiftes jævnligt psykiater/psykolog, så kender dem ikke. Nåede at se den første
psykiater. Jeg måtte rykke for behandling i forbindelse med behandlerskift.
Hvad har størst betydning? Tillid og professionelt dygtige. Jeg vil gerne vide, hvad der sker (når der endelig sker noget),
og hvorfor man har valgt den vej. Synes ikke, der sker noget. Man taler støtteperson i over ½ år, der er stadig ikke sket
noget.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har været en god dialog mellem distriktspsykiatriens personale og os pårørende.
Hvad har størst betydning? Jeg har fået en bedre indsigt i og forståelse af min pårørendes sygdom.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Da vi havde behov for behandling, var det til at komme i kontakt med
distriktspsykiatrien.
Hvad har størst betydning? Der var ingen ventetider. Vi fik hjælp med det samme. Efter telefonisk kontakt med
psykiatrisk skadestue, kom min datter i behandling. Vi fik ikke hjælp fra egen læge.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Da jeg selv er sundhedsfagligt uddannet, har jeg været meget engageret i min mors
forløb, men uden min baggrund tror jeg, jeg ville føle mig fortabt i systemet. Lokalpsykiatrien har fremstået engageret og
fagligt kompetente, men jeg har flere gange måtte rette deres opmærksomhed på problematikker hos min mor, som der
ikke er blevet tænkt over, og som min mor har svært ved at udtrykke på grund af sin sygdom.
Hvad har størst betydning? At blive lyttet til, taget alvorligt. Sammenhæng og målsætning i pleje/behandlingsindsats.
Engagement fra lægens/sygeplejerske side.
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har ikke været inddraget i forløbet bortset fra et enkelt møde med lægen og
personale, som jeg havde bedt om.
Hvad har størst betydning? At man som nærmeste pårørende kan føle, at man er en væsentlig del af patientens
kontaktflade i forhold til behandleren.
Ved ikke
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har ingen kontakt med dem.
Hvad har størst betydning? Ved det ikke, da der ingen kontakt er.
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Fordi jeg ikke er blevet kontaktet som pårørende til patient med ADHD - forstår det
ikke.
Hvad har størst betydning? Har ingen kontakt haft.
Ved ikke
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har aldrig haft kontakt med dem.
Hvad har størst betydning? At de har tid til patienten.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Det er meget betryggende med en kontaktperson med navn på.
Hvad har størst betydning? At jeg fornemmer, at min tilstedeværelse som pårørende har en værdi.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 257
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der har ikke været nogen kontakt. Vi ved overhovedet ikke, hvad der er gjort og sker.
Hvad har størst betydning? Vi vil gerne kende status på behandlingsforløbet. Hvad kan vi forvente, at patienten kan eller
ikke kan.
Ved ikke
Hvad har størst betydning? At få hurtig hjælp.
Antal stjerner ikke angivet
Hvorfor gav du det antal stjerner? Der er ingen kontakt med vedkommende.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg kan altid ringe og få hjælp.
Hvad har størst betydning? Det er vigtigt at have nogen i baghånden, når det kniber med at få tingene til at køre.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? At jeg bliver inddraget i processen.
5 stjerner (enestående)
Hvad har størst betydning? At vi har haft kontakt med behandlere, og at vi altid har kunnet få fat i behandlerne.
Ved ikke
Hvorfor gav du det antal stjerner? Min mor har været syg i et langt tidsforløb, og vi har haft kontakt til
distriktspsykiatrien, som jeg synes gør et godt stykke arbejde og er meget værd.
Hvad har størst betydning? Distriktspsykiatrien har været til stor hjælp for min mor. Psykiatrien har ligeledes været en
støtte for os som aflastning og sparingspartner. Heldigvis har min mor fået det meget bedre, da man har fundet en
passende medicinering, men der er stadig behov for samtale!
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Man kan altid gøre tingene bedre. De gør det godt, men relationen mellem os kunne
godt have været mere ligeværdig (de bør sætte sig ind i vores situation).
Hvad har størst betydning? Jeg ved, der er andre, der har det som os, det har de fortalt. Min mand har fået det bedre
(glad smiley).
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Efter halvandet år er det stadig ikke muligt for mig at deltage i løbende
samtaler/møder.
Hvad har størst betydning? Svært at svare på, når jeg ikke har nogen kontakt. Men ville givetvis være at få professionel
forklaring om min kærestes problemer/sygdomme.
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Ikke taget initiativ til kontakt overhovedet.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Vi føler, der er taget godt hånd om patienten - og at hun har fået den bedste
behandling.
Hvad har størst betydning? Det har været godt at være inddraget, da patientens partner var flyttet fra hjemmet.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg har aldrig været i tvivl om noget som pårørende.
Hvad har størst betydning? At man er ærlig, og at der ikke findes dumme sprøgsmål.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Føler mig ikke overbevist om, at det er den rette behandling.
2 stjerner (dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Den ringe kontakt, jeg havde, skete på patientens foranledning.
4 stjerner (godt)
Hvad har størst betydning? Støtte og vejledning i de forskellige situationer og spørgsmål, vi har haft.
Side 258
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg kunne bidrage med vigtige oplysninger. Det bør være et must at pårørende
kontaktes og ikke op til patienten at beslutte.
Hvad har størst betydning? En kontakt kunne måske have reddet mig fra somatisk sygdomstilfælde. Jeg har stået
fuldstændig alene uden at få nogen støtte. Og jeg har absolut ingen forstand på psykiske lidelser og reaktioner.
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Er på INTET tidspunkt blevet inddraget, har aldrig været til pårørendesamtale. Ved
kun meget lidt om distriktspsykiatrien.
Hvad har størst betydning? Blive lyttet til og inddraget i behandlingen, således at vi som familie bedre kan hjælpe og
forstå. Det kunne være med til at give et mere nuanceret billede af patienten.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Især på grund af distriktssygeplejerske NN engagement og væremåde.
Hvad har størst betydning? At der løbende bliver fulgt op på den medicinske behandling, og at min søn kan komme i
kontakt med Distriktspsykiatrisk Center og behandlerene, når han føler behov for det.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Personalet har generelt haft en god og professionel kontakt/dialog med mig.
Hvad har størst betydning? At jeg kunne få hjælp til rådgivning/psykologhjælp til vores døtre.
3 stjerner (både godt og dårligt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Har ikke fået nok støtte og vejledning i starten af forløbet. Ikke lyttet nok til os.
Hvad har størst betydning? Støtte, råd, vejledning og lytning.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Behov for kontakt.
Hvad har størst betydning? At kende sagsbehandleren og have en fornemmelse af den løbende proces.
1 stjerne (uacceptabelt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg er ikke på noget tidspunkt blevet kontaktet af psykiatrien. Jeg har efter patientens
ønske måttet tage med til nogle af de samtaler, som er foregået, men her føler jeg ikke, at vi bliver taget alvorligt. Jeg må
ikke sige for meget, de er kun interesseret i patientens udtalelser. På trods af vores forklaring om, at hun ikke kan
formulere, hvordan hun har det.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Jeg synes måske nok, at de kunne bruge os (pårørende) lidt mere.
Hvad har størst betydning? Det er, at det er begge veje kontakten kan gå.
4 stjerner (godt)
Hvorfor gav du det antal stjerner? De gør sikkert, hvad de kan. Vi er nok ikke altid nemme, når det drejer sig om vores
børn.
Hvad har størst betydning? At få besvaret de spørgsmål vi har.
5 stjerner (enestående)
Hvorfor gav du det antal stjerner? Imødekommenhed. Har altid tid til en.
Hvad har størst betydning? NN1 og NN2, Rønde, har begge to ydet god støtte. Altid haft tid til én.
Antal stjerner ikke angivet
Hvad har størst betydning? De er altid søde og imødekommende, og de har altid tid til at snakke med en.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 259
Side 260
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
14 Spørgeskema til pårørende
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 261
Side 262
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 263
Side 264
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
DEL 4. ORGANISERING OG METODE
15 Deltagende enheder
Lokal organisering
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har været i kontakt med koordinatorerne i
alle regioner for at aftale, hvilke enheder der skulle deltage i undersøgelsen.
Enheder der deltager i
undersøgelsen
Stort set alle distriktspsykiatriske enheder i Danmark deltager i undersøgelsen.
Udover almenpsykiatriske enheder deltager også flere specialpsykiatriske
enheder, såsom gerontoenheder. Da det er forskelligt fra region til region,
hvordan man definerer specialpsykiatriske enheder, og hvilke målgrupper de
henvender sig til, rapporteres både almen- og specialpsykiatriske enheder
sammen.
Deltagende enheder
Af nedenstående skema fremgår det, hvilke enheder, der har deltaget i tredje
runde af distriktspsykiatriundersøgelsen på landsplan.
Region Hovedstaden
Oversigt over de 160 enheder der deltager i patient- og pårørendeundersøgelsen
Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center København
Distriktspsykiatri Glostrup
DPC Bispebjerg og Brønshøj-Husum
DPC Valby
Distriktspsykiatri Ishøj
DPC Strandboulevarden
DPC Vesterbro
OPUS-Team H. J. Holstvej 3B
DPC Nørrebro
OPUS-team Hvidovre
OP-Team Ishøj
OP-team Strandboulevarden
Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Amager
OP-team Nørrebro
Ambulant psykiatri Frederikssund
DPC Lyongade
OP-team Bispebjerg og Brønshøj
Ambulant psykiatri Helsingør
DPC Kirkegårdsvej
OPUS-team Nannasgade
Ambulant psykiatri Hillerød
OP-team Kirkegårdsvej
OPUS-team Strandboulevarden
Distriktspsykiatri Frederikssund
OP-team Lyongade
Psykiatrisk Center Bornholm
Distriktspsykiatri Helsingør
Psykiatrisk Center Frederiksberg
DPC Bornholm
Distriktspsykiatri Hillerød
DPC Vest, Frederiksberg
Psykiatrisk Center Ballerup
OP-team Hillerød
DPC Øst, Frederiksberg
DP Ballerup-Egedal-Herlev
Psykiatrisk Center Gentofte
OP-team Frederiksberg
OPUS-team Ballerup
DP Gentofte
DPC Vanløse
Region Midtjylland
Psykiatrisk Center Hvidovre
DP Virum
Regionspsykiatrien Horsens
Regionspsykiatrien Viborg
Regionspsykiatrien Horsens, Team A
Viborg, Klinik for psykotiske lidelser
Regionspsykiatrien Skive
Regionspsykiatrien Skive
Regionspsykiatrien Horsens, Team B
Mobilteam Viborg
Regionspsykiatrien Skive, Daghospital
Regionspsykiatrien Horsens, mobilteam
Viborg, Klinik for angst- og tvangslidelser
Regionspsykiatrien Skive, Mobilteam
Horsens, LPC Odder
Viborg, Klinik for affektive lidelser
Regionspsykiatrien Vest
Horsens, LPC Skanderborg
Viborg, Ældrepsykiatrisk Team
Herning, Specialteam for psykoser
Horsens, Ældrepsykiatrisk team 1)
Regionspsykiatrien Randers
Herning, Specialteam for ADHD
Horsens, LPC Hedensted
Randers, Lokalpsykiatri Nord
Herning, Team for affektive lidelser
Regionspsykiatrien Horsens, OPUS
Randers, Lokalpsykiatri Syd
Mobilteam Herning
Århus Universitetshospital Risskov
Randers, Lokalpsykiatri Rønde
Herning, Gerontoambulatorium
Lokalpsykiatri Centrum, Aarhus
Randers, Psykoterapeutisk Team
Distrikt Vest, Team for Oligofreni
Lokalpsykiatri Nord, Aarhus
Regionspsykiatrien Silkeborg
Distrikt Vest, klinik OPUS
Risskov, Personlighedsforstyrrelser
Affektivt Team , Silkeborg
Holstebro, Distriktsteam Syd
Risskov, OPUS
Psykoseteam Silkeborg
Holstebro, Distriktsteam Øst
Risskov, Klinik for Angstlidelser
Klinik for angstlidelser, Silkeborg
Holstebro, Distriktsteam Vest
Risskov, Klinik for OCD
Team for Personlighedsforst., Silkeborg
Holstebro, Psykiatrisk Dagafsnit
Risskov, Klinik for Mani og Depression
Daghospital Silkeborg
Holstebro, Gerontoambulatorium
Døgn-hjemmebehandling, Silkeborg
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 265
Region Sjælland
Region Nordjylland
Oversigt over de 160 enheder der deltager i patient- og pårørendeundersøgelsen
Afdeling Syd
Opsøgende Psykoseteam, Syd
Almen Ambulatoriet
Akut intensivt team
Afdeling Nord
Distriktsteam Nord
Psykoseteamet
Afdeling Thy-Mors
Distriktsteam Syd
Affektiv Klinik
Distriktspsykiatrisk Team Thisted (DTM)
Distriktsteam Øst
Affektivt Team
Retspsykiatrisk Afdeling E
Gerontoteam
Center for Selvmordsforebyggelse
Retspsykiatrisk afdeling
Opsøgende Psykoseteam, Nord
Distrikt Maribo
Distrikt Slagelse
Distrikt Roskilde
Psykiatrisk Klinik, Maribo
DP Ringsted
DP Greve
DP Nykøbing F.
DP Sorø
DP Roskilde
Psykoterapeutisk Klinik
Psykoseteam Guldborgsund
DP Slagelse
Psykiatrisk Klinik, Roskilde
DP Maribo
DP Korsør
DP Hedelund
Distrikt Køge
Psykiatrisk Klinik, Slagelse
Afd. for Regionsfunktioner
DP Køge
Distrikt Næstved
DP for ældre, Dianalund
DP Faxe
Psykiatrisk Klinik, Næstved
DP for ældre, Vordingborg
Distrikt Holbæk
DP Vordingborg
DP for ældre, Roskilde
DP Kalundborg
DP Næstved
Klinik for Liasonpsykiatri
DP Nykøbing Sj.
OPUS-patienter (én enhed)
Klinik for Selvmordsforebyggelse
Psykiatrisk afdeling Middelfart
Psykiatrisk afdeling Svendborg
Gerontoamb. Haderslev
DPC Middelfart
Lokalpsyk. Svendborg - ambulant
Psykiatrisk afdeling Esbjerg-Ribe
DPT Vestfyn
Lokalpsyk. Svendborg - distrikt
Lokalpsykiatri Brørup 3)
Gerontopsykiatrisk DT
Psykiatrisk afdeling Kolding
DT Esbjerg
Retspsykiatrisk DT
Ambulatoriet Kolding
DT Ribe
Psykiatrisk afdeling Odense
DP Hus Fredericia
DT Varde
Akut team, Odense
Psykiatrisk afdeling Augustenborg
KFS, Esbjerg
Affektivt team, Odense
DPC Aabenraa
Mobilteam/Affektivteam
Udredningsteam, Odense
DPC Augustenborg
Geronto-neuro klinik
OPT, Odense
DPC Tønder
Psykiatrisk afdeling Vejle
DPT, Odense
TIT, Aabenraa
Team 1, Vejle
TIT, Odense
Psykiatrisk afdeling Haderslev
Team 2, Vejle
Psykoterapeutisk afsnit
DPC Haderslev
Ambulant Terapi Afsnit
Klinik for selvmordstruede
Gerontopsykiatri Augustenborg
Akutteam, Vejle
Region Syddanmark
DP Holbæk 2)
Geronto team, Odense
Gerontoamb. Augustenborg
Geronto team, Vejle
Akut demensteam
Gerontopsykiatri Haderslev
OPT Vejle
1.
2.
3.
Horsens, Ældrepsykiatrisk Team deltager kun i pårørendeundersøgelsen
Distriktspsykiatrien Holbæk Øst og Distriktspsykiatrien Holbæk Vest rapporteres samlet som DP Holbæk
Distriktspsykiatri Grindsted, Distriktspsykiatri Brørup og Klinik for Skizofreni Ribe er organisatorisk sammenlagt og rapporteres
som Lokalpsykiatri Brørup
Minimum 10 svarpersoner
Side 266
For at sikre anonymitet for både patienter, pårørende og personale skal en distriktspsykiatrisk enhed have mindst 10 svarpersoner, for at enhedens resultater
kan rapporteres selvstændigt.
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Patientundersøgelsen
Nedenstående enheder opnåede ikke selvstændigt 10 patientbesvarelser, men er
blevet sammenlagt på følgende måde for at opnå minimum 10 svarpersoner:
•
Daghospital Silkeborg er lagt ind under Affektivt Team, Silkeborg og
rapporteres som Affektivt Team inkl. Daghosp., Silkeborg (Region Midtjylland).
Følgende enheder opnåede heller ikke 10 svarpersoner og kunne ikke sammenlægges meningsfuldt med andre enheder:
•
OP-team Nørrebro (Region Hovedstaden)
•
•
Klinik for Selvmordforebyggelse (Region Sjælland)
Akut demensteam (Region Syddanmark)
Disse enheder udgår på enhedsniveau.
De patientbesvarelser, der udgår på grund af for få besvarelser på enhedsniveau,
tæller stadig med i besvarelserne på de højere niveauer. Dette er også forklaringen på, at de sammenlagte enhedstal ikke nødvendigvis er i overensstemmelse
med det samlede afdelings- og regionstal.
Pårørendeundersøgelsen
Nedenstående enheder opnåede ikke selvstændigt 10 pårørendebesvarelser,
men er blevet sammenlagt på følgende måde for at opnå minimum 10 svarpersoner:
•
Daghospital Silkeborg er lagt ind under Affektivt Team, Silkeborg og
•
rapporteres samlet som Affektivt Team inkl. Daghosp., Silkeborg.
Mobilteam Viborg og Regionspsykiatrien Skive, Mobilteam rapporteres
•
samlet som Mobilteam Viborg-Skive.
DPT, Odense og Udredningsteam, Odense rapporteres samlet som DPT,
Odense (inkl. Udredningsteam).
I pårørendeundersøgelsen er der en afdeling, hvis enhed tilsammen ikke har
opnået 10 besvarelser. Det drejer sig om følgende afdeling:
•
Retspsykiatrisk Afdeling E (Region Nordjylland)
Denne afdeling udgår af undersøgelsen på enheds- og afdelingsniveau.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 267
Udover de enheder der hører ind under ovennævnte afdeling, har følgende enheder heller ikke opnået 10 besvarelser og kunne ikke sammenlægges meningsfuldt med andre enheder:
•
OP-Team Ishøj (Region Hovedstaden)
•
OP-team Kirkegårdsvej (Region Hovedstaden)
•
•
OP-team Lyongade (Region Hovedstaden)
OP-team Strandboulevarden (Region Hovedstaden)
•
OP-team Nørrebro (Region Hovedstaden)
•
OP-team Bispebjerg og Brønshøj (Region Hovedstaden)
•
OPUS-team Nannasgade (Region Hovedstaden)
•
•
OP-team Frederiksberg (Region Hovedstaden)
OP-team Hillerød (Region Hovedstaden)
•
Regionspsykiatrien Horsens, mobilteam (Region Midtjylland)
•
Risskov, Personlighedsforstyrrelser (Region Midtjylland)
•
Risskov, Klinik for angstlidelser (Region Midtjylland)
•
•
Risskov, Klinik for OCD (Region Midtjylland)
Viborg, Klinik for angst- og tvangslidelser (Region Midtjylland)
•
Klinik for angstlidelser, Silkeborg (Region Midtjylland)
•
Regionspsykiatrien Skive, Daghospital (Region Midtjylland)
•
Holstebro, Psykiatrisk Dagafsnit (Region Midtjylland)
•
•
Akut intensivt team (Region Nordjylland)
Klinik for Selvmordsforebyggelse (Region Sjælland)
•
DP Hedelund (Region Sjælland)
•
Klinik for selvmordstruede (Region Syddanmark)
•
Psykoterapeutisk afsnit (Region Syddanmark)
•
DP Hus Fredericia (Region Syddanmark)
Disse enheder udgår på enhedsniveau.
De pårørendebesvarelser, der udgår på grund af for få besvarelser på afdelingsog/eller enhedsniveau tæller stadig med i besvarelserne på de højere niveauer.
Dette er også forklaringen på, at de sammenlagte enhedstal ikke nødvendigvis er
i overensstemmelse med det samlede afdelings- eller regionstal.
Sammenligning af enheder over tid
For de fleste enheder er det muligt at sammenligne resultaterne fra denne undersøgelsesrunde med resultaterne fra anden runde i 2007-08. Men enheder
bliver oprettet, nedlagt og sammenlagt, derfor er der nogle enheder, hvor der
kun er data for 2010. På nogle enheder har der desuden været så store ændringer i perioden fra 2007-08 til 2010, at det ikke giver mening at sammenligne data.
I bilag B kan ses, hvilke afdelingers resultater fra denne undersøgelsesrunde, der
kan sammenlignes med afdelingsresultater fra 2007-08.
Side 268
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Sammenligning af enheder lokalt, regionalt
og på landsplan
Da der benyttes samme spørgeskema i hele landet, er det muligt for regionerne
at sammenligne egne resultater med andres. Det kan f.eks. være relevant at
sammenligne resultaterne i forbindelse med planlægning af forbedringer og
kvalitetsudvikling.
Sammenligning giver mulighed for at sætte fokus på enheder med særlig høj
pårørendetilfredshed og undersøge, om disse enheders praksis, kultur, organisering af arbejdet, kontakt med patienter og pårørende kan overføres til andre
enheder med samme målgruppe, som ikke har opnået tilsvarende høj pårørendetilfredshed.
Ved sammenligninger både lokalt og på landsplan bør man være opmærksom på,
om forskelle i tilfredsheden skyldes personalets indsats eller andre forhold.
Forskelle i tilfredsheden kan påvirkes af sygdommens karakter, patienternes
sygdomserkendelse og -accept, fysiske rammer og muligheder, personale- og
patientnormering og lignende. Også forhold uden for det psykiatriske system kan
være medvirkende til forskelle i pårørendetilfredsheden f.eks. den sociale boligtildeling, familie- og misbrugsindsatsen.
Når det drejer sig om opfølgning og kvalitetsudvikling, vil sammenligning inden
for samme region ofte være mere relevant end sammenligning på tværs af landet. Lokalt har man kendskab til, hvem man meningsfyldt kan sammenligne sig
med.
Forbehold ved læsning
af rapporten
Region Hovedstaden
Nedenfor er beskrevet en række forhold i de enkelte regioner, som bør tages
med i betragtning ved læsning af tabelmaterialet.
•
I 2007 var DPC Frederiksberg – Vanløse tilknyttet Psykiatrisk Center
•
Hvidovre. I 2010 er enheden tilknyttet Psykiatrisk Center Frederiksberg
DP Ballerup og DP Herlev er siden 2. runde blevet lagt sammen til DP
•
•
Ballerup-Egedal-Herlev og grundet omstrukturering kan resultaterne
fra de to runder ikke sammenlignes.
DP Virum hed i 2007 DP Lyngby, men optageområdet er stadig det samme.
DP Glostrup, DP Brøndby, DP Rødovre er siden 2. runde blevet sammenlagt organisatorisk til DP Glostrup og grundet omstrukturering kan resultaterne fra de to runder ikke sammenlignes.
•
DP Tåstrup og DP Ishøj er siden 2. runde blevet sammenlagt organisatorisk til DP Ishøj og grundet omstrukturering kan resultaterne fra de to
runder ikke sammenlignes
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 269
Region Midtjylland
•
Horsens, Ældrepsykiatrisk Team deltager ikke i patientundersøgelsen.
•
Risskov, OPUS er et tilbud til 18-30 årige.
•
•
Randers, Lokalpsykiatri Syd har udvidet patientkredsen med 18-21 årige
samt flere patienter med ADHD.
Viborg, Klinik for psykotiske lidelser har også patienter med ADHD inklu-
•
deret i målgruppen.
Mobilteam Viborg er et voksenpsykiatrisk tilbud hvis formål er at fore-
•
bygge indlæggelse eller følge tæt op på en patient efter indlæggelse. I
pårørendeundersøgelsen rapporteres Mobilteam Viborg og Mobilteam
Skive samlet som Mobilteam Viborg-Skive på grund af for få pårørendebesvarelser. I sammenligningen med svarene fra 2. runde sammenlignes
de to enheder kun med svarene fra Mobilteam Viborg, da Mobilteam Skive ikke deltog i 2. runde af undersøgelserne.
Viborg, Klinik for affektive lidelser har også patienter med personlig-
•
hedsforstyrrelser inkluderet i målgruppen.
Viborg, Ældrepsykiatrisk team er for patienter over 65 år.
•
Region Nordjylland
Affektivt Team, Psykoseteam, Daghospital og Døgn-hjemmebehandling
i Silkeborg har alle 24 timers telefonlinje. Sidstnævnte enhed har desu-
•
den mulighed for ambulant sengeplads.
Enheden Regionspsykiatrien Skive hedder rigtigt Distriktsteam Skive.
•
LPC Rønde har efterfølgende skiftet navn til LPC Djursland.
•
Psykoseteamet fik udvidet undersøgelsesperioden for patienter med 2
•
uger, idet enheden midt i undersøgelsesperioden løb tør for undersøgelsesmateriale og måtte vente på ekstramateriale igennem længere tid.
Affektiv Klinik har forstået konceptet sådan, at også patienter, der ikke
har haft face to face kontakt i perioden deltager. De har derfor sendt
spørgeskemaer ud til en del patienter, som har fået aflyst deres tider,
pga. sygdom blandt personalet.
Region Sjælland
Region Syddanmark
Side 270
•
•
DPC Nord og DPC Midt i Roskilde er siden 2. runde blevet lagt sammen til
DP Roskilde og grundet omstrukturering kan resultaterne fra de to runder ikke sammenlignes.
DP Nykøbing F. er en sammenlægning af Psykoseteam Guldborgsund og
•
DP Nykøbing F. De to enheder skulle have været rapporteret særskilt,
men pga. en fejl, har det været nødvendigt at slå de to enheders resultater sammen.
Psykiatrisk Klinik, Slagelse, OPUS-patienter, Psykiatrisk Klinik, Roskilde,
•
DP Hedelund, DP for ældre, Roskilde, Klinik for Liasonpsykiatri, Klinik for
Selvmordsforebyggelse deltager for første gang i undersøgelserne.
OPUS-patienter er en enhed, som er geografisk spredt i hele Region
•
Sjælland.
DP Holbæk Øst og DP Holbæk Vest rapporteres samlet som DP Holbæk.
•
Lokalpsyk. Svendborg – ambulant og Lokalpsyk. Svendborg – distrikt er
sammenlægninger af ambulante og distriktspsykiatriske enheder: DPT
Fåborg/Ærø/Midtfyn, Akutteam Svendborg, DPT Svendborg/Langeland.
Desuden er gerontopsykiatrien udskillet fra de to enheder.
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 271
16 Undersøgelsesmetode og organisering
I dette kapitel gives en kortfattet metodisk orientering. Læsere, der er interesserede i en mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsesmetoderne, henvises til
”Koncept for landsdækkende patient- og pårørendeundersøgelser i distriktspsykiatrien”. Det kan findes på www.psykiatriundersogelser.dk.
Undersøgelsesperiode
Undersøgelsen blev gennemført fra 1. oktober 2010 til 30. november (pårørendeundersøgelsen dog frem til februar 2011. 2. runde af undersøgelserne blev
gennemført fra 1. oktober 2007 – 30. november 2007 (pårørendeundersøgelsen
dog frem til februar 2008).
Udlevering og tilsendelse af spørgeskema
Undersøgelserne gennemføres som totalundersøgelser.
Personalet i distriktspsykiatrien personligt udleverer spørgeskemaer og svarkuverter til alle de patienter, der falder indenfor undersøgelsens målgruppe. Der
kan opstå situationer, hvor patienten ikke får udleveret et spørgeskema personligt. I givet fald skal spørgeskemaet eftersendes.
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling sender et spørgeskema og svarkuvert til alle
de pårørende, der falder indenfor undersøgelsens målgruppe.
Målgruppe - patienter
Patientundersøgelsens målgruppe er patienter, som i undersøgelsesperioden
har personlig kontakt med en eller flere behandlere i distriktspsykiatrien, og som
har haft mindst tre personlige kontakter i det aktuelle behandlingsforløb. De tre
kontakter behøver dog ikke at have været med den samme behandler.
Inkluderet i målgruppen er også patienter fra andre regioner, retspsykiatriske
patienter og patienter, der er indlagt på somatisk eller psykiatrisk sengeafsnit en
eller flere dage i undersøgelsesperioden.
Følgende patienter er dog udelukkede:
1.
2.
3.
4.
5.
Side 272
Patienter, der ikke har haft mindst tre personlige kontakter med distriktspsykiatrien i det aktuelle behandlingsforløb.
Patienter, der er i en akut psykotisk tilstand, og som derfor ikke kan forholde sig til undersøgelsen.
Patienter, der er svært demente og derfor ikke kan forstå/sætte sig ind i
spørgsmålene på spørgeskemaet.
Patienter, der ud over deres psykiske sygdom også lider af middelsvær
til svær mental retardering og derfor ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne sætte sig ind i spørgsmålene på spørgeskemaet.
Døde og døende patienter.
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Målgruppe - pårørende
Pårørendeundersøgelsens målgruppe er nære pårørende over 18 år, som patienten ønsker informeret og medinddraget i forhold, der angår patienten personligt.
Nogle pårørende indgår ikke i undersøgelsens målgruppe, fordi de falder ind
under undersøgelsens fem udelukkelseskriterier. I modsætning til tidligere undersøgelser, har personalet ikke skullet afkrydse den eksakte årsag. Det har kun
været muligt at krydse af i to felter.
3.
4.
Personalets
registreringer
Nej, patienten har direkte sagt, at denne ikke ønsker pårørendes deltagelse
Nej pårørende skal ikke have tilsendt et spørgeskema af én eller flere af
følgende årsager:
a. Patienten har ingen pårørende eller kender ikke adresserne på
dem
b. Patienten oplyser, at pårørende ikke ønsker at have kontakt til
den distriktspsykiatriske enhed
c. Den pårørende arbejder i samme distriktspsykiatriske enhed,
hvor patienten er i behandling
d. Patienten er svært dement og/eller mentalt retarderet, og distriktspsykiatrien har ikke navn/adresse på pårørende
Personalet udfylder et registreringsskema for samtlige patienter, som de har
kontakt med i undersøgelsesperioden.
Oplysningerne bliver bl.a. brugt til at beregne svarprocenter, foretage bortfaldsanalyse samt få kendskab til fordelingen af patienter, der ekskluderes eller udelukker sig selv fra at deltage i undersøgelsen.
Afprøvede
skemaer
Spørgeskemaerne er pilottestet (valideret) i flere omgange. I alt 132 patienter/brugere fra de psykiatriske sengeafsnit, distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien
har testet spørgeskemaerne.
Inden de første undersøgelser blev gennemført i Århus Amt deltog 56 patienter/brugere i pilottesten. Da spørgeskemaerne til patienter på de psykiatriske
sengeafsnit og i distriktspsykiatrien blev revideret i forbindelse med de landsdækkende undersøgelser, blev der foretaget yderligere 27 pilotinterviews med
patienter forskellige steder i landet. I forbindelse med de seneste revisioner i
forhold til Den Danske Kvalitetsmodel er der blevet lavet yderligere 49 pilotinterviews.
Spørgeskemaerne til de pårørende er også blevet pilottestet både i forbindelse
med de første undersøgelser i Århus Amt og senere i forbindelse med forberedelsen af de landsdækkende undersøgelser. I alt 42 pårørende har testet skemaerne.
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 273
Totalundersøgelse
Undersøgelserne gennemføres som totalundersøgelser. Det er derfor ikke påkrævet at overveje, om svarfordelinger og sammenhænge er statistisk signifikante eller ej.
Gruppen af patienter og deres pårørende, der har modtaget et spørgeskema, kan
dog også betragtes som repræsentanter for en bredere gruppe af personer, der
kunne få behov for hjælp fra psykiatrien eller være pårørende til personer med
behov for hjælp. Hvis patienter og pårørende, der har modtaget et spørgeskema,
opfattes som en stikprøve fra en sådan population, kan overvejelser om statistisk signifikans være relevante.
Der vil være sammenhænge og svarfordelinger, der ikke er/ville være statistisk
signifikante, hvis der havde været foretaget en almindelig signifikanstest. Da der
er tale om en totalundersøgelse, betyder det ikke, at disse sammenhænge nødvendigvis er uinteressante.
Sammenligninger på
Patienternes og deres pårørendes forskellige baggrundsforhold, f.eks. køn og
tværs af regioner
alder, kan bevirke, at tilfredsheden varierer fra region til region.
Det er muligt at justere for sådanne forskelle i baggrundsforhold ved standardisering af data. Herved kan undersøgelsesresultaterne rapporteres, som de ville
have været, hvis alle regioners svarpersoner havde ens sammensætning med
hensyn til baggrund (f.eks. samme forhold mellem andelen af mænd og kvinder i
alle regioner). Dette ville i nogle sammenhænge gøre regionerne mere sammenlignelige.
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har valgt ikke at standardisere data fra
landsundersøgelserne i psykiatrien. Et væsentligt formål med undersøgelserne
er at vise de variationer, der faktisk er i svarpersonernes oplevelser.
Rapporterne er et redskab til kvalitetsarbejde, og i den forbindelse er kritik væsentlig, uanset om den kan forklares ved svarpersonernes baggrundsdata eller
ved forhold, der er unikke i den enkelte region.
Hvis formålet havde været at forklare variationen i svarpersonernes tilfredshed,
kunne standardisering af data eventuelt have været en mulighed. Standardisering i denne type undersøgelser har dog ofte kun en helt marginal effekt på
resultaterne.
Godkendelse fra
Datatilsynet
Side 274
De landsdækkende bruger- og pårørendeundersøgelser er anmeldt til Datatilsynet.
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
Organisering
Frem til den 24. marts 2011 har psykiatridirektørkredsen udgjort undersøgelsens
ledelsesmæssige styregruppe. Derudover har der været en følgegruppe for undersøgelserne, der bestod af repræsentanter fra regionerne, bruger- og pårørendeorganisationer, videnskabelige selskaber m.fl.
I forbindelse med revision af de Landsdækkende Psykiatriundersøgelser er det
besluttet, at undersøgelserne fremover ensrettes mod de somatiske undersøgelser (LUP) så meget som muligt. Undersøgelserne vil i den forbindelse bl.a.
skifte navn til LUP-psykiatri, spørgeskemaerne bliver tilpasset og organiseringen
af undersøgelserne bliver den samme. LUP’ens styregruppe er fremover også
styregruppe for LUP-psykiatri, og følgegruppen omdannes til en kompetenceenhed bestående af en faglig repræsentant fra de deltagende regioner, IKAS, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og sekretariatet.
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling samt Enheden for Brugerundersøgelser er
sekretariat for kompetenceenheden.
Regionale
koordinatorer
Regionerne har udpeget koordinatorer, der tager sig af planlægning af undersøgelserne lokalt. Koordinatorerne er:
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK)
Specialkonsulent Dorte Münter
Kvalitetskonsulent Inge Hella Jul
Kvalitetskoordinator Søren Riemann
Konsulent Anette Terkildsen
Kvalitetschef John Verver
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (tidligere Center for
Kvalitetsudvikling) er projektleder for undersøgelserne og har ansvar for planlægning og koordinering, udvikling af koncepter og spørgeskemaer, databearbejdning og rapportering. Følgende medarbejdere i Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har været involveret i undersøgelserne:
Afdelingschef Torsten Munch-Hansen
Konsulent Niels Bruhn Christensen
Konsulent Jon Hadsund
Konsulent Kirsten Lorentzen
Konsulent Gitte Dahl
Patienterne og de pårørende har ordet
Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010
Side 275
Bilag A. Oversigt over spørgsmål der er med i Den Danske
Kvalitetsmodel
Standard
Spørgsmål
1.2.9
Omsorg for patienter, pårørende og personale Spm. 14:
efter en utilsigtet hændelse
Har du oplevet, at der er sket fejl i forbindelse med din kontakt med
distriktspsykiatrien?
2.1.2
Patientens
inddragelse
vedrørende behandlingen
2.1.3
Pårørendes inddragelse i patientbehandlingen
Spm. 7:
Er du blevet medinddraget af personalet i distriktspsykiatrien?
(Pårørendeskema)
2.2.1
Vigtige samtaler med patienten
Spm. 4:
Er der mulighed for, at du kan tale uforstyrret med personalet i
distriktspsykiatrien?
i
beslutninger Spm. 16:
Er du tilfreds med den indflydelse, du selv har på din behandling i
distriktspsykiatrien?
Spm. 5:
Er personalet godt forberedt til vigtige samtaler?
2.2.2
Skriftlig information i behandlingsforløbet
Spm. 8:
Har du fået skriftlig information om din sygdom og behandling?
2.3.2
Sundhedsfaglig kontaktperson
Spm. 13:
Er du tilfreds med kontakten med din(e) kontaktpersoner(er)?
2.5.2
Indkaldelse af patienter til undersøgelse og behandling
2.6.2
Modtagelse af elektivt henviste patienter
Spm. 1:
Føler du dig velkommen i distriktspsykiatrien?
2.7.5
Smertevurdering og -behandling
-
2.8.1
Planlægning af udredningsforløb
Spm. 6:
Er dine undersøgelser og behandling
distriktspsykiatrien godt planlagt?
din
kontakt
med
2.16.3
Intervention
over
for
sundhedsmæssig risiko
2.17.1
Aftaler om samarbejde med primærsektoren
2.17.2
Information til alment praktiserende læge ved udskrivelse af patient
2.17.3
Information til kommune ved udskrivelse af patient fra institution
2.17.4
Information ved overflytning mellem enheder og Spm. 26:
institutioner
Har du samtidig med dit nuværende forløb i distriktspsykiatrien
været indlagt?
Hvis ja, synes du at overgangene var godt planlagt?
Side 276
patienter
i
med Spm. 7:
Har behandlerne informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke
din sygdom?
Spm. 23:
Er der samarbejde mellem de forskellige steder, som du har kontakt
med om din sygdom?
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Juni 2011
LANDSDÆKKENDE
PSYKIATRIUNDERSØGELSER