Afsluttende eksamensprojekt Råd & Vink Juni 2012 Datamatikeruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus SM/2012 Indhold 1. FØR DU STARTER PÅ DET AFSLUTTENDE EKSAMENSPROJEKT ................................... 2 2. OM DET AFSLUTTENDE EKSAMENSPROJEKT .............................................................. 2 2.1 VEJLEDNING ..................................................................................................................................................... 3 2.2 SAMARBEJDE MED ANDRE GRUPPER .................................................................................................................. 3 2.3 PRODUKT OG PROCES ...................................................................................................................................... 3 3. HVORDAN DU BRUGER TIDEN MELLEM AFLEVERING OG EKSAMEN ............................. 3 4. OM HENVISNINGER OG KILDEFORTEGNELSE ............................................................. 4 4.1 HENVISNINGER ................................................................................................................................................. 5 4.2 PLAGIERING ...................................................................................................................................................... 5 4.3 EKSEMPLER PÅ KILDEREGISTRERINGER – UDARBEJDET EFTER HARVARD-STANDARDEN ..................................... 5 4.4 EKSEMPLER PÅ HENVISNINGER TIL OVENSTÅENDE EFTER FORMEN: OPHAV, UDGIVELSESDATO ......................... 6 1 1. Før du starter på det afsluttende eksamensprojekt I umiddelbar forlængelse af dit praktikforløb skal du starte på det afsluttende eksamensprojekt. Da perioden til at gennemføre det afsluttende eksamensprojekt kun er 10 uger, er det vigtigt, at du har fundet et projekt inden afslutningen af praktikforløbet. Måske kan du gennemføre det afsluttende eksamensprojekt i samme virksomhed, hvor du er i praktik. Er det tilfældet, må du sikre dig, at det er aftalt i god tid, hvilken opgave der skal løses. Så snart du ved, at du ikke kan løse det afsluttende eksamensprojekt i din praktikvirksomhed, er det vigtigt, at du begynder at se dig omkring efter et alternativ i en anden virksomhed. Erfaringen viser, at det kan være en fordel at løse det afsluttende eksamensprojekt i en gruppe. Det er ifølge studieordningen tilladt at gennemføre projektet i en gruppe på op til tre studerende. I særlige tilfælde kan der gives dispensation til at være fire deltagere i en gruppe. Hvis I er flere, der gennemfører praktik i samme virksomhed, kan det derfor anbefales, at I får et projekt, der har et tilstrækkeligt omfang til, at I kan danne en gruppe. Hvis du ikke kan løse det afsluttende eksamensprojekt i praktikvirksomheden, vil det være en god idé at tage kontakt til dine medstuderende for at høre, om der også blandt dem er nogen, der ikke kan løse opgaven i praktikvirksomheden. Er det tilfældet, kan I måske finde et projekt, hvor I kan løse det i en gruppe. Uanset om du laver afsluttende eksamensprojekt i praktikvirksomheden eller ej, er det vigtigt, at du undervejs i praktikforløbet holder kontakt til din vejleder på skolen og informerer ham/hende om status på det afsluttende eksamensprojekt. Desuden vil du i praktikforløbet se opslag på fronter og modtage mails fra skolens koordinator for afsluttende eksamensprojekter, så han/hun kan holde status på, om du har et projekt. Det er derfor MEGET VIGTIGT, at du jævnligt kigger forbi på fronter og desuden læser mails fra skolen. 2. Om det afsluttende eksamensprojekt Det er nu tredje gang, du starter et længere projektforløb. De to første var indlæringsprojekter, hvor bl.a. sprog, metode m.v. var givet. Denne gang er du ude i et problemprojekt fra start til slut. Du skal selv formulere problemet, argumentere for og vælge metode og værktøjer - og lad det være sagt med det samme: Det er svært. Især starten er svær. Det hele synes rodet og uoverskueligt. I Strategisk Projektledelse kalder Andreas Munk-Madsen denne første fase for forvirring, og han skriver: I den første fase skal vi sprede os ud over opgavens emner og problemstillinger. Det er også i orden, hvis der nogle gange opstår forvirring. Vi skal selvfølgelig ikke være forvirrede for forvirringens skyld. ”Kravet” om forvirring udtrykker, at vi skal presse os selv ud til kanten af vores fatteevne, når vi i starten af projektet prøver at begribe opgaven, løsningerne og projektet Læs selv videre i afsnit 1.4 (Munk-Madsen, 2009) Lad samtidig dette være en opfordring til at anvende den teori du kender til at komme i gang. Det første, du konkret skal gøre, er at beslutte, hvordan du vil bruge vejlederen, der er tildelt af skolen. Tag dernæst kontakt til vedkommende (det er dit ansvar) for at aftale et møde. 2 Den tilknyttede vejleder har ansvaret for at godkende opgavebeskrivelsen, således at de faglige og pædagogiske krav er sikret i forhold til skolens krav. 2.1 Vejledning Som nævnt ovenfor er det dit ansvar og på din opfordring at benytte den vejleder, du har fået tildelt af skolen. Lad det være sagt tydeligt: Det er dumt ikke at benytte sig af vejlederen. Vejlederens primære rolle er at støtte dig i processen med løsningen af opgaven – ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Selvom det er dig, der skal løse opgaven, og vejlederen ikke har et ansvar for det færdige produkt, så kan vejlederen give dig ideer, tips og hjælp til at forbedre det endelige resultat. 2.2 Samarbejde med andre grupper Som det har været tilfældet i tidligere projektarbejder, kan de enkelte grupper hjælpe hinanden. Dels kan en gruppe besidde faglig viden, som andre kan anvende, men det væsentligste er review af hinandens delprodukter og måske den endelige rapport. Aftal i god tid hvem I vil samarbejde med. I behøver ikke at begrænse jer til én anden gruppe. Lad nu være med at sige at det har I ikke tid til. I har faktisk ikke tid til at lade være. I kan ikke undvære det kvalitetsløft, det giver. Det skal dog lige understreges, at I ikke skal/må lave egentligt arbejde for hinanden. 2.3 Produkt og proces Da det er en virksomhed, der stiller opgaven, der er grundlag for det afsluttende eksamensprojektet, er produktet naturligvis en vigtig del af resultatet. Men det er vigtigt, at du husker, at der er tale om et eksamensprojekt, hvor du skal bevise, at du kan bruge den teori, du har lært på uddannelsen. Det betyder ikke, at du ikke kan inddrage andre metoder, teknikker og værktøjer end dem, du har lært på uddannelsen. Men det betyder, at du skal argumentere og reflektere over dine valg og efterfølgende vurdere, om det var de rigtige valg, og hvad du eventuelt kunne have gjort anderledes. Det er MEGET VIGTIGT, at disse argumenter, reflektioner og vurderinger kan læses i rapporten, da de sammen med produktets kvalitet vil indgå i bedømmelsen og dermed den endelige karakter. Sagt på en anden måde: Kvaliteten af det produkt, du skaber, er vigtig. Men der er naturligvis grænser for, hvad du kan nå på den korte tid, der er afsat til det afsluttende eksamensprojekt. Ofte vil det resulterende produkt derfor kun være en prototype. Derimod skal du sikre dig, at argumenter, valg, reflektioner og vurderinger kan læses i rapporten. 3. Hvordan du bruger tiden mellem aflevering og eksamen Når du har afleveret, tror du måske, at du er færdig. Men sådan er det ikke. Eksamen indledes med at du fremlægger dit arbejde. Denne fremlæggelse skal ikke blot være en gennemgang af rapporten. Fremlæggelsen skal vise, at du har taget kritisk stilling til eget arbejde. Hvad var 3 godt eller dårligt? Hvor kan der laves forbedringer eller udvidelser? Hvordan passede valget af metoder og værktøjer? Så brug den første tid til kritisk gennemlæsning og diskussion – med dig selv eller i gruppen, hvis I har haft en sådan. Vælg derefter ud, hvad du vil præsentere og forbered en præsentation. Er opgaven løst i en gruppe, så vælges forskellige emner til præsentation. Til præsentationen kan indgå tavle, Power Points og produktet/systemet. Med den tid, der er til rådighed, skal det være gennemarbejdet. Sørg for at afpasse tiden. Sidst men ikke mindst: Lav en eller flere generalprøver. Inddrag gerne din reviewgruppe fra tidligere. 4. Om henvisninger og kildefortegnelse I forbindelse med skriftlige opgaver er det nødvendigt at udforme en fortegnelse over de anvendte kilder. Fortegnelsen og noter er væsentlige dele af enhver form for opgave. Den viser noget om din arbejdsmetode på godt og ondt! Kildelisten har to formål: Dokumentation - du viser dine læsere, at du har brugt relevante og centrale kilder i din opgave. Genfinding - du gør det let for dine læsere at finde frem til dine kilder. Hvad skal med på kildelisten? På kildelisten noterer du de kilder, du bruger direkte i opgaven. Enten ved at du analyserer dem, eller ved at du citerer eller refererer fra dem i opgaven. Alt, hvad du ikke selv har fundet ud af ved hjælp af ’field research’ eller egne erfaringer f.eks. fra praktik- eller projektvirksomhedens daglige praksis, skal have en kilde. At bruge en kilde og ikke referere til den, kaldes plagiat! Hvordan beskrives en kilde? Din læser skal kunne finde og vurdere kilden ud fra din beskrivelse. Er det en kendt forfatter eller relevant titel, du har brugt? Derfor skal du forestille dig, at din læser altid er off-line – på den måde får du registreret kilder fra internettet ligesom fysiske medier. Et link fortæller meget lidt om en kilde. Som hovedregel skal du se efter og registrere de data, som listes herunder: Ophav (forfatter, kunstner, fotograf o.s.v.) eller Redaktion eller organisation Titel Udgave eller version Sidetal Udgiver (bøger, rapporter, tidsskrifter o.s.v.) eller vært (organisation bag database eller hjemmeside) Dato (udgivelsesdato, besøgsdato, opdateringsdato) URL - værtens eller databasens hjemmeside, ikke nødvendigvis det præcise link til kilden Database 4 På http://libweb.anglia.ac.uk/referencing/harvard.htm findes retningslinjer for, hvordan du registrerer dine kilder korrekt. Oversigten ordnes alfabetisk. Se eksempler sidst i dette afsnit. Specielt om kilder på internet: Det er vigtigt, at du gemmer de sider fra internettet, som er væsentlige for din opgave. Det kan ske, at de sider, du henviser til, er blevet ændret siden sidst, eller at de er blevet slettet. Du kan komme ud for, at din vejleder eller censor ønsker at se dit materiale fra internettet. Vedlæg de centrale sider fra nettet som bilag. 4.1 Henvisninger Når du citerer/refererer en kilde i din opgave, skal du huske at henvise til kilden. Henvisningen angives direkte i brødteksten (ikke som en fodnote). Henvisninger opbygges jf. Harvardstandarden således: Ophav (efternavn eller organisation), udgivelsesår. Se f.eks. de kildehenvisninger, der er i denne tekst. Ved to kilder af samme navn fra samme år, er du nødt til at vise, hvilken én du henviser til ved at nummerere: Ophav, udgivelsesår (a) – husk også at nummerere i kildefortegnelsen. 4.2 Plagiering Plagiering er forbudt. Det er plagiering, når du gengiver andres arbejde, som om det var dit eget. Det gælder både afskrift fra bøger, artikler, manualer og programkode. Derfor er det meget vigtigt, at du løbende registrerer dine kilder og henviser til dem, når du gør brug af dem. Dit afsluttende eksamensprojekt vil blive kontrolleret for plagiering. Viser kontrollen, at der er tale om plagiering, vil procedurerne omkring eksamenssnyd træde i kraft. Er du i tvivl om reglerne, så spørg din vejleder. 4.3 Eksempler på kilderegistreringer – udarbejdet efter Harvard-standarden Husk at registrere kilderne efterhånden, som du benytter dem. Venter man til sidst, kan det hænde, at det bookmarkede link ikke virker – eller man har glemt præcist hvilken bog, det var, man havde brugt. Benyt f.eks. bibliotekskataloger eller Amazon til at finde informationerne om en bog, hvis du ikke har den i hånden. Ved de fleste eksempler er der en henvisning til, hvilken Harvard-skabelon der er benyttet. Til skriftlige kilder bruger jeg stort set kun kildetyperne ’Artikel’ og ’Bog’. ’Internet’-typen bruges KUN hvis du har brugt en webside næsten i dens fuldstændighed.  Ferrill, P., 2011. Building the Ultimate Linux Test Server, part 1: Dock, CPU and Mobo. Linux Planet Linux Tutorials [tutorial] 03.marts. Findes på: http://www.linuxplanet.com/linuxplanet/tutorials/7311/1 [Besøgt d. 01.06.2011] (denne er registreret som en artikel – det er et forumindlæg) Skabelon: Using electronic sources > Blogs 5  Munk-Madsen, A., 1996. Strategisk projektledelse - styr på udviklingen. 1. udg. Aalborg: Marko Skabelon: Compiling the reference list and bibliography: Using books, journals and newspapers > Books with one author  Oracle, 2011. PHP Scalability and High Availability: Database Resident Connection Pooling and Fast Application Notification. [online] Oracle. Fundet på: http://www.oracle.com/technetwork/topics/php/php-scalability-ha-twp-128842.pdf [Besøgt d. 01.06.2011] Skabelon: Using electronic sources > Publications available from websites  Carlson, Simon, 2012, Tjen penge med din egen webshop. Datatid nr. 3, s. 54-55. Skabelon: Compiling the reference list and bibliography: Using books, journals and newspapers > Journal articles and newspapers  Rienecker, L. og Stray Jørgensen, P., 2006. Den gode opgave. 3. udg. København: Samfundslitteratur Skabelon: Compiling the reference list and bibliography: Using books, journals and newspapers > Books with two, three or four authors  Syddansk Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet & Danmarks Forskningsbiblioteksforenings Forum for Brugeruddannelse, 2008. Stop Plagiat Nu.[online] Fundet på: http://www.stopplagiat.nu/ [Besøgt d. 01.06.2011] . Skabelon: Using electronic sources > Websites  Undervisningsministeriet, 2010. Studieordning for datamatikeruddannelsen. [online] København: Undervisningsministeriet. Fundet på: www.uvm.dk [Besøgt d. 10.05.2011] Skabelon: Using electronic sources > Publications available from websites 4.4 Eksempler på henvisninger til ovenstående efter formen: Ophav, udgivelsesdato Ferrill, 2011 Munk-Madsen, 1996, s. 42 Oracle, 2011 Rienecker og Stray Jørgensen, 2006 Stop Plagiat Nu, 2008 Undervisningsministeriet, 2010 6