STJERNERUTEN I RANDERS 1 Stjerneruten Stjerneruten er en anbefalet gåtur i byens gamle bydel. 15 store fixstjerner markerer kulturelle og historiske seværdigheder, som forbindes af små ledestjerner. Stjerneruten, der er markeret i fortovet og i gågaderne, er på 2.5 km og meget handicapvenlig. Stjerneruten er anlagt som en rundtur, og kan derfor påbegyndes og afsluttes efter behag. Hvis du vil vide mere! De toppede brosten, gamle bindingsværkshuse, snævre stræder og gader og asymmetriske torve er atmosfærefyldte rammer for en gåtur. Den gamle bydel rummer på én gang historiens vingesus og et levende og moderne købstadsmiljø. Mange steder i bybilledet ses spor fra byens historie. Med denne guide i hånden kan du på en let måde få en forklaring og måske et svar på nogle af de spørgsmål, der må rejse sig, når du går rundt i den gamle bydel. Stjerneruten kan downloades på GPS og kan suppleres med bogstavjagt. Hør nærmere hos VisitRanders Du ønskes rigtig god tur. 2 1. Rådhustorvet Rådhustorvet er byens centrale plads og danner således ofte rammen om musik/teater og ikke mindst hyldest af byens lokale sportshelte. Det gamle Rådhus fra 1778 er tegnet af Bygmester Chr. Mørup. Egentlig ønskede man intet nyt rådhus, kun en restaurering af det gamle. Restaureringen af rådhuset blev udbudt i licitation, men efter alle formaliteterne var overstået, krævede stiftsbefalingsmanden, at man afbrød istandsættelsen, som han anså for at være nyttesløs, for i stedet at påbegynde et helt nyt byggeri. Chr. Mørup producerede en skitse på blot 6 dage, som blev godkendt af borgmesteren, hvorefter arbejdet gik i gang. Indtil 1930 lå Rådhuset 3 meter længere mod syd. I forbindelse med øget biltrafik skulle indfaldsvejene gøres bredere. Rådhuset blev hævet, og kraftige jernbjælker blev lagt ind under huset, så det kunne trækkes med tov, se billede side 19. En granitvinkel i fortovet syd for bygningen markerer husets tidligere placering. Det gamle Rådhus bruges i dag til byrådsmøder, vielser og officielle modtagelser. Statuen af Niels Ebbesen, som står på Rådhustorvet foran Rådhuset, er udført af F. E. Ring og blev afsløret i 1882. Statuen er støbt af kanoner fra orlogsskibet Dannebrog. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 skyllede en nationalromantisk stemning over landet. Statuen er udført i denne stil, og Ebbesen han vender ansigtet mod syd for at holde øje med tyskerne. Læs historien om Den Kullede Greve på side 19. Få øje på: Paaskesønnernes Gaard, med kamtakgavl, er den ene af 4 kendte stenbygninger fra middelalderen. Stenhuse var sjældne, så det vakte opsigt, da de 3 Randerskøbmænd, Anders, Peter og Niels Paaske byggede deres store købmandsgård i sten omkring 1463. I dag er kun en del af gårdens forhus bevaret og indrettet med delikatesseforretning. Fra den nordlige ende af torvet kommer man ind i det, der i midten af 1800-tallet var Randers’ gamle jødekvarter. Den jødiske menighed var dengang den største uden for København. Nygade 6 er én af få bygninger i Danmark med højbindingsværk med højstolpekonstruktion. Huset, der er byens ældst bevarede bindingsværkshus, har en kompliceret bygningshistorie fra begyndelsen af 1500-tallet til ca. 1760 og med den seneste renovering i 1990’erne. Huset var den yderste bebyggelse indenfor voldene i middelalderens Randers. Helenestræde hed før i tiden Helvedesgyde og havde ry for at være det sted, hvor de letlevende damer holdt til. 3 2. Østervold og Den Jyske Hingst Den Jyske Hingst er skabt af Helen Schou, og den blev rejst i 1969 som et minde om de berømte hestemarkeder og det dygtige avlsarbejde med jyske heste, som egnen var kendt for. Sammen med Randers Dragonerne understregede de store hestemarkeder og hesteavlen, at Randers var hestenes by. I slutningen af 40’erne kunne markedet mønstre over 2.000 heste, og fra slutningen af 50’erne var det slut med de store markedsdage i Randers. Østervold går omtrent der, hvor Christian d. III anlagde byvolden i forbindelse med sin befæstning af Randers i 1550’erne. I 1950’erne sanerede byen kvarteret og anlagde de store bygninger og den godt 500 meter lange og 42 m brede boulevard, som vi ser i dag. I december 2006 blev en gennemmoderniseret Østervold indviet. Med væg-til-væg granitbelægning fra Kina, træløber, nyt gadeinventar og understregning af den store niveauforskel, der er fra nord til syd er Østervold i dag blevet rammen om cafeliv, koncerter, markeder og handel. Udover Den Jyske Hingst er det 2 moderne kunstværker, der præger dette fantastiske byrum: Redfall og Fontæne har begge vandet som tema. Ingvar Cronhammar er kunstneren bag begge værker. Redfall blev indviet i foråret 2002 i anledning af Randers By’s fejring af 700 års købstadsjubilæum. Ingvar Cronhammers Redfall er, når lyset og vandtilførslen er i funktion, et virkelig fascinerende kunstværk. Gennem vinduesåbningerne skabes der en kontrast mellem den hvide, næsten sterile ydre bygningsskal og det indre blodrøde vandfald. Fontæne blev indviet den 3. September 2009. Vandkunstens rislende vand løber ned af en høj stålsøjle og ender i et stort, cirkelrundt lavvandet bassin med italiensk granit. Lysvirkninger langs søjlen og rundt langs kanten i den store cirkel spiller op til det ultrarøde lys i Redfall længere nede ad gaden. 4 3. Underværket Underværket er et utraditionelt handels- og kulturhus, der blev indviet i år 2000. Et levende miljø, hvor folk mødes på tværs af etnisk baggrund. Her findes kunsthåndværkere, handelsfolk og forskellige foreninger, samt afholdes ØKOmarked en gang om måneden. I området: Ved Stemannsgade nr. 11 og Jens Otto Kraghs plads ses en mindeplade for Jens Otto Krag, statsminister fra 1962-1968 og 1971-1972. Det er også her, man kan overveje at holde en lille pause fra Stjerneruten og begive sig ud ad Toldbodgade langs havnen til GAIA Museum Outsider Art. I billeder og oplevelser viser GAIA Museum kunst, der er skabt af kunstnere på kanten af den sociale normalitet og uden for den etablerede kunstverden. Her er liv, humor og hæmningsløs kunst men også gribende storhed og højt til loftet. GAIA Museum Outsider Art fortæller de historier, der ellers ikke bliver fortalt. 4. Kulturhuset med: Museum Østjylland Tag på en kulturhistorisk tidsrejse gennem museets udstillinger. Rejsen begynder i oldtiden og går forbi spændende fund fra Randers og omegn. Du møder den interaktive runesten, en sanselig og moderne udstilling om middelalderens mennesker, Randers’ udvikling fra købstad til industriby og kommer forbi De Buhlske Stuer: et kunstnerhjem fra begyndelsen af 1900-tallet med mere end 300 kunstværker, heriblandt 48 raderinger af Rembrandt. 5 Kulturhuset med: Randers Kunstmuseum Randers Kunstmuseum, Museet for Dansk Kunst, viser et alsidigt udvalg af det bedste i dansk billedkunst fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag. Bl.a. L.A. Ring’s “Sommerdag, Roskilde Fjord” år 1900. Bysbarnet Sven Dalsgaard er rigt repræsenteret med varierende ophængninger fra Danmarks største specialsamling af multikunstnerens værker. Blandt de attraktioner, museet er særlig kendt for, er der endvidere grund til at fremhæve Tróndur Paturssons fantastiske glasinstallation KOSMISK RUM, som åbner ”svimlende afgrunde” under den indtrædendes fødder. Kulturhuset rummer udover de to museer; bibliotek, Lokalhistorisk Arkiv, café og foredragssal. I foyeren ses et stort vægrelief af Cobra-kunstneren Asger Jorn. Langs ruten: Tilbage på Østervold kan man fra Ingvar Cronhammars ”Fontæne” se ned mod Redfall en anden af Cronhammars værker. I baggrunden ses Danmarks eneste og meget travle flodhavn. Stop op og betragt skulpturerne. Redfall byder på overraskelser med vandkaskader og infrarødt lys. Mod nord op ad Østervold rejser en moderne bygning sig. Det er Danmarks nyeste og mest moderne biograf, der ligger dér, hvor byens gamle bryggeri Thor lå. Dytmærsken er formentlig opkaldt efter købmænd fra Ditmarsken, men navnet kan også betyde ”marskagtigt område”. 6 5. Slotspladsen Her lå byens Gråbrødre Kloster i middelalderen. I 1535, efter reformationen, overtages klosteret af Kronen. Christian d. III omdannede det til Dronningborg Slot, opkaldt efter hans dronning, Dorothea. Det bliver revet ned i begyndelsen af 1700-tallet efter at have været i Peter von Spreckelsens eje fra 1662. Hans hønsepige Bodil Steens avancerede hurtigt til elskerinde og husbestyrerinde. Hun var en herskesyg og hidsig kvinde, som behandlede tyendet meget dårligt. Flere gange overfaldt hun tjenestepigerne, heraf to så hårdhændet, at de senere døde. Bodil Steens blev da også anklaget for mord. Under en af sagerne blev et vidne fundet skudt, men intet kunne bevises, og Bodil Steens slap for straf. I 1711 blev hun dog dømt for majestætsfornærmelse og endte sine dage i Hammershus på Bornholm. Det kan være – men vides ikke – at den lille bronzefigur Randers -Madonna har tilhørt Gråbrødreklosteret. Den blev fundet ved en opmudring af Randers fjord i 1828. Den stammer sandsynligvis fra Frankrig, og har sikkert tilhørt et af byens klostre, måske som en del af et gyldent alter. Originalen findes på Nationalmuseet, men en kopi af figuren kan ses på Museum Østjylland, Randers. I dag er Slotspladsen rammen om handel, udendørs cafémiljø og underholdning. Per Neble’s ”Et Randers Spil”, der består af 13 hvide kugler, som symboliserer de 13 indfaldsveje til Randers. 7 6. Brødregade I denne hyggelige gågade oplever du en blanding af gammelt og nyt. Bemærk bl.a. Randers Handsker, som er Kongelig Hofleverandør og Nordeuropas eneste handskefabrik. I perioden 1600 til ca. 1740 var Randers Handsker kendt i hele Europa. Det er ganske vist, at den franske Dronning Marie Antoinette menes at have sovet med Randers Handsker, fordi de var så velduftende. I denne gade boede forfatteren og Nobelprisvinderen Henrik Pontoppidan i en årrække. Udover at være romanforfatter gjorde han Randers berømt med sine beskrivelser af byen. Det smukke bindingsværkshus fra 1592, Englehuset, nr. 24-26, er et eksempel på Randers’ store købmandsgårde. Her blev den succesrige handels- og købmand Niels Brock født og drev i en kort årrække handel med sin far. Nr. 25 kaldet Niels Christensens Gård fra 1663 er endnu et smukt eksempel på Randers bindingsværk fra den periode. Det sidste store renoveringsarbejde blev afsluttet i 1993. 7. Niels Ebbesens Hus Huset blev bygget af købmand og rådmand Jens Jensen. Det er det største bevarede bindingsværkshus i 3 stokværk i Randers og er fra 1643. Myten siger, at det var i dette hus byens helt Niels Ebbesen slog Grev Gert ihjel i 1340. Jylland var pantsat til den holstenske greve Geert. Han havde besat det meste af Jylland og slået sig ned i Randers med 4000 mand. De jyske væbnere gjorde oprør mod Grev Gert. Blandt disse var Niels Ebbesen, som samlede en gruppe mænd og red ind til Randers. Her opsøgte de Grev Gert, og Niels Ebbesen dræbte ham. Ifølge overleveringen var Svend Trøst den væbner, som var for bange til at tage med ind i byen for at slå greven ihjel. I stedet løsnede han plankerne i Randers Bro, 8 så de kunne vippes i åen. Således forhindrede man forfølgerne i at nå Niels Ebbesen. Endvidere siges det, at lugen på 2. sal altid skal stå åben, så Grev Gerts ånd kan komme ud. Lukkes lugen, er det sikkert, at alskens ulykker vil regne ned over Randers! Hold øje med: De smukke gamle købmandsgårde i Storegade. Her findes sande oaser med charmerende baggårdsmiljø. Bemærk især her nr. 11 og 13. Gadens mange restauranter og barer indbyder til en måske tiltrængt pause på turen. Skråt overfor i Vestergrave nr. 48 er det smukke gamle bindingsværkshus fra 1649. Læg mærke til porthammer og relief på gavlen. Fonden til bevarelse af gamle huse i Randers har netop sammen med Kulturarvsstyrelsen færdiggjort en gennemgribende istandsættelse. I Vestergrave nr. 42 ligger Store Rosengården fra 1600-tallet. Huset var dengang beboelse for 2 familier. 8. Håndværksmuseet Kejsergården Museet er indrettet i spritfabrikkernes gamle pakhus. Museet rummer mere end 20 værksteder, der er bemandede med håndværkere, der gerne fortæller om håndens arbejde. Det kan anbefales at se efter i museets begivenhedskalender for særlige arrangementer. 9 Langs ruten: Herfra ses også, på gavlen af Randers Kommunes administrationsbygning den 4 meter høje relief i keramik fra 2002 af Peter Carlsen. Som den skumfødte Venus står Peter Carlsens nøgne rygvendte kvinde op af Gudenåens vand, hvor symbolet for Randers, tre laks, springer. Myten om den romerske Venus henlægges til en lokal kontekst - Randers, og forvandles, måske med et ironisk smil på læben til historien om en køn Randerspige. Mod øst ses i Gudenåen Paradisøen med en amphora guldvase af Mogens Møller og på den sydlige side Sparekassen Kronjyllands hovedsæde, tegnet af arkitektfirmaet 3XNielsen og indviet i 2002. Det er her, hvor Gudenåen løber ud i Randers Fjord, byen Randers opstod helt tilbage i vikingetiden. Man ved her blev slået mønt fra omkring 1086 med Knud den Helliges navn. Randaros var navnet dengang. ”Ran” betyder “skrænt/skråning” og ”aros” betyder “ved flodens munding”. 9. Laksetorvet Laksestaden kaldes Randers, fordi bestanden af laks og Gudenåens vand har haft afgørende betydning for byens udvikling. Randers Kommunes administrationsbygning har ligget her på torvet siden 1980. ”Det lille r” af Børge Jørgensen er den første af et stort byporte projekt, som byen startede i begyndelsen af 90’erne. Hver af de 13 indfaldsveje skal markeres med en byport i form af et stort kunstværk. Indtil videre er der opført 5 Det lille r” af Børge Jørgensen, Jens Flemming Sørensens installation i Østergade, Bjørn Nørgårds ”Kapel til nutiden” i Adelgade og Ingvar Cronhammars ”Redfall” og Sven Dalsgaards ”De 3 søjler”. 10 10. Randers Regnskov – tropical zoo Vorup Enge og Gudenåen 200 dyrearter og 450 plantearter repræsenterer regnskovene i henholdsvis Sydamerika, Asien og Afrika. Et besøg i Randers Regnskov er en naturtro oplevelse med høje temperaturer og høj luftfugtighed. Vær opmærksom på fodringstider, hvor du kan komme helt tæt på dyrene. Få en snak om søkoens kostplan, om Cuba-krokodillerne – der egentlig er efterkommere af Fidel Castros krokodillegave til Boris Jeltsin – eller om myrernes flittige liv. Kraniegrotten og tree-top walking under kuplerne giver gys og viden om dyrenes og planternes verden. Fra Justesens Plæne v. Randers Regnskov er der adgang til den gamle træksti ”Pramdragerstien” langs Gudenåen og til Vorup Enge. Engene blev i 2003 genskabt som vådområde. I sommerhalvåret er der udsat gamle danske husdyrracer og hele året rundt er det muligt at betragte fuglelivet fra de 3 fugletårne – eller spise sin medbragte mad i pavillonen. Vær opmærksom på guidede rundvisninger i engene. Det er også her fra det sted, pramfarten havde sit udgangspunkt. Det traditionelle Gudenå-fartøj var en fladbundet pram, også kaldet en kåg. Besejlingen blev dog vanskeliggjort af den ringe vanddybde visse steder. Sidst i 1700-tallet blev der iværksat opmudring af åen, og senere anlagdes en træksti langs åen. Ned ad Gudenåen kunne prammene glide med strømmen, men opad måtte de trækkes af heste eller pramdragere. Disse pramdragere var stærke og barske fyre. Pramfarten havde sin storhedstid i 1800-tallet, hvor der blev fragtet korn, tømmer, tegl, kul og især papir fra Silkeborgs papirfabrikker. I 1918 blev kraftværket ved Tange opført, hvor Elmuseet er nu. Dæm ningen hindrede fri passage, og det blev dødsstødet for pramfarten. På Hospitalsgade ligger Danish Design Muserum, som er en privat samling af dansk design fra perioden 1920 – 1980. Her kan bl.a. ses en omfattende samling af Kay Bojesens design og smukke eksempler på Poul Henningsens verdensberømte lamper. Gadenavnet Kereveder stammer fra tysk ”kehr(um)wieder” og betyder så vidt vides ”vend om igen”. 11 Kort over eStjerneruten L elg ad e Vinke rg de gade Rådhustorvet Skinder1 Str. Houmeden 15 Latinerpassagen de ga . St ld Vo Blegdammen Erik M.s Pl. Inte-14 gade Kirketorve t 12 11 Kere vede gade r Kirk de rg ra ve Laksetorvet Odi nsg a de en gg ry eb rv Tø Hospitals ste 9 13 M id -r de e k e e d ot Ap stræ m Jor on ds ne t Håndværksmuseum Kejsergården 8 Tørve Randers Regnskov Vorup Enge 12 M G ega Ve 10 Prov Kloster St.K i stræ rke de ld Ve ste rvo ade ga Snaregade terg Von Hattenstræde Ves er Østervo eNørr gade Li Bo Staldgårdsgade e gad old lle V . ade Lilletorv Lill e Kir stræ kede llers G lstr. Vester Kirkestr en Mø Torvegad e gad Skolestr. Ad Kru Vognman ds- str. mga de org Mø l stræ ngb rr Sly 1. Rådhustorvet Trækstien 5. Slotspladsen 2. Østervold 6. Brødregade 3. Underværket 7. Niels Ebbesens Hus 4. Kulturhuset 8. Håndværksmuseet Museum Østjylland, Randers Randers Kunstmuseum Bibliotek Kejsergården 9. Laksetorvet e ræ d gad re s t e ld de ga ns an em St der Sønade g gård Ø ve gra r ste rav Lille Rose n e de Havn træ 7 e egad ngs ade erg ien sst Lod Tra reg Ve st rvo D Sto de gy gade ade P - Toldbo d en Skærnem igen e- st v ro r m nst sto Ku lturhi ade Ku seum hersg Mu Fisc rsk æ ytm Brødreg ga n elg Tår ad e e Øst Burchesgade de sg ann 4 seum k u is m Ste tsSlo dsen pla Sct. Morten s Gade 3 ade Grå5 brødre6 stræde de ga ps Tra de sga Slot ms e seu n ad Mu ladse sg p røe Ca tr. nes e Hel Rådhusstræde 2 en ård tsg Slo Nygade ade Roseng ade Underværket Elvis Museum sg nørn a de Ved en d Vol vstegade r te Øs Ni e d ga Rose old Thorsg ve ega dr Nor ebryggen Kort: Randers Kommune 12. Sct. Mortens Kirke bro 11. Randers Kloster ers nd Ra 10. Randers Regnskov 0 Randers Storcenter 0 100 m 100 50 1 : 5.000 1 : 5.000 13. Torvegade 14. Helligåndshuset 15. Houmeden 13 11. Randers Kloster Da klostrene blev nedlagt i forbindelse med reformationen i 1536, var der ikke længere nogen til at tage sig af de syge og fattige. Derfor lod Christian d. III hospitalet opføre i 1558. De nuværende bygninger er fra 1868. Bemærk inskriptionen over hovedindgangen: “Hvad der saas i Kjærlighed vil blive høstet i Glæde” 1558-1899. Bygningskomplekset Randers Kloster rummer nu Randers Kloster med ældreboliger, plejecenter og Randers Klosterkirke med tilhørende kirkegård. 12. Sct. Mortens Kirke En usædvanlig smuk og anselig gotisk købstadskirke fra slutningen af 1400-tallet. Kirkens størrelse skyldes både dens nøje forbindelse med det nærliggende Helligåndskloster, som den var kirke for, og dens beliggenhed i en stor og rig købstad. Kirkens interiør er præget af mange billedskærerarbejder og mindetavler over byens store kømænd. Inde i kirken ses desuden et moderne alterbillede af Per Kirkeby. Billedet blev indviet i 2004 og forestiller Langfredag i Gethsemane Have. Det løgformede tårn er først blevet opført i 1797. Klokkespillets smukke toner kan ofte høres i forbindelse med det ugentlige marked på pladsen omkring kirken og ved juletide. Kirken er åben for besøgende i dagtimerne. 14 13. Torvegade Ud for Torvegade på Middelgade 2 ses den gamle amtmandsbolig, som blev bygget i klassicistisk byggestil i 1802. Sidst i 1700-tallet var det opgangstider i byen, og byen fik et anderledes præg gennem de nye huse. I 1847 blev bygningen overtaget af Svaneapoteket – derfor svanesymbolerne – som dog blev nedlagt i 2004. Ud for bygningen ses en runddel, som indikerer, at her har været en brønd. Herom skrives: ”Gaad-Kilde af hvilcken bryggis Buur-øl, hvor af Byen icke mindre er nafnkundig end af Randers Lax”. Hestemarkeder afholdtes i byens gader, fra Nørregade over Rådhustorvet gennem Torvegade til Middelgade, hvor hestene stod tæt. En hestehandler tjente så meget, at han kunne dække Rådhustorvet med pengesedler, - på højkant, forstås! Der var sådan et leben, at H.C. Andersen skrev om det i Hotel Randers’ gæstebog, ”Det var en helvedes nat, jeg lå som i et dampbad, tæt ved græd et lille barn, og på gangen gik jyske hestehandlere med tunge støvler”. Konger og Dronninger har dog siden ofte taget ophold på hotellet. For både gourmander og kunstinteresserede er Hotel Randers noget helt særligt. A la carte restauranten er dekoreret af Jean René Gauguin i gennemført art deco stil, og det ultra moderne brasserie er indrettet af nutidens ypperste arkitekter indenfor caféverdenen. Kong Christian d. X indlogerede sig i Torvegade 21, mens han var dragon på Randers Kaserne. I passagen ved Løveapoteket ses en usædvanlig smuk porthammer, som stammer fra én af Randers’ mange store købmandsgårde fra slutningen af 1500-tallet. 15 14. Helligåndshuset Helligåndshuset påbegyndtes ca. 1434 som kloster for Helligåndsordenen, hvortil Sct. Mortens Kirke skulle være klosterkirke. Da ordenen blev nedlagt efter reformationen, fik huset lov til at stå. Det kom til at huse Latinskolen. Sidst i 1800-tallet overvejede man alvorligt at rive huset ned, men besluttede i stedet at restaurere det efter arkitekt Hack Kampmanns anvisninger. Siden blev det folkebibliotek, turistkontor og i dag udstillingsog mødebygning. Desuden har her bl.a. været Latinskole fra 1783 til 1858. Bl.a. Steen Steensen Blicher, hvis buste kan ses foran huset, var lærer her. Henrik Pontoppidans buste ved siden af minder os om, at Nobelpristageren levede sine drenge- og unge år i Randers, som søn i en præstefamilie, der boede i Brødregade. Pontoppidans nøgleroman Lykke-Per var med til at sikre ham Nobels litteraturpris i 1917. I dag bruges huset til koncerter, udstillinger, offentlige møder m.m. Få øje på: Overfor Helligåndshuset, over porten til Erik Menveds Gård ses Bela’s bronzestatue af Kong Erik Menved, der gav byen sine købstadsrettigheder i 1302. Skulpturen viser den 28-årige konge med dokumentet med købstadsrettighederne i den ene hånd og sværdet i den anden - parat til både at forsvare sig selv og at håndhæve de rettigheder, han havde givet til Randers. For at opnå støtte fra de større byer i Danmark uddelte kongen privilegier til dem. I marts 1302 opholdt kong Erik Menved sig i Viborg, og hertil begav sig en gruppe af byens købmænd. Den 8. marts 1302 overrakte kongen dem dokumentet, som fritog Randers-købmændene for told overalt i riget undtagen Skanør marked. Ni år senere blev privilegiet fornyet, og byen fik samtidig sin egen stadsret. 16 15. Houmeden Randers bys udvikling skyldes primært handel. Det var da også i Randers, at Danmark fik sin første gågade. Fremsynede handelsfolk så for mere end 40 år siden, at det gav nye muligheder for handlen og livet i byen. Ordet Houmeden er afledt af ”homej”, der betyder forskansning foran en port i et fæstningsværk. Statuen af Konen med Æggene symboliserer den historiske handel med landbrugsvarer der fandt sted på Erik Menveds plads. Den ca. 2,5 meter høje bronzestatue er Ane Brüggers første store skulptur. 17 Randers’ historiske rødder Forhistorisk tid Egnen blev besøgt allerede i den sidste mellemistid af en lille gruppe omvandrende jægere, der kendes fra nogle dådyrknogler, som blev fundet ved landsbyen Hollerup nær Langå. Navnet Randers kommer af Randaros, der betyder en bakkekam ved en å. Her var betingelserne til stede for at færdes over et vadested, som senere blev til en bro. Her opstod tidligt en handelsplads, hvor et spor af hærvejen kunne krydse den store flod. Runesten fra vikingetiden vidner om vejene fra nord og syd. Det gamle sagn om pigen Else fra Gudenåens udspring, der blev bortført af halvguden Guddar fortæller os om Gudenåens store betydning og forklarer navnet på Gudeåen. Vikingetid Vikingetiden satte også sine spor. Mest markant er sporene af landsbybebyggelser nord for byen og ved Kjølvejen i Hornbæk og fundet af et vikingesværd i Gudenåen. Et vigtigt fund fra en af de første kristne trækirker i denne periode er Hørningplanken. Knud den Hellige kendes fra byens ældste historiske kilder, idet en mønt med hans navn er slået her i 1086, ligesom den islandske Knytlingesaga omtaler det møde i Randers, hvor det planlægges at dræbe ham, som det senere skete i Odense St. Albani kirke. Middelalderen Middelalderbyen var præget af tre store klosteranlæg: Benediktiner nonneklosteret Vor Frue ved den nordlige udkant, Franciskanernes Gråbrødrekloster i byens østlige udkant, samt Helligåndsordenens kloster ved klosterkirken Sct. Mortens Kirke mod vest. Disse institutioner var store jordejere både i byen og i landområderne. Fra disse klostre gik der forbindelsestråde ud til hele Europa, især til paven i Rom. På landet opstod Essenbæk kloster mod øst og Glenstrup kloster mod nord. Langs Gudenåen kendes flere klostre. 18 1302 fik Randers købstadprivilegier udstedt af Erik Menved. Disse privilegier gav købmændene gode muligheder for at handle rundt om i landet, således fik denne befolkningsgruppe større økonomisk og politisk magt i Randers. Før dette blev helt fuldbyrdet skal der omtales nogle afgørende begivenheder i byens historie. I 1340 den 1. april om natten drog væbneren Niels Ebbesen med en flok af sine mænd ind i byen og dræbte den kullede greve Gerhard af Holsten. Denne begivenhed fik stor betydning. På længere sigt fik kongen Valdemar Atterdag samlet landet igen, og for eftertiden kom Niels Ebbesen til at stå som et af de mest markante symboler på den danske nationalitet. Reformationen Ved reformationen 1536 skete der store ændringer i Randers. Kong Christian d. III overtog kontrollen med klostrenes jordejendomme og som tak til Randersborgerne for hjælpen med at slå Skipper Klements bondehær tilbage befæstede han byen med både voldgrav og mure. Gråbrødreklosteret blev ombygget til Dronningborg Slot, som kongens lensmand skulle bo på. 19 Handelsliv i 1600-tallet Handelen blomstrede og i 1600 - tallet sætter de store købmænd dagsordenen både i by og på land. Fede stude opfostres på engarealerne ved fjord og å, købmændene låner penge til kongemagten og tjener gode renter hjem. Udviklingen bremses dog af svenske og tyske besættelsestropper, der brandbeskatter byen, men alligevel oplever Randers en stor velstand, som ses på de velbevarede bindingsværksgårde fra denne tid. Velstand i 1700-tallet På Djurslands bedste jorder samlede adelen storgodser. På Rosenholm sad slægten Rosenkrantz, der havde magt i rigsrådet; Brokslægten og senere Skeelerne samlede gods omkring Gl. Estrup, ligesom Clausholm blev en stor herregård. Mod nord og vest findes Skeelernes og Plessens Fussingø og vest for Langå herregården Ulstrup. Sidst i 1700-tallet oplevede Randers en god vækstperiode. Den navnkundige borgmester Carøe tog initiativ til at få sejlrenden oprenset, betydelige rederifirmaer så dagens lys og besejlede verdens-havene. Dragonregimentet ankom til byen. Rådhuset, Sct. Mortens Kirkes tårn og den smukke amtmandsbolig Middelgade 2 blev de synlige tegn på velstandsperioden. Napoleonskrige og statsbankerot Men Napoleonskrigene og statsbankerotten satte byens udvikling på lavt gear. I 1800-årene ophørte kornsalgsperioden, så bønderne måtte omstille sig til husdyrproduktion. Store planer om transport ad Gudenåen havde udmøntet sig i en voksende pramfart, de såkaldte kåge sejlede korn og landbrugsprodukter ud fra baglandet, og købmænd sendte fornødenheder den anden vej. Pramfarten blev imidlertid slået ud af jernbanen og ophørte ganske i løbet af århundredet. 20 Industrialiseringen Industrialiseringen tog sin begyndelse med fremkomst af forskellige små virksomheder, der snart voksede sig store. Der kom gasværk, vandværk og efterhånden også elektricitetsværk. Det største gennembrud var jernbanens gennemførsel fra Århus til Randers i 1862, hermed grundlagdes togfabrikken Scandia. Rebslåeri og andre virksomheder ændrede byen til en fabriksby, hvor nye arbejderkvarterer voksede frem. Bønderne vedblev af køre til “Rais”, og i købmandsgårdene afsatte de deres produkter, købte ind, mødtes med købmanden over en snaps i skænkestuen og fik hørt sidste nyt. Sparekasse, privatbaner til Hadsund og Djursland, og aviser ændrede livsmønsteret. Købmænd og borgerskab besad stadig den politiske og økonomiske magt, men arbejderklassen meldte sig. I det 20. århundrede blev socialdemokrati og fagbevægelse en magtfaktor i det politiske liv. Besættelsesårene betød meget for by og omegn. Hvidstengruppens indsats i modstandskampen erindres med respekt ligesom jernbanesabotagen af Langåbroen. Den gamle middelalderbys gader var snævre og bilernes indtog fordrede store ændringer. I 1930 flyttedes Rådhuset for at skabe mere plads. I 1950-erne gennemførtes landets hidtil største saneringsplan. En helt ny bydel, Østervold, opstod i 1960-erne med en bred gade og parkeringspladser. Det Jyske Ungskue måtte vige for boligblokke til genhusning af saneringskvarterernes beboere. Mange følte, at byens centrale kerne blev skamferet. I 1970 gik de omkring liggende kommuner sammen med Randers, en helt ny plan for byudvikling så dagens lys, og det ny storcenter ved Paderup voksede frem. I bymidten, ønskede man at bevare den middelalderlige kerne, og skabe de grønne områder med stier ved Gudenåen. I 2007 smeltede en stor del af oplandet og byen sammen i en kommune. 21 Når gadenavne fortæller historie I Randers er man stolte af sin historie. De synlige spor fra en lang historie er der mange af, og andre er husket i form af et gadenavn. På en gåtur gennem den gamle bymidte i Randers støder man på mange sære gadenavne. Nogle er helt tydeligt historiske, andre består af ord, som for længst er gledet ud af sproget. Men nu får alle forbipasserende en forklaring. Det er Randers Kommune og Lions Club Randers Gudenaa som i fællesskab har finansieret opsætningen. 33 gader i centrum har fået nye vejskilte suppleret med en forklaring, som sætter navnene i et historisk perspektiv, så man f.eks. kan se på Erik Menveds Plads, at det var i 1302, at Kong Erik Menved gav Randers sine købstadsrettigheder, eller at Houmeden er udledt af det gamle ord Homej, der betyder en forskansning foran et fæstningsværk. En liste over de 33 gadenavne med uddybende forklaringer kan rekvireres – hvis den ikke er ilagt denne folder – hos VisitRanders eller downloades fra www.visitranders.com. Se under attraktioner og sightseeing. 22 Naturoplevelser i Randers: Få inspiration til en trave- eller cykeltur i Randers Kommune. Med kortet “Naturoplevelser i Randers Kommune” kan du nemt planlægge en god gåtur eller en cykeltur i Randers Kommune. Landsbyer i Randers kommune: Landsbyerne i Randers gemmer på mange spændende historier. VisitRanders har samlet dem i en serie af hæfter, hvoraf det første “Landsbyer i Randers Kommune” er udkommet. Gennem århundreder har landevejene været bindeleddet mellem den gamle hovedby Randers og landsbyerne i oplandet. For en gangs skyld handler det ikke om byen; tvætimod kan man nu køre ud af byer, ud af landevejene og lære landsbyerne nærmere at kende. I det første hæfte er 11 landsbyer beskrevet. Graceland Randers: Graceland Randers er et nyt eventhus, som er inspireret af Elvis Presleys hjem Graceland i Memphis. Huset er en ultimativ hyldest til Kongen af Rock-n-Roll. Huset værner primært om Elvis’ liv, musik og minde. Graceland Randers er Elvis Nostalgi, Elvis Museum og Elvis Shop. Men Graceland Randers er så meget mere end det. Graceland Randers er også en Amerikansk Diner, Festlokale, Mini-bio, Koncertplads, Bryllupsarrangør, Souvenirshop…. Graceland Randers vej 3, 8960 Randers SØ, www.gracelandranders.dk Facts om Randers Kommune Antal indbyggere: 93.644 Areal: ca. 800 km2 Kystlinje: ca. 70 km (Kattegat, Randers Fjord & Gudenåen) Møntslåning: 1086 Købstad med privilegier: 1302 Bystyre/byråd: Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Randers Kommune sammensat af Purhus, Nørhald og Randers Kommuner samt dele af Langå, Mariager og Sønderhald Kommuner. Byrådet består af 31 medlemmer. Erhverv: Bl.a. Vestas, Danish Crown, Bombardier Transportation, Randers Havn, Nü by staff woman Randers Handsker og Innovation Furniture. Kolofon Udgivet af: VisitRanders Redaktion afsluttet: Maj 2011 Billeder af: VisitRanders, billede side 19 udlånt fra Randers Lokalhistoriske Arkiv Illustrationer: Peter Nielsen Tekst: Anne-Mette Knattrup Layout: Makers Kommunikation Med forbehold for fejl og ændringer. 23 Mod på flere oplevelser? Randers har meget at byde på, så skulle du nu have lyst til at opleve mere af vores dejlige by, så er her forslag til flere tematiserede ruter. Kort, rutebeskrivelser m.m. kan fås/købes hos VisitRanders. Turistinformation døgnet rundt - elektronisk infostander på Østervold Rundtur Randers - beskrivelse af en 172 km lang anbefalet rute i hele Randers Kommune • Pris kr. 50,Naturområder og historiske stier: • • • • • • Vorup Enge Gudenåparken Pramdragerstien (Randers – Silkeborg) Lodsstien (Randers – Udbyhøj) Grønne oplevelser i Randers Naturområder i og omkring Randers Guidede ture - arrangeres af Kulturhistorisk Museum Randers og af Randers Naturskole. Nyttige links: www.visitranders.com www.gamlehuse.dk www.khm.dk www.randersnaturskole.dk www.regnskoven.dk www.randerscity.dk www.randers.dk www.detsker.dk www.undervaerket.dk www.elvispresley.dk Tilbagevendende begivenheder: Halvmaraton, Randers-Ugen, Fjordregatta, Pramdragerløbet, Fjordløbet, Fladbroløbet, Børneloppemarked, BørneKultur Ugen, Støvringgaard Festspil, Fjordens og Kystens dag og Randers Open Water. Rådhustorvet 4 · DK-8900 Randers C · +45 8642 4477 randers@visitranders.com · visitranders.com 24