1. No category

fremtid – vækst – balance
Next step
af erhvervets
store kampagne
Next step af erhvervets store kampagne
LANDBRUG & FØDEVARER
Fremtiden er ikke så sort, som den har været
MEDLEMMER:
Budskabet fra første del af vores kampagne, om et innovativt erhverv, som
mere er en del af fremtiden end af fortiden har båret frugt.
Direkte adspurgt svarer 73,5 % af befolkningen, at de nu opfatter vores
erhverv som en positiv del af fremtiden. Samtidig er den positive indstilling til
erhvervet generelt steget med 5-7% afhængigt af sektor.
Denne ændring gør det muligt,at søsætte anden del af kampagnen. Det
overordnede budskab er stadig, at landbrugs- og fødevaresektoren er en
innovativ medspiller i samfundets udvikling. Men nu handler det om et større
globalt og politisk perspektiv. Vi placerer gården eller virksomheden ude i den
globale verden.
4 grundtemaer
En film om hele Danmark
De fire grundtemaer introduceres i annoncer i dagbladene, plakater rundt
omkring i landet - og i en ny reklamefilm, som helst skulle blive lige så interessant og inspirerende for os selv, som for resten af Danmark.
Det er selvfølgelig mere ambitiøst end blot at lave en imagefilm, der tegner et
positivt billede af livet på landet. Det er en film om hele Danmark, om hvad vi
skal leve af, om international konkurrence og vores fælles fremtid.
Vi beskæftiger os med fire grundtemaer, der illustrerer hvordan vores sektor
kan spille en væsentlig rolle i Danmarks fremtid.
Vi skal flytte holdninger
Energi
Eksport
Innovation
Forædling/merværdi/gastronomi
Filmen skitserer hvordan erhvervet, kan bidrage med løsninger på de udfordringer, som vores fælles samfund står overfor - det er hele nøglen til indflydelse. Hermed påvirker kampagnen befolkningens/vælgernes holdninger.
Det er forudsætningen for, at flytte beslutningstagerne og derigennem opnå
indflydelse på erhvervets rammevilkår og udviklingsmuligheder.
Målsætningen er ikke, at hele befolkningen kan huske, hvor mange millioner
svin vi producerer.
Målsætningen er den mere ambitiøse, at hele befolkningen ved og føler, at
landbrugs- og fødevaresektoren ikke bare producerer grise, men udvikler
fremtidens samfund.
LANDBRUG
At vores sektor forstår fremtidens behov for bæredygtig energi.
At vores sektors eksportkraft kommer hele landet til gode.
At vores sektor er innovativ og forskningsdrevet.
At vores sektor har forstand på forædling og merværdi.
Dem der bliver hørt i de kommende år bliver dem, der kan tale mindst lige så
meget om nationens interesser som sine egne.
Kunsten er, at få de to interesser til at blive sammenfaldende.
Se vores nye film og annoncer på www.dennyefortælling.dk
FØDEVARER
AGRO-INDUSTRI
PRODUKTER / OMRÅDER:
MERVÆRDI
EKSPORT
INNOVATION
HISTORIER:
Bliver vi spist af
”kineserne
– eller kan
for prisen på grisen?
vi leve af, at de skal
” have noget at spise? ”
betyder
”toHvad
Michelin-stjerner
for prisen på grisen?
”
betyder
”toHvad
Michelin-stjerner
Vil det redde
”atmosfæren,
hvis
køerne bøvser
mindre?
”
hvis regn”vejrTænk,
bliver mere
værd end olie
”
ENERGI
Tænk, hvis hele
”verden
satsede på
bæredygtighed
”
Er der et liv efter
”den sidste olie?”
hvis det
”heleTænk,
kunne køre på
griselort og solskin
”
Fremtiden er ikke så sort, som den har været
3
“Der er et yndigt land”.
Speak fra filmen
“der er et yndigt land på 4,3 millioner hektar. det er ikke meget,
men nok til at rumme lidt flere af de store spørgsmål.
er der et liv efter den sidste olie?
når danmark løber tør for olie kan landbruget levere bioenergi.
Hvem er han? Og hvem er hun?
Og hvor er vi alle sammen på vej hen?
er der et liv efter den sidste olie?
bliver vi spist af kineserne –
eller kan vi leve af, at de skal have noget at spise?
vil det redde atmosfæren, hvis køerne bøvser mindre?
bliver vi spist af kineserne – eller kan vi leve af, at de skal have noget at spise?
efterspørgslen vokser kraftigt i asien pga. voksende middelklassebefolkning.
det danske fødevareerhverv har store muligheder for at øge eksporten markant til asien.
Og hvad betyder Michelin-stjerner for prisen på grisen?
danmark er kommet på det kulinariske verdenskort, og det er ikke kun stjernekokke, der tegner billedet af danmarks madmæssige fornyelser.
Også fødevareindustrien er inddraget og udviklingen har været af uvurderlig værdi for erhvervet.
Og hvad betyder vores michelin-stjerner for prisen på grisen?
der er et yndigt land på 4.3 millioner hektar. det er ikke meget,
men tænk hvad det kan blive til.
tænk, hvis det hele kunne køre på griselort og solskin.
tænk, hvis det hele kunne køre på griselort og solskin
der er brug for alle typer af vedvarende energi, hvis danmark skal være fossilfrit.
Husdyrgødning er en af dem. når det afgasses i et biogasanlæg, producerer det biogas.
tænk, hvis regnvejr bliver mere værd end olie.
tænk, hvis hele verden satsede på bæredygtighed.
Og tænk, hvis der var et yndigt land på 4.3 millioner hektar,
hvor der lige præcis var plads til at forestille sig noget meget større”.
tænk, hvis regnvejr bliver mere værd end olie.
i fremtiden forsvinder den fossile energi, og vedvarende energi som bioenergi og biomaterialer overtager.
dette forudsætter regnvejr, ellers er der ikke noget der gror. norden bliver et godt sted, at dyrke afgrøder og producere fødevarer.
Fremtiden er ikke så sort, som den har været
5
Annoncer
En af vores flittigste gartneriarbejdere.
Historien om bierne og blomsterne var engang almindelig børnelærdom.
Men både humlebier og snyltehvepse spiller nu også en rolle i historien
om at dyrke grøntsager med mindre brug af pesticider. Det er faktisk
hvepsenes appetit på andre skadedyr, vi kan takke for, at der stort set
ikke er rester af pesticider i danske agurker og tomater.
Historien om bierne og blomsterne var engang almindelig børnelærdom.
Men både humlebier og snyltehvepse spiller nu også en rolle i historien
om at dyrke grøntsager med mindre brug af pesticider. Det er faktisk
hvepsenes appetit på andre skadedyr, vi kan takke for, at der stort set
ikke er rester af pesticider i danske agurker og tomater.
En af vores flittigste
gartneriarbejdere.
biologisk bekæmpelse af skadedyr er vidt udbredt i danske gartnerier. Her
bekæmper man skadedyr med deres naturlige fjender. Gartnerne udsætter
forskellige nyttedyr i deres drivhuse, bl.a. snyltehvepse, der æder løs af
skadedyr som bladlus, og insektlarver. derved får man en naturlig balance,
hvor skadedyrene holdes nede ved hjælp af nyttedyr. resultatet er, at man
har minimeret brugen af pesticider i dansk gartneribrug.
danske grøntsager har da også et meget lavt indhold af pesticidrester i modsætning til importerede.
Kan vi redde atmosfæren ved at bøvse lidt mindre?
I Kina er det almindelig høflighed at bøvse efter maden for at vise sin
tilfredshed. Men hver gang en ko bøvser, udleder den metan, som er
en af de drivhusgasser, der bidrager til den globale opvarmning. Kunststykket er at få køerne til at bøvse mindre – uden at give mindre mælk.
Og det lykkes i den grad for danske køer, der producerer mindre metan
pr. liter mælk end andre køer. Faktisk så meget mindre, at det bidrager
positivt til vores nationale CO2-regnskab. Velbekomme.
I Kina er det almindelig høflighed at bøvse efter maden for at vise sin tilfredshed. Men
hver gang en ko bøvser, udleder den metan, som er en af de drivhusgasser, der bidrager
til den globale opvarmning. Kunststykket er at få køerne til at bøvse mindre – uden at
de giver mindre mælk. Og det lykkes i den grad for danske køer, der producerer mindre
metan pr. liter mælk end andre køer. Faktisk så meget mindre, at det bidrager positivt til
vores nationale CO2-regnskab. Velbekomme.
Kan vi redde atmosfæren
ved at bøvse lidt mindre?
når køer fordøjer deres foder, dannes der bl.a. luftarten metan, som køerne
bøvser op. metan er en drivhusgas, der ligesom cO2 er med til at øge den
globale opvarmning.
danske køer er særdeles effektive til at udnytte deres foder og producere
meget mælk. så effektive at de udleder mindre metan pr. produceret liter
mælk end de fleste andre køer i verden. den reducerede metanudledning
fra de danske køer påvirker dermed det danske cO2-regnskab i en positiv
retning, idet den bidrager til at reducere danmarks samlede drivhusgasudledninger.
Humlebier er også et nyttedyr i danske drivhuse. Her sørger de for bestøvningen af tomatplanter. Og en god bestøvning er forudsætning for at få mange
tomater. tidligere foretog man bestøvningen mekanisk ved at ryste tomatplanterne. i dag sætter gartnerne humlebikuber ud i deres drivhuse,
så humlebierne klarer bestøvningen stille og roligt – og særdeles effektivt.
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, agroog fødevareindustrien i Danmark.
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, agroog fødevareindustrien i Danmark.
men målet er, at reducere deres udledning af metan endnu mere – vel at
mærke uden at de producerer mindre mælk. På kvægbrugets forsøgscenter
arbejder man derfor på, hvordan man gennem ændring af køernes fodersammensætning, kan reducere deres klimabelastning yderligere. Populært
sagt skal køernes fordøjelse resulterer i færre bøvser og mere gødning.
Gødningen kan vi nemlig bruge i biogasanlæg – så foderomlægningen
er også godt for biogassen. Og biogas kan erstatte fossile energikilder til
produktion af varme og elektricitet.
Fremtiden er ikke så sort, som den har været
7
Facts om filmen
TV2, TV2 News, TV2 Zulu, TV3, TV3 Plus,
TV3 Puls, Kanal 5, Kanal 4, Kanal 6, Discovery,
National Geographic.
Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V
T +45 3339 4000
F +45 3339 4141
Einfo@lf.dk
Wwww.lf.dk
Grafisk udarbejdelse: Prikken Design & Produktion A/S, September 2012
Titel: ”Der er et yndigt land”
Instruktør: Martin De Thurah
Længde: 60 sek. og 30 sek.
Produktionsselskab: Bacon CPH
Idé, manuskript og strategi: Mensch
Speak: Jørgen Leth