Sig 3 Ting Malte går i en specialklasse. I skolegården står han tit alene og ønsker, at han var med i de andres leg. Men det er som om, de andre har glemt ham – og sådan er det næsten hver dag. Malte har svært ved at komme til at snakke og lege med de andre børn i skolen. Det er en stor udfordring for ham at komme i kontakt med sine klassekammerater, for han ved ganske enkelt ikke, hvordan man gør. Han ved ikke, at når man vil indlede en samtale med nogen, så skal man sige noget (verbalt) som f.eks. stille spørgsmål eller rose – i stedet for at skubbe til den, han vil snakke med eller bare stirre afventende. Hvis Malte var blevet undervist specifikt i den færdighed, det er at kunne indlede en samtale med et andet menneske, havde han kunnet komme igennem den første svære indledende kontakt og måske have lært en af sine skolekammerater bedre at kende. For en dreng som Malte kræver det systematisk og gentagende træning at komme så langt, og Malte har det faktisk godt med en fast struktur og med at kunne genkende tingene, så det havde bestemt ikke generet ham, hvis læreren havde undervist på den måde. Sig3Ting Undervisningsmaterialet Sig3Ting retter sig mod elever i specialundervisningen og drager nytte af elevernes præferencer for systematik og genkendelighed – Både ved en ensartet opbygning og ved at gøre hver færdighed træningsbar. Materialets titel henviser således til tre sætningsindledninger eller sætninger, som skal sikre at man kommer hensigtsmæssigt omkring færdigheden. I løbet af et kapitel lærer eleverne de pågældende ”sætninger” og øver sig i at bruge dem i tilpassede udgaver ved hjælp af små enkle rollespil. Materialet sikrer således, at der finder en decideret praktisk træning. Det kan f.eks. dreje sig om færdigheden ”at sige undskyld”, hvor de tre ting, der skal siges, lyder: 1. Det var dumt af mig at ….. 2. For nu…. (eleven siger konsekvensen for den anden) 3. Det må du undskylde Denne udpensling af færdig-heden, kan synes kunstig for nogen. Men den gør det muligt at lære at sige undskyld på en både nem og acceptabel måde. Frem for alt bliver det muligt at træne færdigheden igen og igen, til det er blevet en almindelig del af det enkelte barns repertoire. Sig3Ting – en manual Sig3Ting anskuer udviklingen af sociale færdigheder som et fag på linje med f.eks. matematik, og materialet er nemt at gå til for den enkelte underviser. Sig3Ting indeholder filmklip og andet visuelt materiale, historier, træningseksempler m.m. til hver færdighed. Men materialet fungerer først og fremmest som en manual, den enkelte under-viser kan vælge at følge punkt for punkt – eller spring i alt efter væsentlighed og behov. Som udgangspunkt arbejdes der med en færdighed i ca. 30 minutter – til undervisning af elever med særlige behov Køb: se www.kogv.dk Mail: kontakt@kogv.dk Pris: Kr. 1.500 + moms og fragt
© Copyright 2024