PIA VILLADSEN Miniature Bull Terrier Opdrætter portræt Jeg hedder Pia, er 50 år og bor langt langt ude på landet på Møn med mine 3 buller piger, en flok katte og 3 miniature ponyer. Jeg har altid haft masser af dyr i mit liv, jeg kendte en bullterrier, da jeg var ca. 6 år og plagede mine forældre, om jeg ikke nok måtte få sådan en, men det var de ikke helt enige i var så god en ide. Da jeg havde plaget om min egen hund i nogle år, kom min far hjem med en korthåret gravhundehvalp, og det blev starten på 25 år med gravhunde. Jeg fik lov at lave mit første kuld hvalpe, da jeg var 14 år med mange formaninger om, at det var et stort arbejde og jeg selv skulle passe dem og betale alle omkostninger ved dem. I årerne fremover blev det til så til en flok på 4-5 stykker. I alle årerne strejfede tanken om en buller mig mange gange, og da mine hunde var ved at være nogle gamle tanter, besluttede jeg at nu skulle det være. Jeg købte min første Bull terrier i 2002, det var en standard fra Kim Bressendorff, en super sød og kærlig pige, jeg var fuldstændig solgt til racen fra første færd. Jeg havde haft hunde med meget personlighed altid, men dette slog bare alt, selv i stædighed slår de gravhundene. Med en Bull Terrier i huset ved man aldrig, hvad dagen bringer af sjove oplevelser. I 2009 drog jeg til Ungarn og besøgte en opdrætter af Miniature Bull terrier, der fandt jeg Ofra pigen, fra samme kennel kom Ayla 2 år efter, og så har jeg Freja efter Ofra. Det er vigtigt for mig at mine hunde er sunde og kærlige, de skal kunne være en naturlig del af min familie, hos mig ligger vi alle i sofaen, og hvis ikke der er plads ved siden af, lægger man sig bare ovenpå. Jeg går på udstilling med mine hunde, så længe de og jeg synes, det er sjovt. PIA VILLADSEN Telefon: 25143437 E-mail: piavilladsen@hotmail.com PIA VILLADSEN Miniature Bull Terrier Opdrætter portræt Mit første og foreløbig eneste kuld buller hvalpe fik jeg på Ofra, da hun var 2 år, jeg ønskede at få en lille efterkommer af hende selv. På verdensudstillingen i Herning så jeg så Fonti Of Pyrga og var ikke et sekund i tvivl, der var den hanhund, jeg ville bruge. Det næste år brugte jeg så på at undersøge, om alt var i orden, og om han passede til Ofra. Alt skulle være i den skønneste orden, og nu var det så bare at vente på, at damen ville gå i løbetid. Ofra og jeg drog til Cypern, inden parring tjekkede jeg lige sundhed en gang mere, og alt var fint. Det viste sig så senere, at der var fejl i en enkelt men meget vigtig test, og jeg må sige, at dette har lært mig, at uanset hvor grundig man tror, forarbejdet er gjort, kan det gå galt. Alle de glæder, der var ved at have hvalpene, kunne da heldigvis godt overskygge de dårlige erfaringer. Mine hvalpe bor i huset sammen med os andre, møder børn, andre dyr og har været på tur i naturen, inden de flytter hjemmefra. Det er et bevidst valg, at jeg ikke tager hvalpene med til byen, da jeg mener, at de stadig er små børn, og tingene skal præsenteres i den rækkefølge, som de er parat til. PIA VILLADSEN Telefon: 25143437 E-mail: piavilladsen@hotmail.com PIA VILLADSEN Miniature Bull Terrier Opdrætter portræt Når jeg sælger hvalpe, er det vigtigste, at hvalp og hvalpekøber passer godt sammen. Jeg ønsker, mine "børn" skal leve i hjem, hvor de får masser af kærlighed. Hvalpen er dyrlægetjekket, PLL testet, og vaccineret, inden de flytter hjemmefra. Jeg har planlagt et enkelt kuld hvalpe indenfor det næste års tid, men det vil ikke være noget, jeg har hvert år. Forældrehundene er selvfølgelig tjekket helt igennem, inden de får lov til at blive forældre. Jeg rejser gerne langt omkring for at finde den rette han til mine tæver. Jeg har ikke noget kennelnavn, men mange års erfaring med opdræt, og måske kommer det en dag. PIA VILLADSEN Med venlig hilsen Pia Villadsen Telefon: 25143437 E-mail: piavilladsen@hotmail.com
© Copyright 2025