Visens Venner i Taastrup Fredag den 28. november 2014 Næste viseaften er F R E D A G den 30. januar 2015. i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup klokken 18:15. Vi glæder os til at se jer igen. Ruth styrer aftenens viser Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem etc. Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring til: Vibeke Hamann eller Steen Hamann på tlf. 4399 8325 mail: hamann@post4.tele.dk Vore egne aktører: Birthe, Grethe, Karen, Lissy, Ruth, Solveig og Vibeke Alf, Bent A. . Bent R., Ebbe, Erik J., Mogens og René. Akkompagnatører: Agnete på klaver, Ane på klaver og harmonika, Annette på blokfløjte, Bent A. på guitar og Henning på bas. Formand: Preben Elle Hansen, Havetoften 65, 2630 Taastrup telefon: 2129 4601 - e-mail: formand@visensvennertaastrup.dk Kasserer: Ingrid Arlnæs, Sylen 6, st. tv., 2630 Taastrup telefon 4352 1058 - e-mail: kasserer@visensvennertaastrup.dk Skålsange Fællessange ”Bacarole” Smil og vær glad Nu er jord og himmel stille. Tekst: Ukendt Musik: C.E.F. Weyse. Musik: Gideon Wahlberg Melodi: Dejlig er sommernatten Tekst: Ukendt Tekst: Marinus Børup Smil og vær glad, sæt humøret op, når du til fest er buden, har du lidt værk i din sølle krop, du skal ej give op. Ej skal du klage - du ved så vel, at en dag dog det ender, derfor så mor dig på denne kvæld Glasset er så lille. i glade venners lag. Tørsten er så stor. Kom lad os sammen sjunge, Tunge tårer trille, sjunge, som da vi var unge, når vi tørsten stille, og med snapsen afsked ta’r. sangen den øver en herlig magt, hjertet det banker i valsetakt. Og når så festen den ender, vi da med vemod erkender, vi bliver aldrig så unge igen, som i denne stund ! Forfattere Komponister Ukendt, Otto Leisner, Severin, Otto Hænning, A. von der Recke, Marinus Børup, Henrik H. Lund, Halfdan Rasmussen, Jens Louis Petersen, Inger Lauritzen, Theodor, Lars Lilholt, Allan Hondé, Henry Carlsen, Erik Leth, Børge Müller, Epe, Djorn Juni, Ellen Heiberg, Jens Bjørn, Poten, Knud Michelsen , Karen G. Andersen, Mogens Dam, De farende Svende, Ulla og Hermann Christensen., Johnny Bond, Peter Spar, Henrik Munck Svendsen, Jette Buchanan, Knud Pfeiffer, Thomas Kjellerup, og J. Bech Nygaard m.fl. C.E.F. Weyse, Gideon Wahlberg, Jimmy MacDonald, J. Saxtorph-Mikkelsen, Aage Hansen, Kai Normann Andersen, Gl. Folkemelodi, C.M. Bellmann, Simon Rosenbaum, Mogens Jermiin Nissen, Arthur Sullivan, Inger Lauritzen, Hasse Andersson, Lars Lilholt, Joaquin Prieto, Henry Carlsen, Sven Gyldmark. Kaj Møller, Aage Stentoft, Henrik Krogsgaard, Bent Broksø, René A, Jensen, Jens Bjørn, Torsten Bergman, Knud Michelsen , Otto Hænning, De farende Svende, Ulla og Hermann Christensen, Johnny Bond, Poul Werner, J. Gebauer, Jesper Gottlieb, Sven Ulrik, Thomas Kjellerup og Jens Chr. Hostrup m.fl. Side 2 Musik: C.M. Bellmann Nu er jord og himmel stille, vinden holder tyst sit vejr, og der lyder ingen trille fra de høje, stille træer, kun de fjerne frøers kvækken, køers kalden over vang og et dæmpet slag af bækken til vor egen stille sang. Men når sangen er forstummet, vil vi høre end en klang lys og klar fra himmelrummet, det er lærkens aftensang. Fra i morges inden gryet har den jublet glæden ud og sin himmelflugt fornyet med endnu en tak til Gud. Tak for dagen, som er omme, for en lang og dejlig dag, tak for dage, som skal komme, og for dem, der ligger bag. I det høje, lyse fjerne mødes sangen mild og klar med den første aftenstjerne som et kærligt smil til svar. Side 11 Fællessange fortsat fra side 9 Og der kom én og der kom to, én på bare ben, én på sko, én kom med hat, og den var grå, og så havde han sokker på. Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa! Julia, Julia, søde Julia! En drukken mand de slæbte ned, mens til værten han råbte vred: ”Fir' skilling gav jeg dig, min ven, må jeg be' om de to igen!” Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa! Julia, Julia, søde Julia! Hvor mange men'sker der er brændt, er mig endnu ikke ret bekendt, og hvem det er, man kan ej se, thi man finder kun maverne. Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa! Julia, Julia, søde Julia! En kemisk svovlstik, blev der sagt, har vort Pjaltenborg ødelagt. Hvad er da verdens glans og skin alt mod en usselig fyrrepind? Fællessange Hvergang du smiler Musik: Jimmy Mac Donald Tekst: Otto Leisner Hver gang du smiler lidt til mig, så bli´r der solskin på min vej. Den dag jeg første gang dig så blev verden ny og himlen blå. Hvem har fortryllet mig, som du? Hvornår var jeg så glad som nu? Hele livet bli´r en solskinsvej når du smiler lidt til mig. Nu kalder solen os - min ven. Nu er det sommervejr igen. Det er som verden vågner op, vi følger med i sluttet trop. :/ Vi cykler ud til skov og strand, der vil vi finde lykkens land, og det er som solen viser vej, når du smiler lidt til mig. :/ Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa! Julia, Julia, søde Julia! Side 10 Side 3 Fællessange Fællessange Tid, ….hvor blev du af? Julia, Julia, hopsasa Mel: Anna var i Anders kær. Tekst: Ukendt - Musik: J. Saxtorph-Mikkelsen Tekst: Adolph von der Recke, Melodi: Gl. folkemelodi Tiden er et sært begreb, som ej forklares kan. Men den sætter sine spor, vi ældes siger man. Det er li´så sikkert, som at sommer følger vår at naturens farvepragt i vinteren forgår Den vægter standser i sit vers, ”brand”, han brøler og gør kommers, det klemter støt i tårnets top, sprøjterne kommer i fuld galop. Tid,- hvor blev du af ? Kunne jeg blot ta´ kun et lille øjeblik og stille tiden fra. Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa! Julia, Julia, søde Julia! På en dag som denne, hvor vi glade kom til sang, har jeg posen fuld af gode ønsker denne gang: Allerførst et ønske om, I hver en morgenstund, må stå op til meningsfyldte dage - rask og sund. Tid - hvor blev du af ?.... Alle disse somre er en farlig masse år. Ser man frem - uendeligt, de alle for os står. Men et blik tilbage, og vi alle undres må: Hvor de mange år blev af, er ikke at forstå ”Hej, vægter, hvor skal slaget stå?” ”Oppe på hjørnet af Aabenraa.” ”Ih, Gud bevares skal den sorg ramme det prægtige Pjaltenborg.” Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa! Julia, Julia, søde Julia! I borgen boede der en flok lazarusser - det ved jeg nok men fine folk man også fandt. Jøsses! Der bo'de en løjtenant. Tid - hvor blev du af ?.... Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa! Julia, Julia, søde Julia! Helt til sidst vi ønsker varmt at glæder store, små, ødselt dumper i dit skød, mens dagene vil gå. For hvad gør det så, der kommer rynker på din kind. når der bagved lever blot så ungt og varmt et sind Og dem som nu i senge lå, nåede knapt at få bukser på, men hvem der stod og sov - hurra, frelste sit liv og sit tøj endda. Tid hvor blev du af ? Kunne jeg blot ta´ kun et lille øjeblik og stille tiden fra. Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa! Julia, Julia, søde Julia! S K Å L !! Side 4 Side 9 fortsættes side 10 Skålsange Fællessange Gyldenlakken fortsat fra side 7 Tekst: Severin Musik: Aage Hansen. Kager og klejner og marcipan ! Alt skal vi smovse og smage ! Nissen er højt på den grønne gran så sødt som i gamle dage. Hils’ner og ønsker om glæd’lig jul rundt om i verden skal drage. Vovsen bli’r syg af den megen sul så sødt som i gamle dage. En holder jul ved sin TV-skærm, som kan med farver betage. No’n har omkring sig af børn en sværm så sødt som i gamle dage. Gaverne hentes fra lønligt skjul. Næh ! Man har aldrig kendt mage ! Så fik vi atter en glæd’lig jul så sødt som i gamle dage. I stuen ved vindvet jeg sidder, mens solen den skinner herind, jeg frydes ved fuglenes kvidder, den fylder med længsel mit sind. Nu blomsterne vågne i våren, dem alle med jubel jeg ser, på forårets luftninger båren, det grønnes derude og ler. Men af alle blomster, små og kære, elsker jeg dog gyldenlakken mest. Fløjelsblød den bær sit navn med ære, og fremfor alt, står den mit hjerte nær. Og når jeg nu sidder og drømmer, og tænker på ham jeg har kær, da varmt til mit hjerte det strømmer, jeg synes, jeg er ham så nær. Jeg hører ham sagtelig hviske så ømt, det jeg hørte så tit. Min egen, du gyldenlak friske, mit hjerte, det ved du, er dit. Men af alle blomster, små og kære, …... Når engang min kære jeg mister, den ven, som på jorden jeg fik, ak, selvom mit hjerte det brister og tårerne slører mit blik, da vil på din gravhøj, den stille, jeg plante et gyldenlakflor, og nynne en sang, om den lille, den smukkeste blomst her på jord. Men af alle blomster, små og kære, …….. Side 8 Side 5 Fællessange Fællessange Omkvæd til: Himmelhunden: Jul som i gamle dage. Hej du spillemand, vil du sige mig med det samme Tekst: Otto Hænning Musik: Kai Normann Andersen Mel.: Så sødt som i gamle dage. og vær ærlig for jeg mener hvert et ord, når vor herre slukker livets flamme og man skal forlade denne jord. Må man ta' hunden med sig ind i himlen den er sød og den har været min bedste ven den er klog og fin og har lige været i bad, hvis man må du spillemand så bli'r jeg glad. Omkvæd til: Kald det kærlighed: Kald det kærlighed.. Kald det li´ hvad du vil. Oh-uh-oh. Der findes ingen ord ingen ord, der helt slår til. Så kald det lige, hvad du vil. Julen sig nærmer med små, små ryk. Nu skal man mele sin kage. Nyde en dampende dejlig gløgg så sødt som i gamle dage. Sæt dine tænder i pigens bag det vil hun aldrig beklage. Smag hendes bag med et stort behag så sødt som i gamle dage. Nu skal vi pynte en adventskrans. Lyset skal sættes i stage. Øjnene stråler med juleglans så sødt som i gamle dage. Pengene rasler, så det gør ondt. Hjernen begynder at knage. Ønskerne svirrer i ho’det rundt så sødt som i gamle dage. Julen er ble’d et gevaldigt ræs. Rundt skal man jagte og jage. Gaver skal købes og alskens kræs så sødt som i gamle dage. Åh, lad os nynne en stille sang drømme og tænke tilbage: Snevejr og kane med bjældeklang så sødt som i gamle dage. . fortsættes side 8 Side 6 Side 7
© Copyright 2024