1. No category

e r fa r i n g s f o r m i d l i n g
g o d e ta g e
g o d e vå d r u m
eftersyn
b e r e t n i n g 2012
skadedækning
o r g a n i s at i o n
økonomi
h å n d væ r k e r e
b yg g e s k a d e r
efteruddannelse
praktik
tekniske skoler
h o v e d f o r lø b
temauddannelse
d a n s k b yg g e r i
b yg g e r i e t s u d d a n n e l s e r
læring
BYGGESKADEFONDEN
vedrørende
BYGNINGSFORNYELSE
BYGGESKADEFONDEN
vedrørende
BYGNINGSFORNYELSE
BYGGESKADEFONDEN
vedrørende
BYGNINGSFORNYELSE
Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse er en
selvejende institution, der blev oprettet ved lov i 1990.
BvB’s virksomhed er reguleret af bestemmelserne i lov
om byfornyelse og udvikling af byer. Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter er ressortministerium.
BvB´s formål er
• at gennemføre eftersyn,
•
at yde økonomisk støtte til udbedring af skader,
• at opsamle og formidle erfaringer af bygge­teknisk art,
•
at deltage i andre aktiviteter, der kan fremme kvalitet
og effektivitet i byggeriet.
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Telefon 8232 2400
bvb.dk
beretning 2012
© BvB maj 2013
Eftertryk tilladt med angivelse af kilde
Foto: Jens V. Nielsen
fotos beretning 2012
Repro: Scanpress
Beretningen er i år illustreret med fotos
Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen
fra to uddannelsessteder for kommende håndværkere
Print: Vilhelm Jensen & Partnere
samt fra Skills 2013 i Århus.
Oplag: 300
bvb beretning 2012
tema byggeskader og uddannelse
BvB sætter i årets beretning fokus på udførelsen og specielt på
uddannelsen af de kommende håndværkere. Vi har talt med
en række mennesker om, hvordan vores viden om byggeskader
kommer endnu bedre ud til håndværkeruddannelserne.
3
bvb introduktion
4
besøg euc sjælland næstved
5
interview preben larsen faglærer euc sjælland
7
samtale gabriel nielsen tømrerlærling euc sjælland
8
interview torsten poulsen byggeriets uddannelser
10
besøg københavns tekniske skole rødovre
11
samtale stephen nielsen faglærer københavns tekniske skole
12
interview michael h. nielsen dansk byggeri
14
bvb videnformidling til uddannelserne
beretning
17
2012 erfaringsformidling
20
2012 eftersyn
22
2012 skadedækning
case – en skadesag
28
2012 økonomi
30
2012 regnskab
32
2012 organisation
1
tema : byggeskader og uddannelse
2
Tema : byggeskader og uddannelse
Vi vil have BvB’s erfaringer
endnu mere ind i uddannelserne
og ud på byggepladserne
BvB sætter fokus på udførelsen
lidt om håndværkeruddannelsen
BvB har i en årrække målrettet en stor del af erfaringsformidlingen primært mod bygningsejerne og rådgiverne. Nu sætter
vi fokus på udførelsesdelen – på entreprenørerne og på hånd-
Der er en lang række erhvervsuddannelsessteder
værkerne. Dette fokus hjælpes godt på vej af vores to store
i Danmark, som tilbyder bygge- og anlægsfag.
formidlingsprojekter Gode tage og Gode vådrum, som
En erhvervsuddannelse på en teknisk skole består af:
jo i høj grad henvender sig til de udførende.
Grundforløb på skole – varer typisk fra 10 til 60 uger
Hovedforløb på skole – inddelt i skoleforløb
og specielt på de kommende håndværkere
Praktik i virksomhed – eller alternativt skolepraktik
I forhold til de udførende kan man vælge primært at fokusere
på uddannelsen af de kommende håndværkere, på efteruddannelsen eller på de håndværkere, der allerede er i gang på
En svendeprøve på en erhvervsuddannelse består af
byggepladserne.
en teoridel og en praktisk del, som enten kan afvikles
som faste opgaver eller som et projektforløb.
Dette tema er i særlig grad optaget af uddannelserne. Det er
ikke mindst i uddannelsen og på skolerne, at ny viden og nye
Erhvervsuddannelsen kan fx udbygges på:
vaner skal vinde indpas. BvB ser gerne, at indfaldsvinklen –
Konstruktørskole – 3 uddannelsesteder i Danmark
hvordan undgår vi byggeskader – kommer ind under huden
Ingeniørhøjskole – 2 uddannelsessteder i Danmark
på de unge helt fra starten i håndværkeruddannelsen, og vi
vil gerne bidrage med de erfaringer, vi opsamler ved eftersyn
og skadesager. BvB har allerede et rigtig godt samarbejde
med mange skoler om netop det, men vi er sikre på, at det
kan gøres endnu bedre. Vi vil gerne – i samarbejde med skolerne – målrette vores formidling yderligere, så den matcher
skolernes behov på de forskellige uddannelsestrin og så det
giver mening præcis der, hvor man er i uddannelsen.
input og synspunkter
Vi har derfor været ude og tale med en række mennesker på
skolerne, i skolernes bagland og i branchen. Det har givet en
række gode input, som vi vil bruge til at styrke vores erfaringsformidling. Det har samtidig givet et lille billede af
håndværkeruddannelserne og en række interessante synspunkter på byggeri, renovering, byggeskader, uddannelse og
læring, som vi gerne vil dele med andre i dette tema.
3
tema : byggeskader og uddannelse
besøg på euc sjælland, næstved
4
interview med preben larsen, faglærer euc sjælland
” Hele vores uddannelse er jo
bygget op om, at vi skal lave tingene
med kvalitet
undervisning og byggeskader
Men det er klart, at samarbejde på tværs af fag er en meget
Jeg har undervist siden 1996, og jeg synes stadig det er et
vigtig forståelse for eleverne at have.
godt job, selv om vi da bliver trykket her og der. Det er altid
skægt at have med de unge mennesker at gøre.
praktikforløbet
I sidste ende er det jo skolens opgave at levere nogle gutter
Mit gæt er, at ca. 60% af tømrereleverne har virksomheds-
med ordentlige karakterer, så vi går ret hårdt efter bekendt-
praktik og resten skolepraktik. Praktikforløbet er hængt op på
gørelsen, når vi tilrettelægger uddannelsesforløbene. Det er
en logbog, hvor mesteren er forpligtet til at give de unge
typisk ret store temaer, vi skal igennem, så byggeskader når
opgaver, hvor bestemte ting indgår. Logbogen stemples og
sjældent at blive et decideret selvstændigt emne, men det
underskrives til slut af mester og fagforening som dokumen-
indgår jo løbende, at vi skal lave tingene med kvalitet.
tation for, at praktikforløbet har haft et relevant indhold. Der
Vi har undervisningsmateriale, slides mv, som viser hvordan
har været eksempler på drenge, der er dumpet, fordi de i
det ser ud, når tingene går galt, og de unge ser det jo også
praktiktiden bare blev sat til at sætte gips op i tre et halvt år.
ude i den virkelige verden. Derudover tager vi selvfølgelig
Det giver selvfølgelig nogle pegefingre til virksomhederne.
fotocollage
udgangspunkt i kendt litteratur, foreliggende anvisninger,
montagevejledninger osv.
preben larsen
er faglærer og uddannet tømrer og bygningskonstruktør
Vi er meget glade for BvB’s materiale og vil også gerne bruge
jer endnu mere. Jeres udstillinger kan selvfølgelig kræve lidt
planlægning, men det løser vi.
Der indgår også andre eksterne kræfter i vores undervisning,
mest i form af producenter. Det giver selvfølgelig en noget
blandet kvalitet. De gode giver god information om materialerne og deres funktion i byggeriet, de mindre gode har mere
nogle produkter, de skal sælge.
Vi har ikke på skolen nogle konkrete øvelser i samarbejde
mellem fagene. Vi vil aldrig kunne lave det så komplekst som
på byggepladsen, det vil kræve nogle ressourcer, vi ikke har.
”
Der er rigtig mange gode oplysninger på
godetage.dk – fx hvis man vil se, hvordan
en dampspærre skal udføres.
5
euc sjælland
”
ErhvervsUddannelsesCenter Sjælland har afdelinger
Vi håndværkere er visuelle – vi vil
gerne have formidling i medier som
modeller, film osv ...
i Haslev, Køge og Næstved. Centret i Næstved
tilbyder blandt andet uddannelser som bygnings­
maler, murer, smed, træfagenes byggeuddannelse
og vvs-energiuddanelsen.
visuel formidling
kedlen nu er blevet af. Det er jo ude i rummet. På den måde
Ikke alle håndværkere er lige læse- eller skrivestærke, så vi vil
prøver jeg at visualisere, hvorfor man skal lave tingene tætte
gerne have formidling i medier som modeller, film osv. Det
og korrekte.
vil fx være meget brugbart med læringsmateriale, der er bygget op om billedsekvenser – det er noget vi kan bruge. Der
nye redskaber
kan man også vise forhold, der senere bliver skjult, fx skot-
Jeg tror generationsproblemet med ældre svende og unge
render som jo typisk er så detaljerede, at det ikke er muligt at
smarte lærlinge med iPads osv er ved at være overstået. Det
vise bare ved en gennemskæring.
er ikke længere noget stort problem, som vi oplever det. Den
Når jeg underviser i dampspærrre, starter jeg gerne med at
er fesen ind, at der er nye brugbare redskaber på banen og
sætte en kedel vand til at koge og passe sig selv, mens jeg
de erfarne svende har fået en sund ydmyghed overfor den
fortsætter mit oplæg. Når jeg så har snakket i 20 minutter og
nye teknologi. Teknikken giver jo fx mulighed for, at tømreren
kedlen er kogt tør, spørger jeg eleverne, hvor alt det vand fra
kan gå ind i sin DropBox og altid have adgang til de senest
opdaterede tegninger. Så risikerer man ikke som i gamle
dage pludselig at gå i gang mandag morgen med at bygge
efter tegning 3, når det er i mellemtiden er blevet tegning 4,
der er gældende. Her er tingene virkelig blevet lettere.
certificering
Vi faglærere efteruddanner os primært gennem AMU kurser,
men det er ganske lidt og stort set kun certificeringskurser.
Faktisk ville det efter min mening være konstruktivt, hvis
håndværker­uddannelsen endte i, at man blev certificeret til
fx tagværk, dampspærre, undertag, bjælkelagsopbygninger,
branddøre osv. Alle de steder, hvor fejl og skader kan blive
fatale. Så kan alt det mere simple med opsætning af gipsvægge osv. foregå som nu. Men det bliver nok lidt tungt at
flytte på sådan noget.
”
Hvorfor ikke certificering i udførelse
af undertag, dampspærre osv – de steder,
hvor det kan gå rigtig galt.
6
tema : uddannelse
interview med preben larsen, faglærer euc sjælland
gabriel nielsen
er 20 år og tømrerlærling på sidste år
” Vi lærer ikke direkte
om byggeskader
men vi lærer selvfølgelig
at bygge efter forskrifterne
samtale med gabriel nielsen, tømrerlærling euc sjælland
byggeskader i undervisningen
film – det vil gøre det lettere for mange at forstå tingene. I
Vi har selvfølgelig snuset til det med skader, men det indgår
vådrumsbussen er det især det digitale på skærmene, der
ikke som et særligt emne i vores uddannelse. Vi får mere at
giver noget – her ser man fra A til Z, hvordan det skal gøres.
vide, hvordan vi kan gå ind og søge viden for at sikre, at vi
I praktikperioden går de ud fra, at vi kan bygge efter forskrif-
laver arbejdet korrekt. Vi bruger meget tid på tagene og på
terne og så kommer de selvfølgelig og checker op. Vi bygger,
sidste hovedforløb laver vi vådrum indpasset i etager, og det
hvad de skriver, og hvis ikke de skriver, hvordan man kan
er jo steder, hvor der jo let kan opstå problemer. Så på den
bygge tingene, så tager vi selv stilling eller ringer typisk hjem
måde arbejder vi med at undgå skader.
til mester for at vælge den rigtigste løsning.
Jeg har set udstillingerne med både Gode vådrum og
Jeg synes ikke, der er problemer med samarbejdet i praktik-
Gode tage. Det er rigtig godt, at man på de første hoved-
perioden. Det er klart, at man skal tage hensyn til andre på
forløb kan bruge modellerne til at lære efter, og det lyder da
pladsen, og det er ikke nyt for mig at samarbejde, det har jeg
som en god ide at supplere jeres materiale med nogle flere
skullet i andre jobs. De gamle svende har selvfølgelig nogle
erfaringer og kan nogle ting, men der er også mange ting, de
har glemt. De fleste svende lytter da til, hvad vi siger. Der er
”
selvfølgelig nogle, der bare rækker fingeren i vejret og siger
fuck det, nu bygger vi sådan her, for det har vi gjort i 20 år.
I vådrumsbussen er det især det digitale
på skærmene, der giver noget – her ser
man fra A til Z, hvordan det skal gøres.
fremtiden
Jo tak, det ser rimelig lyst ud med fremtiden efter skolen. Jeg
vil gerne være tømrer i nogle år, og så er det min plan at læse
videre på konstruktørskolen.
7
interview med Torsten lindum Poulsen, Byggeriets Uddannelser
” Dagens lærlinge er informations­
søgende og projektorienterede
– og derfor bedre rustet til at finde fejl
fra reproduktion til løsninger
Jeg synes godt man kan tale om et paradigmeskift i håndværkeruddannelserne i disse år. Faget har jo traditionelt været
reproduktivt – en gang udlært, altid udlært, som man sagde.
Men erhvervsuddannelser i dag kan ikke bygges på, hvad man
skal kunne resten af arbejdslivet – det handler lige så meget
om at give forudsætninger for at lære som det handler om at
kunne lave fx et tag fra A til Z. I dag har øvelser på skolerne
langt hen ad vejen form som opgaver ude hos kunden, hvor
eleven selvstændigt skal finde løsninger, der inddrager overvejelser som kvalitet, sikkerhed, pris og tid.
Denne nye slags lærlinge giver også nogle andre praktikforløb.
Praktikforløbet har jo traditionelt været ret bagudskuende,
man lærte af tidligere erfaringer, og lærlingenes skoletid blev
af mange svende betragtet som ”et ferieophold på Hjerl Hede”.
Nu er der nye toner. Når lærlingene kommer ud i praktik, kan
de informationssøge, aflæse digitalt tegningsmatriale, tegne
digitalt, og en masse andet. Det giver nogle ret sjove situationer, når svenden siger, at det her skal bare laves sådan og
sådan, og lærlingen så hiver sin mobil frem og siger, jamen
hvad så med denne her anvisningstegning.
kvalificeret informationssøgning
Når man går fra reproduktion til selvstændige løsninger, får
man også bedre forudsætninger for fejlfinding, eleverne træ-
Torsten lindum Poulsen
er souschef i Byggeriets Uddannelser
nes så at sige i kvalitetssikring på en mere selvstændig måde.
Byggeskadeproblematiken bliver på den måde en integreret
del i de enkelte opgaveforløb – eller burde blive det.
”
Problemet i dag er jo meget at sortere i informationerne. Internettet er fx fyldt med amatørfilm med tvivlsomme gør-det-selv
Det er rart at vide, at nogle kilder er
kvalitetssikrede, som når man fx henter
materiale hos BvB ...
håndværkerløsninger. Når der er så mange informationer at
vælge mellem, er det rart at vide, at nogle kilder er kvalitets­
sikrede, som når man fx henter materiale hos BvB.
Byggeriets Uddannelser laver undervisningsmateriale, hvor
BvB selvfølgelig indgår som link. På den måde vil eleverne
8
tema : uddannelse
byggeriets uddannelser
Byggeriets Uddannelser er et fælles sekretariat for
uddannelserne inden for bygge­området og ledes af
en bestyrelse, der er sammensat af Dansk Byggeri
og 3F – Fagligt Fælles Forbund.
Byggeriets Uddannelser medvirker til alle former for
kompetenceudvikling indenfor byggeriet og har daglig kontakt med bl.a. tekniske skoler, AMU-centre,
virksomheder, lærlinge, ministerier og organisationer.
også møde BvB’s informationsmateriale, men BvB kunne
sagtens udfordre det digitale spor mere end I gør. Hvis I vil
ramme målgruppen, er det den vej, det går.
implementering af ny viden
Nye materialer og nye løsninger introduceres i dag i langt
højere tempo end tidligere, og det stiller også krav til håndværkerne. Erhvervsuddannelsessystemet har jo en vis træghed i optagelse af ny viden, det siger sig selv. Der går typisk
fem år fra ny viden anerkendes, over dialog med diverse
”
parter, ændring af bekendtgørelser og frem til, at det slår
igennem i en uddannelse. I AMU systemet kan vi derimod
Man mister ikke sin faglighed, fordi
man skal lave noget sammen med andre
faggrupper – tværtimod.
reagere stort set umiddelbart og oprette et nyt kursus, når
der fx kommer nyt bygningsreglement. Her er flowet fra behov
til efteruddannelse sådan set meget smidigt.
Efteruddannelse gør en forskel
Efteruddannelse er jo helt klart et af de steder, hvor man gør
en forskel i forhold til kvaliteten. Selv om efteruddannelse kan
være et klemt område i en periode, hvor økonomien kniber,
løsninger. I uddannelsen kommer det mest til udtryk i prak-
har bygge og anlæg en høj efteruddannelsesgrad i forhold til
tiktiden og ikke så meget på skolen, selv om der sikkert er
andre erhverv. Der er over 30.000 personer årligt igennem
skoler, hvor det faktisk er slået igennem i planlægningen.
vores meget brede efteruddannelsestilbud, og det vi ser, er
En dansk skole, der har erfaringer med det tværfaglige, er
at over 50% af de, der tager efteruddannelse, i dag er fag-
Bornholms Erhvervsskole, som på grund af sin beliggenhed
lærte, hvor det tidligere primært var de ufaglærte, der opgra-
er nødt til at have det hele sammen i de samme lokaler. De
derede kompetencer.
har opbygget nogle ret spændende muligheder for at lave
Certifikatkurserne trækker naturligvis en stor del af efteruddan-
noget på tværs uden at hvert fag mister sin faglighed. Man
nelsen. Men blødere fag som samarbejde, kvalitetssikring og
mister jo ikke sin faglighed, fordi man skal lave noget sammen
ledelse er faktisk ret efterspurgte i virksomhederne, så AMU
med andre faggrupper – tværtimod.
systemet sørger for at tilbyde såvel hårde som bløde kurser.
For nogle år siden var jeg på besøg på en teknisk skole i
Tyskland og så blandt andet en skoleopgave, hvor elever fra
vilje til samarbejde
forskellige fag i samarbejde skulle udføre et samlet bygnings-
Håndværkerfagene er jo meget traditionsbundne, men alli-
hjørne med vægge og tag. Den tværfaglige tilgang kommer
gevel synes jeg, der er en stor vilje til at kigge på knudepunk-
også til os, hvilket vi jo fx allerede har set i et initiativ som GI’s
ter imellem fagområderne i stedet for bare at kigge på egne
Danmarksmesterskaber i ener­gi­renovering ved DM i Skills.
9
tema : byggeskader og uddannelse
besøg på københavns tekniske skole, rødovre
10
samtale med stephen nielsen, faglærer kts rødovre
” Vores elever lærer at håndtere
en kompleks byggesituation
med kundekommunikation og det hele
nye krav til eleverne
Noget andet, der er nyttigt for de unge, er gennemgange med
En svendeprøve i dag er jo noget helt andet, end da jeg blev
skadebilleder. Det er meget engagerende at se, hvor galt det
svend. Udover tegneopgave, teoridel og praktisk opgave er
kan gå, og på den måde få en kobling mellem det teoretiske
det først og fremmest den store projektopgave, som stiller
og det praktiske ude i virkeligheden. Vi har vores egne skade-
helt nye krav. Her skal eleverne over tre uger tage stilling til
billeder, men det udvikler sig jo hele tiden, så vi har nok at se
en samlet løsning af fx en kompleks renoveringssituation med
til med at holde det opdateret.
udskiftning af et tag. Hvordan vil man gøre det? Eleverne skal
fotocollage
ikke bare finde de byggetekniske løsninger, men inddrage
glæden ved kvalitet
overvejelser som planlægning af byggeplads, arbejdsmiljø,
Jeg er selv københavnertømrer og har i tidernes morgen ikke
stilladsforhold, hvad et skur koster i Rødovre Kommune osv,
lavet andet end at lægge forkerte banevarer. Det er sgu en
osv. De skal regne priser, og ikke mindst skal de gøre rede for
fornøjelse nu at arbejde med brædder og faste undertage og
hele forløbet med kunden, forventningsafstemning inden
give den form for kvalitet videre i undervisningen af de unge.
igangsætning, instruks om efterfølgende vedligeholdelse osv.
Det hele fremlægges på powerpoint til prøven og bedømmes
af to skrappe skuemestre.
stephen nielsen
er faglærer og uddannet tømrer
formidlingen fra bvb
Vi har flere gange haft besøg af BvB’s tagmodeller og også af
den mobile vådrumsudstilling. Tagmock-upperne er noget,
lærerne bruger meget i undervisningen. Når de står sammen
med de unge, som skal lave kviste og flunker, så er det ret
nyttigt lige at kunne gå hen og se nogle løsninger i 1:1. Eleverne bygger jo i virkeligheden hele tiden selv deres egne
mock-upper og i den proces, er det jo genialt, at de kan gå
hen og se på BvB’s mock-upper og plancher.
”
Det er virkelig nyttigt for en faglærer
at kunne trække eleven hen til en model
og forklare tingene i 1:1.
11
interview med michael H. Nielsen, dansk byggeri
” Vi er meget optaget af,
hvordan vi får læring ud at arbejde
i vores virksomheder
glade for samarbejdet med Bvb
rigtige løsninger i 1:1. Jeg synes BvB er gode til at tage afsæt
Jeg oplever BvB som en meget professionel og en meget
i indsamlet og dokumenteret viden og formulere anbefalinger,
grundig samarbejdspartner og videnformidler. Det har vi
vi kan bruge i branchen.
blandt andet set i DUKO samarbejdet, som vi i Dansk Byggeri er glade for at være en del af, og som nu forhåbentlig
fokus på renovering
udvides til at omfatte dampspærreprodukterne. Den fokus,
Jeg tror vi skal blive bedre til at erkende de særlige forhold,
som DUKO satte på undertagene fra starten af 2000’erne, har
der gør sig gældende på renoveringsområdet. Vi skal i retning
bidraget til at gøre undertagsmarkedet mere reguleret og til
af at have mere funktionsbaserede krav, og vi skal måske
at at vi ikke længere ser de mange retssager om fejl og mang-
supplere Bygningsreglementet på renoveringsområdet.
ler ved undertagskonstruktioner.
Vi står overfor en energirenoveringsdagsorden, hvor vi skal
BvBs projekt Gode tage har været brugt rigtig mange steder,
til at isolere endnu mere. Hvordan påvirker det skadebilledet,
fx har det jo inspireret nogle af materialeproducenterne til at
og hvordan undgår vi at få nye problemer med råd og svamp?
lave et ”tagakademi”, hvor branchens aktører bliver uddannet.
Et emne som håndtering af fugt og korrekt anvendelse af
Vådrumsbussen giver også gode muligheder for at se de
damspærrer bliver helt centralt , og her er det jo ikke bare at
vælge en dampspærre – udfordringen ligger i at have en
helhedstænkning overfor hele renoveringssituationen. Det er
her, man får sorteret fårene fra bukkene i de, der kan finde
ud af helheden, og de der ikke kan.
Dansk Byggeri har fra Energifonden fået støtte til et projekt vi
kalder ”Energi på tværs”. Her prøver vi at ruste lærlinge på
de erhvervsfaglige grunduddannelser til at agere på markedet
for energirenoveringer og til at forstå helheden i bygningen.
Vi laver undervisningsmateriale sammen med tre skoler og
prøver på den måde at hjælpe faglærerne med at sætte energirenovering på skemaet. Jeg er sikker på, at hvis man kan
tilbyde skolerne et undervisningsprodukt efter modellen
”tilsæt kun vand”, ja så vil vi også nemmere få budskaberne.
mange slags videnformidling
dansk byggeri
Videnformidling i byggeriet er meget vigtigt. Vi er meget
Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiver­
optaget af, hvordan vi får både vores og andres viden og
organisation for 6.000 virksomheder inden for
læring ud at arbejde i virksomhederne. Skolerne er et naturligt
byggeri, anlæg og byggeindustri.
og vigtigt sted at sætte ind på den lange bane. Men hvad med
de, der er i branchen i dag? Vi bruger mange kanaler for at nå
vores mange især mindre virksomhedsmedlemmer.
12
tema : uddannelse
”
Det rykker på tingene, når branchen sætter
en fælles dagsorden, og flere sætter fokus
på de samme udfordringer i byggeriet.
Michael H. Nielsen
er direktør i dansk byggeri
Vores analyser viser, at tømmerhandlerne er en vigtig kilde
En anden mulighed i uddannelsessystemet kunne ligge i at
til viden for vores medlemmer, men måske også en vigtig
anvende de erhvervsfaglige skoler som læringssted over
kilde til at sprede fejl. Forkert eller ufuldstændig viden fra en
hele døgnet for forskellige målgrupper. Skole for de unge om
leverandør kan hurtigt spredes, det har vi set i forskellige
dagen og møder og efteruddannelse for udførende om afte-
sammenhænge. Så her er et klart behov for en indsats.
nen. Det findes der allerede gode eksempler på fx i Svend-
Et andet område, vi arbejder med, er at undgå aflæring, altså
borg, hvor der arbejdes med et utal af firmaarrangementer
det at viden fra skolerne møder ”sådan plejer vi ikke at gøre”
på skolerne udenfor den normale skoletid. Det er også en god
ude i virksomhederne. Det kan give nogle udfordringer, lige-
måde at få skolerne tættere på virksomhederne.
som det kan være et langt sejt træk at ændre den fagtænkning,
den gode historie
som har sin oprindelige basis i akkordsystemet.
Vi gør i Dansk Byggeri en stor indsats for at informere vores
en fælles dagsorden
medlemmer om byggetekniske problemer og gode erfaringer.
Noget, vi tror meget på, er når hele branchen sætter ind med
Nogle gange bliver vi oplevet som ”rejsende i fejl og elendig-
en fælles dagsorden og måske koordinerer indsatsen i en form
hed”, når vi med afsæt i fx byggeskadefondenes årsrapporter
for kampagner. Vi har set med DUKO og undertagene, hvor
viser hvor galt det kan gå. Men samtidig møder vi byggeer-
godt det virker, forhåbentlig kan vi se noget af det samme
hvervets aktører med anvisninger og erfaringer om, hvordan
med dampspærrerne. Det handler om ikke at fokusere på for
fejl og mangler imødegås, så arbejdet kan laves fagligt rigtigt
mange ting, hvis budskabet skal stå skarpt. Og så er der jo en
første gang. Jeg tror det er vigtigt, at vi husker også at for-
god symbiose mellem byggeskadefondene som de uvildige
tælle den positive historie om byggeriet – at fejlkurven faktisk
og vi andre kommercielle aktører i byggeriet.
er knækket og at byggeriet gennem de seneste 10 til 15 år
På læringsområdet kunne man godt forestille sig de centrale
faktisk har leveret bedre kvalitet. Byggeskadefondenes tal viser,
parter – Dansk Byggeri, byggeskadefondene og måske andre
at det nu er under 3% af byggerierne, der har alvorlige fejl.
– gå mere målrettet ud med efteruddannelsestilbud til faglæ-
Den udvikling ser jeg netop som resultat af en samlet indsats,
rerne og bidrage til en løbende opkvalificering.
hvor mange parter er gået ind og har taget ansvar.
13
bvb videnformidling til uddannelserne
Brug BvB’s viden om byggeskader
til at styrke håndværkeruddannelsen
– det koster ikke noget
Vi har tilpasset videnformidling
til hvilke unge vi står overfor
og hvor de er i uddannelsen
uvildig erfaringsopsamling
vores mobile udstillinger – tage og vådrum
BvB har en omfattende byggeteknisk viden samlet sammen
BvB’s undervisningstilbud kan naturligt knyttes op på vores
gennem mere end 20 år. Vi er gennem vores eftersyn kommet
to store formidlingsprojekter Gode tage og Gode vådrum,
som uvildige iagttagere på et stort antal byggepladser og fær-
men behøver ikke at blive det. Vi kommer så at sige både med
dige byggerier og har en systematisk opsamling af bygge­
og uden de mobile udstillinger, alt efter behov samt planlæg-
teknisk viden – skadebilleder, god byggeskik osv – specielt på
ningsmæssige og praktiske muligheder. Gode tage er bygget
renoveringsområdet. Vi arbejder løbende med at formidle
op over et antal mobile tagmodeller, mens Gode vådrum er
denne viden ud til parterne i byggeriet – bygningsejere, pro-
udstillet i en særlig bus. Se mere om de to projekter på:
jekterende og udførende håndværkere. Og ikke mindst til de
www.godetage.dk og www.godevaadrum.dk
unge mennesker, som nu er under uddannelse til kommende
formidling til undervisere
håndværkere.
BvB har også undervisningstilbud til faglærerne. Vi kan fx
tilpasset formidling
holde oplæg på faglærerkonferencer eller på fagmesser, eller
BvB har en bred vifte af formidlingstilbud til uddannelses-
vi kan tilbyde mere skræddersyede arrangementer for fx en
sektoren. Vi kommer ud og holder oplæg for elever på blandt
gruppe af faglærere.
andet tekniske skoler og byggetekniske videregående uddannelser. Vores oplæg er fleksible og kan altid tilpasses den
konkrete undervisningssituation – til hvor eleverne præcis er
et typisk oplæg fra BvB
i deres uddannelsesforløb. Om vi fx er i grundforløbet på en
teknisk skole eller nærmer os afslutning på en konstruktør-
Introduktion
skole. Har uddannelsesstedet et aktuelt tema i undervisningen
BvB – hvad og hvem er det?
tilpasser vi vores materiale og vores oplæg i forhold til det.
Lovgivning, bygningsreglement, førregistrering,
Alt gennemføres uden udgifter for skolerne.
kvalitetssikring
byggeteknik
Gennemgang af relevante bygningsdele, fx:
hør mere om mulighederne
Tage, Vådrum, Rørinstallationer, Grundfugt, Facader
Kontakt os gerne og hør, hvordan vores under­
– skadescenarier god byggeskik, det skal du være op-
visningstilbud kan indgå i uddannelsen hos jer:
mærksom på
bvb
gennemgang 1:1
Johan Elsass Nørby | 8232 2422 | jon@bvb.dk
Mock-up modeller af gode tagløsninger
Frank Beyer Reigstad | 8232 2411 | fbr@bvb.dk
Udstillingsbus med gode vådrum
14
tema : uddannelse
BvB’s videnformidling
er tilpasset hvilke unge vi står overfor
og hvor de er i uddannelsen
15
2012 : beretning
foto fra skills 2013 i aarhus | vådrumsbussen på pladsen
16
2012 beretning erfaringsformidling
Succesfyldt år for GODE TAGE og GODE VÅDRUM. Projekterne er
kendte og bliver flittigt brugt på tekniske skoler. Hjemmesiderne
er velbesøgte, og de mange digitale værktøjer bliver brugt både
i undervisningen og i forbindelse med projekteringsopgaver.
GODE TAGE
Filmene Dampspærre og Undertag (GODE TAGE) og Fliser og
Den mobile udstilling GODE TAGE – og hjemmesiden gode-
Støbning (GODE VÅDRUM) er de mest sete film.
tage.dk – er blevet en fast ingrediens i forbindelse med undervisning om renovering af tagkonstruktioner på tekniske
BYGGECENTRUM
skoler, konstruktøruddannelserne og ingeniørhøjskolerne.
Den permanente udstilling GODE TAGE flyttede i efteråret til
Hjemmesiden er velbesøgt, og de mange tegninger bliver
Byggecentrum i Middelfart og besøges her både af fagfolk og
desuden ofte brugt i forbindelse med projekteringsopgaver.
private boligejere.
For de internationale bygningskonstruktørklasser, hvor ho-
BvB har desuden deltaget i Byggecentrums arrangementer
vedparten er udenlandske studerende, foregår foredrag og
”Boligen fra A til Z”, ”Boligen udvendig”, og ”Boligen ind-
diskussioner på engelsk.
vendig”.
GODE TAGE har i 2012 været opstillet 19 gange på forskellige
TUN-MESSEN 2012
tekniske skoler. Derudover har BvB holdt indlæg for både
BvB deltog på TUN-Messen 2012 med GODE TAGE og GODE
lærlinge og studerende, uden at udstillingen var med.
VÅDRUM. De ca. 26.000 håndværkere, ingeniører, entreprenører og andre fagfolk i byggeriet havde mulighed for at
GODE VÅDRUM
besøge de to stande, og mange benyttede sig af det. Ud over
Den mobile udstillingstrailer GODE VÅDRUM er også kommet
tag-mock-upperne og vådrumsbussen kunne de via QR koder
godt fra start. BvB får positive tilkendegivelser for 1:1 model-
se de film, der findes på YouTube.
lerne, de digitale værktøjer som film, 3D animationer og
hjemmesiden godevådrum.dk, hvor det er muligt at opbygge
FAGLÆRERKONFERENCE
et virtuelt vådrum.
BvB medvirkede i juni 2012 ved faglærerkonferencen i Herning
for murerfaglærere fra de tekniske skoler. Formidlingsprojek-
Traileren har i 2012 været opstillet 21 gange på forskellige
terne GODE TAGE og GODE VÅDRUM blev overordnet præ-
tekniske skoler. Derudover har teknikere fra GI og BvB holdt
senteret samt grundlaget for deres etablering. Desuden blev
indlæg for både lærlinge og studerende, uden at udstillingen
erfaringerne fra typiske skadeanmeldelser gennemgået.
var med. GI har i 2012 bevilget 1,1 mio. kr. til en udvidelse af
Konferencen bød på en god dialog med faglærerne og en stor
informationsomfanget i traileren med bl.a. flere modeller af
interesse for BvB´s erfaringer og formidlingen heraf, samt
vådrumstyper.
muligheden for at inddrage disse i undervisningen på de
enkelte skoler.
YOU TUBE
I 2012 oprettede BvB to kanaler på YouTube for at vise de
LANDSMØDE FOR BYGGE OG ANLÆG 2012
mange film, der er knyttet til GODE TAGE og GODE VÅDRUM.
Ved Landsmødet for Bygge og Anlæg 2012 for uddannelses-
Filmene bliver flittigt besøgt både via de nye kanaler, via
lederne for de Tekniske skoler, som blev afholdt i København,
projekternes egne hjemmesider, via ejendomsviden.dk (for-
præsenterede BvB formidlingsprojekterne GODE TAGE og
bedring og vedligehold af ældre ejendomme) og BvB.dk.
GODE VÅDRUM.
17
erfaringsformidling
Desuden kan man finde oplysninger om, hvilke svigt og ska-
bestyrelse og teknikergruppe. DUKO er en uvildig klassifika-
der BvB ser ved eftersyn, og når skader anmeldes. På websi-
tionsordning for undertagsprodukter. Formålet er at hjælpe
den kan man også downloade BvB’s publikationer, se hvor de
bygherrer, rådgivere og udførende med at vælge det rette
mobile udstillinger befinder sig, og teste sin viden om bl.a.
undertag. I 2012 har teknikergruppen og bestyrelsen arbejdet
tage eller vådrum.
ihærdigt med at etablere grundlaget for en tilsvarende klassifikationsordning for dampspærresystemer.
SAMARBEJDE MED GI
BvB arbejder sammen med GI om at udvikle bygningsreno-
VIDEN OM BYGGERI
veringen. I 2012 har samarbejdet bl.a. bestået i en fælles stand
BvB er medlem af foreningen ”Viden om Byggeri”, og er re-
på Tun-Messen 2012, og i foredrag på tekniske skoler i forbin-
præsenteret i bestyrelsen. ”Viden om Byggeri” har etableret
delse med den mobile udstilling GODE VÅDRUM. GI kan fi-
en hjemmeside, som samler autoriseret byggeteknisk viden
nansiere initiativer, projekter og forsøg inden for bl.a. byfor-
ét sted.
nyelse, byøkologi og istandsættelse af den ældre boligmasse.
STAKEHOLDERANALYSE – BvB’s formidlingsindsats
SAMARBEJDE MED BYG-ERFA
BvB har i efteråret gennemført en STAKEHOLDERANALYSE
BvB er repræsenteret både i BYG-ERFA’s bestyrelse og i tek-
for at få belyst, om bl.a. BvB’s formidlingsindsats rammer
nikergruppen, der står for kvalitetssikringen af BYG-ERFA’s
rigtigt, og om der er informationer, der mangler. Tilbagemel-
erfaringsblade. BYG-ERFA bladene formidler erfaringer om
dingerne var meget positive både fra branchen og fra de
byggetekniske problemer, både med henblik på at undgå
tekniske skoler som overordet finder, at BvB er en central og
uhensigtsmæssige løsninger i byggeriet, men også med viden
vigtig institution, som står for troværdig og kompetent viden
om hvordan man kan rette op og afhjælpe, når det er gået
samt for dygtig og nytænkende formidling. Især udstillin-
galt. BYG-ERFA bladene er derfor oplagte at bruge som sup-
gerne GODE TAGE og GODE VÅDRUM har gjort sig stærkt og
plement, når BvB sender eftersynsrapporter og BvB’s sam-
positivt bemærket. Analysens anbefalinger er bl.a., at BvB bør
menfatning til ejerne.
fokusere på at få udbredt de roste materialer og formidlingsaktiviteter endnu mere, samt opbygge en tættere kontakt til
SAMARBEJDE MED BYGGERIETS UDDANNELSER
uddannelsesstederne.
BvB og GI holder halvårlige orienteringsmøder med Byggeriets Uddannelser, hvor vi gensidigt orienterer hinanden om
fremtidige tiltag, og hvor samarbejde i forhold til uddannelserne på de tekniske skoler drøftes.
DUKO
BvB er sammen med Dansk Byggeri og Byggeskadefonden
for det støttede nybyggeri stifter af DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS). BvB er repræsenteret i både
18
fotos fra skills 2013 i aarhus | fagligheden viser styrke
19
2012 beretning eftersyn
BvB har gennem årene blandt andet fremhævet brugen af
robuste og gennemprøvede løsninger inden for tage og vådrum.
Resultatet ses i de lave svigtprocenter.
BvB gennemfører kun 5-års eftersyn af udvalgte ejendomme.
Til gengæld er vejledningsindsatsen overfor ejerne styrket.
Formålet med BvB´s eftersyn er at registrere svigt og skader,
del med væsentligt byggeteknisk svigt eller skade. Forholdet
så der hurtigst muligt kan rejses krav om udbedring overfor
er efterfølgende udbedret af de involverede parter.
de ansvarlige parter. For ejendomme, hvor ejeren har fået
tilsagn om offentlig støtte inden 1. januar 1998 (gammel
Af de ejendomme, der skulle have haft gennemført et 5-års
ordning), skal BvB kun gennemføre et 5-års eftersyn. For
eftersyn, udtager BvB ca. 10 % til stikprøvekontrol. Stikprøve-
ejendomme med tilsagn efter 1. januar 1998 (ny ordning) kan
kontrollen gennemføres for at vurdere, om beslutningen om
BvB gennemføre to eftersyn, nemlig 1- og 5-års eftersyn. Fra
ikke at gennemføre 5-års eftersyn af alle ejendomme fortsat
1. januar 2011 gennemfører BvB altid et 1-års eftersyn, mens
er rigtig. Ved stikprøvekontrollen efterses alle bygningsdele,
der kun gennemføres 5-års eftersyn af udvalgte ejendomme.
der var omfattet af byfornyelsessagen. I 2012 er seks ejendomme udtaget til stikprøve. Af de 73 eftersete bygningsdele,
Ca. 4.200 eftersyn
er ni bygningsdele registreret med svigt, hvoraf fem kræver
BvB har siden 1995 gennemført 5-års eftersyn af 2.395 om-
udbedring. Ingen af disse svigt er dog væsentlige. Det drejer
bygninger efter gammel ordning, og 1-års eftersyn af 1.030
sig fx om et utæt bruserarmatur i en lejlighed. Ejeren var med
ombygninger efter ny ordning. Af sidstnævnte er der endvi-
ved eftersynet, og tilkaldte selv en VVS-installatør.
dere gennemført 5-års eftersyn af 679 ejendomme og reduI 42 ejendomme gennemførte BvB ikke 5-års eftersyn, men
ceret 5-års eftersyn i 45 ejendomme.
ejerene fik tilsendt publikationen ”Hold øje med – og hold dit
GAMMEL ORDNING
5-års eftersyn
hus” (2011), som er en vejledning om, hvordan ejeren selv
I 2012 er det sidste 5-års eftersyn efter denne ordning gen-
ningen – som er blevet modtaget meget positivt – er supple-
nemført.
ret med et afkrydsningsskema, man kan hente på bvb.dk.
NY ORDNING
1-års eftersyn
Udviklingen i svigt og skader
I 2012 er der gennemført 57 eftersyn. Der er registreret svigt
fordelt på de forskellige eftersynstyper. Da 5-års eftersynene
og skader i 81 ud af 490 bygningsdele. Det svarer til et gen-
i 2012 kun er gennemført af udvalgte ejendomme og byg-
nemsnit på 17 %. Der er ikke registreret væsentlige byggetek-
ningsdele, redegøres der kun for svigt og skade i forbindelse
niske svigt og skader, som kan være dækningsberettigede.
med de gennemførte 1-års eftersyn.
5-års eftersyn (forenklet)
Som det fremgår af diagram 1, er niveauet for svigt og skader
Fra 2012 har BvB kun gennemført 5-års eftersyn af udvalgte
næsten halveret, siden de første 1-års eftersyn blev gennem-
ejendomme. BvB vurderer på baggrund af 1-års eftersynet
ført i 1999. Hovedparten af de konstaterede svigt og skader
hvilke ejendomme og bygningsdele, der bør efterses. Der er
er af mindre omfang eller væsentlighed, og en ikke uvæsent-
i 2012 gennemført eftersyn af 59 bygningsdele fordelt på 18
lig del hører under ejerens almindelige vedligehold. I 2010
ejendomme. Der er ved disse eftersyn registreret én bygnings-
udgjorde andelen således 76 %, i 2011 80 % og i 2012 88 %.
bør gennemgå sin ejendom systematisk og jævnligt. Vejled-
BvB har siden 1995 gennemgået ca. 54.500 bygningsdele
20
eftersyn
Diagram 1. Udvikling i svigt og skader
%
35
30
25
20
15
10
5
0
1999/00
2000
2002
2001
2003
2004
Alle svigt og skader i % af eftersete bygningsdele
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Væsentlige svigt og skader i % af eftersete ejendomme
%
35
30
25
20
15
10
5
0
2010
Udbedring
2011
2012
Diagram 2. 1-års eftersyn af bygningsdelen tag
Vedligeholdelse
Den gennemsnitlige svigtprocent dækker imidlertid over
mellem 6 % i år 2000, 0 % i 2011 og er igen 0 % i 2012. Mindre
store forskelle for de enkelte bygningsdele.
udsving i svigtprocenten kan ikke tillægges betydning. Et
enkelt eller to væsentlige byggetekniske svigt påvirker svigt-
Taget er forsat den bygningsdel, der har flest svigt
procenten relativt meget, da det er et relativt lille datagrund-
I 2012 er der gennemført 1-års eftersyn af tag i 45 ejendomme,
lag, der indgår i statistikken.
heraf er der svigt i ca. 38 %. Lidt over 1/3 af svigtene er af en
sådan karakter, at de kræver udbedring. Diagram 2 viser, hvor
Der er ingen tvivl om, at bevidstheden om at BvB gennemfø-
stor en procentdel af de sidste tre års registrerede svigt, der
rer et eftersyn inden otte måneder efter byggeriets aflevering,
kræver udbedring, og hvor stor en del der hører under ejerens
har en væsentlig betydning for det lave antal skadesager.
almindelige vedligehold (fx revner og afskalninger af skor-
Siden de første 1-års eftersyn blev gennemført i 1999, har det
sten).
været klart for rådgivere og entreprenører, at arbejdet bliver
efterset kort tid efter byggeriets aflevering, og dette har en
Væsentlige svigt
positiv indflydelse på det færdige resultat. En medvirkende
Procenten for ejendomme med væsentlige byggetekniske
årsag til den positive udvikling er også erfaringsopsamlingen
svigt og skader, der kan være dækningsberettigede, har været
og den tilhørende formidling, som er en af BvB’s vigtige op-
meget lav de seneste 10 år. For 1-års eftersyn har den svinget
gaver.
21
2012 beretning skadedækning
BvB har i 2012 modtaget 21 skadeanmeldelser.
Det er lidt under gennemsnittet for de 5 forudgående år.
De fleste anmeldelser vedrører byfornyelsessager,
der er afleveret i perioden 1991-2001.
BvB yder økonomisk støtte til udbedring af væsentlige byg-
Heraf er ca. en tredjedel anerkendt som dækningsberettigede.
geskader, der hidrører fra gennemførelsen af byggeri eller
Det svarer til ca. 2,7 % af de samlede eftersyn.
ombygninger støttet efter byfornyelsesloven. Den forsikringsmæssige side af BvB´s virke er bl.a. knyttet sammen med
Flest anmeldelser i de ældste ombygninger
kravet om kvalitetssikring af såvel projekt som arbejdets ud-
BvB har tidligere modtaget lidt over halvdelen af anmeldel-
førelse, så antallet af byggeskader minimeres.
serne i tilknytning til sine eftersyn og resten efter udløbet af
den 5-årige ansvarsperiode. De seneste år har der imidlertid
Fra det tidspunkt, hvor byggeriet er afleveret, har entrepre-
været en stigning i antallet af anmeldelser, hvor den 5-årige
nører og rådgivere et 5-årigt ansvar. I den periode har de
ansvarsperiode er udløbet. Disse sager udgør i 2012 ca. 86 %
både ret og pligt til at udbedre svigt eller skader, som de er
af de nye skadeanmeldelser. 33 % af de anmeldte byggeska-
ansvarlige for. I samme periode dækker BvB derfor kun væ-
der i 2012 vedrører byfornyelser, der er 15 – 20 år gamle.
sentlige byggeskader i de tilfælde, hvor entreprenøren eller
rådgiveren er gået konkurs eller på anden måde ikke er i stand
Tage er fortsat det største problem
til at opfylde deres forpligtigelser. I praksis volder det imid-
Skader på tag udgør fortsat den største andel af de skader,
lertid en del bygherrer besvær at få entreprenører og rådgi-
der anmeldes til og anerkendes som dækningsberettigede af
vere til at udføre den udbedring, de er ansvarlige for. I de
BvB. De fleste af disse anmeldelser vedrører byfornyelses-
tilfælde, hvor det drejer sig om væsentlige byggeskader,
sager, der er afleveret i perioden 1991-2001. I diagram 4 ses
hjælper BvB bygherren med at få sagerne løst ved forligsfor-
fordelingen af primære skadetyper for anmeldte og aner-
handlinger, syn og skøn eller voldgift.
kendte skader i perioden 1993-2012. Verserende sager, hvor
der endnu ikke er truffet afgørelse om dækning, vil kunne
Fra det 5. til det 20. år dækker BvB indtil 95 % af udgiften til
påvirke tallene i diagrammet. Anmeldte skader på tag udgør
udbedring af væsentlige byggeskader efter fradrag for opbrugt
43 % af alle anmeldte skader. Anerkendte skader på tag udgør
levetid og eventuelle forbedringer i den byggetekniske kvalitet.
54 % af de anerkendte skader.
Den resterende del afholdes af ejeren som en slags selvrisiko.
Udbedringsudgifter fordelt på bygningsdele
Byggeskader skal anmeldes inden 20 år efter afleveringen.
Tagskader skyldes ofte et samspil af flere forskellige faktorer,
ANMELDTE SKADER
men fælles for dem er, at de registrerede problemer knytter
BvB har i 2012 modtaget 21 skadeanmeldelser mod 23 anmel-
sig til fejl både ved projekteringen og udførelsen. Tagskader
delser året før. Antallet ligger lidt under gennemsnittet for de
er forholdsmæssigt dyre at udbedre, blandt andet på grund
5 forudgående år. Erfaringerne viser imidlertid, at antallet af
af de ofte store udgifter til stillads. Skader på tag udgør såle-
skadeanmeldelser kan variere meget fra år til år (diagram 3).
des 60 % af de anslåede udbedringsudgifter (reservationsbeløbene) se diagram 5.
Det akkumulerede antal anmeldte skader har siden 2001 udgjort ca. 5-9 % af det akkumulerede antal eftersyn. I alt har
Reservationsbeløbet udgør den anslåede udgift til tekniske
BvB siden sin oprettelse modtaget 348 skadeanmeldelser.
rådgivere og entreprenører i forbindelse med udbedringen af
22
skadedækning
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Diagram 3. antal skadeanmeldelser
%
150
140
130
120
110
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Tag
Facader
Alle anmeldte skader
Vådrum
Vandinstallation
Kældre
Etagedæk
Vinduer
Andre
Diagram 4. skadeanmeldelser fordelt på bygningsdele
Anerkendte skader
Andre
Vådrum
9%
9%
Facader
10%
60%
Tag
12%
Vandinstallation
Diagram 5. udbedringsudgifter fordelt på bygningsdele
23
foto fra skills 2013 i aarhus | koncentreret tømrerarbejde
anerkendte skader. De næststørste udgifter vedrører vandin-
parter for omkostningerne til syn og skøn, voldgift og advo-
stallation, facader og vådrum. I kategorien skader på andre
kathonorarer. Siden 2002 har BvB i alt haft en besparelse på
bygningsdele indgår bl.a. skader i kældre, etagedæk, inder-
ca. 10 mio. kr. i forbindelse med forlig.
vægge, vinduer, kloak, varmeanlæg. Inden for hver af disse
Den økonomiske effekt af BvB’s regresbestræbelser er, at de
kategorier er der tale om meget få anmeldelser.
ansvarlige betaler erstatning eller, at de foretager udbedring
Skadesager med regres
af de pågældende skader uden beregning.
Behandlingen af byggeskader, der anmeldes til BvB i tilknyt-
Er det ikke muligt at opnå en forligsmæssig løsning, vil re-
ning til den 5-årige ansvarsperiode, kompliceres af, at BvB –
gresbestræbelserne resultere i syn og skøn og anlæggelse af
udover den byggetekniske vurdering – skal forholde sig til,
voldgiftssag. I disse skadesager vil det ofte være ensbety-
om det er muligt og hensigtsmæssigt at gøre ansvar gæl-
dende med et langt sagsforløb over flere år.
dende (regres) overfor en eller flere af byggeriets parter. Det
er bl.a. en forudsætning for BvB’s dækning, at ejeren har re-
Skadesager uden regres
klameret rettidigt overfor de ansvarlige. I disse sager vurderes
Behandlingen af byggeskader, der anmeldes efter udløbet af
det nøje, om det vil være muligt at opnå en mindelighedsløs-
den 5-årige ansvarsperiode, er mindre kompliceret, da BvB
ning, hvor de involverede parter selv afhjælper forholdene.
alene skal vurdere, om det anmeldte forhold, ud fra en byg-
Ved forligsforhandlingerne forsøger BvB – via en konstruktiv
geteknisk vurdering, opfylder betingelserne for skadedækning.
dialog – at opnå en hurtig løsning, som samtidig sparer alle
Det samme gør sig gældende i de situationer, hvor fx rådgi-
24
skadedækning
Diagram 6. årsager til afvisning af dækning
%
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Manglende
væsentlighed
Ingen
aktuel byggeskade
Ikke omfattet
af byfornyelse
Formelle grunde
- ikke reklameret
rettidigt
Ejers
vedligehold
Oprindeligt forhold
veren eller entreprenøren – inden udløbet af den 5-årige an-
at den 5-årige ansvarsperiode er udløbet, og hvor BvB vurde-
svarsperiode – er gået konkurs eller lignende.
rer, at det er usikkert om og hvornår et svigt vil udvikle sig til
en skade.
SAGER DER ER BORTFALDET
Nogle sager falder bort, fordi de ansvarlige udbedrer skaden,
– svigt tidligere påpeget – ikke udbedret
mens sagen er under behandling i BvB. I lidt over halvdelen
I en del skadesager afviser BvB at dække en opstået bygge-
af de bortfaldne anmeldelser har de ansvarlige således fore-
skade, fordi bygherren på et tidligere tidspunkt er blevet gjort
taget udbedring af forholdene. I en del sager er det tilsynela-
opmærksom på, at der er registreret svigt, som skal udbedres.
dende tilstrækkeligt, at ejeren anmelder skaden til BvB,
Der er imidlertid ikke foretaget en udbedring, og nu har for-
hvorefter de ansvarlige udbedrer de påtalte forhold uden BvB’s
holdet udviklet sig til en skade.
egentlige medvirken. Andre sager bortfalder, fordi ejeren
vælger at trække anmeldelsen tilbage, eller fordi skaden al-
– ejeren har ikke reklameret eller reklameret for sent
lerede er udbedret. Desuden bortfalder enkelte sager, fordi
Et mindre antal anmeldte skader afvises, da ejeren enten har
BvB ikke modtager tilstrækkeligt materiale til at kunne be-
undladt at reklamere eller har reklameret for sent. Det fremgår
handle sagen.
af skadebekendtgørelsen, at ejeren i mangelafhjælpningsperioden først skal forsøge at få byggeskaden udbedret efter
SAGER DER ER AFVIST
reglerne i Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer
Diagram 6 viser, hvordan forskellige grunde til afvisning for-
i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92). Det betyder bl.a., at
deler sig.
ejeren skal reklamere overfor de ansvarlige. Har ejeren ikke
reklameret eller gjort det for sent, har BvB ikke mulighed for
– manglende væsentlighed
at yde økonomisk støtte til at udbedre byggeskaden.
Af de anmeldte skader afvises en del mindre skader på grund
af manglende væsentlighed. Skaderne afvises, fordi udbed-
– ejerens manglende vedligehold
ringsudgiften er relativ lille, skaden er af mindre betydning
Det er forhold, der har udviklet sig til skader på grund af eje-
eller hører ind under den almindelige drift af ejendommen.
rens manglende handlinger.
– ingen aktuel byggeskade
– oprindelige forhold, der ikke er udbedret
En række sager afvises, da der ikke er en aktuel byggeskade.
Et mindre antal anmeldte skader afvises, da det anmeldte
Der er registeret et svigt, som måske vil udvikle sig til en byg-
forhold ikke stammer fra byfornyelsen, men er oprindelige
geskade. Der er typisk tale om sager, hvor det er flere år siden,
byggetekniske problemer, der ikke er udbedret.
25
2012 beretning CASE - Skadesag
En skadesag med fugtskader efter revnede murvanger
blev afvist, fordi ejeren – en andelsboligforening –
havde udvist passivitet i forløbet.
anmeldelse
for, at forholdene blev udbedret inden ansvarsperioden for
En andelsboligforening anmelder i december 2011, at der er
entreprenøren og rådgiveren udløb.
svære revner i murvangerne omkring altanerne på 1., 2. og
passivitet og ingen dækning
3. sal, og at der trænger vand ind.
Da andelsboligforeningen anmelder skaderne i slutningen af
eftersyn og opfordring til ejer
2011, er skadebilledet kraftigt forværret. Der er nu store revner
BvB gennemførte i 2002 i et 5-års eftersyn af ejendommen.
i altanernes brystninger og i ejendommens facade på grund
Eftersynet viste bl.a., at afløb og opkanter ved altanerne er
af kraftige tæringer i altanernes bæringsjern. Da skaderne
for små, hvilket medfører at overfladevand ikke ledes korrekt
skyldes de forhold, BvB allerede havde beskrevet i 2002,
væk, og at der forekommer opstuvning af regnvand. Det
vurderer BvB, at andelsboligforeningen ikke har gjort tilstræk-
forværres desuden om vinteren, når afløbene fryser til. Da
keligt for at få afhjulpet svigtene inden for mangelafhjælp-
opkanterne kun er 20 mm høje, løber vandet ind ved vindu-
ningsperioden efter AB 92, og at muligheden for at udøve
erne, ned bag fiberbetonskallen, ind bag den lette facade, ind
regres derfor er tabt.
i murværket og ned i etageadskillelserne. Resultatet er synPå grund af andelsboligforeningens passivitet afviser BvB
delse med eftersynet – at andelsboligforeningen skulle sørge
derfor at dække udbedring af de anmeldte byggeskader.
Foto: BvB
lige vandskader på loftet. BvB skrev derfor i 2002 – i forbin-
26
foto fra skills 2013 i aarhus | danmarksmester for murere Mathias Nielsen fra Herningsholm Erhvervsskole
27
2012 beretning økonomi
Årets resultat viser et overskud på 6,7 mio. kr. og en egenkapital
på 73,3 mio. kr. BvB har i foråret 2012 udarbejdet er ny prognose
for økonomien for perioden 2013-2023. Prognosen viser, at egen­
kapitalen vil være stigende hen over hele perioden.
ÅRETS RESULTAT
overskud på i alt ca. 4,5 mio. kr. Det akkumulerede overskud
Årsresultatet udviser et driftsoverskud på 6,7 mio. kr. Det
på eftersyn siden 1990 udgør p.t. 93,8 mio. kr.
positive årsresultat skyldes dels urealiserede kursgevinster
på aktier og obligationer, dels overskud i forhold til hensæt-
Samlede udgifter til to eftersyn
telser. BvB’s egenkapital er som en følge heraf steget med 6,7
Der er i alt gennemført to eftersyn på 724 ejendomme (”ny
mio. kr. til 73,3 mio. kr.
ordning”). Den samlede udgift udgør i gennemsnit 42.000 kr.
pr. ejendom. BvB kan bestemme, at 5-års eftersynet gennem-
GI har i 1996-97 ydet BvB rentefrie lån på i alt 30 mio. kr. Lå-
føres af BvB’s eget byggesagkyndige personale. I 2012 er
nene forfalder i år 2020 med en afvikling over 3 år (2020-22).
denne mulighed anvendt i otte sager.
Både størrelsen af modtagne bidrag og forholdet mellem
udgifter og hensættelser til eftersyn og skadedækning er be-
SKADEDÆKNING
Udgifter til skadesagsbehandling og udbedring
tydelige faktorer i BvB’s økonomi. Der redegøres herfor i afsnit-
Ultimo 2012 udgør de akkumulerede afholdte udgifter til be-
tene TILSAGN OG BIDRAG, EFTERSYN og SKADEDÆKNING.
handling og udbedring af skader i alt 63 mio. kr. Se specifikation under Nøgletal på side 31. Disse bruttoudgifter bliver
TILSAGN OG BIDRAG
reduceret med indbetalte ejerandele og indbetalte beløb i
BvB’s aktiviteter finansieres ved bidrag, der indbetales for
forbindelse med regres mod entreprenør og rådgiver på i alt
ejendomme, der efter den 30. juni 1990 har modtaget tilsagn
18,8 mio. kr. Ovennævnte udgifter og indtægter vedrører
om støtte efter byfornyelsesloven. Bidraget udgør 1,5 % af
såvel afsluttede som verserende sager. Ultimo 2012 er der
ombygningsudgiften. Der hensættes 1 % til eftersyn m.m. og
således netto afholdt 44,3 mio. kr. til udbedring af skader.
0,5 % til skadedækning. Kommunen indbetaler bidraget, når
ombygningsregnskabet er godkendt.
Eventualbeløb
Hvis eftersynsudgifterne er mindre end hensættelserne til
Når BvB i forbindelse med eftersynene vurderer, at et forhold
eftersyn, kan den ikke-forbrugte hensættelse overføres til
ud fra en byggeteknisk vurdering er dækningsberettiget, re-
dækning af fondens øvrige driftsudgifter.
gistreres et eventualbeløb – i en note i regnskabet – svarende
til den skønnede udbedringsudgift. Er der ikke indgivet ska-
De samlede bidrag siden 1990 udgør ultimo 2012 322,5 mio.
deanmeldelse inden to år efter eftersynets afrapportering til
kr. Heraf udgør årets andel ca. 6,5 mio. kr. Bidraget forventes
ejeren, slettes den pågældende eventualforpligtigelse, idet
i 2013 at udgøre ca. 7,2 mio. kr.
det antages, at forholdet er udbedret af byggeriets parter. For
byggeskader, der anerkendes på grundlag af en skadeanmel-
EFTERSYN
Overskud på eftersyn
delse, opgøres et eventualbeløb på tilsvarende måde. Når
I sager efter ”gammel ordning”, skal der kun gennemføres ét
Ultimo 2012 udgør det samlede eventualbeløb 12,5 mio. kr.
eftersyn (5-års). I 2012 er der gennemført det sidste eftersyn
på godkendte skadesager. Der er ingen eventualforpligtigelser
af denne type. 1- og 5-års eftersyn har i 2012 resulteret i et
fra eftersynssager i 2012.
skaden er udbedret, slettes eventualbeløbet.
28
foto fra skills 2013 i aarhus | der lægges gulvbelægning
PROGNOSE FOR FREMTIDIG UDVIKLING
På formuesiden er der sket en gradvis omlægning af obliga-
BvB har i foråret 2012 udarbejdet er ny prognose for økono-
tioner til aktier, idet der er almindelig enighed om, at det
mien for perioden 2013-2023. Prognosen viser, at egenkapi-
samlede afkast herved kan forøges, uden at risikoen på lang
talen vil være stigende hen over hele perioden. Det samme
sigt øges væsentligt. På kort sigt er der dog risiko for større
gælder for likviditeten frem til 2020, hvor der vil være et fald
kursfald. BvB har fået mulighed for at placere op til 25 % af
på grund af tilbagebetalingen af lånet på 30 mio. kr. til GI.
aktiverne i aktier, og ultimo 2012 lå andelen på 21,7 %. BvB
har desuden fået mulighed for at investere op til 20 % af sine
Allerede året efter at lånet er tilbagebetalt (2023), viser prog­
likvide aktiver i virksomhedsobligationer. Ultimo 2012 lå an-
nosen atter en mindre stigning i likviditeten.
delen på 9,6 %.
29
2012 beretning regnskab
Sammendrag – regnskabet i sin helhed kan rekvireres.
2012
2011
mio. kr
mio. kr
resultatopgørelse
Bidrag
6,529
7,390
Eftersyn
Hensat andel af årets bidrag
-4,353
-4,928
Anvendte hensættelser til årets afholdte eftersyn m.m.
6,113
4,961
Forskydning i hensættelse til eftersyn
1,760
33
Udgifter til årets lovpligtige eftersyn
-1,603
-1,914
Eftersyn efter regulering af hensættelser
157
-1,881
Skadedækning
Hensat andel af årets bidrag
-2,176
-2,462
Anvendte hensættelser til skader, jf. nedenfor
5,019
88
Forskydning i hensættelse til skadedækning
2,843
-2,374
Afholdte udgifter vedrørende anmeldte skader -5,788
-2,789
Ejerandel og regres m.m. 769
2,701
Skadedækning efter regulering af hensættelser
-2,176
-2,462
Resultat af bidrag, eftersyn og skader
4,509
3,047
Administrationsudgifter Personaleudgifter -7,147
-7,316
Afskrivninger-267 -261
Øvrige driftsomkostninger
-1,437
-1,827
Administrationsudgifter
-8,853
-9,404
Finansielle poster
11,065
3,879
Resultat af primær drift
2,214-5,525
Modtaget tilskud
Årets driftsresultat
balance
6,723
-2,477
31.12.2012
31.12.2011
mio.kr
mio. kr
Aktiver
Likvider og tilgodehavender
186,234
184,398
Passiver
Egenkapital73,263
Hensat til eftersyn
8,442
Hensat til skadedækning
72,570
Hensættelser i alt
81,012
Skyldige omkostninger
1,958
Gæld til GI
30,000
Samlet gæld
31,958
Passiver i alt
30
66,539
10,203
75,413
85,616
2,242
30,000
32,242
186,234184,398
2012 beretning regnskab
Sammendrag – regnskabet i sin helhed kan rekvireres.
ultimo ultimo 20122011
nøgletal
Bidrag i alt
Antal sager med bogført bidrag
akk.3.432
3.375
mio. kr
mio. kr
Indbetalte og tilgodehavende bidrag akk.322,5
Bidrag pr. sag
Gennemsnitligt og afrundet bidrag
Heraf hensat til eftersyn
Heraf hensat til skadedækning
315,8
krkr
93,900
62,600
31,300
93,300
62,200
31,100
mio. kr
mio. kr
Hensat og anvendt til eftersyn Hensat til fremtidige eftersyn
akk.205,737
201,384
Afholdte udgifter til eftersyn
akk.-103,519
-101,915
Overskydende hensættelser, overført til driftsregnskabet
akk.-93,776-89,266
Indbetalt og hensat til eftersyn, jf. balancen
akk.
8,442 10,203
Hensat og anvendt til skadedækning
Indbetalt og hensat til skadedækning
Indbetalte ejerandele og regres
Afholdte udgifter i forbindelse med skadesagsbehandling
Afholdte udgifter til skadedækning
Hensat til fremtidig skadedækning, jf. balancen
Eventualbeløb pr. 31.12.2012
1)
mio. kr
akk.116,850
akk.18,790
akk.-9,668
akk.
-53,402
akk.72,570
mio. kr
mio. kr
114,673
18,021
-9,209
-48,072
75,413
mio. kr
Principielt dækningsberettigede ved eftersyn
vedrørende to sidste år
0
90
Godkendte dækningsberettigede skader, verserende sager
12,474
14,732
Eventualbeløb i alt
12,474
14,822
20122011
Pengestrøm
mio. kr
mio. kr
Driftens likviditet
Anvendt til nettoinvestering i obligationer
Ændring af likviditet
Beløbene er ikke regnskabsført, men fremgår af note til regnskabet.
Beløbene søges i størst muligt omfang dækket af byggeriets parter.
1)
31
-3,464
4,762
1,298
3,425
-6,260
-2,835
2012 beretning organisation
BESTYRELSE
Direktion
Advokat Jens Anker Hansen, Formand
Lars Axelsen, adm. direktør, cand. polit.
Ejendomsforeningen Danmark
Inge-Marie Kryger, vicedirektør cand. jur.
Sekretariatschef Claus S. Højte
Lejernes Landsorganisation
Direktør Jan Hansen
Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation
Vicekontorchef Pia Færch – indtil 31.10.12
Afdelingsleder Åse Nielsen – fra 01.11.12
Kommunernes Landsforening
MEDARBEJDERE PR. 31.12.2012
Områdechef Jane Drejer Nielsen
Anette Zachhau, adm. rådgiver
Københavns og Frederiksberg kommuner
Frank B. Reigstad, bygningskonstruktør
Helge Birkerod Aaquist, cand. jur.
Johan Elsass Nørby, bygningskonstruktør
Orla Christoffersen, arkitekt m.a.a.
Pia Ildved Jensen, koordinator
BvB har fælles direktion med GI. Der er
indgået en administra­tionsaftale mellem
selskaberne.
REVISION
KPMG
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Allan Pedersen statsaut. Revisor
Jacob Lehman statsaut. revisor
32
BYGGESKADEFONDEN
vedrørende
BYGNINGSFORNYELSE
Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse er en
selvejende institution, der blev oprettet ved lov i 1990.
BvB’s virksomhed er reguleret af bestemmelserne i lov
om byfornyelse og udvikling af byer. Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter er ressortministerium.
BvB´s formål er
• at gennemføre eftersyn,
•
at yde økonomisk støtte til udbedring af skader,
• at opsamle og formidle erfaringer af bygge­teknisk art,
•
at deltage i andre aktiviteter, der kan fremme kvalitet
og effektivitet i byggeriet.
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Telefon 8232 2400
bvb.dk
beretning 2012
© BvB maj 2013
Eftertryk tilladt med angivelse af kilde
Foto: Jens V. Nielsen
fotos beretning 2012
Repro: Scanpress
Beretningen er i år illustreret med fotos
Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen
fra to uddannelsessteder for kommende håndværkere
Print: Vilhelm Jensen & Partnere
samt fra Skills 2013 i Århus.
Oplag: 300
e r fa r i n g s f o r m i d l i n g
g o d e ta g e
g o d e vå d r u m
eftersyn
b e r e t n i n g 2012
skadedækning
o r g a n i s at i o n
økonomi
h å n d væ r k e r e
b yg g e s k a d e r
efteruddannelse
praktik
tekniske skoler
h o v e d f o r lø b
temauddannelse
d a n s k b yg g e r i
b yg g e r i e t s u d d a n n e l s e r
læring
BYGGESKADEFONDEN
vedrørende
BYGNINGSFORNYELSE
BYGGESKADEFONDEN
vedrørende
BYGNINGSFORNYELSE