22. Årg. Februar - Marts 2013 Vidunderlige Prag danner rammen om en dejlig forårstur for de brugere som lyster.. En avis for brugere af Ballerup kommunes pensionistcenter Parkhuset Side 1 Pris: kr. 10,00 Så er der kommet gang i projektgruppen vedrørende Parkhusets flytning til Solvej nr. 6. Efter et veloverstået julemarked 2012 skiftede vi til julehygge. De mange afslutninger på diverse hold betød hyggelige julefrokoster internt såvel som eksternt. Torsdag d. 13.12. afholdte vi så Parkhusets store julefrokost hvor 65 glade brugere kunne nyde den dejlige mad, den gode underholdning og de festlige indslag med lotteri og mandelgaver i massevis. Tiden efter denne dejlige julefrokost blev benyttet til ren julehygge indtil vi kunne gå hjem d. 21.12. og fejre julen 2012. Før julen 2012 startede de første møder i projektgruppen som har til opgave at frembringe et godt forslag vedrørende indretning/ombygning i de 2 huse på Solvej nr. 6. Mange gode idéer er kommet frem og der er udarbejdet tegningsforslag så det hele er mere overskueligt og forståeligt. Det vigtigste lige nu er idéen om et indskudt plan i den lille bygning, en idé som tilfører huset yderligere godt 100 m2. Det kommer til at betyde at vi kan indrette os lidt mere komfortabelt end ellers. Derudover er der problemet vedr. vores café! Det har hele tiden været tanken at den skal ligge i den store bygning og udgøre et fælles tilbud til Parkhuset, samt alle de brugere der benytter bygningens faciliteter. Her havde vi mange gode idéer vedr. indretning, men det meste strander på nogle umulige betonvægge som ikke lader sig flyt- Side 2 te, endsige tillader at der laves alt for mange huller til indfald af lys. Det er rigtig ØV, men nu må vi så se hvad der kommer ud af det. Som altid er der et budget der skal holdes! Det sidste nye er så, at alle de gode idéer lagt sammen overstiger det udmeldte budget med et betragteligt beløb. Det har så fået den betydning, at der skal udarbejdes 2 forslag, 1 forslag som udtrykker de fremkomne ønsker samt 1 forslag hvor bygningen som binder de to huse sammen omtænkes til blot at være en slags opvarmet mellemgang. Slutteligt betyder det også at indstillingen udsættes til marts måned, altså en forsinkelse på 1 måned. Der er rigtig mange interessenter der bejler til de 2 bygninger, så der er mange hensyn at tage, men nu må arbejdet fortsætte og vi må se hvad det hele ender med og så blot håbe vi kan nå at flytte nogenlunde efter planen. Brugerrådet er orienteret undervejs og der vil blive indkaldt til stormøde såfremt vi finder det nødvendigt. Tirsdag d. 8. januar havde vi så besøg af Borgmester Jesper Würtzen. Med sig på turen rundt var Lars Wildt som er min chef. Besøget faldt sammen med det første udkast vedr. Solvej 6, så vi benyttede chancen til at gennemgå materialet og udveksle synspunkter omkring projektet. Herefter blev huset vist frem for Borgmesteren og han fik mulighed for at hilse på mange af jer. Besøget sluttede i caféen hvor Borgmesteren fik lejlighed til at sige et par ord til de mange brugere der sad og spiste frokost. På det sidst afholde brugerrådsmøde er der truffet nogle beslutninger vedr. udflugter og miniferie. Hvad angår miniferie er det vedtaget at der laves en bustur til Prag i perioden d. 13.5. - 17.5. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig til denne tur. Side 3 Derudover er det besluttet, at Parkhusets sommertur 2013 kommer til at gå til midtsjælland hvor vi besøger Bjernede rundkirke, spiser frokost på enten Benløse kro eller Gyrstinge Skovkro. Herfra kører vi til Zengårdens blomsterpark, hvor der serveres kaffe. Turen vil blive afholdt i starten af Juni måned, men den endelige dato er endnu ikke fastsat. Hvad angår vores 2 - dagestur, så vil vi prøve at lave en tur til Bornholm, men herom senere. Det betyder også, at vi ikke laver nogen charterferie i 2013. Brugerrådsvalget 2013 finder sted i marts april/ måned. Plan er udarbejdet og kan ses på side 8. Jeg vil naturligvis opfordre brugerne til at stille deres kandidatur til rådighed så vi kan få et kanon valg 2013. Ferie 2013 for medarbejderne arbejdes der på i øjeblikket. Det siger sig selv, at de mange besparelser der har ramt medarbejderne i Parkhuset også får betydning når der skal afholdes ferie. Vi har aftalt, at der altid skal være mindst 1 medarbejder i terapien i ferieperioden og vi vil forsøge at opretholde et fornuftigt aktivitetsniveau til glæde for de brugere som kommer i sommerperioden. Det betyder naturligvis en vis sårbarhed såfremt vi skulle være uheldige med sygdom eller andet, men det håber vi så ikke at blive ramt af. Festerne vedr. fastelavn og påskefrokost er fastsat, så brugerne kan glæde sig til disse to arrangementer. Fastelavnsfest med gule ærter afholdes mandag d. 11.2. (se side 8) Påskefrokost 2013 afholdes tirsdag d. 26. marts. (se side 16). Nu håber vi bare at brugerne vil få glæde af de mange tilbud og ønsker alle rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen René Johansen Side 4 Side 5 Så er det tid for brugerrådsvalg 2013, så her er planen... Brugerrådsvalget 2013 skal afvikles i marts/april måned. I 2013 skal der vælges 3 nye brugerrådsmedlemmer og 3 suppleanter. Plan for valget 2013: Kandidatliste sættes op i uge 11 og 12 (fra d. 11.3 til og med d. 22.3.) Valget finder sted i uge 13 og 14 (fra d. 25.3. til og med d. 5. 4.) (her vil vi opfordre til at man kan stemme ved årets påskefrokost d. 26.3.) Resultatet bliver offentliggjort ved opslag mandag d. 8 april 2013 Det nye og det gamle brugerråd afholder møde sammen på en nærmere fastsat dato i april. På valg er: Birger Zartov, Lis Jensen (begge kan genopstille) Susanne Hjelmqvist (kan ikke genopstille), samt alle 3 suppleanter. Vi håber på rigtig mange kandidater til valget 2013 og opfordrer alle brugere til at deltage i valget. Hav et rigtig godt valg 2013. Med venlig hilsen René Johansen Side 6 Bankospil har en lang tradition i Parkhuset. For rigtig mange år siden tog en gruppe brugere et friskt initiativ og oprettede en lille gruppe som meget gerne ville stå for denne aktivitet, et system som fortsat eksisterer. Der er tradition for, at afholde bankospil i månederne oktober til april, begge måneder inkl. Spillet afvikles altid de første dage i måneden, skiftende mellem tirsdag, onsdag og torsdag. Idéen omkring bankospillet i Parkhuset har altid været, at bringe brugerne sammen om det hyggelige spil og det hele er tilrettelagt således at det bare skal kunne løbe rundt økonomisk. Det har det så gjort i rigtig mange år med en lille kassebeholdning som fast støtte så der også kan være plads til et lille underskud en gang imellem. Nu tegner der sig dog en tendens til at underskud er reglen frem for undtagelsen hvilket naturligvis tærer på kassebeholdningen. Såfremt dette fortsætter slipper kassebeholdningen snart op, og der skal tænkes nye tanker. Det er derfor nærliggende at give en stor opfordring til alle brugere om at støtte op om arrangementet så den gode tradition kan fastholdes, det ville være rigtig ærgerligt at bankospillet skulle ophøre. Vi har beregnet, at det hele kan løbe rundt såfremt der deltager omkring 50 brugere, så det er ganske få nye der skal til for at stabilisere økonomien. Så kom og vær med når der afholdes bankospil i Parkhuset… Næste spil er onsdag d. 6. februar kl. 13.00 og der spilles 10 spil.. Hilsen Bankoudvalget Side 7 Mandag d. 11. februar kl. 13.00 - 18.00. Her byder vi, traditionen tro, på en god gang GULE ÆRTER. Bare rolig, de som ikke ynder denne fantastiske spise vil blive tilgodeset med et passende alternativ. Vi skal selvfølgelig også have en lækker dessert nemlig, Baily isdessert. Så har vi hyret Tom Vom til at komme og underholde, så der skal nok blive mulighed for at få danset ”ærterne” på plads. Tilmeldingen er allerede i gang på kontoret, så skynd dig hvis du ikke vil gå glip af denne lille fest. Pris kr. 150,- + kr. 30 for evt. kørsel. KOM OG VÆR MED Side 8 Parkhuset byder nye brugere velkommen således at alle får lejlighed til at følge med i, hvem der kommer til huset. For at gøre det nemt for alle tillader vi os at indsætte et lille billede. Erik Jørgensen Robert Zukovs Ilse Jørgensen En beruset mand trasker ind i en katolsk kirke hvor han sætter sig i skriftestolen uden at sige et eneste ord. Den utålmodige præst forsøger uden held at få manden i tale, men prøver alligevel med en banken på væggen, hvortil manden svarer: - Hold op med det bankeri, der er heller ikke noget papir herinde. Side 9 Herunder kan du se en foreløbig plan for afvikling af ferie for Parkhusets medarbejdere, 2013 Vinterferie: Sommerferie: Christina Wilms afholder ferie fra d. 13.2. - 19.2. begge dage inkl. Christina Wilms skal afholde 8 ugers orlov efterfulgt af 2 ugers ferie. Det betyder, at Christina er væk fra d. 13. maj til og med d. 19. juli. Regina de Gijsel afholder ferie tirsdag d. 12.2. samt fra tirsdag d. 2.4. fredag d. 12.4. begge dage inkl. Linda Sandell afholder ferie tirsdag d. 12. og onsdag d. 13. februar samt fra tirsdag d. 2.4. fredag d. 5.4. samt fra d. 22.4. - 25.4. Christina Sernung afholder ferie fredag d. 8.2. samt perioden d. 12.2. 15.2. begge dage inkl. Yvonne Vesterbøg afholder ferie fra d. 8.3. - 22.3. begge dage inkl. René Johansen afholder ferie fra d. 8.3. - 22.3. begge dage inkl. Regina de Gijsel afholder ferie fra d. 1.7. - 19.7. begge dage inkl. Linda Sandell afholder ferie fra d. 23.7. - 13.8. begge dage inkl. P.T. mangler vi ferieplaner for Kim Dehn. Hvad angår sommerferie for Yvonne og René er der p.t. ingen konkrete planer. Ret til ændringer forbeholdes. Med venlig hilsen René Johansen Side 10 Som det sikkert allerede er bekendt for de fleste brugere, så er prisen for medlemskab af Parkhuset for 2013 sat til kr. 153,-. Det er den sædvanlige fremskrivning der giver denne lille stigning. Noget nyt er, at alle brugere skal underskrive en fuldmagt så ordningen vedr. træk i pensionen kan fortsætte. Dette skyldes, at alle fremtidige udbetalinger fra det offentlige skal varetages af ”Udbetaling Danmark”. Hertil kræves en fuldmagt fra den enkel- te borger som selv skal betale for en ydelse over pensionen. Vi er derfor i gang med det store arbejde, at få alle brugere til at underskrive en fuldmagt, så hvis ikke du allerede har underskrevet, så henvend dig på kontoret og få det overstået. Fuldmagten er allerede lavet og mangler blot en underskrift, så det er ganske let.. Med venlig hilsen René Johansen Side 11 Referat af brugerrådsmødet 22. - 01. - 2013 Tilstede var: René Johansen, Birger Zartov, Erik Gustafsson, Lizzie Houman, Erwin Kluge, Lone Bartkær, Susanne Hjelmqvist, Lis Jensen og Frode Preiland. Ordstyrer: René Johansen. Referent: Erwin Opfølgning vedrørende Solvej 6: Da overslagsprisen for projektet ligger ca. 1,5 mil. over budgettet udsættes indstillingen til marts. Skitseprojektet fastholdes i store træk, for de to bygninger, som vi kender det. Der udarbejdes en alternativ løsning til sammenbygning af de to bygninger. Der kan ikke oplyses yderligere for nuværende. Fastelavnsfesten Fastelavnsfesten fastsættes til den 11. februar med gule ærter, som vi kender fra de foregående år. Der vil blive en anden ret til de, som ikke ønsker gule ærter. Tom Vom vil spille til. Påskefrokosten Påskefrokosten fastsættes til tirsdag den 26. marts, hvortil vi kontakter Mickey Pless eller Bjørn Holmegaard som spillemand. Retterne sammensættes på næste møde. Brugerrådsvalget 2013 Vedrørende brugerrådsvalget 2013: Lone Bartkær og Susanne Hjælmqvist udtræder og Birger Zartov samt Lis Jensen udtræder også, men vil genopstille. Side 12 Sommertur Sommerturen (1 dags turen) vil i år gå til Bjernede rundkirke ved Ringsted, spisning på Gyrstinge Skovkro eller Benløse kro. Herfra kører vi til Zengårdens blomsterpark, hvor der serveres kaffe. 2 dagesturen 2 dagesturen vil vi forsøge at lave til Bornholm. Ferieturen Ferieturen er der stemning for at lave til Prag den 13. maj. Rene har hos Klingenberg busrejser forhåndsbestilt 25 pladser. Prisen er 2875 kr. plus kr. 225,- til sejltur om aftenen inkl spisning. Parkhusets regnskab Parkhusets regnskab for 2012 er nu tilendebragt og udviser et overskud på ca. kr. 20.000 (2011's overskud) var på ca. 168 000 kr. men de er bundet og kan ikke bruges. Rene regner med at budget 2013 kan holdes inden for de rammer kommunen har afstukket. Eventuelt Under eventuelt kan oplyses at politiet har været med ønsket om at vi igen i år deltager i cyklistprøverne. (Det giver 3 000 kr. til brugerrådets kasse.) På næste møde ønskes der drøftelse af, om brugerrådet skal have en formand samt arbejdsfordelings aftaler. Næste brugerrådsmøde fastsattes til: 20. Februar 2013 kl. 13.00. Erwin Side 13 Referat fra Gnistens julefrokost 18.12.2012. Formanden Jørgen Bryde bød velkommen, gjorde opmærksom på den kommende general-forsamling indbetaling af kontingent og valg til ”kammeraten”. Herefter overrakte han fødselsdagskort med 300 kr. til Jens, som bliver 80 år d. 30. december og der blev råbt hurra for Jens. 32 medlemmer deltog til denne herlige frokost som bestod af: 2 slags sild, lun leverpostej, lune frikadeller og 2 slags ost + Jørgens obligatoriske potcase som rigtig mange ser frem til. Hertil blev der serveret 1 dåse juleøl eller 1 glas rødvin eller 1 sodavand samt snaps ad libitum. Der var 3 slags snaps rød Ålborg, Linie akvavit og HP Anderson, så stemningen kom helt i top som dagen skred frem. Ved kaffen med småkager fik de 3 vindere af årets billardturnering overrakt deres præmier med diplom. 1. præmie gik til Jan 2 fl. rød og 1 fl. hvidvin 2. præmie gik til Arne 1 fl. rød og 1 fl. hvidvin 3. præmie gik til Erik Gustafsson 1 fl. rødvin Ved 15.tiden var de fleste klar til at bryde op efter en dejlig dag. En særlig tak til vort personale i køkkenet som havde gjort et stort arbejde. Ref. Lis Side 14 Side 15 Så er der Påskefrokost!! Tirsdag d. 26. marts afholdes Parkhusets årlige påskefrokost fra kl. 13.00 - 18.00. Menuen er endnu ikke helt på plads, men lur mig om ikke der bliver lidt sild, lidt koldt og lunt, samt lidt ost, kaffe, samt en øl og en snaps, det ville undre mig meget. Så sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen og husk at tilmelde dig på kontoret fra mandag d. 11. marts. Pris kr. 150,- + evt. kørsel kr. 30,Vi får besøg af Bjørn Holmegaard som spiller op til sang og dans.. Side 16 Referat fra Gnistens generalforsamling 15.1.2013. Keld Petersen, der var valgt til ”Kammeraten” måtte desværre gå inden generalforsamlingen startede, så han fik overrakt diplom og pokalen om formiddagen med tak for hans hjælpsomhed, bl.a. med at klargøre billardbordene om morgenen. Keld blev foreviget og takkede mange gange for valget. Der deltog 29 medlemmer som blev beværtet med kaffe og ostemad. Formanden Jørgen Bryde bød velkommen og foreslog René som dirigent, der omgående blev valgt. René indledte mødet med at oplæse dagsordenen og gav herefter ordet til Jørgen for formandens beretning som lød således: Godt nytår – velkommen alle sammen. Velkommen til de nye som er kommet til i årets løb. Vi er nu 34 medlemmer. I året 2012 har vi haft besøg af TAGA klubben, som vi ved denne lejlighed tabte til. Vi har selv været på besøg hos TAGA med 8 tilmeldte spillere og 2 supportere. Vi ankom kl. ca. 9.00 og straks bød TAGA´s formand velkommen og gav instrukser om turneringens forløb og praktiske informationer. Turneringens resultat blev, at Gnisten spillede lige op med TAGA, men tabte omspillet, Næste gang slår vi dem. Vi har haft vor årlige julefrokost med deltagelse af 38 medSide 17 lemmer. Billardturneringen er sluttet Og vinderne fik overrakt præmierne, som de takkede for. Nr. 1 blev Jan, nr. 2 Arne og nr. 3 Erik Gustafsson. Vor kasserer Lizzie har udført et stort arbejde i årets løb som vi takker for. Vor sekretær Lis har ligeledes udført et stort arbejde som vi også takker for. Vedr. formandsposten, som I ved, har jeg besluttet at trække mig. Jeg vil i den anledning sige tak til jer alle for den tillid og kammeratskab I har haft til mig som formand – tak alle sammen. Grunden til denne beslutning er, at jeg i mange år har været formand og således synes, at der skal nye kræfter til med nye visioner og æra, når vi flytter Parkhuset til Solvej. Så vil jeg gerne på bestyrelsens og egne vegne udtrykke en stor tak til alle der har bidraget til, at vi kan fortsætte vor hyggelige klub også på Solvej. Hvis der ikke er nogle spørgsmål, beder jeg jer om, at give klubben 3 korte og et langt hurra for Gnisten, Herefter gav formanden ordet til dirigenten som bad kasserer udlægge regnskabet. Dette blev godkendt uden bemærkninger, men det viste også en fin beholdning på kr. 5.485,00 Næste punkt på dagsordenen var indkomne forslag. Der var kun 1 fra bestyrelsen. Som lød sådan: Der er nu kommet så mange damer der deltager i turneringen, så vi foreslår at oprette 2 hold, 1 damehold og et herrehold. Der spilles 2 spil, så point kan enten være 2-0 eller 1-1. Dette var der flere meninger om, men man blev enig om Tommys forslag som følger: Alle spiller mod alle, men kun 2 spil. Præmier gives så til de 2 eller 3 bedste herrer og det samme gør sig gældende for daSide 18 merne. Næste punkt på dagsordenen var valg af bestyrelse hvis sammensætning blev som følger: Formand Næstformand Kasserer Revisor Sekretær Suppleant Lis Jensen Bjørn Hjelmqvist Lizzie Houman Erwin Kluge BirgerZartov Frode Preiland Næste punkt på dagsordenen var ”Kammeraten”. – se ovenstående. Sidste punkt på dagsordenen var eventuelt. Her overrakte den nye formand den afgående 1 god flaske rødvin, med tak for et godt samarbejde i bestyrelsen og et rigtig fint kammeratskab gennem årene. Hermed afsluttede René generalforsamlingen og gav ordet til Lis som takkede for valget og håbede at leve op til Jørgens standard, selv om denne post er ”øretævernes holdeplads”. Generalforsamlingen tog 1 god time. Side 19 Fra d. 4. - d. 13. februar laver vi billedkunst i terapien. Hertil kan bruges, sand, servietter, perler, knapper, alt sammen i en skøn blanding med maling. D. 12.2. holder jeg en feriedag. D. 14. og 15. februar er jeg på kursus for at lære mere om Friendly Plast. Fra d. 18.2. - 1.3. Laver vi så alt i Friendly plast, herunder nogle fantastiske smykker. Marts står i Påskens tegn. Her vil vi lave alt til påsken så bare kom og vær med. Hilsen Regina Side 20 Bankospil Onsdag d. 6. Februar kl. 13.00 Fastelavnsfest Mandag d. 11.2. kl. 13.00 - 18.00 HUSK! -Parkhuset er lukket denne dag Bankospil Torsdag d. 7. Marts. kl. 13.00 Påskefrokost Tirsdag d. 26.3. kl. 13.00 - 18.00 HUSK! -Parkhuset er lukket denne dag Side 21 Husk kære læser, at du kan være med til at gøre denne lille avis til en anderledes og mere spændende avis. Har du en god historie fra fantasien eller fra det virkelige liv, så skriv til Parkavisen. Alle brugere er velkommen til at skrive til Parkavisen. Stof til avisen skal være redaktionen i hænde senest d. 20. i måneden. Det er tilladt at indlevere stof anonymt når blot redaktionen er bekendt med navnet på afsenderen. Husk at din mening, eller idé, bliver hørt af flere hvis den kommer i Parkavisen. Med venlig hilsen Redaktionen Parkavisen udgives af: Pensionistcentret Parkhuset Gl. Rådhusvej 17 2750 Ballerup Avisen udkommer hver d. 1. i flg. måneder: Aug. - Okt. - Dec. - Feb. Apr. i 125 eksemplarer. Ansvarshavende redaktør: René Johansen René Johansen skriver alle indlæg til Parkavisen Tryk: Ballerup Kommune Side 22 Brugerrådet består af følgende brugere Lizzie Houman Lis Jensen Birger Zartov Erwin Kluge Susanne Hjelmqvist Frode Preiland Suppleant Lone Bartkær Suppleant Side 23 Erik Gustafsson Suppleant Parkhuset Hovednummer: 44773840 E. mail: parkhuset@balk.dk Se også www.parkhuset.dk Dagcenterleder. Administration: Fax: René Johansen ............... 44773839 René Johansen ............... 44773840 .................................... 44773842 Terapien: Christina Wilms ............... 44773841 Linda Sandell .................. 44773841 Regina de Gijsel .............. 44773841 Køkken: Yvonne Vesterbøg ........... 44773844 Christina Sernung ........... 44773844 Chauffør: Kim Dehn ....................... 44773596 Daglig åbningstid i Parkhuset: Alle hverdage: kl. 8.00 - 15.30 Lør-søndage & helligdage: lukket Side 24
© Copyright 2024