1. No category

2D Pilekort
overskrift
Mågestel, marmorkage og masser af minder
Opbygning – sæt pilesprog
Sommersolens varme stråler lægger sig på de
grønne blade i haven foran det gamle hyggelige
hus på Magnoliavej i Valby. Lige her på denne
plet en søndag i august kan man kun føle sig
godt tilpas.
Jeg går forventningsfuld op ad den lille, skæve
stentrappe og trykker på dørklokken. Der sker
ikke noget. Jeg trykker igen. Så hører jeg noget
pusle i haven bag mig. Da jeg vender mig, ser
jeg en smilende dame med vandkanden under
armen. Årene har sat sine tydelige spor: Det
kridhvide hår er tyndt, huden fin og rynket, og
hendes holdning er let foroverbøjet. Men her er
en dame med værdigheden i behold. Jeg er på
besøg hos Helga Madsen – en dame på 86 med
et stort hjerte og et hjem fuld af minder. Hun har
ventet mig, og jeg bliver inde i huset mødt af uften af nybrygget kaffe.
– Velkommen, siger hun og viser mig ind i den
lille stue, hvor der er dækket op med mågestel
og hjemmebag. Det er næsten som at træde
ind på et museum. Væggene er tapetseret med
blomstret tapet, og stuens indretning er gammeldags på den hyggelige måde. På væggen
hænger et gammelt ur, og dets tikken lyder
forbavsende højt i den lille stue, hvor jeg bliver
placeret i den bløde lænestol og hun selv i sofaen
overfor. Jeg glæder mig til at høre, hvad hun kan
fortælle om sit lange liv, der blandt meget andet
har indbefattet en barndom med tuberkulose tæt
inde på livet, en verdenskrig, den første mand på
månen, tre børn, diamantbryllup med sin elskede
Axel og terrorangrebet på World Trade Center.
haps.gyldendal.dk
2D Pilekort
Opbygning – sæt pilesprog
– Og hvad vil du så høre om? spørger hun.
På bordet ligger et gammelt fotoalbum, hun har
fundet frem til lejligheden, og jeg foreslår, at hun
kan tage fat i det og fortælle om, hvordan det var at
være barn i 1930‘erne.
– Ja, det var jo godt nok en anden verden end i dag,
hvor ethvert barn har sin egen telefon og computer,
siger hun. – I min barndom var der ikke meget at
rutte med, men vi manglede jo ikke noget.
Hun åbner forsigtigt det gamle fotoalbum, hvor
bugnende sider af pap med indklistrede fotografier
fra en svunden tid er adskilt af tyndt pergamentpapir. Dette er Helgas liv.
– Her er jeg i min balletkjole. Jeg gik både til klaver
og ballet. Mine forældre var ikke rige, men ville
gerne have, at jeg og mine søskende blev lidt fine.
Billedet må være fra 1932.
– Og her er jeg med min bror og søster. Det er fra
en sommerdag i haven. Vi legede selvfølgelig tit
ude om sommeren, men om vinteren spillede vi spil
indendøre. Matador var lige kommet frem, og det
var vi meget optaget af. Vi spillede selvfølgelig også
Ludo og billedlotteri. Og vi legede med påklædningsdukker. Det allermest spændende var Det lille
postkontor – en æske med bittesmå frimærker og
rigtige små konvolutter.
haps.gyldendal.dk
2D Pilekort
Opbygning – sæt pilesprog
Jeg kan ikke lade være med at spørge, hvad hun mener om nutidens moderne familieliv.
– Jeg har tre børn, otte børnebørn og to oldebørn.
Mit ældste oldebarn er lige begyndt i skole, og jeg
synes, det er dejligt med alt det nye, de lærer. Da jeg
gik i skole, var vi bange for lærerne. De måtte gerne
slå eleverne og gjorde det ofte. Jeg var dog altid artig og havde orden i mine ting, så jeg var ikke ramt.
Og dog: En gang havde min sidekammerat været
næsvis, og læreren ville give ham en lussing. Den
frække Niels dukkede hovedet, lige idet den vrede
lærer Jørgensen svingede sin arm, så han ramte i stedet mig. Lige på kinden. Jeg fik et chok, og det sved
i kinden længe efter. Men det, jeg var mest ked af,
var, at han ikke engang sagde undskyld.
Helga bladrer videre i albummet, stopper op, peger
og fortæller. Lidt efter lidt bliver hun træt. Jeg siger
stille tak for i dag. Samler mine ting og lister af sted.
I morgen kommer jeg igen, og så skal hun fortælle
mig om 2. verdenskrig.
fagudtryk
ord, der farver
haps.gyldendal.dk