HVORDAN TÆNKER ET BARN?
emdrup forår – sommer 2015 samfund og verden organisation, ledelse og kommunikation psykologi, sundhed og pædagogik naturvidenskab og teknologi religion og filosofi arkæologi og historie kunst, arkitektur og design Litteratur, film og musik hvordan tænker et barn? Peter Krøjgaard professor i psykologi aarhus universitet 2 folkeuniversitetet På Folkeuniversitetet forelæser de dygtigste forskere og formidlere. De brænder for deres fagområde og elsker at dele deres viden med andre. Her møder du forskerne i øjenhøjde. I 80 små og store byer i Danmark kan du finde Folkeuniversitetet. Og alle Folkeuniversiteter har det fælles formål at formidle forskningens resultater og metode til befolkningen og dermed styrke demokrati og aktivt medborgerskab. Historien om Folkeuniversitetet begynder i 1898, og siden dengang har forskere rejst hele Danmark rundt for rundhåndet at dele ud af deres viden. Folkeuniversitetet er oprindeligt inspireret af åbne sommerskoler på universiteterne i Oxford og Cambridge. Dengang i 1800-tallet havde kvinder og arbejdere ikke adgang. På Folkeuniversitetet har alle adgang – uanset alder, køn eller uddannelsesmæssig baggrund. Folkeuniversitetet er for alle. Brug Folkeuniversitetet, hvis du har lyst til at blive klogere på psykologi, natur, samfund, kunst, historie eller noget helt sjette. Folkeuniversitetet åbner dørene til forskningens fascinerende verden. Viden danner grundlag for gode samtaler i godt selskab, så tag naboen, kollegaen, vennen og hele familien med. I kan finde fælles inspiration, få værdifuld viden og opløftende oplevelser – sammen. sådan tilmelder du dig programmet er udgivet af Tilmeld dig forelæsningsrækker www.fuau.dk 8843 8000 Folkeuniversitetet i Emdrup 8843 8000 info@fuau.dk Hold dig orienteret Tilmeld dig Folkeuniversitetets nyhedsbrev på fuau.dk og følg os på facebook.com/fuemdrup Om programmet På forsiden ses Peter Krøjgaard, professor i psykologi ved Aarhus Universitet. Foto af Nikolaj Lund. Find forelæsningsstedet Aarhus Universitet, Campus Emdrup Bygning D Tuborgvej 164 2400 København NV forord mød forskningen I Danmark investerer det offentlige over 21 mia. kr. om året i forskning. De store investeringer fører til nye løsninger på samfundets udfordringer. De er med til at udvikle vores virksomheder og er til stor gavn for Danmarks fortsatte vækst og velstand. Men vi får endnu større samfundsværdi ud af investeringerne, hvis forskernes nye viden kvalificerer alle vore andres forståelse og holdninger. Der er brug for kvalificeret viden. For der er masser af spørgsmål, der vedrører os alle. Nye teknologier griber ind i vores hverdag og globaliseringen skaber nye udfordringer – og muligheder. Borgere og politikere bliver stillet overfor svære dilemmaer. Verden er i bevægelse, og videregivelsen af den viden, forskere ligger inde med, er afgørende for at kunne diskutere, i hvilken retning vi vil bevæge os, hvilke løsninger vi ønsker, og hvad vi ikke vil kunne acceptere. Forskning er ikke meget værd, hvis det kun bliver inden for universiteternes mure. Derfor er det godt, at vi har Folkeuniversitetet. Her holder forskerne åbent hus året rundt for videbegærlige danskere, som har lyst til at fordybe sig i videnskabens nyeste resultater og perspektiver. På Folkeuniversitetet kan du møde både forskningen og menneskene bag. Du kan få del i den nyeste viden og møde de dygtigste og mest kreative hjerner. Du kan få skyts til at diskutere tidens økonomiske udfordringer, forståelse for klimaproblematikken eller indsigt i morgendagens teknologier. Blive inspireret, udfordret og overrasket. Folkeoplysning er afgørende for et velfungerende demokrati. Vi har brug for forskningen til at kvalificere og udfordre den demokratiske debat. Der er ingen nemme svar på de komplekse udfordringer, vi står overfor i dag. Forskningsbaseret viden er derfor vigtig, når vi skal diskutere og engagere os som kritiske borgere. Endelig har forskerne og samfundet brug for hinanden. Vi har gensidig gavn af dialog, af at møde hinanden i øjenhøjde. Der er både tale om forskningsbaseret formidling og formidlingsbaseret forskning, når forskerne deler deres viden med os andre og samtidig tager vores gode spørgsmål med sig tilbage til universiteterne. sofie carsten Nielsen uddannelses- og forskningsminister 3 4 indhold kategorier 06 samfund og verden Bliv klogere på verdensdele, økonomiske udviklinger og samfundstyper. Få stillet skarpt på de konflikter, bevægelser og politiske problemstillinger, forskerne mener, er vigtigst for at forstå verden i dag. 12 Organisation, ledelse og kommunikation En fjerdedel af dit voksne liv bruger du på dit arbejde. Få styrket dine kompetencer inden for kommunikation eller ledelse samt gode råd til, hvordan du konfliktløser, coacher eller giver feedback. 20 psykologi, sundhed og pædagogik Et godt liv er mange ting. Mange knytter det til et godt helbred fysisk såvel som psykisk. Men hvordan tager man bedst vare på sig selv og andre? Få viden om kropslig udfoldelse, læring og kost. 30 Naturvidenskab og teknologi Med naturvidenskaben rejser vi ud i universet og ser på fjerne galakser og ind i partikler og ser på mikrokosmos. Det er en fascinerende verden, som fortæller os om livet i det største og det mindste. 36 religion og filosofi Hvad vil det sige at være mennesket og leve i verden? Det har filosoffer brugt hele liv på at fundere over. Hvad er meningen? Det har verdens religioner givet deres bud på. Fordyb dig i filosofi, teologi og religionsvidenskab. 44 arkæologi og historie I vikingetiden tog vikingerne på togt, i middelalderen opfandt man trykkepressen, og inden for de seneste 100 års historie har verden oplevet to ødelæggende verdenskrige. Brug historien til at sætte dit liv i perspektiv. 52 kunst, arkitektur og design Michelangelo eller modernisme? Få overblik over kunst- og arkitekturhistoriens stilretninger eller zoom ind på de kreative hjerner bag. Oplev mesterværker, som indeholder universelle budskaber, der berører beskuere på tværs af tid og sted. 58 litteratur, film og musik Vi læser bøger, ser film, går i teateret, i operaen eller til balletforestillinger. Her får vi fortællinger, og netop gennem fortællingerne bliver vi klogere på os selv og verden omkring os. indhold vidensarrangementer 08 Berlin og Barcelona Folkeuniversitetet gentager succesen med forelæsninger i Berlin og Barcelona. Tag på rejse, og mød Folkeuniversitetet i én af Europas metropoler, hvor eksperter introducerer til kultur, kunst og historie. 11 spørg folkeuniversitetet Grundloven fylder 100 år. Folkeuniversitetet fejrer det i selskab med tre professorer, som fortæller om grundloven, tillid i samfundet og det danske folk. Kom til en festlig aften, og få de tre tænkepauser ’Loven’, ’Tillid’ og ’Folk’ med hjem. 23 bogudsalg Se et udvalg af nye og gamle udgivelser og få rabatter og gode tilbud, når Aarhus Universitetsforlag holder bogudsalg for Folkeuniversitetets deltagere. 34 Lundbeckfond lectures Seks skarpe foredrag med debatskabende emner og vedkommende beretninger. Lundbeckfonden er initiativtager til forårets nye foredrag, hvor en række forskere præsenterer forskning i øjenhøjde. Alle er velkomne! 39 weekend på sandbjerg gods I april 2015 er det 75 år siden, Danmark blev besat. Tag med på en tur tilbage til besættelsen, og følg historien fra nazisternes indtog til Danmarks befrielse. Bliv klogere på besættelsen en weekend på Sandbjerg Gods ved Sønderborg. andet 18 portræt: peter krøjgaard 28 portræt: Marianne qvortrup fibiger 42 portræt: Peter C. Kjærgaard 63 praktiske oplysninger 64 om forelæsere på folkeuniversitetet 66 kalender 5 6 samfund og verden samfund og verden Israel og Palæstina Indblik i Rusland Holdnummer: 1512-203 Holdnummer: 1512-202 Dato: 19/1, 4 mandage Dato: 20/1, 6 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Tid: 17.30-19.15 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Tilrettelægger: Cand.mag. i historie Martin Cleemann Rasmussen, Akademisk Rejsebureau Tilrettelægger: Cand.mag. i historie Martin Cleemann Rasmussen, Akademisk Rejsebureau Få steder i verden rummer så store kulturelle og historiske oplevelser på så få kvadratkilometer som Israel og Palæstina. Om man søger kristendommens vugge, gerne vil forstå den moderne jødiske stat eller det palæstinensiske folks situation, kommer man ikke uden om det ganske lille landområde, der i dag dækkes af landene Israel og Palæstina. Mød fire af Danmarks førende israels-eksperter i denne forelæsningsrække. 19/01: Magtstrukturer i Det Hellige Land – fra filistrene til korsfarerne. Lektor i historie Karsten Fledelius, Københavns Universitet, Akademisk Rejsebureau 26/01: Det bibelske Israel. Cand. theol. Poul Joachim Stender, Akademisk Rejsebureau 02/02: Palæstina – kultur og folk. Samfundsdebattør, cand.polit. Naser Khader 09/02: Det Hellige Land i dag og i morgen. Lektor i historie Karsten Fledelius, Københavns Universitet, Akademisk Rejsebureau Når vi krydser grænsen til verdens største land, er vi hverken i Europa eller Asien. Vi er i Rusland – og er tvunget til at tænke helt anderledes på kultur, politik og religion. Det er en rejse ind i en dramatisk historie fuld af tro, håb og smerte. I seks forelæsninger med fokus på kultur, historie og samfund forsøger vi at komme ind under huden på Rusland og de over 140 millioner russere, som bor der. 20/01: Tusind års russisk og sovjetisk kultur. Ph.d. i russisk Jon Kyst, Akademisk Rejsebureau 27/01: Den russisk-ortodokse kirke. Dr.theol., adjungeret professor Christian Gottlieb, Akademisk Rejsebureau 03/02: Den store fædrelandskrig – anden verdenskrig i Rusland. Cand.mag. i historie Martin Cleemann Rasmussen, Akademisk Rejsebureau 10/02: Moskvas mange ansigter. Cand.mag. i russisk Thomas Køhler, Akademisk Rejsebureau 17/02: Den russiske provins. Ph.d. i russisk Per Dalgaard, Akademisk Rejsebureau 24/02: Kulturlivet i det moderne Skt. Petersborg. Cand.mag. i russisk Rikke Helms, Akademisk Rejsebureau Bag om kriserne: Økonomi, samfund og etik Holdnummer: 1512-205 Dato: 20/1, 7 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Tilrettelæggere: Professor i økonomi Jesper Jespersen, Roskilde Universitet og cand.scient., master of public policy Lars Josephsen Der går ikke en dag, uden vi præsenteres for mindst én ’krise’ i medierne. Forelæsningerne sætter fokus på nogle få, men til gengæld uafviselige kriser. Vi vil gå bag om kriserne og fremhæve deres bredere betydning ved at beskrive centrale økonomiske, samfundsmæssige og etiske perspektiver. Forløbet stiller skarpt på aktuelle økonomiske og politiske spændingsfelter: finansielle ubalancer, svigtende politisk og økonomisk styring nationalt og internationalt, stigende ulighed, demokrati samt globale miljø-, ressource- og klimaproblemer. 20/01: Økonomi og etik – det begrænsende menneske- og samfundssyn i økonomisk teori. Professor i økonomi Niels Kærgård, Københavns Universitet 27/01: Etik og samfundskritik i dag. Professor emeritus i filosofi Peter Kemp, Aarhus Universitet 03/02: Økonomitænkning i krise: Hvordan kan vi forstå ressourcer, penge og økonomisk udvikling? Adm. direktør Lars Pehrson, Merkur Andelskasse 10/02: Den europæiske idé og den aktuelle gældskrise. Professor i økonomi Jesper Jespersen, Roskilde Universitet 17/02: Aktuelle globale kriser – herunder befolkningstilvækst og ulighed i verden. Mag.scient. i kulturgeografi Steen Folke 24/02: Demokratier i krise? Professor i statskundskab Tim Knudsen, Københavns Universitet 03/03: Økologiske kriser: Miljø, naturressourcer og klima. Cand.scient., master of public policy Lars Josephsen samfund og verden Det moderne Tyrkiet Beijing og Shanghai nedRUSTNING OG VÅBENKONTROL Holdnummer: 1512-200 Holdnummer: 1512-201 Holdnummer: 1512-438 Dato: 25/1, 1 søndag Dato: 31/1, 1 lørdag Dato: 1/2, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Tid: 11.00-15.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 240 kr., studerende 150 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Lektor i kultursociologi Mehmet Ümit Necef, Syddansk Universitet Underviser: Lektor, sinolog Christian Nielsen Europa og Asien. Sekularisme og islam. Land og by. Nationalisme og minoriteter. Modsætningerne er mange i det moderne Tyrkiet. Men samtidig er det et land, der i de senere år har oplevet økonomisk vækst, og som har ageret med stigende selvtillid i den omgivende region. I de seneste år har der været voldsomme demonstrationer i Istanbul, korruptionsskandaler på højeste politiske niveau og historiske forhandlinger med den kurdiske separatistbevægelse PKK’s fængslede leder Abdullah Öcalan. Herudover har landet været mærkbart påvirket af konflikten i nabolandet Syrien, hvorfra flygtninge er strømmet ind over grænsen i hobetal. Og så er der hele spørgsmålet om Tyrkiets forhold til EU. Bliv klogere på det moderne og modsætningsfyldte Tyrkiet. Kina er i hastig forvandling. Økonomiske reformer og åbenhed overfor omverdenen har på kort tid gjort Riget i Midten til en af verdens førende økonomier. Og der er ingen tvivl om, at Kina vil få massiv international betydning i det 21. århundrede både politisk, økonomisk og kulturelt. Forelæsningen tegner et portræt af Kinas to største og vigtigste byer – Beijing og Shanghai. Beijing har i de sidste 800 år været Kinas hovedstad samt landets politiske og kulturelle centrum. Shanghai er Kinas største by og flagskibet i landets hæsblæsende økonomiske udvikling. Hvor der for bare 20 år siden var rismarker og landsbyer, vidner tusindvis af højhuse nu om den utrolige forvandling, Shanghai og Kina har oplevet. 7 Underviser: John Kierulf, cand.jur., fhv. nedrustningsforhandler, Udenrigsministeriet Den sikkerhedsmæssige situation i verden i dag er ustabil og under forandring – ikke mindst i Europa. Burde vi derfor i højere grad satse på nedrustning? Og hvad er konsekvenserne af, at flere og flere lande er i stand til at producere atomvåben? Få indblik i de vigtigste internationale aftaler om nedrustning, våbenkontrol og ikke-spredning af masseødelæggelses- og konventionelle våben. Der fokuseres især på atomvåben, herunder aftalerne om atomprøvestop, atomvåbenfri zoner, spørgsmålet om lovligheden af atomvåben og faren ved spredning af atomvåben til lande som Iran og Nordkorea. Blandt de konventionelle våben fremhæves håndvåben og inhumane våben, herunder anti-personelminer og klyngebomber. Derudover ser vi nærmere på perspektiverne for den videre udvikling af den internationale regulering af nedrustning. Hvor er vi på vej hen? Debatkultur på nedtur? Holdnummer: 1512-204 Dato: 23/2, 4 mandage Tid: 19.45-21.30 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Mange har en holdning til tingenes tilstand i de danske debatter. Ikke så få mener, at det står skidt til. At debatten ofte har karakter af envejskommunikation med politiske modstandere, der sjældent lytter til hinandens udsagn. Men findes der overhovedet en opskrift på en god debat? Hvad betyder en sund debat for demokratiets virke? Hvis debatkulturen er på retræte, hvad er så symptomerne? Kan man gøre noget for at skabe en bedre debatkultur? Over fire aftener vil disse og andre spørgsmål blive diskuteret og besvaret. Rækken er baseret på bogen ’Debatkultur på nedtur?’ (Samfundslitteratur). 23/02: Er den gal med den offentlige debat i Danmark? Professor i retorik Christian Kock, Københavns Universitet 02/03: Offentlighedsformer og debatkultur. Professor i æstetik og kultur Henrik Kaare Nielsen, Aarhus Universitet 09/03: Offentlig debat uden ideologisk strid? Lektor i statskundskab Jørn Loftager, Aarhus Universitet 16/03: Jeg føler – derfor har jeg ret. Lektor i statskundskab Johannes Andersen, Aalborg Universitet 8 samfund og verden Bliv klogere på Barcelona – i Barcelona Holdnummer: 1511-169 Dato: 2-3/5, 1 weekend kl. 10.00-16.00 Pris: 850 kr. Sted: Centre Cívic Pati Llimona, C/ Regomir, 3, 08002 Barcelona Underviser: Cand.mag. i litteraturhistorie Kasper Christiansen Hjælp til planlægning af rejsen? Kontakt Granada Kulturrejser, 8689 3191 Går din næste storbyferie til Barcelona? Så benyt dig af muligheden for at kombinere feriens tapasbarer og sightseeing med forelæsninger og byvandringer, der vil give dig et dybdegående indblik i den catalanske storbys kulturhistorie, arkitektur, kunst og gastronomi. Pak de gode vandresko, og forbered dig på en tur med både udsigt og indsigt. Lørdag 2/5 Introduktion til Barcelona og Catalonien. Byvandring i Barrì Gòtic, Born og La Ribera med fokus på den romerske by og middelalderen. Søndag 3/5 Den kunstneriske opblomstring, verdens udstillingerne og det moderne Barcelona og Spanien. Berlin – erindring i nutiden Holdnummer: 1521-002 Dato: 12-13/10, mandag og tirsdag kl. 10.00-16.30 Pris: 850 kr. Mødested: Nordische Botschaften Felleshus, Rauchstraße 1, D-10787 Berlin Underviser: Filosof og forfatter Peter Tudvad og journalist, cand.mag. i tysk og geografi Åse Lerche Berlin er en historisk by – ja. Men samtidig en by, hvor fortiden ikke kun er kustode. Erindringen er en levende realitet også for de to foredragsholdere, som begge bor i byen. For Peter Tudvad rækker det helt bagud til Søren Kierkegaard, men også i det uventede møde med Ebba Mørkeberg, sygeplejerske i Det Tredje Rige. En fascination af den særlige tyske erindringskultur. Åse Lerche boede i Østberlin i kommunismens sidste år og giftede sig med en DDR-borger for at hjælpe ham ud af Den Tyske Demokratiske Republik. Begge forelæserne trækker erindringens linjer fra fortiden og frem til nutidens Berlin. Og ser på betydningen af den tyske erindringskultur for tysk politik og tanke i dag. Mandag 12/10 Berlin med fokus på befrielseskrigene og byvandring om byens mindesmærker Tirsdag 13/10 Berlin i DDR- og Stasi-tiden og byvandring i Prenzlauer Berg Se hele programmet på: fuau.dk Slavoj Žižek Verdens fremtid Holdnummer: 1512-046 Holdnummer: 1512-050 Dato: 1/3, 1 søndag Dato: 2/3, 1 mandag Tid: 10.00-16.00 Tid: 17.30-19.15 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 140 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, D169 Slavoj Žižek er en usædvanlig filosof. Han er underholdende, provokerende og altid parat med en overraskende analyse af aktuelle begivenheder. Hans maniske produktivitet og stil har gjort ham til en intellektuel superstjerne indenfor en række akademiske felter, og han er en flittigt benyttet kommentator i både skrevne og elektroniske medier verden over. I de senere år er han dog også blevet beskyldt for at være revolutionsromantiker, og hvad man kunne kalde en nyttig idiot: En utaknemmelig kritiker af den vestlige verden og en apologet for radikale og voldelige bevægelser. Få indblik i Žižeks samfundsteori, og i de vigtigste teoretiske forudsætninger for hans samtidsanalyser. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Den nyttige idiot. En introduktion til Slavoj Žižeks samfundsteori’ (Samfundslitteratur). 10.00: Žižeks samfundsdiagnose. Adjunkt i filosofi Brian Benjamin Hansen, VIA University College 12.00: Frokost 12.45: Žižek og ideologikritikken. Lektor i statskundskab Carsten Bagge Laustsen, Aarhus Universitet 14.30: Žižeks kritikere. Lektor i statskundskab Carsten Bagge Laustsen, Aarhus Universitet Underviser: Udgiver, journalist og MA i filosofi, politik og økonomi Clement Behrendt Kjersgaard, RÆSON og DR Hvem bestemmer verdens udvikling? Er demokratiet på vej frem eller på vej tilbage? Hvilken plads får USA, Kina, Europa – og Danmark? Gang på gang bliver idéen om en stadig fredeligere og rigere verden udfordret af begivenhederne – fra 11/9 til finanskrisen, fra Syrien til Ukraine. I forelæsningen – der efterfølges af ca. 45 minutters spørgsmål fra salen – giver Clement sit bud på de næste 25 års verdenshistorie. Clement Kjersgaard blev student i Hong Kong og uddannet på Oxford University. Han har siden 2004 været tv-vært på DR samt udgiver af nyhedsmagasinet RÆSON. Som deltager ved Folkeuniversitetet kan du få rabat på bøger og blade fra RÆSON. Iran – et kludetæppe af kulturer, religioner og minoriteter Holdnummer: 1512-048 Dato: 14/3, 1 lørdag Tid: 10.15-16.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Tilrettelægger: Rejsebureauet Viktors Farmor Få en grundlæggende forståelse for et af verdens brændpunkter. Iran er et land med meget at byde på. Kom med helt tilbage til de tidlige kulturer, opdag landets mange minoriteter og få indblik i kvinders vilkår i den islamiske republik. Hvad skete der i området før islam kom til? Har landets mange minoriteter noget til fælles med flertallet af persere og præstestyret i Teheran? Rejs med forelæserne og rejsebureauet Viktors Farmor til Iran, se mere på s. 51. 10.15: Irans geologi og kulturer før Islam. Cand.pæd. i geografi Henrik Nørregaard 12.45: Minoriteter. Iran bag sløret. Journalist Bjarke Vestesen, Fyens Stiftstidende 14.45: Sharia og kvinders vilkår. Cand.mag. i islamstudier Jesper Petersen samfund og verden Jordan – politisk, økonomisk og socialt VERDENS MAGTER Holdnummer: 1512-049 Dato: 8/4, 7 onsdage Dato: 15/3, 1 søndag Tid: 10.15-16.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Cand.mag. i islamstudier Jesper Petersen, rejsebureauet Viktors Farmor Kongeriget Jordan ligger lige i midten af den arabiske verden. Hvordan ser dette centrale mellemøstlige lands nyere historie ud? Og hvad med den aktuelle politiske, økonomiske og sociale situation? Jordan har spillet en betydelig rolle i Mellemøsten i de seneste år. Både i forhold til de arabiske revolter og den aktuelle krise i Syrien – herunder især flygtningespørgsmålet. Men vi skal også omkring landets interne forhold. Hvordan ser situationen ud for kvinder i landet? Rejs med Jesper Petersen og rejsebureauet Viktors Farmor til Jordan, se mere på side 51. 10.15: Den arabiske revolte 12.00: Frokostpause 12.45: Kvinderne og loven 14.45: Det aktuelle Jordan VERDENS 7000 SPROG Holdnummer: 1512-309 Dato: 21/3, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Lektor i lingvistik Peter Bakker, Aarhus Universitet 95 procent af verdens sprog tales uden for Europa. De er forbavsende forskellige i struktur, ordformer og brug. Hvornår og hvordan er sproget først opstået? Hvordan har sprogene spredt sig over jordkloden? Stammer de alle sammen fra et ursprog? Nogle sprog bruger kun enstavelsesord, mens andre i et langt ord udtrykker det samme, som man bruger en hel sætning til på dansk. Hvordan er sprogene blevet så forskellige? Hvordan klassificerer vi dem? Om 100 år, skønner sprogforskerne, er op til 90 procent af jordens sprog uddøde. Skal vi gøre noget ved det og hvordan? Kom, og få et overblik over sprogets verden. Holdnummer: 1512-221 Tid: 17.30-19.15 Pris: 870 kr., studerende 650 kr. inkl. bog værdi 250 kr. Pris: 720 kr., studerende 500 kr. uden bog Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Globaliseringen fortsætter ufortrødent og det internationale system er under forandring. ’Nye’ magter melder sig ind i den ’gamle’ klub. Og samtidig er de ’gamle’ magter ramt af rådvildheden. Lederne er fanget i krydsilden mellem de internationale forventninger og vælgernes ofte mere jordnære krav. Hvem vil være stormagt nu? USA, Kina, Tyskland, Japan, Indien, Rusland og Brasilien er lande, der alle har gennemgået massive sociale, politiske og økonomiske forandringer i de sidste tre årtier. Ingen steder har udviklingen fulgt så let og enkel en linje, som politikerne har ønsket sig. Ofte har fænomener, som man forventede, at globaliseringen ville efterlade på historiens overskudslager, slået tilbage. Verdenshistorien er altså ikke afsluttet, som Francis Fukuyama erklærede i 1989. Nej, den lever i bedste velgående. Vi dykker ned i historien her. Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen ’Verdens magter’ (RÆSON), som kan inkluderes i prisen. 08/04: USA. Lektor i historie Niels Bjerre-Poulsen, Syddansk Universitet 15/04: Kina. Adjunkt i statskundskab Camilla Tenna Nørup Sørensen, Københavns Universitet 22/04: Brasilien. Ph.d.-studerende i antropologi Marie Kolling, Københavns Universitet 29/04: Tyskland. Lektor i tysk Moritz Schramm, Syddansk Universitet 06/05: Indien. Centerleder, lektor i indiske samfundsforhold Ravinder Kaur, Københavns Universitet 13/05: Japan. Lektor i Japanstudier og historie Annette Skovsted Hansen, Aarhus Universitet 20/05: Rusland. Generalmajor, senioranalytiker i international sikkerhed Karsten Jakob Møller, DIIS 9 Politisk filosofi for begyndere Store sociologer Markedsstaten Holdnummer: 1512-044 Holdnummer: 1512-047 Holdnummer: 1512-207 Dato: 18/4, 1 lørdag Dato: 12/5, 6 tirsdage Dato: 1/6, 1 mandag Tid: 10.00-16.00 Tid: 17.30-19.15 Tid: 17.30-21.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Pris: 460 kr., studerende 370 kr. inkl. bog værdi 300 kr. Underviser: Cand.mag. i historie, samfundsfag og idéhistorie Martin Husted Hvad er det gode samfund? Hvad er social retfærdighed? Hvad er den filosofiske argumentation for minimalstaten, og har mindretal rettigheder? Sådanne spørgsmål danner rammen for den tusindårige diskussion om politisk filosofi. Forelæsningsrækken gennemgår og diskuterer spørgsmålene med inddragelse af hovedtænkerne i politisk filosofi. Storbritannien i opbrud Holdnummer: 1512-045 Dato: 19/4, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Lektor i engelsk Ole Helmersen, Copenhagen Business School Tag med på en rejse ind i hjertet af britisk politik. Og få en dybere forståelse for de politiske forandringer, der har præget Storbritannien i nyere tid. Hvad skete der i kølvandet på Anden Verdenskrig? Hvordan har forholdet til kolonierne haft betydning? Og hvilken rolle har arven fra Margaret Thatcher og Tony Blair spillet? Samtidig sker der også i øjeblikket usædvanlige ting på den politiske arena i Storbritannien. Landet står med det ene ben halvvejs ude af EU. Og Skotland har holdt afstemning om løsrivelse. Sidst, men ikke mindst, så er et nyt parti muligvis på vej ind i Underhuset. Hvad er det for et valg, briterne går i møde den 7. maj? 10.00: Britisk politik siden 1945 12.00: Frokost 12.45: ’Det åbne sår’. Storbritannien og EU 14.15: Britisk politik nu – og i fremtiden Mennesker indgår i sociale organiseringer som familie, arbejdsfællesskab, fritidsfællesskab og samfund. For at forstå mennesket og samfundet må man forsøge at forstå relationer imellem mennesker. Inden for sociologien undersøges sociale relationers struktur, funktioner og udvikling, og forelæsningsrækkens seks sociologers teorier bidrager til en nuanceret forståelse af menneskelige relationer. 12/05: Niklas Luhmann. Professor i læring og filosofi Lars Qvortrup, Aalborg Universitet 19/05: Michel Foucault. Lektor i pædagogik Jens Erik Kristensen, Aarhus Universitet 26/05: Jürgen Habermas. Professor emeritus i sociologi Heine Andersen, Københavns Universitet 02/06: Pierre Bourdieu. Lektor i europastudier Lisanne Wilken, Aarhus Universitet 09/06: Bruno Latour. Lektor i sociologi Anders Blok, Københavns Universitet 16/06: Axel Honneth. Lektor i sociologi Rasmus Willig, Roskilde Universitet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Professor i statskundskab Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Business School Hvordan er det danske arbejdsmarked opstået, og hvad er sammenhængen mellem stat, marked og privatliv? Få et overblik over den danske stats udvikling fra enevælden til i dag. Udviklingen af markedsstaten har dannet det danske samfund med alle dets kendetegn. Og blandingen af statslig styring og frie markedskræfter har stadig afgørende betydning for samfundets måde at fungere på. Ikke mindst når det gælder, hvordan stat og erhvervsliv håndterer globaliseringen. Forelæsningen er baseret på udgivelsen ’Markedsstaten’ (Hans Reitzels Forlag), som kan inkluderes i prisen. 11 Spørg Folkeuniversitetet – om grundloven, folk og tillid Er grundloven for gammel og dårlig? Er det nødvendigt, at beskytte folket mod sig selv? Hvorfor forestiller vi os, at vi har mere til fælles med folk i Hjørring end i Malmø? Og kan det virkelig passe, at noget så luftigt som tillid er Danmarks vigtigste råstof? I 100-året for grundloven af 1915 inviterer Folkeuniversitetet denne aften tre garvede professorer med meninger: Ove Korsgaard, Gorm Toftegaard Nielsen og Gert Tinggaard Svendsen foklarer henholdsvis folk, grundloven og tillid i tre små, skarpe indlæg. Hvad de ikke forklarer, kan du spørge om. Vi samler spørgsmål ind fra publikum. Pausen byder på vin i glasset. Tre bøger med hjem Og det, du ikke når at høre om, kan du læse mere om i de tre ’Tænkepauser’, som aftenens forelæsere har skrevet om henholdsvis folk, loven og tillid, og som du får med hjem. ’Tænkepauser’ er en serie af anmelderroste små bøger fra Aarhus Universitetsforlag, hvor forskere fra Aarhus Universitet – i kort form og i øjenhøjde – stiller skarpt på et tema, de er optaget af – bl.a. fjendskab, vrede, erindring, positiv psykologi, kroppen, frihed, kærlighed og Danmark. Flere af bøgerne har ligget på top 10 over mest solgte fagbøger. Program: 19.00: Folk. Professor i pædagogik Ove Korsgaard, Aarhus Universitet 19.20: Grundloven. Professor i strafferet Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet 19.40: Tillid. Professor i statskundskab Gert Tinggaard Svendsen, Aarhus Universitet 20.00: Pause med forfriskning 20.30: Spørgsmål til forskerne fra publikum 21.15 (ca.): Tak for i aften Holdnummer: 1512-389 Dato: 10/3, 1 tirsdag Tid: 19.00-21.15 Pris: 250 kr. inkl. tre bøger i serien Tænkepauser: ’Folk’, ’Loven’ og ’Tillid’ til en værdi af 120 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 12 Organisation, ledelse og kommunikation organisation ledelse og kommunikation Skriv professionelt Løs konflikten Holdnummer: 1512-148 Holdnummer: 1512-208 Dato: 20/1, 6 tirsdage Dato: 21/1, 5 onsdage (Ingen undervisning 11/2) Tid: 19.45-21.30 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Stort set alle virksomheder og organisationer arbejder med skriftlig kommunikation, og mange steder er der ansat kommunikationsmedarbejdere til at løse opgaverne – opgaver der varierer fra organisation til organisation, men som også på mange måder ligner hinanden. Seks forelæsere sætter fokus på, hvordan du får den gode ide, hvordan du styrer din skriveproces, og hvordan du gør din tekst både levende og skarp. Få indblik i hvilke elementer, du bør overveje i planlægningen af skriftlig kommunikation for at få et budskab igennem – fra retskrivning til brugen af sociale medier. 20/01: Få ideen. Journalist Palle Steffensen, Steffensen Kommunikation 27/01: Skriv fejlfrit. Studieadjunkt i anvendt lingvistik Richard Madsen, Aalborg Universitet 03/02: Skriv til sanserne. Cand.mag. i litteraturvidenskab Andreas Graae 10/02: Skriv til websites. Forfatter, cand.mag. i dansk Nanna Friis, Friis Kommunikation 17/02: Skriv til sociale medier. Adjunkt i sociale medier Annette Agerdal-Hjermind, Aarhus Universitet 24/02: Strukturér din skriveproces. Journalist, cand. mag. i dansk Mikkel Hvid Tid: 19.45-21.30 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Konflikter er på godt og ondt en del af alle organisationer. Konflikthåndtering er derfor en vigtig opgave for både ledere og medarbejdere. Det handler om at se konflikterne – helst før de opstår – og håndtere dem konstruktivt, så organisationen ikke lider under det. Men hvordan optimerer man parternes dialog, så der skabes en fælles erkendelse af, hvad konflikten drejer sig om? Kan konflikterne løses ved at tale om dem på nye måder? Og kan konflikter rent faktisk være en kilde til læring? 21/01: Konfliktløsning – et juridisk perspektiv. Adjunkt i konfliktmægling Lin Adrian, Københavns Universitet 28/01: Interkulturel konflikthåndtering. Konfliktmægler, cand. comm. i interkulturel kommunikation Mette Lindgren Helde, Center for Konfliktløsning 04/02: Konflikten som kilde til læring. Certificeret systemisk coach, cand.mag. Hanne V. Moltke, Rambøll/Attractor 18/02: Konflikthåndtering gennem mægling. Konfliktmægler, cand.pæd. Nethe Plenge 25/02: Nye fortællinger kan løse konflikter. Direktør og chefkonsulent Jørgen Gjengedal Madsen, MacMann Berg Scandinavia Tredje generations coaching Holdnummer: 1512-209 Dato: 24/1, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 740 kr., studerende 600 kr. inkl. bog værdi 398 kr. Pris: 480 kr., studerende 340 kr. uden bog Maks. 35 deltagere Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Professor i coaching- og sportspsykologi Reinhard Stelter, Københavns Universitet Ønsker du at få indblik i den nyeste og banebrydende udvikling inden for coaching, og er du parat til at tænke dialoger og samtaler på en ny måde? Coaching er blevet et betydningsfuldt redskab i hverdagen, fordi samfundet hele tiden stiller nye krav til kompetenceudvikling, læring, ledelse samt teamog organisationsudvikling. Coaching kan hjælpe til at skabe ny viden og mestring af sociale forhandlinger. Forelæsningen dykker ned i coaching og coachingpsykologiens verden og beskæftiger sig med aktuel samfundsforskning, nye læringsteorier og diskurser om det personlige lederskab. Lær, hvordan du med det nye udviklingsværktøj ’Tredje generations coaching’ kan være med til at udvikle værdiorienterede samtaler, der skaber ny viden, refleksioner og perspektiver. Forelæsningen er baseret på bogen ’Tredje generations coaching’ (Dansk Psykologisk Forlag), som kan inkluderes i prisen. Organisation, ledelse og kommunikation NUDGING – ET REDSKAB TIL ADFÆRDSFORANDRING GOD GRAMMATIK Holdnummer: 1512-227 Dato: 14/3, 1 lørdag Dato: 28/2, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, Director of ISSP og formand for Dansk Nudging Netværk, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet Hvordan får man folk til at spise sundere, agere mere miljørigtigt og køre sikkert i trafikken? Forbud, fedtafgifter og fartbøder er klassiske værktøjer, men en prisstigning resulterer ikke altid i skrabet smør på brødet, og muligheden for en fartbøde får ikke alle til at løfte foden fra speederen. Nudging er et nyt værktøj til adfærdsforandring. Et ’nudge’ er et velment puf i den rigtige retning. I praksis kan det fx være farvede fodspor på gaden, der fører til en skraldespand. Nudge-tilgangen bygger på indsigter fra adfærdsøkonomien og kognitiv psykologi, der viser hvordan, det er muligt at påvirke adfærd uden brug af, eller som supplement til, de klassiske reguleringsstrategier: information, incitamentsstyring og direkte regulering. Ved kendskab til disse psykologiske faktorer er det muligt at udvikle effektive løsninger, uden at gribe til frihedsbegrænsende regulering. Holdnummer: 1512-228 Tid: 10.00-16.00 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Richard Madsen, studieadjunkt i anvendt lingvistik, Aalborg Universitet God kommunikation bygger på korrekt sprogbrug, og korrekt sprogbrug forudsætter et godt kendskab til sprogets system. Denne dag vil du få svar på spørgsmål om overordnede emner, som hvad der karakteriserer dansk, og hvordan dansk typisk adskiller sig fra andre sprog. Herudover vil vi dykke ned i konkrete sproglige spørgsmål, som eksempelvis hvornår man skal skrive nogle, og hvornår nogen. Få en grundlæggende og grundig introduktion til det danske sprogsystem, hvordan ord og sætninger opbygges, tegnsætningsreglerne, og få sat de mest almindelige fejltyper og vanskelige ord under radaren. Undervisningen vil veksle mellem forelæsning og små praktiske øvelser, og tager fat i nye aspekter af god grammatik. 13 ØKONOMISK PSYKOLOGI OG (IR)RATIONELLE BESLUTNINGER Holdnummer: 1512-229 Dato: 17/3, 1 tirsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Henrich Dahlgren, videnskabelig assistent i adfærdsøkonomi og kognitiv forskning, Copenhagen Business School Hvorfor er vi fristede til at starte med en alt for høj udbudspris, når vi sætter vores bolig til salg? Sparer du tilstrækkeligt op til din pension, eller foretrækker du at spendere dine penge nu? Hvordan giver økonomisk tab den samme effekt som fysisk smerte? Og er iværksættere mere risikosøgende end os andre? Hvor det i traditionelle økonomiske modeller antages, at beslutningstagere handler fuldstændig logisk, så antager økonomiske psykologer – ’behavioral economists’ – at beslutningstagere er begrænset rationelle og derfor ofte træffer fejlagtige beslutninger. Forelæsningen giver en introduktion til grundlæggende begreber og forklaringer inden for det økonomiske og psykologiske univers. Bliv klogere på, hvordan vi mennesker træffer beslutninger, som afviger systematisk fra økonomernes ’rationalitets-norm’, og hør hvordan en række konkrete beslutninger bedre kan forstås ved at integrere de to discipliner. 14 Organisation, ledelse og kommunikation DE STØRSTE DANSKE lEDELSESBEDRIFTER Lær fra dig Opfindsomhed Holdnummer: 1512-230 Holdnummer: 1512-106 Holdnummer: 1512-211 Dato: 22/3, 1 søndag Dato: 22/3, 1 søndag Dato: 24/3, 1 tirsdag Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Tid: 17.30-21.30 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Pris: 410 kr., studerende 270 kr. inkl. bog værdi 100 kr. Underviser: Ekstern lektor i virksomhedskommunikation Christina E. Søgaard Jensen, Aarhus Universitet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Mikael Lindholm, strategisk ledelsesrådgiver, INNOVATIONinside Hvad former en vinderkultur? Hvad er den gode leders DNA? Og hvad er særligt for de danske ledelsessucceser? I en verden hvor konkurrencen kun tager til, og stadig flere kæmper med hinanden om dygtighed, er det vigtigere end nogensinde at vide, hvad bæredygtig succes er rundet af. Så hvad er læren for dagens ledere? Mikael Lindholm er strategisk ledelsesrådgiver og forfatter til ’Den Danske Ledelseskanon’ (Gyldendal Business), der tager livtag med de 12 største danske ledelsesbedrifter siden Anden Verdenskrig. Bedrifterne tæller blandt andet LEGOs succes med byggeklodsen, Novo Nordisks udvikling af samfundsansvar som forretningsprincip, A.P. Møller Mærsks opbygning af verdens største containerrederi og JYSKs globalisering af købmandskabet. Lederskabet bag har klare fællesnævnere, som har bevist deres styrke over årtier – uafhængigt af skiftende ledelsesmæssige modeluner. De bygger alle på den samme vinderkultur, der har en dansk tone, men leverer global succes. Kom, og lær af de bedste. Ledere og medarbejdere, der varetager formidlings- og undervisningsopgaver som et led i hverdagen, skal altid have fokus på at skabe optimal læring for andre. Det kan fx være i forbindelse med undervisning af kollegaer, elever, samarbejdspartnere, brugere eller kunder. Men hvordan skabes den optimale læring for andre? Du kan ikke bare fortælle dem det, du ved – de skal selv reflektere, selv erkende og selv øve sig for at lære det samme. At lære fra sig kræver en grundlæggende forståelse af, hvad læring er, og hvordan man lærer. Få indblik i, hvordan du skaber optimale læreprocesser for andre med fokus på bl.a. voksenpædagogikkens grundbegreber, Blooms læringstaksonomi, hjernens indflydelse på læring, din rolle som underviser og konkrete læringsmål. Underviser: Professor i kommunikationspsykologi Lene Tangaard, Aalborg Universitet Der er brug for flere Georg Gearløs typer, der kan kombinere kreativ skaberglæde med nytænkning og forandringer. Opfindsomhed er nemlig en forudsætning for innovation og skabelse af nye produkter og forretningsmodeller. Opfindsomhed er evnen til at respondere på nye og værdifulde måder i situationer, hvor det er nødvendigt. Det er evnen til at handle hurtigt, smart og tilpasningsdygtigt der, hvor de hidtidige måder at agere på ikke længere slår til. I modsætning til hvad mange tror, kan alle faktisk lære at blive mere opfindsomme, ligesom vi også kan blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre. Hør professor Lene Tanggaard fortælle om, hvad opfindsomhed er, hvor opfindsomheden trives, og hvordan opfindsomme organisationer fungerer. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Opfindsomhed’ (Gyldendal Business), som kan inkluderes i prisen. Organisation, ledelse og kommunikation TALENT MANAGEMENT Holdnummer: 1512-109 Dato: 24/3, 1 tirsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Henrik Holt Larsen, professor i HRM, Copenhagen Business School Der skal talent til at sikre virksomheders konkurrenceevne i fremtiden. Både private og offentlige virksomheder bliver mere og mere vidensintensive og dermed afhængige af, at kunne tiltrække, fastholde og udvikle talent. Men hvordan? Talent Management er en af de største udfordringer inden for Human Resource Management, og der satses i disse år massivt på talentudvikling. Talent Management kræver imidlertid, at virksomhedens HR-afdeling, topledelsen, de enkelte ledere og medarbejderne (dvs. talenterne) i fællesskab kan løfte opgaven. Denne aften giver indblik i den nyeste viden om Talent Management og talentudvikling i teori og praksis. Hør, hvordan talent findes, motiveres, fastholdes og udvikles, og få gennem cases og vigtige dilemmaer konkrete løsninger, anbefalinger og værktøjer til talentarbejdet. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Talent Management – perspektiver, dilemmaer og praksisser’ (Samfundslitteratur). VIRKSOMHEDENS OMDØMME Holdnummer: 1512-231 Dato: 25/3, 1 onsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Kresten Schultz-Jørgensen, ekstern lektor i kommunikation, Copenhagen Business School og kommunikationshuset LEAD Agency Enhver organisation og virksomhed bygger sin overlevelse på én grundlæggende ting: sit omdømme. Kunder, borgere, leverandører, investorer, journalister og myndigheder har alle en opfattelse af de virksomheder, som de har med at gøre. Opfattelser, der afgør, hvor de vil arbejde, hvilke produkter de vil købe, eller hvilken lovgivning de skal tilbyde virksomheden. Kresten Schultz Jørgensen har bl.a. været nordisk kommunikationsdirektør for The Coca-Cola Company og Det Kongelige Teater. Han fortæller denne aften om, hvordan organisationer kan arbejde med deres omdømme med fokus på PR, krisekommunikation og med masser af eksempler. Forelæsningen er for alle, der i dag beskæftiger sig med kommunikation og ledelse, information, pressearbejde eller krisekommunikation. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Virksomhedens omdømme – med PR-specialisten på arbejde’ (Gyldendal). LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Teori U Holdnummer: 1512-232 Dato: 7/4, 5 tirsdage Dato: 7/4, 5 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Ændrede vilkår gør ledelse svært. Offentlige ledere befinder sig i en dyb spænding mellem velfærdsstatens og konkurrencestatens præmisser, hvilket skaber historiske udfordringer i ledelsespraksis. Mange af de ledelseskompetencer, der benyttes, er funderet i et gammeldags ideal, og det er et problem, fordi den virkelighed, der skal ledes, ser helt anderledes ud i dag. Men der er en ny form, der virker. Lars Bo Kaspersen og Jan Nørgaard Knudsen kalder denne nye form substantiel ledelse. Den offentlige leder skal ikke længere lede på afstand, men med substans gå ind og forstå problemerne med afsæt i kerneydelserne. Derudover er det vigtigt, at den nye leder forbinder sig substantielt med medarbejderne, så der kan opbygges energifyldte teams, der i flok opnår bedre resultater. Det giver i al sin enkelhed høj trivsel og effektivitet. 07/04: Den offentlige sektors udvikling i det 20. århundrede – hierakiske ledelsesformer. Lars Bo Kaspersen, institutleder og professor i statskundskab, Københavns Universitet 14/04: Konkurrencestaten og nye ledelsesformer i den offentlige sektor. Lars Bo Kaspersen, institutleder og professor i statskundskab, Københavns Universitet 21/04: Det uklare ledelsesrum i den offentlige sektor. Jan Nørgaard Knudsen, cand.scient. pol., chefkonsulent, Cairos Consult 28/04: Substantiel ledelse i den offentlige sektor. Jan Nørgaard Knudsen, cand.scient.pol., chefkonsulent, Cairos Consult 05/05: Den største ledelseskrise siden 1864. Jan Nørgaard Knudsen, cand.scient.pol., chefkonsulent, Cairos Consult, og Lars Bo Kaspersen, institutleder og professor i statskundskab, Københavns Universitet 15 Holdnummer: 1512-114 Tid: 19.45-21.30 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Personligt lederskab, organisationsudvikling og læreprocesser er vigtige fokuspunkter for fremtidens organisationer. Claus Otto Scharmers ’Teori U’ er en af de nye grene på ledelsestænkningens træ. Teori U vender op og ned på de traditionelle forestillinger om ledelse, og mange har allerede fundet den frugtbar i det konkrete arbejde med udvikling af medarbejdere og organisationer. Forelæsningsrækken, som er baseret på bogen ’Fortællinger fra U’et’ (Dansk Psykologisk Forlag), giver indblik i Scharmers Teori U og i, hvad den kan bruges til. Hør om de nyeste vinkler og perspektiver på den populære teori. 07/04: Hvad er teori U? Chefkonsulent og cand.fil.psyk. Thomas Gerstrøm 14/04: Igennem U’et – billeder fra ørkenvandringer i Sinai og Marokko. Proceskonsulent, ph.d. Birgit Signora Toft, Teamtoft 21/04: Teori U som ramme for innovativ organisationsudvikling. Organisations- og ledelseskonsulent, cand.phil. Lone Belling, Liv og Lederskab 28/04: Teori U. Transformationen fra det haltende industrisamfund til et bæredygtigt vidensamfund. Professor i ledelse Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet 05/05: Teori U – leg som særlig adgang til U’ets transformative processer. Ledelses- og innovationskonsulent, ekstern lektor Katrine Schumann, communicate2innovate og Aalborg Universitet 16 Organisation, ledelse og kommunikation PROJEKTLEDELSE Holdnummer: 1512-234 Dato: 6/5, 6 onsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Tilrettelægger: Chefkonsulen Henrik Schelde Andersen, COK Positiv psykologi i ledelse GØR TEKSTEN KLAR Holdnummer: 1512-013 Holdnummer: 1512-233 Dato: 8/4, 7 onsdage Dato: 19/4, 1 søndag Tid: 19.45-21.30 Tid: 10.00-16.00 Pris: 820 kr., studerende 550 kr. Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Pris: 600 kr., studerende 460 kr. inkl. bog værdi 200 kr. Positiv psykologi giver os nye vinkler til at forstå ledelse. Temaer som motivation, stress, arbejdsmiljø og innovation kan nemlig med fordel anskues fra nye vinkler. Forelæsningsrækken præsenterer den nyeste forskning i en tilgang, der i højere grad handler om at lede os selv og andre med udgangspunkt i det, der styrker os, fremfor blot at minimere eller undgå det, der gør os svage. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet 08/04: Psykologisk kapital. Ekstern lektor, master i positiv psykologi Mads Bab, Aarhus Universitet 15/04: Coaching som ledelsesværktøj. Master Certified Coach, master i positiv psykologi Connie Friman, GROW2 22/04: Positiv og styrkefokuseret MUS (medarbejderudviklings-samtale). Dagtilbudsleder, master i positiv psykologi Diana Steffensen, Aarhus Kommune 29/04: Positive energinetværk og High Performance Teams. HR-udviklingskonsulent, erhvervscoach Malene Mygind 06/05: Kreativitet og innovation. Lektor, projektudvikler Michael Breum Ramsgaard, VIA University College 13/05: Mindfulness og stresshåndtering. Hjerneforsker Else-Marie Elmholdt Jegindø, Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet 20/05: Historiefortælling og mening i arbejdslivet. Cand.mag. i æstetik og kultur, selvstændig konsulent Pernille Bandholm Jacobsen, KlodsHans for viderekomne Underviser: Christina Pontoppidan, ekstern lektor i retorik, København Universitet og Copenhagen Business School For mange er det at skrive en kamp. Man skriver, sletter, grubler, retter … og grubler, skriver, retter, sletter. Kun langsomt fyldes skærmen med ord – samtidig med, at man selv fyldes med usikkerhed over, om man nu også har fundet de rigtige ord. Problemet er, at man forsøger at gøre teksten klar, før man egentlig er klar til at skrive. Man udfører alt for mange forskelligartede tankeprocesser på én gang, som spænder ben for hinanden – og dræber lysten til at skrive. Forelæsningen viser, hvordan man bryder skriveprocessen op i faser og gør teksten klar trin for trin: Først situationsanalyse og formålsafklaring, derpå afsnitsinddeling, så sætningsopbygning og til sidst ordvalg. Til hvert af de fire tekstniveauer præsenteres nogle få, enkle principper, som tilsammen gør teksten klar. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Gør teksten klar. Principper for klart skriftsprog’ (Samfundslitteratur). Den moderne medarbejder bliver mødt med høje og ofte modstridende krav om struktur, overblik, samspil og processtyring. Samtidig arbejder projektledere ofte under et stort tidspres, som betyder, at der ofte handles på baggrund af vaner og ’gammel’ viden. Nyere forskning peger på, at fremtidens projektledelse skal fokusere mere på projektets værdiskabelse, projektet som sociale processer og projektdeltagerne som refleksive praktikere. Du vil blive introduceret til forskning, teorier og metoder inden for en række områder, som vil kunne hjælpe dig til at navigere i komplekse sammenhænge, hvor standardiserede processer sjældent er løsningen. 06/05: Projektorganisationen som projektets øverste kontekst. Henrik Schelde Andersen, chefkonsulent, COK 13/05: Projektet som arena for kreativitet og innovation. Paul Natorp, organisationskonsulent og medstifter, Sager der Samler 20/05: Systematisk projektetablering og konfliktopløsning. Pia Petersen, partner og seniorkonsulent, Agil Procesforbedring 27/05: Projektlederen – at lede på engagement og ejerskab. Lone Christensen, ph.d.-studerende i strategi-implementering, Rambøll og Copenhagen Business School 03/06: Agil ledelse af komplekse projekter – feedback og tilpasning. Henrik Sternberg, partner og seniorkonsulent, Agil Procesforbedring 10/06: Evaluering af projekter. Peter Dahler-Larsen, professor i statskundskab, Københavns Universitet Organisation, ledelse og kommunikation Det nyeste om ledelse, kommunikation og innovation DEN NØDVENDIGE SAMTALE I ARBEJDSLIVET Holdnummer: 1512-024 Holdnummer: 1512-235 Dato: 27/5, 3 onsdage Dato: 15/6, 1 mandag Tid: 17.30-19.15 Tid: 17.15-21.15 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Få indblik i de nyeste tendenser inden for ledelse, kommunikation og innovation. Hvordan leder man de selvledende? Hvordan skaber man konsistens i sin kommunikation? Og hvordan bliver man mere innovativ? Udfordringerne i det moderne arbejdsliv er mange, og hvad der før blev anset som modsætninger ses i dag som frugtbare udviklingsområder. Nye teorier, metoder og begreber dukker op og tilbyder nye strategier til at håndtere aktuelle udfordringer. Bliv opdateret på den nyeste viden, når tre eksperter udfolder de væsentligste nye udviklingsretninger, teorier og begreber. 27/05: Kommunikation. Professor i kommunikation Lars Thøger Christensen, Copenhagen Business School 03/06: Innovation. Lektor i innovation Lotte Darsø, Aarhus Universitet 10/06: Ledelse. Professor i ledelse Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet Underviser: Poula Helth, ledelsesforsker, cand.scient.adm. og Hans Jørn Filges, ledelseskonsulent, cand.oecon. Det har aldrig været vigtigere at kunne tale sammen på arbejdspladsen. Både medarbejdere og ledere har brug for at kunne tale med ydmyghed, interesse og åbenhed. Det kræver, at vi lytter til hinanden, og giver hinanden tid og rum til at tale. Arbejdslivet er blevet individualiseret, men vi kan kun få et produktivt liv med effektive samarbejdsrelationer, hvis vi kommer ud af vores egen cirkel og skaber gode relationer til kollegaerne. Få denne aften indblik i, hvordan samtalen kan styrke professionelle relationer og skabe grundlag for fælles menneskelige værdier i arbejdslivet. Gennem samtalen kan vi frigøre potentialer og dermed hjælpe hinanden i dagligdagen. På den måde kan vi gøre arbejdslivet til et mindre stressfyldt sted at være. SANDBJERG GODS AARHUS UNIVERSITETS KURSUSEJENDOM DAGMØDE Forplejning og le konferenceloka a fr Pris pr. person 408,- KONFERENCED ØG N Forplejning, konf erencelokale og overna tning Pris pr. person 1350,- i enkeltværelse Sandbjerg Gods er smukt beliggende med park direkte ned til Alssund, som ligger tæt på Sønderborg. Godset har 105 sengepladser samt auditorier og grupperum med AV- og IT-udstyr og med plads til op til 140 personer. LÆS MERE PÅ WWW.SANDBJERG.DK 17 18 psykologi, sundhed og pædagogik Er din fortid forsvundet? Peter Krøjgaard professor i psykologi, aarhus universitet En videnskabelig gåde kan være undervejs til at blive opklaret. I disse år forsker Peter Krøjgaard og hans kollegaer nemlig i barndomsamnesi, som omhandler, at voksne sjældent husker begivenheder fra deres første 3-4 leveår. Barndomsamnesien er paradoksal, da der ikke er tvivl om, at 3-årige kan huske begivenheder, de lige har oplevet. Samtidig hævder mange udviklingspsykologer, at de første år af vores liv er vigtige for, hvordan vi bliver som voksne. ”Det paradoksale består i, at hvis børn kan huske begivenheder, og hvis disse tidlige erindringer samtidig anses for at være vigtige, hvorfor kan vi så ikke genkalde os dem som voksne?” spørger Peter Krøjgaard. Den viden, som forskningen kan frembringe, kan få væsentlig samfundsmæssig betydning. Udover at give en helt basal viden om menneskets psykologi, kan den muligvis få indflydelse på måden, hvorpå vi i dag tænker undervisningen i folkeskolen. ”Eksempelvis kan ny viden om børns hukommelse muligvis bidrage til at tilrettelægge undervisningen på en måde, så man øger sandsynligheden for, at eleverne husker mere fra den undervisning, de modtager i skolen” forklarer Peter Krøjgaard og tilføjer ”derudover er der nogle oplagte områder i juridiske sammenhænge, hvor vores forskning kan bidrage. Nogle gange er børn desværre vidner til begivenheder, der kan ende som retssager. I sådanne sager er det selvsagt afgørende, at de professionelle har velfunderet viden om, hvordan man maksimerer sandsynligheden for, at børnenes vidneudsagn bliver pålidelige”. Mød Peter Krøjgaard til forelæsningsrækken ’Lær at forstå dit barn’, se side 24. psykologi, portræt: sundhed peter og pædagogik krøjgaard 19 20 psykologi, sundhed og pædagogik psykologi sundhed og pædagogik Pædagogiske retninger Positiv psykologi i hverdagen Holdnummer: 1512-196 Holdnummer: 1512-192 Dato: 21/1, 6 onsdage Dato: 21/1, 6 onsdage Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, D165 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Det er regeringens mål, at flere børn med særlige behov skal inkluderes i folkeskolens almindelige undervisning i 2015, samtidig med at fagligheden løftes, og elevernes trivsel fastholdes. Pædagoger og undervisere udfordres løbende med nye krav inden for forskellige pædagogiske arenaer. Men hvordan styrkes analytiske og praktiske evner i forhold til de problemer og udfordringer, der kan opstå i mødet med børn og unge inden for disse rammer? Få et indblik i det pædagogiske landskabs centrale tilgange. Stress, sygdom, præstationsangst og kriser. Der vil altid eksistere dårligdomme og udfordrende situationer i hverdagen, som kan optage vores tanker negativt, dræne os for energi og få os til at miste overblikket. Men hvorfor ikke fokusere på de situationer, hvor vi har det bedst og bruger vores ressourcer mest optimalt og dermed fremmer kreativitet, trivsel og glæde i hverdagen? Det standpunkt indtager den positive psykologi. Retningen udspringer i erkendelsen af, at man inden for psykologien har underprioriteret positive fænomener, og kan ses som en modreaktion på psykologiens udbredte fokus på alt det, som ikke fungerer – som eksempelvis psykiske sygdomme. Bliv introduceret til den positive psykologis teorier og metoder, og få indblik i, hvordan positiv psykologi kan gøre en positiv forskel i hverdagen. 21/01: Introduktion til pædagogiske trends. Lektor i uddannelsesforskning Frans Ørsted Andersen, Aarhus Universitet 28/01: AKT og inklusionsarbejde. Lektor René Kristensen, University College Lillebælt 04/02: Fra anerkendelse til mentalisering. Cand.pæd.psych. Bente Lynge 11/02: Positiv psykologi anvendt i den pædagogiske verden. Master i læreprocesser Helle Fisker 18/02: Neuropædagogik. Formand Anne Mette Aalund, Dansk Neuropædagogisk Selskab 25/02: LP-modellen – det hidtil største skoleudviklingsinitiativ i Danmark. Professor i pædagogik Niels Egelund, Aarhus Universitet 21/01: Hvad er positiv psykologi? Lektor i pædagogisk psykologi Hans Henrik Knoop, Aarhus Universitet 28/01: Positiv psykologi og coaching i hverdagen. Cand.pæd.psyk., positiv psykologisk coach Tanja Staal Wegner 04/02: Foretagsomhed i hverdagen. Ph.d. i didaktik Anne Kirketerp Linstad, VIA University College 11/02: Glæde og lykke i hverdagen. Cand.pæd.psyk., master i positiv psykologi Louise Tidmand 18/02: Flow i hverdagen. Lektor i uddannelsesforskning Frans Ørsted Andersen, Aarhus Universitet 25/02: Udvikling af karakterstyrker i hverdagen. Ekstern lektor, master i positiv psykologi Mads Bab, Aarhus Universitet Fup og fakta om kosttyper Holdnummer: 1512-151 Dato: 24/1, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Lektor i human ernæring Susanne Gjedsted Bügel, Københavns Universitet Hvad er sundest? Kød eller grønsager? Råt eller kogt mad? Og skal bøffen være fra udegående køer eller økologiske? Vi bliver bombarderet med mere eller mindre velmenende holdninger om, hvad og hvordan det er bedst at spise. Det er blevet hipt at hoppe med på en kost-bølge – at kunne kalde sig stenaldermand eller raw food-veganer. Men er det sundere at spise efter en bestemt kosttype, end det er at spise en almindelig varieret kost? Forelæsningerne gennemgår, hvad forskellige populære kosttyper går ud på, og hvilke mulige sundhedsfremmende effekter og risici, der kan være ved de forskellige kosttyper. psykologi, sundhed og pædagogik Hjernen og læring AUTISME HOS BØRN Holdnummer: 1512-194 Holdnummer: 1512-236 Dato: 24/1, 1 lørdag Dato: 28/2, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Lektor i læring Ole Lauridsen, Aarhus Universitet Ingen er i tvivl om, at læring sker i og med hjernen, men hvad ved vi egentlig om det, der går for sig i hjernekisten? Det nye forskningsfelt ’Mind, Brain and Education’ er vokset frem gennem de seneste 10-15 år i et samspil mellem pædagogik, psykologi og neurovidenskab. Vi har nu – på nogle områder i det mindste – en mere konkret viden om helt basale hjerneprocesser i læreprocessen, og vi kan aflive en hel del af de såkaldte neuromyter, dvs. fejlagtige opfattelser af, hvad der sker i hjernen og undervisningsteknikker, der bygger herpå (’fx Brain-Gym’ og ’Mozart-effekten’). Forelæsningen giver en indføring i, hvor langt vores viden rækker, og hvad denne viden kan bruges til i praksis. Et nøgleord i den forbindelse er ’aktiv læring’. MINDFULNESS I TEORI OG PRAKSIS Holdnummer: 1512-195 eller 1512-219 Dato: 31/1-1/2, 1 weekend (1512-195) Dato: 14-15/3, 1 weekend (1512-219) Tid: 10.00-16.00 Pris: 660 kr., studerende 440 kr. Maks. 50 deltagere (Medbring liggeunderlag og tæppe) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 Underviser: Jacob Piet Jakobsen, ph.d. i mindfulness, Aarhus Universitet Mindfulness handler om evnen til bevidst nærvær. At arbejde med mindfulness betyder, at man observerer og oplever tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden at vurdere dem. I en tid præget af stress, forandring og effektivitet kan det være en stor udfordring at være nærværende. Men evnen kan trænes og være et middel til stresshåndtering, forebyggelse af depression og forbedring af livskvalitet, relationer og samarbejde. Få indblik i den nyeste forskning på området, og hør, hvorfor mindfulness virker, når teknikkerne anvendes på den rigtige måde. Over to dage byder undervisningen på fordybelse i mindfulness i en kombination af teori og praktiske øvelser. Underviser: Cecilia Brynskov, ekstern lektor i psykologi, Aarhus Universitet Næsten 1 % af alle børn har autisme. At have autisme betyder, at man har vanskeligt ved kommunikation og ved at indgå i sociale sammenhænge. Man har også en begrænset og ensformig adfærd. Men autisme kan se ud på mange forskellige måder, og det er også meget forskelligt, hvordan autismen påvirker den enkelte og familien. Forelæsningen giver en introduktion til, hvad autisme er, og hvad autisme skyldes. De mest udbredte behandlingsformer bliver præsenteret og diskuteret, og vi ser nærmere på, hvor god dokumentation der er for de enkelte behandlingsformers effekt. Desuden rettes fokus mod, hvordan autismen påvirker familien, især søskende, bedsteforældre og forældre, herunder forældrenes parforhold. 10.00: Hvad er autisme, og hvad skyldes det? 11.45: Frokostpause 12.15: Behandling af autisme 14.00: Pause 14.15: Autisme i et familieperspektiv 21 Særligt sensitive mennesker Holdnummer: 1512-091 Dato: 1/3, 1 søndag Tid: 10.00-15.00 Pris: 290 kr., studerende 175 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Cand.psyk. Lene Skov Misfeldt, Sensitiv Eksistens Det antages, at 15-20% af befolkningen er såkaldt ’Højsensitive Personer’, og har et nervesystem, der i højere grad er modtageligt overfor indtryk. Den øgede følsomhed giver mulighed for at opleve dybe kvaliteter i livet, at være empatisk, reflekterende og visionær, men kan samtidig betyde, at man hurtigere bliver overvældet. Hør om de videnskabelige teorier bag det særligt sensitive karaktertræk, og hvilke betydninger denne viden får i praksis, når man er et særligt sensitivt menneske. Med afsæt i nye forskningsundersøgelser af sensitivitet sætter undervisningen fokus på gode råd og redskaber til, hvordan man som særlig sensitiv kan tage vare på den øgede følsomhed, opnå glæde af fordelene og finde balance i livet. 22 psykologi, sundhed og pædagogik KORT OG GODT OM DEPRESSION Holdnummer: 1512-430 Dato: 1/3, 1 søndag Tid: 11.00-15.00 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Poul Videbech, professor i psykiatri, Aarhus Universitetshospital Depression er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark, og det skønnes, at ca. 1/6 af den danske befolkning vil blive ramt af en depression på et tidspunkt i løbet af deres liv. Depression er således en folkesygdom, som mange af os får tæt ind på livet. Kom med, når en af landets førende depressionsforskere sætter fokus på sygdommen og giver svar på de mest centrale spørgsmål: Hvad er symptomerne for depression? Hvilke former for depression findes der? Hvordan kan sygdommen behandles, og hvordan forebygger man tilbagefald? Hør om psykoterapi og medicinsk behandling. Få desuden viden om hvilken rolle personlighed, genetik, krop, søvn, stress, livsstil, parforhold og arbejde spiller i forhold til depression. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Kort & godt om DEPRESSION’ (Dansk Psykologisk Forlag). DEMENS OG ALZHEIMERS SYGDOM Holdnummer: 1512-237 Dato: 11/3, 1 onsdag Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Steen Gregers Hasselbalch, professor og overlæge i demenssygdomme, Københavns Universitet og Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet Flere og flere mennesker lider af demens. Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til tilstanden, der kan ramme folk helt ned til 40-års alderen. Og selvom cirka 85.000 danskere er ramt af demens, hersker der stadig forvirring omkring aldring og demens. Hvad er demens og Alzheimers sygdom egentlig? Hvordan giver sygdommen sig til kende? Og hvad kan vi gøre ved sygdommen i dag? Hvor langt er forskerne verden over i jagten på at finde en medicin mod en sygdom, som i dag kun kan behandles med symptomlindrende medicin? Og kan man selv gøre noget for at undgå at blive ramt af demens? Undervisningen stiller skarpt på den nyeste viden om demens og Alzheimers sygdom samt på forebyggelse af intellektuel svækkelse. 17.30: Fakta om demens og forskningsresultater – med fokus på Alzheimers 19.15: Frokostpause 19.45: Behandling og forebyggelse af demens Selvkontrol og intelligens – dine vigtigste kompetencer Holdnummer: 1512-100 Dato: 15/3, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Teamleder, aut.cand.psych Rune Kappel, Aarhus Universitet Hvis der lå et stykke chokolade foran dig, ville du så spise det med det samme? Eller kunne du vente 20 minutter, hvis du fik endnu et stykke? Det kræver selvkontrol ikke at spise chokoladen med det samme. Men hvad er selvkontrol egentlig, og hvordan spiller evnen sammen med et begreb som intelligens? Psykologien finder igen og igen frem til, at hvis vi forsøger at forudsige, hvordan et menneskes liv vil forme sig, er de to vigtigste kompetencer selvkontrol og intelligens. Forelæsningerne giver en introduktion til selvkontrol og intelligens som psykologiske konstruktioner, og sætter gennem den nyeste forskning fokus på, i hvor høj grad disse fænomener er arvelige, om de kan måles, og hvordan kompetencerne har indflydelse på udviklingen af menneskers liv. Samtidig præsenteres empirisk afprøvede øvelser og metoder, der giver mulighed for at arbejde med egen selvkontrol og intelligens. Kort og godt om stress Holdnummer: 1512-101 Dato: 16/3, 1 mandag Tid: 17.30-21.30 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Konstante præstationskrav på jobbet og i privatlivet. Hjertebanken, søvnløshed og hovedpine. Mange kender til presset, og stadig flere ender med en sygemelding fra jobbet. Det skønnes, at 250.000-300.000 danskere i dag lider af alvorlig stress. Men hvad vil det egentlig sige at være stresset? To eksperter præsenterer denne aften den nyeste viden om stress og giver gode råd med på vejen – kort og godt. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Kort & godt om STRESS’ (Dansk Psykologisk Forlag). 17.30: Hvad er stress, og hvad kan vi lære af stress? Seniorforsker i arbejds- og miljømeicin Bo Netterstrøm, Bispebjerg Universitetshospital 19.45: Livet efter stress. Erhvervspsykolog, cand.psych. aut Pernille Rasmussen, GrowPeople 23 Den nødvendige samtale i parforholdet Personlighedspsykologi Holdnummer: 1512-010 Holdnummer: 1512-115 Dato: 18/3, 1 onsdag Dato: 7/4, 9 tirsdage Tid: 17.30-21-30 Tid: 19.45-21.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Pris: 920 kr., studerende 600 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Undervisere: Ledelseskonsulent, cand.scient. adm. Poula Helth og ledelseskonsulent, cand. oecon. Hans Jørn Filges Samtalen er et vigtigt element i alle menneskelige forhold. I et parforhold er samtalen grundstenen i det fælles liv, og uden samtale kan der opstå misforståelser, fejlfortolkninger, uoverensstemmelser, ensomhed – og i værste fald skilsmisser. Kun gennem samtalen kan man finde ud af, hvordan ens partner oplever en situation. Hør om teorier og metoder til gensidig indlevelse, og få redskaber til fælles udvikling gennem dialog. Forelæsningen er baseret på ’Den nødvendige samtale i parforholdet’ (Dansk Psykologisk Forlag). Livet er fedt Dato: 23/3, 1 mandag Tid: 17.30-21.30 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Som deltager på Folkeuniversitetet har du mulighed for at købe alle nyheder, bestsellere og de store værker med 30-50 % rabat. Vælg mellem en række spændende nye og gamle titler. Få fx tilbud på bøgerne: ’Lykke’ af Christian Bjørnskov ’Hannah Arendt og pædagogikken’ af Morten Timmermann Korsgaard ’Asger Jorns kunst’ af Lars Morell tæn ke pau se Først og fremmest var Jorn maler, og han udviklede r ved konstant at sætte det i dialog med sit maleri Asger Jorn (1914-73) blev den største danske billedkunstner i det 20. århundrede. Han stod i midten af århundredet og bandt arven fra de modernistiske pionerer sammen med eksplosionen i kunsten efter anden verdenskrig. ykke erfaringer fra vævning, keramik, litografi, collage og skulptur. LARS MORELL ASGER JORNS KUNST Hvorfor læser vi tonsvis af bøger om uhyggelige væsner, som slet ikke findes i virkeligheden? Mathias Clasen er ph.d. og Aarhus Universitets ekspert i vampyrer, zombier, af huggede hoveder, flænset kød og sprøjtende blod. Han ved bedre end nogen, hvad der skal til, for at en historie bliver rigtig klam og gruopvækkende. Eller med andre ord: rigtig pirrende og tiltrækkende. Og han ved, hvorfor vi er magnetisk tiltrukket af monstre. Svaret kan nemlig findes i vores DNA og evolutionshistorie. Christian Bjørnskov Konflikten mellem hjemve og udlængsel udgør den grundlæggende spænding i hans værk. Rejsen blev hans livsform, og forvandlingsbilledet hans kunstform. Idehistoriker Lars Morell har skrevet den første samlede fremstilling af Jorns kunst. LARS MORELL ASGER JORNS KUNST Aarhus Universitetsforlag 88378_cover_jorn_cs6_r3.indd 1 Hannah Arendt er en af det 20. århundredes store politiske tænkere. Hovedværkerne Det totalitære samfundssystems oprindelse, Menneskets vilkår og Eichmann i Jerusalem er centrale skrifter i den politiske filosofi og behandler vigtige emner som totalitarisme, menneskelig handling og ondskab. Derfor er Arendts ganske vist få og sporadiske – men ikke mindre vigtige – tanker om pædagogikken også en smule oversete. Og ikke nok med det: De fleste pædagogiske fortolkere af Arendt læser med Arendt mod Arendt i stedet for at følge Arendts tænkning om skole og opdragelse til ende. Det forsøger dette lille skrift at råde bod på. Arendts tanker om pædagogikken udgør nemlig et væsentligt alternativ til de tanker om pædagogik, der er fremherskende i dag, og giver et nyt perspektiv på pædagogikken. Bogen argumenterer bl.a. for, at man med ideerne om læringssamfundet og konkurrencestaten helt glemmer at drage omsorg for barnets frihed. Vores iver efter resultater er snarere et snærende bånd – en totalitær invasion af barndommen – end en omsorg for barnets begyndelser. 05/02/14 07.30 Morten Timmermann Korsgaard Hannah Arendt og pædagogikken Laks, smør, nødder og æg. Vegetabilsk eller animalsk fedt? Enkeltumættet eller flerumættet? Hvad er sundt, og hvad er usundt? Fedt er ikke bare fedt. I årtier er danskerne blevet rådet til at spare på fedtet og spise godt med kulhydrater. De seneste år er fedtet dog langsomt begyndt at bevæge sig ud af skammekrogen, og nyere forskning udfordrer de officielle kostråd. Få indblik i den nyeste forskning i forskellige typer af fedt, og hør om sammenhængene mellem vores indtag af fedt, sygdom, forebyggelse og behandling. 07/04: Introduktion til personlighedspsykologi. Lektor i personlighedspsykologi Jesper Dammeyer, Københavns Universitet 14/04: Trækpsykologi. Lektor i personlighedspsykologi Jesper Dammeyer, Københavns Universitet 21/04: Kognitiv psykologi. Postdoc i personlighedspsykologi Lasse Meinert Jensen, Københavns Universitet 28/04: Fænomenologi. Adjunkt i personlighedspsykologi Tone Roald, Københavns Universitet og lektor i personlighedspsykologi Bjarne Sode Funch, Roskilde Universitet 05/05: Humanisme. Stud.psych. og underviser Klara Halberg, Københavns Universitet 12/05: Psykoanalyse. Lektor i klinisk psykologi Katrine Zeuthen, Københavns Universitet 19/05: Sociokulturelle teorier. Ph.d.-studerende i narrativ psykologi Mads Bank, Københavns Universitet 26/05 Narrativ personlighedspsykologi. Ph.d.-studerende i narrativ psykologi Mads Bank, Københavns Universitet 02/06: Evolutionspsykologi og afslutning. Professor i almen psykologi Simo Køppe, Københavns Universitet Kom foråret i møde med en god bog, når Aarhus Universitetsforlag holder bogudsalg i forbindelse med Folkeuniversitetets forelæsningsweekend lørdag 18/4. AArhus universitetsforlAg Underviser: Professor og ledende overlæge Steen Stender, Gentofte Hospital lørdag 8/4 Mennesker er på mange måder både meget ens og meget forskellige. Hvilke egenskaber og væremåder gør os til dem, vi er, og hvor stammer disse personlige karakteristika fra? Er de medfødte eller tillærte evner? Med afsæt i den nyeste forskning og teoriudvikling giver forelæsningsrækken en introduktion til en af psykologiens hoveddiscipliner, personlighedspsykologien. Undervisningen dykker ned i menneskets individuelle særpræg, identitet, følelser, adfærd og forestillinger. Forelæsningsrækken tager afsæt i udgivelsen ’Personlighedspsykologi’ (Hans Reitzels Forlag). lykke Holdnummer: 1512-108 BOGUDSALG Morten Timmermann Korsgaard Morten Timmermann Korsgaard er ph.d.-stipendiat og cand.pæd. i Pædagogisk Filosofi. Han er ansat ved Professionshøjskolen UCC og Aarhus Universitet, hvor han forsker inden for pædagogik og filosofi, og har tidligere arbejdet som pædagog. Han arbejder for tiden på sit ph.d.-projekt om inklusion set fra et pædagogiskfilosofisk perspektiv. Hannah Arendt og pædagogikken Fragmenter til en gryende pædagogik Aarhus Universitetsforlag Dato: Lørdag 8/4 Tid: 10.30-16.00 Sted: Tuborgvej 164, bygning D 24 psykologi, sundhed og pædagogik TANKERNES KRAFT Holdnummer: 1512-238 Dato: 13/4, 6 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Læring i konkurrencestaten Lær at forstå dit barn Holdnummer: 1512-116 Holdnummer: 1512-117 Dato: 7/4, 4 tirsdage Dato: 8/4, 3 onsdage Tid: 19.45-21.30 Tid: 17.30-19.15 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Engang blev det danske skole- og uddannelsessystem betragtet som et af verdens bedste. I dag er det i store problemer. I folkeskolen er stadig flere elever afhængige af særlige foranstaltninger. På ungdomsuddannelserne er der et alt for stort frafald, mange kommer igennem med ringe resultater og erhvervsuddannelserne undergraves af den evige mangel på praktikpladser. Bag den problematiske udvikling ses den moderne konkurrencestat, der systematisk erstatter mere rummelige tilgange med tests, kontrol, ranglister og store, topstyrede institutioner. Som et modbillede til dette tager fire eksperter livtag med en anden løsningsmodel, og sætter fokus på et samfund og uddannelsessystem baseret på individuel, mellemmenneskelig, national og global bæredygtighed. Forelæsningsrækken er baseret på udgivelsen ’Læring i konkurrencestaten – kapløb eller bæredygtighed’ (Samfundslitteratur). 07/04: Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. Professor i komparativ politisk økonomi Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Business School 14/04: Mellemmenneskelig og global bæredygtighed – som et alternativ til konkurrencestaten. Professor i ledelse Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet 21/04: Identitetsudvikling og transformativ læring. Professor i læring Knud Illeris, Aarhus Universitet 28/04: Omstillingens etiske udfordringer. Mag.art. Nadja U. Prætorius Et barn gennemgår en helt fantastisk udvikling i de første år af sit liv. Men hvordan ruster man bedst muligt barnet til at møde de udfordringer, som livet giver? Hvordan kan forældre og nære voksne opdrage barnet til at blive et selvstændigt og livsmodigt individ? Hør bl.a. hvordan man tackler særligt sensitive børn, og få indblik i, hvordan barnet lærer at forstå andre mennesker og deres forskellige holdninger og antagelser om verden. Forelæsningsrækken giver nye perspektiver på de bedste betingelser for børns udvikling. 08/04: Styrk dit barns karakter. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, Aarhus Universitet 15/04: Særligt sensitive børn. Cand. psyk. Lene Skov Misfeldt, Sensitiv Eksistens 22/04: Hvordan lærer børn at forstå andre mennesker? Professor i udviklingspsykologi Peter Krøjgaard, Aarhus Universitet Mennesker tænker over 50.000 tanker hver eneste dag. Som regel kører tankerne som en indre, vanemæssig dialog, der opleves så naturlig, at vi først bliver opmærksomme på den, når vi bliver bedt om at stoppe. Og det kan være næsten umuligt at stoppe et tankemylder og tænke på ’ingenting’. Men hvilken indflydelse har den konstante strøm af bevidste og ubevidste tanker egentlig på vores liv og helbred? Har positive tanker en gavnlig effekt på helbredet, og hvor farlige er negative tanker? Gør de os ligefrem syge? Og hvordan ser tankerne ud i hjernen? Få indblik i forskernes tanker om emnet, og hør, hvordan tankemønstre og vanemæssig adfærd kan påvirkes og forandres gennem kognitiv terapi, hypnose og mindfulness. Få stof til eftertanke. 13/04: Hypnose som behandling af sygdom og lidelse. Henrik Vissinger, formand og speciallæge i almen medicin, Dansk Selskab for Klinisk Hypnose 20/04: Placebo. Lars Ole Andersen, ph.d. og sundhedskoordinator 27/04: Kognitiv adfærdsterapi. Morten Kistrup, cand.psych., Psykiatrien Region Hovedstaden 04/05: Religiøs og spirituel tro, livskvalitet og helbred. Christina Gundgaard Pedersen, postdoc i psykologi, Aarhus Universitet 11/05: Mindfulness. Jacob Piet Jakobsen, ph.d. i mindfulness, Aarhus Universitet 18/05: Tankelæsning med moderne teknologi. Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d.-studerende i kognitiv neurovidenskab, Aarhus Universitet psykologi, sundhed og pædagogik IND I KAMPEN – PROFESSIONEL SPORT HJERNENS GÅDER FORBRYDELSENS DETEKTIVER Holdnummer: 1512-253 Holdnummer: 1512-240 Holdnummer: 1512-239 Dato: 5/5, 7 tirsdage Dato: 26/5, 4 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Tid: 17.30-19.15 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Dato: 13/4, 6 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Hvilken indvirkning har procentdelen af røde blodlegemer i en cykelrytters årer på tiden op ad Alpe d’Huez? Hvor meget betyder pengene for succes i holdsporten, når en fodboldspiller som Gareth Bale bliver handlet for 725 mio.? Hvad holder sportsudøvere motiverede, og hvordan fungerer sportens retssystem i kampen mod matchfixing? Forelæsningsrækken tager dig med bag facaden og belyser professionel sport fra forskellige vinkler. Tag også med helt ind i hovedet på sportsudøverne, og hør om de psykologiske mekanismer knyttet til talentudvikling, motivation og toppræstationer. Kom ind i kampen med eksperterne, og få en endnu bedre forståelse for mentale, fysiske, strategiske, økonomiske og juridiske dynamikker i professionel sport. 13/04: Sport og økonomi – der er gået sport i at tjene penge. Troels Troelsen, professor i sportsøkonomi, Copenhagen Business School 20/04: Sportens retssystem og bekæmpelsen af matchfixing – regler, afgørelser og udøvernes retssikkerhed. Mads Boesen, advokat, Danmarks Idrætsforbund 27/04: Sport, doping og fair konkurrence. Ask Vest Christiansen, lektor i idræt, Aarhus Universitet 04/05: Sport og psykologi – en vinders mentalitet. Johan Michael Wikman, forskningsfuldmægtig, Københavns Universitet, og Peter Elsborg, ph.d.-studerende i idrætspsykologi, Københavns Universitet 11/05: Talentudvikling – fra potentiale til præstation. Johan Michael Wikman, forskningsfuldmægtig, Københavns Universitet 18/05: Motivation – idrætsaktiv i medgang og modgang. Peter Elsborg, ph.d.-studerende i idrætspsykologi, Københavns Universitet Hjernen er kroppens komplekse kommandocenter. Den udgør 2 % af kroppens vægt, men bruger 20 % af kroppens energi og indeholder op mod en billion nerveceller, der er forbundet i et uhyre kompliceret netværk. Hjernen har muliggjort, at mennesket har gået på Månen, skabt mesterværker inden for filosofi, kunst, litteratur og musik og frembragt avancerede tekniske hjælpemidler. Alle mennesker har én, men hvad ved vi egentlig om denne fabelagtige konstruktion? Få en introduktion til hjernens grundlæggende opbygning og funktioner, og hør, hvordan samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser har fostret ny viden om hjernen og skabt nye forskningsmetoder. Bliv klogere på hjernens kapacitet, hvad hjernen kan, og på hvordan den hele tiden udvikler og ændrer sig. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Hjernen’ (Systime). 05/05: Jagten på hjernens hemmeligheder. Leif Østergaard, professor i neurovidenskab, centerleder, Aarhus Universitet 12/05: Et indblik i hjernens opbygning og funktioner. Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi, Københavns Universitet 19/05: Hjerne og psyke. Morten Storm Overgaard, professor i kognitiv neurovidenskab, Aarhus Universitet 26/05: Sprog og lateralisering i hjernen. Mikkel Wallentin, lektor i kognitiv neurovidenskab, Aarhus Universitet 02/06: Den politiske hjerne. Michael Bang Petersen, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet 09/06: Den religiøse hjerne. Uffe Schjødt Paldam, postdoc i religion og kognition, Aarhus Universitet 16/06: Hjernens afhængighed af lykke, kærlighed, belønning. Jørgen Scheel-Krüger, professor i farmakologi, Aarhus Universitet 25 Efterforskningsarbejde, jagten efter forbryderne og uopklarede kriminalsager. Hver dag arbejder politi og specialister på, at retfærdigheden sker fyldest. Se ind bag de ellers mørklagte ruder, og hør om efterforskningens elementer og forhørsmetoder. Kig dybt i forbryderens hoved med en psykiater. Eller kom med i laboratoriet, når en læge og en tandlæge fortæller om efterforskningsspor og bevismateriale. 26/05: Jagten på sandheden. Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET 02/06: Retsodontologi. Dorthe Arenholt Bindslev, lektor MSK i retsodontologi, Aarhus Universitet 09/06: Retspsykiatri. Henrik Day Poulsen, speciallæge i psykiatri 16/06: Retsmedicin. Jytte Banner, vicestatsobducent, Aarhus Universitet 26 psykologi, sundhed og pædagogik DET GODE LIV 60+ Holdnummer: 1512-241 Dato: 27/5, 4 onsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 ”Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt”. Sådan har Ingrid Bergman engang sagt, og livet 60+ åbner også for mange nye muligheder. Pludselig er der bedre tid til at dyrke sine interesser, rejse, nyde naturen, kulturoplevelser og være sammen med familie og venner. Samtidig er der nu også tid til at gøre noget godt for sig selv – både fysisk og mentalt. Denne forelæsningsrække sætter primært fokus på det sunde liv 60+, samt hvordan du kan forberede dig, så du virkelig kan nyde udsigten fra toppen uden at blive forpustet på vej derop. 27/05: Hvad er det gode liv 60+? Marie Konge Nielsen, lektor i antropologi, Aarhus Universitet 03/06: Hold hjernen i gang. Ellen Garde, læge og seniorforsker i aldring og demens, Hvidovre Hospital og Københavns Universitet 10/06: Spis dig let og lystig. Anne Wilhjelm Ravn, klinisk diætist, Aarhus Universitetshospital 17/06: Hold kroppen i gang. Sonja Vestergaard, gæsteforsker, ph.d. i sundhedsvidenskab med fokus på fysisk aktivitet og aldring, Syddansk Universitet At forstå sorg Holdnummer: 1512-123 Dato: 1/6, 3 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Alle mennesker vil i løbet af livet opleve sorg og bekymring. En stor sorg ved dødsfald er altid forbundet med store forandringer i livet, som kræver bearbejdning. Nogle bliver bange og lukker sig inde, mens andre med bearbejdningen kommer styrkede igennem sorgen. Lær at forstå sorgen endnu bedre – både som et teoretisk fænomen og som et eksistentielt menneskeligt vilkår. Undervisningen tager bl.a. afsæt i udgivelsen ’At forstå sorg – teoretiske og praktiske perspektiver’ (Samfundslitteratur). 01/06: Psykologihistorisk udvikling i sorgbegrebet – hvilket fundament står sorgteorien på anno 2014? Jesper Roesgaard Mogensen, cand.psyk. aut. og forskningsmedarbejder, Børn, Unge og Sorg 08/06: Når sorgen bliver ved, bliver den så en diagnose?Jesper Roesgaard Mogensen, cand.psyk.aut. og forskningsmedarbejder, Børn, Unge og Sorg 15/06: Når sorgen rammer familien. Rune Engelbreth Larsen, direktør cand.scient.soc., Børn, Unge og Sorg KNIVSKARP – FRA NORMAL TIL GENIAL Flow og meditation Holdnummer: 1512-242 Dato: 16/6, 1 tirsdag Dato: 9/6, 1 tirsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Troels W. Kjær, overlæge, Københavns Universitet og Roskilde Universitetshospital Få bedre hukommelse, stærkere koncentrationsevne og større overblik. Hvad gør du, hvis du ønsker mere fysisk styrke eller en slankere krop? Du lægger kosten om og motionerer. Men hvad gør du, hvis du ønsker dig en skarpere hjerne? Ny forskning viser, at hjernen kan ændres. Vores tankegange og adfærd er ikke statiske karaktertræk, men vaner, der kan forandres. Med de rette øvelser kan hjernen optimeres. Permanent. Denne aften giver overlæge Troels W. Kjær en introduktion til, hvordan hjernen er bygget op, og hvordan den dirigerer vores tanke- og handlemønstre. Få samtidig en række øvelser, der kan styrke din evne til at holde fokus, bevare overblikket under pres og huske det vigtigste og sortere unødvendige informationer fra. Undervisningen tager afsæt i bogen ’Knivskarp. Fra normal til genial – træn din hjerne på 6 uger’ (Politikens Forlag). Holdnummer: 1512-022 Tid: 17.30-21.30 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Undervisere: Lektor i uddannelsesforskning Frans Ørsted Andersen, Aarhus Universitet og HR-udviklingskonsulent og erhvervscoach Malene Mygind Flowtilstande og meditation anses for to af de mest effektive værktøjer inden for positiv psykologi til at skabe varige positive tilstande. Det gælder fx engagement, tilfredshed, indre motivation, arbejds- og livsglæde samt mental og fysisk sundhed. Forskning dokumenterer i stigende grad disse effekter. Men hvad er flow egentligt? Hvilke fordele er der forbundet med at være i flow, og hvordan kan man konkret bringe sig selv mere i flow i hverdagen – både på arbejdet og privat? Og hvad er meditation i forhold til flowtilstande? Hvilke forskelle er der på forskellige meditationsformer – hvad karakteriserer fx hjertemeditation. Dyk ned i den nyeste forskning, og få konkrete værktøjer til arbejdet med flow og meditation. Bliv også præsenteret for HeartMaths elektroniske meditationsudstyr, der bruges til hjertemeditation. 27 WEEKENDFORELÆSNINGER Weekenden 24-25/1 Weekenden 14-15/3 • Mytologi i Det Gamle Testamente • God grammatik • Fup og fakta om kosttyper • Hjernen og læring • Iran – et kludetæppe af kulturer, religioner og minoriteter • Tredje generations coaching • Mindfulness i teori og praksis • Michelangelos digtning • Østrig-Ungarn 1867-1918 • Det moderne Tyrkiet • Haruki Murakami Omkring et billede • Rejseholdet Weekenden 31/1-1/2 • Selvkontrol og intelligens – dine vigtigste kompetencer • Mindfulness i teori og praksis • Jordan – politisk, økonomisk og socialt • Beijing og Shanghai • Det gode, det onde og det absurde • Rejsen til Tranquebar • Kunst og arkitektur i Wien • Bronzealder. En tid hvor verden blev åbnet • Nedrustning og våbenkontrol • Firenzes store århundrede • De slesvigske krige – da katastrofen ramte Danmark • Etiske teorier • Weekenden 21-22/3 • Moderne stilretninger – fra fauvismen til modernismen • Centraleuropæiske kulturskatte • Verdens 7000 sprog • Lyrik i dag • Lær at elske opera – om operaens historie og genrer Weekenden 7-8/2 • Noveller • • De største danske ledelsesbedrifter • Lær fra dig Kunst på stedet: Fire udstillinger i Københavns omegn Weekenden 14-15/2 • Kunst på stedet: Kunstens historie Weekenden 28/2-1/3 • Nudging – et redskab til adfærdsforandring • Carl Nielsen – 150-året for en stor musikers fødsel • Autisme hos børn • En europæisk danmarkshistorie • Den lange renæssance: Europa 1300-1700 • Særligt sensitive mennesker • Slavoj Zizek • Løgstrup • Spansk kunst fra El Greco til Picasso • Kort og godt om depression • Den rummelige folkeskole Weekenden 11-12/4 • Weekend på Sandbjerg Gods: Soldater, stikkere og modstand – besættelsen 75 år Weekenden 18-19/4 • Politisk filosofi for begyndere • Gallipoli 1915 • Tendenser i dansk samtidskunst • Lær at se ballet • På sangens vinger – musikken og den menneskelige stemme • De dansk-russiske forbindelser • Globaliseringen – da verden blev mindre 1850-1914 • Storbritannien i opbrud • Gør teksten klar Weekenden 2-3/5 • Bliv klogere på Barcelona – i Barcelona Weekenden 9-10/5 • Planter med en spændende historie i botanisk have 28 religion og filosofi mystik for milliarder marianne qvortrup fibiger, Lektor i religionsvidenskab, aarhus universitet Når de danske medier skriver om religion, er det sjældent hinduismen, som fylder mest. Ikke desto mindre er der mere end en milliard mennesker, som bekender sig til denne ældgamle religion, som dermed er én af verdens største. Selvom langt de fleste hinduer bor i Indien, bliver flere og flere mennesker i Vesten inspireret og fascineret af hinduismen. Hinduismeforsker og lektor i religionsvidenskab Marianne Qvortrup Fibiger har naturligvis selv en stor interesse for hinduismens mystik og mangfoldighed. ”Det er jo en anden måde at tænke religion, end det vi kender herhjemme. Mange hinduer forstår hinduismen som en livsform, som ikke bare kan adskilles fra fx kulturen. Det er nok én af årsagerne til, at hinduismen og dens østlige verdens- og livssyn også har en stor tiltrækningskraft for mange i Vesten” forklarer Marianne Qvortrup Fibiger og fortsætter ”Men det er stadigvæk en religion, som for mange signalerer mystik, og derfor kan den måske virke meget fjern og fremmed for nogle. Derfor håber jeg, at min forskning kan gøre den enkelte dansker klogere på den tradition, som er indlejret hos så mange i Indien”. Hinduismeforskningen er i disse år mere relevant end nogensinde, da Indien er et land, som i løbet af en kort årrække har udskiftet sin status som udviklingsland med en status som økonomisk stormagt. Dette er måske årsag til, at flere har fået øjnene op for de indiske traditioner. ”Det er traditioner, som i højere og højere grad også påvirker Vesten – tænk blot på yoga, reinkarnationstanken eller karma-begrebet, som jo efterhånden kan kategoriseres som ’mainstream’ her i Danmark” siger Marianne Qvortrup Fibiger. portræt: marianne religion qvortrup og filosofi fibiger 29 30 Naturvidenskab og teknologi naturvidenskab og teknologi Hvad enhver bør vide om Universet Holdnummer: 1512-197 Dato: 20/1, 7 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Vidste du, at universet rummer mere end 100 milliarder galakser som Mælkevejen? At ca. 5000 stjerner er synlige med det blotte øje? Eller at sorte huller allerede beskrives af Einsteins relativitetsteori fra 1915, men at Einstein ikke selv troede på eksistensen af dem? Få genopfrisket din viden om universet, eller start her. I forelæsningsrækken guider eksperter dig gennem det, de mener, er helt centralt at vide om universet. Tag med på opdagelse i en fantastisk og forunderlig verden, der opstod for 13,7 milliarder år siden, og som i dette sekund udvider sig i rasende fart. Hør om ufattelige opdagelser og svimlende teorier, når forskerne fortæller om Big Bang, usynligt mørkt stof, altopslugende sorte huller, imponerende udstyr til at udforske rummet, stjernehimlen – og hvordan det hele ender. 20/01: Universets opbygning og udvikling. Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, DTU Space 27/01: Kosmologi og verdensbilleder historisk set. Helge Kragh, professor i videnskabshistorie, Aarhus Universitet 03/02: Undersøgelsen af universet. Torben Arentoft, lektor i astronomi, Aarhus Universitet 10/02: Universet set fra Jorden. Ole J. Knudsen, BSc., Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet 17/02: Universets mysterier. Ole Eggers Bjælde, specialkonsulent på Science and Technology, Aarhus Universitet 24/02: Er der liv derude? Morten Bo Madsen, lektor i fysik, Københavns Universitet 03/03: Går verden under? Ole J. Knudsen, BSc. i fysik og astronomi, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet Livets største spørgsmål vedvarende energi Holdnummer: 1512-198 Dato: 10/2, 4 tirsdage Dato: 21/1, 6 onsdage (Ingen undervisning 4/2) Tid: 19.45-21.30 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, D174 Hvad er liv? Hvad er et menneske? Hvor sidder bevidstheden? Hvor ender universet? Og er der liv derude? Forelæsningsrækken er en spændende opdagelsesrejse ind i nogle af de mest grundlæggende og universelle temaer i menneskelivet og i verden – temaer med svimlende og ufattelige perspektiver. Videnskaben lever af ubesvarede spørgsmål – og der er heldigvis stadig mange af dem, men samtidig kommer vi også hele tiden nærmere nogle svar. 21/01: Hvordan opstod universet – og hvornår går det under? Ole J. Knudsen, BSc., Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet 28/01: Er der liv andre steder i universet? Kai Finster, professor i astrobiologi, Aarhus Universitet 11/02: Hvad er tid? Mogens Dam, lektor i fysik, Københavns Universitet 18/02: Hvordan er mennesket blevet menneske? Mikkel Heide Schierup, professor i bioinformatik, Aarhus Universitet 25/02: Hvad består vores bevidsthed af? Albert Gjedde, professor i neurovidenskab, Københavns Universitet 04/03: Hvad er liv? Jens Fedder, professor i human reproduktion, Odense Universitetshospital Holdnummer: 1512-199 Tid: 19.45-21.30 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Global opvarmning er et af vor tids største udfordringer, og spørgsmålet om, hvordan vi kan udvikle vedvarende energi og sikre et bæredygtigt miljø, står højt på den politiske agenda – både i Danmark og internationalt. Der bliver forsket på fuld kraft i udviklingen af vedvarende energiformer, men hvor langt er vi kommet? Fire forskere fortæller om forskellige energityper og om lagring af energi – en af de helt store udfordringer inden for fremtidens energiforsyning. 10/02: Energikonvertering – brændselsceller og brint. Anne Hauch, seniorforsker i energikonvertering og -lagring, Danmark Tekniske Universitet 17/02: Bioenergi. Hanne Østergård, forskningsspecialist i kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet 24/02: Solenergi. Peter SommerLarsen, centerchef for Plastteknologi, Danmarks Teknologiske Institut 03/03: Fusionsenergi. Jens Juul Rasmussen, professor i fysik, Danmarks Tekniske Universitet naturvidenskab og teknologi Familien – menneskets store historie Holdnummer: 1512-368 Dato: 11/3, 1 onsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionsstudier, Aarhus Universitet Du er en abe. Din pels er ikke så synlig, men den er der. Den er god nok – du er et dyr. Evolutionært set er du faktisk ikke noget særligt, og du og dine artsfæller, Homo sapiens, har en lang fælles historie med de nærmeste slægtninge. Alle os moderne mennesker er efterkommere af få tusinde fjerne slægtninge, der engang forlod Afrika og erobrede verden. Indimellem stødte de ind i en neandertaler eller en anden nu uddød menneskeart og overtog et par nyttige gener. Vi er én stor familie, og på trods af forskelligartet kultur, geografi, sprog og udseende er vi endda i meget nær familie. Få udrullet den store historie om menneskets udvikling. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Familien – menneskets store historie’ (Aarhus Universitetsforlag). NÅR SOLEN GÅR I SORT Holdnummer: 1512-263 Dato: 16/3, 1 mandag Tid: 18.00-20.45 Pris: 190 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Ole J. Knudsen, BSc., Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet Sjældent får vi chancen for at se det, men fredag d. 20. marts 2015 ligger jorden, månen og solen atter på linje, og kaster solformørkelse over Danmark. Og hvis vejret tillader det, bliver det en næsten lige så fantastisk oplevelse som formørkelsen i 1999. Hør hvad der sker, og hvad man kan opleve, ved den kommende solformørkelse. Og hvad der er i vente for de heldige, som skal opleve formørkelsen fra fx Færøerne eller Svalbard, hvor den er total. Hør om astronomien og mekanikken bag solformørkelser, om nogle af de historiske og forhistoriske totale formørkelser og hvad de har sat sig af spor. Solformørkelser var en skrækindjagende oplevelse langt tilbage i tiden. 31 KOMETER PÅ HIMLEN – FRA OVERTRO TIL VIDENSKAB IMMUNSYSTEMET – VORES FANTASTISKE FORSVAR MOD SYGDOM Holdnummer: 1512-268 Dato: 7/4, 5 tirsdage Dato: 23/3, 1 mandag Tid: 17.30-19.15 Pris: 140 kr., studerende 140 kr. Holdnummer: 1512-390 Tid: 19.45-21.30 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Ib Søndergaard, cand.scient., Biolearning Undervisere: Helle Stub, cand.scient. i astronomi, fysik og matematik, og Henrik Stub, cand.scient. i astronomi, fysik og matematik Vi er helt afhængige af, at vi har et godt forsvar mod den konstante trussel fra bakterier, virus, parasitter, mikrosvampe og cancer. Vi har brug for kroppens uvurderlige forsvarsværk, immunsystemet. Men hvordan virker det? Hvad kan det klare, og hvad må det give op overfor? Forelæsningerne giver en introduktion til immunsystemet, og stiller skarpt på dets rolle i forhold til infektioner, godartede bakterier, cancer, allergi og vaccinationer. Vi ser nærmere på de tilfælde, hvor immunsystemet pludselig reagerer mod os selv og hermed skaber alvorlige sygdomme. Bliv klogere på kroppens forsvarsmekanismer, få kendskab til styrker og begrænsninger og brug bagefter den nyerhvervede viden til at træffe beslutninger om vaccinationer og allergier på et mere oplyst grundlag. I disse måneder er den europæiske rumsonde Rosetta ved at udforske en lille og fjern komet ved navn Churyumov–Gerasimenko, opkaldt efter de to russere, der opdagede kometen i 1969. Rosetta har været på en 10 år lang rejse for at nå kometen, og flyvningen har kostet 1,3 milliarder euro. Men der er god grund til at gennemføre en så lang og kostbar rumrejse til den kun 4 km brede komet. Kometer kan nemlig fortælle os om solsystemets begyndelse og dermed kaste nyt lys over Jordens historie. Foruden rumsonders udforskning af kometer, og hvad små komet-støvkorn, kan fortælle os om fortiden, vil forelæserne også fortælle om kometernes kulturhistorie, fra kometer blev opfattet som ildevarslende tegn på himlen og frem mod den videnskabelige forståelse af kometernes natur. 07/04: Hvordan virker immunsystemet normalt? 14/04: Immunsystemets sikkerhedsprocedurer 21/04: Allergi – en forkert reaktion fra immunsystemet 28/04: Autoimmune sygdomme – når immunsystemet tager fejl 05/05: Immunsystemet og sygdomme 32 Naturvidenskab og teknologi GEOLOGI Holdnummer: 1512-381 Dato: 13/4, 6 mandage Tid: 19.45-21.30 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Hedelandskab og smeltesletter, moler, kalkgrave og fossiler. Når man kigger sig omkring i landskabet, findes der stadig mange spor efter geologiske processer, som går flere millioner år tilbage. Spor, der tilsammen fortæller historien om fantastiske naturkræfter, der gennem tiden har formet vores land og livet på Jorden. Landskabets historie strækker sig over næsten to milliarder år, men de geologiske processer er stadig aktive og ændrer vores landskab den dag i dag. Hvordan har landskabet udviklet sig, og hvor er det på vej hen? Tag med på en rejse ind i geologiens verden, når en række eksperter sætter fokus på geologiske fænomener og processor, og få en endnu dybere forståelse for elementerne i landskabet omkring dig. 13/04: Danmarks geologiske udvikling før Istiden. Arne Torshøj Nielsen, lektor i geologi, Geologisk Museum 20/04: Livets udvikling: tilfældigt eller forudsigeligt? Erik Thomsen, lektor i geologi, Aarhus Universitet 27/04: Indlandsisen – før, nu og i fremtiden. Nicolaj Krog Larsen, lektor i geologi, Aarhus Universitet 04/05: Råstoffer i undergrunden: hvorfor har vi olie men ingen diamanter i Danmark? Niels Hemmingsen Schovsbo, seniorforsker ved Reservoirgeologisk afdeling, GEUS 11/05: Kvartæret: hvad har istiderne betydet? Nicolaj Krog Larsen, lektor i geologi, Aarhus Universitet 18/05: Danske jorde. Hvis du graver et hul i jorden, hvorfor er dine fund så forskellige? Per Nørnberg, lektor i geologi, Aarhus Universitet NY TEKNOLOGI DER ÆNDRER VORES HVERDAG Holdnummer: 1512-264 Dato: 15/4, 6 onsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 3D-printere i hjemmet, der kan printe ting, vi står og mangler i hverdagen eller printere, der kan printe ’reservedele’ til mennesker. Materialer, der er stærkere end stål, men vejer meget mindre. Big data, der kan hjælpe med at forudsige oversvømmelser. Små nanobeholdere, der kan dosere medicin præcist på de ønskede steder i kroppen. Den teknologiske udvikling går i dag så hurtigt, at det kan være svært at spotte de helt store revolutioner, før de er en realitet. Internettet er et godt eksempel på en teknologi, der på få årtier har ændret vores måde at leve og arbejde på. Få indblik i en række af de teknologiske landvindinger, der tegner til at ændre vores verden de kommende år. Hvad står vi på spring til at kunne inden for den nærmeste fremtid, og hvad er perspektiverne længere ud i fremtiden? Hvad gør teknologierne ved os som mennesker og som samfund? 15/04: Big data – muligheder og udfordringer. Lars Arge, professor i datalogi, Aarhus Universitet 22/04: Nanoteknologi og en verden i nano. Peter Thostrup, ph.d. og vicecenterleder, iNANO, Aarhus Universitet 29/04: Avancerede robotter. Jørgen Christian Larsen, adjunkt i robotteknologi, Syddansk Universitet 06/05: Næste generation af genomforskning. Ditte Demontis, lektor i human genetik, Aarhus Universitet 13/05: 3D-printning. Steen Rasmussen, professor i fysik, Syddansk Universitet 20/05: Vedvarende energi. Anne Hauch, seniorforsker i energikonvertering og -lagring, Danmark Tekniske Universitet Planter med en spændende historie i botanisk have Holdnummer: 1512-053 og 1512-052 Dato: 9/5, 1 lørdag Tid: 10.00-11.30 (1512-053 ) og 13.30-15.00 (1512-052) Pris: 150 kr. Sted: Botanisk Have. Indgangen ved Nørreport Station Underviser: Dr. angro., konsulent i frøundersøgelser Hans Arne Jensen Botanisk Have er i maj smuk og fascinerende. Blandt forårsblomsterne støder vi på havens store samling af planter med en spændende historie. Nogle af disse var værdifulde lægeplanter, andre spillede en rolle som nydelsesmiddel eller i industrien. Adskillige af disse blev bragt til Europa under farefulde rejser. For konger og fyrster knyttede der sig både prestige og store økonomiske interesser i at råde over de sjældne planter. Fx sendte Frederik den 5. en ekspedition til ’Det lykkelige Arabien’ 1761-67, hvor formålet bl.a. var at skaffe oplysninger om, hvor balsamtræet voksede. Vi vil se på nogle af disse planters vandring op gennem Europa samt deres ankomst til Danmark, hvor mange har spillet en vigtig rolle. Der vil også blive givet eksempler på planternes navne, der ofte afspejler deres udseende eller hjemsted. Naturvidenskab og teknologi 33 GUD ELLER VIDENSKAB? Holdnummer: 1512-266 Dato: 27/5, 3 onsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Forholdet mellem videnskab og religion har gennem historien været præget af strid om, hvem der har autoritet til at forklare verden og menneskets placering i den. Både videnskaben og religionen spiller en stor rolle i vores tilværelse, men kan tro og viden forenes? Forelæsningsrækken giver et indblik i de diskussioner, der historisk har været mellem videnskaben og religionen, og kaster et blik på de diskussioner, der eksisterer på området i dag. BODIL OG DET BESKIDTE DUSIN MATEMATISKE MYSTERIER Holdnummer: 1512-265 Dato: 26/5, 4 tirsdage Dato: 18/5, 1 mandag Tid: 17.30-19.15 Pris: 140 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: John Cappelen, seniorklimatolog, Danmarks Meteorologiske Institut Kan du også stadig huske, da stormen ”Bodil” ramte Danmark i starten af december 2013. Tagstenene der fløj ned, og den offentlige trafik der måtte indstilles? Danmark har 13 gange været hærget af de voldsomme kategori 4-orkaner og storme i de 124 år, DMI har registreret dem. Men hvorfor opstår disse storme på vores breddegrader, hvad forårsagede stormene af materielle skader og tab af menneskeliv, og hvad kan vi forvente af fremtidens storme? Tag til forelæsningen, og hør om bl.a. ’Ulvsund-stormen’, hvor dampskibet S.S. Ulvsund forliste under en sejlads mellem København og Nakskov, om Christiansborg-tagulykken, hvor en 250 kvadratmeter tagkonstruktion blev revet af den lave bygning mellem Slotskirken og Christiansborg i København, og om orkanen fra december 1999, den hidtil voldsomste orkan, der er registreret i Danmark. 27/05: Gud og Darwin. Hans Henrik Hjermitslev, adjunkt, ph.d. i videnskabshistorie, University College Syddanmark 03/06: Gud, Universet og et par andre småting. Helge Stjernholm Kragh, professor i videnskabshistorie, Aarhus Universitet 10/06: Videnskabelige tilgange til religion: kan man forklare religion? Jesper Sørensen, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet Holdnummer: 1512-267 Tid: 17.30-19.15 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Moderne matematik tager livtag med ufattelige og sære størrelser som uendelighed, sandsynlighed og det krumme rum. Og til forskel fra filosofien sætter matematikken disse abstrakte begreber på formel – ofte med overraskende og paradoksale resultater. Ikke desto mindre er det de formler, der er med til at sende os ud i det ydre rum, give os præcise vejrudsigter og lave fabelagtige vandmasser i katastrofefilm. At begive sig ind i den moderne matematik er som at være Alice, der kravler gennem kaninhullet for at ende i et overraskende eventyrland, hvor man skal bøje sindet i nye retninger for at følge med. 26/05: Hilberts 16. problem. Jacob Schach Møller, lektor i matematik, Aarhus Universitet 02/06: Lukkede flader. Hans Anton Salomonsen, lektor emeritus i matematik, Aarhus Universitet 09/06: Poincareformodningen. Andrew Swann, lektor i matematik, Aarhus Universitet 16/06: Navigation med GPS. Johan P. Hansen, lektor i matematik, Aarhus Universitet KRIGSTEKNOLOGI Holdnummer: 1512-275 Dato: 3/6, 3 onsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Forskellige krige har gennem tiderne medført nye strategier, våben og teknologier. Særligt har de seneste hundrede års krige skabt nye krigsteknologier – til gavn for venner og til frygt for fjender. I denne forelæsningsrække tager vi på en rejse i krigsteknologiens historie. Vi starter med et krigsteknologisk tilbageblik – hvilke våben er blevet opfundet og brugt, og hvor farlige var de? Derefter dykker vi ned i nutidens teknologi til krigsbrug, når vi skal høre om den danske teknologivirksomhed Terma, som bl.a. udvikler hypermoderne krigsteknologi. Vi kommer også med op i luften, når vi skal se nærmere på brugen af droner i krig. Vi skal høre, hvad denne våbentype er i stand til, men vi ser også nærmere på de etiske overvejelser omkring brugen af droner i krig. 03/06: Krigsteknologi gennem tiderne. Martin Amitsbøll Husted, cand.mag i historie 10/06: I krig med droner. Jens Ringsmose, lektor i statskundskab, Syddansk Universitet 17/06: Terma – en dansk våbenproducent. Tim Sloth Jørgensen, strategidirektør og tidligere forsvarschef, Terma Defense and Security 34 lundbeckfond lectures Skarpe foredrag, debatskabende emner og vedkommende beretninger. Lundbeckfonden er initiativtager til seks nye foredrag om natur- og sundhedsvidenskabelige emner, hvor en række dygtige forskere og eksperter deler ud af deres forskning – deres erfaringer og nye opdagelser. Hør fx den danske læge i infektionsmedicin, Sanne Jespersen, fortælle om sine oplevelser i det ebola-ramte Sierra Leone og Bertel Haarder fortælle om livet med migræne. Alle er velkomne! Den aldrende hjerne EBOLA og andre epidemier Holdnummer: 1512-454 Holdnummer: 1512-455 Dato: 22/1, 1 torsdag Dato: 4/2, 1 onsdag TId: 19.00-21.00 Tid: 19.00-21.00 Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vand/vin Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vand/vin Sted: Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K Sted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej 10-12,1436 København K Foredragsholdere: Kaare Christensen, professor ved Syddansk Universitet med speciale i epidemiologi, og Ellen Garde, læge ved Hvidovre Hospital og Københavns Universitet. Foredragsholdere: Sanne Jespersen, læge i infektionsmedicin Aarhus Universitetshospital, og Thomas Benfield, professor og overlæge i infektionsmedicin, Hvidovre Hospital Andelen af mennesker over 65 år er støt stigende i Danmark, og hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil over halvdelen af de børn, der bliver født i dag, blive over 100 år. Kan den intellektuelle funktionsevne følge med den længere og længere levetid? Hvad sker der med hjernen og de kognitive evner, når hjernen ældes? Hvor påvirkelig er den aldrende hjerne? Ved denne Lundbeck Lecture på Medicinsk Museion vil to forskere se nærmere på de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser ved denne nye virkelighed ved at gå tæt på den aldrende hjerne. Mød professor i epidemiologi ved Dansk Center for Aldringsforskning, Kaare Christensen, der vil fortælle om den aldrende befolkning, den fjerde alder samt reflektere over de kognitive evners betydning for det gode liv. Og mød Ellen Garde, læge og hjerneforsker ved MR-forskningssektionen, Hvidovre Hospital og Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, som vil fortælle om hjernens plasticitet, påvirkelighed, og hvordan livet sætter sig spor i hjernen. Ebola-lægerne står i rumdragter. Vi ser billederne i nyhederne. De hærger og raser med jævne mellemrum, men heldigvis er vi sjældent selv direkte berørt af de værste af slagsen. Epidemier er en tilbagevendende udfordring for lægevidenskaben. I øjeblikket spreder ebolaepidemien skræk og rædsel i det vestlige Afrika. Men hvad kendetegner egentlig en epidemi? Og hvordan er mødet med ebola i virkeligheden? Professor og overlæge i infektionsmedicin Thomas Benfield, Hvidovre Hospital, er en af landets fremmeste forskere indenfor feltet, og giver en bred introduktion til hvad epidemier er, hvordan de opstår, hvordan de kommes til livs, og hvilket beredskab der skal til. Læge i infektionsmedicin Sanne Jespersen, Aarhus Universitetshospital, var den første dansker, der blev udsendt af Læger uden Grænser for at bekæmpe ebolaepidemien. Hun fortæller om sine faglige og personlige oplevelser, da hun i september 2014 var udsendt til Sierra Leone. smerter – og mere mellem himmel og jord Holdnummer: 1512-458 Dato: 19/2, 1 onsdag Tid: 19.00-21.00 Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vand/vin Sted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej 10-12,1436 København K Foredragsholdere: Troels Staehelin Jensen, klinisk professor i smerteforskning, Aarhus Universitet, og udviklingskonsulent og Else-Marie Jegindø postdoc i smerteforskning, Aarhus Universitetshospital Smertefølelse er organismens advarsel om truende vævsskade og en altafgørende sans for individets overlevelse. Smertefølelse er en kompleks oplevelse, som består af fysiske og følelsesmæssige komponenter. Oplevelsen er subjektiv, det vil sige, at samme udløsende årsag kan give varierende grad af smerte hos forskellige personer. Smertefølelsen passerer ikke passivt til hjernen – de nervesignaler, der ligger til grund for smerten, kan ændres af så forskellige ting som angst, glæde og forventning, eller af smerte et andet sted i kroppen. En række signalstoffer i centralnervesystemet, som fx opioider, serotonin, noradrenalin og dopamin er vigtige for regulering af smerteopfattelsen. Vi tager i dette foredrag på en rejse ind i nervesystemet og ser blandt andet på, hvordan smerteopfattelsen kan afhænge og påvirkes af ens religiøse overbevisning, og på, hvorfor patienter, der har fået foretaget en amputation, stadigvæk kan have smerter i fx en manglende arm. lundbeckfond lectures hovedpine VIl vi kende vores skæbne? Holdnummer: 1512-456 Holdnummer: 1512-457 Dato: 12/3, 1 torsdag Dato og tid: 9/4, 1 torsdag Science Cafe: den inkluderende folkeskole Tid: 19.00-21.00 Tid: 19.00-21.00 Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vand/vin Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vand/vin Holdnummer: 1512-459 Sted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej 10-12,1436 København K Sted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej 10-12,1436 København K Foredragsholdere: Messoud Ashina, overlæge og professor i klinisk medicin, Glostrup Hospital og Bertel Haarder, cand.scient.pol Foredragsholdere: Jesper Eugen-Olsen, ph.d. og seniorforsker i biokemi, Hvidovre Hospital og Uffe Juul Jensen, professor i filosofi, Aarhus Universitet De fleste kender til at have hovedpine, og ofte kan en panodil klare skærene. Men nogle mennesker er plaget af hovedpine mere end andre, og nogle gange er hovedpinepiller ikke nok til at dæmpe smerten. Hvorfor opstår de uprovokerede hovedpiner som spændingshovedpine, migræne eller epilepsi? Og hvorfor sidder de dér, hvor de gør? Hvordan er det egentlig at leve med svær migræne, og jævnligt mærke smerte, som man forsøger at abstrahere fra? Og hvad kan man gøre for at slippe af med hovedpinen? Professor i klinisk medicin Messoud Ashina forsker i hovedpine, og hvorfor den opstår. Han vil bl.a. fortælle hvordan han og andre forskere kan fremprovokere migræneanfald i laboratorier, og hvad det kan give os af ny viden om hovedpine. Bertel Haarder, der i flere år har lidt af migræne, fortæller om, hvordan det er at leve med lidelsen i et hektisk politikerliv, og hvordan han håndterer hverdagen, når smerterne raser. I dag findes en krystalkugle i form af medicinske tests, der kan sige noget om vores sundhedsmæssige fremtid. Ved hjælp af prædiagnosticering er det i dag muligt at bedømme risiciene for at udvikle sygdomme såsom type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og cancer. Og tidlig diagnosticering er essentielt for at forbedre livskvaliteten, sænke antallet af sygdomsrelaterede dødsfald og reducere samfundets omkostninger. Men hvor meget ønsker vi egentlig at vide om disse risici? Kan vi tåle at kende vores skæbne? Og hvad betyder dette for samfundet? Kan vi risikere, at prædiagnostik anvendes til at sortere mennesker og dermed knække ideen om, at alle er lige? Denne aften vil seniorforsker i biokemi Jesper Eugen-Olsen fortælle om sit arbejde med prædiagnosticering, mens professor i filosofi Uffe Juul Jensen stiller skarpt på de filosofiske og etiske overvejelser, der indgår i diskussionen om prædiagnosticering. 35 Dato: 1/3, 1 søndag Tid: 10.30-13.30 Pris: 50 kr. inkl kaffe/te, sandwich og kage Sted: BRIC, Københavns Biocenter, Ole Maaløes Vej 5, bygning 3, 2200 København N Foredragsholdere: Niels Chr. Sauer, lærer og medlem af DLF’s hovedstyrelse, Carsten Obel, professor i almen medicin, Aarhus Universitet, og Søren Langager, lektor i specialpædagogik, Aarhus Universitet Hvordan ser den inkluderende folkeskole ud? Den, der giver plads til alle børn, både dem med eller uden diagnose? Inklusion har stået højt på dagsordenen, siden regeringen fastlagde sin målsætning om øget inklusion i folkeskolen, og dermed en beslutning om, at flere børn med særlige behov skulle inkluderes i den almindelige undervisning. En beslutning, der har delt vandende og sat gang i debatten om, hvilke rammer der tilgodeser børns trivsel, læring og udvikling bedst muligt. Denne formiddag giver tre eksperter deres faglige syn på sagen. Hvad betyder ’øget inklusion’ for folkeskolen, for læringsmiljøet, for lærerne og vigtigst af alt for børnene? Hvordan sikrer vi, at børn trives i folkeskolen, og at de får de bedste forudsætninger for at udfolde og udvikle deres kompetencer? Hvad betyder noget for børns mentale helbred? Og hvad kan vi forvente af den nye skolereform – hæmmes eller fremmes inklusion? 36 religion og filosofi religion og filosofi Store tanker om hverdagslivet Kierkegaards filosofiske grundtanker Hvad enhver dansker bør vide Holdnummer: 1512-185 Holdnummer: 1512-184 Holdnummer: 1512-187 Dato: 19/1, 6 mandage Dato: 19/1, 5 mandage Dato: 19/1, 8 mandage Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Tid: 19.45-21.30 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Pris: 820 kr., studerende 550 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Hvordan forholdte Kierkegaard sig til angst? Hvad siger Bibelen om tilgivelse? Og hvordan har man i filosofien reflekteret over kærligheden til forskellige tider? I denne forelæsningsrække stiller en række af landets dygtigste forskere skarpt på emner, som ikke er spor hverdagsfjerne, men tæt inde på livet for ethvert menneske. Alle har følt længsel, skam og vrede, men hvilke tanker har kloge hoveder gjort sig om disse sjæletilstande gennem tiden? Og kan vi overhovedet bruge deres tanker til at tænke noget om vores dagligdag? Dét og meget mere vil blive belyst i denne vedkommende forelæsningsrække, hvor hver enkelt forsker forholder sig til sit emne ud fra en filosofisk, teologisk eller idehistorisk vinkel. 19/01: Længsel. Professor i filosofi Mogens Pahuus, Aalborg Universitet 26/01: Skam. Lektor i pædagogik Claus Holm, Aarhus Universitet 02/02: Kærlighed. Lektor i filosofi og prodekan Anne Marie Pahuus, Aarhus Universitet 09/02: Vrede. Professor i filosofi og pædagogik Lars-Henrik Schmidt, Aarhus Universitet 16/02: Tilgivelse. Lektor i teologi Anders-Christian Lund Jacobsen, Aarhus Universitet 23/02: Angst. Lektor i idéhistorie Ole Morsing, Aarhus Universitet De fleste kender sikkert nogle af Søren Kierkegaards bevingede ord som ”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns” og ”Det store er ikke at være dette eller hint, men at være sig selv” og har måske også hørt om hans excentriske personlighed og finurlige skrivestil eller om hans forlovelseshistorie. Men hvad var Kierkegaards filosofiske grundtanker? Hvorfor er han gået over i filosofihistorien som en af de mest betydningsfulde moderne tænkere? Hvad tænkte han om forskellige måder at leve på, om angsten, friheden og selvet? Forelæsningerne giver tilsammen en indføring i Kierkegaards værk. De vil gøre det lettere at forstå både Kierkegaards placering i dansk åndshistorie og grundlaget for hans verdensberømmelse og fortsatte aktualitet. 19/01: Introduktion til Kierkegaards filosofi. Lektor emeritus i filosofi og religion Niels Thomassen, Syddansk Universitet 26/01: Kierkegaard om selvet – eller hvad det er at være sig selv. Lektor i filosofi Peter Wolsing, Syddansk Universitet 02/02: Uden lidenskab ingen eksistens – om forførelse og gådefuldhed hos Søren Kierkegaard. Adjunkt i idéhistorie Peter Aaboe Sørensen, Aarhus Universitet 09/02: Kierkegaard og metafysikkens krise. Ph.d. og ekstern lektor i filosofi Søren Engelsen, Syddansk Universitet 16/02: Livets dimensioner – om ligevægten mellem det æstetiske og det etiske ifølge Kierkegaard. Professor i filosofi Søren Harnow Klausen, Syddansk Universitet Hvad bør man læse, høre, se eller smage, før man dør? Det giver tv, bøger og aviser os mange bud på. På Folkeuniversitetet har vi spurgt eksperterne. Vi har inviteret nogle af landets dygtige forskere til at give deres bud på, hvad der er grundlæggende at vide indenfor deres fag. Få overblik over milepæle, begivenheder og personer, som revolutionerede menneskets tilværelse. Hvad betyder 1864 for danmarkshistorien? Hvorfor er Johannes V. Jensen og Herman Bang fortsat på pensum? Hvilken betydning fik Elvis og Beatles egentlig for popmusikken? Hvilke konsekvenser fik opfindelsen af den elektriske telegraf, flyet og internettet for menneskets selvforståelse? Få perspektiv på nogle af de begivenheder, som ændrede verden, og få mulighed for at få suppleret dit eget perspektiv på menneskets tilværelse. 19/01: Naturvidenskab. Professor i videnskabshistorie Helge Kragh, Aarhus Universitet 26/01: Litteratur. Ekstern lektor, adjungeret professor i litteratur Anders Østergaard, Københavns og Roskilde Universitet 02/02: Velfærd. Professor i økonomi Torben M. Andersen, Aarhus Universitet 09/02: Danmarks historie. Mag.art., fhv. forskningschef Frederiksborg Slot Steffen Heiberg religion og filosofi 16/02: Kunst. Lektor i kunsthistorie Jens Toft, Københavns Universitet 23/02: Populærmusik. Forskningsbibliotekar Henrik Smith-Sivertsen, Det Kongelige Bibliotek 02/03: Europas historie. Professor i nyere tids historie Gunner Lind, Københavns Universitet 09/03: Teknologi. Adjunkt i idéhistorie Casper Andersen, Aarhus Universitet Koranen Holdnummer: 1512-189 Dato: 20/1, 3 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Underviser: Professor i koranstudier Thomas Hoffmann, Københavns Universitet Koranen er i dagens Europa ikke længere et helligskrift hensat til den fjerne Orient, men er en del af den globale dagsorden og en del af Vestens religiøse arv og fremtid. Derfor er kendskabet til denne 1400 år gamle og omstridte tekst vigtig. Over tre omgange vil vi blive introduceret til centrale aspekter af Koranen, såsom historisk kontekst, komposition, sprog, stil, temaer, ritual og kunstnerisk brug. Herunder hører også en refleksion over Koranens genbrug og modifikation af det bibelske tekstunivers, sådan som det formodentlig gjorde sig gældende i 600-tallets Arabien. Vi vil naturligvis også se nærmere på nogle af de mere kontroversielle passager om hellig krig og tilsløring, men vi vil også tage de mere fredsommelige og upåagtede vers under behandling. Det anbefales at anskaffe sig Koranen i Ellen Wulffs oversættelse (Forlaget Vandkunsten). Det autentiske selv Holdnummer: 1512-188 Dato: 21/1, 4 onsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Underviser: Lektor i filosofi Søren Gosvig Olesen, Københavns Universitet ’Det autentiske’ er et eksistensfilosofisk hovedtema hos Kierkegaard, Heidegger og Sartre. I de senere år er spørgsmålet om ’det autentiske’ blevet stillet igen og igen, men hvad betyder det at være autentisk? ’Auto’ betyder ’selv’ og bruges i forbindelse med det autentiske om det menneskelige selv. Hvad er et selv? Det er Kierkegaards spørgsmål, men det er også Sartres og Heideggers. Og svarene er mildest talt forskellige. Ikke kun fordi de tre filosoffers svar er hhv. et religiøst, et antireligiøst og et, som er indifferent i forhold til det religiøse. Men nok så meget, fordi de på hver sin måde peger på det skræmmende ved menneskets møde med sig selv. Ved vi selv, hvem vi hver især er? Nej, vi er meget mere fortrolige ved ikke at være os selv, fordi det giver tryghed at være som andre. Sådan bliver spørgsmålet om at være os selv til et spørgsmål om, hvordan vi forholder os til hinanden. Få gennemgået og sammenlignet de tre filosoffers beskrivelse af at være sig selv med brug af de kategorier og det eksempelmateriale, filosofferne lægger frem. 37 Mytologi i Det gamle Testamente Holdnummer: 1512-186 Dato: 24-25/1,1 weekend Tid: 11.00-15.00 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Professor i religionsvidenskab Hans Jørgen Lundager Jensen, Aarhus Universitet Det Gamle Testamente er en tekstsamling med tekster af mange slags: historiske, poetiske, juridiske osv. Imellem disse løber der imidlertid også en verden af fortællinger. Nogle er myter i normal forstand, nemlig fortællinger om, hvordan verden blev til i urtiden. Andre er fra den israelittiske historie, men også de indeholder bizarre elementer. Man skulle måske forvente, at spørgsmål som tro og vantro, Jahve, andre guder eller ingen guder skulle præge de gammeltestamentlige fortællinger. Men egentlig er det helt andre temaer, der dominerer. Forløbet begynder i den bedst kendte fortælling overhovedet i Det Gamle Testamente, den såkaldte ’syndefaldsberetning’, men vil også berøre tekster fra Babylonien, Gilgamesh-eposset og det gamle Grækenland, Homer og Hesiod. 38 religion og filosofi Religionssatirens glemte historie Holdnummer: 1512-191 Dato: 26/1, 5 mandage Tid: 19.45-21.30 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Underviser: Ekstern lektor i kunst- og kulturvidenskab Dennis Meyhoff Brink, Københavns Universitet De senere år har utallige debattører diskuteret, hvordan man bør forholde sig, når religion og satire støder sammen. Men meget få kender til den tradition, nutidens religionssatire udspringer af – og til den kulturkamp religionssatiren altid har været en del af. Forelæsningsrækken følger den europæiske religionssatires historie fra den opstod som undergrundsbevægelse i middelalderen og frem til den i det 20. århundrede næsten døde ud, inden den i slutningen af århundredet fik en gevaldig renæssance. Under hele forløbet er der fokus på, hvordan satiren er blevet opfattet af tilhængere og modstandere. Herunder vil forelæsningerne komme omkring kirkernes og staternes censur af satiren og se på, hvordan satirikerne har undveget og udstillet censuren i kampen for deres kunstneriske ytringsfrihed. 26/01: Religionssatirens fødsel i middelalderens undergrund 02/02: Religionssatire som våben i reformationstidens propagandakrige 09/02: Religionssatire i oplysningens tjeneste og angrebet på kirken 16/02: Religionssatirens kulmination i det 19. århundrede og angrebet på troen 23/02: Religionssatirens svækkelse og tilbagekomst i det 20. århundrede Etiske teorier Holdnummer: 1512-190 Dato: 1/2, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Lektor i filosofi Jørgen Husted, Aarhus Universitet Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Hvorfor skal jeg gøre, hvad moralen siger? Dagen præsenterer de fremtrædende etiske teorier: pligtetik, nytteetik, commonse-etik, dydsetik, omsorgsetik og eksistensetik. Der tages udgangspunkt i moral og etik samt de forskellige værdibegreber. Desuden præsenteres etisk relativisme og etisk subjektivisme. Teorierne bliver løbende illustreret med cases, udvalgte etiske spørgsmål og aktuelle etiske debatemner. Anbefalet baggrundslæsning (forudsættes ikke) er Jørgen Husteds bog ’Etiske teorier’ (Hans Reitzels Forlag). Løgstrup Holdnummer: 1512-092 Dato: 1/3, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Ph.d.-studerende i religionsfilosofi Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet Den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup ses af mange som én af de mest originale og betydningsfulde danske tænkere siden Søren Kierkegaard, mens andre er stærkt kritiske. Løgstrup beskæftigede sig langt fra kun med kristendommen. Som filosof tilhørte han den fænomenologiske tradition, der tager sit udgangspunkt i de erfaringer, som vi alle gør os. Løgstrups tænkning er således let at gå til, idet han beskæftiger sig med menneskers egen, levede tilværelse og giver sig i kast med forsøget på at forstå og tyde denne. Men hans tænkning er svær at blive færdig med. Det er det fællesmenneskelige, som optager Løgstrup, og derfor konfronteres man med sit eget liv, når man læser ham. Træthed, kedsomhed og langsomhed Holdnummer: 1512-096 Dato: 9/3, 3 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Ph.d. og leder af menighedsfakultetet Jørn Henrik Olsen Hvad er det, der gør, at vi ikke bliver tilfredse, selv om vores drømme og længsler går i opfyldelse? Hvorfor er vi ikke lykkelige, når de fleste forudsætninger for at være lykkelige er til stede, men kun lykken mangler? Forelæsningerne tager afsæt i spørgsmål, som kan hægtes op på nogle underlige, tvetydige tilstande, som mange mennesker kender til i vor tid. Livslede, nedstemthed og træthed virker som tungt ørkensand. Tungsindet ses som den skuffende indsigt i alt det, jeg ikke har nået, det der er slået fejl eller blot er en urealistisk drøm. Hvordan lærer man kunsten at kede sig, så kedsomhed bliver en skabende kraft? 09/03: Tidens træthed, en epidemi. Hvordan løser vi problemet med lede, nedstemthed og træthed? 16/03: Kedsomhed som springbræt eller hindring! Hvordan udholder vi oplevelsen af kedsomhed? 23/03: Langsom tid nu? Hvad gør vi, når livet bliver stakåndet? religion og filosofi EKSISTENTIEL FILOSOFI Holdnummer: 1512-260 Dato: 7/4, 7 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 720 kr., studerende 500 det gode, det onde og det absurde Holdnummer: 1512-375 Dato: 15/3, 1 søndag Er det gode godt, fordi Gud siger det, eller siger Gud det, fordi det er godt? Hvordan kan der være ondskab i en verden skabt af en algod og almægtig gud? Er alt tilladt, hvis Gud er død? Kan der findes mening i en verden uden mening? Er vi frie og ansvarlige væsner? Forelæsningsrækken fremstiller og drøfter disse spørgsmål som filosofiske problemer. Der inddrages synspunkter fra bl.a. Platon, Aristoteles, David Hume, Immanuel Kant, Søren Kierkegaard og J.P. Sartre. Der perspektiveres til beslægtede problemer samt skønlitterære bidrag. Holdnummer: 1511-171 (enkeltværelse), 1511-172 (dobbeltværelse) Dato: 11-12/4, 1 weekend Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand. mag. i idéhistorie og master i humanistisk sundhedsvidenskab Sted: Sandbjerg Gods, Sandbjergvej 102, 6400 Sønderborg Den eksistentielle filosofi og fænomenologi har været en af de dominerende filosofiske retninger inden for de sidste 150 år. Dette skyldes bl.a., at det moderne menneske bliver nødt til at forholde sig til sig selv og det uvisse i tilværelsen. Derfor har en del af filosofien også sat sig for at spørge til menneskets konkrete eksistens og oplevelse af virkeligheden. Hvad er meningen med livet, og hvilken betydning har uvisheden, døden, valget og friheden? Forelæsningsrækken tager deltagerne med på en rejse gennem den eksistentielle filosofis og fænomenologis landskab: Kierkegaard, Nietzsche, Jaspers, Camus, Heidegger, Sartre, Merleau-Ponty, Buber og Levinas. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Underviser: Lektor i filosofi Jørgen Husted, Aarhus Universitet Weekend på Sandbjerg Gods: Soldater, stikkere og modstand – besættelsen 75 år Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Tid: 10.00-16.00 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet 39 Helgener i senantikken og tidlig middelalder Holdnummer: 1512-118 Dato: 8/4, 4 onsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Underviser: Professor emeritus i historie Brian McGuire, Roskilde Universitet Mange tror i dag, at helgener er blevet opfundet af paver for at sikre deres magt. I virkeligheden havde Roms biskopper intet at gøre med de helgenkulter, der opstod frem til 1100-tallet. Få præsenteret nogle af Europas mest markante helgener. Personer, der blev helgenkåret på grund af deres livsførelse og påståede mirakler. De blev kaldt for Guds venner, og deres støtte til paven var meget nødvendig i en kaotisk tid i Europas skabelse. 08/04: Barmhjertighedens helgen, Martin af Tours (d. 396) 15/04: Kirkefædrenes helgen, Augustin af Hippo (d. 430) 22/04: Den irske helgen, Patrick (d. 400) og den gådefulde Brigid 29/04: Karl den Store (d. 814) og en dansk helgen, Ansgar (d. 864) Pris: 2.100 kr. pr. person I april 2015 er det 75 år siden, Danmark blev besat. Tag med på en tur tilbage til besættelsen, og følg historien fra nazisternes indtog til Danmarks befrielse. Dan skere samarbejdede med besættelsesmagten og deltog i tysk krigstjeneste. Samtidig kæmpede danskere i allieret tjeneste, og modstandsfolk satte sig op mod samarbejdsregeringen og den tyske besættelsesmagt. I anledningen af jubilæet for besættelsen præsenterer Nordisk Film i foråret 2015 storfilmen ’9. april’, der tager fat på den skelsættende dag i Danmarkshistorien. Hør om tankerne bag filmen, og hvordan historien bliver genskabt, når Folkeuniversitetet i samarbejde med Nordisk Film kommer under huden på produktionen. Flere af filmens væsentligste scener er filmet i Haderslev, og vi slutter derfor med en byvandring, hvor fødderne plantes på de præcise steder, hvor kampene fandt sted, og hvor filmen er optaget. Lørdag 11/4 12.45: Danmarks besættelse. Lektor i historie Niels Wium Olesen, Aarhus Universitet 14.15: En stikker, en torturbøddel og en terrorist. Tre danskere i Gestapos tjeneste. Cand.mag. i historie Johanne Midtgaard Hansen 15.45: Modstandsbevægelsen i Danmark, 1942-45. Museumsinspektør Søren Tange Rasmussen, Besættelsesmuseet, Den Gamle By Søndag 12/4 09.00: Danmarks befrielse. Lektor i historie Niels Wium Olesen, Aarhus Universitet 10.30: At genskabe historien. Location manager på ’9. april’ Rasmus Frøkjær Justesen, Nordisk Film 14.00: Byvandring i Haderslev. Location manager på ’9. april’ Rasmus Frøkjær Justesen, Nordisk Film og 3rd assistant director på ’9. april’ Theis Mølstrøm Christensen, Nordisk Film 40 religion og filosofi IDEER, DER ÆNDREDE VERDEN Holdnummer: 1512-259 Dato: 13/4, 9 mandage Tid: 19.45-21.30 Pris: 920 kr., studerende 600 kr Pris: 1170 kr., studerende 850 kr. inkl. bog værdi 350 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Ideer giver livet struktur, mening og retning. Ideer præger og forandrer, sammenbinder og splitter verdens befolkninger. Vi er ikke altid opmærksomme på det, men nogle ideer har gjort netop det – ændret verden. Fx har mennesket eksisteret længe før ’mennesket’ som idé og begreb tog form. Og denne ide har formet vores måde at agere på, vores måde at være i verden på og vores måde at forstå os selv på. Det er så fundamentalt, at det kan være svært at forestille sig en verden uden. I dag er det umuligt at forestille sig, at der ikke skulle findes ideer som fx ’sandhed’, ’køn’, ’menneske’ og ’kærlighed’. Men tænker vi efter, bliver det klart, at de ikke er faldet ned fra himlen – de er opstået i verden på et tidspunkt. Få et indblik i, hvordan de ideer, der former din verden er opstået, har udviklet sig til det, de er i dag, og hvordan de måske kommer til at se ud i fremtiden. ’50 ideer, der ændrede verden’ kan inkluderes i prisen. 13/04: Sandhed. Kasper Lysemose, adjunkt i filosofi, Aarhus Universitet 20/04: Rationalitet. Thomas Schwarz Wentzer, lektor i filosofi, Aarhus Universitet 27/04: Køn. Kirsten Hyldgaard, lektor i pædagogik og samfundsdiagnostik, Aarhus Universitet 04/05: Menneske. Anders Moe Rasmussen, lektor i filosofi, Aarhus Universitet 11/05: Romantik. Lis Møller, lektor i litteraturhistorie, Aarhus Universitet 18/05: Kærlighed. Anne Marie Pahuus, pro-dekan for forskning, Aarhus Universitet 25/05: Folk. Michael Böss, lektor i engelsk, Aarhus Universitet 01/06: Synd. Anders Moe Rasmussen, lektor i filosofi, Aarhus Universitet 08/06: Vækst. Jakob Bek-Thomsen, adjunkt i idéhistorie, Aarhus Universitet PSYKOLOGIENS IDÉHISTORIE FILOSOFIENS NYE TÆNKERE Holdnummer: 1512-261 Dato: 13/5, 6 onsdage Dato: 6/5, 3 onsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand. mag. i idéhistorie og master i humanistisk sundhedsvidenskab Vi lever i psykologiens samfund. Siden 1800-tallet har psykologiske tanker og praksisser fået en mere og mere afgørende betydning for vores måde at forstå og håndtere vores liv på. Men hvor kommer den moderne psykologi egentlig fra, hvordan har den udviklet sig, og hvad består den i? Forelæsningsrækken stiller for det første fokus på optakten til den moderne psykologis historiske fremkomst i tiden op til slutningen af 1800-tallet. Derefter kigger vi på udviklingen af de væsentligste psykologiske retninger i tiden indtil Anden Verdenskrig. Få her et indblik i psykoanalysen, behaviorismen og fænomenologien. Endelig ser vi på nogle tendenser i psykologiens udvikling efter 1945, nemlig den kognitive psykologi, den humanistiske psykologi, eksistenspsykologien, kybernetikken, den systemiske psykologi og evolutionspsykologien. Holdnummer: 1512-262 Tid: 17.30-19.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Vov at forestille dig en anden verden! Nødvendighedens politik, økonomiens naturlighed og de store historiers endeligt. I en tid, hvor disse ideer præger medie- og verdensbilledet, vil mange måske påstå, at tiden er løbet fra store nybrud. Historien er slut, som Francis Fukuyama så berømt har slået fast. Alligevel vælter en ny bølge af filosofiske tænkere frem. Tænkere, der tør gøre lige netop det, man eftersigende ikke længere kan: forestille sig en anden verden. Hvad end de tager udgangspunkt i kunst, komedie eller kirkehistorie, har de alle et fælles udgangspunkt: verden, som vi kender den, kan ikke længere beskrives med vores klassiske begreber som politik, demokrati og fællesskab, for de er ved at forfalde og blive meningsløse. Derfor skal der tænkning til, der kan beskrive den nye verden, der træder frem af den gamles aske. Få en introduktion til en ny bølge af filosoffer, der gør op med gammelkendte konventioner, underforståede dogmer og verden af i går. Bliv klogere på, hvad der sker med filosofien lige netop nu. Hvor bevæger fremtidens tænkning sig hen? 13/05: Slavoj Zizek – ideologi og klassekamp i det 21. århundrede. Nicolai Von Eggers, Ph.d. i idehistorie, Aarhus Universitet 20/05: Giorgio Agamben og den økonomiske teologi. Rasmus Ugilt Holten Jensen, post.doc. i filosofi, Aarhus Universitet 27/05: Alain Badiou – sandheden sker. Søren Mads Mau, BA i filosofi, Aarhus Universitet 03/06: Alenka Zupancic – komedien og kunsten at skille sig ind. Anne Engedal, BA i filosofi, Aarhus Universitet 10/06: Hardt og Negri – viden og venstrefløj. Esben Bøegh Sørensen, BA i idéhistorie, Aarhus Universitet 17/06: Jaques Ranciere og det politiske. Simone Sefland Pedersen, BA i idéhistorie, Aarhus Universitet arkitekturen anders troelsen tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 ббббббб stig yding sørensen currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 istan bul sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 Budapest og Istanbul udkommer forår 2015 krimiens berlin 115 ббббббб stig yding sørensen agenterne bo tao michaëlis tivolisering hans hauge 21/10/13 13.28 erindringer fra museumsøen 7 sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 ббббббб stig yding sørensen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra arbejderspise til berlinerkult 163 berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen centrum kasper green krejberg russernes berlin 123 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 krimiens berlin 115 ббббббб stig yding sørensen kejserne hans carl finsen london berlin intro robin engelhardt videverden berlin stockholm athen Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues intro robin engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til at skudddrfjerne som underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage.berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men en tur gennem uvist af hvilke grunde var objekt fornattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facaderner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser. videverden stock holm athen ”små guldgruber” Jørgen Johansen, Berlingske ”fremragende guideserie” Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad ”en indlysende rigtig idé” Jes Stein Pedersen, Politiken ”en rejsebog til hovedet” Heidi Laura, Weekendavisen AArhus universitetsforlAg fra besættelse til stormagt 142 russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen russernes berlin 123 videverden ббббббб stig yding sørensen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 nazismen peter tudvad fra arbejderspise til berlinerkult 163 krimiens berlin 115 fra arbejderspise til berlinerkult 163 bundesligaen boris boll-johansen berlin videverden russernes berlin 123 currywursten jesper vind jensen agenterne bo tao michaëlis currywursten jesper vind jensen sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 erindringer fra museumsøen 7 ббббббб stig yding sørensen fra besættelse til stormagt 142 walter benjamins berlin 85 fra besættelse til stormagt 142 nazismen peter tudvad berlins byrum 52 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 kejserne hans carl finsen paris intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt krimiens berlin 115 kejserne hans carl finsen videverden fra arbejderspise til berlinerkult 163 videverden currywursten jesper vind jensen buda pest videverden fra arbejderspise til berlinerkult 163 videverden videverden russernes berlin 123 currywursten jesper vind jensen fra besættelse til stormagt 142 videverden ббббббб stig yding sørensen fra besættelse til stormagt 142 kejserne hans carl finsen athen krimiens berlin 115 kejserne hans carl finsen stig yding sørensen russernes berlin 123 berlin videverden fra arbejderspise til berlinerkult 163 fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen kejserne hans carl finsen krimiens berlin 115 Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues intro robin engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til atddr fjerne skudsom underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men en tur gennem uvist af hvilke grunde var objekt for nattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis berlin russernes berlin 123 Salgsomslags-farveskala.indd 5 er 37 videverden fra arbejderspise til berlinerkult 163 russernes berlin 123 krimiens berlin 115 fra arbejderspise til berlinerkult 163 stock istan bulholm ббббббб stig yding sørensen ббббббб stig yding sørensen videverden krimiens berlin 115 currywursten jesper vind jensen Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues robin engelhardt og Altes Museum, ned intro til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter sporene efterdirekte det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige byrum 52 turister tog billeder af berlins de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til at skudddrfjerne som underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. Murværket, berlins store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store nekropolen peter wivel statuer på museumsøen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men troels heeger en tur gennem uvist af hvilke grunde var objekt fornattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis videverden videverden berlin fra besættelse til stormagt 142 en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis istanbul buda wien pest russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen budapest agenterne bo tao michaëlis currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ббббббб stig yding sørensen dekadence troels heeger videverden paris fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved intro robin engelhardt arsenalet, hvor den skifter navn til erindringer fra Am museumsøen 7 Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter peter tudvad den Linden. Nummer seks ligger direkte sporene efter det tredje rige 15 over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen museum. Allerede i 1970’erne stod der boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten tivoliseringDDR hans hauge som underholdning 65 havde aldrig penge til atddr fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store nekropolen peter wivel statuer på museumsøenwalter stod benjamins alle tilbage berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os noget dekadence som helst, men en tur gennem nattens berlin 101 uvist af hvilke grunde var objekt for nysagenterne bo tao michaëlis gerrige amerikanske kameralinser. Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, intro robin Neues engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am nazismen peter tudvad Zeughaus for til sidst at ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte centrum kasper green krejberg over for indgangen til Pergamonmuseglemte midte 23 um, der med sine 1,5berlins millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgteboris boll-johansen bundesligaen museum. Allerede i 1970’erne stod der karantæner og sovende kæmper 37 sorte billetter, livslange hver dag tre til fem turistbusser foran anders troelsen vores hoveddør, og etarkitekturen mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Statenhans DDRhauge tivolisering havde aldrig penge til fjerne skudddratsom underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. Murværket, berlins store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store nekropolen peter wivel statuer på museumsøen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst,troels menheeger dekadence uvist af hvilke grunde objekt for nys- berlin 101 envar tur gennem nattens gerrige amerikanske kameralinser. kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 videverden stock paris holm kejserne hans carl finsen stockholm fra arbejderspise til berlinerkult 163 stig yding sørensen russernes berlin 123 videverden currywursten jesper vind jensen rom madrid fra besættelse til stormagt 142 krimiens berlin 115 walter benjamins berlin 85 madrid videverden russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen krimiens berlin 115 barce lona Byens status som ’evig’ er den røde tråd, der skridt efter skridt, seværdighed efter seværdighed, århundrede efter århundrede, binder dens uoverskueligt mangfoldige væsenstræk sammen til introligner robin en engelhardt noget, som i bevidstheden erindringer fra museumsøen 7 helhed; trestjernede seværdigheder, nazismen peter tudvad vældige monumenter, storslået kultursporene eftermen det tredje rige 15 arv og verdenskunst, selvfølgelig, også oversete eller glemte hjørner, hvorgreen krejberg centrum kasper både nyt og gammelt fortæller andre, berlins glemte midte 23 sjældent hørte eller upåagtede historier. bundesligaen boris boll-johansen Republikkens Rom, kejsertidens Rom, sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 Caravaggios Rom, H.C. Andersens Rom, arkitekturen anders troelsen Pier Paolo Pasolinis Rom, Silvio berlins byrum 52 Berlusconis Rom, den almindelige romers Rom, enhvers Rom er et resultat tivolisering hans hauge af personligt sammenknyttede indtryk, ddr som underholdning 65 hvor stort og småt, tidløs fortid og tyrkerne henriette harris timeligt hverdagsliv vokser og 77 berlinssammen store mindreta i glimt kan fastholdes som én eneste nekropolen peter wivel tanke med ét eneste navn: Rom. new york barcelona ббббббб stig yding sørensen Byens status som ’evig’ er den røde tråd, der skridt efter skridt, seværdighed efter seværdighed, århundrede efter århundrede, binder dens uoverskueligt mangfoldige væsenstræk sammen til intro robinen engelhardt noget, som i bevidstheden ligner erindringer fra museumsøen 7 helhed; trestjernede seværdigheder, nazismen peter tudvad vældige monumenter, storslået kultursporene eftermen det tredje rige 15 arv og verdenskunst, selvfølgelig, også oversete eller glemte hjørner,kasper hvor green krejberg centrum både nyt og gammelt fortæller andre, berlins glemte midte 23 sjældent hørte eller upåagtede historier. bundesligaen boris boll-johansen Republikkens Rom, kejsertidens Rom, sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 Caravaggios Rom, H.C. Andersens Rom, arkitekturen anders troelsen Pier Paolo Pasolinis Rom, Silvio berlins byrum 52 Berlusconis Rom, den almindelige romers Rom, enhvers Rom er et resultat tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 af personligt sammenknyttede indtryk, hvor stort og småt, tidløs fortid oghenriette harris tyrkerne timeligt hverdagsliv vokser sammen og 77 berlins store mindreta i glimt kan fastholdes som én eneste nekropolen peter wivel tanke med ét eneste navn: Rom. berlin new york krimiens berlin 115 berlin madrid new barce york lona Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues intro robin engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am nazismen peter tudvad Zeughaus for til sidst at ende ved Unter sporene efterdirekte det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger over for indgangen til centrum Pergamonmusekasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige byrum 52 turister tog billeder af berlins de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR tivolisering hans hauge som underholdning 65 havde aldrig penge til ddr at fjerne skudhuller og de indkilede tyrkerne granatsplintre henriette harris fra krigens sidste dage.berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store nekropolen peter wivel statuer på museumsøen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men gennem uvist af hvilke grunde en vartur objekt fornattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis berlin videverden Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues robin engelhardt og Altes Museum, ned tilintro kanonerne ved erindringer museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn tilfraAm Zeughaus for til sidst at nazismen ende ved Unter peter tudvad den Linden. Nummer seks ligger direkte sporene efter det tredje rige 15 over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen museum. Allerede i 1970’erne stod der boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige byrum 52 turister tog billeder af deberlins forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til atddr fjerne som skudunderholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. Murværket, berlins store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os noget dekadence som helst, men en objekt tur gennem nattens berlin 101 uvist af hvilke grunde var for nysgerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis wien russernes berlin 123 kejserne hans carl finsen fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 berlin videverden ббббббб stig yding sørensen videverden walter benjamins berlin 85 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 berlin Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk fører dig dybt ind i deres passion for en storby nekropolen peter wivel dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 videverden berlins byrum 52 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 videverden arkitekturen anders troelsen rom bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 paris centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues intro robin engelhardt og Altes Museum, ned til kanonerne ved erindringer fra museumsøen 7 arsenalet, hvor den skifter navn til Am peter tudvad Zeughaus for til sidst atnazismen ende ved Unter sporene efter det tredje rige 15 den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmusecentrum kasper green krejberg um, der med sine 1,5 millioner besøgenberlins glemte midte 23 de om året er Tysklands mest besøgte bundesligaen boris boll-johansen museum. Allerede i 1970’erne stod der sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 hver dag tre til fem turistbusser foran arkitekturen anders troelsen vores hoveddør, og et mylder af vestlige berlins byrum 52 turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR tivolisering hans hauge havde aldrig penge til atddr fjerne skudsom underholdning 65 huller og de indkilede granatsplintre tyrkerne henriette harris fra krigens sidste dage. berlins Murværket, store mindreta 77 facaderner, kollonaderne og de store peter wivel statuer på museumsøennekropolen stod alle tilbage walter benjamins berlin 85 som grå, koparrede spøgelser fra en tid, troels heeger der ikke sagde os nogetdekadence som helst, men en tur gennem uvist af hvilke grunde var objekt for nattens nys- berlin 101 gerrige amerikanske kameralinser. agenterne bo tao michaëlis videverden er 37 wien Byens status som ’evig’ er den røde tråd, der skridt efter skridt, seværdighed efter seværdighed, århundrede efter århundrede, binder dens uoverskueligt mangfoldige væsenstræk sammen til noget, som i bevidstheden ligner en helhed; trestjernede seværdigheder, vældige monumenter, storslået kulturarv og verdenskunst, selvfølgelig, men også oversete eller glemte hjørner, hvor både nyt og gammelt fortæller andre, sjældent hørte eller upåagtede historier. Republikkens Rom, kejsertidens Rom, Caravaggios Rom, H.C. Andersens Rom, Pier Paolo Pasolinis Rom, Silvio Berlusconis Rom, den almindelige romers Rom, enhvers Rom er et resultat af personligt sammenknyttede indtryk, hvor stort og småt, tidløs fortid og timeligt hverdagsliv vokser sammen og i glimt kan fastholdes som én eneste tanke med ét eneste navn: Rom. sporene efter det tredje rige 15 berlin skt. new rom peters york borg rom Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facaderner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser. skt. petersborg aris nazismen peter tudvad videverden er 37 berlin intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 jerusalem kt. eters org videverden jeru salem videverden er 37 Am Kupfergraben var et specielt sted at bo. Gaden går langs Spree-flodens vestlige arm ved Bodemuseum på nordspidsen af museumsøen og går hele vejen forbi Pergamonmuseum, Neues og Altes Museum, ned til kanonerne ved arsenalet, hvor den skifter navn til Am Zeughaus for til sidst at ende ved Unter den Linden. Nummer seks ligger direkte over for indgangen til Pergamonmuseum, der med sine 1,5 millioner besøgende om året er Tysklands mest besøgte museum. Allerede i 1970’erne stod der hver dag tre til fem turistbusser foran vores hoveddør, og et mylder af vestlige turister tog billeder af de forfaldne rester af preussisk stolthed. Staten DDR havde aldrig penge til at fjerne skudhuller og de indkilede granatsplintre fra krigens sidste dage. Murværket, facaderner, kollonaderne og de store statuer på museumsøen stod alle tilbage som grå, koparrede spøgelser fra en tid, der ikke sagde os noget som helst, men uvist af hvilke grunde var objekt for nysgerrige amerikanske kameralinser. ru alem videverden Pia Tafdrup Naser Khader Rune Frederiksen Bodil Due Peter Thielst Mogens Pelt Karsten Fledelius Herbert Pundik Ivar Gjørup Kasper Holten Merete Pryds Helle Torben Weirup Andreas Rude Rigmor Kappel Schmidt Lone Theils Kristian Ditlev Jensen Tore Rye Andersen Susanne Madsen Martin Krasnik Tonny Vorm Martin Tønner Morten Bruun Kasper Christiansen Boris Boll-Johansen Robin Engelhardt Michael Bach Henriksen Hans Hauge Steffen Jensen Jesper Vind Kasper Green Krejberg Bo Tao Michaëlis Knud Romer Peter Tudvad Anne Mette Lundtofte Lars Movin Poul Joakim Stender Maiken Derno Niels Lan Doky Asger Liebst Niels Lillelund Stéphanie Surrugue Dan Tschernia Kristian Hvidt Aase Nørrung Peter Brandes Maria Fabricius Hansen Thomas Harder Mogens Nykjær Karl Aage Rasmussen Søren Holst Karen Slej Jesper Storgaard Jensen Jon Kyst Heidi Laura Per Dalgård Rikke Helms Peter Lodberg Christian Gottlieb Troels Andersen Jan Jakob Floryan Karen Klitgaard Povlsen Drude Dahlerup Henrik Andersen Allis Helleland Margrethe Floryan Thomas Heine Luna Christofi Paul Klitnæs Peter Wessel Bo Kampmann Walther Martin Zerlang Jakob Skovgaard-Petersen Astrid Berg Nis Bank-Mikkelsen Kasper Bro Larsen Lasse Ellegaard Malene Fenger-Grøndahl Henriette Harris Ralf Christensen Daniella Kuzmanovic Asker Hedegaard Boye Peter Rasmussen Peter Eszterhás Michael Kuttner Annette Dochweiler Tue Sand Larsen Henning Dochweiler Christine Proksch Peter Nielsen Karin Larsen Mimi Larsson m.fl. 42 Organisation, ledelse og kommunikation Ved du hvor gammel du er? Peter C. Kjærgaard professor i evolutionsstudier, Aarhus Universitet Som de fleste andre mennesker har du formentligt nogenlunde styr på, hvor gammel du selv er. Men ved du også, hvor gammel din art er? ”Det moderne menneske – altså Homo sapiens – har faktisk kun været her i 200.000 år. Det lyder måske som lang tid, men set i det store historiske perspektiv, er vi ganske unge”. Sådan fortæller Peter C. Kjærgaard Peter C. Kjærgaard forsker i den menneskelige evolution og er derfor ekspert i både vores egen menneskearts historie, men også i de mange arter, som går forud for os. Og selvom vi er den eneste overlevende menneskeart, er vi langt fra den eneste menneskeart, der nogensinde har levet. Der har eksisteret menneskearter i flere millioner år, og det er relativt få år siden, at Homo sapiens levede side om side med andre menn skearter. ”For 100.000 år siden var flere forskellige menneskearter spredt over et større areal end nogensinde. De havde avancerede stenredskaber, kontrollerede ild, jagede vildt og samlede nødder og bær. De kommunikerede på forskellig vis, og nogle af dem begyndte at udsmykke sig” forklarer han. De begyndte med andre ord at ligne de moderne mennesker, vi nu er blevet til. I dag er vores nærmeste slægtninge chimpanserne. De fleste af os vil nok mene, at vi er disse aber overlegne, og vi kan godt lide at tænke på mennesket som det klogeste væsen af alle. Ikke desto mindre er det faktisk umuligt for de fleste mennesker at slå selv de mindst begavede chimpanser i et huskespil. Hvem ved, om vi en skønne dag bliver overhalet? Mød Peter C. Kjærgaard i forelæsningen ’Familien – menneskets store historie’, se side 31. Organisation,portræt: ledelse og peter kommunikation c. kjærgaard 43 44 arkæologi og historie arkæologi og historie Danmarks historie Holdnummer: 1512-144 Dato: 19/1, 7 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Ifølge myten faldt Dannebrog ned fra himlen i Estland i 1219 – men hvordan er det nu med resten? Få svarene her: 1000 års danmarkshistorie koncentreret i én skarp forelæsningsrække. Forstå hvordan og hvorfor Danmark ser ud, som det gør, ved at tage rejsen op gennem vikingetiden, middelalderen, enevælden og frem til nutidens folkestyre i selskab med syv fortællelystne historieforskere. 19/01: Vikingetiden. Museumsinspektør Poul Heide, Øhavsmuseet 26/01: Middelalderen. Ekstern lektor i historie Kasper H. Andersen, Aarhus Universitet 02/02: Renæssancen. Lektor i historie Lars Bisgaard, Syddansk Universitet 09/02: Enevældens Danmark 16601848. Lektor i historie Michael Bregnsbo, Syddansk Universitet 16/02: 1800-tallet: Kampen om det moderne Danmark. Lektor i historie Bertel Nygaard, Aarhus Universitet 23/02: Fra krig til krise til krig. Lektor i historie Niels Wium Olesen, Aarhus Universitet 02/03: Åbning mod vest – Danmark efter 1945. Ph.d. i historie Rasmus Rosenørn USA – fra Wild West til Barack Obama Rejsen til Tranquebar Holdnummer: 1512-143 Dato: 31/1, 1 lørdag Dato: 20/1, 7 tirsdage (Ingen undervisning 3/3) Tid: 17.30-19.15 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 USA bliver ved med at dominere og fascinere verden. Men hvordan kan den amerikanske nation besynge frihedsidealer, samtidig med at man har levet i en hverdag præget af dyb racisme? Hvordan udviklede USA sig til verdens største supermagt? Hvilken betydning har mytedannelserne om Vesten, om ’the frontier’ og om ’the cowboy’ for amerikansk identitet? Hvilken rolle har præsidentembedet spillet for nationen? Vi har samlet en række USA-eksperter til at give et dybere indblik i supermagtens politiske, militære, økonomiske og kulturelle historie. Bliv klogere på ’over there’. 20/01: Det amerikanske dilemma: Racisme og frihedsidealer i amerikansk historie. Lektor i amerikanske studier Jørn Brøndal, Syddansk Universitet 27/01: Rejsen til Amerika: Indvandring og etnicitet i amerikansk historie. Lektor i amerikanske studier Jørn Brøndal, Syddansk Universitet 03/02: Cowboynationen: Frontier-myten i amerikansk kultur og historie. Lektor i amerikanske studier Thomas Ærvold Bjerre, Syddansk Universitet 10/02: En nation af forbrugere. Lektor, ph.d. i amerikanske studier Torben Huus Larsen 17/02: Amerikansk udenrigspolitik mellem idealisme og realisme. Ph.d. i statskundskab Jakob Skött 24/02: Det amerikanske præsidentembede fra Washington til Obama. Lektor i amerikanske studier Jørn Brøndal, Syddansk Universitet 10/03: Obamas USA. Lektor i amerikanske studier Niels Bjerre-Poulsen, Syddansk Universitet Holdnummer: 1512-183 Tid: 12.15-16.00 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Lokale: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Seniorforsker Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet Tranquebar i Sydindien var en dansk koloni fra 1620 til 1845, og i det meste af denne periode blev byen besøgt mindst én gang om året af et skib fra et dansk handelskompagni. I Tranquebar skaffede kompagnierne især bomuldsvarer, peber og salpeter. Med afsæt i Rigsarkivets mange protokoller og arkivalier fra den tid, giver forelæsningerne indblik i livet på kompagniernes skibe og forholdet mellem europæere og indere i Tranquebar. Efter et generelt overblik over koloniens historie, bliver der bl.a. fortalt om magt og ret på kompagniskibene, indiske handelsnetværk og problematiske relationer mellem guvernementet i Tranquebar og kompagniernes ledelse i København. arkæologi og historie BRONZEALDEREN. EN TID, HVOR VERDEN BLEV ÅBNET De slesvigske krige – Da katastrofen ramte Danmark Holdnummer: 1512-435 Holdnummer: 1512-182 Dato: 31/1, 1 lørdag Dato: 1/2, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Tid: 11.00-15.00 Pris: 340 kr., studerende 200 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Flemming Kaul, museumsinspektør. dr.phil., Nationalmuseet Ved bronzealderens begyndelse, for omkring 4000 år siden, var en særegen og rig nordisk bronzealderkultur under udvikling. Langtrækkende forbindelsesveje blev etableret. Kobber og tin, der danner bronzen, blev transporteret hertil langvejsfra. Billeder af stridsvogne på Nordens helleristninger fortæller om påvirkninger fra fjerne egne. Helt ny forskning har gjort det muligt at trække tråde fra Egypten og Mesopotamien i syd til Danmark i nord. Kemiske analyser af blå glasperler fra rige danske grave fra 1400-1100 f.Kr. har vist, at glasset kom derfra. Det værdifulde rav fra Vesterhavets og Østersøens strande, Nordens guld, blev transporteret den modsatte vej og nåede til Grækenland, Syrien og Egypten. Vi rejser langs bronzealderens ravveje, bl.a. gennem Alperne. Kom og hør den fascinerende fortælling og bliv klogere på spørgsmål som: Hvorledes kunne de langtrækkende kontaktnet opretholdes? Hvordan rejste man? Og hvor mødte man hinanden? 10.00: Fjerne forbindelser – kontakt mellem Middelhavsområdet og Danmark. 12.00: Frokostpause 12.45: Nye forskningsresultater. Glasperler og forbindelser med Egypten og Mesopotamien. 14.15: Bronzealderen verden – en åben verden, fuld af kontakter 45 Underviser: Cand.mag. i historie Martin C. Rasmussen Få konflikter har rystet Danmark så voldsomt som De Slesvigske Krige 1848-51 og 1864. I løbet af en periode på mindre end 20 år oplevede Danmark to blodige og ødelæggende krige, som på afgørende vis rystede den danske helstat og bragte landet på randen af udslettelse som nationalstat. Gemt i krigenes gru og nederlag lå dog også rødderne til det Danmark, som vi kender i dag. I løbet af denne dag sætter vi fokus på De Slesvigske Krige og på den store betydning, som de havde for både samtidens – og eftertidens Danmark. Vi hører om den politiske baggrund for krigene, om de store militære slag og deres betydning, om sejre og nederlag, om hverdagslivet for soldaterne i felten og om de store politiske og kulturelle skikkelser, der prægede Danmark i denne periode. Forløbet henvender sig til alle, som har en interesse i denne så afgørende epoke for Danmark. Opdagelsesrejsende i historien En europæisk Danmarkshistorie Holdnummer: 1512-181 Holdnummer: 1512-034 Dato: 23/2, 4 mandage Dato: 28/2, 1 lørdag Tid: 19.45-21.30 Tid: 10.00-16.00 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Danmark har en lang tradition for opdagelsesrejsende og videnskabelige ekspeditioner. Motiveret af religiøse, diplomatiske, geopolitiske, kommercielle eller videnskabelige interesser har det bragt danskerne vidt omkring i verden. Få indblik i ekspeditionernes historiske baggrund, forløb og videnskabelige resultater, og hør om de rejsendes møde med nye verdensdele og deres befolkninger. Underviser: Ekstern lektor i historie, ph.d. Lars Hovbakke Sørensen, Københavns Universitet 23/02: Carsten Niebuhrs arabiske rejse (1761-1767). Professor i historie Michael Harbsmeier, Roskilde Universitet 02/03: Knud Rasmussens ekspeditioner (1902-1933). Helten og samfundet omkring ham. Professor i antropologi Kirsten Blinkenberg Hastrup, Københavns Universitet 09/03: Frans Blom i den mexicanske jungle (19191963). Opdagelsesrejsende, eventyrer og maya-arkæolog. Journalist, cand.mag. Tore Leifer, DR 16/03: Forskning og formidling på Galathea 3 Ekspeditionen (2006-2007). Lektor i videnskabsstudier Kristian Hvidtfeldt Nielsen, Aarhus Universitet Få en ny og utraditionel tour de force gennem vort lands historie. I stedet for at se Danmarks udvikling som et resultat af de begivenheder, der har fundet sted indenfor landets grænser, betragtes udviklingen i Danmark som et resultat af en større europæisk og international udvikling. Det er kongernes og statsmændenes historie – den politiske historie. Det er dem, der har repræsenteret statsmagten og dens samspil med Europa. Men den politiske historie forbindes også med den sociale, økonomiske, kulturelle, mentale og identitetsmæssige historie. Både herhjemme og i Europa. Kom og få indblik i Danmarks historie fra oldtiden og til i dag. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’En europæisk Danmarkshistorie’ (Gyldendal). 46 arkæologi og historie Den lange renæssance: Europa 1300-1700 REJSEHOLDET Holdnummer: 1512-387 Dato: 15/3, 1 søndag Dato: 28/2, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Steffen Heiberg, mag.art., fhv. forskningschef, Frederiksberg Slot Renæssancen står i et fortryllet skær. Fantastisk kunst og arkitektur, vi alle beundrer. Bogtrykkerkunsten revolutionerede kommunikationen og spredningen af viden – det er de store opdagelsers epoke. Kopernikus, Tycho Brahe og Galileo Galilei banede vejen for et nyt verdensbillede. Men det var også en tid med mørke sider. Religiøs intolerance og hekseforfølgelser er også en del af renæssancen. Fra den sorte død i 1300-tallet til begyndelsen af 1700-tallet blev Europa med mellemrum hjemsøgt af pestepidemier, der kostede op mod en tredjedel af befolkningen livet. Den militære ødelæggelseskapacitet mangedobledes, og det hele kulminerede med Trediveårskrigen, der lagde store dele af Tyskland øde. Få indblik i fire komplicerede og modsætningsfyldte århundreder, hvor tænkningen i Europa i højere grad end i andre kulturkredse blev kvantitativ: måle, veje, inddele og observere i stedet for abstrakte refleksioner over verdens indretning. Østrig-Ungarn 1867-1918 Holdnummer: 1512-324 Dato: 14/3, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 380 kr., studerende 240 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag i historie Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn var et europæisk imperium og en multietnisk stat med både østrigere, magyarer, slovenere, tjekker, polakker, slovakker, kroatere, serbere og transsylvanere. Og det netop i en tid, hvor det nationale og nationalstaten var på dagsordenen. Wien satte samtidig rammen for det 19. århundredes kunst og kulturliv. Fra dobbeltmonarkiets egentlige hovedstad flød tonerne fra tidens musik, kunst, arkitektur og videnskab ud til resten af Europa. Her mødte man århundredets markante personligheder som Sigmund Freud, Otto Wagner, Gustav Klimt, Stefan Zweig og den danske Theophil von Hansen. Men dobbeltmonarkiet knagede i sine mange nationale furer. Det blev kun holdt sammen af et fælles bureaukrati, hæren og myten om den habsburgske kejser- og kongefamilie. Ikke mindst Franz Joseph I og hans skønne kejserinde Elisabeth – Sissi. Dobbeltmonarkiets mange folkeslag og deres selvstændighedsbevægelser blev netop årsagen til rigets opløsning. Mordet på den habsburgske tronfølger ærkehertug Franz Ferdinand i august 1914 startede en krig mod Serbien og udviklede sig til en verdenskrig. En krig som Østrig-Ungarn tabte. I 1919 fødtes en ny småstat – republikken Østrig. Holdnummer: 1512-285 Tid: 10.15-16.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet Danmarks måske mest kendte politienhed var Rigspolitichefens Rejseafdeling – bedre kendt som Rejseholdet. Den berømte enhed eksisterede fra 1927 til 2002, og rykkede ud for at assistere landets politikredse i forbindelse med sager som f.eks. mord, røveri, narkotika og sædelighedsforbrydelser. Kom med til en spændende dag, hvor Rejseholdets historie og arbejde sættes under lup af to eksperter med særlig stor viden på dette område. Frederik Strand, medforfatter til bogen ”Rejseholdets Historie” (Lindhardt og Ringhof), fortæller om enhedens spændende og dramatiske historie, og Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET, beretter om sine 20 års tjeneste ved Rejseholdet. 10.15: En legende bliver til – fra brandefterforskning til stikkerlikvideringer. Frederik Strand, museumsleder, Politimuseet 12.00: Frokostpause 12.45: Legendens storhed og fald – fra dobbeltdrab til rockerkrige. Frederik Strand, Museumsleder, Politimuseet 14.45: Beretninger fra Rejseholdet. Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET 1814 – krig, nederlag og frihed Holdnummer: 1512-008 Dato: 18/3, 2 onsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 ”Tabet af Norge” i 1814 er uden sammenligning det største økonomiske og befolkningsmæssige tab i den danske stats historie. Freden i Kiel i januar 1814, og krigen der ledte dertil, udgør således nogle af de mest skelsættende begivenheder i danmarkshistorien. Selv om det ikke lykkedes for Sverige at få delt Danmark mellem Preussen og Sverige, levede den danske stat udelukkende på stormagternes nåde. Det var således i 1814, og ikke i 1864, at Danmark blev en småstat. 1814 har stået i skyggen af krigen 1864 og Anden Verdenskrig, der bedre har kunnet indpasses i den traditionelle nationale historieskrivning. Hør én dansk og én norsk forsker forelæse om krigens gang, hvordan befolkningen blev ramt og om den voksende utilfredshed med kongemagt og enevælde. Forelæsningerne tager afsæt i bogen ’1814. Krig, nederlag, frihed’ (Gad). 18/3: Napoleonskrigene i Danmark og Norge. Postdoc i historie Morten Nordhagen Ottosen, Syddansk Universitet 25/3: Danskere og nordmænd før og efter 1814. Adjunkt i historie Rasmus Glenthøj, Syddansk Universitet CentralEuropæiske kulTurskatte Holdnummer: 1512-402 Dato: 21/3, 1 weekend Tid: 10.00-16.00 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: René Juul, cand.mag. i kunsthistorie Centraleuropa er rig på kulturelt gods, og årsagerne hertil er mange. I Europæisk sammenhæng skød flere af de tidligste lærdomscentre op i byer som Krakow og Prag, der for en stund var kejserlig residensstad og tiltrak store begavelser som fx vores egen Tycho Brahe. Selvom de var kulturelle kraftcentre, kom de to byer, historisk set, til i nogle perioder at udvikle sig forskelligt på grund af deres forskelligartede samfundsstrukturer, mens de i andre perioder oplevede et ubekvemt skæbnefællesskab. Med fokus på Krakow og Prag analyseres de kulturelle strømninger, der i vekselvirkning med nærområdernes magtcentre, Berlin og Wien, har været toneangivende i centraleuropæisk kulturhistorie. arkæologi og historie 47 BESÆTTELSENS DANMARK Holdnummer: 1512-385 Dato: 1/4, 6 onsdage Tid: 19.45-21.30, 6/5: 16.00-18.00 eller 18.1520.15 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: 1/4: Tøjhusmuseet, Tøjhusgade 3. 8/4, 15/4, 22/4 og 29/4: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174. 6/5: Mindeankeret i Nyhavn Tilrettelægger: Henrik Lundbak, museums inspektør, Frihedsmuseet Besættelsestiden er en periode, der fortsætter med at fascinere, fordi den rummer modsætninger og dilemmaer, som nemt lader sig overføre til nutidens problemstillinger. Hvordan vurderer man, hvad der er det rigtige at gøre? Skal man stole på myndighederne? På flertallet? Eller på sig selv? Den nyere besættelsestidsforskning ser ikke kun på, hvad der faktisk skete, men også på de forventninger til fremtiden, som datidens aktører handlede ud fra. Forelæsningerne stiller skarpt på de to mærkedage 9. april 1940 og 4. maj 1945, og forsøger at komme ind under huden på det Danmark, der blev kæmpet for under besættelsen. Vi slutter af med byvandring i København. OSMANNERRIGET Holdnummer: 1512-286 Dato: 23/3, 1 mandag Tid: 17.30-21.30 Pris: 280 kr., studerende 190 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand. mag. i historie Vi kender Tyrkiet fra tv, aviser og vores ferier. Et land med store geografiske, økonomiske og kulturelle forskelle. Den tyrkiske republik blev grundlagt i 1923, efter det Osmanniske Riges fald, som konsekvens af Første Verdenskrig. Mustafa Kemal Atatürk var grundlægger og Tyrkiets første præsident og er i dag afbilledet over alt i landet. Det moderne Tyrkiet afspejler også landets imponerende historie under det Osmanniske Rige, der eksisterede fra 1200-tallet og frem til 1922. I sin storhedstid fra 1500-tallet til 1700-tallet strakte det sig fra Budapest til Bagdad, over tre kontinenter og mellem fire oceaner. Det var et multietnisk og multireligiøst rige, hvor den byzantinsk-kristne arv smeltede sammen med den osmannisk-muslimske kultur. 1989 – omvæltningerne i Centraleuropa Holdnummer: 1512-036 Dato: 25/3, 1 onsdag Tid: 17.30-21.30 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Lektor i statskundskab Søren Riishøj, Syddansk Universitet 1989 blev et skelsættende år for de centraleuropæiske lande, som i årtier var under kommunistisk styre. I Polen medførte strejker i 1980, at styret accepterede dannelsen af fagforeningen Solidaritet, som dog allerede året efter blev forbudt. Alligevel fortsatte oppositionen, og i 1989 blev de første frie valg afholdt. I Ungarn valgte det kommunistiske parti at opløse sig selv. I DDR førte folkelige reformkrav til åbningen af Berlinmuren og frie valg. Og i Tjekkoslovakiet gennemførtes ’fløjsrevolutionen’, hvor Vaclav Havel efterfølgende blev valgt til præsident. Kom med til en spændende aften, hvor begivenhederne i 1989 sættes under lup, og linjerne trækkes helt op til i dag. Hvad siger 1989 om andre folkelige bevægelser som ’det arabiske forår’ og omvæltningerne i Ukraine? Og hvad kan vi lære af 1989 i forhold til spørgsmålet om, hvor let demokrati kan indføres? 01/04: 9. april 1940 . Karsten Skjold Petersen, museumsinspektør, Tøjhusmuseet. Sted: Tøjhusmuseet, Tøjhusgade 3 08/04: Samarbejde og tilpasning 1941-43. Joachim Lund, lektor i historie, Copenhagen Business School. Sted: AU, Campus Emdrup 15/04: Kollaboratørernes historie Maskinfabrikken Nordværk 1943-44. Henrik Lundbak, museumsinspektør, Frihedsmuseet. Sted: AU, Campus Emdrup 22/04: Kommunisterne og kampen om magten i Danmark 194445. Michael Kjeldsen, ekstern lektor, Roskilde Universitet. Sted: AU, Campus Emdrup 29/04: Besættelsen og befrielsen på film. Lars-Martin Sørensen, forskningsleder, Det Danske Filminstitut. Sted: AU, Campus Emdrup 06/05 kl. 16.00-18.00 el.18.15-20.15: Byvandring i besættelsens og befrielsens København. Martin Cleemann Rasmussen, cand.mag. i historie, ekstern lektor Hærens Officersskole. Mødested: Mindeankeret i Nyhavn 48 arkæologi og historie MIDDELALDEREN – EUROPAS FØDSEL FORSVUNDNE IMPERIER GALLIPOLI 1915 Holdnummer: 1512-290 Holdnummer: 1512-291 Holdnummer: 1512-289 Dato: 13/4, 6 mandage Dato: 18/4, 1 lørdag Tid: 17.30-19.15 Tid: 10.00-16.00 Pris: 620 kr., studerende 400 kr Pris: 380 kr., studerende 240 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Verdenshistorien er præget af store imperier, der har underlagt sig store geografiske områder og samlet folkeslag – ofte på tværs af etnicitet, kultur og religion. Fælles for disse imperier er, at de på trods af århundreders dominans før eller siden måtte bukke under for inde- og/eller udefrakommende faktorer. Denne forelæsningsrække sætter fokus på en række af verdens store hedengangne imperier, og fortæller historien om deres storhed og fald. Kom, og vær med til at spore de forsvundne imperier. Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand. mag i historie Dato: 8/4, 7 onsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Tilrettelægger: Kasper Holdgaard Andersen, ekstern lektor i historie, Aarhus Universitet ’Den mørke middelalder’ er en sejlivet myte. Middelalderen betragtes ofte som en stagnerende og ”mørk” tid i Europas historie. Men Middelalderen skal betragtes i et helt andet lys. En civilisation funderet på kristendommen blev spredt til hele Europa. Vores verdensdel blev ikke blot civiliseret, men Europa fik på trods af krige også mulighed for at udvikle en så stærk teknologisk, økonomisk, vidensmæssig og militær enhed, at man med varierende lande i spidsen kunne erobre og dominere resten af verden i de næste 500 år. Grundlaget blev lagt for de byer, stater, idéer og det Europa, vi kender i dag. Syv eksperter sætter hvert deres perspektiv på middelalderen og tegner her et billede af middelalderens Europa. 08/04: Hvad er middelalderen? Kasper Holdgaard Andersen, ekstern lektor i historie, Aarhus Universitet 15/04: Riddere, krig og militær. Thomas Kristian Heebøl-Holm, postdoc i historie, Københavns Universitet 22/04: Klostervæsen og klosterets betydning. Brian Patrick McGuire, professor emeritus i historie 29/04: Korstog. Ane Lise Bysted, ekstern lektor i historie, Aarhus Universitet 06/05: Borge og bygninger. Lars Meldgaard Sass Jensen, ph.d.-studerende i middelalderarkæologi, Aarhus Universitet 13/05: Magt, politik og stat. Stefan Pajung, ekstern lektor i historie, Aarhus universitet 20/05: Universitet og lærdom. Mia Münster-Swendsen, professor MSO i historie, Roskilde Universitet 13/04: Det romerske imperium. Jesper Carlsen, lektor i historie og institutleder, Syddansk Universitet 20/04: De muslimske kalifater. Jørgen Bæk Simonsen, professor i islamisk historie, Københavns Universitet 27/04: Det byzantinske rige. Karsten Fledelius, lektor i medievidenskab, Københavns Universitetet 04/05: De vestafrikanske riger: Mali, Ghana og Songhai. Annette Skovsted Hansen, lektor i historie og japanstudier, Aarhus Universitet 11/05: Inka-riget. Charlotte Bøgelund Frederiksen, cand. scient.soc. i udviklingsstudier 18/05: Qing Dynastiet (på letforståeligt engelsk). Andreas Steen, lektor i kinesiske studier, Aarhus Universitet I 1915 forsøgte en fælles fransk og britisk operation, at svække det Osmanniske rige, åbne de tyrkiske stræder til Sortehavet og dermed sikre sig adgang til Rusland. Angrebet fra den fransk-britiske flåde mislykkedes dog, og i stedet besluttedes en militær landgang på Gallipoli-halvøen, hvor også australske og newzealandske styrker blev indsat. Fra april og året ud kæmpede de allierede styrker mod tyrkerne, der blev anført af den senere tyrkiske præsident Mustafa Kemal Atatürk. Kampene endte med, at de allierede måtte trække deres styrker tilbage, og i starten af 1916 forlod den sidste britiske soldat Gallipoli. Få indblik i de politiske og militære kampe, som førte til Slaget ved Gallipoli. Vi ser også nærmere på resultatet af kampene, som kom til at spille en stor rolle i den tyrkiske, australske og newzealandske selvforståelse. REJSER arkæologi og historie De dansk-russiske forbindelser Holdnummer: 1512-037 Dato: 19/4, 1 søndag Tid:10.15-16.30 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Tilrettelægger: Cand.mag. i russisk og historie Martin C. Rasmussen, Akademisk Rejsebureau I 2006 blev den danske kejserinde Dagmar genbegravet i Skt. Petersborg. Det var kulminationen på mere end 500 års dansk-russiske forbindelser. Kejserinde Dagmar oplevede Zardømmets storhed og fald. Hun måtte flygte fra revolutionen i 1917, der styrtede den gamle verden i grus. Sovjetunionens fremkomst indledte et nyt kapitel i historien mellem de to lande. Danmarks Kommunistiske Parti havde tætte forbindelser til Sovjetunionen. Vi tager med danske Ellen Schou og norske Adam Egede-Nissen på en livsfarlig rejse ind i hjertet af 30’ernes Sovjetunionen. Efter Sovjetunionens opløsning har forholdet taget endnu en drejning. Dansk udenrigspolitik, ikke mindst mulighederne for dansk erhvervsliv i det moderne Rusland, har præget forholdet. Få indblik i den dansk-russiske fælleshistorie fra kejserinde Dagmars tid og til i dag. 10.15: En zarina og hendes tid – kejserinde Dagmar. Cand.theol. og forfatter Preben Ulstrup, Akademisk Rejsebureau 12.00: Frokostpause 12.45: Ellen og Adam – kommunister i Sovjet i 30’erne: Venner eller fjender? Forskningsstipendiat, cand.mag i historie Morten Møller, Det Kongelige Bibliotek 14.45: Dansk-russiske forbindelser siden 1991. Cand. mag. i russisk og statskundskab Thomas Køhler, Akademisk Rejsebureau Globalisering – da verden blev mindre 1850-1914 Holdnummer: 1512-032 Dato: 19/4, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Cand.mag. i historie, samfundsfag og idéhistorie Martin Husted I 1866 blev den første transatlantiske telegrafbesked sendt fra Europa til Nordamerika. Og med ét blev verden mindre. Ét af globaliseringens kendetegn, effektiv og hurtig kommunikation mellem verdensdele, var en realitet for 149 år siden. Perioden 1850-1914 er dermed afgørende i forståelsen af de grundlæggende ændringer i måden, hvorpå mennesket producerede, kommunikerede, udkæmpede krige og indrettede sig socialt og politisk. Centralt i periodens udvikling var nationalstaterne og stormagterne, hvor særlig Tyskland, Storbritannien, USA, Japan og Rusland førte an. Forelæsningen analyserer de toneangivende stormagters historie. Hør om den europæiske og globale magtkonkurrence, krigene, globaliseringsstrategier, succes’er og fiaskoer i moderniseringen af deres økonomier, samfund og statsapparater. Få indblik i en periode i verdenshistorien, hvor globaliseringen gjorde verden mindre, og hvor fortællingen om det urolige 20. århundrede tog sin begyndelse. 49 I 2015 fejrer Eirby Historiske Rejsemål 30 års jubilæum. I 1985 påbegyndte vi – som de første i Danmark – at arrangere historiske og kulturelle rejser med fagligt højtkvalificerede rejseledere. Siden har vi besøgt over 50 lande på 6 kontinenter. JAPAN Holdnummer: 1512-292 Dato: 12/5, 2 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. I 2015 rejser vi til: Sevilla, Cordoba & Granada Rejseleder: Professor Jørgen Bæk Simonsen Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Dansk Vestindien Rejseleder: Seniorforsker Erik Gøbel Mere end nogen anden nation har Japan bevaret sin rod i fortiden og gjort den til fundamentet for det moderne Japan. Igennem to forelæsninger vil vi først rejse tilbage i Japans mytologiske landskab for herefter at stille skarpt på det moderne Japan efter bomberne Hiroshima og Nagasaki. To fortællinger, der er grundlæggende for at forstå Japan i dag. Gennem årtusinder er den japanske folkesjæl skabt af myter og legender. Vi får indblik i Japans mytologiske landskab og dets hovedaktører, i perioden fra forhistorisk tid frem til 1853, da Japan åbnede op efter mere end 250 års isolation. Med nederlaget i anden verdenskrig får Japan en ny fredselskende grundlov, og udvikler sig under amerikansk beskyttelse til et økonomisk kraftværk. Men nye udfordringer truer. Rejs med Tor Tolstrup og Eirby Historiske Rejsemål til Japan i 2015. Se mere s. 49 Japan Rejseleder: Forfatter, tidl. chefredaktør Tor Tolstrup 12/05: Guder, gåder og samuraier. Tor Tolstrup, tidl. chefredaktør på Jyllands-Posten 19/05: Fra Bomben til Beijing. Clemens Stubbe Østergaard, seniorforsker, Nordisk Institut for Asienstudier Klassiske haver i Norditalien Rejseleder: Cand.mag. Ole Fournais Verdenskunst i Firenze Rejseleder: Kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen Israel Rejseleder: Professor Anders-Christian Jacobsen Det klassiske Grækenland Rejseleder: Cand.mag. Ivar Gjørup Arven fra Dansk Vestindien Rejseleder: Seniorforsker Erik Gøbel Macao, Hong Kong, Canton & Taiwan Rejseleder: Journalist og forfatter Mette Holm Skotland m. Hebriderne og Orkney-øerne Rejseleder: Cand.mag. Ole Fournais Dansk Ostindien / Indien Rejseleder: Lektor Niels Brimnes Fra Lindisfarne til Westminster Rejseleder: Kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen Armenien & Georgien Rejseleder: Journalist Per Nyholm Jordan Rejseleder: Cand.theol. Per Lyk-Jensen Irland Rejseleder: Cand.mag. Ole Fournais Estland, Letland & Lithauen Rejseleder: Journalist Per Nyholm Læs mere på www.eirby.dk eller ring på 86 20 12 00 50 arkæologi og historie ABSALONS KØBENHAVN Holdnummer: 1512-293 Dato: 19/5, 2 tirsdage, 1 lørdag Tid: Se de enkelte datoer Pris: 380 kr., studerende 240 kr. Husk 40 kr. til entre den 30/5) Sted: Se de enkelte datoer som religion, hieroglyffer, myter, fortællinger, kunst og de andre historiske perioder i oldtidens Egypten. Med blik på de store linjer og historiske detaljer giver forelæsningsrækken et samlet billede af det, vi forstår ved det gamle Egypten. Underviser: Hanne Fabricius, arkæolog I skolen har vi lært, at Absalon grundlagde København. Men de seneste arkæologiske udgravninger fortæller, at det var en langt større by, end hvad man tidligere har ment, og at København ligeledes er langt ældre, end man hidtil har påvist. Byvandringerne går i sporene på det København, som biskop Absalon fik af Kong Valdemar den Store omkring 1160. Vi slutter af med en spændende tur i ruinerne under Christiansborg, hvor der er en stor samling ruiner efter Absalons Borg og Københavns Slot. 19/05: Tirsdag kl. 17.00-18.30: På sporet af Absalons handelsplads og by. Mødested: Rådhuspladsen foran Københavns Rådhus 26/05: Tirsdag kl. 17.00-18.30: Middelalderhavnen og byens torvegade. Mødested: Kongens Nytorv på hjørnet af Vingårdsstræde 30/05: Lørdag kl. 10.00-11.30: Ruinerne på Slotsholmen: Fra biskop Absalons Borg til Københavns Slot. Mødested: Christiansborg Slotsplads foran den store port. Medbring 40 kr. til entre. Det gamle Egyptens historie Holdnummer: 1512-386 Dato: 26/5, 4 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 440 kr. studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Underviser: Louise Alkjær, egyptolog Faraoner, pyramider, templer og grave er blot en lille del af det, som i dag fænger os ved det gamle Egypten. Forelæsningerne gennemgår de store historiske perioder – Gamle, Mellemste og Nye Rige – og ser på de mest berømte faraoner, skriftkilderne og den arkitektur, der kendetegner perioderne. Undervejs er der nedslag i emner HERREGÅRDE Holdnummer: 1512-317 Dato: 26/5, 5 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 580 kr., studerende 410 kr. inkl. entre Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174. 23/6: Herregårdsmuseet Selsø Slot, Selsøvej 30A, Skibby Spredt over det danske landskab ligger store og små herregårde med parker, alleer, driftsbygninger og imponerende riddersale. Herregårdenes prominente beboere var placeret i samfundets top. De afholdt fester med stor selskabelighed, dyrkede jagt, uddannede sig i sprog og videnskab, og havde tjenere på hver en finger. Husholdet på herregårdene var omfattende og med et stærkt hierarki, og herregårdens rammer blev både hjem, arbejde og fritid for de ansatte. Den kultur og den magtudøvelse, som udgik fra herregården, har påvirket den måde, som vi i dag tænker og taler om herregårdene på. Den historiske herregård har også affødt en række myter og romantiske forestillinger om herregården. Hør om herregårdens betydning både før og nu. Vi slutter af med at besøge Selsø Slot. 26/05: Herregården gennem tiderne. Carsten Porskrog Rasmussen, overinspektør, Sønderborg Slot. 02/06: Herskabsliv på herregården. Jesper Munk Andersen, museumsinspektør, Museum Lolland-Falster. 09/06: Herregården som arbejdsplads. Helle Juhl, forfatter og cand.public. i kulturhistorisk formidling. 16/06: At genskabe historien. Louise Steensgaard Sebro, museumsleder, Herregårdsmuseet Selsø Slot. 23/06: Rundvisning på Herregårdsmuseet Selsø Slot. Louise Steensgaard Sebro, museumsleder, Herregårdsmuseet Selsø Slot. Sted: Herregårdsmuseet Selsø Slot, Selsøvej 30A VIKINGER Holdnummer: 1512-294 Dato: 27/5, 4 onsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Vikingetiden er en helt særlig del af vores historie, og vikingerne var det folk, som for alvor fik Norden og Danmark på verdenskortet. De erobrede store dele af England og fandt også vej helt til Amerika. I dag fascineres vi stadigvæk af vikingerne. Ikke bare af deres store togter og plyndringer, men også af deres kunst, bygninger og ikke mindst deres skibe. Forelæsningsrækken sætter vikingetiden under lup. Få både de store linjer og det lokale perspektiv, bliv klogere på vikingernes skikke og ritualer, og hør fortællingen om, hvordan vi i eftertiden fremstiller vikingerne og vikingetiden. 27/05: Vikingetiden – en geografisk og kronologisk ramme. Kasper Holdgaard Andersen, ekstern lektor i historie, Aarhus Universitet 03/06: Vikingernes ritualer og kristningen af Sydskandinavien. Mads Dengsø Jessen, projektforsker, Nationalmuseet 10/06: Brugen og fremstillingen af vikingerne fra 1600 tallet og til i dag. Martin Brandt Djupdræt, overinspektør, Den Gamle By i Aarhus 17/06: Kongeriget Danmark – drøm eller virkelighed i vikingetiden. Tom Christensen, museumsinspektør, Roskilde Museum DE ISLANDSKE VULKANERS KULTURHISTORIE Holdnummer: 1512-295 Dato: 1/6, 3 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Underviser: Mathias Nordvig, ph.d. i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet Island ligger i en af de mest aktive vulkanske zoner på Jorden. Man siger som tommelfingerregel, at hver generation i Islands historie har oplevet et udbrud. Derfor har islændingene til alle tider både frygtet og været fascineret af vulkanerne. Forelæsningsrækken udforsker de fortællinger, som islændingene har skabt om deres vulkaner. Fra vikingetiden og den nordiske mytologi, gennem middelalderen og kristendommen og frem til moderne tid undersøges hvilken betydning geologien har haft for islændingenes selvforståelse gennem historien. 01/06: Når himlen farves rød af gudernes blod: vulkanudbrud og ragnarok. 08/06: Vulkanerne, videnskaben og helvedes pinsler. 15/06: Fra armod til empowerment – vulkanerne og Islands stolthed. 51 BLIV KLOGERE PÅ VERDEN Tag med Folkeuniversitetet og Viktors Farmor på kulturrejser BURMA RUNDREJSE – Landet med de gyldne pagoder ETIOPIEN RUNDREJSE – Blandt bibelske landskaber 17 dage med halvpension: Fra 24.900 kr. Maks. 20 deltagere. 16 dage med helpension: 21.700 kr. Maks. 17 deltagere. Afrejse: 23. januar, 9. februar, 13. februar, 28. februar, 27. oktober, 20. november Afrejse: 16. januar, 6. februar, 27. marts, 3. oktober, 14. november Der hviler en helt særlig tropisk og eksotisk atmosfære over Burma. Morgendisen over den blanke Inle-sø. Det er som om, tiden står stille. Men det gør den ikke. Burma flytter sig. Forandringens vinde blæser, og landet åbner sig mod verden. Det er nu, du skal opleve de gyldne pagoders land. En rejse i Etiopien er en rejse tilbage i tiden. Kristendommen kom til landet i det 3. årh. og har manifesteret sig i de unikke klippekirker i Lalibela, der stadig er i brug. Naturen er enestående. Vi nyder Simien bjergene og sejler på den smukke Tana sø. I Etiopien har vi også andre spændende rundrejser. iran – Forelæsninger og studierejse Rejse: 26. september-5.oktober. Rejseleder: cand.mag. i islamstudier Jesper Petersen Forelæsninger: Iran – et kludetæppe af kulturer, religioner og minoriteter, start 14/3, se side 8. IRAN – Det gamle Persien. Vi oplever Shiraz og antikkens Persepolis. Yazd, der er center for ildreligionen (Zoroastrerne). Og ikke mindst Isfahans smukke moskéer, parker, broer og paladser. Toppen af Islamisk arkitektur. JORDAN – Forelæsninger og studierejse UZBEKISTANS SILKEVEJSBYER – Arkitektur og kunsthåndværk 9 dage med helpension: Fra 11.400 kr. Maks. 20 deltagere. Afrejse: 30. marts, 31. marts,14. april, 21. april, 5. maj, 29. september, 12. oktober, 20. oktober, 27. oktober Vi besøger Samarkand og Bukhara. Den betagende arkitektur og kunst afspejler de korsveje, Silkevejen engang samlede med ekko fra Indien, Kina, Arabien og Persien. Omgivet af høje minarettårne, azurblå kupler, moskéer, mausolæer og markeder er man i en helt anden, magisk verden. I Uzbekistan har vi mange andre spændende rejser og kombinationer med andre lande. Rejse: 17. - 26. oktober. Rejseleder: cand.mag. i islamstudier Jesper Petersen Forelæsninger: Jordan – politisk, økonomisk og socialt, start 15/3, se side 9. JORDAN - Fra Petras grundlæggere til Lawrence of Arabia. Vi oplever hovedstaden Amman og den romerske provinsby Jerash. Der er god tid i Petra, Nabatæernes sagnomspundne by. marokko – studierejse Rejse: 30.oktober til 8.november. Rejseleder: cand.mag. et art. Anna-Karin Guindy MAROKKO – to kulturer. Berbere, arabere og europæere har alle præget Marokkos udvikling frem til i dag. Vi tager fra Casablanca over Rabat og Volubilis til Fez, og slutter rejsen af med 4 nætter i farverige Marrakesh. I 2015 tilbyder Viktors Farmor kulturrundrejser til mere end 80 lande, heriblandt: Israel - Tyrkiet - Peru - Cuba - Cambodia - Vietnam - Sri Lanka - Georgien - Armenien - Japan - Sri Lanka - Kina - Sydafrika. Se mere om rejserne eller bestil katalog på: www.viktorsfarmor.dk tlf.: 86 22 71 81 52 kunst, arkitektur og design kunst arkitektur og design Amerikansk kunst i det 20. århundrede Bauhaus 1919-1933 – kunst, kunsthåndværk og arkitektur Kunsthistorien på et semester Holdnummer: 1512-140 Holdnummer: 1512-138 Holdnummer: 1512-136 Dato: 20/1, 7 tirsdage Dato: 20/1, 6 tirsdage Dato: 21/1, 9 onsdage Tid: 17.30-19.15 Tid: 17.30-19.15 Tid: 17.30-19.15 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Pris: 920 kr., studerende 600 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Masseproducerede Coca Cola-flasker og Campbell’s-suppedåser, overdimensionerede edderkopper, san se lige og sensuelle blomster, fortabte mennesker ramt af storbylivets ensomhed. Motiverne hos nogle af den amerikanske kunsts største skikkelser træder tydeligt frem for det indre øje, men hvilken historie gemmer sig bag dem? Kryds Atlanten med seks danske kunsteksperter, og få indblik i amerikansk kunst i det 20. århundrede. Omdrejningspunktet er en stribe af USA’s mest markante kunstnere og deres værker. Vi ser bl.a. på kunstnerisk udvikling, foretrukne motiver, inspirationskilder og på den kontekst, som de forskellige værker skal ses i lyset af. Bauhaus er navnet på en tysk kunstskole, der blev grundlagt i 1919 af arkitekten Walter Gropius. Bauhaus lukkes under pres fra nazisterne i 1933, men skolens ideer videreføres i USA af kunstnere som Josef Albers og Lazlo Moholy-Nagy. Bauhaus forbindes ofte med modernitet og funktionalisme, men især den tidlige Bauhaus-skole var også under påvirkning af kunstnere som Johannes Itten, Klee og Kandinsky, der alle var åndeligt søgende og modstandere af materialismen. 20/01: Amerikansk kunst i overblik. Kurator, mag.art. Stine Kleis Hansen 27/01: Georgia O’Keeffe. Mag.art. i kunsthistorie Anne Lie Stokbro 03/02: Edward Hopper. Mag.art. i kunsthistorie Anne Lie Stokbro 10/02: Mark Rothko. Mag.art. i kunsthistorie Anne Lie Stokbro 17/02: Jackson Pollock. Lektor i kunsthistorie Anders Troelsen, Aarhus Universitet 24/02: Louise Bourgeois. Kunstkritiker, cand.mag. Lisbeth Bonde 03/03: Andy Warhol. Mag.art. i kunsthistorie Pia Høy Underviser: Mag.art. i kunsthistorie Pia Høy 20/01: Introduktion til Bauhaus og de tre direktører: Walter Gropius, Hannes Meyer og Mies van der Rohe 27/01: Johannes Itten og forkurset på Bauhaus 03/02: Malerne på Bauhaus – med fokus på Kandinsky og Klee 10/02: Værkstederne på Bauhaus og deres produkter 17/02: Teater og dans på Bauhaus – med fokus på Oskar Schlemmer 24/02: Bauhaus i USA – med fokus på Josef Albers og Lazlo Moholy-Nagy Få indblik i kunsthistoriens forunderlige forandringer i en sprudlende gennemgang af kunsthistorien fra renæssance til samtid. Forelæsningerne omhandler først og fremmest maleri, skulptur og arkitektur. Men flere stilretninger fra især det 20. og 21. århundrede udfolder sig i andre materialer og teknikker, der også bliver præsenteret. Kunsten flytter sig, ændrer udtryk og griber om sig. Oplev denne rejse fra centralt perspektiv til kaosteori. 21/01: Renæssance og manierisme. Mag.art. i kunsthistorie Gitte Tandrup 28/01: Barok og rokoko. Mag.art. i kunsthistorie Gitte Tandrup 04/02: Romantikken og klassicisme. Mag.art. i kunsthistorie Birgitte Zacho 11/02: Realisme og impressionisme. Mag.art. i kunsthistorie Troels Zacho 18/02: Symbolisme. Ph.d., mag.art. i kunsthistorie Niels Marup 25/02: Ekspressionisme. Mag.art. i kunsthistorie Signe Jacobsen 04/03: Kubisme og futurisme. Museumsinspektør Anne Blond, Kunstmuseet i Tønder 11/03: Surrealisme. Mag.art. i kunsthistorie Gitte Tandrup 18/03: Samtidskunst. Cand.mag. i kunsthistorie og kunstkritiker Lisbeth Bonde kunst, arkitektur og design Knæk kunstens kode Holdnummer: 1512-141 Dato: 21/1, 4 onsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Underviser: Cand.phil. i kunsthistorie Inger Houbak Kunst kan opleves, men hvordan? Er kunsten åben for enhver fortolkning, eller har kunsten en morale, funktion eller et budskab? Vi undersøger, hvad kunsten vil. Omdrejningspunktet er de forskellige kunsthistoriske perioder og kunstneres udtryksformer og stilarter. Vi blander gamle værker med nye og undersøger farver, former, materialer og ser nærmere på de tankestrømninger, der har været med til at skabe hver periodes opfattelse af egen samtid og verden i øvrigt. Vi kommer bl.a. forbi værker af Hieronymus Bosch, Pieter Bruegel den ældre, Kandinsky, Dali, Louise Bourgeois, Gerhard Ricther, Richard Mortensen og Katrine Ærtebjerg. Få værktøjer til at åbne kunstens univers. Omkring et billede Holdnummer: 1512-139 Dato: 25/1, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Mag.art. i kunsthistorie Helene Lykke Evers Tag med på en historisk billedrejse fra C.W. Eckersberg i begyndelsen af 1900-tallet til vores egen samtid med værker af nulevende kunstnere. De fire billeder er udvalgt, så vi kan få sat ord på forskellige typer medier som maleri, skulptur, installationskunst og lyskunst. Vi vil især beskæftige os med kunstrelaterede emner som skønhed, spejlinger, farvefascination, kunstnercitater, bibelhistorie, synsteori og bevægelse. Følgende værker vil blive gennemgået: Maleriet ’Kvinde foran et spejl’ fra ca. 1837 af C.W. Eckersberg. Maleriet ’En bjergbestigerske’ fra 1903-04 af J.F. Willumsen. Skulpturen ’Chr. III’s gravmæle’ fra 1975 af Bjørn Nørgaard. Lysinstallationen ’Uden titel’ fra 1998 af Erik A. Frandsen. Kunst og arkitektur i Wien Holdnummer: 1 1512-142 Dato: 31/1, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Cand.mag. i kunsthistorie René Juul At besøge Wien er på mange punkter et spændende studie i europæisk stilhistorie. I én by er samlet meget fine arkitektoniske frembringelser fra alle væsentlige stilepoker fra den tidlige barok til dagens postmoderne arkitektur. Mest prægnant er muligvis den østrigske barok, men forelæsningen søger også svar på, hvorfor netop 1800-tallets mange historiserende stilarter blev så fremtrædende i Wien. Inden for malerkunsten skal vi se nærmere på kunstnere som Klimt, Moser og Schiele, idet analysen af deres værker samtidig holdes op imod de arkitektoniske frembringelser som Otto Wagner, Adolf Loos og Ludwig Wittgenstein stod bag. Tag med på en rejse i Wiens kunst og arkitektur fra svulstighed til minimalisme. Firenzes store århundrede Holdnummer: 1512-137 Dato: 1/2, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Cand.mag. i kunsthistorie René Juul Hvad var det særlige ved Firenze, der gjorde byen til stedet, hvor renæssancens nye tanker brød igennem med størst styrke? Byens rige kunst skal ses i lyset af de betingelser, den opstod af. Inden for relativt kort tid skete store omvæltninger, der på afgørende måder brød med middelalderens tankegang og verdensopfattelse, så mennesket måtte definere sig selv og verden på ny. Inden for arkitekturen og maleriet vil vi lave nedslag ved væsentlige værker af de florentinske mestre – Leonardo, Michelangelo, Brunelleschi, Alberti, Botticelli. Men vi vil også se på det tilsyneladende besynderlige, at ikke alle kunstens grene blomstrede i Firenze. 53 54 kunst, arkitektur og design KUNST PÅ STEDET: FIRE UDSTILLINGER I KØBENHAVNS OMEGN KUNST PÅ STEDET: KUNSTENS HISTORIE Spansk kunst fra El Greco til Picasso Holdnummer: 1512-246 Holdnummer: 1512-163 Holdnummer: 1512-245 Dato: 14/2, 4 lørdage Dato: 1/3, 1 søndag Tid: 10.30-12.00 Tid: 11.00-15.00 Pris: 480 kr., studerende 340 kr. Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Maks. 25 personer Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Sted: Statens Museum for Kunst, mødested i forhallen, Sølvgade 48 Underviser: Cand.phil. i kunsthistorie Inger Houbak Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie Begrebet spansk kunst, kan man sige, begynder med El Greco – indvandreren fra Kreta, der med sit flammende billedsprog har inspireret en lang række spanskfødte kunstnere frem til i dag. 1600-tallet er Spaniens kunstneriske guldalder med eminente kunstnere som Diego Velázqúez, Francisco de Zurbarán og Bartolomé Esteban Murillo. 1700-tallets store stjerne er Francisco Goya, der med sin rå realisme og sit direkte blik trækker tæppet væk under samtiden og peger mod modernismen, individualismen og den samfundskritiske kunst, som Picasso udforsker i sit verdensberømte maleri ’Guernica’, der gengiver en terrorhandlings gru og rædsel. Forelæsningen giver en grundig introduktion til denne perlerække af kunstnere, diskuterer deres såkaldte ’spanskhed’ og betragter dem i forhold til hinanden og vores opfattelse af, hvad spansk kunst er. Dato: 7/2, 4 lørdage Tid: Se den enkelte dato Pris: 480 kr., studerende 340 kr. Maks. 25 personer Sted: Se den enkelte dato Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie Vi skal se på udstillinger med kunstnere, der ikke er blevet vist længe, som fx udstillingen ’HEAVY’ med værker af Hans Henrik Lerfeldt, der malede med stor og nærmest overnaturalistisk virtuositet og gik meget tæt på sine modeller. Gl Strand udstiller værker af Edvard Weie. Han malede for at forny det moderne maleri i sine værker, hvor naturen er abstraheret, men altid til stede i genkendelige motiver. Den svenske maler, Agnes Cleve, er fra en tid, hvor det var kontroversielt at være både kunstner og kvinde. Hun er en del af den nordiske modernisme og får sin første udstilling i Danmark på Øregaard Museum. Nivaagaard henter værker frem fra magasinerne af kunstnere som P.S. Krøyer, Frans Schwartz og Kristian Zahrtmann sammen med værker af 1700-tallets hollændere. Vi skal se på det hele – lige på stedet! 07/02 kl. 12.30-14.00: HEAVY – Hans Henrik Lerfeldt. Sted: Gl Holtegaard, Attemosevej 170 21/02 kl. 11.30-13.00: Edvard Weie. Sted: Gl Strand, Gammel Strand 48 07/03 kl. 11.30-13.00: Agnes Cleve – svensk modernist i verden. Sted: Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2 21/03 kl. 11.30-13.00: Fra magasinernes gemmer. Sted: Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2 Tag med på en rejse i dansk kunsthistorie fra 1940’erne og frem til i dag. Forelæsningerne foregår i Statens Museum for Kunsts permanente udstillinger. Første undervisningsgang dykker ned i to hovedtendenser, der dominerede dansk kunst under og lige efter 2. Verdenskrig: Det spontant abstrakte maleri, som kunstnergrupperingen CoBrA med Asger Jorn tog op, samt den geometriske abstraktion, som gruppen LINIEN II stod for. Anden gang ser vi på den samtidige virkelighed, der blev præget af den kolde krig og af en bølge af oprørsbevægelser. Popkunst og minimalisme var tidens pejlemærker. Tredje gang sætter vi fokus på de postmoderne udtryksformer, som foto, video, installation og performance. Figurationen vender tilbage i maleriet hos De Unge Vilde, og som et modsvar til det heftige maleri arbejdede billedhuggerne med det gådefulde og sammensatte. Fjerde gang tager internettet over med deling af viden og visuel information. Kunstnerne er globalt orienteret og internationalt uddannet. Der er fri entré til Statens Museum for Kunsts permanente udstillinger. 14/02: 1940-1960: Cobra, Linien og de spontant abstrakte 28/02: 1960-1980: Foto, film og feminisme 14/03: 1980-1990: Vilde værker og ekspressive skulpturer 28/03: 1990 og frem: Det globale og det nære. Virkelighed og fiktion BYVANDRINGER: FIRE DELE AF KØBENHAVN Holdnummer: 1512-247, 1512-248 Dato: 4/3, 4 onsdage Tid: 13.30-15.00 (1512-247) eller 16.00-17.30 (1512-248) Pris: 480 kr., studerende 340 kr. Maks. 30 personer Sted: Se den enkelte dato Tag med på fire guidede byrundture i København, og få indblik i, hvordan byen har udviklet sig. Turene sætter fokus på fire bydele med særlig betydning for byen, og der fortælles om de tanker og historier, der ligger bag de forskellige områder. Vi vil se på Frederiksstaden, planlagt af Nicolai Eigtved som pompøs kongeby i rokokostil, Nørrebro som et arbejderkvarter bygget i takt med industrialiseringens krav om tilgængelig arbejdskraft, Holmen som et eksempel på transformationen af et industriområde til beboelse og Ørestaden planlagt på fremtidsudsigten om en megapolis skabt ved sammensmeltningen af København og Malmø. 04/03: Frederikstaden. Birgitte Zacho, mag.art. i kunsthistorie. Mødested: Ved elevatoren ved Kongens Nytorv metrostation (Birgitte Zacho står med en paraply) 11/03: Nørrebro. Troels Zacho, mag.art. i kunsthistorie. Mødested: På hjørnet ved Dronning Louises Bro og Peblinge Dosseringen (Troels Zacho står med en paraply) 18/03: Holmen. Birgitte Zacho, mag.art. i kunsthistorie. Mødested: Ved elevatoren Christianshavn metrostation 25/03: Ørestaden. Troels Zacho, mag.art. i kunsthistorie. Mødested: På perronen på Ørestad metrostation kunst, arkitektur og design Leonardo da Vinci KUNST UNDER KØBENHAVNS HIMMEL Dato: 17/3, 2 tirsdage Hvad er det værd? – om køb og salg af kunst Tid: 17.30-19.15 Holdnummer: 1512-159 Dato: 18/3, 3 onsdage - 18/3, 25/3 og 15/4 (byvandring) og 1 torsdag 9/4 (byvandring) Holdnummer: 1512-212 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Underviser: Mag.art. i kunsthistorie Pia Høy Leonardo da Vinci (1452-1519) var en af renæssancens helt store kunstnere – et klassisk renæssancemenneske og geni med vidtfavnende interesser og arbejdsområder. Han var både maler, billedhugger, arkitekt, kunstteoretiker, opfinder og videnskabsmand. Han efterlod sig en stor samling notater og tegninger, men ikke særlig mange malerier. Leonardos bevarede værker består kun af mellem 12 og 17 egenhændigt udførte malerier, hvoraf flere er ufuldførte. Alligevel regnes Leonardos ’Mona Lisa’, der hænger på Louvre, for at være verdens mest berømte maleri. Over to undervisningsgange dykker vi ned i Leonardos tegninger og malerier, og analyserer ’Mona Lisa’ og andre af hans billeder. Vi studerer også Leonardos kendte proportionsstudie ’Vitruviansk mand’ samt hans bog om maleriet, som indeholder sammenligninger mellem fx maleri og litteratur. Tag med ind i et fortryllende og betagende univers skabt af en italiener for 500 år siden. Dato: 17/3, 2 tirsdage Tid: 19.45-21.30 Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Underviser: Vurderingssagkyndig, cand.mag. i kunsthistorie fra bl.a. Sotheby’s Institute Søren Holmstrup, Bruun Rasmussen Kunstauktioner Når kunstens internationale topnavne som Andy Warhol, Pablo Picasso og Edvard Munch kommer på auktion, resulterer det ofte i priser på trecifrede millionbeløb. Vi undersøger kunstmarkederne og ser på, hvorfor nogle kunstnere kan sælge for millioner, mens andre skal kæmpe for at få dækket udgifter til lærred og maling. Hvordan prissættes kunst, og hvilke faktorer påvirker et kunstværks pris? Samlere, gallerier, auktionshuse, kunstnere, museer, kunstmesser, kritikere m.fl – spillerne er mange på det internationale kunstmarked, men hvilke roller har de forskellige, og hvad er deres indbyrdes relation? Ud over at undersøge kunstens markedsmekanismer vil forelæsningen give en introduktion til dét at købe kunst. Hvor starter man? Hvilke faldgruber skal man være opmærksom på? Og kan man investere i kunst? 55 Holdnummer: 1512-244 Tid: 19.45-21.30. Ved byvandringer 9/4 og 15/4 15.00-16.30 Pris: 480 kr., studerende 340 kr. Maks. 30 personer Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174. Ved byvandringer 9/4 og 15/4 aftales mødestedet på holdet Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen, cand.mag. i kunsthistorie og medievidenskab København er rig på friluftskunst. Men hvad er egentlig formålet med at vise kunst på gader, pladser og i parker? Og hvem bestemmer, hvordan hovedstadens offentlige rum skal udsmykkes? Hvordan udvælges de værker, vi uundgåeligt møder på vores vej rundt i byen? Hvem betaler værkerne? Hvilke forhold kigges der på, inden der træffes en afgørelse om, at et monument opstilles på et bestemt sted, flyttes til et andet sted eller helt fjernes? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for denne forelæsningsrække med byvandringer de to sidste undervisningsgange, hvor vi vil stoppe op ved nogle af de mange kunstværker, der befinder sig under Københavns himmel – fra traditionelle former for kunst som springvand, mindesmærker og statuer til samtidskunst. 56 kunst, arkitektur og design MODERNE STILRETNINGER – FRA FAUVISMEN TIL MODERNISMEN Holdnummer: 1512-213 Dato: 21/3, 1 weekend Tid: 10.00-16.00 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Pia Høy, mag.art. i kunsthistorie I starten af det 20. århundrede ændrer modernismen kunsten markant. Især omfortolkes maleriet af store kunstnere som Kandinsky, Matisse, Picasso, Mondrian og Emil Nolde. Den moderne kunst bliver af kritikere påhæftet begreber som fauvisme, ekspressionisme og kubisme, mens kunstnerne selv navngiver dadaismen, suprematismen og surrealismen. Over to dage studerer vi de forskellige stilretninger, der tegner kunsten i første del af det 20. århundrede. Vi stiller spørgsmål til kunsten: Hvad er der på færde? Hvilke konsekvenser får udviklingen af maleriet for vore dages samtidskunst? Vi går kronologisk frem: 1. Fauvismen i Frankrig, 2. Ekspressionismen i Tyskland, 3. Kubisme og futurisme i Frankrig og Italien, 4. Dadaismen (International), 5. Surrealismen (International) og 6. Konstruktivismen. Store danske designere Holdnummer: 1512-214 Dato: 7/4, 7 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169 Vi kender Hans J. Wegners Påfuglestol, PH’s karakteristiske lamper, Børge Mogensens Tremmesofa, Arne Jacobsens Ægget, Finn Juhls Poeten, Nanna Ditzels Trinidad-stol, Kay Bojesens teaktræsabe og Verner Pantons FlowerPot-lamper. Men hvem var menneskerne bag disse kendte design, der høstede international anerkendelse? Hvad kendetegner dem hver især? Og hvorfor er deres design blevet så kendt og elsket? 07/04: Hans J. Wegner. Forfatter, arkitekt og industriel designer Thomas Dickson 14/04: Poul Henningsen. Professor emeritus i nordisk litteratur Hans Hertel, Københavns Universitet 21/04: Børge Mogensen. Designskribent, cand.mag. Lars Hedebo Olsen, Politiken 28/04: Arne Jacobsen. Forfatter, arkitekt og industriel designer Thomas Dickson 05/05: Finn Juhl. Designhistoriker Birgit Lyngbye Pedersen 12/05: Verner Panton og Nanna Ditzel. Forfatter, arkitekt og industriel designer Thomas Dickson 19/05: Kay Bojesen. Designskribent, cand.mag. Lars Hedebo Olsen, Politiken DANSK SKULPTUR GENNEM 200 ÅR Holdnummer: 1512-391 Dato: 8/4, 1 onsdag og 3 torsdage Tid: 15.00-16.45 Pris: 480 kr., studerende 340 kr. Maks. 30 personer Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen, cand.mag. i kunsthistorie og medievidenskab Tag med på fire museumsbesøg, og kom rundt om dansk skulptur fra år 1800 og frem til i dag. Vi kigger på værker af kunstnere som J.A. Jerichau, Niels Hansen Jacobsen, Kai Nielsen, Astrid Noack, Ejler Bille, Robert Jacobsen, Christian Lemmerz og Elisabeth Toubo. I begyndelsen af 1800-tallet sætter Bertel Thorvaldsen dansk skulptur på verdenskortet. Samtidig vækker den store kunstner en sådan respekt hos sine efterfølgere, at de har svært ved at løsrive sig fra hans nyklassicistiske formsprog. I slutningen af 1800-tallet vinder nye stilretninger som naturalismen og symbolismen dog frem. De danske kunstnere vender blikket mod moderne fransk skulptur, men de kigger også tilbage – længere tilbage end Thorvaldsen – på den arkaiske, ægyptiske og sumeriske kunst. Kunstnernes fascination af det oprindelige og af primitive kulturers kunst bliver siden medvirkende til fremkomsten af abstrakte skulpturer, og fra midten af 1900-tallet sprænges de traditionelle grænser for, hvad en skulptur kan være. 08/04: Thorvaldsens Museum. Mødested: Forhallen, Thorvaldsens Museum, Bertel Thorvaldsens Plads 2 16/04: Ny Carlsberg Glyptotek. Mødested: Garderoben ved billetsalget, Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7 23/04: Ny Carlsberg Glyptotek. Mødested: Garderoben ved billetsalget, Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7 30/04: Statens Museum for Kunst. Mødested: Forhallen, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48 kunst, arkitektur og design DANSK GULDALDERKUNST Holdnummer: 1512-249 Dato: 13/4, 4 mandage Tid: 19.45-21.30 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. VENEZIA OG VENETO. KUNST- OG KULTURHISTORIE I 500 ÅR Holdnummer: 1512-250 Dato: 29/4, 4 onsdage Tid: 17.30-19.15 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174. Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Underviser: Rasmus Humlum, cand.mag. i kunsthistorie Underviser: Mogens Nykjær, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet Til trods for den ro og idyl, som de danske guldaldermalerier ofte giver udtryk for, så var tiden mellem 1800 og 1850 ikke så rolig endda. Det var en tid med store forandringer i samfundet - både politisk, økonomisk og kunstnerisk. I forelæsningsrækken dykker vi ned i den danske guldalder og dens motiver, personligheder og forandringer. Udover en grundig introduktion til perioden og dens kunstnere, herunder særligt Eckersberg, skal vi se på det nære forhold, som mange af disse kunstnere havde til København, på tidens populære landskabsmalerier, og vi skal se på et udpluk af de mange spændende rejsebilleder, som malerne skabte på deres lange rejser. Tendenser i dansk samtidskunst Holdnummer: 1512-161 Dato: 18/4, 1 lørdag Tid: 12.00-16.00 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 I mere end 500 år var Venezia hovedstad i en af de mest dynamiske stater i Europa: Republikken Venezia. Et knudepunkt i handlen mellem Orienten og Vesten. Foruden byen selv bestod republikken fra den sene middelalder af omfattende besiddelser langs Adriaterhavskysten og i det østlige Middelhav. Svimlende rigdomme skiftede hænder i byens handelsstationer. Venetianerne selv omsatte rigdommene i arkitektur og kunst. Ingen by i Europa strålede som Venezia – Adriaterhavets dronning. Orientens pragt mødtes med Vestens optagethed af den romerske oldtid. Vi følger byens udvikling og de kunstneriske aktiviteter fra sent i 1200-tallet til republikkens fald i 1797. I den tidlige renæssance erobrede Venezia store områder på det italienske fastland, d.v.s. provinsen Veneto og et meget omfattende byggeri af landvillaer tog sin begyndelse. Disse venetianske villaer hører til den europæiske kunsts absolutte hovedværker. En af de store arkitekter er Andrea Palladio. Vi besøger en række af dem og studerer deres arkitektur, maleriske udsmykning og haveanlæg. STORE DANSKE KUNSTNERE OMKRING 1900 Holdnummer: 1512-214 Dato: 11/5, 5 mandage Pris: 240 kr., studerende 150 kr. Tid: 19.45-21.30 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Underviser: Redaktør og kunstanmelder på Jyllands-Posten Tom Jørgensen, Kunstavisen Dagen er en lystfuld rejse ind i den danske samtidskunst. Forelæsningen sætter ord på dansk samtidskunst og præsenterer lettilgængeligt nogle af de yngre danske kunstnere, som præger den aktuelle kunstscene. Først stiller vi skarpt på de nye tendenser inden for maleriet med navne som Tal R, Kathrine Ærtebjerg, John Kørner, Trine Boesen og Julie Nord. Dernæst kommer turen til nogle af de udtryksformer, der kan synes svære at knække koden til: installationer og videokunst. Gennem værker af bl.a. Elmgreen & Dragset, Tove Storch, Papfar, Jesper Just, Eva S. Christensen og Danh Vo, vil det blive demonstreret, hvordan man også kan få en stor oplevelse inden for disse genrer. Tom Jørgensen er redaktør på bøgerne ’101 kunstnere’, som kan købes på holdet. Pris: 520 kr., studerende 350 kr. På kanten af det 20. århundrede er åndslivet i Danmark en smeltedigel af nye ideer. I billedkunsten optages de nyeste europæiske strømninger, og impressionismen får sin særlige nordiske variant med bl.a. P.S. Krøyers flimrende lysfyldte skildringer fra Skagen, mens L.A. Rings kompromisløse realisme og Vilhelm Hammershøis melankolske syn på verden læner sig op ad den internationale symbolisme. Tiden fostrer også dybt originale kunstnere som blandt andre J.F. Willumsen, der var én af de centrale pionerer bag det moderne gennembrud i dansk kunst omkring 1900. Med afsæt i en stribe af de største danske kunstnere giver forløbet indblik i en skelsættende brydningstid i dansk kunst. 11/05: Tidens tanker og strømninger og deres indvirkning på kunsten. Peter Nørgaard Larsen, samling- og forskningschef, Statens Museum for Kunst 18/05: P.S. Krøyer. Troels Zacho, mag.art. i kunsthistorie 01/06: L.A. Ring. Inger Houbak, cand.phil. i kunsthistorie 08/06: J.F. Willumsen. Annette Johansen, museumsdirektør. J.F. Willumsens Museum 15/06: Vilhelm Hammershøi. Signe Jacobsen, mag.art. i kunsthistorie 57 GENERØS BY – KØBENHAVNS NYE ARKITEKTUR Holdnummer: 1512-252 Dato: 2/6, 1 tirsdag Tid: 17.30-19.15 Pris: 140 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Undervisere: Karsten R.S. Ifversen, arkitekturredaktør, Politiken og Jens Markus Lindhe, arkitekt og arkitekturfotograf Generøse bygninger skal give mere, end de tager. Københavns bedste nye arkitektur leger og anstrenger sig for at give plads til, at vi kan udfolde os. I løbet af de sidste tyve år er Københavns havns nedslidte industribygninger blevet udskiftet med store kulturhuse, erhvervsdomiciler og boliger. Nye broer og kanaler, en metro og nye bydele skaber tilsammen billedet af en genrejst by, der åbner sig mod vand og natur. Etablerede tegnestuer og arkitekter som Lundgaard og Tranberg, Jean Nouvel og Henning Larsen har skabt markante kulturhuse, mens nye tegnestuer som BIG, COBE og NORD har ændret måden, vi bruger byen på. Man bader i havnen, ror på vandet og motionerer i parkerne. Med Politikens kulturredaktør Karsten R.S. Ifversen og arkitekturfotograf Jens Lindhe som guides giver forelæsningen et kritisk indblik i Københavns heftige udvikling, viser de vigtigste projekter og introducerer tegnestuerne og ideerne bag dem. 58 litteratur, film og musik litteratur film og musik Store filminstruktører Holdnummer: 1512-133 Dato: 19/1, 9 mandage Tid: 17.30-19.15 09/03: Quentin Tarantino. Lektor i film- og medievidenskab Jakob Isak Nielsen, Aarhus Universitet 16/03: Rainer Werner Fassbinder. Forfatter og filminstruktør Christian Braad Thomsen Pris: 920 kr., studerende 600 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Filmhistoriens største værker er blevet udødeliggjort af de mesterlige instruktører bag. Hvert årti har sit bud på en filminstruktør, der har skilt sig ud og defineret både sin samtid og eftertid. Fra efterkrigstidens mestre Hitchcock og Bergman til vores tids von Trier og Tarantino. Fra de skæve instruktører Kubrick og Lynch til mainstreamfilmskaberen over dem alle, Spielberg. Velkommen til aftener i selskab med filmhistoriens mesterværker og instruktørerne bag. 19/01: Alfred Hitchcock. Forfatter og filminstruktør Christian Braad Thomsen 26/01: Ingmar Bergman. Film- og litteraturanmelder Johannes H. Christensen, Jyllands-Posten 02/02: Stanley Kubrick. Videnskabelig assistent i film- og medievidenskab Claus Toft-Nielsen, Aarhus Universitet 09/02: Woody Allen. Lektor i film- og medievidenskab Jakob Isak Nielsen, Aarhus Universitet 16/02: David Lynch. Cand.mag. i medievidenskab og tv-anmelder ved TV2 Andreas Halskov 23/02: Steven Spielberg. Cand.mag. i film- og tv-videnskab Henrik Højer 02/03: Lars von Trier. Lektor i kultur og medier Bodil Marie Stavning Thomsen, Aarhus Universitet Litteratur – teori og analyse Holdnummer: 1512-216 Dato: 21/1, 6 onsdage Tid: 17.30-19.15 Digtere i verdensklasse Pris: 800 kr., studerende 580 kr. inkl. bog Holdnummer: 1512-134 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Dato: 19/1, 8 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 820 kr., studerende 550 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Baudelaires fantastiske spleenoplevelser i Paris, Dickinsons tunge kærlighedslængsler fra sit værelse i Amherst og Yeats’ voldsomme sammenbrudserfaringer i efterkrigstidens Europa. Poesien har til alle tider bidraget med tankevækkende erkendelsesprocesser og fornyende sprogarbejde. Den har forført, åbnet op og med spidse formuleringer sat ord på svært begribelige erfaringer. Og alligevel er det de færreste af os, der har læst dem alle – og de digte, man har læst, har måske virket fremmede og uforståelige. Tag med til forelæsningsrækken, og bliv præsenteret for et udpluk af de allerstørste digtere gennem tiden af nogle af de dygtigste danske forskere inden for området. 19/01: William Wordsworth. Professor i nordisk litteratur Jan Rosiek, Københavns Universitet 26/01: Friedrich Hölderlin. Lektor i æstetik og kultur Jørn Erslev Andersen, Aarhus Universitet 02/02: Charles Baudelaire. Lektor i fransk Steen Bille Jørgensen, Aarhus Universitet 09/02: Walt Whitman. Professor i litteraturhistorie Svend Erik Larsen, Aarhus Universitet 16/02: Emily Dickinson. Lektor i litteraturhistorie Lis Møller, Aarhus Universitet 23/02: William Butler Yeats. Ph.d. i litteraturvidenskab og litteraturkritiker ved Politiken Mikkel Bruun Zangenberg, Aarhus Universitet 02/03: Rainer Marie Rilke. Professor i tysk Søren R. Fauth, Aarhus Universitet 09/03: T.S. Eliot. Professor i nordisk litteratur Jan Rosiek, Københavns Universitet Pris: 620 kr., studerende 400 kr. uden bog Litteratur giver oplevelser. Den giver adgang til nye refleksioner, andre menneskeskæbner og fremmede verdener. Den driver læserne gennem utallige sider med underspillede antydninger eller med dramatiske spændingsopbygninger, med ordenes unikke skønhed eller frustrerende brutalitet. Vi læser og læser. Vi anbefaler bøger til hinanden, og vi taler om handlinger, karakterer og sprogbrug. Men hvad er det egentlig, litteratur kan? Og hvordan kan vi som nysgerrige læsere blive klogere på de litterære strategier? Få fyldt din litterære værktøjskasse, så du har redskaberne til at analysere litteratur. Forelæsningsrækken er baseret på udgivelsen ’Litteratur – introduktion til teori og analyse’ (Aarhus Universitetsforlag), som stiller skarpt på, hvordan litteratur bedst kan læses på tværs af forskningsfelter og metoder, og som præsenterer litteraturvidenskabens centrale problemer og værktøjer. Bogen kan inkluderes i prisen. 21/01: At læse litteratur. Lektor i nordisk litteratur Lasse Horne Kjældgaard, Københavns Universitet 28/01: Affekt. Lektor i litteraturvidenskab Christian Dahl, Københavns Universitet litteratur, film og musik 04/02: Intertekstualitet. Lektor i medievidenskab Gorm Larsen, Aalborg Universitet 11/02: Begær. Lektor i litteraturvidenskab Lilian Munk Rösing, Københavns Universitet 18/02: Stil. Adjunkt i dansk litteratur Torben Jelsbak, Roskilde Universitet 25/02: Sted. Lektor i litteraturvidenskab Frederik Tygstrup, Københavns Universitet Michelangelos digtning Holdnummer: 1512-135 Dato: 25/1, 1 søndag Tid: 10.00-15.00 Pris: 290 kr., studerende 170 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Operasanger og master of fine arts Christine Marstrand Michelangelo er en af Roms store malere og billedhuggere. Vi kender hans ikoniske motiver bl.a. fra det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom. Med denne forelæsningsrække går vi bag om Michelangelo og kigger på hans store produktion af digte. Måske de kan bruges som nøgler ind i hans kunstneriske univers? Michelangelo Buonarroti har skrevet ca. 300 digte, og det er i høj grad i disse forholdsvis ukendte Rime, som han selv kaldte digtene, at den store italienske renæssancekunstner giver udtryk for sine tanker om kunst. Digtene er vigtige nøgler i tolkningen af det store billedkunstneriske værk, og de understreger, i hvor høj grad Michelangelo viser tilbage til kærligheden som den altoverskyggende kreative kraft. I forelæsningsrækken analyseres ved hjælp af digtene en håndfuld udvalgte værker inden for kategorierne skulptur, maleri, tegning og arkitektur, og endvidere gås ind i en diskussion af, hvorvidt Michelangelo kunne føje musikken til de mange kunstarter, han beskæftigede sig med. CARL NIELSEN – 150-ÅRET FOR EN STOR MUSIKERS FØDSEL Haruki Murakami Holdnummer: 1512-254 Tid: 10.00-16.00 Dato: 28/2, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab Emnet er komponisten Carl Nielsen (1865-1931), hans liv og hans værk. Den musikalske spændvidde er stor: Fra ’Jeg ved en lærkerede’ til operaen ’Maskarade’. Fra de små muntre stykker for klaver til store orkesterværker, som fx den 3. symfoni med tilnavnet ’Sinfonia Espansiva’. Udvalgte musikeksempler tegner et billede af denne alsidige, men også modsætningsfyldte kunstner. Citater fra Nielsens egen essaysamling ’Levende Musik’ og uddrag af erindringsbogen ’Min fynske Barndom’ sætter musikken i relief. Et spændende kapitel er Nielsens sidste værker fra 1925 og frem. Samtidens reaktioner var meget blandede, fra afvisning til tøvende accept. Godt 80 år senere kan vi lytte med andre ører til denne ”moderne” Nielsen. Vi bidrager på holdet til Carl Nielsen-traditionen og synger et par af hans viser. 59 Holdnummer: 1512-164 Dato: 14/3, 1 lørdag Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Forfatteren Haruki Murakami er i evig bevægelse, og selvom værkerne ofte har samme stemning, er de også forskellige, for Murakami eksperimenterer hele tiden. Med dette weekendarrangement kan du komme lidt tættere på, hvad der ændrer sig, og hvad der forbliver det samme hos Murakami. Vær med, når eksperterne åbner Murakamis forfatterskab via nogle af hans mest ikoniske værker. Dagen starter med en kort gennemgang af hele forfatterskabet og nogle af de udfordringer, der ligger i at oversætte Murakamis værker til dansk. Gennemgangen tager udgangspunkt i de nye danske udgivelser af de tidlige værker ’Hardboiled Wonderland og Verdens Ende’ fra 1985 samt ’Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår’ fra 2013. Efterfølgende vil vi se på ’1Q84’ – det store trebindsværk, som gjorde Murakami til bestseller i Danmark. Værket er uhyre komplekst og fortjener så absolut en nærlæsning. Dagens afsluttende forelæsning vil kigge nærmere på, hvordan Murakamis forfatterskab ofte viser sammenhænge på tværs af hans specifikke værker med udgangspunkt i konstruktionen af kvindefigurer og brugen af farver. 10.00: Fra 1985 til 2013 – den tidlige og den seneste Murakami. Cand.mag. i japansk og antropologi og oversætter Mette Holm 12:00: 1Q84 – bliv klogere på Murakamis Japan. Lektor i japansk Anemone Platz, Aarhus Universitet 14.00: Kvindefigurer og farver – forbindelser på tværs af Murakamis værker. Lektor i japansk Gitte Marianne Hansen, Newcastle Universitet 60 litteratur, film og musik Lyt og lær om klassikerne Lyrik i dag Holdnummer: 1512-431 Dato: 21/3, 1 lørdag Dato: 18/3, 2 onsdage Tid: 18.00-20.45 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab Emnet er klassisk musik – før og nu. Lytning til og oplevelse af musikken står i centrum for forløbet. Vi arbejder med forskellige former for lyttefokus ved tilegnelsen af musikken. I denne forbindelse inddrages en række nyttige musikbegreber, der omfatter melodi, rytme, klang og musikkens formmæssige opbygning. De forskellige musikinstrumenter gennemgås, og vi ser på deres rolle i forbindelse med udviklingen af det klassiske symfoniorkester. Der indgår musikeksempler af bl.a. Bach, Mozart, Beethoven, Brahms, Bartók og Stravinsky. På denne måde berøres fire af musikhistoriens perioder: barokken, klassikken, romantikken og moderne tid. Eksemplerne hentes i solosang (lied), i forskellige former for kammermusik samt i orkester-genrer som symfoni og solokoncert. Holdnummer: 1512-102 Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Professor i sprog og litteratur Peter Stein Larsen, Aalborg Universitet Hvad skal vi bruge digte til i dagens højteknologiske mediesamfund? Hvad har digterne Henrik Nordbrandt, Lone Hørslev, Søren Ulrik Thomsen og Naja Marie Aidt tilfælles? Og hvorfor skal vi læse dem? Med udgangspunkt i den første samlede fremstilling af den nyeste danske lyrik belyser forelæsningen tendenser inden for lyrikken omkring årtusindskiftet og præsenterer læsninger af de væsentligste poetiske forfatterskaber. Der er fokus på to poetiske traditioner: Centrallyrik med rødder i symbolismen og modernismen, samt interaktionslyrik med inspiration fra prosa og avantgarde. Forelæsningen bygger på bogen ’Drømme og dialoger. To poetiske traditioner omkring 2000’ (Syddansk Universitetsforlag). Lær at elske opera – om operaens historie og genrer Holdnummer: 1512-103 Dato: 21/3, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Undervisere: Cand.mag. i musik- og teatervidenskab Lilo Sørensen samt cand.mag. og forfatter til bogen ’Italiensk opera i guldalderen 1800-50’ Thomas Milholt I vores tid har opera fået de bedst tænkelige vilkår. Tekstanlæg i teatre og operahuse, operabio rundt om i en række af landets biografer og DVD-indspilninger med flot lyd og krystalklart billede har gjort det både billigt, nemt og spændende, at opleve de mest fascinerende operaer. På denne dag åbner vi døren til nye store oplevelser for alle, der vil vide mere om denne fantastiske kunstart, hvor musik, sang og drama går op i en højere enhed. Vi åbner dørene til en række landes operatraditioner og bevæger os samtidig op gennem operahistorien i både Frankrig, England, Italien, Rusland og Tyskland, så deltagerne får et samlet overblik over højdepunkterne i operahistorien. Operaer af komponister som Jean-Philippe Rameau, G.F. Händel, W.A. Mozart, Modest Mussorgskij, Georges Bizet, Giuseppe Verdi, Giacomo Puccini, Benjamin Britten, Richard Wagner og Richard Strauss. DVD-indspilninger fra de bedste udgaver af de mest centrale operaer indgår som en naturlig del af forløbet. Noveller Holdnummer: 1512-107 Dato: 22/3, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Underviser: Cand.mag. i litteraturvidenskab Anne-Marie Vestergaard Novellen er en genre, der i Danmark står i skyggen af romanen. Derimod er den mere livskraftig i udlandet. Og sidste års nobelpris til den canadiske novellekunstner Alice Munro kan måske bidrage til en genopdagelse af novellen og dens styrker. Dagen stiller skarpt på novellegenrens historie og teori, og foreslår nogle læsninger i tre markante danske novellesamlinger fra de seneste år. Vi åbner for Dorthe Nors og ’Kantslag’s korte, pointerede noveller. Pia Juul skriver i ’Af sted, til stede’ med mere eller mindre forvirrede jegstemmer. Endelig skriver Ida Jessen i ’Postkort til Annie’ længere noveller i en mere klassisk fortællestil. Virkemidlerne kan være brudstykker af samtaler, sigende detaljer eller et spændende plot, men fælles for de tre meget forskellige forfattere er et blik for troværdige menneskeskæbner udspændt mellem det dybt banale og det tragiske. litteratur, film og musik Nordiske mesterværker Holdnummer: 1512-217 Dato: 7/4, 7 tirsdage Tid: 17.30-19-15 Pris: 720 kr., studerende 500 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 Da Nietzsche i slutningen af 1800-tallet lod Zarathustra stige ned fra bjerget og erklære Gud død, vakte det genklang blandt Nordens store forfattere. Historien tog en drejning med industrialisering og urbanisering og det moderne gennembruds bevægelse væk fra et kristent verdensbillede med faste forestillinger om moral, køn og samfund. I 90’erne fortsatte opbruddene, og nu ramte de også de foregående årtiers stabile realisme og forestillingen om en fast personlighed. August Strindberg, Amalie Skram, Herman Bang, Knut Hamsun, Sophus Claussen, J.P. Jacobsen og Johannes V. Jensen er alle forfattere, der skriver i denne meget turbulente periode. Og selvom deres reaktioner og løsningsforslag er vidt forskellige, er de fælles om at behandle tidens varme emner på måder så radikale, at de ofte vakte europæisk opmærksomhed. Tag til forelæsningerne, og bliv klogere på 1890’er-ånden, og nogle af de største forfattere Norden nogensinde har fostret. 07/04: August Strindberg (18491912). Lektor i nordisk sprog og litteratur Per Stounbjerg, Aarhus Universitet 14/04: Amalie Skram (1846-1905). Lektor i nordisk sprog og litteratur Birgitte Rasmussen Hornbek, Aarhus Universitet 21/04: Herman Bang (1857-1912). Professor i nordisk sprog og litteratur Peer E. Sørensen, Aarhus Universitet 28/04: Knut Hamsun (1859-1952). Professor i nordisk sprog og litteratur Peer E. Sørensen, Aarhus Universitet 05/05: J. P. Jørgensen (1866-1956). Professor i nordisk sprog og litteratur Peer E. Sørensen, Aarhus Universitet 12/05: Sophus Claussen (18651931). Professor i nordisk sprog og litteratur Peer E. Sørensen, Aarhus Universitet 19/05: Johannes V. Jensen (18731950). Lektor i nordisk sprog og litteratur Stefan Iversen, Aarhus Universitet 61 Karen Blixen og Den afrikanske Farm Holdnummer: 1512-218 Dato: 8/4, 5 onsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 520 kr. studerende 350 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165 ”Jeg havde en Farm i Afrika ved Foden af Bjerget Ngong.” Sådan indleder den danske forfatterinde Karen Blixen sit værk ’Den afrikanske farm’, og ikke for ingenting er det siden gået hen og blevet et af dansk litteraturs hovedværker. Da Hemingway i 1954 modtog Nobels litteraturpris udtalte han, at den burde være gået til Blixen. Og få har da også, som hende, formået at skabe et fletværk af fortællinger om sig selv – den ikonisk udmarvede og hvidblege kvinde med den mystiske aura. Men hvilke litterære kvaliteter har hun at byde på? Og hvilke konflikter prægede hende og hendes litteratur? På baggrund af bogen ’Jeg havde en Farm i Afrika – æstetik og kulturmøde i Karen Blixens Den afrikanske Farm’ vil en række litteraturforskere give dig hver deres perspektiv på Blixens fantastiske værk. 08/04: Karen Blixens arabeske farm. Professor MSO i dansk Jacob Bøggild, Syddansk Universitet 15/04: Litterære spejlinger. Lektor i dansk Charlotte Engberg, Roskilde Universitet 22/04: Perspektivisk alkymi – en højtflyvende læsning. Lektor i litteraturhistorie Frits Andersen, Aarhus Universitet 29/04: Med andre øjne – og med andres. Professor emeritus i litteraturhistorie Svend Erik Larsen, Aarhus Universitet 06/05: Karen Blixen og kolonialismen. Direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lasse Horne Kjældgaard Marcel Prousts ’På sporet af den tabte tid’ II Holdnummer: 1512-121 Dato: 13/4, 5 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 520 kr., studerende 350 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Marcel Prousts monstrøse romanværk ’På sporet af den tabte tid’ (1913-1927) har for længst opnået status som en uomgængelig klassiker i den modernistiske litteratur. Alligevel har de færreste for alvor taget livtag med Proust. Med sætninger, der til tider kan strække sig over flere sider, er Prousts skrivestil ofte karakteriseret som ”svært tilgængelig”. Intet kunne være mere forkert, for Proust kræver ingen særlige forudsætninger at læse. Forløbet henvender sig både til alment litteraturinteresserede og til studerende, der ønsker en indføring i Prousts værk, hans æstetik og livsverden. Forløbet er en fortsættelse af efterårets undervisning, men nye deltagere kan sagtens springe på, hvis man har orienteret sig i de første 7 bind i nyoversættelsen. 13/04: Introduktion til forelæsningsrækken og gennemgang af anden del af ’Sodoma & Gomorra’, bind 8 i nyoversættelsen. Cand.mag. i litteraturhistorie Jacob Ulrich 20/04: Fangen 1 & 2, bind 9 og 10. Lektor i litteraturhistorie Steen Klitgård Povlsen 27/04: Fangen 1 & 2, bind 9 og 10. Lektor i litteraturhistorie Steen Klitgård Povlsen 04/05: Forladt af Albertine’, bind 11 i den nye oversættelse. Cand.mag. i litteraturhistorie Jacob Ulrich 11/05: ’Den genfundne tid’, bind 12 og 13 i den nye oversættelse. Lektor i litteraturhistorie Steen Klitgård Povlsen og cand.mag. i litteraturhistorie Jacob Ulrich 62 litteratur, film og musik 60’ER ROCKENS FREMKOmST lÆR AT SE BALLET Holdnummer: 1512-257 Dato: 18/4, 1 lørdag Dato: 13/4, 6 mandage Tid: 19.45-21.30 Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Bob Dylan, The Beatles, The Rolling Stones, The Beach Boys og The Velvet Underground. Velkommen til 60’erne og de bands som skabte årtiets soundtrack. 1960’erne er en helt afgørende periode i populærmusikkens udvikling. Årtiet byder på helt nye genrer og artister, og gør de første musikere til globale superstjerner. I 60’erne forandres også måden, hvorpå vi hører musik. Der kommer fokus på albums fremfor singler, og de enkelte numre bliver dermed en del af en større helhed. Og netop i denne periode skabes mange af rockhistoriens mest ikoniske og skelsættende albums. Det er ønsket om at lave autentisk kunst, som driver musikerne ud i nye retninger. Sæt fokus på populærmusikkens udvikling, når vi dykker ned i 60’ernes største artister, og deres forskellige genrer. Hvem var de? Hvad karakteriserede dem? Hvordan udviklede deres musik sig, og hvorfor er den stadigvæk relevant den dag i dag? 13/04: Introduktion til populærmusikken. Morten Michelsen, lektor i musikvidenskab, Københavns Universitet 20/04: The Beatles. Per Wium, musikjournalist 27/04: The Rolling Stones. Mikkel Falk Møller, jounalist 04/05: Bob Dylan. Christian Braad Thomsen, filminstruktør og forfatter 11/05: The Beach Boys. Klaus Lynggaard, forfatter og journalist 18/05: The Velvet Underground. Henrik Queitsch, kulturredaktør og musikanmelder Holdnummer: 1512-122 Tid: 10.00-16.00 mance og lied, desuden nyere varianter af solosang med instrumentledsagelse, som peger frem mod spændende tiltag i det 20. århundrede. Undervejs er der fællessang på holdet, og vi yder dermed vores eget bidrag til emnet. Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet STORE DANSKE FILMINSTRUKTØRER Underviser: Cand.mag. i musik og kunsthistorie, dramaturg og forfatter Ole Nørlyng, Den Kongelige Ballets Læseskole Holdnummer: 1512-255 Dato: 27/5, 4 onsdage Tid: 17.30-19.15 Dans er en aktivitet, der bevæger publikum. Når scenedansen virkelig får betydning, rækker det ofte ud over ordet. Men dans er også et sprog, der følger visse regler, som kan læres. Scenedansen – balletten – har en lang historie og bygger på en forfinet teknik, der både handler om rene fysiske færdigheder og om evnen til at fortælle gennem bevægelser, billeder og musik. Forelæsningen giver indblik i såvel scenedansens teknikker som ballettens udviklingshistorie fra handlingsballettens opståen i 1700-tallet til 1900-tallets ’modern dance’ og abstrakte ballet. Forelæsningen belyser emner som træningstimen og ballettens terminologi, hofballetten og dens genrer, pantomimen og andre fortælleteknikker, danse-stilarterne og de kulturhistoriske perioder, den symfoniske ballet og meget mere. PÅ SANGENS VINGER – MUSIKKEN OG DEN MENNESKELIGE STEMME Holdnummer: 1512-256 Dato: 18-19/4, 1 weekend Tid: 10.00-16.00 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174 Carl Theodor Dreyers kompromisløshed og perfektionistiske tilgang, Jørgen Leths arbejde med tilfældet og den antropologiske metode, Lars von Triers provokationer og ubarmhjertige undersøgelser af mennesket og Ole Bornedals gispende gys og studier af driften. Danmark har gennem tiden fostret filminstruktører, der med deres filmkunst har åbnet op for nye erkendelser og nye måder at lave film på. Af Dreyer fik vi ’Jeanne d’Arc’, af Leth ’Det perfekte menneske’, af Trier ’Anti-christ’ og af Bornedal ’Nattevagten’. Men hvad er det, der kendetegner deres film? Og hvad gør dem til nogle af Danmarks store filminstruktører? Tag til forelæsningsrækken, og bliv klogere på nogle af de største danske filmkunstnere. 27/05: Carl Theodor Dreyer. Edvin Kau, lektor i medievidenskab, Aarhus Universitet 03/06: Jørgen Leth. Ole Thaisen, ekstern lektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet 10/06: Lars von Trier. Bodil Marie Stavning Thomsen, lektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet 17/06: Ole Bornedal. Ole Thaisen, ekstern lektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet FRA SWING TIL FRIHED – JAZZENS EVOLUTION Pris: 620 kr., studerende 400 kr. Holdnummer: 1512-258 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses på stedet Dato: 1/6, 3 mandage Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab Pris: 340 kr., studerende 200 kr. Vokalmusikken er i fokus og dermed også stemmen som det instrument, der er tættest forbundet med den menneskelige krop og sjæl. Stemmetyperne (sopran, alt, tenor, bas) demonstreres, og vi undersøger den menneskelige stemmes udtryksregister. Hvordan bruger komponisterne stemmen som musikalsk udtryksmiddel? Og hvordan kombineres tekst og musik til et kunstnerisk udtryk? Det er spørgsmål, der bliver stillet til sangkompositioner af Weyse, Schubert, Schumann, Debussy, Carl Nielsen, Benjamin Britten og andre. Genrerne er foruden de klassiske med klaverledsagelse: ballade, ro- Tid: 19.45-21.30 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166 Underviser: Jakob Thorkild Overgaard, cand.mag., musiker og forfatter Miles Davis’ kølige toner, Bill Evans’ fyldige klange og Billie Holidays intime stemme. Jazzens musikhistorie er klangligt meget veldokumenteret. Der findes en lang række stilarter og en lang række hovedpersoner, som sammen med deres nøglealbums rager op i jazzhistorien, og som har dannet skole for eftertiden. Forelæsningsrækken tager udgangspunkt i jazzhistorien som én lang udviklingshistorie, der bl.a. har haft improvisationen og tanken om at være samtidsmusik i centrum. Oplev, gennem musik og ord, den kronologisk klanglige stilhistorie. Hvordan lyder musikken, hvornår er den fra, og hvad kaldes stilarterne? Få også sat et analytisk perspektiv på musikken: Hvad karakteriserer de forskellige perioder og stilarter? praktiske oplysninger 63 sekretariatet Navitas Folkeuniversitetet Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal 8000 Aarhus C www.fuau.dk 8843 8000 Åbningstider Kontoret har åbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00. Tilmelding -- Tilmeld dig på hjemmesiden fuau.dk, og betal med Dankort, Visa-Dankort eller Visa Electron. -- Ring på telefon 88438000. Oplys Dankortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. -- Firmabetaling på EAN eller faktura. Studierabat Der gives på udvalgte forløb rabat til studerende, som er berettiget til SU. Oplys uddannelsessted og årskortnummer/CPR-nr. på hjemmesiden Husk studiekort første undervisningsgang. Forbehold Folkeuniversitetet forbeholder sig ret til ændring af underviser, lokale, dato og tidspunkt. Sådanne ændringer giver ikke ret til refusion af betalingen. Afmelding Hvis du fortryder, kan du få det indbetalte beløb refunderet fratrukket ekspeditionsgebyr på 120 kr. Afmelding skal ske senest 14 dage før holdstart. Tilmelding til rejser og ekskursioner er bindende, og depositum refunderes ikke. undervisningssted Folkeuniversitetet i Emdrup Tuborgvej 164, 2400 Kbh. NV www.fuau.dk 8843 8000 Fotos og illustrationer Med mindre andet er angivet, stammer billedmateriale fra billeddatabaserne Stock.xchng, iStockphoto.com, Shutterstock og WikiMedia samt fra samarbejdspartnere. Foto af Anne-Mare Mai s. 65: Lars Horn. Foto ved Sandbjerg Gods-arrangement: Kenneth Nguyen. Fotos af forskere: Nikolaj Lund. Bøger, noter og slides Til forløb, hvor bøger er inkluderet, udleveres bogen første undervisningsgang. Slides og undervisningsnoter er ikke inkluderet i prisen, med mindre andet er angivet, og de kan ikke forventes fremskaffet og udleveret. 64 folkeuniversitetets forelæsere På Folkeuniversitetet møder du landets bedste forskere og formidlere. Se alle Folkeuniversitetets forelæsere inde i programmet, og læs mere om nogle af dem her. ud i rummet med folkeuniversitetet lars hovbakke sørensen fik pris af statens kunstfond 1.3 milliarder euro og 10 års rejse til en komet langt, langt ude i rummet. Den fælleseuropæiske rumsonde Rosetta har været en kostbar og langvarig affære. Men det er det hele værd. Rosettas succesfulde landing på kometen vil nemlig kunne gøre os klogere på solsystemets begyndelse og Jordens tilblivelse. Forskere fra Aarhus Universitet er med på første række, når de bidrager til analysen af de data, som Rosetta sender hjem. Hør mere om missionen, kometer og livets opståen i forelæsningsrækken ’Kometer på himlen – fra overtro til videnskab’ start den 23. marts. slået til ridder Rasmus Glenthøj blev i 2014 ridder af den kongelige norske fortjenstorden. Rasmus Glenthøj er adjunkt i historie ved Syddansk Universitet, og han var i 2014 projektleder for ’1814’ – 200-året for Norges selvstændighed under fondet for dansk-norsk samarbejde. I foråret 2014 markerede 36 Folkeuniversiteter over hele landet Norges selvstændighed i tæt samarbejde med Rasmus Glenthøj. ’En europæisk danmarkshistorie’ blev i 2014 hædret af Statens Kunstfond som bedste bogudgivelse. Bogen gennemgår dansk historie, som den er formet af det europæiske magtspil fri for den traditionelle danske selvcentrering. Lars Hovbakke Sørensen er ekstern lektor ved Københavns Universitet, og du kan møde ham og den europæiske danmarkshistorie på Folkeuniversitetet lørdag den 28. februar. dr’s formidlingspris rosenkjærprisen til jeanette varberg Arkæolog Jeanette Varberg kombinerer sit job som museumsinspektør på Moesgaard Museum med eksotiske ekspeditioner, som fx udgravningen af et 2.000 år gammelt polynesisk skelet. I 2014 fik hun DR’s formidlingspris Rosenkjærprisen for sin evne til at formidle vanskelige emner på en forståelig og levende måde. Jeanette Varberg er i Folkeuniversitetets programråd, og hun har også prydet forsiden af programmet med fotoet her. Hun er bogaktuel med ’Fortidens slagmarker’. hvad er rigtigt at gøre? bestil en forsker 23.-25. april 2015 Hvordan træffer vi det rigtige valg? Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Og hvorfor skal jeg gøre, hvad moralen siger? Lektor i filosofi ved Aarhus Universitet Jørgen Husted giver dig et rigtig godt afsæt for at reflektere over disse spørgsmål. Jørgen Husted udgiver lige nu en ny ambitiøs bogserie om etik ved Hans Reitzels forlag. Jørgen Husted har forelæst på Folkeuniversitetet de seneste 20 år til glæde for flere hundrede deltagere, og du kan også møde ham dette forår, nemlig den 1. februar. Husk Forskningens Døgn den 23.-25. april 2015. På Folkeuniversitetet glæder vi os. Folkeuniversitetet er for sjette gang sekretariat for Bestil en Forsker-ordningen i 2015. Stor tak til alle de forskere, som deltager med foredrag om alt mellem himmel og jord. I Bestil en Forsker i 2014 havde nogle forskere rigtig travlt – fx afholdt seniorforsker Ib Lundgaard Rasmussen fra Danmarks Tekniske Universitet foredraget ’Liv i universet’ forskellige steder i landet hele seks gange på bare tre dage. Folkeuniversitetets deltagere har også haft glæde af Ib Lundgaards formidlingstalent. folkeskolens fødselsdag tænkepause på top 10 listen Det er populært at tage en ’tænkepause’. Den lille bogserie fra Aarhus Universitetsforlag er gået i kødet på alt fra fjendskab til kærlighed og fra positiv psykologi til vrede. Flere af bøgerne har ligget på top ti over bedst sælgende faglitteratur, og du kan møde mange af forelæserne på Folkeuniversitetet. Se fx årets åbningsarrangement den 10. marts. I 2014 fyldte den danske folkeskole 200 år, og i marts 2015 udkommer det sidste bind i fembindsværket ’Dansk skolehistorie’ på Aarhus Universitetsforlag. Redaktør på værket, professor ved Aarhus Universitet Ning de Coninck-Smith, har samtalt om emnet på Folkeuniversitetets stand på BogForum – se fotoet. Hun er i 2014 blevet tildelt Aarhus Universitets Jubilæumsfonds forskningsformidlingspris. folkeuniversitetets forskere 65 folkemøde på bornholm Tæskeholdet gav os Gintbergs tale til nationen. Folkeuniversitetet har gjort politikernes opsang til borgerne til en tradition til Folkemødet på Bornholm. Mød Folkeuniversitetet den 11.-14. juni ved Allinge bibliotek, og hør Danmarks politikere give os, folket, en opsang. vov at vide ”Vov at vide! Hav mod til at bruge din egen forstand!” Sådan lød det fra Immanuel Kant i 1783. Og det er sloganet for Det Frie Forskningsråds program Sapere Aude, der hvert år støtter de bedste forskere i Danmark. 550 deltagere på Folkeuniversitetet i Aarhus og Emdrup mødte i 2014 nogle af disse forskere. Forelæsningerne handlede bl.a. om hvor mange lædersko, der kan blive ud af en rund ko, om immunforsvarets våbenarsenal, og om hvordan vi med sms’er kan øge unges valgdeltagelse. Alt sammen krydret med musik, drinks og personlige interviews. H.C. Andersen prisen til jacob bøggild Eva greibe modtager af ph.d.-cuppens formidlingspris 2014 I 2014 afholdtes igen ph.d.-cuppen, som DR, Information, Lundbeckfonden og Danske Universiteter står bag. Ph.d.-cuppen er det nærmeste, Danmark kommer på et mesterskab for forskningsformidling. Udvalgte ph.d.’ere fra hele landet stiller op med et 3 minutters foredrag, hvor de fortæller om deres forskning og om, hvorfor det er vigtigt. 3 minutter! I 2014 vandt molekylærbiolog og postdoc ved Aarhus Universitet Eva Greibe. Evas forskning afdækker B12-indholdet i brystmælk, hvilket sætter spørgsmålstegn ved den anbefalede længde af ammeperioden. I efteråret kunne man møde Eva i en Lundbeckfond Lecture på Folkeuniversitetet. Arrangementet fandt sted i det nye væksthus i Botanisk Have. H.C. Andersen Prisen gik i 2014 til professor Jacob Bøggild fra Syddansk Universitet. I motivationen stod bl.a.: ”Jacob Bøggild har med sit arbejde og med stor opfindsomhed og originalitet dokumenteret og formidlet, at Andersens digtning rummer kvaliteter, der i højeste grad gør ham kunstnerisk gyldig den dag i dag.” Mange folkeuniversitetsdeltagere – danske som engelsksprogede – kan takke Jacob for inspirerende viden om H.C. Andersen, Søren Kierkegaard m.fl. I foråret kan du møde Jacob, som indleder forelæsningsrækken ’Karen Blixen og den afrikanske farm’, der begynder onsdag den 8. april. Mon ikke der også bliver refereret lidt til H.C. Andersen? få en god idé Har du en god idé? Hvis ikke du kan komme på én, så har du vist aldrig mødt professor i kreativitet fra Aalborg Universitet Lene Tanggaard. Hun har netop udgivet ’Opfindsomhed’ på Gyldendal Business, og det er også titlen på hendes forelæsning på Folkeuniversitetet den 24. marts. nyt dansk teleskop indvies på tenerife De fleste af os kender nok Tenerife bedst som et feriested med all-inclusive. Men forskere fra Aarhus- og Københavns Universitet har for nylig indviet det første mindre teleskop i et globalt netværk, der skal bruges til at finde jordlignende exoplaneter i vores egen galakse, Mælkevejen. Særligt smart er det, at teleskopet kan styres med ’fjernbetjening’ over en helt normal internetforbindelse. ”Teleskopet er allerede taget i brug, og i fuld gang med at levere enestående videnskabelige resultater”, udtaler lederen af projektet Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet. stor hæder til anne-marie mai Uddannelsesministeriets Forskningskommunikationspris gik i 2014 til litteraturprofessor på Syddansk Universitet Anne-Marie Mai. ”Hun udfolder sig lige så hjemmevant i jyske forsamlingshuse og på YouTube som i litteraturhistoriske flerbindsværker”, skriver Uddannelsesministeriet. Det kan Folkeuniversitetet skrive under på. I foråret 2014 slår Anne-Marie sig løs i ”Generation NÅ – om dansk firserlyrik” samt i ”Steder og litteratur – globalisering og lokalsamfund”. Begge forelæsningsrækker har premiere i Aarhus, men vi inviterer alle forelæsere til Emdrup på et senere tidspunkt. 66 kalender januar Dato dag titel side marts Dato dag titel side 19/01 4 mandageIsrael og Palæstina 06 01/03 1 søndagSærligt sensitive mennesker 21 19/01 6 mandageStore tanker om hverdagslivet 36 01/03 1 søndagSlavoj Zizek 08 19/01 5 mandageKierkegaards filosofiske grundtanker 36 01/03 1 søndag Kort og godt om depression 22 19/01 8 mandageHvad enhver dansker bør vide 36 01/03 1 søndag 35 19/01 7 mandageDanmarks historie 44 01/03 1 søndagLøgstrup 38 19/01 9 mandage Store filminstruktører 58 01/03 1 søndag 54 19/01 8 mandageDigtere i verdensklasse 58 02/03 1 mandagVerdens fremtid 08 20/01 7 tirsdageUSA- fra wild west til Barack Obama 44 04/03 4 onsdageByvandringer: Fire dele af København 54 20/01 3 tirsdageKoranen 37 09/03 3 mandageTræthed, kedsomhed og langsomhed 38 20/01 6 tirsdageSkriv professionelt 12 10/03 1 tirsdag 11 20/01 6 tirsdageIndblik i Rusland 06 11/03 1 onsdagDemens og alzheimers sygdom 22 20/01 7 tirsdage Bag om kriserne: Økonomi, samfund og etik 06 11/03 1 onsdagFamilien – menneskets store historie 31 20/01 7 tirsdage Hvad enhver bør vide om universet 30 12/03 1 torsdagHovedpine 34 52 14/03 1 lørdagGod grammatik 13 20/01 7 tirsdageAmerikansk kunst i det 20. århundrede 20/01 6 tirsdage Bauhaus 1919-1933 – kunst, kunsthåndværk og arkitektur 52 Den inkluderende folkeskole Spansk kunst fra El Greco til Picasso Spørg Folkeuniversitetet 14/03 1 lørdagIran – et kludetæppe af kulturer, religioner og minoriteter 08 21/01 9 onsdageKunsthistorien på et semester 52 14/03 1 weekend Mindfulness i teori og praksis 21 21/01 4 onsdageKnæk kunstens kode 53 14/03 1 lørdagØstrig-Ungarn 1867-1918 46 21/01 4 onsdage Det autentiske selv 37 14/03 1 lørdag 59 21/01 6 onsdageLivets største spørgsmål 30 15/03 1 søndagRejseholdet 46 21/01 5 onsdageLøs konflikten 12 15/03 1 søndagSelvkontrol og intelligens – dine vigtigste kompetencer 22 21/01 6 onsdage Pædagogiske retninger 20 15/03 1 søndagJordan – politisk, økonomisk og socialt 09 21/01 6 onsdage Positiv psykologi i hverdagen 20 15/03 1 søndag Det gode, det onde og det absurde 39 21/01 6 onsdageLitteratur – teori og analyse 58 16/03 1 mandag Når solen går i sort 31 22/01 1 torsdagDen aldrende hjerne 34 16/03 1 mandagKort og godt om stress 22 24/01 1 weekendMytologi i det gamle testamente 37 17/03 1 tirsdag 13 24/01 1 lørdag 20 17/03 2 tirsdageLeonardo da Vinci 55 24/01 1 lørdagHjernen og læring 21 17/03 2 tirsdage 55 24/01 1 lørdagTredje generations coaching 12 18/03 2 onsdageLyt og lær med klassikerne 60 25/01 1 søndagMichelangelos digtning 59 18/03 4 dageKunst under Københavns himmel 55 25/01 1 søndagDet moderne Tyrkiet 07 18/03 1 onsdagDen nødvendige samtale i parforholdet 23 25/01 1 søndagOmkring et billede 53 18/03 2 onsdage 1814 – krig, nederlag og frihed 46 26/01 5 mandageReligionssatirens glemte historie 38 21/03 1 weekend Moderne stilretninger – fra fauvismen til modernismen 56 31/01 1 weekend Mindfulness i teori og praksis 21 21/03 1 weekend Centraleuropæiske kulturskatte 46 31/01 1 lørdagBeijing og Shanghai 07 21/03 1 lørdagVerdens 7000 sprog 09 31/01 1 lørdag 44 21/03 1 lørdagLyrik i dag 60 31/01 1 lørdagKunst og arkitektur i Wien 53 21/03 1 lørdagLær at elske opera – om operaens historie og genrer 60 31/01 1 lørdag 45 22/03 1 søndagNoveller 60 22/03 1 søndagDe største danske ledelsesbedrifter 14 22/03 1 søndagLær fra dig 14 23/03 1 mandagLivet er fedt 23 23/03 1 mandagKometer på himlen – fra overtro til videnskab 31 23/03 1 mandagOsmannerriget 47 24/03 1 tirsdagOpfindsomhed 14 24/03 1 tirsdagTalent management 15 25/03 1 onsdag 47 Fup og fakta om kosttyper Rejsen til Tranquebar Bronzealderen. En tid, hvor verden blev åbnet februar Dato dag titel side 01/02 1 søndag Nedrustning og våbenkontrol 07 01/02 1 søndag Firenzes store århundrede 53 01/02 1 søndagDe slesvigske krige – da katastrofen ramte Danmark 45 01/02 1 søndagEtiske teorier 38 04/02 1 onsdagEbola og andre epidemier 34 07/02 4 lørdageKunst på stedet: Fire udstillinger i Københavns omegn 54 10/02 4 tirsdageVedvarende energi 30 14/02 4 lørdageKunst på stedet: Kunstens historie 54 19/02 1 torsdagSmerter - og mere mellem himmel og jord 35 23/02 4 mandage Debatkultur på nedtur? 07 23/02 4 mandageOpdagelsesrejsende i historien 45 28/02 1 lørdag Nudging – et redskab til adfærdsforandring 13 28/02 1 lørdag Carl Nielsen – 150-året for en stor musikers fødsel 59 28/02 1 lørdagAutisme hos børn 21 28/02 1 lørdagEn europæisk danmarkshistorie 45 28/02 1 lørdag 46 Den lange renæssance: Europa 1300-1700 Haruki Murakami Økonomisk psykologi og (ir)rationelle beslutninger Hvad er det værd? – om køb og salg af kunst 1989 – omvæltningerne i Centraleuropa 25/03 1 onsdagVirksomhedens omdømme 15 kalender april Dato dag titel side maj Dato dag titel 67 side 01/04 6 onsdageBesættelsens Danmark 47 02/05 1 weekend Bliv klogere på Barcelona – i Barcelona 08 07/04 5 tirsdageLedelse i den offentlige sektor 15 05/05 7 tirsdage 25 07/04 5 tirsdageTeori U 15 06/05 6 onsdage Projektledelse 16 07/04 9 tirsdage 23 06/05 3 onsdage Psykologiens idéhistorie 40 24 09/05 1 lørdag 32 Personlighedspsykologi 07/04 4 tirsdageLæring i konkurrencestaten Hjernens gåder Planter med en spændende historie i botanisk have 07/04 5 tirsdageImmunsystemet – vores fantastiske forsvar mod sygdom 31 11/05 5 mandage Store danske kunstnere omkring 1900 57 07/04 7 tirsdageEksistentiel filosofi 39 12/05 6 tirsdageStore sociologer 10 07/04 7 tirsdageStore danske designere 56 12/05 2 tirsdageJapan 49 07/04 7 tirsdageNordiske mesterværker 61 13/05 6 onsdage Filosofiens nye tænkere 40 08/04 5 onsdageKaren Blixen og Den afrikanske farm 61 18/05 1 mandag 33 08/04 4 dage 56 19/05 3 dageAbsalons København 50 08/04 4 onsdageHelgener i senantikken og tidlig middelalder 39 26/05 4 tirsdageMatematiske mysterier 33 08/04 3 onsdageLær at forstå dit barn 24 26/05 4 tirsdageForbrydelsens detektiver 25 08/04 7 onsdage Positiv psykologi i ledelse 16 26/05 4 tirsdageDet gamle Egyptens historie 50 08/04 7 onsdageVerdens magter 09 26/05 5 tirsdage 50 08/04 7 onsdage Middelalderen – Europas fødsel 48 27/05 3 onsdage Gud eller videnskab? 33 09/04 1 torsdagVil vi kende vores skæbne? 35 27/05 4 onsdageDet gode liv 60+ 26 11/04 1 weekend Weekend på Sandbjerg Gods: Soldater, stikkere og modstand39 27/05 3 onsdage Det nyeste om ledelse, kommunikation og innovation 17 13/04 6 mandage Forsvundne imperier 48 27/05 4 onsdageVikinger 50 13/04 9 mandageIdeer, der ændrede verden 40 27/05 4 onsdage Store danske filminstruktører 62 13/04 6 mandageTankernes kraft 24 13/04 6 mandageInd i kampen – professionel sport 25 13/04 6 mandageGeologi 32 13/04 4 mandage Dansk guldalderkunst 57 13/04 5 mandage Marcel Prousts ’På sporet af den tabte tid’ II 61 13/04 6 mandage 60’er rockens fremkomst 62 15/04 6 onsdageNy teknologi der ændrer vores hverdag 32 18/04 1 lørdag 10 Dansk skulptur gennem 200 år Politisk filosofi for begyndere 18/04 1 lørdagGallipoli 1915 48 18/04 1 lørdag 57 Tendenser i dansk samtidskunst 18/04 1 lørdagLær at se ballet 62 18/04 1 weekend På sangens vinger – musikken og den menneskelige stemme 62 19/04 1 søndag De dansk-russiske forbindelser 49 19/04 1 søndagGlobaliseringen – da verden blev mindre 1850-1914 49 19/04 1 søndag 10 Storbritannien i opbrud 19/04 1 søndagGør teksten klar 16 29/04 4 onsdageVenezia og Veneto. Kunst- og kulturhistorie i 500 år 57 www.fuau.dk På hjemmesiden kan du se hele programmet og tilmelde dig med det samme. Her kan du også tilmelde dig Folkeuniversitetets nyhedsbrev. Bodil og det beskidte dusin Herregårde juni Dato dag titel side 01/06 3 mandage Fra swing til frihed – jazzens evolution 62 01/06 1 mandagMarkedsstaten 10 01/06 3 mandageAt forstå sorg 26 01/06 3 mandage De islandske vulkaners kulturhistorie 50 02/06 1 tirsdag 57 Generøs by – Københavns nye arkitektur 03/06 3 onsdageKrigsteknologi 33 09/06 1 tirsdagKnivskarp – fra normal til genial 26 15/06 1 mandagDen nødvendige samtale i arbejdslivet 17 16/06 1 tirsdagFlow og meditation 26 Vi har ændret formen på AlUMNEstOffEt fra aU AUgustus udkommer ikke længere som trykt magasin. Nu finder du alumnestoffet på den nye alumneportal. KOM IND OG VÆR MED på au.dk/alumne Læs bl.a. portrættet af Jeanette Varberg – museumsinspektør på det nye Moesgaard Museum. Tilmeld dig nyhedsbrevet og bliv løbende opdateret! Mange hilsner fra AUgustus-redaktionen og AU Alumni-teamet
© Copyright 2024