Klik her - Hald-kærby

HALD-KÆRBY KIRKEBLAD
39. årgang ‡ nr. 2
Marts - April - Maj 2015
Det er fuldbragt
Opstandelsen og om at
læse den rigtige vej
Under en alvorlig epidemi i Afrika
sendte nogle vesterlændinge medicin
derned, som skulle gøre menneskene
raske. De sendte også nødhjælpsarbejdere.
Da alt var på plads, opstod der problemer med distribueringen af
medicin til de mange tusind syge afrikanere i landet.
De vesterlandske nødhjælpsarbejdere
vidste ikke, hvordan man skulle få alle
de mennesker til at tage medicinen. Så
fik man fat i en enkel tegneserie, som
man satte på medicinglassene. Der
var tre billeder: først et rigtig trist ansigt med nedadhængende mundvige,
næste billede var et ansigt med åben
mund, hvor der gled en pille ind. Og
det sidste billede viste et herligt glad
og smilende ansigt.
Først efter at have udsendt halvdelen af
medicinglassene opdagede nødhjælpsarbejderne til deres store undren, at
næsten ingen tog medicinen. De satte
sig sammen med nogle fra den indfødte befolkning for at analysere situationen, og så opdagede de, at man i
dette land læser fra højre mod venstre.
Palmesøndag er startskuddet til
påsken. Der indledes med fest og
glæde, for palmesøndag er fuld af fest
og farver. Men blot fem dage senere –
langfredag - har vi tekster, der giver
2
mundvige, der hænger nedad.
Hvis vi kigger på et krucifix, så kan
det virke, som om vi kun har læst den
halve historie, som om vi ender med
blod og død og lidelse.
Bibelen må vi læse både forfra og bagfra og i dybden for at få hold på den.
Jøderne forventede – og venter vel
sådan set endnu – på Messias. Han
skal komme ridende gennem den
gyldne port, en af de mange porte,
der går ind i Jerusalem. I mange århundreder har den været muret til,
men det har formentlig været netop
den port, Jesus red ind ad. Han kom
på så simpelt et dyr som et æsel. Et arbejdsdyr. Men han blev hyldet som en
konge. Der blev lagt grene og kapper
ud på vejen, så han kunne ride frem
uden store støvskyer. Folk har jublet
og glædet sig.
I Zakarias’ profeti om Messias hører
vi: “Sagtmodig, sejrrig og retfærdig,
kommer din konge til dig.”
Det kan være svært at se, hvilken sejr
der ligger i Jesu indtog. Han har ikke
nedkæmpet tyranner eller vundet
store krigsslag. For det er jo gerne den
slags, vi forbinder med et sejrrigt indtog. Når man sejrer, har man vundet.
Og hvad har Jesus vundet?
Jo, han har vundet over ondskab, over
djævelen, da han forsøgte at friste
ham i ørkenen. Han har vundet over
sygdom, over dæmoner, over religiøs
lammelse eller hovmod.
Jerusalem bliver beskrevet som en
kvinde: ”Zions datter” kaldes den. Jesus
rider nærmest frem som en brudgom,
der skal hente sin brud. Han skal indtage byen og gøre den til sin. Og i starten går det godt. Jesus kommer ikke
med storladenhed eller voldsomhed.
Han kommer sagtmodigt. Stille, men
med stor åndelig styrke.
Kvinden Jerusalem jubler i begyndelsen, tager imod Ham med åbne arme
og glæder sig. Men det varer kun en
kort tid.
Hun afviser ham skærtorsdag: forræderiet sætter ind. Der smedes rænker.
Brudgommen kastes på porten og må
gå forsmået og forslået til Golgata,
hvor kærligheden slås ihjel på et kors.
For at lukke helt af rulles til sidst en
sten for graven. Nu er kærligheden
død og lukket inde.
Her ender beretningen, hvis vi kun
læser den ene vej – vejen fra liv til død.
Heldigvis ender det hele ikke dér.
Påsken ender i virkeligheden aldrig.
Påskemorgen vender kærligheden tilbage. På trods af afvisning, forsmåelse,
nederlag og hån, på trods af død og
lidelse vender brudgommen tilbage til
sin brud. Gud lader sin Søn genopstå
for os.
Nu skal vi pludselig læse den anden
vej. Vejen fra død til liv. Påskemorgen
vender mundvigene opad.
Det er som med en port. Man kan gå
ud gennem en port, og man kan gå ind
3
gennem den. Porten er den samme,
men man havner to forskellige steder.
Vi mennesker er som porte i forhold
til Gud. Vi kan lade Gud komme til at
virke i os, eller vi kan smide Ham ud
gennem porten.
Men det ser ud, som om Gud hele
tiden finder nye veje ind. Vi kan mure
porte til, og vi kan spærre med store
sten, men Gud sprænger sig vej – igen
og igen.
Velsignet og velsignende kommer Han
til os – i ordet, i dåben og i nadveren.
Forfra og bagfra omslutter Han os.
Palmesøndag rider Han ind til sejr og
til død. På samme tid er palmesøndag
en positiv og en negativ begivenhed.
Teksterne kan læses forfra og bagfra,
men læses de i dybden, er det Guds
indtog i det nye Jerusalem, dig og mig.
Sådan er det også med teksterne til
påskedag. Kvinderne kommer ud til
graven. Den er tom. Han er opstanden, fortæller en engel.
Hans legeme er væk. Der er sket en
legemlig opstandelse – det er lige præcis det, der vækker stor furore inden
for folkekirken netop i denne tid.
”Han er opstanden. Han er ikke her”,
sagde englen.
Og graven var tom. Gabende tom. Så
kan vi forstå det, som vi vil. Tror vi
på englens livgivende ord? Er det for
mærkeligt? Jamen, Gud er mærkelig.
4
Han er da mærkelig, når Han gider
have med os mennesker at gøre, som
går rundt og ødelægger kloden med
svineri, når vi går rundt og sårer hinanden med grimme ord, når vi går i
krig og slår hinanden ihjel. Når vi
skyder mennesker på grund af tegninger, og når vi ikke hjælper mennesker i nød.
Så er Gud da mærkelig, at Han alligevel elsker os.
Gud har givet os opstandelsens håb.
Det kan vi leve på, og det kan vi dø på.
Uden en legemlig opstandelse er der
ingen kød på historien om Jesus. Så
standser beretningen i gravhaven, og
så har vi ikke læst den rigtige vej.
Men læs i dybden, så vækker det opstandelse!
Glædelig påske!
KIRKELIGE HANDLINGER:
Bisættelse i Kærby:
9/12 Birgit Mollerup Busk
(død d. 3. december i Øster Tørslev)
Dåb i Hald:
1/2 Victor Holm Hilbert
15/2 Anders Drachmann Dueholm
VELKOMMEN TIL SARA
Menighedsrådet har pr. 1. januar ansat ny kirkesanger. Det er Sara Faxholm Christensen, bosat i
Øster Tørslev.
Sara synger som en engel. Hun er altid i godt
humør og fuld af energi og gode ideer. Tag godt
imod hende!
englesmil
Præsten var inviteret til middag hos familien Olsen. Tallerkenerne var ret
snavsede, og han kunne ikke lade være med at spørge, om de da aldrig
vaskede op.
”Joda”, sagde konen. ”De er så rene, som sulfo, vand og børste nu kan
klare det”.
Præsten bad bordbøn og spiste med god appetit.
Da middagen var overstået, samlede fru Olsen tallerkenerne sammen og
sagde:
”Jeg skal lige kalde hundene ind”, og så åbnede hun døren ud til haven og
råbte:
”Sulfo, vand og børste! Kan I så komme ind!”
5
SENIORCAFE I HALD MENIGHEDSHUS
Fredag 6. marts: “Er der noget at grine ad, når vi bli’r gamle? Humor som
sjælesorg”. v. Anders Bonde, Ørsted
Det lune glimt i øjet og den humørfyldte historie virker ofte opmuntrende
på et tynget sind. ”Humor” kalder vi det, og ordentlig humor er sjældent kun for sjov.
Det er foredragsholderes påstand, at humor for
alvor også er sjælesorg. Emnet belyses med afsæt i
det kristne menneskesyn og med udblik til hverdagens humor. Meget naturligt holdes foredraget
i causeriets form, hvor netop humoren tjener eftertanken.
Anders Bonde er sognepræst, bonde og provst.
Fredag 10. april: ”En rejse i ordløshedens land”
Forfatter Marianne Hesselholt, Ålum, fortæller om sygdommen Alzheimer. Marianne Hesselholts mor fik
diagnosen i 1980. Dengang var diagnosen ikke særlig
kendt.
Forfatterens oplevelser og erfaringer danner grundlag
for bogen ”Skyggelys”, og på forsiden ser man hendes
forældre danse ved deres guldbryllup – måske deres
lykkeligste dag, selvom sygdommen havde varet i flere år.
Fredag 22. maj (OBS: bemærk datoen!):
Udflugt til Mariager klosterkirke.
Sognepræst Jakob D. Krogh Rasmussen
fortæller om kirken.
Tilmelding til Anna Marie 8647 4261.
Vi mødes kl. 9.30 ved præstegården,
hvor vi fylder bilerne op og kører til
Mariager.
6
LITTERATURKREDSEN
Litteraturkredsen mødes anden onsdag i hver måned kl. 19 i menighedshuset.
Onsdag d. 4. marts læses ”Husbestyrerinde søges” af Helle Juhl.
Onsdag d. 8. april diskuteres bogen. Denne aften er den sidste i sæsonen,
og et nyt kapitel og nye bøger påbegyndes til september.
Kunne du have lyst at være med?
Så meld dig hos Karen Iversen (tlf. 8647 4655),
eller bare duk op en af aftenerne.
KONCERTAFTEN I KÆRBY KIRKE
saltvand, blomsterenge ... og
skønne kvinder
Tirsdag d. 24. marts kl. 19.30 føres
vi ind i Evert Taubes univers af Eric
Øtting Andresen og Lisa Kock Nielsen.
Eric er journalist. Han er 61 år og
boede i sin barndom i Sverige, hvor
han på det nærmeste fik Evert Taubes
viser ind med modermælken. Eric
har et personligt forhold til viserne. Han synger - selvfølgelig på svensk - og
fortæller med humør om Evert Taube og figurer som Fritjof Anderson og
Rönnerdal, som optræder igen og igen i viserne.
Lisa Kock Nielsen er 51 år. Hun er en erfaren guitarist og sanger og har i
mange år rejst rundt over hele Danmark med sine musikalske foredrag,
som spænder lige fra franske viser til danske filmmelodier. Hun deler begejstringen for Evert Taubes viser, og rent musikalsk fører hun os sikkert
igennem både latinamerikanske bossa-nova rytmer, valse og karske sømandssange.
7
TAKT OG TONER FOR TUMLINGE
er et tilbud for dagplejebørn, der varetages
tages af musikterapeut
Dorte Salling-Poulsen.
Det foregår hver anden torsdag i menighedshuset.
ighedshuset.
Der bliver sunget og spillet og lavet fagter
gter og
fortalt historier.
Vil du gerne vide mere?
Så ring til Dorte på tlf. 2681 7047
”Kærlighed gør ikke blind”
- en spændende sogneaften om parforhold v. Poul og Birgitte Nygaard,
Aalborg.
Pædagog og psykoterapeut Birgitte
Nygaard og læge Poul Nygaard har
været gift med hinanden i 30 år, har
en familie sammen og har også i
mange år undervist sammen. De har
bl.a. undervist i Prep, et pædagogisk
kursusprogram for par, der ønsker at
arbejde med deres parforhold, i sorggrupper for børn og familier, der har
mistet nærtstående familiemedlemmer, i foreningen Savn, en pårørendeforening for indsatte i fængsel, ligesom de begge har en omfattende rådgivningspraksis mv.
De brænder for temaet, er båret af en optimisme og tro på, at det kan nytte
at tænke sig om og investere i sit parforhold. De sammenligner det at tage
vare på sit parforhold med at være omhyggelig med at vedligeholde sin bil
eller andre redskaber i hjemmet. Det går ikke uden at udvise omhu.
Sogneaftenen finder sted i Hald menighedshus tors. d. 16. april kl. 19.30.
Vel mødt!
8
NØRKLEKREDSEN
mødes i menighedshuset i Hald på tirsdage i de lige uger
kl. 9.30.
Og nye er meget velkomne til at være med!
FRILUFTSKONCERT I
MAHULE, KÆRBY
Søndag d. 10. maj kl. 14 synger Ommersysselkoret under
ledelse af Anker Sigfusson.
Ommersysselkoret er et blandet kor på ca. 50 medlemmer.
Koret synger et blandet repertoire, primært dansk rytmisk samt traditionelt.
I tilfælde af dårligt vejr rykker vi ind i kirken.
9
KOMMENDE ARRANGEMENTER:
5. juni:
Grundlovsmøde i præstegårdshaven. Årets taler er Bjarne Overmark.
11. juni:
kirkegårdsvandring i Kærby
10
HAR DU BRUG FOR EN ATTEST:
- ring til sekretær Eva Madsen på 2127 3456
Margareta Melin
(Vær den, du er.
Unitas 1989)
HAR DU BRUG FOR AT SNAKKE MED EN PRÆST:
- ring til pastor Lone Nyeng på 8647 4342
Derfor overgiver jeg mig selv til dig
uden frygt og forbehold.
Som et lerkar
stiller jeg mig i dine hænder.
Fyld mig med godt fra dig,
så jeg bliver til velsignelse.
Jeg priser din visdom,
du, som tager ind til dig
det som er skadet og svagt
og lægger din skat
i skrøbelige lerkar.
Præsten kommer gerne på hjemmebesøg. Ring og aftal tid.
DU
som har villet mit liv
og skabt mig
efter din vilje,
alt i mig kender du
og omslutter det med din ømhed,
det svage såvel som det stærke
det syge såvel som det raske.
KIRKELIG VEJVISER
Sognepræst/korshærspræst
Lone Nyeng
Haldvej 8A, Hald
8983 Gjerlev J Tlf. 86 47 43 42
E-mail: lkny@km.dk
Graver (Hald)
Karl Erik Precht
Venusvej 38
8970 Havndal
Tlf. 86 47 50 58
Privat 86 47 07 38
Graver (Kærby)
Karsten Juhl Hansen
Tlf. 5116 17 12
Organist, minikonfirmand
underviser og korleder
Niels Erik Nies
Platanvej 53, 8930 Randers NØ
Tlf. 5172 3410
Menighedsrådsformand
Anna Marie Maagaard
Tlf. 8647 4261
Præstesekretær:
Eva Berenth Madsen
Træffes på tlf. 2127 3456
E-mail: ebma@km.dk
Kirkesanger:
Sara Faxholm Christensen
Tlf. 5041 6179
E-mail:
faxholmchristensen@gmail.com
Nabopræst
Peder Svejgaard
Pedersen
Kærvejen l, Øster Tørslev
8983 Gjerlev J Tlf. 8647 6015
E-mail: ppe@km.dk
FDF Hald
Kredsleder, Søren Jørgensen
Tlf. 21 94 23 01
Bestyrelsesformand,
Lone Nyeng
Takt og toner for tumlinge
Dorte Salling-Poulsen
Tlf. 2671 7047
Menighedsråd - Næstformand
Bente Nielsen - Tlf. 9855 0055
Hjemmeside:
www.hald-kærby-sogne.dk
(webmaster: Erik Lysemose)
Halds hjemmeside:
www.haldogomegn.dk
(webmaster: Finn Larsen)
11
SO G N E K A LE N D E R
Søndag d. 1. marts,
2. søndag i fasten:
Kærby kl. 9, Hald kl. 10.30
Søndag d. 5. april,
Påskedag:
Kærby kl. 9, Hald kl. 10.30
Tirsdag d. 12. maj kl. 19:
Korshærsgudstjeneste,
Klosterkirken, Randers
Fredag d. 6. marts. kl. 9.30:
Seniorcafe i menighedshuset
Mandag d. 6. april,
2. påskedag:
Hald ingen, Kærby ingen
Torsdag d. 14. maj,
Kristi Himmelfartsdag:
Kærby kl. 9, Hald kl. 10.30
Fredag d. 10. april kl. 9.30:
Seniorcafe i menighedshuset
Søndag d. 17. maj,
6. s. e. p.:
Hald ingen, Kærby ingen
6. marts – 8. marts:
Konfirmandlejr
Søndag d. 8. marts,
3. s. i fasten:
Hald ingen, Kærby ingen
Tirsdag d. 10. marts kl. 19:
Korshærsgudstjeneste,
Klosterkirken, Randers
Torsdag d. 12. marts kl. 19:
Menighedsrådsmøde
Søndag d. 15. marts,
Midfaste:
Hald kl. 9, Kærby kl. 10.30
Søndag d. 22. marts,
Mariæ bebudelsesdag:
Hald ingen, Kærby kl. 9
(Svejgaard)
Tirsdag d. 24. marts:
Koncert, Kærby Kirke
(se omtale i bladet)
Søndag d. 29. marts,
Palmesøndag:
Hald ingen, Kærby ingen
Torsdag d. 2. april,
Skærtorsdag:
Kærby kl. 16.30
Fredag d. 3. april,
Langfredag:
Hald kl. 11.00
Søndag d. 12. april,
1. søndag efter påske:
Hald ingen, Kærby ingen
Tirsdag d. 14. april kl. 19:
Korshærsgudstjeneste,
Klosterkirken, Randers
Torsdag d. 16. april kl. 19.30:
Sogneaften i menighedshuset
”Kærlighed gør ikke blind”
Søndag d. 19. april,
2. s. e. p.:
Dalbyover kl. 9, Kærby kl.
10.30, Kastbjerg kl. 19
Søndag d. 26. april,
3. s. e. p.:
Hald kl. 10.30, Konfirmation
Fredag d. 1. maj,
Bededag:
Hald ingen, Kærby ingen
Søndag d. 3. maj,
4. s. e. p.:
Hald kl. 9 (Hindsholm)
Søndag d. 10. maj,
5. s. e. påske:
Friluftskoncert m.
Ommersysselkoret, Mahule,
Kærby kl. 14
Fredag d. 22. maj:
Seniorcafe, udflugt til
Mariager klosterkirke
Søndag d. 24. maj,
Pinsedag:
Hald kl. 9, Kærby kl. 10.30
Mandag d. 25. maj,
Anden pinsedag:
Hald ingen, Kærby ingen
Onsdag d. 27. maj kl. 19:
Menighedsrådsmøde
Søndag d. 31. maj,
Trinitatis søndag:
Hald ingen, Kærby ingen
Fredag d. 5. juni kl. 14.30:
Grundlovsmøde i
præstegårds-haven
Søndag d. 7. juni,
1. søndag efter Trinitatis:
Kærby kl. 9, Hald kl. 10.30
Torsdag d. 11. juni kl. 19:
kirkegårdsvandring, Kærby
kirkegård
Udgivet af menighedsrådene - Redigeret af sognepræsten
= Kirkekaffe