1. No category

Tuoues fum,tnnrruur
Men;ecnn
-
ET BÆsT
MEN MAN EANGER
ET MENNESIG'
Fokus
Fra incest til pædofili
Seksuelle overgreb mod børn har gennem årene været er meget
følelsesladet emfle, hidtil med et dominerende fokus på seksuelle overgreb i familien (incest).
Selv om iflcest fortsar opleves som frygreligr, er der efrerhånden så meget kendskab tll incest-Iamilien. at incest virker knap
så fremmedartet mere.
Seksuelle overgreb mod børn i institurioner opleves som gtænseoverskridende på en ny måde: Overgreb mod børn i offentlige,
prolessionelle rum gør detvanskeligtat identilicere, hvem aktører,
Med seksuelle overgreb i samfunders offentlige institutioner
for børn (og unge) kastes vi endnu en gang ud i det fremmedes
uvished og dyb usikkerhed. \.i rystes i vores grundvold. Mange er
vantro Mange andre kan næsten tkke bære at beskæftige sig med
det.
Den bergrthed, deropleves, kan \.'ære en god opmærksomhedsskaber, hjælpe os til ar fokusere Men på hr,ad og hvordan? Så
meget, vi har troet på, står pludselig for fald
Til nød har vi måske kunnet erkende, at sådan noget kunne
foregå i hemmelighed bag hiemmets fire vægge. Nu skalvi pludselig komme overens med, ar det kan foregå i detoffendige, omsorgsprofessionelle rum lige for næsen afos eller bag om ryggen på os.
Og endda med mennesker i hovedrollen, som (vi troede) haYde
børns omsorg øverst på dagsordenen.
Hvad er det for nogle mennesker, der kan finde på det og be.
nytte den professionelle omsorgssituation som dække for egne,
a&igende sekuelle behov?
Psykologisk og socialt er sådan en ny fokuseriflgsproces, som
det danske samfund nu er i gang med omkring sek§uelle over'
greb iinstiruriooet uhyrekompleks. Dereretstykkevej fraberørt'
hed, følelsesreaktioner og opmærksomhed til nøgternhed og sag_
lighed
Her skal ieg begrænse mig til at beskrive nogle forhotd og træk
ved den pædofile krænker og lovovertræder'
Hvad er pædofili?
En første afgrænsntng: adfærd
Den videnskabelige titteratur': siden 1960'erne fremviser nogen
rzriation i beskdvelseroe af, hvad pædofili er, hvis ikke der ligeftem opgives atdefinere pædolili Hertoflr Iinder ikke de forskelli'
ge definitioner heh tilfredsstillende Han mener dog, det i prak_
risk henseende ikke er så vaNkeliSt at afgøre, hvad man vil kalde
pædofili, og foreslår derfor, at man bruger denne definitiofl:
pædofil er en person (oftest, måske altid en mand), der især
føler sig tiltrukker a-t personer, der aldemmæssigt befinder sig i
perioden før, under og/eller liSe efter puberteten Den pædofile
Iinder sin egentlige sexuelle rilfredsstillelse i forhold til børn og
unge i denne aldersgruppe, idet der erstore individuelle variatio'
ner med hensyn til, hvilken aldersgruppe, der er den foretrukne
Det er karakteristisk, at i og med den un8e bliver fuIdt udviklet i
legemlig henseende forringes hans sexuelle tiltrækning for den
pædolile"
"En
'overskrift iDSB'S I/,/ rg,te ved et inlerview m€d chelcn for Rigspoli ets Rejschotd, Bent
ror en kort gennemgang d cn dcl af den lid€nskabelige litlerdur, s€ Il Hedoft: I{inisk
sexologi, sidc 298.308, Munkgmrd 1987
Ni€lsen for noglc år siden
'
86
?
P
tlenolr Klinhkse\ologi, sidc 100.Ilunl$8rrld Ir)8'.
E7
Denne defifiition kan tiene som en førsre afgrænsning a4 hvad
pædofili er for noget.
I forhold til heteroseksualiter og homoselxiualitet kan pædofili karekeriseres ved dels
. et.endret sebsualobiekt, nemlig børn, dels
. ohe også, et.endrct seksualal!åL dvs. ar den seksuelle aktlviret
ikke stiler mod seksuel forløsning i samleje
Perversioner og fofbrydelse
Der er mange forskellige seksuelle aÅ,igelser eller perveGioner.
Nogle berører slet ikke andre mennesker, fordi de erganske priva,
te og ikke leves ud i forhold til andre mennesker, yoksne som
børn.
lens-Jøtgen
åt, aal benoist til bebanz tng lra ps?kiater på
gund af p@dofili. Han bøude aldr-tg uterct i situattofler med
Jens-.|ørgen, 45
bør'n, som på nogen måde hunne opfafies som seksuelt gftpnseouefskridende eller krlminelle. Han aar et ensomt mertneske
udefi relationer tll andre, haode udbreclte mifldreuærdsføIelser
og opleuede sig ikke som en god nok mand. Han baude aldng
baft et seksuelt forbold tll et andet jreunaldrende menneske.
Jens-Jørgen baade siden pubel.teten baft seksuelle fantasier,
sorn bart lejløedsuist onanerede til- GenstandeneJor bans seksuellefatutasler bcude altid uæret clrenge på 12-14 åx Først baade
han troet, at ban t)ar honoseksuel, builket uar meget sa.ert for
bam at se i øjrlene. Sorn ålene gik, fik ban stadig stør7e hxaler
med sine fantasiel, Iordl ban opleDede alem (og sin seksuelle
trang som ufioralske ogforkefie. I lange peio.ler afsit lit lar
ban su.ert følelsesfilassigt folpint af kampen ,nod sine indle
d@rnonex Hart søgte nu behandling lor at blioe kastreret i et
båb om at bltue af med sin pæclofili.
Nogle perversioner involyerer andre mennesker, typisk i enighed
Og accept mellem voksne parte. Andre perwersioners udleven
anses for anstødelig og kan stBffes. Der gælder & blotieri, lureri
Detre kapitel drejer sig overordnet om er lille bjørne af per,
versionernes vetd,et De pelue6ioner, som består i en ulooltg
88
fortn for adJærd, sådafl. at deres udførelse gør dem til bLilat!:
nelle barullinger.
I dette hjørne skal vi beskæftige os med et endnu mindre
hiør,ne, ,nemlig: De perue6io .el sorn består i en ulouligfonnfor
adf.pftl operfor bøm. sådan al deres udlørelse gør defi lil kri
minelle band.linger.
Seksualitet og personlighed
seksualitetens placering i personligh€den
For at forstå de psykologiske forhold i pædofili må mao forstå
seksualitetens udvikling, placering og fuoktion i den menneske.
lige personlighed i det hele tageC. Ellers kommer pædofile mennesker nemt til at fremstå som ubegribelige.
At opfatte seksualiteten som en tmog eller drift, der er isoleret
fra et menneskes personlighed i øvrigt, indeholder en forestilling
om, at seksualiteten ville udfolde sig naturligt, hvis den ellers fik
lov at passe sig selv Men sådan er virkeliSheden jo ikkel Menne'
sket vokser ikke op i et gnidningsfrit socialt tomrum under pala_
disiske tilstande uden påvirkninger, begrænsninger, normer, sår
og skrammer
Dererderimod tale om, at seksualiteten og de sellsuelle behovs
'udseende' eller udtryk fra fødslen bliver til i et komPlekst udvik'
lingsfortøb i samspilmed omverdenen på baggrund afen mængde
medfødre egenskaber. Den mindste del af formningsprocessen
udgøres af den direkte sekualopdmgelse, som 6< ,du må ikke
pille!", osv
Illustrationen på næste side forsøg€r at vise, at et menneskes
personlighed eller karakter dannes med baggrund i nogle basale
erfaringsområder og at seksualiteten er tæt sammenhængende
med, hvad man i ø\,'rigt erfor et menoeske: Se ksualiteten er både
en. funktion af personligbeden og hat Juflktioner for personlig'
Den store cirkel illustrerer personliSheden For overskuelig_
hedens slryld er det væsentlige i karakterdannelsen reduceret til
tre erfaringsområder (de tre ryndt optrukne områder)r
!Iremstillingen r€lerer€r overvejende cunter Schmidlr»llnr,llun, Den, Dck Tiderne Skifter 1989.
S€ oSsi
Cunl€r Schmid l:
,llvM
skcte dcr mcd sek§unlilel€n?., Hans Reilz€l 1996
89
.
.
.
Karakter og seksualit€t
De erfaringer, vi således fra starteo af liveCSør os med vores be'
hov, relationer til andre mennesker og vores (køn§)identitet, for-
Behovshistorien
Relationshistorien
Kønsidentitetshisrorien.
Seksualiteren er tegnet som et område, der bl.a. består
de rre \.'æsentlige erfaringsområder eller,hisrorier.
aJ
dele af
merpå afgørende vis vores personlighed og vores karakter. Denne
formniog er ikke kun et indre anliSSende i den enkelte, der ud'
vikler sig af egen krali. Den er et resultat afet samspil med omverdenen - i tegningen vist ved at de tre område'cirkler rækker ud
over individet.
Et menneskes erfaringer med behov og behovstilfredstillelse
(først egne, siden andres) slår si8 ned i seksualiteten, fordi også
seksualiteten er et behov.
Erfaringerne med relationer ril andre mennesker slår sig ned i
seksualiteten, fordi seksualiteten fuldbyrdes i forhold til andre
mennesker.
Erfaringerne som kønsræsen (mandlighed og kvindelighed)
slår sig ned i seksualiteren, fordi seksualitet er noget, man gør
som mand eller kvinde.
Hvad v det sige? De tre store erfaringsomrldet: Bebou, lelatio'
ner og kønsidentitet udgør også hovedhjølnestene for forståel'
sen aJ børns omsorgssituation, som i disse år har stor opmærk_
somhed.6
Hvert enkelt menneskes psykologiske tilblivelseshistoric er enestå,
ende, fordi vores erfaringer er særegne for os hver især, påvores
(medfødte, sociale og psykologiske) baggrund. Hvert enkelr rnenneskes historie er snævert forbuodet med særlige andre mennesker, en særlig familie(situation), som er en del af en sædig social, kulturel og geo$afisk sammenhæng - og er derfor unik.
Behovser{aringer: Det spædbarn, der får sine forskellige behov
tilfredss tillet relevant, regetmæssi8t og pålideliSt, udvikler en fundamental tillid til, at det nok skal få, hvad det har behov for.
Det spædbarn, der oplever alvorlige sviSt med hens)'n til dæk'
ningen afcentrale behovudvikler en basal følelse afmangel, usikkerhed, angst for svigt, angst for at forblive utilfredsstillet
Relationserfarifl8er: De tidlige relationer er af8ørende for, om
vi i udgangspunktet bliver sikre eller usikre i vores forhold til andre mennesker. Hvis vi er usikre, bliver det $'ært at Sive og mod'
rrorskellig€ biologhke påvirkninger auer€dc i losterlilstanden krn ptunke Uvelefterfødsleo,
ft kÅ:l moder€ns indlageh€ af medicin€r, narkoriske stofi€r cll€r rlkohol 8ffe rysisk€ hmdicrps,
lrbstinenssymplomer sUer
6
lrtrll
alkoholsyndronr hos spæde
Den interesserede læser henvises
lil f.eks
[ffi
ftll6nr ontsorSssligl sr llle§ ansvar' llans
Reitzel 1996
90
91
tage intimirct og nærhed, man tør ikke involvere sig med andre,
fordi enhver tæt relation truer med at gentage de gamle skuffende erfaringer
Kønsidentitet: Den er ikke bundet til rr'Åditionelle kønsrolleforestillinger. Man kan sagtens !ære 'altemativ' i sin udfyldelse af kønsrollen og alligevel føle sig sikker i sin identitet. Derimod handler
det om, hvorvidt den samkønnede forældre efbarnet kan bruges
til at idenrilicere sig med og hvorvidt den modsatkønnede forældre accepterer barnets kønstilhørsforhold.
Der, »ttlige opdragelse generelt, også med hensyn til seksuali'
tet, betyder formentlig langt mindre for barnets senere udvikling
og seksualiret, end den følelsesmæssige opdragelse, det følclsesm.essige klitna
De tidlige erfaringer er ikke skæbne eller determinisme påden
måde, at der dermed er lagt en fikseret vej, der ikke kan fraviges.
De tidlige erfaringer i den spæde alder er et fø6te grundlag for
oplevelsesmåder afsig selv l verden. Ethvert menneske vil i løbet
aflivet gøre sigyderligere erfaringer, der kan korrigere, komplertere, modificere eller bekræfre tidlige erfaringer
I seksualiteten ligger nøglen til det enkelte menneskes historie om dets behov (dri[ier), relationer og (køns)identiter begraver. Personlige seksuelle præferencer, tilbøjelighedet aversione!
seksuel adfærd, seksuel fantasrvirksomhed, seksualpartnervalg og
måder at få kontakt med andre på og perversioner hænger intimt
sammen med personligheden i øyrigt.
Seksualiteten udtrykker oB tjener personligheden på lEsenrlige
måder i fofm af fornyede erfaringer med behovstilfredsstillelse,
inrimitet, rryghed, kropskontakt, bekræft else osv
Sekualiteten er er destillat af basale erfaringer. Man kan også
seksualiteten bliuer kerflen i personligbedery fordi nogle
sige,
^t
centrale, basclle erfainger krydser I seksltøliteten. jJmindeligvis forløberden karakrerdannende udviklingsproces sådan, at personligheden - trods de eksistentielle krænkelser alle må lide - er
nogenlunde velintegreret og afbalanceret og at seksualiteten ikke
får overdimensionerede fu nktioner for personligheden.
De grundlæggende psykologiske processer, der gælder for ud-
92
viklingen afmenneskers personlighed og seksualitet i almenhed,
gæIder med nogle væsentliSe forskelle også for udviklingen af
personligheden og seksualiteten hos mennesker, der begår sek'
sua.lkriminalitet mod børn, 6( pædofile.
Forskellene består bl a. i, at nog.le af de centrale, basale erfarin_
ger, disse mennesker tidliSt har giort sig, har forstyrret personliS'
hedsudviklingen og dermed seksualiteten, så seksualiteten har
Iiletdenfunktion for personligheden at dække over Srundlæ8gen'
de skadel mangler, konflikter eller forstyrrelser.
Hvad er pædoffli?
PædoBIt - en kode for personughedsproblernatlkker
I enhver seksuel peryersion har den perverse knpqls en komDetu'
satorisk funktion for pelsonliSbeden. Det vil sige, impulsen har
envigtigfunktionforandre, mere grundlæggende ogproblemati'
ske dele af personligheden, som ikke handler om seksualitet
Billedligt talt kan det måske udrrykkes sådan, at perversionen
fungerer som er farvestrålende plaster på en såret/skadet person'
lighed. Det er mere fornøjeligt at se på, end såret selv. Plasteret er
et forsøg på at hele sfu, som personligheden har Iidt - en form for
reparat ion af personliShedsskader.
Når mennesker med perversioner psykologisk set kommer ud
af balance, har udleven af peflersionen en støbllisetende elfekt
ved - i det mindste for en tid - at genoprette den psykologiske
ligevægt.
Et perverst seksuelt syfiptom ka]n opstå ad mange folskelliSe
,ejie i personligheden og kan have nafigfokiige funhtioner Jot
personligheden.
Udleven afen perversion giver et indblik i basale problematikker hos et menneske- Men det perverse symptom hos en person
fremstår som et åornp lekst ko.let fofsøg pÅ at løse disse problemarikker Mokningen af kode-nøglen til en dybere forståelse er
det, der kan ske i psykologisk behandling
Helt centralt i det perverse symptom er anvendelsen afseåsøalisering1.
'
Den følsende tremsLillingrclerererovervejendc
trl[.
Sdr0rsch elal rlerversion als strajtat,
SprjngerV€rlag 1985.
93
Den seksualisering, derfifldersted i perversionen, har en stabilisereflde funktion for personligheden ved at lette andre *keseksuelle områder af personligheden for tryk, ft mod angst eller
kaos, Seksualiseringen cr et forsvar mod truende oplevelser
Pædofile i mpulser er
er psykologisk forsuan mod atdre
^ltsa
forhold i personligheden, som truer et menneskes oplevelse afar
!ære intakt
forhold ervlgtige foratforståden enkelte pædofile som et menneske, der har udviklet en (til tider) forbudt sek'
sualitet:
. srlrken af den pædofile impuls,
. impulsens afgrænsning i personligheden og
. hvorvidt den pædofile impuls er i overensstemmelse med den
pædofiles eget normsystem eller ej.
Variationer
S).rnptomets st,.rke
Man kan få det indtryk, at perversioner er noget temmelig ensartet noget, hvis man ser på de ydre mønstre, som kendetegner
seksuelt afuigende adfærd, som foi blotteri (exhibitionisme), lureri
eller kiggeri (voyeurisme) og pædofili
Den samme ydre adfærd hos forskellige pædolile viser tilbage
til etl stor riation af kombinationsmuligheder i pædofiles indre
psykologiske velden
Nogle forskere mener, at perversionen er en form for skueplrd.s, ht/ot reelt opleuede ban ndomstraumer geflskatbes og aed
deres genspillen bemesrles. Selv om man ikke kan alvise, at dette
nogle gange er tilfældet, er denne forctåelse næppe tilstrækkelig.
En generel erfarin8 omkring udviklingshistorien hos menneskef der begår sekualkriminaliter er, at de har været udsat for
mange former for svigt: Omsorgssvigt, psykiske rraumer, fysisk
vold, adskillelse fta forældre, forældrcs død, institutionsanbringelse, seksuelt misbrug osv Heri synes de ikke at adskille sig væ'
sentligt fra andre, som begår andre former for kriminalitet. Så
hvorfor nogle begår netop seksualkriminalitet kan ikke forklares
tilstrækkeliBt med disse baggruodsforhold. Desuden forldarer det
hellerikke, hvorfor nogle med sxmme Oehstende) baggrund ikke
begår kriminalltet, endsige seksu, krlminalitet. Forståelsen skal
formentlig søges på et andet plan
Det emotionelle klima under opvækste[ har formentlig en større berydninS Det følelsesmæssige klima er kraftigt bidragende til
anlæggelsen af depsJL/kologlske spor eller mørsrre, som den €nkeltes forarbeidninger på indre og ydre betingelser har sat sig, og
som verden opleves med Dvs der er flere forskellige måder, en
perversion kanvære forankret i personlighedsstrukturen, og perversionen kan spille mange forskellige roller for personligheden.
Blandt seksualkriminelle må man regne med, at kun en forsvin_
dende litle del har udviklet en virkeliS sekuel perversion på den
måde, at der er tale om en stabil, indre struktur, der resulterer i
en konsrant seksuelt aliigende holdning Nogle af disse er pædo_
file.
94
I hvert fald tre
Sporadisk opdukken
LaÆ
27-årige Lars benuistes afpqlkiater på gturd af ,pslkiske proble'
mer med p@dofili. I forbindelse fied ouernatninq bos et l)enne'
par b.lude han ofi natten lået ljtst til at
be1'øre kønsotqanerne
qib
på
Han
inrl til dcm, nens de
parrets
og
10
årto
sønner
8
hos
banmeget skafiefter
uar
sou ogfilldførte sttforebauende straks
sin egen handlinS, baude aldrig tidligere
fuld,
Lars tog zlet n.este morgen op medfor.Pl'
baJt
drene, som ualgte ikke 4t politianmelde Lars
I tiden uidere fren haude .lrengenes nloder meget uanskeligt
ued at om4ås ldrs, mens facleren til$lneladende godt kutne ac'
ceptere bafi. Drengene lod sig beller ikhe rnærke r .ed noget,
fien Lars fiente b.,n haude tilføjet dem skade, og ban kunne
ikhe komme ouerens med det skete. Derfor søqte ban beband'
ling.
Lars kom fta et uelstillet hiem med Sode opD@kstuilkår som
n mmer tre af 3 søskenele De to tpldte uar piger, ban selu tuoget
af en gfterr\øler I bjemmet uar ban giuet ouerbesklttet, klørede
siole og udclannelse go.lt, og han haude altid balt aøeide På
trocls af at bdn uar en køn, ung spottsttuenet mand med et uin'
clende utesen, bøude btln kun baft få kcercsterelationer til huin'
95
I
det Han uar I øutigt seksuelt orienteret mod uoksne kuindet En
m.ånecl Jør sin gftenseouerskridende bandling uar et 3-årigt
k eresteforbold alsluttet på kærestens initiøtiu.
Det udere bebandlingsforløb ,ned lars uiste, at afslutningen
af kæresteforboldet bau.le kastet harn ud i en følelsesm.zssig
k 'tse, ban selu t første omgdng ikhe ane.le eksistensen og d)/bden al Først dq ban baude fotetaget sig noget sehsuelt gftEnseouerskridefiAe, skamfuldt og prouokerende "uågnede ban op"
og be&mArc at båndterc sin Dirkelige situatton. h afde uæsent@
ste temøer bang samrnen med bat-nalommens ouerbeslqtttelse og
at ban egentlig aldrig baxde lået sig skilt fra ,noderen. Kæresten baudefungeret sork etu morfor bam. Da Iorbolrtet stoppede
opleuede ban sig ,belt alene i uerclefi", og søgte tilbage ,iI en
fonnJor bebot)stirredsstillelse i en tidliqere liussituation, b.ar
ban baude opleuet stot trlgbedEfter nogle år kontaktede Lørs ,nig, fol at fort.e e buordan
det uar gået bam. Siden uores koktakt baude ban ørbejdet uidere fied at bliue en uoksetu og sebstcendig man.l. Hans lelation
tll for.Eldrene baude ændret stg: Mo.leren og ban ar bleaet "Itgeuær.lige., og den altid arbejdende fat baode ban
"Ior første
gang fået et lorbold til". L4rs baude aldrig efterfølgende bafr
fantøsier eller lyst tll fioget seksuelt med clrenge og baude efterfølgende opleuet, at ban tar bleuet mere tilstedeutereflde i slt
liu.
Han indgik tuu i et parlorbold til en kuinde, Iluor ban opleuede dem
'lige, men Iorskellige".
Nogle perverse impulser bryder kun frem sporadisk eller en en,
kelt gang i en persons liv Deres opdukken erkæder sammen med
en aktuel problematik eller konflikr, eller en særligr kridsk livssituation Impulsen mærkes ikke efter, at krisen er overstået, heller ikke på fantasiplanet
Mange menneske! som begår seksuelle overgreb p5,bøtl, gøt
det kun 6n gang i deres Iiv Vanligvis forstås mennesker med så.
dan et enkeltstående impulsgennembrud ikke som pædofile, selv
om mekanismen bag ved kan være peflers-pædofil.
I langt størstedelen af seksualkriminelle handlinger er forbrydelsen udtryk for, at den perverse impuls dukker op sporadisk
eller er mere hyppigt tilbagevendende og kun gør det i besremte
96
situationer eller kritiske livsfaser. Det er hos disse grupper, man
rrpisk ser personer med også almindelig voksen seksuel orienterrn8.
Tilbagevendende løsningsmønster eller opdukken
Kristi.an
I<ristian på 38 år baqde så at sige leuet bele sit aoksne lia rned
p.edofil seksuel aktiuitet. I pt epubefieten, 1 1- 13 år ganmel, bab
de ban baft seksuelle lege ,necl jæDfialdrende drenge i Jor'rn af
gensldig masturbation Gennen pubefieten haude dette forts.1t,
og bøn ha.tde I en periode oueruejet, om ban uar bo oseksuel.
Kristiøn baude dog ba-ft l?st til at uære s.7nfien TnedpiSer og
uærct i flere fofiold til pigex I beqyndelsen oDleaede bøn siq
oftest forclsket og det seksuellefungercde også godt. Men efter et
stykke tidfølte ban, clt han ikke slog til og at ba.n i det bele taget
ikke kutune leue op til de kra4 pigerne stillede. Når ban i et forbold opleuede sig stresset på denne nåde, fik ban Jantasier om
sex tned drenqe føt ellet i Pubelteten. For ikke at a.Ete Dlgen
uto, fik lran forholdet til at opbørc. DereJter opsøqte ban tlpisk
.lrenge på 12 til 15 år i suønmehaller og andre lignende steder,
buor ban .l?rkede gensidig nasturbation med dem
Kristic4n baude egentlig aldrig selu opleuet siq som p.edofil.
Den sidste uerllnde fofialte ban orn sin periocllshe traflg, og bun
baude foreslået bam at opsøge bøssemiAøet for at fr.nde ud al
om ban aar bøsse- Eftel nogen rid gjorde ban op med sig selu, at
ban ikke lraude ltst til uohsne m@r1d, men at bans llst rettede
slg ,r1od .Trenge og voksne kuiflder Han søgte derfor bebandling,Iordi bøtl lkke kunne forlige det med sit selubillede og sin
fiotal at uere p.edofil.
Hos nogle mennesker Senaktiveres det perverse mønster merc
regelmæssigt og bryder rgennem i fantasier og impulser, når in_
dre stress og l,.risesituationer opstår Der ff på en måde tale om,
at der perverse plaster ikke kan holde sammen på og hele det underliggende sår, som springer op igen. Det er nødveldigl at sætte
nlt plaster på - det er nødvendigt at genta8e den Perverse handling.
Mange blottere og pædofile vil være at finde i denne Sruppe.
97
Permanent tilstedeværelse
Eskil
Eskil r ente selu, ban uar pædofil. Gennem sit 45-årlge liD baade
bøn leuet en noget ornskiftelig tilu.erelse. Han tar født på landet sotu tuutnner to af to, sidcn 8-åls4lderen a.pret på skiftende
institutioner 17 åt gammel uar ban rejst til Købenbaan, baor
ban sj@A.ent baude boet samme sted merc erul et par år. Kontøkten med forældrene baule altid uærct dårlig, og ban baude
ikhe holltakt med sin 3 år .eldre søster.
Flere gange haude batl forsøgt at uddanne sig, foru:li ban
mente, at batu »sagtens kunne bliue til noget", men baude aldrig
f.trdiæjort nogeL økonomisk ba ode ban klaret sig aed bistøndbj.elp og løst aøejdø På grund af sin seksuelle orientering uar
det "ikke nullqt at baue fast arbqde..
Eskil baude siden institutionstiden baft mange seksaelleJorbold til drenge. Følst j@lmaldrcnde, siden - sorn ban selu bleu
celdre - uar ban ,landet på" at baue seksuelle forbold med drenge
på 9-12 år Hdn baude nogle få gange forsøgt sehsuelle forbold
fied jceunaldreflde, uoksne krinder, nen baude buer gatug Jundet dem "besuærhge og kræuende"
I nere end 20 år bøude ban leuet sådan, at ban kørte rundt i
busser og ,og og gik rundt på banegårde Jor at finde "drenge,
sorn baude brug for onsorg". Wge Eskil kunne ban se det på
drengenes blik. Ofte tog det lang titl at bliue gode oenner med.
'en
dreng. og ofte blet rclatlonen ikke til fiere.
Eskil baude et skema, ban gikfrem efter: Følst u@te I nael.beden af drcngen, "Dlse Jlaget", siden tale til bam på afstand, derefter mifidske afstanden I dette uat Eskil t eget opmcerksom på
dretgefis reaktioner - uiste drengen afu.erge eller frytgt, bakkede
Eskil url med det san ne. "Jeg er jo ikke ude på uoldt@qt", sotn
Eskil sagde Når kontakten uar etablereL aftalte Eskil med drenBen at mødes igen sarnne sred. Når det skete bød Eskil på en is,
sodauand og lignende Følst senere tilbød Eskil at gå andre offentlige steder ben, huor der uat aktiuiteter, der kunne interessere drenge. S le .lortalte Eshil om sine egne computerspil bjemme. Oftest indbød drengen sig selu. Eshil sørged.e ahid for at
'uise sit ansigt. i dtengens bjem, "så der ihke skulle opstå misfors tåelser..
98
Når dlengen uar hommet i Eskils bjem nogle gange, kunne
det bliue sent og Eskil kunne foteslå, dt drengen sou på sofaerl.
Under drengens leg med computeren rørte Eshil nogle gar8e drcfigen " AæIdlgt. på skulderen ellet ryggen, siden gal) han ham
,nassage Når drcngetu haude souet flere gange på sofaen, Joreslog Eskil, at drengen kunne ligSe i sengen, fordi det lar mere
bebageligt. I løbet afnatten sou Eskil ofte ikke, fordi bans bånd
'tilf.eldiqt" kom til at røte drengen
Med årene baude Eskil uduiklet et alkobolforbrug på den rnåde, at ban - når drengen oar i bans blen - dlak 4-5 øI 'Jot at
kunne soae" Det gik dog aldrig efter planen, for Eskil h nne
beskriue, buordan ban altid fik beJtige seksuelle tanker og b)st,
når han baude drukheL I starten onanerede Eskil i søryen med
drengen r,ed siden af sig. Når drengen 'uågnede', higgede ban
på, ind.til Eskllforeslog dreflEen at røre eller selu at blit)e berørt
seksuelt
Eskil forklarede, at nåt forbok:let uat konmet så aidt, uøt
der opstået enfortroligbed melleru bam og dtengen, som uar 'et
sxerkt bårul" og Eskil opleuede sig "bel". Der uar aldig tale om
samleje
På et tidspunkt folsuandt drenqen ud af Eskils lio, fordi drengenfik dtulre interesser ellerfordi drengen blel) Doksen. oEEskil
kunne begøde fotfra igen
Kun et fåral afsåkaldt pædofile har sandsynligvis en stabil og afri'
gende trang på den måde, at seksuelle ønsker og fanrasier ikke,
eller kun i lille grad, opleves uden perveNt og afoigende indhold.
Nfu perverse impulser er sl hyppige, har det perveNe symptorn giott sig uaJbrengrgr, og man kan ikke finde forbindelser til
kriser, som udløser symptomet.
En så massiv tilstedeværclse af perverse symptomer er en egentlig perversion. Den er efier alt at dømme siælden, men når den
konstateres, er der rypisk tale om pædofile eller blottere.
Lettere grader af symptom-tilstedeværelse kan være meger socialt og følelsesmæssigt generende og problematiske. Den egent'
Iige perversion kan være reelt socialt inveliderende, fordi personens hele tanke'og følelsesliv er oplaget afde perverse impulser,
så der ikke er overskud til meget andet
99
Ffemadskrldende udviklinger
Hlppigt er styrken afperversionen ganske stabil. Stabiliseringen
ved hiælp afdet perverse symptom kan tzEre succesfuld, upålidelig elle flæppe hjælpe overhovede..
Åfhængigt af styrken i den underliggende angst, konflikrens
eller problematikkens alvor og personlighedsdelektens udstrækning, kan perversionen som fors rsadfærd vise sig merc eller
mindre succesfuld og have længere' eller korterevarende effekt.
I nogle tilfælde medfører den riruelle udleven ikke en tilstrækkelig stabilisering og lertelse, så de seksuelle behoy og fantasier
forekommer stadigt hyppigere og gennemtrænger stadigflere områder af pefionens liv Med et billede kan det udrrykkes på den
måde, at det anvendte plaster *ke er kmfrigr nok ril at holde på
såret i personligheden, så såret springer op ogbliverendnu større.
I en fremadskridende udvikling opleves de afvigende seksuelle behov stadigt mere påtrængende med en følelse 4 ar de ikke
kan (nodstås.
Løsningen for en person i denne siruarion kan være ar gentage
den samme perveGe handling stadigtoftere eller afivende en mere
påtræn8ende (ofte grovere) adfærd, som i højere grad fører ril
Iettclse af der underliggende tryk i personligheden, 6( hyis ople'
velsen afet føle sig magtfuld er vigtig.
Den konkrere vei afhænger af den individuelle problematik
Når der sker en progressiv udvikling er det tegn på, ar den
lettelse det perverse symptom givet er ut strækkelig og der indre pres stiger
Perversionens rolle
i personlighedsstfukturen
Når symptomet på den måde er isoleret, optræder det næsten
som en form for fremmedlegeme i personligheden, uanset det
har en lettende funktion.
Nedenstående illustrationer kan beskrive det afgrænsede perverse symptom i personliSheden Hvis man forestiller §i8, man
står i ndkanten og kig8er ud over havet, er perver§ionen en 'ø'
som en lille priklangt ude i horisonten Der er masser afplads og
handlemutigheder uden om øen, som kun fylder ganske lidt i
horisoDten.
Mindre afgræhset
Hvor der er tale om en noget alvorligere og mere omfattende
persor ighedsforslyrrelse, kan den pædofile bryde sammen (el'
ler true med ar bryde sammen) i akutte kriser. Risikoen for en
mere aggressiv 08 eventuel voldelig seksualforbrydelse ø8es i en
sådan situation.
En anden vigtig målestok er, hvor meget det perverse sJ,nptom
ryIder, dvs hvor vidr der er afgrænset og kan isoleres eller ej fra
ikke-perverse elementer i personlighedsstrukturen.
Afgrænset
Det pædolile symprom er afgrænset og følger et fast ritual. Symptomet står ofte i skarp kontrast ril resten afden sociale personlighed og adskilt fra den. I den sammenhængkan det perverse symptom bedst forstås som en reparativ udspillen af problemer i per'
sonliSheden, der kan beskrives.
100
101
I{arI
bø
og
adsk
berø
etp6t
pq)klsk ,nerc uligeuægtig, baxde rea4eret på mindrc
foranledninger med større aggression, fr i trafihken En morgen uar ban
stået op og haude følt sig n@r ued at eksplodere. Han toT siL bil
oB kørte øfsterl. på et ti.lspunkt baude en anden bilist d?ttet ad
bam, og KarI u/tr udskcelclende og truende kørt uidere. Et sted
pøsserede ban en drcng, der c|)kle,le på cJ.tkelstien ued et klatområde. Karl standsede lidt l.engerefremme og steg ud af bilen.
Da drengeft kona ben til Karl, rea Karl drengen af qtklen og sLebte
ham fied itud i buskaclset, hDor ban under trusler om at sIå
bam, forsøBte
anah. Det l?kkedes ikke, og
Karl puttede s
und. ElL bil standsede op ued
cykelstien og Karl stak af Få timer senere bleu KarI anboldt.
Ikke afgtænset
Der er nu tale om, ar den perverse ø &lder hele eller næsten hele
horisonten Her er der tale om en fuldt etableret, stabil Perversi'
on, som man kun !'anskeligt eller ikke kan se har en reparations_
funktion for definerbare huller i per§onligheden Perversionen
har en Sennemgribende funktionved at holde sammen på person'
lighedsstrukturen og gennemcrzenger mere eller mindre alle om_
råder af personligheden
Den pædofiles forhold
til
stur
pædofiIt
Accept
Nogle pædofile accepterer deres PædofiIe trang, integrerer den i
deres selvbillede og ser den alt i alt i et positi!'t lys.
I kølvandet på accepten ses ofte retfærdiggørelser afpædofile
forhold og intellektualiserende argumenter.
Ikke.acc€pt
De fleste mennesker, der be8år seksuelle overgreb mod børn,
har srert ved at accePtere deres a6/igende handlinBer
Maioriteten ;f dem, der forgriber sig seksuelt på børn, reage'
rer med skam, slvldfølelser og afigst på deres overgreb De ser
deres seksuelle impulser over for børn i et negattu'r lys og kafi
ikke integrere dem i Aeres selvbillede oftest lider de på grund a-[
tilstedeværelsen af impulserne
Perversionen opleves typisk som noget fremmed for dem, som
noget fremmed der tvinger sig på, som en art sygdom der ram'
mer dem,
Disse mennesker har en moral på linje med de fleste andre
mennesker, dvs at de kan skehe mellem godt og skidt, rigtigt og
forkert som forhold, de selv føler som en del af deres indre vær'
disystem. Derfor kan de såmænd godt benytte sig afefterrationa'
liseringet bordorklaringer og lignende, når de bliver anholdt el'
lerstarter terapi. Sådanne forhold er oftesrbåret af skam og angst
Mellemr€gning
vidr beskrevet er pædofili mange ring, har mange udformninger, har mange grader.
Nærmest som ved harmonikaspil kan den pædofile imPuls have
Så
102
103
m-egen eller lidt srtrke, afhængigt af hvor sroft pres man sætter
på harmonikaens blæsebælg.
impulsen fylder i perso
rylder den meget'
*
:ud
Og endelig kan man sige, at man kan have er forhold til, om
mafl synes melodien er passende dl lejligheden, dvs. om melodien følger ens normer. Karakteristisk for den perverse seksuali_
teC, også den pædofile, er ofre:
.
.
.
En stereotyp og ritualiseret adfærd, som følger et fastlagr psykologisk manuskripr.
ft bliver kønsmodenr.
Åt den seksuelle adfærd ofte er præger af regressive træk, dvs.
er præger af ridlige problematikker og løsninger.
At den orgasriske rilfredssriltelse (§,sisk og psykisk) kun opnfu
under ganske besremte omstændigheder
Der er altså tale om en rigid form for seksualiter og emotionaliter,
som mangler fleksibilitet og improvisationsmulighed, og derfor
er sårhar
HYad betyder pædofilien?
Ptoblemområdei i personligheden
Ved en nøje forsråelse af den pædofiles livshisrorie og udyikling
er det muligt at begribe den dybere betldfling af pædofilien, dvs.
personlighedens gru ndlæggende problematikkel forstyff else eller konflikter. Dvs. der er muligt at forstå, hvilke reparationsfunktioner en særlig pædofil handling har for personligheden.
I
Se også P
104
Herloh: (inisk Sexologi, side 264, Munkgmrd 1987
Nedenfor opridses nogle \æsentlige områder, der synes at gå
igen. ofrest vil der være tale om, at flere områder er involveret på
6n gang med varierende !ægt.
Forstrrelser i haodltg identitet
Forsryrrelserne kan udspille sig på forskelliS måde
Demonstra[ion afmaskulinitet kan forstås som et forsøg på at
genopretre følelsen af mandlighed ved at installere følelsen af
potens og ma8t. væ§entligt bygSer symptomet på en ustabil og
usikker mandlig kønsidentiter, en usikkerhed om at !'æle en 8od
nok eller rigtig nok mand.
Undgåelse af maskulinitet handler _ modsat demon§trationen
afmaskulinitet - om at sek§ualitet på et indre plan forbindes med
aggression, farlighed og ødelæ88else.
Baggrunden er ofte, at den Pædofile er vokset oP uden til'
strækkelig muliShed for identifikation med en far'
aftriumfogkan forsLås som en
r tidtigere oplevede krænkelser, slå
tilbage. Det gælder seldølSelig klarr, hvor egendigvold er til stede
Men samme berydning kan gemme sig i mere symbolske trusler,
som & ved blotieri. og i pædofile handlinger.
else
Forstyrtelser I ud*'ikllngen af selv-opleYel§en
Åt føle sig imporent (overfor verd en), ubetydelig og værdiløs kan
i symptomet vendes på hovedet ved hjælp afen oveMrrdering af
den seksuelle potens og den magt, den seksuelle potens forbin'
des med. Mao kan sige, at den pædofile handling demonstrerer
omnipotens
Relatlonsptoblemer
Der er ikke udviklet er
basal uafhængiShedsfølelse, som 8ør det
problem
10,
Det pædofile symprom kan ft fungere som trøsr og som en
måde at gøre sig uafhængig af en omverden, som forventes at
skuffe. Pædofilien fungerer som erstarning for den intimitet, der
ik-ke er opnåelig med andre mennesker.
Der kafi også \.'ære tale om, at den pædofile handling med et
barn er en form for op$ldelse afden pædofiles eget ønske.
Basal personllghed og 'pædofili'
Såvidt er pædofili grundlæggende beskrevet som et sekuelt afvigende, indre etableret rræk med er ændret seksualobjekt og sek,
sualmål (i forhold til homo- og hereroseksualirer) og med vigrige
kompensatoriske funktioner for en personlighed med nogle ba,
sale problemområder.
For at forstå seksuelle overgreb mod børn i den rette sociale
og personlighedsmæssige sammenhæng må man medtænke også
ei menneskes basale personlighedsrype.
Et seksuet overgreb på er barn er nemlig ikke nødvendigvis
udtryk for, at overgriberen er pædofil
Hvis den krænkende er psykisk udviklingshæmrDet, kan overgrebet være begrundet i retarderingens udviklingsstandsning, i
personens manglende inrellektuelle formåen og følelsesmæssige
uudviklerhed på grund af organiske faktorer Dvs. at overgrebet
stort ser svarer til en form for seksuel aktivitet, der afspejler den
udviklingshæmmedes menrale alder. Der er altså lkke tale om pædofili i psykologisk forstand
Behandlingsmæssigt vil man rypisk pædagogisk søge at lære
den udviklingshæmmede at indrette den seksuelle tyst og aktivi,
tet i passende sociale rammer,
Hvis den kræ[kende er psykotisk, vil overgrebet ofte kunne
forstås som et udtryk for deo psykotiskes urealisriske virkelighedsoplevelse og forvredne forestillingsverden. Når psykosen er væk,
forsvinder også trangen til at forgribe sig på børn
Behandlingsmæssigt vil man i førsre omgang søge at dæmpe
eller eliminere psykosen, ft med medicinsk behaodling.
Selv om en person er psykisk udviklingshæmmer eller psykotisk, kan personen imidlertid godt rEre pædofil. I så fald må den
behandlingsmæssige indsats selvfølgelig have flere facetter eller
spille på flere rangenter.
106
Som ieg har beskrevet pædofili i det foransdende må pædofili
opfattes som en grundlæggende personliShedsproblematik ' en
egentlig personlighedsforstyrrelse. Der er altså ikke tale om en
seksuel orientering på lin,e med hetero- og homoseksualitet.
Soclal sammenhæng og socialt ansvaf
Det er ikke spørgsmålet, om pædofile seksuelle overgreb kan ses
eller bør ses i en social sammenhæng - de å4r en social sammenhæng Pædofile seksuelle overgreb foregår ikke i et kulturelt, so'
cialt og psykologisk tomrum.
Hvis seksualitet generelt har en dyb social sammenhæng og
udvikles i et indmr samspil med den omgivende verden, gælder
derte i ikke mindre grad for pædofili
BI a. sætter de grundlæggende forhold, at mennesker moralsk
og følelsesmæssigt finder pædofiIe sek§uelle forhold upassende,
anstødelige og forkerte, og at straffeloven kriminaliserer voksnes
seksuelle forhold med børn, en social ramme for pædofili, som
er anderledes end for hetero' og homoseksuelle relationer'
Pædofili er et samfundsmæssigt ansvar, bl a. På den måde, at
pædofile voksne har været børn, der på Srund afderes vilkår (so'
ciale, psykolo8iske og medfødre) blev forsryrret i deres personlig_
hedsudvikling.
Pædolili er et samfundsmæssi8r ansva! fordi vores samfund
stadig byder opvoksende mennesker (børn) utilstrækketiSe vilkår og producerer personlighedsforstyrrelser og sek§uelle afigelser. Det medfører subjektivt oplevede lidelser og vanskeligheder
hos pædofile og påfører i pædofile forhold børo lidelser og lanske'
ligheder.
Pædofili ervanskeligt at håndtere for samfundet lsær når Pæ_
dofili ikke alene er adfærdsmæssigt og Psykologisk afoigende, men
oSsri kriminelt og belastende involverer børn
Når pefferse handlinger bliver kriminelle handlin8er, døm'
mes de snarere end de forctås, og der er som regel inSen wivl om
nødvendigheden af, at symptomet skal 0ernes og samfundet sik_
res mod yderligere overgreb. Det fører ofte til forkortede måder
at anskue problemet på
Sikrings'og straffeperspektlvet kommer Iet til atdominere over
forebyggelsesperspektrvet Kmv om ft skærpede straffe og medi107
cinsk kastration hindrer kun hverenkelt dømte seksualkriminelle
i at begå noget nyr, så længe straffesanktionen opretholdes. Den
skærpede sanktion i sig selver ikke et godt middel til at ændre €n
minelle, så de ikke begår nye overgreb. Dels må samfundet op,
bygge yiden og kunnen, som kan anvendes i forebyggetse ai at
yngre mennesker bliver førstegangskriminelle
Der er ikke et reelt eksisterende alternativ til behandling og
social intervention over for forhold, som forstyrrer bg,rns sg unges personlighedsudvikling. Og behandling nyrrer!
Med
reeh forebyggelsesarbejde overfor krænkerne forebyg-et
ges også nye ofre. Min egen erfaring og internationale unders;gelser viser nemlig, at mere end 50% afdc voksne krænkere har
begået deres førsre seksualkriminaliter eller hafr s\..ært afi,igende
seksuel adfærd før deres fyldte 18 år. Den yngsre erkendre seksuelle krænket jeg har kendskab ril, var 11 år.
Litteratuf
Hammerbrink, Thomas (1994): The Perverted sexual Criminal a Collective Projection Screen ln t Nordisk Sexologi 12.191'
195.
Hammerbrink, Thomas (1998). Seksualkiminalitet oB menneske_
syn.lni nllid og n.errrer' Red. Jan Andreasen. I(øbenhavn:
Frydenlund.
Herroft, Preben (198D . Klifl.isk Sexologl. Københavnr Munlsgaard'
Kill€n, Kari (1996): Omsorgssuigt er alles ansu&r København:
Hans Reitzels Forlag
Schmidt, Gunter (1989): Han, Hun, Den, Det Københ^vn: "fi'
derne Skifter.
Schmidt, Gunter (1996)t Hua.l skete der med seksualiteten? Kø'
benhavn: Hans Reitzels Forlag
Schorsch, Eberhard et al (1985): Peflersion als Straftat Berlin:
Springer verlaS.
medvirke til, at opfarrelsen af »Den perverse seksualforbryder"e
som et monster så småt kan revideres til ar dreie sig om et baflr
(et menneske), der er blevet voksent
Spørgsmåler er ikke, om vi har råd ril sådan en indsars Spørgs.
målet er snarere, om vi har råd til at ladc være.
,
Beskreret af T. Hrmmerbrlnk
ScrcEn, Notdish S$:ologi 1994
108
i: The pe.verled
l2:t9t-t95
Scxual Cdminal
- a Colectiv€ proiection
_
109