Ridelejr - heste og røverhistorier… Programmet tilpasses vejret, men vil i hovedtræk se således ud: Søndag Vi mødes kl. 12 på Tranegård ridecenter og efter en let frokost byder vi hinanden velkommen og deler os op i hold, som tager sig af forskellige praktiske opgaver så som madlavning, brændekløvning osv. Når det er på plads, finder vi vores shelters og telte, som ligger ved siden af hestefoldene - tæt på skov og vand. Vi lærer hestene at kende og finder ud af hvordan deres og vores personligheder passer sammen. Derefter bliver der tid til at hygge om hestene, strigle, rense hove etc. Når vi er blevet fortrolige med hestene, bliver der tid til nogle rideøvelser på en lukket bane. Kl. ca. 18 går vi i gang med at tilberede mad over åben ild, hygger, snakker om dagens begivenheder, fortæller heste- og røverhistorier. Mandag Vi starter med fodring af heste og mennesker kl. 8. Når alle er mætte og hestene er gjort klar, rider vi en tur gennem granerne i Tranekær slotsskov med ophold ved Slotsmøllen. Her gør vi et kort ophold for at købe mel, så vi kan bage boller i vores lerovn. Efter frokost øver vi dressur med hestene og bygger en forhindringsbane. Efter aftensmad ved bål hygger vi, fortæller røverhistorier og laver hestequiz. Tirsdag Vi starter dagen med fodring af heste, og morgenmad i det fri. Om formiddagen laver vi sjove øvelser med hestene, forhindringsbane og forskellige øvelser (agility), hvor hestens lydighed og rytterens evne til at formidle sine signaler bliver afprøvet. Om eftermiddagen laver vi tillidsøvelser og undervisning i Horsemanship og afslutter med en ridetur langs stranden og i vandkanten. Aftensmad med bål, lege og røverhistorier. Onsdag Efter morgenmaden siger vi farvel til rytterne på 3-dages holdet. Herefter rider vi en tur i skoven og ser nærmere på Tranekær slot. Efter frokost laver vi konkurrencelege med hestene og laver hestesmykker. Vi spiser aftensmad om bålet og bagefter tager vi en aftentur i skoven med lommelygter og leder efter dyrespor. Torsdag Vi fodrer heste og spiser morgenmad. Så rider vi ved vandet hele formiddagen, hvor der bliver mulighed for en svømmetur for hest og rytter. Efter frokost laver vi øvelser med hestene og tager gipsaftryk af din hests hov. Vi tilbereder aftensmaden over åben ild og snakker om dagens begivenheder. Efter aftensmaden hygger vi os i svedehytten med bål - og flere røverhistorier. Fredag Efter morgenfodring rider vi en lang tur skoven. Efter frokost pakker vi sammen og siger farvel og tak for denne gang. Lidt om det praktiske Datoer 3 dages hold d. 14. -17. juli 6 dages hold d. 14. -19. juli Pris 1700 kr. for 3 dage 2900 kr. for 6 dage For tilmelding og mere information kontakt: Louise Sanchez, tlf. 31 37 30 11, sanchezlouise@gmail.com Kristian Borck, tlf. 51 53 74 82, info@invlution.dk Der følger et detaljeret program for hele ridelejren, i slutningen af februar, som vil blive lagt op på vores hjemmeside.
© Copyright 2024