Billedserie om Kongeådalen og Kongeåen: natur - historie
Billedserie om Kongeådalen og Kongeåen: natur - historie - kultur 1 Intro om Kongeådalen Kongeåen er ikke særlig lang, vel omkring 50 km. men den har mange gode natur- og kulturoplevelser at byde på. Åen har ikke som mange andre været udsat på regulering. Kongeåen snor sig smukt gennem landskabet, og den byder på store naturoplevelser til bla. lystfiskere og kanosejler. Både historisk og kulturelt har Kongeåen været af stor betydning for egnen og for hele Danmark gennem århundreder: Skodborghus, Skibelund Krat, landegrænse i perioden 1864 - 1920, Rødding Højskole, Askov Højskole og Poul la Cour Museet, Malt Kirke, Egnsmuseet på Sønderskov, den gamle grænseovergang i Foldingbro, og efter at have passeret Gredstedbro og Vilslev løber Kongeåen ud i Vadehavet. - God tur ! 2 Kongeådalen og Skodborghus Kongeåen har i århundreder været grænsen mellem Jylland og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. 1864 - 1920 var åen grænsen mellem Jylland og Sønderjylland. 3 Skodborghus Voldsted ved Kongeåen 4 km syd for Vejen. Det var en vigtig grænsefæstning i middelalderen og nævnes første gang 1368, da den blev belejret af grev Gerts sønner. I 1500-tallet blev den benyttet som jagtslot og som rasteplads af kongerne på rejser mellem Kolding og Ribe. Slottet stod i forfald omkring 1700. Ruinen blev sløjfet ved en vejomlægning 1862. 4 Skodborghus I 1932 blev der rejst et mindesmærke over borgen designet af Vejen-kunstneren Niels Hansen Jacobsen og bygget af sten fra Skodborghus ruinen. 5 Skodborg grænseovergang - postkort Far fortæller sine to børn om Danmark stående på den preussiske side af Kongeåen Ved Skodborg I tiden 1864 - 1920 var der grænseovergange langs Kongeåen. 6 Knagemølle Der har været vandmølle syd for åen siden middelalderen. Omkring 1830 omdannedes den til en stampemølle, hvor vandkraften blev anvendt til at drive stamper (stolper), der bevægede sig op og ned. Derved knustes de døde dyrs knogler til benmel. Det blev brugt som gødning og dyrefoder. Navnet Knagmøllen siges at stamme fra denne virksomhed, da knag skulle være det samme som knogle. 7 Kunstmuseet i Vejen - Trold, der lugter kristenblod 1922 Niels Hansen Jacobsen får til opgave at designe et kølebassin til Vejen Elværk. Han udformer det med en bronzeudgave af trolden og store vandspyende tudser. - Et af hans store mesterværker. I 1950‘erne oplevede jeg et par vintre at se springvandet indhyllet i is, og det gjorde skulpturen endnu mere fascinerende. 8 Nørregade i Vejen - Militarismen Hovedgaden i Vejen. I baggrunden Hansen Jacobsens skulptur “Militarismen, 1898”. 9 Vejen - Militarismen Niels Hansen Jacobsens statue "Militarismen"(1899). Kunstneren fremstillede værket under indtryk af voksende spændinger nationerne imellem i Europa, og får år senere begyndte 1. verdenskrig. - Men her skuer krigeren ned på Hærvejen/Nørregade, hvor mange soldater gennem århundreder enten er trængt ind fra syd, eller danske hære har været på vej den modsatte vej. 10 Vejen - Trold og Militarismen i hovedgaden Trolden og Militarismen 11 Vejen - Trold og Militarismen i hovedgaden I forgrunden ses "Trold, der lugter kristenblod" også af Niels Hansen Jacobsen, og i baggrunden ses "Militarismen". To af hans hovedværker. I 1896 skabte Hansen Jacobsen en vred og vild trold. Den har fået færden af et kristent menneske og sniger sig nu frem for at slå en klo i ham. Trolde hører til i den folkelige overtro, der på Hansen Jacobsens tid endnu var meget levende. Landskabet blev i historier og eventyr befolket med trolde, nisser og spøgelser, der altid enten direkte bekæmpede kristendommen eller hjalp, hvor bønner ikke helt slog til. 12 Skibelund Krat Skibelund Krat er en mindelund beliggende tæt ved Askov. Her er rejst en række sten over mænd og kvinder, særligt fra højskolekredse, der aktivt arbejdede for det danske Sønderjylland. 13 Skibelund Krat - Modersmålet Niels Hansen Jacobsen: Modersmålet 14 Skibelund Krat - Modersmålet Som så ofte før forsøger Niels Hansen Jacobsen i tredimensional form at skildre det uhåndgribelige, »Modersmålet«. Det personificeres af to markante personligheder fra det, der efter 1920 blev Sønderjylland: Digteren Edvard Lembcke (1815-1897) og historikeren A. D. Jørgensen (1840-1897). Mellem dem står den unge kronede kvinde, Modersmålet, som det beskrives i Edvard Lembckes sang. Hun lægger sine hænder bag dem, som ville hun vise dem frem som Folk nord og syd for grænsen valfartede til Skibelund eksempler på værdige udøvere af Krat for at se Modersmålet, og postkort af modersmålet. Derunder er hugget en linie fra monumentet blev solgt i tusindvis. Lembckes sang: »Hun lægger os paa Læben Kunsthistorikere kaldte det for “reklamekunst” ! hvert godt og kraftigt Ord.« På soklen er hugget de portrætteredes navne og leveår. 15 Skibelund Krat - Magnusstenen Et af de bedst kendte monumenter ved Skibelund er »Magnusstenen«, skabt af Niels Skovgaard (1858-1938). Stenen blev til på foranledning af Thor Lange, der ønskede at sætte et minde over Kampen på Lyrskov Hede 1043, hvor den danske hær med kong Magnus i spidsen vandt en stor sejr over venderne og sikrede Sønderjylland. Egentlig skulle stenen have stået på selve slagmarken, men området var da preussisk, og der blev ikke givet nogen tilladelse. I stedet blev stenen stillet op, så Magnus den Gode og hans hær skuer ned fra Skibelund mod den tyske grænse. 16 Til grundlovsmøde i Skibelund Krat med Jørgen Bukdahl som taler Forfatteren og litteraturkritikeren, kendt og afholdt af mange på egnen, var hovedtaleren ved et velbesøgt grundlovsmøde engang i 1950‘erne, som jeg selv deltog i. Bukdahl var spændende at lytte til og havde humoristisk sans i tilgift. Den dag led han af en slem hoste, og hver gang lænede han sig frem mod mikrofonen, og hans hoste blev til et tordenbrag. Disse skrald kom med jævne mellemrum og løb med tilhørernes opmærksomhed og er det eneste, jeg husker fra det grundlovsmøde. Heldigvis har jeg fulgt hans blændende foredrag i højskolens foredragssal og satte stor pris på hans tankevækkende og dertil humoristiske forelæsninger. 17 Rytterstatue af forstander Knud Hansen Følgende historie har Knud Hansens hustru fortalt mig: Komiteen for Skibelund Krat bad om et møde med Knud Hansen, og på dagen blev de bænket med en kop kaffe, og de fremførte deres ærinde: de fandt at der gerne måtte ske lidt fornyelse i Skibelund Krat og spurgte, om de måtte rejse en mindesten for Knud Hansen. Knud Hansen overvejede og sagde så til komiteen, at de gerne måtte rejse et minde for ham i Skibelund Krak men på een betingelse: det skal være en rytterstatue! Det var Knud Hansens lunefulde måde at sige nej tak på, og komiteen takkede for kaffen og drog hjem igen. 18 Frihedsbroen Frihedsbroen over Kongeåen med “Friheden” i baggrunden. 19 Friheden Mange sønderjyder flygtede i tyskertiden til Danmark, andre kæmpede indædt for deres nationale ret og identitet. Blandt dem var gårdejer H.D. Kloppenborg i Københoved. Han byggede et lille stenhus "Friheden" lige nord for broen, og ad et vadested længere vestpå kunne han så tage over til sit danske fristed og flage med Dannebrog til stor irritation for tyskerne. Når hans kone skulle føde, flyttede hun over til “Friheden”, og dermed blev de nyfødte danske statsborgere. 20 Friheden So rt b rog e d e k ø e r, K o n g e å e n og Fr ih e de n i ba ggr u n de n . Utro li g smuk t. 21 Kongeåen fotograferet fra Frihedsbroen K o n g e å e n f o t o g r a f e re t f r a F r i h e d s b ro e n 22 Rødding Højskole Rødding Højskole er Danmarks ældste folkehøjskole, beliggende i den nordlige del af Sønderjylland . Den blev grundlagt i 1844. Efter krigen i 1864 kom Rødding under Prøjsen , og Askov Højskole oprettedes lige nord for Kongeågrænsen i 1865. 23 Askov Højskole og Efterskole Askov Højskole er en dansk folkehøjskole, der ligger i landsbyen Askov ca. 3 km fra stationsbyen Vejen i det sydlige Jylland mellem Kolding og Esbjerg. Den blev grundlagt i 1865 som en videreførelse af Rødding Højskole. 24 Askov Højskole - Askov Efterskole 25 På vinterskolen kunne som noget nyt tilbydes en række udvidede fag, som primært var beregnet for elever (både mandlige og kvindelige), der tidligere havde været på andre højskoler. Det blev derfor muligt at tiltrække højt kvalificerede lærerkræfter som f.eks. fysikeren og opfinderen Poul la Cour , hvis vindmølleforsøg blev banebrydende. I starten kom langt de fleste elever på Askov Højskole fra bondestanden, men efterhånden kom der også elever fra andre Askov Højskole samfundslag. Lærerkredsen med Ludvig Schrøder Askov Højskole har siden sin oprettelse været betragtet som forstander ønskede efter 1864 som højskolernes "flagskib" og Grundtvigs "højborg", fordi den arbejdet fortsat nord for grænsen. gennem alle årene har kørt en linje, der lå tæt op ad Men Askov blev anderledes. Hvad der Grundtvigs tanker. Askov højskole undgik ikke at blive påvirket især kom til at give Askov Højskole af ungdomsoprøret i slutningen af 1960-erne. I 1972 forlod en dens særpræg, var indførelsen af den gruppe lærere (deriblandtEbbe Kløvedal Reich) højskolen, fordi "udvidede" højskole fra 1878. de var utilfredse med dens linje og ønskede fornyelse i undervisningen. 26 Knud Hansen tiltrådte som forstander for Askov Højskole i 1953 og på ganske få år ændrede han højskolen markant: Den gamle hovedbygning blev fjernet, og Tårnbygningen blev opført. En rummelig spisesal blev opført samt nye elevbygninger opført med tidssvarende faciliteter. Lærerkredsen Samtidig med de gennemgribende bygningsmæssige ændringer blev der ansat lærere, som formåede at tiltrække unge fra byerne. Unge helt fra København søgte til Askov, og selv om en spadseretur fra Vejen Station til Askov på en grå og kold novemberdag var en trist oplevelse, blev en vinterskole i Askov en afgørende oplevelse for mange unge. Foredragsholder Knud Hansen tog ofte ud og holdt foredrag og gjorde Askov og højskolebevægelsen kendt i nye kredse. Hans virke i Askov og på foredragsrejser var med til at sikre, at skolen i en årrække havde ca. 300 elever på vinterskolen. 27 Foto fra højskolens nye spisesal. Rekonstruktionen af vikingeborgen i Trælleborg præger bygningen både ude og inde. I 2001 begyndte Askov Efterskole sit virke som en afdeling af den samlede institution Askov Højskole og Efterskole. Askov Efterskole er en boglig efterskole for elever i 9. og 10. klasse og har linjefag i teater, design, musik og medie. 28 Poul la Cour Museet i Askov 29 Om Poul la Cour (1) Poul la Cour, 1846-1908, regnes for en af Danmarks største opfindere og er særligt kendt som vindmølle - pioner. Han byggede verdens første vind-tunneller med henblik på aero-dynamiske forsøg for at finde frem til den bedste udformning af vingerne. 30 Om Poul la Cour (2) Poul la Cour blev magister i meteorologi i 1869 og i 1872 blev han vicedirektør for det nyoprettede Meteorologisk Institut. Sideløbende hermed arbejdede han med forskellige opfindelser, men i 1878 blev han lærer på Askov højskole, da la Cour og hans kone var meget begejstrede for Grundtvigs tanke om folkeoplysning. I sin tid på højskolen stod la Cour bag et væld af opfindelser og naturvidenskabelige forsøg, men hans virke havde også et socialt Poul la Cours forsøgscenter i Askov. formål. 31 Om Poul la Cour (3) Han ønskede at styrke bønders og håndværkeres selvstændighed og uafhængighed, derfor arbejdede han med at fremme selvforsyning, decentralisering og andels-samvirke. La Cour Museet har ofte besøg af folkeskolelever og gymnasieelever, som har mulighed for at eksperimentere med udstyr meget lig det Poul la Cour arbejdede med. 32 Om Poul la Cour (4) Poul la Cour ønskede, at elektriciteten skulle komme land-befolkningen til gode, så det hårde fysiske arbejde på gårdene ville blive lettere og mere effektivt, og samtidig kunne elektriciteten anvendes til lys ved læsning, arbejde og undervisning om aftenen. Skoleelever på besøg eksperimenterer 33 Om Poul la Cour (5) Poul la Cour fik opstillet en forsøgsmølle ved Askov højskole, der skulle tjene som et eksempel på, hvordan elværker kunne Et stort antal frivillige løser en række vigtige indrettes i mindre samfund, og desuden opgaver: arbejdede la Cour med at udvikle møller til - håndværksmæssigt arbejde de enkelte gårde. - rundvisninger, foredrag og undervisning af børn, unge og voksne - opbygning af udstillinger - fremstilling af forsøgsmodeller la Cours indsats bevirkede, at der voksede elværker frem i landsbyer, på gårde og ved virksomheder. 34 Om Poul la Cour (6) Poul la Cour var idealist og opnåede ikke rigdom på sine opfindelser, han var mest optaget af at gøre gavn for så mange som muligt. Askov højskole overtog la Cours forsøgsmølle, som først stoppede produktionen i 1958. I året 2000 overtog Poul la Cour Fonden møllebygningerne og indrettede dem til museum. Poul la Cour Museet Maltvej 22, Askov, 6600 Vejen Museet har åbent hver onsdag fra kl. 10 til 15 Link til museets hjemmeside: http://www.poullacour.dk 35 Malt Kirke Romansk kirke, kor og skib er opført i slutningen af 1100-tallet Kirkerummet fremstår i romansk stil med fladt bjælkeloft og triumfvæg med korbue. Den romanske døbefont er et fornemt stenhuggerarbejde; på kummen er i relief fremstillet krigere i kamp Den ene kæmpende mod en kentauer. I kirkens vestende er der et glasmaleri af Sven Havsteen-Mikkelsen fra 1985. 36 Malt Kirke - glasmosaik Glasmosaik med vedbendmotiv af Sven Havsteen-Mikkelsen 1985 Motivet er vedbend, der symboliserer troskab, evigt liv og himmelsk glæde. 37 Malt Kirke Døbefont med kæmpende krigere 38 Malt Kirke En tekniker fra Museet på Sønderskov får figurerne på døbefonten i Malt Kirke til at fremstå med en tydelighed, som man ikke før havde oplevet. 39 Kentauren i Malt Pastor Agner Frandsen har skrevet en spændende og utraditionel bog om Malt Kirke. En krønike, et tidsbillede for hvert af de 9 århundreder, den særprægede døbefont har stået i kirken. Agner Frandsens fortælleglæde puster støvet af kilderne og får de historiske og fiktive personer til at leve – lige fra de første tanker om kirkebyggeriet i Malt opstår i hovedet på nogle middelalderfolk, til deres efterkommere i dag fræser af sted på motorvejen. Det mytiske omdrejningspunkt er kentauren – den mest gådefulde af døbefontens figurer, kendt fra førkristen tid i oldtidens Grækenland. 40 Døbefonten i Malt Kirke Døbefonten i Malt er mærkelig. Blandt andet er der en kentauer på den. En vinteraften for en del år siden lukkede vi os ind i kirken, lederen af Museet på Sønderskov og jeg. Ved hjælp af en teknik, der også er anvendt på runesten, blev fontens figurer tydeligere. Med jordfarve på de mest fremtrædende partier trådte figurerne frem med næsten magisk kraft. Et sted afsløredes en ny sammenhæng. Et indridset billede, der tidligere er tolket som en stor blomst, en kraftig lilje, viste sig at være kentaurens kolossale haledusk. Hvad har meningen været med den hale og hvad gør kentauren, indvandreren fra det førkristne Grækenland i det hele taget i Malt Kirke? Agner Frandsen 41 Museet på Sønderskov Museet på Sønderskov er en herregård beliggende i Folding Sogn ved Brørup i Sydjylland. Den huser nu egnsmuseet for Vejen Kommune. Sønderskov hørte i middelalderen til Ribe domkapitel. Thomas Juel opførte den nuværende hovedbygning og anlagde det store voldsted i 1620. Med tiden forfaldt hovedgården, og det meste af jorden blev solgt fra. På et tidspunkt var Sønderskov, på trods af fredning, tæt på at blive nedrevet. Det blev forhindret ved Helge Kragelunds køb af bygningerne i 1986. Over det næste par år gennemgik Sønderskov en omfattende restaurering. Samme år blev Sønderskov åbnet som statsanerkendt museum for Brørup, Vejen og Holsted kommuner. 42 Sønderskov - bogomtale Sønderskov Et kulturhistorisk museum bliver til · 1977-2010 Herregården Sønderskov nord for Kongeåen sov i mange år tornerosesøvn. En mand med sans for historiske huse og historisk bygningshåndværk, tømrermester Helge Kragelund fra Hadsten, erhvervede ejendommen i 1986 og tog sammen med arkitekt og håndværkere istandsættelsen på sig. En utrættelig museumsleder, arkæolog Svend Aage Knudsen, opbyggede i den fornemme ramme sammen med personale og frivillige et kulturhistorisk museum. 43 Museet på Sønderskov Sønderskov set fra oven i 2001 44 Museet på Sønderskov Sønderskov sov i mange år tornerosesøvn, og forfaldet tærede hårdt på det gamle hus. 45 Museet på Sønderskov “Arbejdssjakket” på Sønderskov i 1987. Håndværkere og arkæologer. 46 Museet på Sønderskov Sønderskov har om sommeren haft besøg af fru Svensson og hendes familie fra USA. Hendes pigenavn er Momsen, og hun er født på Sønderskov. Gensynet med hjemmet var glædeligt, og Helge Kragelund m. fl. deltog i en festmiddag i den nyistandsatte herregårdsrestaurant i kælderen. 47 Sønderskov før og efter restaureringen I 1959 gjorde jeg holdt ved Sønderskov. Alle ruder var knust, og alliker fløj ind og ud af bygningen. Grimt og uhyggeligt var der. Helge Kragelund købte ruinen i 1986. Håndværkere og et stort antal frivillige tog fat på den enorme opgave. Og det lykkedes. Egnen har fået et museum og et kulturcenter, hvis mange jeg ikke er stødt på andet steds. 48 15 Museet på Sønderskov Runestenen fra Malt Runestenen fra Malt er en 2 meter høj og 3 tons tung runesten, der blev fundet i 1987 tæt ved Kongeåen. Findestedet var tæt på et gammelt vadested, hvor vandvej og landvej har krydset hinanden. Stenen er bemærkelsesværdig, fordi indskriften er lavet med to forskellige runealfabeter, og fordi tekstlinierne går både lodret og vandret. Der er tale om en af Danmarks ældste runeindskrifter fra tidlig vikingetid, dvs. ca. 800-tallet. Der er forskellige fortolkninger af, hvad teksten betyder. I dag er vi vant til at læse øverste linie først, men på runesten af denne type, skal man faktisk læse stenens midterste linie først, og så ud mod kanterne. 49 Museet på Sønderskov Runestenen fra Malt 50 Museet på Sønderskov Interiørbilleder 51 Museet på Sønderskov - Renaissancefestival I en årrække har Sønderskov afholdt en renaissancefestival, som er mulig på grund af et enestående samarbejde af frivilliggrupper:Teaterlauget, dragtlauget og tømrerlauget. 52 Museet på Sønderskov - Renaissancefestival Friluftsgebisset og den “henrivende” salmesang. 53 Museet på Sønderskov - Renaissancefestival To renaissancefestival - deltagere iført krinoline og hertugdragt fremstillet af det frivillige dragtlaug. 54 Museet på Sønderskov - Folkehaven i 1992 gik en frivilliggruppe i gang med at anlægge en folkehave med grøntsager, krydderurter og stauder. Den bliver besøgt af mange, og frivilliggruppen har selv megen fornøjelse af deres projekt og et godt sammenhold. 55 Museet på Sønderskov - Folkehaven Folkehaven har udstilling og salg af deres produkter, når der er renaissancefestival eller andre store begivenheder. 56 Museet på Sønderskov - Herregårdsrestauranten Kælderen var temmelig medtaget ved restaureringens begyndelse. Et hvælvingsfag var styrtet ned og et andet tæt på at lide samme skæbne. Alligevel lykkedes det at skabe de smukkeste rammer omkring restaurant Herregårdskælderen. 57 Egnsmuseet på Sønderskov - en succeshistorie ! Fotos: restaurering 58 Folding Kirke Folding Kirke er opført I 1898 som erstatning for en gammel middelalderkirke. En del af inventaret fra den gamle kirke er benyttet igen. Altertavlen og prædikestolen er fra 1634, og den gamle døbefont romansk. Sven HavsteenMikkelsen har malet kirkens alterbillede og billeder på kirkens prædikestol. 59 Folding Kirke - altertavle Udkast til altertavle af Sven Havsteen-Mikkelsen: Kristus stiller stormen, 1978 60 Folding Kirke - kirkesal og kor Folding Kirke efter restaurering og udsmykning v. Sven Havsteen-Mikkelsen og sønnen Alan, 1978 Altertavle: Jesus stiller stormen og 4 billeder på prædikestolen. 61 Folding Kirke - udsmykning på prædikestolen Udsmykning af prædikestolen i Folding Kirke af Sven Havsteen-Mikkelsen 62 Kongeåens Dambrug 63 Kongeåens Dambrug Kongeåens Dambrug producerer regnbueørreder i recirkuleret anlæg. 64 Kongeåens Dambrug Virksomheden producerer årligt 3.000 tons ørreder til videre forarbejdning og til levende eksport. 65 Foldingbro Camping Camping - Fiskekort -Brødudsalg - Mini-købmand Dette lille sted kan klare meget for de få fastboende , kanosejlere, lystfiske og campister. Og slår det ikke til, er der ikke langt til noget større. 66 Kanosejlads på Kongeåen 67 Kongeåen - fredning i 1980 Kongeåen blev fredet i 1980, og heldigvis har åen ikke været udsat for vandløbsreguleringer. Åen snor sig idyllisk igennem det smukke landskab. 68 Kongeåen - Foldingbro Kongeåen, Foldingbro. T.h. ses lidt af Foldingbro Kro 69 Foldingbro - Kongeåkroen Siden 1762 har der været kro i Foldingbro på grænsen mellem Nørrejylland og Sønderjylland. Og i perioden fra 1864 og frem til 1920 var kroen også toldsted på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Historie er der således masser af ved Kongeåen. I 1864 mistede Danmark som bekendt Slesvig og Holsten, og pludselig lå Kongeåkroen nu ved den ”nye” grænse på kanten af Danmark og Tyskland. Det gav ekstra travlhed på kroen, der nu var det naturlige sted at tage en pause, inden passagen af selve grænsen. 70 Versailles-traktaten 1919 Ved dette skrivebord i Spejlglassalen på Versaillesslottet uden for Paris blev fredstraktaten efter 1. verdenskrig underskrevet i 1919. Den indeholdt bl.a. bestemmelse om, at grænsen mellem Danmark og Tyskland skulle afgøres ved folkeafstemning og således få en sindelagsgrænse. 71 Folkeafstemning 10. februar 1920 - afstemningsplakat I tiden op til afstemningen blev alle segl sat til for at sikre indlemmelse i Det danske Kongerige. Kongeåen med en stout viking, der blæser på bronzealder-lur! Solen skinner på det danske rigsvåben, og mørke skyer hænger over det tyske rigsvåben! 72 Genforeningssten Over hele landet blev der rejst “Genforeningssten” for den store begivenhed 10. februar 1920. - Denne sten må stå ved Kongeåen med det fine stemmeresultat. 73 Kongeåkroens festsal Kongeåkroens festsal. På endevæggen maleri af Dybbøl Mølle til erindring om Danmarks smertefulde nederlag i 1864. 74 Foldingbro Kro HNR 17 Nord for åen kunne rejsende spise og overnatte på Kongeåkroen. Syd for åen kunne rejsende benytte Foldingbro Kro. 75 Gredstedbro En grundejer med Kongeåen som afslutning på sin have ! 76 Vilslev og Vadehavet Kongeåen er ved at være ved vejs ende. Få km fra landsbyen Vilslev løber åen ud i Vadehavet. I forgrunden masser af vadehavsfugle, grågæs, og i baggrunden Vilslev Kirke. 77 Kongeådalen - Kongeåen natur - kultur - historie drostrup@gmail.com Tak for besøget Jørgen Drostrup Andersen Odense Sendt til familie og venner November 2014 Link til min hjemmeside drostrup.dk http://www.drostrup.dk 78
© Copyright 2024