Referat – Afdelingsmøde afdeling 18 Vedrørende: Afdelingsmøde i afdeling 18 Sted: Moldeparkens Fælleshus, Grundet Bygade 21A Dato: Den 28. januar 2013, kl. 19.00 Deltagere: 43 beboere, fordelt på 34 lejemål samt Adda Johansen, formand Hanne Brammer, bestyrelsesmedlem Bente Panduro Knudsen, bestyrelsesmedlem Conny Ebbesen, bestyrelsesmedlem Karin Mortensen, hovedbestyrelsesformand Ib Højrup, ejendomsfunktionær Leo Laursen, ejendomsfunktionær Robin Sundstrøm, inspektør Michael Levin, teknisk chef Dagsorden: 1. 2. 3. 4. 5. Valg af dirigent Fremlæggelse af afdelingsbestyrelsens beretning for det forløbne år Godkendelse af afdelingens driftsbudget for 2013/2014 Orientering om afdelingens årsregnskab 2011/2012 Indkomne forslag A. Stillingtagen til udskiftning af entredøre til brand- og lyddøre i 2013 v/Anders S. 6. Valg af afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter A. Valg af bestyrelsesmedlem På valg er: Bente Panduro Knudsen – modtager genvalg Conny Ebbesen – modtager genvalg 1 bestyrelsesmedlem – vælges for 1 år B. Valg af suppleanter 7. Introduktion af nye projektkoordinatorer fra Nørremarkens Helhedsplan 8. Eventuelt Referent: Michael Levin, ØsterBO Pkt. 1: Karin Mortensen blev valgt. Karin Mortensen takkede for valget og konstaterede, at afdelingsmødet var lovligt indvarslet. 1 Pkt. 2: Adda Johansen fremlagde følgende beretning: Det har været et år med stor aktivitet. Afdelingsbestyrelsen har været med i flere udvalg i Boliv Vejle. Ungerådet som er startet op i samarbejde med Hotspot hvor Lars Bo Hansen fra Politiet også deltager. Vi var med til ansættelse af de nye projektkoordinatorer. Der har også været mange møder angående den nye Helhedsplan for de 3 Boligforeninger på Nørremarken . Vi har haft møde den 15. november om Moldeparken’s Helhedsplan, hvor der var et stort fremmøde, og hvor afdelingen fik lov til at arbejde videre med helhedsplanen. Det skal I have tak for. Der er nogle, som har meldt sig til de forskellige grupper. Der bliver lavet nogle arbejdsgrupper, som sammen med bestyrelsen vil lave et oplæg til næste beboermøde. Det bliver inden sommerferien, hvor der også kommer økonomi frem. Der har vi også det med, som arbejdsgrupperne har arbejdet med. Der er lagt nye tag på ældreboligerne og fælleshuset med tilskud fra Byggeskade fonden ca. 500.000 kr. Fælleshuset er blevet malet, og der er gjort hovedrent. Ældreboligerne har fået nye vaskemaskiner og tørretumbler. Der er skiftet udhæng på postkasserne i blok 1 og 2. Pilehytterne, som blev lavet sidste år, bliver godt brugt af vores egne børn og daginstitutionerne i området. Ældreklubben var på heldagstur til Svendborg og omegn. Beboertur for de 3 boligforeninger var til Jesperhus Blomsterpark. Der bliver den 9. februar Fastelavnsfest for børnene. Ældreklubben går rigtig godt, vi er mellem 20-25 brugere hver gang. Onsdag er vi startet op med computer for de ældre , hvor vi bruger Duka PC. Vi lærer de ældre om brugen af NemID. Der er også hobby og forskellige spil, som eftermiddagen går med. Søndags Banko er flyttet til fælleshuset, og der kommer mange hver gang. Til April får vi fibernet og fiberbokse i alle lejemål. Det bliver godt, så behøver afdelingen ikke længere at drifte pakkeskift og vedligeholdelse af de gamle kabler. Vi har været ude at besøge de beboere, som ikke havde bestilt fibernet inden den 7. december, for at de skulle undgå sort skærm den 1. april. Der bliver lukket af mod den lille skov ved AAB. Hærværk har vi ikke haft meget af, men sidste år hen over nytåret mistede vi 6 postkasser. Der er fældet træer ved blok 7, da de var syge. 2 Beboerne skal selv melde reklamer fra i stedet for at smide dem i gangen ved postkasserne og på gulvet i opgangene. Det kan gøres ved at gå på posthuset eller via ØsterBO`s hjemmeside . Hvis beboerne ikke kan selv eller ikke har en PC, kan de komme, når vi har åbent på kontoret, så vil vi gerne hjælpe. Hvis der bliver fundet noget med navn på, bliver det sendt til ØsterBO, hvorfra der så kommer et brev. Containerpladsen skal ikke bruges til at tømme indbo fra flyttelejligheder. Vores gårdmænd bruger mange timer med at rydde op, de kan godt bruges andre steder. De campingvogne og trailere, der er parkeret på afdelingens område, skal henvende sig til Ib og få et parkeringsmærke, som så bliver registreret . Dette for at undgå de kommer udefra og parkerer. De må kun holde overfor Moldevej 41 til 49. Så opfordrer vi igen de beboere i blok 1-2-5-7 til, at hvis de har mere end 1 bil pr. lejemål at parkerer på pladserne langs Moldevej. Vi skal også se, hvordan vaskehusene kan holdes rene, så vi kan få rent tøj med op. Først vil vi starte med at få gjort hovedrent hvert kvartal og ikke som nu få vasket gulvet hver 14 dag. Vi vil, når der sættes nye maskiner op lukke sæbebakken, hvorefter automatisk sæbedosering bliver monteret, det er for at undgå, at sæbepulver flyder over det hele, der er samlet 259 gr. op fra 1 maskine. Reservationstiderne bliver ændret i blok 1-2-5-6, hvor der er 2 vaskehuse, det for at undgå, som nu, at 1 lejemål går ind at bestiller begge vaskehuse på samme tid, det er ikke okay overfor dine naboer, hvorfor det bliver delt midt i blokken. De kommer også udefra for at vaske , det vil vi gerne undgå, da vi alle er med til at betale over fællesomkostningerne. Flyttelejligheder har vi stadig store udgifter på, vi arbejder på at tage det i opløbet, så det kan mindskes ved fraflytning. Vi skal være klar over at det er meget lydt i vores lejligheder, og have respekt for hinanden. Beboerne skal være klar over, at når der klages, kan man blive indkaldt som vidne i Beboerklagenævnet. Vi ved også, at der ikke blev vasket trapper op til jul, da Preben var syg og der kunne ikke komme en afløser. Men heldigvis var der mange beboere der selv kunne vaske trapperne, det skal i have tak for. Regler for afstemning : Ingen afstemning ved fuldmagt ifølge § 15 stk. 3 3 Der er lavet en hjemmeside for Moldeparken, hvor beboerne kan gå ind at se, hvad der sker i ØsterBO og i området . Der er åbningstid på afdelingskontoret Moldevej 41 i gavlen første tirsdag i måneden fra 18.30 til 19.30. Der gøres opmærksom på, at sker der noget i dagtimerne kontakt da Servicekontoret. Hvis der sker noget uopsættelig udenfor åbningstiden kontakt FALCK. Regnskab viser, at vi kommer ud med en huslejenedsættelse på 0,70% . Jeg takker bestyrelseskollegaer for et godt samarbejde. Vi takker gårdmændene for deres store arbejde , vi går aldrig forgæves til dem. De holder vores område pænt. En tak til Administrationen og Hovedbestyrelsen for godt samarbejde. Der var følgende bemærkninger til beretningen: Bliver der lukket med hegn til AAB ? Ja, det gør der ved den første garage ved Moldevej 7, men om det bliver i form af hæk eller trådhegn, som ved den resterende del er der ikke taget stilling til endnu. Ved deling af vaskehuset, så skal man sørge for at tørretumbleren i det lille vaskehus Moldevej 55 virker, det har den aldrig gjort. Det følger Inspektøren op på. Ligeledes var der en henstilling om ikke at bruge klatvasken, hvis man har reserveret maskiner, da disse maskiner er til ”klatvask”, og ikke planlagt vask. Bestyrelsens beretning blev godkendt. Pkt. 3: Budgettet blev fremlagt af inspektør Robin Sundstrøm. Spørgsmål til budgettet: Hvor mange flytninger var der i afdelingen i 2010/2011? Der var 97 fraflytninger. Hvad er højeste og laveste m2 leje i ØsterBO, på familieboligerne i 2013/2014? Huslejen ligger mellem 543 kr. og 990 kr. i henholdsvis den billigste og dyreste afdeling i ØsterBO. Lejen på Moldevej er 594,13 kr. Budgettet blev godkendt. 4 Pkt. 4: Forsamlingen ønskede ikke årsregnskabet gennemgået. Pkt. 5: 5A: Forslag om stillingtagen til udskiftning af entredøre til brand- og lyddøre i 2013. Anders S. argumenterede for, at lejlighedsdørene til opgangene i Blok 18.1, 18.2, og 18.3 skulle skiftes nu, da de ikke opfylder nuværende krav, herunder brand og røgudvikling. Branddørene var oprindeligt sat i planen for udskiftning i regnskabsåret 2013/2014, men er blevet rykket et år længere ud på grund af arbejderne med helhedsplanen. Anders S. mener, at en udskiftning nu vil være på sin plads, da der i de opgange, hvor der skal etableres nye elevatorer i forbindelse med helhedsplanen, så ikke kan høres så meget larm, og derfor ikke nødvendigvis behøver genhusning. Forslaget kom til afstemning, hvor resultatet blev: 21 stemmer for 44 stemmer imod og 3 blanke stemmer. Forslaget om udskiftning af entredøre faldt. Pkt. 6: 6A: Bente Panduro Knudsen og Conny Ebbesen blev genvalgt. Henning Beckmann, Moldevej 27, st. tv, blev valgt for 1 år 6B: 1. suppleant: Ejvind Johansen, Moldevej 17, 1. tv. 2. suppleant: Ellis Greve, Moldevej 17, st. th. Pkt. 7 Projektkoordinatorer fra Nørremarkens Helhedsplan blev præsenteret: Punktet blev flyttet op som punkt nr. 2 på dagsordenen. Raeka og Tony er ansat som nye projektkoordinatorer, i perioden fra 2012– 2016. Børn og unge er Raeka´s indsatsområder, og et ungeråd er allerede opstartet sammen med Hotspot. De unge er nu i gang med at mødes, de mødes nu selv, men projektkoordinatorerne er backup. 5 Et andet punkt er sundhedsområdet, hvor sundhedsplejersken holder til i beboerhuset hver onsdag formiddag, så har man lyst til at besøge hende evt. i form at rygestop, blodtryk eller lign, er man velkommen. Raeka og Tony kommer på besøg i bestyrelseslokalet, Moldevej 41, indgang i gavlen, hver onsdag fra 10 – 12, så er der nogen der har behov for at snakke, er man velkommen til at besøge dem. Tony har seniorområdet som sine arbejdsområder. Den 18. februar mellem 14.30 og 18.00 kommer Sproghuset og underviser i Beboerhuset, hvor man kan blive introduceret i at skrive ansøgninger eller lign. Pkt. 8 Under eventuelt blev der drøftet følgende: Der opfordres til at melde sin vasketid fra, når man er færdig med at vaske, så vil der være plads til alle. I ældreboligerne kan der være problemer med at melde sin vasketid fra, når man er færdig med at vaske. Inspektøren finder ud af problemet. Vaskemaskine og tørretumbler bestilles i samme tidsinterval, men tørretumbleren bør slutte senere, for at udnytte vasketiden optimalt. Inspektøren ser på problemet. Bestyrelsen ser herefter således ud : Formand Adda Johansen, Moldevej 17, 1. tv. bestyrelsesmedlem Hanne Brammer, Moldevej 33, 2. tv. bestyrelsesmedlem Bente Panduro Knudsen, Moldevej 61, 1. tv. bestyrelsesmedlem Conny Ebbesen, Moldevej 45, st. tv. bestyrelsesmedlem Henning Beckmann, Moldevej 27, st. tv. 1. suppleant 2. suppleant Ejvind Johansen, Moldevej 17, 1. tv. Ellis Greve, Moldevej 17, st. th. I ønskes alle et rigtig godt nytår og glæder os til et godt samarbejde i 2013. Ref.: 4. februar 2013 6
© Copyright 2024