1. No category

Gruppe 10
●
Hvilke former for brugerskabt indhold kan I identificere i Danmarksindsamlingen på
tværs af platforme, jf. Manovich begreb Automatisering?
○ Elever fra diverse efterskoler kunne dele videoer med deres netværk. Man kunne derved
støtte ved at sende en sms når man så de enkelte film.
http://danmarksindsamling.efterskole.dk/
○
Derudover kunne man ringe ind da selve showet var igang og tale med de personer man
kunne se i fjernsynet. På den måde blev telefonmediet og tvmediet forbundet live og
dermed var brugeren involveret i indholdet..
●
Kan I finde eksempler på individuel tilpasning af indhold i Danmarksindsamlingen, jf.
Manovich begreb Variabilitet?
○ Der er mange forskellige muligheder for donationer til Danmarksindsamlingen, fordi
det er et samarbejde mellem mange organisationer. F.eks. har P3 samlet donationer
til Danmarksindsamlingen fra deres lyttere. På den måde fungerede P3 som en
variabel af Danmarksindsamlingen. Danmarksindsamlingens brug af mange forskellige
medieplatforme og -produkter kan ses som en individuel tilpasning til brugeren og som
forskellige versioner af konceptet “Danmarks Indsamling”.
●
Hvordan afspejles Bolters begreber Immediacy (nærvær, gennemsigtighed,
naturalisme, mediet udviskes) og Hypermedialitet (refleksivitet, mediet/formen er
tydelig) sig i Danmarksindsamlingen?
○ Immediacy:
- Reklamerne som hænger i offentligheden, fordi der ikke står direkte at det er reklamer
for
Danmarksindsamlingen.
- TV-showet, fordi oplevelsen og indholdet er større end mediet i sig selv. F.eks.
autentiske klip fra dagligdagen i Afrika.
○
Hypermediality:
- Radio (P3, P4), fordi kanalerne typisk gør opmærksom på sig selv ved fx at sige: “Du
lytter til P3....”. Dog kan radio også være mere “gennemsigtigt” (immediacy), fordi
radioen kører i baggrund, og man ikke aktivt vælger at lytte til et bestemt program.
- Hjemmesiden er tydelig som medie, fordi andre medier henviser til den og forbi man
som bruger bevidst vælger at gå ind på siden.
- Mobilmediet er tydeligt fordi brugerne opfordres til at bruge mobiltelefonen til at sende
en SMS. Her er mediet tydeligt i forhold til selve indholdet af en SMS eller indholdet af
TV-showet.
●
Lav en tidslinje for ibrugtagen af: telegraf, telefon, papirtryk/trykpresse, grammofon,
radio, tv, cd, computer, internet, elektricitet, film, tv, båndoptager, mobiltelefon,
ipad, video, kamera, digitalt kamera, smartphone.
Teknologi
Årstal
papirtryk/trykpresse
1440
kamera
1685
telegraf
1836
film
1867
elektricitet
1870
telefon
1875
grammofon
1877
båndoptager
1898
radio
1901
tv
1924
computer
1943
internet
1969
video (VHS)
1971
mobiltelefon
1973
cd
1979
digitalt kamera
1988
smartphone
1992
ipad
2010
●
Hvilke utopifortællinger omgærder de forskellige teknologiers udvikling?
○ Trykketeknikken stammer fra 1400-tallet og bruges stadig en form der minder meget om
den oprindelige teknologi. Der arbejdes på at udvikle elektronisk papir og tryk og 3Dprintere, men den utopi-fortælling om masseproduktion af medieprodukter er stadig den
samme.
●
Og er der forskel på de utopier der drev udviklingen af ældre teknologier og de
allernyeste? (fx mobil, ipad)
○ Telefonen: Fastnettelefonens utopifortælling, som er en ældre version af mobiltelefoni,
fokuserede kun på kommunikation mellem mennesker uden for samme rum, mens
mobiltelefonen i dag gerne skulle kunne gå på nettet, have spil, tage billeder, optage
video osv.
●
Hvordan kan man forstå begreber som f.eks. sociale medier som utopiske?
○ Sociale medier giver mulighed for at være sociale over distancen, men spørgsmålet
er, om vi overhovedet er mere sociale pga. dem? Utopien er, at vi skulle kunne bruge
facebook/skype osv. til at opfylde sociale behov, men vi mener at der stadig er brug for
at være social i den fysiske verden.
●
Hvilke idealer om Presence har vores forskellige medier, jf. Flichy?
○ TV: Adskillelse af tid og sted. Man kan opleve andre kulturer gennem tv-udsendelser som
naturprogrammer og rejseprogrammer.
○ Mobiltelefon: Man er altid online og kan kontaktes når som helst og hvor som helst. Man
er altid “til stede” i diverse “rum”.
○ CD: som at være til en koncert - gode lydoptagelser
○ MP3-afspiller: Man kan have sin musik med på farten, man kan sætte soundtrack på sit
liv.
●
Hvilke essentialismer oplever I i dagligdagen, jf. Flichy?
(dvs. forsimplede/liniære forklaringsmodeller og årsagssammenhænge på
mediefænomener)
○ Brugerflader er i de fleste tilfælde eksempler på forsimpling af tekniske løsninger. Teknik
bliver forsimplet i forklaringsmodellen for at brugeren lettere skal kunne bruge teknikken
uden at have en stor teknisk viden.
■ Eksempelvis er styresystemer til computere en forsimpling af hvad der egentlig
foregår i en computer. Hjemmesider dækker over en masse kode, som ville være
besværligt og langsommeligt at læse sig igennem.