LILLEBÆLT FOLKEUNIVERSITET Fredericia/Middelfart LILLEBÆLT FOLKEUNIVERSITET Folkeuniversitetet har til formål at udbrede kendskabet til videnskabens metoder og resultater. Folkeuniversitetet er for alle. Der er ingen adgangsbegrænsning eller krav om uddannelse eller baggrundsviden. Folkeuniversitetet har ingen fastansatte lærere, men anvender undervisere, der til dagligt er ansat ved bl.a. universiteter og højere læreanstalter. EFTERÅR 2014 FORÅR 2015 Lillebælt Folkeuniversitet ledes af en komité, formand er Henriette Bacher Lind tlf.64 41 02 06. Bibliotekerne i Fredericia og Middelfart står bag Lillebælt Folkeuniversitet. Sekretariatsfunktionen varetages af Fredericia Bibliotek. Sekretær: Lissi Hygum Lind. Lillebælt Folkeuniversitet arrangerer foredrag i samarbejde med foreninger og institutioner. Så står din forening og mangler en samarbejdspartner til et foredrag, er du velkommen til at kontakte os. Museumsbesøg Kunst Håb Sushi Lidenskab Melankoli Liv Psykoterapi Litteratur Depression Universet Mani Lillebælt Folkeuniversitet Fredericia/Middelfart Fredericia Bibliotek Prinsessegade 27 7000 Fredericia Tlf. 72 10 68 00 lissi.lind@fredericia.dk www.fulillebaelt.dk Fredericia/Middelfart EFTERÅR 2014 SUSHI OG LIDENSKAB Ole G. Mouritsen, professor i biofysik ved Syddansk Universitet, fortæller om historien og videnskaben bag japansk mad. Hvorfor det er sundt at spise sushi, og om hvordan måltidet og fremstillingen kan udvikle sig til en næsten kunstnerisk og æstetisk oplevelse. Ole G. Mouritsen er forfatter til bøgerne ”Sushi – lidenskab, videnskab & sundhed” og ”Tang, Grøntsager fra havet.” I samarbejde med Aiko Sushi, der leverer små smagsprøver undervejs. Torsdag den 11. september 2014 kl. 19.00 – 21.30 Middelfartsalen på KulturØen, Havnegade 6, Middelfart Billetpris: 125 kr. (inkl. smagsprøver) DET FORUNDERLIGE UNIVERS OG JAGTEN PÅ LIV DERUDE Professor Hans Kjeldsen beskriver nogle af de forunderlige fænomener, forskerne observerer i universet og præsenterer samtidig en række billeder, som fortæller hvor smukt og fascinerende naturen udfolder sig. Foredraget vil bl.a. have fokus på søgning efter planeter omkring andre stjerner og på søgning efter tegn på liv i rummet. Tirsdag den 7. oktober 2014 kl. 19.00 – 21.00 Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, Fredericia Billetpris: 75 kr. (U)BALANCE - OM MANIEN OG MELANKOLIENS BEHANDLINGSKULTUR Marius Gudmand-Høyer holder foredrag om den historiske udvikling af den psykiatriske behandlingskultur i forbindelse med udstillingen på Middelfart Museum ”Mani, melankoli og depression”. Hvilke forestillinger om sygelig ubalance og sund balance gør sig gældende i tidsrummet ca. 1860 til 1960, hvor et moderne asyl som Middelfart Sindssygehospital (1888-) begynder at blive det naturlige sted at omgås sindssygdommene og deres patienter? Hvordan så det ud før og efter denne tid, og hvad kan vi herudfra lære om vores egne forestillinger om psykisk sygdom, sundhed og balance? Efter foredraget bliver der mulighed for at se udstillingen. Torsdag den 9. oktober 2014 kl. 19.30 – 21.00 Sognegården, Algade 7, Middelfart Billetpris: 75 kr. INDVANDEREN I LITTERATUREN Hassan Preisler, der var indstillet til DR Romanprisen 2014, samtaler med Søren Frank, lektor ved Syddansk Universitet, om romanen ”Brun mands byrde” og indvandreren i litteraturen. I samarbejde med Middelfart Gymnasium. Torsdag den 27. november 2014 kl. 19.30 – 21.30 Middelfartsalen på KulturØen, Havnegade 6, Middelfart Billetpris: 75 kr. FORÅR 2015 PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF SEKSUELLE KRÆNKERE Mette Sloth Hylleberg og Mikael Larsen, begge psykologer på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart, forsøger at give et billede af den seksuelle krænker som patient, og hvordan den psykoterapeutiske metode og behandling forløber. Seksuelle overgreb mod børn tiltrækker sig ofte offentlighedens opmærksomhed, både i forhold til retspolitik, varetagelsen af ofrene og psykoterapeutisk behandling af krænkerne. Torsdag den 26. februar 2015 kl. 19.30-21.30 Middelfartsalen på KulturØen, Havnegade 6, Middelfart Billetpris: 75 kr. HÅB Lektor Bertel Nygaard fra Aarhus Universitet vil fortælle om håb. Håbet driver os frem, trods alle dystre prognoser. Det skaber mening og sammenhæng – mellem os selv og omverdenen, mellem nutid, fortid og fremtid. Men håbet er også historisk foranderligt. Under nye eksistensbetingelser ændrer det omfang og form. Hvad vi håber på, røber hvem vi er, har været og kan blive. Bertel Nygaard er forfatter til Tænkepausen med titlen Håb. Tirsdag den 17. marts 2015 kl. 19.00-21.00 Fredericia Bibliotek, Prinsessegade 27, Fredericia Billetpris: 75 kr. UDFLUGT TIL HORSENS KUNSTMUSEUM Bustur til Horsens Kunstmuseum hvor kunsthistoriker Bente Hammershøy holder et foredrag om Michael Kvium og samtidig præsenterer nogle af hans værker. Der bliver mulighed for at købe frokost i museets café og se Horsens Kunstmuseum på egen hånd. Lørdag den 18. april 2015 Afgang Middelfart Banegård kl. 9.45 - Fredericia Banegård kl. 10.00. Hjemkomst ca. kl. 15.00 Billetpris: 180 kr.
© Copyright 2024