`Velkommen til Nordhavnen` (2010)
ELkommen til V nordhavnen LOKALPLAN FOR ÅRHUSGADEKVARTERET KOMMUNEPLANRAMMER FOR HAVNEFORMÅL OG KRYDSTOGTTERMINAL Østersøvej j Østersøve FISKERIHAVNEN n Nord Færgehav j Ulvsundve FÆRGEHAVN NORD ns Brygge Færgehav j Skagerrak vej Baltikave avnsvej SKUDEHAVNEN ej Containerv Trælastkaj Sundkrogsg ade SVANEMØLLEHAVNEN Industrive j Kalkbrænde riløbskaj vej Færgehavns Skudeh ORIENTBASSINET Orientkaj j Lautrupska SVANEGRUND ej Klubiensv Su nd Sundkaj Orient Plads kro gs ka j Fortkaj S ad e Ka lk br æ nd er ih ga NORDHAVNEN rn ns Redmolen Je av TREKRONER ej Lüdersv j sg dve SVANEMØLLEANLÆGGET up Bille utr tsvej Glückstad La ka tub j NORDHAVNEN VIL UDVIKLE SIG TIL KØBENHAVNS NYE, BÆREDYGTIGE BYDEL VED VANDET. ej Kattegatv FØRSTE DEL AF BYUDVIKLINGEN I NORDHAVNEN KAN GÅ I GANG FRA 2011 I ÅRHUSGADEKVARTERET. j Nordsøve j ve de j rm ka REFSHALEN aj ork nd Sa Ma n av dh Re ej sv j ka er m m Tø LYNETTELØBET FRIHAVNEN o j ve r te Git m ar M ej rv LYNETTEHAVNEN Ka Dam SØNDRE FRIHAVNEN evej de s Amer lad P ika ga er ns av Am rih de n ræ rg pfæ lkb NORDRE REFSHALE BASSIN ikak aj svej hu Pak VEST BASSIN ØST BASSIN SØNDRE REFSHALE BASSIN GL. LYSTBÅDEHAVN Norde Tddbod KASTELLET TOLDBODENS BÅDEHAVN NYHOLM November 2010. Grafisk Design: LOOP Associates. Fotos: Kontraframe: 1, 11. Jens v. Nielsen: 3. Dennis Rosenfeldt: 4. Lene Skytthe: 5. Ole Ziegler: 9. Fremtid i historiske omgivelser Havnen lever Nordhavnen er i dag fuld af både store og små virksomheder. Den absolut største er Copenhagen Malmö Port – CMP, som driver Nordens største container- og b ulkhavn samt en af Nordeuropas største krydstogthavne. CMP flytter ud på den yderste del af Nord havnen, når udviklingen af de mest bynære områder går i gang. Hertil kommer andre havnerelaterede virksomheder, bl.a. shippingvirksomheder og rederier samt andre typer erhverv, der har slået sig ned på Nordhavnen. Det drejer sig bl.a. om en mindre klynge af møbel- og design butikker og fx pensionsvirksomheden PFA og advokatfirmaet Kromann Reumert. De store industrier langs Københavns Havn er langsomt blevet færre og færre. Sideløbende er København vokset, og byen vil blive med at få flere indbyggere. Alene inden for de næste 14 år forventer Københavns Kommune, at der bliver 60.000 flere københavnere. Byen må vokse, og det gør den bl.a. ved havnen. Der, hvor der før var industri og havn, vokser nye bydele frem. Gamle fiskere og hårdtarbejdende havnearbejdere har brugt Nordhavnen gennem mere end 100 år. Der er stadig gang i havnen, og det vil der blive ved med at være, men de mest bynære områder bliver nu inddraget i byen. Nordhavnens historie strækker sig tilbage til dengang industrien for a lvor fik fat i København, og hvor datidens konglomerater tjente penge på dampfærgernes skibstrafik. Frem til i dag, hvor havnen stadig er fuld aktiv, har Nordhavnens industri afspejlet den industrielle udvikling i København. Nordhavnen bærer Københavns maritime og industrielle historie i sit hjerte. Nordhavnen er fyldt med spor efter havneindustrien. Store kra ner, gamle pakhuse og siloer og udtjente ankerkæder og wirer vidner om et område, der er blevet godt brugt i de lidt over 100 år, Nordhavnen har ligget i Øresund. Når Århusgadekvarteret udvikles, bevares mange af de eksisterende bygninger. På læn gere sigt er det tanken, at containerhavnen flytter længere mod nordøst. Den nye bydel i Nordhavnen bygges bogstavelig talt på det gamle K øbenhavn. Nordhavnen er gennem tiden blevet udvidet utallige gange med jord fra udgravninger og byggeaffald fra København. Men havnens historie er i høj grad også Køben havns historie. Udvidelserne har ikke bare gjort København større, men også skabt plads til driftige f orretninger, der har skaffet mange københavnere job og givet byen vokseværk. Det er her, en del af fremtidens Københavnere k ommer til at arbejde og bo. En grøn og blå by Selvom Nordhavnen i forvejen har vand på tre sider, vil den nye bydel også blive gennemflettet af små kanaler og bassiner. På land bliver vandet tilgængeligt i hverdagen via trapper, lave p romenader og moler mm. Især de sydvendte kanter beskyttes mod vinden og får den nemmeste adgang til vandet, men alle kajarealer får offentlig adgang. Nordhavnen bliver en by på holme. I dag er området allerede indrettet med mange havnebassiner og lange moler, der har gjort det nemt for de store skibe at lægge til. Nordhavnens opbygning og dens placering midt i vandet bliver den nye bydels fortrin – men strukturen bygges om, så den passer bedre til mennesker. Nye kanaler graves, og nye øer o pfyldes. Holmestrukturen har en anden vigtig funktion: Holmene op deler bydelen i overskuelige enheder, så området ikke virker større, end det er. Planlægningen og udbygningen af Nord havnen kan foregå i et tempo, der passer med den enkelte holm. Det gør udbygningen mindre sårbar overfor økonomiske konjunkturer, idet holmene ikke er større, end de kan færdig udbygges selv i en eventuel trængt økonomi. Allerede i dag har Nordhavnen mange grønne arealer, der smyger sig ind og ud mellem de historiske bygninger. Når byudviklingen starter, vil nogle grønne arealer blive omdannet til byzoner, mens endnu flere n aturarealer vil opstå. Lomme parker, små torve, legepladser og små grønne a realer fletter sig ind i byen og giver små pusterum fra den t ætte by. Ny krydstogtkaj København er i dag en af de mest eftertragtede krydstogthavne i Nordeuropa. Hvert år kommer flere og flere turister til Køben havn, og mange af dem har København som start- eller slut sted for deres rejse. Langs Nordhavnens østlige side kommer en ny krydstogtkaj, der vil give de m ange turister nye og bedre forhold. Krydstogtkajen ventes klar i 2013. NORDHAVNEN ELSKER GÅENDE, CYKLISTER OG OFFENTLIG TRANSPORT Fem minuttersbyen Afstande og hastighed er afgørende for byer. Jo hurtigere man kan komme til og fra, jo mere attraktivt bliver det at bo, arbejde og handle på stedet. Til det formål er Nordhavnens geografi perfekt. Bydelen kommer til at ligge i umiddelbar forlængelse af Østerbro og har under fire kilometer til fx københavnske knudepunkter som Kongens Nytorv, Nørreport eller Nørrebros Runddel. Tæt ved den nye bydel ligger s -togstationen Nord havn, som giver de første dele af byudviklingen s tationsnærhed, og på sigt kan blive det knudepunkt, der forbinder b ydelen med S-tognettet. Det er ambitionen, at trafikken i Nordhavnen fordeler sig på en tredjedel til henholdsvis kollektiv trafik, cykler og biler. Målet skal nås ved at skabe gode forhold for cyklister og fodgængere og ved at tænke den kollektive trafik ind fra starten. Nord havnens store, gennemgående trafikåre hedder ’det grønne loop’ – en løkke af trafikforbindelser, der starter og slutter vedÅrhusgade. I loopet kører en kollektiv trafikforbindelse – f ormentligt en metro – sammen med en supercykelsti. Loopet når hele by delen rundt, så man aldrig skal gå mere end 400 meter for at nå kollektiv trafik. 400 meter svarer til den afstand, man går på fem minutter. Bydelens vejnet bliver enkelt, så der er mere plads til grønne arealer og fodgængerarealer. Bilerne får primært adgang til Nordhavnen via Sundkrogsgade, som det er tilfældet i dag. Hertil er det muligt at bygge en tilkørsel fra den kommende Nordhavns vej, der vil forbinde området direkte med m otorvejsnettet. NORDHAVNEN ER TIL BÆREDYGTIG ENERGI OG TRANSPORT Den bæredygtige bydel Nordhavnen bliver et lavenergiområde, der i kraft af sine bygninger, infrastruktur og energiforsyning mv. har en lav CO2-udledning. Bygningerne i Nordhavnen vil i sig selv kræve mindre energi, end det i dag er standarden i nybyggeri. I byudviklingen gøres der plads til fremtidens energiformer, der både kan basere sig på lokale og kollektive vedvarende energiforsyningskilder. Det kan fx tænkes udbygget med sol- og vindenergi, geotermi og måske også grundvandskøling. Hele energiforsyningen planlægges med de for tiden bedste muligheder, men planlægges så fleksibelt, at det senere vil være nemt at implementere fremtidens energiløsninger. Den kollektive trafikbetjening er også med til at gøre Nord havnen til en bydel, hvor en så lav CO2-udledning er tænkt ind i løsningerne fra starten. Fire hovedprincipper i projektet i Århusgadekvarteret: – en forholdvis lav og tæt by med enkelte store bygninger Århusgadekvarteret – Nordhavnens første kvarter – åbne og aktive stueetager – varierende bygningshøjder mellem 3-6 etager Århusgadekvarteret, som går fra den eksisterende Århusgade og ud til vandet på Redmolen, bliver det første område, der byudvikles. Kvarteret udvikles – i l ighed med resten af Nordhavnen – med en blanding af erhverv og boliger og med et levende bymiljø koncentreret omkring lokale butikker og vandet. I dag er området fortsat frihavnsområde, men det ændres, så københavnerne t ager de nye lejligheder og arbejdspladser ved vandet i brug. – facadeskift der danner mindre enheder Hvor havnens tunge industri før dominerede, opstår nu fremtidens bæredygtige by. Her skyder boliger og kontorer op side om side med hyggelige pladser og havnepromenader. Nordhavnens byrum kommer til at ligne Københavns indre bro kvarterer med tæt, lav bebyggelse, hvor enkelte bygninger stik ker op. Som i resten af København kommer her handelsgader og en blanding af brede og smalle gader. Men midt i den nye by, minder de gamle, renoverede bygninger og kraner om, at området i mere end hundrede år har lugtet af smøreolie og sømandssved. Fra starten vil den nye bydel i Nordhavnen række ud mod det gamle Østerbro. Århusgade har i umindelige tider været delt i to af Frihavnsgitteret, som fysisk adskiller Østerbro fra vandet. Nu står gitteret for at blive revet ned, og den del af Århusgade, der ligger i Nordhavnen, kan f orbindes med Østerbro. Den nye bydel blander kontorer med boliger. Derfor er der altid liv, og der er både kunder til cafeer og butikker om f ormiddagen og aftenen. Sammen med byens tæthed giver det en levende by. Københavns skyline er i dag domineret af tårne og enkelte højere bygninger, der bryder den ellers lave bebyggelse. Sådan bliver det også i Nordhavnen, hvor gamle siloer vil stikke op sammen med enkelte høje bygninger i arkitektonisk særklasse. På gadeplan føles byen velkendt for folk, der er vant til at komme på Østerbro: Bydelens bygninger er mellem tre og seks etager høje, og karréerne løber typisk fra gadehjørne til gade hjørne, præcis som i brokvartererne. Udvalgte pakhuse, siloer og eksisterende kontorbygninger renoveres og bevares i Nordhavnen. De kommer til at præge det nye byggeri, så Nordhavnens originale maritime miljø konstant popper op mellem de nye, moderne byggerier. Tidsperspektiv Planerne om at starte byudviklingen i Nordhavnen blev i 2007 lov fæstet og konkretiseret. Området tænkes udviklet over de næste årtier, men det vil ikke vare længe, førend man kan se de første ændringer til det, der skal blive fremtidens bæredygtige bydel. Inden udviklingen går i gang skal Københavns Kommune vedtage lokalplanen for Århusgadekvarteret. Den forventes godkendt i slutningen af 2011, hvorefter byggeriet kan gå i gang. I kvarteret bygges ca. 350.000 m2 nyt, mens noget af det eksisterende byggeri bevares. Nordhavnen udvikles af By & Havn, som også udvikler frem tidens bydele andre steder i havnen og i Ørestad. By & Havns arbejde bygger på projektet Nordholmene – Urban Delta, som vandt den store konkurrence om Nordhavnen i 2009. Læs mere om projektet og følg byudviklingen på: WWW.NORDHAVNEN.DK TIDSLINIE 2007 2009 2011 LOVGRUNDLAGET FOR BYUDVIKLINGEN PÅ NORDHAVNEN VEDTAGES KONKURRENCEN OM NORDHAVNENS FREMTID AFGØRES LOKALPLAN FOR OMRÅDET VEDTAGES CA. 2011 CA. 2025 CA. 2060 BYGGERIET I ÅRHUSGADEKVARTERET KAN STARTE ÅRHUSGADEKVARTERET ER UDBYGGET DE SIDSTE LEDIGE GRUNDE I NORDHAVNEN BEBYGGES Udviklingsselskabet By & Havn I/S Nordre Toldbod 7 Postbox 2083 1013 København K Tel. 3376 9800 Fax 3376 9801 www.byoghavn.dk info@byoghavn.dk
© Copyright 2024