GRUPPEEKSAMEN – bliV friVillig - Agenda
december 2012 Styrk dit CV – Bliv frivillig Gruppeeksamen – En holdsport! Hurtigt ind og hurtigt ud Agendas store snapstest Kolofon Agenda De studerendes blad på Aalborg Universitet 8. årgang, nr. 8 www.agenda.aau.dk www.facebook.com ”Agenda – de studerendes blad på AAU” Redaktør Anders Leonhard Jensen redaktor@agenda.aau.dk Layout Britt Jakobsen brittja@s-et.aau.dk Skribenter Kate Mackay Naja Årosin Morten Møllgaard Christine Hoeg Hanson Trine Kristensen Maj Laden Morten Andersen Lise Grove Anders Leonhard Jensen Gæsteskribenter Mark Bengtson Mie Fischmann Jørgensen Fotografer Frederik Wulff Morten Møllgaard Forsidefoto Frederik Wulff Studenterpolitik Mark Bengtson, Næstformand i Studentersamfundet Erik Lander, Uddannelsespolitisk ordfører i Studentersamfundet Torben Holm, Formand i DSF Korrektur Daniel Ejsing-Duun Pernille Wamberg Leder The end is near? Enden er nær – måske. Hvis man er til dommedagsprofetier, er den 21. december den sidste dag, før verden går under. Derfor er de mange projekter, som traditionelt set bliver færdiggjort i december ligegyldige. I kommer nemlig ikke til eksamen i januar. Dette kan derfor også blive det sidste nummer af Agenda nogensinde. Så husk nu at læse det godt igennem. Men måske skal vi alligevel ikke sætte vores lid til dommedagsprofetier. Måske skulle vi bare skrive vores projekter færdige, forberede os til eksamen og blive ved med at være de seriøse studerende, vi jo er. Selv om dommedag selvfølgelig er en god undskyldning for at skrotte eksamener og projekter, nu hvor vi går ind i den afgørende del af projektskrivningen og den sidste del af pensum inden eksamen. Jeg vil anbefaler, at man i stedet ser eller genser Ronald Emmerichs film 2012, hvor den gamle dommedagsprofeti om Jordens undergang den 21. december kan opleves i en fiktiv version. Nogle af jer skal måske op til den genindførte gruppeeksamen. Nogle frygter det, mens andre foretrækker at gå til eksamen sammen med de andre gruppemedlemmer. Hvad enten man er til det ene eller det andet, så er gruppeeksamen ikke til at komme uden om. Derfor er det også heldigt, at vi i dette nummer af Agenda har en stor artikel om gruppeeksamen. Her kan du finde gode råd og læse, hvad et par studerende, der allerede har været til gruppeeksamen, egentlig synes om det. Men december er ikke kun måneden, hvor projekterne går ind i deres afsluttende face. Det er jo også julemåneden (hvis nogle skulle have glemt det). Med jul kommer julefrokoster, og med julefrokoster kommer snaps. Den lille, skarpe drik er ikke på manges favoritliste. Men fortvivl ikke. Vi har lavet en lille snapseguide til jer. Her smager vi på fire forskellige snapse – lige fra de stærke til de lidt mildere af slagsen, så I kan gå ud og købe den snaps, der passer til jer. Til sidst vil jeg anbefale artiklen ”hurtigt ind og hurtigt ud”. Hvad den handler om, må du selv finde ud af. Vi ses i det nye år – måske? Annoncesalg Erhvervsgruppen, salg@s-et.aau.dk Oplag 5000 stk. Tryk Novagraf A/S Deadline for næste udgivelse 5. januar 2013 2 Agenda Anders Leonhard Jensen Ansvarshavende redaktør redaktor@agenda.aau.dk Indhold Studieliv 16Nyt fra Studentersamfundet Kun ved at stå sammen som studerende, uanset overbevisning, kan vi være med til at skabe rammerne for et bedre universitet. 20Agendas store snapstest Den hårde julefrokostsæson står som bekendt på skemaet de næste uger. Derfor er det jo vigtigt at finde ud af, hvilken snaps der skal give dig tømmermænd dagen derpå. Uddannelse og samfund 20 Uddannelse og samfund 4Gruppeeksamen – en holdsport! “Gruppeeksamen er lidt ligesom et fodboldhold. Man kan godt sætte Zlatan Ibrahimovic´ ind i AC Horsens, og han kan sikkert også gøre det godt. Men hvis ikke der forekommer et samspil mellem de enkelte holdspillere,kan det være ligegyldigt, hvilke kompetencer holdspillerne besidder hver især.” 7 Hurtigt ind og hurtigt ud Gavner det Danmark at stå med 24-årige kandidater, som ikke har prøvet andet end uddannelsessystemet? Kultur 10Danske unge og reality-tv – Why so fascinated? Underholdningsværdien i reality-programmerne er høje som Mount Everest, og enormt mange unge danskere kravler med glæde op mod toppen for at se udsigten. 12Månedens Anmeldelse: Krigen om Aalborgs bedste Cafeburger – del 2 Hvor finder man Aalborgs bedste caféburger? Det er et spørgsmål, mange unge aalborgensere har stillet sig i tidens løb. Agenda vil prøve at give svaret. 22Matchmaking i vores medstuderendes øjenhøjde Det var lidt en tilfældighed, at jeg blev en AAU Matcher. Jeg var simpelthen på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Jeg synes, konceptet lød som en studierelevant måde at engagere mig i min studietid. 24Styk dit CV – bliv frivillig “Få et godt netværk og kom først i køen”. Ja, det ved du selvfølgelig godt! Derfor kan det også være frustrerende, når man ikke er sikker på, hvordan man lige får det der netværk. Fortvivl ej. Frivilligt arbejde er en fantastisk måde at skabe et godt netværk på. Kultur 26 Hyggelige juleaktiviteter i Aalborg 28Fristet – hvor langt vil du gå? Hvis du propper mere i munden, end du forbrænder, så stiger vægten i vejret. Heldigvis gælder dette også omvendt! Studieliv 30Gourmet Gruppen - Større madglæde og sundere økonomi? Ideen bag studiekost.dk er at skabe større madglæde for studerende, give mulighed for en sundere og mere varieret kost med mindre madspild og dermed bedre økonomi for forbrugeren. 32Sådan undgår du humørnedgang i den mørke vintertid Føler du, at de næste vintermåneder er de værste på hele året? Og har du også bare mest lyst til at ligge dig hjemme under dynen og vågne igen, når solen skinner, og det er blevet forår? Frygt ej, for du er ikke alene! Uddannelse og samfund 34Studenterpolitik Agenda 3 Gruppe eksamen Evaluering og forventninger Gruppeeksamen – en holdsport! Tekst: Naja Årosin & Kate Mackay, Humanistisk Informatik, 5. semester Har du også kun prøvet kræfter med gruppeeksamen over fysikbordet i 9. klasse? Eller har du aldrig prøvet at gå til gruppeeksamen? Er du usikker på, hvad den går ud på, og hvorfor den er blevet genindført? Agenda har undersøgt den genindførte eksamensform fra begge sider af eksamensbordet. Tilbage i 2006 afskaffede den daværende VK-regering muligheden for at gå til gruppeeksamen. I den forbindelse blev ProjektGruppeEksamen, altså den individuelle eksamensform, vi har kendt indtil nu, etableret. Denne eksamensform blev under mange protester vedtaget, da regeringen mente, at der var for mange ”free riders” i projektgrupperne, samtidig med at der var for mange grupper, der fik en samlet karakter. I dag, seks år efter, er gruppeeksamen nu blevet genindført. Med initiativ fra den afgående regering, har den nuværende SRSF-regering valgt at reetablere gruppeeksamen på universiteterne, fordi erhvervslivet efterspørger flere kandidater og ph.d.ere, der kan arbejde tværfagligt. Eksamensformen skal derved afspejle virkelighedens arbejdsmetoder. Det bør dog bemærkes, at på trods af at regeringen har genindført gruppeeksamen, 4 Agenda er det op til de enkelte universiteter at vurdere, om de vil anvende eksamensformen. AAU tager imod gruppeeksamen med åbne arme Rektor for Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, tolker genindførelsen af gruppeeksamen som et positivt initiativ, der kan styrke projektarbejdet for de studerende. – Gruppeeksamen forbedrer grundlaget for et seriøst projektarbejde, giver bedre feedback til de studerende på deres projektarbejde fra censor og eksaminator, giver et bedre grundlag for eksaminator og censor til at bedømme de enkelte studerendes præstationer, kræver færre ressourcer til afholdelse af eksamen, så der kan bruges mere tid på undervisning, og er i overensstemmelse med de principper for Aalborg-modellen, som er beskre- vet i vores standarder for problem- og projektbaseret læring, udtaler Finn Kjærsdam. Han tilføjer desuden, at gruppeeksamen er blevet indført på alle fakulteter på AAU, efter en høring hos Studentersamfundet og censorformandskaberne, samt efter enighed i direktionen. Gruppeeksamen kan dog foregå på forskellig vis fra fakultet til fakultet, selvom grundformen er den samme. Thomas Ryberg, Lektor ved Institut for Kommunikation og formand for PBL-akademiet på AAU, udtrykker ligeledes, at gruppeeksamen i højere grad afspejler den læringsmodel, der anvendes på Aalborg Universitet. Han mener desuden, at man på AAU kan være stolt af, at de studerende kan finde ud af at samarbejde, da disse kompetencer også er noget som erhvervslivet bifalder. – Gruppeeksamen giver et indblik i, hvordan man skal arbejde sammen, når man kommer ud på arbejdsmarkedet, altså bliver det en produktiv konkurrence, fortæller Thomas Ryberg. Ifølge Thomas Ryberg afspejler den samarbejdsform, der forekommer til gruppeeksamen, desuden langt bedre den måde, hvorpå de forskellige projekter er blevet til. – Man kan således sige, at gruppeeksamen skal understøtte det gruppebaserede projektarbejde i form af en kollektiv debat, siger Thomas Ryberg, der endvi- ENGINEERS EXPLORE YOUR TALENT - AND THE WORLD From the bottom of the Arabian Sea to Denmark’s great bridges and tunnels, COWI shapes the sustainable societies of tomorrow. Join us. Together we will build a better world. Dive into your future at cowi.com dere påpeger flere afgørende forskelle i forhold til den individuelle eksamensform. Han mener, at gruppeeksamen i mindre grad bliver en skræmmende afhøring, men derimod bliver en reflekterende og lærende samtale, hvor man formår at komme dybere ned i projektet. Gruppeeksamen bliver derfor en langt mere afslappet situation, hvor dynamikken i gruppen kommer til udtryk. Thomas Ryberg påpeger endvidere, at gruppeeksamen, også fra censor og eksaminators side af bordet, er en langt mere lærende samtale, hvor det er væsentligt nemmere at bedømme både projektet og den enkelte. – Samtalen kommer op på et højere niveau end ved den individuelle eksamen. Man kan sige at 2 + 2 = 5, hvor helheden bliver større end selve summen af enheder, fastslår Thomas Ryberg. Men hvad siger de studerende? På 5. semester Humanistisk Informatik AAU har man allerede i efteråret prøvet kræfter med den nye eksamensform. Vi har derfor snakket med flere af de studerende, for at få et bedre indblik i eventuelle fordomme, forventninger og oplevelser fra de studerendes side af eksamensbordet. Søren Cort Hansen Forventninger før gruppeeksamen: – Jeg havde en forventning om, at der ville blive kamp om ordet derinde, og at der ville være mindre ”snakketid” til den enkelte studerende. Men jeg havde nok også en forventning om, at eksamen ville blive mere afslappet, fordi man netop ville være flere personer til stede, og derfor ville der ikke opstå det samme magtforhold som til den individuelle eksamen. COWI is a leading international consultancy that creates value for customers, people and society through our unique 360° approach. We tackle challenges from many vantage points to create coherent solutions for our customers – and thereby sustainable and coherent societies in the world. Efter gruppeeksamen: – Mine fordomme blev dog fuldstændig afkræftet. Selvom der var et lille element af konkurrence, var det alligevel så meget i baggrunden, at det ikke rigtig gjorde noget. Det var egentligt mere et drive, end det var et handicap. Men jeg var selvfølgelig lidt nervøs for, om jeg nu fik sagt nok, det har jeg aldrig prøvet før, for man skulle jo hele tiden give plads til de andre. Vi havde på forhånd prøvet at lave nogle guidelines for, hvordan vi hver især fandt det mest optimalt at reagere til gruppeeksamen. Jeg er for gruppeeksamen, fordi eksamensformen muliggjorde, at jeg kom meget dybere ned i projektet, end jeg nogensinde har prøvet til en eksamen før. Gode råd til gruppeeksamen Efter gruppeeksamen: – Det der med, at der blev kamp om ordet, skete, og i vores tilfælde blev det mindre behageligt. Det var svært at finde balancen og ping-pongen. For hvornår føler man egentlig, at man har sagt nok i forhold til, hvornår de andre skal på banen? Et eller andet sted vil man jo altid gerne sige så meget som muligt, men alligevel skal man også tage højde for, at der sidder fem andre i lokalet, der også gerne vil have ordet. Så egentlig er jeg for gruppeeksamen med de forudsætninger, at man har en god dynamik i gruppen, og at gruppen er sammensat af flere forskellige personligheder. Hvis to personer i gruppen har de samme kompetencer, kan den ene af dem ligeså godt gå hjem. Iben Anett Kjerside Nielsen Forventninger før gruppeeksamen: – Kommer alle nu på banen? Kan jeg få sagt alt det, jeg gerne vil, og kan de andre for den sags skyld? Kan jeg være god til at give plads til de andre, så de får sagt det, de gerne vil? Hiver jeg mon nogen igennem på den præmis, at jeg er dygtigere eller omvendt? Det kunne alt sammen være en hæmsko ved eksamensformen. Da jeg allerede på forhånd vidste, at jeg ville kunne give de andre plads, blev jeg i stedet mest bange for, at det ville gå helt i den anden 6 Agenda grøft, og jeg selv ville komme til at læne mig for meget tilbage. Efter gruppeeksamen: – Eksamen og selve gruppedynamikken forekom faktisk meget naturlig, men jeg kunne godt have sagt meget mere. Jeg synes dog, det gik fint nok, og det, tror jeg, var fordi, vi havde samme tilgang alle fem. Vi havde på forhånd aftalt, at vi selvfølgelig ikke skulle afbryde hinanden, og som gruppe var vi egentlig meget bevidste om, hvem der ville komme til at råbe højest. Vi blev derfor enige om, at vi skulle give hinanden plads og klappe hesten engang imellem. Jeg synes måske ikke, at det var så faglig en snak som ved den individuelle eksamen, da den var mindre teoretisk. Jeg er derfor ikke fortaler for gruppeeksamen, da det blev lidt for meget ”en sludder for en sladder”. Morten Beirholm Forventninger før gruppeeksamen: – Jeg havde nogle fordomme om, at det ville være lidt svært at holde styr på så mange mennesker, fordi vi måske alle er lidt konkurrencemindede, når vi skal til eksamen. Man vil jo gerne sikre sig, at man klarer det så godt som muligt, og hvis man så tænker, at alle har det på samme måde, så kunne det måske give nogle problemer. Thomas Ryberg giver her nogle råd til studerende, der skal til gruppeeksamen for første gang: • Det er vigtigt, at man både forbereder sig sammen i gruppen, men også individuelt. • Hvad har de forskellige medlemmer af gruppen af styrker og svagheder? • Hvilken type person er jeg selv, og hvordan har jeg det med at skulle gå til eksamen sammen med andre? • Brug vejleder og få snakket eksamensformen igennem, hvis I er i tvivl om noget. • Bliv enige om projektets styrker og svagheder, så der ikke opstår uenighed under selve eksaminationen. • Aftal eventuelle guidelines i gruppen, der skal gælde under eksamen. • Husk altid, at gruppeeksamen er en holdindsats! Der er mange meninger, fordomme og forventninger om den genindførte eksamensform, men nu håber vi, at du er blevet lidt bedre klædt på til, at du selv skal ind i kampen. Så husk at spille sammen, giv bolden videre og følg coach Rybergs råd: ”Gruppeeksamen er lidt ligesom et fodboldhold. Man kan godt sætte Zlatan Ibrahimovic´ ind i AC Horsens, og han kan sikkert også gøre det godt. Men hvis ikke der forekommer et samspil mellem de enkelte holdspillere, kan det være ligegyldigt, hvilke kompetencer holdspillerne besidder hver især. Det er derfor en fælles holdindsats at gå til gruppeeksamen!” Videregå ende ud dannelse Gennemførelsestider Hurtigtogind hurtigt ud Tekst: Anders Leonhard Jensen, Samfundsfag, 3. semester Og nej, det er ikke så sjofelt, som du tror. For selv om denne overskrift nemt kunne dække over et engangsknald på et diskotekstoilet, så er det ikke tilfældet. Artiklen tager derimod fat på regeringens ambition om, at flere studerede skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. Overser regeringen vigtige faktorer som modenhed og erfaring fra erhvervslivet? Eller skal vi som studerende blot lade være med at bruge et ”sabbatår” på holde fri, på rejser, eller på arbejde? Krisen kradser og Danmarks konkurrenceevne er mere dalende end Brøndbys resultater. Regeringens løsning er, at den fremtidige arbejdsstyrke skal være højere uddannet, og de skal helst bruge kortere tid på uddannelsen, end tilfældet er nu. Kort sagt: Danmark skal øge sin konkurrenceevne igennem viden og forskning. Netop derfor investerer regeringen yderligere i uddannelse og forskning i en tid, hvor den økonomiske politik handler om besparelser og nedskæringer. Ifølge regeringens 2020-plan, som blev fremlagt i maj 2012, er regerings mål, at ”60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020”. Dette vil samtidig betyde større udgifter for staten. Men det vil regeringen komme i møde med et krav til de studerende om at gennemføre deres uddannelse på kortere tid. Kort sagt er der ikke tid til ”sabbatår” og ”fjumreår”. Flere unge skal i stedet vende sig til at gå direkte fra gymnasiet til universitetet. Regeringens konkrette målsætning er nemlig at nedbringe danske unges studietid med tre måneder i gennemsnit. Og ifølge Sofie Carsten Nielsen (R), ordfører for videregående uddannelser og forskning, vil en tidligere studiestart på universitetet kun være gevinst for de unge. - Vi vil gerne have de unge til at starte på et studie i snit tre måneder tidligere end i dag. Det er ikke meget. Gevinsten ved, de unge starter tidligere på de videregående uddannelser, skal først og fremmest komme ved, at de unge ikke hænger fast i systemet, men kommer ud og afprøver sig selv, udtaler Sofie Carsten Nielsen til Agenda. Har vi overhovedet behov for sabbatår? De økonomiske incitamenter ved en hurtigere studiestart og en kortere gennemførelsestid virker umiddelbart tiltrækkende for dansk økonomi. Flere danskere, der kan konkurrere på kompetencer og viden på det globale marked, skal styrke konkurrenceevnen og derigennem skabe økonomisk vækst på sigt. Omkostningerne, der følger med flere studerende i uddannelsessystemet, vil endda blive mindsket ved at få de studerende til at bruge kortere tid på uddannelsen. Det lyder ganske enkelt som enhver økonoms drøm: Større afkast og en nedbringelse af meromkostningerne. Men spørgsmålet, der rejser sig, er, om det virkelig gavner Danmark at stå med 24-årige kandidater, som ikke har prøvet andet end uddannelsessystemet? Som ingen erfaringer har med, hvad det vil sige at passe et arbejde fra 8-16 hver dag. Ifølge Sofie Carsten Nielsen er der ingen grund til bekymringer. – Intet tyder på at det gavner de unge at blive hængende og blive forsinket de omkring fire år, der gælder nu – eksempelvis mener det forskningspolitiske råd, at Agenda 7 det svækker de unges konkurrencesituation, når eksempelvis danske ph.d’ere er meget ældre end udenlandske kolleger, udtaler Sofie Carsten Nielsen. Hun tilføjer endvidere, at en nedbringelse af gennemførelsestiden ikke vil ramme de unge med de dårligste forudsætninger, der stadig ønsker en videregående uddannelse. – Og intet tyder på, at det vil ramme de unge med de dårligste forudsætninger – det er netop på de korte og mellemlange uddannelser samt de universiteter, hvor der er flest fra uddannelsesfremmede hjem, at man i dag kommer igennem på normeret tid. Men ifølge Torben Holm, formand for Danske Studerendes Fællesråd, er det problematisk, at regeringen presser de unge til at starte hurtigere på en videregående uddannelse. Han mener, at det kan give bagslag og i stedet resulterer i flere studerende, der vælger et forkert studie. – Det er ikke alle unge, der er klar til universitetet lige efter gymnasiet. Mange har brug for et år eller to til at finde ud af, hvad de virkelig gerne vil. Hvis man presser de studerende til at gå direkte fra gymnasiet til universitetet, så vil mange vælge et studie, som måske ikke lige er dem, og derfor er sandsynligheden for, de vælger at droppe ud, større. Det er også vigtigt at forstå, at unge kan gå kolde i deres studie, hvis de ikke har et eller måske to år, hvor de er frie fra bøger og eksamener, og i stedet udvikler sig ved at rejse eller lære, hvordan det er at passe et fuldtidsarbejde. Studerende på Aalborg Universitet, Lise Hvarre, studerer Politik & Administration på 3. semester. Efter 3. g valgte Lise at tage et sabbatår for at finde ud af, hvad hun egentlig ville læse. – Jeg havde en rigtig god tid i gymnasiet og var som sådan ikke skoletræt, men jeg vidste på ingen måde, 8 Agenda hvad min fremtid skulle indeholde. Jeg følte, at jeg havde behov for at komme ud og prøve arbejdsmarkedet lidt af for på den måde at finde frem til, hvad det helt præcis var, jeg ønskede at uddanne mig som, fortæller Lise, der i dag er glad for, at hun valgte at vente et år med at starte på universitetet. Hun anbefaler samtidig andre at gøre det samme, hvis de er i tvivl. I dag vælger et flertal af de unge at tage et eller flere sabbatår. Derfor er studerende på AAU, Ane Kathrine Grevelund, en af de få på hendes studie, som gik direkte fra gymnasiet til AAU. – Jeg valgte at gå direkte fra gymnasiet til universitetet, fordi jeg ikke var blevet skoletræt efter tre år på gymnasiet. Dermed følte jeg, at et sabbatår ville være spild af tid. Derfor glædede jeg mig også til at starte på universitetet, så jeg kunne fokusere på de ting, der interesserede mig, fremfor at blive trukket i gennem en masse obligatoriske fag, som jeg gjorde gymnasiet, fortæller Ane. Færre forhindringer for hurtige studerende Som studerende kan det være svært at finde rundt i det store virvar af ECTS-points, fagkombinationer, muligheder for udenlandsophold, meritter osv. Faktisk så forvirrende og begrænsende, at det kan forlænge de studerendes studietid. Derfor behøver hurtigere gennemførelsestider ikke kun at være betinget af hurtigere studiestart, men kan lige såvel løses gennem et mere fleksibelt uddannelsessystem. Ifølge Sofie Carsten Nielsen er et mere fleksibelt uddannelsessystem netop noget, regeringen i de kommende år skal forsøge at skabe. – Det er i høj grad ikke kun de studerende, der skal presses, men lige såvel institutionerne og os politikere, der skal fjerne de barrierer, der forhindrer de unge i at gennemføre. Der skal nedbrydes nogle siloer i uddannelsesverdenen, vi skal afskaffe de forsinkende suppleringsforløb, vi vil have bedre merit mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner, meritgaranti for udlandsophold, måske flere vinteroptag mv. Og så vil vi se på, om der kan gives incitamenter og fjernes uhensigtsmæssigheder i SU-systemet, så vi fremmer, at de studerende er aktive og følger forløbet, fortæller Sofie Carsten Nielsen. Dette mål om fleksibilitet i uddannelsessystemet er netop noget, som Danske Studerendes Fællesråd har været fortaler for i flere år, men ifølge formanden, Torben Holm, har politikerne været for sløve med at nedbryde barriererne for, at de studerende kan komme hurtigere igennem studiet. Han glæder sig dog over, at politikkerne endelige er ved at se på problemet. novagraf – Det er bestemt positivt, at der endelig er ved at blive gjort noget ved det problem, som vi har påpeget i flere år. Hvorfor skal det tage et halvt år at godkende en meritoverførelse til udlandet? Hvor skal det i nogle tilfælde tage over en måned at behandle en dispensationsansøgning? Hvorfor skal man ikke kunne påbegynde sin kandidat, blot fordi man mangler 5 ECTS-points på sin bachelor? Der er altså en lang række barrierer, som forsinker de studerende i at komme hurtigt igennem studiet, og de barrierer vil vi gerne være med til at nedbryde. Danske Studerendes Fællesråd er i øjeblikket ved at udarbejde og forny et katalog om gennemførelsestider, som de udarbejdede i 2005. Det nye katalog skal bidrage med konstruktive forlag til, hvordan gennemførelsestiderne kan forkortes, og uddannelsessystemet kan gøres mere fleksibelt for de studerende. Reality-tv fordømmelse? Danske unge og En studerendes bekendelser vedrørende reality-tv. Mie har fortæller-frakken på, når hun tager en rundtur i dansk reality-tv. Tekst: Mie Fischmann Jørgensen, Medieformidlet Kommunikation, 7. semester Reality-tv har i dag overtaget majoriteten af sendefladen på TV. Men hvad er det, der fascinerer os så meget ved de programmer, hvor virkeligheden er iscenesat? Jeg er selv kommunikationsstuderende, og man skulle tro, at jeg burde vide bedre. Hver gang jeg tænder for Kanal5 for at se ’Kongerne af Rømø’, råber min fornuftige side af hjernen til min ufornuftige side: ’Stop så, har du ikke noget bedre at tage dig til?!’. Og jeg prøver at råbe igen, men det er sjældent, at min fornuftige side af hjernen vinder, når først min ufornuftige side af hjernen begynder at opføre sig som en stædig okse. Det er jo fordummende TV det der reality, som jeg ikke bliver et hak klogere af at se på. Men underholdningsværdien i reality-programmerne er høje som Mount Everest, og enormt mange unge danskere kravler med glæde op mod toppen for at se udsigten. Fristelsen overmander mig, som en glubsk hund der kaster sig over et kødben Til trods for fornuftige argumenter fra min faglige side af hjernen, kan jeg alligevel ikke lade være med at se en række af de reality-programmer, som i dag ruller over tv-skærmen. Når jeg slænger mig på min sofa og skal slappe af, så elsker jeg at hade, dømme, grine, ’støtte’ og se på de unge mennesker, som vælger at deltage i disse programmer og dermed gør programmer af den slags til en realitet. For hvad var reality-programmer uden deltagere? Reality-tv vinder større og større indpas på sendefladen Jeg, som den skyldige reality-seer jeg nu engang er, fornemmer en stigende grad af interesse for realityTV blandt ungdommen i dag. Hvis jeg for eksempel 10 Agenda tæller sammen, hvor mange forskellige reality-tv-udsendelser der bliver vist på en tilfældig mandag aften, bliver det til intet mindre end 10 forskellige. Og her refererer jeg endda kun til Kanal 5, DR1, TV2 og TV3. TV3’s søsterkanaler er ikke inkluderet. Er der så i virkeligheden noget problem? Men hvad er problemet så lige med reality, kunne man finde på at spørge? Som kommunikationsstuderende bliver jeg også fascineret. Jeg bliver ikke kun forarget og får en samvittighed sort som kaffe – jeg bliver også fascineret. Kultur- og kommunikationsekspert, Christian Have, revser i sin bog ’Drømmen om berømmelse’ netop det, som vores samfund i dag i større og større grad hylder – nemlig de celebrities, som er blevet kendte for at kunne… ingenting. Det er dem, jeg bliver fascineret af. Om dette fænomen, udtaler Christian Have: realit – Det er i orden at ville være på, brande sig, men de værdier, celebrity-kulturen mange gange står for, er, at det er ligegyldigt, hvad du bliver kendt for – bare du bliver det. Her tænker jeg som reality-seer, at det er sandt. Jeg nikker, mine øjne flakser og sætter så slutteligt sit fokus på min tv-skærm, som viser genudsendelsen af det seneste afsnit af ’Kongerne af Rømø’. Jeg griner lidt af Fissans fald i en busk, fordi hans promille er for høj til, at hans balanceevne kan følge med, og hans arme er ude af funktion til at afbøde faldet. For det, de unge i netop den reality-serie kan, er at drikke sig fulde, skændes og score. Jeg mærker en stigende flovhed over, at jeg netop er en sucker for reality-TV. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, at vi unge også ser det for at blive klogere på os selv, på den danske TV-kultur og på vores samfund. Tydeligvis er der jo et enormt marked for netop reality-TV. Min fornuft kæmper en brav kamp som en anden Braveheartsoldat Jeg skælder dog også tit mig selv ud: ’Mie, du er en skarp og ung kvinde. Burde du se på de to unge mennesker parre sig for åben skærm? Burde du ikke læse i stedet?’ Jo, det burde jeg nok, tænker mit ufornuftige jeg. Men det er bare ikke altid, det er lige så sjovt. Det er sjovere at se, om Peter og Amalie nu finder ud af det igen. ”Igen” fordi Peter har flirtet med en anden pige. Det er sjovere at se på, når Amalies ansigt bliver højrødt som y-tv – Why so fascinated? en lille vred gris, og hendes hønse-mund eksploderer i en syndflod af skældsord. Så kan jeg bræge lidt af skærmen, bræge ligesom Amalie og projicere eventuelle egne frustrationer over på deres aktuelle problem. Og tilmed føle mig klogere end hende, når hun roder rundt i talemåderne, som en seksårig pige, der ikke ved bedre. Når jeg så lader mit fornuftige jeg overtage mine handlinger igen, slukker jeg dog og giver mig til at læse – og reflektere. For Christian Have har jo fat i noget. Enhver idiot kan da deltage i ’Paradise Hotel, ’Fristet’, ’Big Brother’, ’De Unge Mødre’, ’Blod, sved og t-shirts’ eller et af de utallige andre reality-programmer, som vi har mulighed for at se og følge med i, som de reality-slaver mange af os unge i en eller anden grad er udviklet til i dag. Men kan enhver idiot også lære at tackle berømmelsen og den enorme eksponering, som følger i kølvandet på programmet, som gjorde dig til en kendis? R L E T T E TIVA L L I GI’ B IBE FES TIL N EGAVE! TIVAL.DK I JUL BEFES NI . W WW 3 DAGE / TORS-LØR TORS, FRE ELL. LØR 495. 425.ONSDAG OPLEV BL.A. NEPHEW 1.050.- 4 DAGE / ONS-LØR 1.150.- MAGTENS KORRIDORER / THE BLUE VAN / RASMUS WALTER VI ARBEJDER PÅ HØJTRYK MED AT BOOKE MUSIKKEN, SOM KAN GIVE DIG EN RIGTIG FED FESTIVAL. GLÆD DIG TIL OVER 100 KONCERTER PÅ 5 SCENER MIDT I DEN SMUKKE GRØNNE SKOV. 3.-6. JULI 2013 FIRE FEDE DAGE MED MUSIK, MILJØ OG MENNESKER Café burger Anmeldelse Hvor finder man Aalborgs bedste caféburger? Det er et spørgsmål, mange unge aalborgensere har stillet sig i tidens løb. Agenda vil prøve at give svaret. I en to-delt anmeldelse berettes der fra madoplevelsen på seks af Aalborgs caféer. Der er et stort udvalg af caféer i Aalborg, så udvælgelsen er baseret på, hvilke caféer der er mest centrale og besøgte. Caféburgeren, der anmeldes, vil altid være husets cheeseburger. Der vil være Månedens anmeldelse Krigen om Aalborgs bed Tekst & foto: Morten Møllgaard, Politik & Administration, 3. semester podieplacering til de tre bedste caféburgere. Anmelder, Morten Møllgaard, er ikke faguddannet, men en madglad 23-årig studerende, der går op i kvalitet og har været cafégænger i mange år. Der vil i vurderingen af de pågældende caféburgere hovedsagligt blive lagt vægt på smag, konsistens, udseende og indhold, men også betjening, omgivelserne og pris kan få en bemærkning med på vejen. Med sig vil han til bedømmelsen af burgerne have en eller flere second opinions; en ny medanmelder for hvert sted, der besøges. I november-udgaven af Agenda besøgte og anmeldte vi Café Luna, Café Vesterå og Caféministeriet. I denne udgave berettes der fra oplevelsen hos Søgaards Bryghus, Styggekrumpen og Café Spiret, og det afsløres, hvem der vinder “Krigen om Aalborgs bedste caféburger”. Og så til dét det hele handler om. Jeg jager den grovtakkede kniv igennem burgerens skorpe og tager min første bid. Til min overraskelse er jeg ikke imponeret. Bøffen er for tør, den er blevet stegt for meget. Saften og kraften er ikke tilstrækkeligt tilstedeværende. Derudover er den ikke krydret nok, hvilket efterlader en tam smag, hvor kun konsistensen har chancen for at trække bøffen op fra middelmådighed. Men det lykkedes ikke. Man får et indtryk af, at køkkenet har haft en dårlig dag, for denne bøf er kedelig, og det kunne tilsyneladende være undgået, idet selve kødet fejler ikke noget. Bøfhylsteret, bollen, er lidt for hårdt ved gennemskæring, men luftigt nok i midten, så det ikke bliver et problem. Smag og konsistens er udemærket, men ikke bedre. Som det bedste brød, man kan få fra et supermarkeds hylder. Bøffens vigtigste partnere, baconet og osten, er tilpas tilberedte og giver som håbet en god respons fra min smagscentral. Resten af tilbehøret: løg, tomat, agurk og krølsalat kan der ikke sættes en finger på. Det er som det skal være. Vi færdiggør måltidet med en konsensus om, at vi af en eller anden grund havde forventet mere, og at husets cheeseburger på dagen ikke klarer sig op på et særligt højt niveau, og dermed ikke bliver en smagsoplevelse, vi vil huske tilbage på. Styggekrumpen Adresse: Vesterå 1 Anmeldte burger: “Stygges hjemmelavede cheeseburger” Pris: 115 kr. Medanmelder: Anders Leonhard Jensen Omgivelserne på Styggekrumpen er rare og komplimenteres af blød musik fra loftshøjtalerne. Vi slår os ned ved et vinduesbord, så vi kan skimte ud til menneskene, der passerer gaden i efterårskulden. Vi sidder, heldige som vi er, indenfor i varmen og er klar til at nyde og bedømme residensens caféburger. Styggekrumpen fungerer også som restaurant, men det er café-kortet, vi har fokus på. Som altid står husets cheeseburger for skud. Da vores burgere kommer på bordet, bemærker jeg, at betjeningen er høflig og professionel, hvilket går godt i spænd med den lidt andægtige indretning. Man føler sig godt behandlet her. På tallerkenen er det første, der strejfer mig, at burgeren ser lækker ud, og dernæst at dé kartofler, har jeg set før. Det er spicy kartoffelbåde, som de fås mange andre steder. Et uoriginalt, men sikkert valg. De er gode, når jeg sætter tænderne i dem, men egentlig ikke tilberedt helt optimalt; de er lidt for bløde. Til dem følger en rigtig god, krydret dressing. 12 Agenda Medanmelder Anders Leonhard Jensen Middelmådighed – sådan vil jeg helt kort beskrive burgeren på Stygge. Bollen var klart det ringeste. Den gjorde burgeren svær at skære ud. Burgeren stak hverken ud som værende dårlig eller god – det gjorde den vel egentlig til en intetsigende burger, hvilket er ret skidt. På plussiden var der godt med bacon i, hvilket altid er en sikker vinder. ste , cafeburger – Del 2 Søgaards Bryghus Adresse: C. W. Obels Plads 1 Anmeldte burger: “Bryghus Burger” Pris: 150 kr. Medanmelder: Brett Tootle og Jacob Mignon Hos Søgaards Bryghus eksekveres også finere madkunst i restaurantdelen, men i dagens anledning lægger vi vejen forbi for at se, hvad frokostkortets cheeseburger kan præstere. En pris på 150 kr. bliver feltets økonomiske sværvægter, men er det de 25-40 kr. ekstra værd? Caféburgeren, der står for skud, hedder ganske enkelt “Bryghus Burger”. Den koster reelt set kun 125 kr., men hvis man vil have pomfritter på siden, så koster det ekstra, og dyppelse ligeså. Det hører sig selvfølgelig til, så det bestiller vi, og så løber prisen op i de førnævnte 150 kr. Tjeneren kommer gående med vores tallerkener, og det første øjekast bringer fryd over mit ansigt. Burgeren ser ud til virkelig at være kræset for. Anretningen vækker appetitten. En smagseksplosion er, hvad første bid afgiver. Her er der virkelig tale om en god sammensætning af indhold. Bøffen er rigtig godt tilberedt, således at smag og konsistens fortjener skulderklap. Tempereringen er desuden helt tilpas, og varmen i burgeren består under næsten hele spisningen. Baconet er crispy og lækkert. Bollen er sprød og god, samt nem at skære igennem. Burgeren er gratineret med cheddar, hvilket spiller rigtig godt sammen med burgerens måske stærkeste karaktertræk; dressingen. Den meget smagfulde dressing gennemvæder burgeren, uden at det bliver for meget, og den bidrager til en kontinuerlig nydelse under indtagelsen. Udover det obligatoriske grønne tilbehør som tomat, agurk og krølsalat, så indeholder burgeren også syltede agurker, hvilket tilføjer en ekstra smagsdimension. Sammenspillet imellem indholdet i burgeren er virkelig meget vellykket, og bemærkelsesværdigt til en grad jeg ikke synes, jeg har oplevet ved de andre besøg. De grove, hjemmelavede pomfritter giver et indtryk af, at der har ligger nøjsomt arbejde bag tilberedningen af det, vi har fået serveret, og det kan man ikke undgå at værdsætte. De store pomfritter minder lidt om ovnbagt kartoffel på skorpens smag og konsistens, hvilket er en god ting, men de er samtidig også crisp indvendig. Alt i alt har vi at gøre med en meget vellykket burger. Men er den de ekstra penge værd? Det er tæt løb imod Café Vesterås cheeseburger, der fik 2. pladsen i sidste udgave af Agenda, og som kun koster 108 kr. De 150 kr. virker på mig som ret meget at give for en burger, men er der tale om en objektiv vurdering af burgerens kvalitet ift. prisen, så er det min holdning, at Bryghus Burgeren skal have 1. pladsen, da vi har at gøre med en af de bedste burgere, jeg nogensinde har smagt. Medanmelder Brett Tootle En super god burger med en god dressing og en ordentlig omgang kød. Dressingen var dejligt tilpasset til kødet, og de medfølgende kartofler var både krydrede og friske. Medanmelder Jacob Mignon Søgaards Bryghus’ burger lever uden tvivl op til forventningerne til en god caféburger. Den lune bacon og smeltede ost komplimenterer den tilpas store bøf fint, og den dertilhørende dressing er prikket over i’et. Agenda 13 Café Spiret Adresse: Boulevarden 24 Anmeldte burger: “Spirets burger” Pris: 115 kr. Medanmelder: Lasse Juhl Turen går til Aalborgs velsagtens mest centralt placerede café. Vi slår dørene op til Café Spiret og finder os et bord i den letterede eleverede “1. etage” af cafeen. Til “Spirets Burger” er der valgmuligheder. Man kan vælge imellem pomfritter eller kartoffelbåde og chilieller hvidløgsmayonnaise. Jeg tager pomfritter med chilimayo og medanmelder Lasse vælger kartoffelbådene med tilhørende hvidløgsmayo. Kæben varmes op idet nydeligt anrettede tallerkener glider ned over vores bord. Der skal spises caféburger. Det første, jeg bemærker, er, at burgeren er af en lidt petit størrelse sammenlignet med andre steder. Men bøffen er stadig udgjort af 200 g oksekød, hvilket er standarden på de fleste caféer. Og hvis man skulle være fortaler for ordsproget; «det er ikke størrelsen, men gørelsen, det kommer an på», så ville man i dette tilfælde have ret. Der er gods i Spirets Burger. Første bid er rigtig god. Tomatrelishen er sjovt nok det første jeg vil rose, da den er skabt af en rigtig god blanding. Meget velsmagende og den tilfører hele burgeroplevelsen en god nuance. 14 Agenda Bøffen er saftig og med en lækker buttet, mør konsistens. Osten komplimentærer, som den skal, men baconet er for fåtalligt. Dumt sted at spare! Den friske salat og tomat danner en fin ramme om helhedsindtrykket. Bollen gennemskæres forholdsvis smertefrit, og der er gods i konsistensen, mens selve smagen ikke er specielt interessant, dog helt i orden. Alt er rent faktisk i orden ved denne burger. Men det er på ét bestemt punkt, at ”Spirets Burger” retfærdiggør sin podieplacering. Pomfritterne er ganske enkelt perfekte. Jeg er i tvivl om, jeg nogensinde har smagt så gode pomfritter i mit liv. De er super krydret med en konsistens, der er udgjort af en nøjagtig balance af oliering, således at den hverken er for sprød eller for blød, men lige tilpas. Selve burgeren er selvsagt i højsædet i bedømmelsen af dette måltid, men idet pomfritter eller kartofler er det eneste tilladte ved siden af en caféburger, udgør det naturligvis en stor del af bedømmelsen af smagsoplevelsen. Med det gode måltid, hvor alt ved burgeren var i orden eller mere til, og hvor pomfritterne satte prikket over i›et, så indtager Spirets Burger en 3. plads, ikke langt bagefter 1. og 2. pladsen. Medanmelder Lasse Juhl Spirets burger er en bombastisk størrelse, hvor burgerbollen smager af noget, der er mere hjemmelavet end mors frikadeller. De sprøde kartoffelbåde giver det notoriske knas i mundvigen, som er genkendeligt ved den helt rigtige konsistens. AAU-valg DSF-konference Nyt fra Studentersamf Tekst: Mark Bengtson, Næstformand i Studentersamfundet Så blev det december, og folk har travlt med deres projekter, men det betyder ikke, at det sociale sættes på standby, tværtimod. Mange ting her i livet omhandler fart eller bevægelse, det samme kunne siges at gøre sig gældende for motion af diverse slags, selvom nogle ville hævde, det er for koldt i december. Tag det roligt, det er der råd for. I november søsatte Studentersamfundet, i samarbejde med Aalborg kommune og Aalborg Universitet, et pilotprojekt, hvor det nu bliver muligt som AAU studerende at booke sig ind på baner oppe i Gigantium og anvende disse gratis. For nogle kommer dette ikke som den store nye overraskelse. Men projektet har kun eksisteret i kort tid og er på nuværende tidspunkt ved at udvikle sig til at blive populært. Ideen om, at studenterne på Aalborg Universitet kunne anvende Gigantium til at dyrke noget fysisk aktivitet som et break i studiet, eller før de tog hjem, har altid været en stor interesse både for universitetet og kommunen. Man ønskede at udnytte Gigantium’s rammer mere optimalt, og i stedet for at lade hallerne stå tomme, kom de til Studentersamfundet med et godt tilbud til de studerende, som vi ikke kunne afslå. Det skal understreges, at denne aftale er for ALLE AAU-studerende og ikke kun medlemmer af Stu den tersamfundet. Organisationen er dog med som partner i dette projekt og står primært for vedligeholdelse og administration af bookingsystemet. Ønsker man at tage del i dette gratis tilbud, kan man finde flere informationer på S-ets hjemmeside: http://studentersamfundet.aau.dk/ gigantium Afholdelse af DSF-konference på AAU i november. En anden vigtig event, der udfoldelede sig i november, var den halvårlige DSF-konference. Konferencen 16 Agenda blev denne gang afholdt i Aalborg, for første gang i fire år. Arrangementet blev afholdt den 9. – 11. november og fandt sted på Krogstrædet 3, hvor man havde booket hele bygningen til netop dette arrangement. Nogle få flittige studerende på Krog 3 blev fredag eftermiddag opmærksom på, at noget stort var under opsejling, da ca. 130 mennesker gradvist i løbet af eftermiddagen begyndte at indfinde sig i bygningen. Studentersamfundet og DSF ønsker således at sige stort tak til alle de frivillige, som lagde ufatteligt mange timer i at afvikle, samt opvarte de mange gæster og på den måde lagde et fundament, som muliggjorde, at afholdelsen af arrangementet blev en realitet. Ligeledes skal der udgå en tak til AAU’s tekniske personale, som ligeledes gjorde det muligt, at denne konference overhovedet kunne afholdes. Selve arrangementet kan beskrives på mange måder; spændende, udfordrende, trættende, opslidende, lærerigt, sjovt, morsomt. Det er nok en kombination af alle disse elementer, som både de delegerende og de frivillige husker fra arrangementet. Dog er der et ord, som jeg ikke har nævnt overstående, og som hæver sig over de andre, jeg har brugt til at beskrive konferencen, og det er ”succes”. Konferencen kan kun beskrives, som værende en stor succes. Der skal endvidere udgå en særlig tak til RUC for deres sædvanlige form for humoristiske indslag på konferencen. Demokratisk underskud på Aalborg Universitet! Det sidste store og måske allervigtigste event i november var Aalborgensiske Universitetsvalg. Igen i år forsøgte Studentersamfundet at gøre sig gældende ved at opstille så mange som muligt. Vor organisation kan kun tjene de studerende, såfremt vi er til stede til at kunne repræsentere de studerende i diverse nævn, råd og fagråd. Studenterorganisationen gør derfor meget ud af at finde frivillige til opstilling, frivillige som kan repræsentere deres venner, kollegaer, eller hvilket term man nu måtte placere de mange ansigter, man til daglig møder i forelæsningslokalet. I år så man kampvalg på flere institutter end sidste år, hvilket er glædeligt og viser, at passionen for studenterdemokrati måske ikke er helt død alligevel. I de sidste mange år har Studentersamfundets Uddannelsespolitiske ordfører utrætteligt, hvad enten det har været Lasse Olsen, Anders Thomsen eller den nuværende UPF ordfører Erik Lander, kæmpet for at inddrage universitetet yderligere i forhold til promovering af denne meget vigtige event. Man har gentagne gange forsøgt at bede universitetet forpligtige sig yderligere over for den ringe valgdeltagelse, som har og stadigvæk finder sted på AAU. For uden tvivl er den dalende valgdeltagelse et problem, som Studentersamfundet ikke kan løfte alene. Det er ikke engang vores opgave, men derimod Aalborg Universitet, som må bære dette plettet ry på deres kap- undet pe. Vi kan som organisation kun forsøge at gøre vores bedste for at promovere vigtigheden ud til de studerende. Studentersamfundets interesse for valget ligger i, at vor organisation er til for at tjene ALLE, der studerer på AAU, uanset deres politiske, sociale eller økonomiske overbevisning. Det er nu engang sådan med demokratiet, at hvis ingen interesserer sig for det, vil det gradvist ophøre med at eksistere, og skulle det ske, ville kampen, som studenterne tog i 60’erne og 70’erne mod politikerne og mod universitetsledelserne, hurtigt gå til grunde. Studentersamfundet vil derfor fortsat tale for, at Aalborg Universitet bør gøre mere for at promovere Universitetsvalget, men de studerende på universitetet har også en forpligtigelse. Kun ved at stå sammen som studerende, uanset overbevisning, kan vi være med til at skabe rammerne for et bedre universitet. Og til tvivlerne derude, kan det sagtens lade sig gøre. Det er muligt at gøre en forskel i diverse råd og nævn, man skal blot ville det. Ledelsen på universitetet lytter allerede til de studerende, men kun igennem et samlet fællesskab kan man som studerende opnå en gennemslagskraft, der er for stor til, at universitetet ikke kan overhøre det. Sådan har det været tidligere, og med de studerendes interesse for studenterdemokratiet kan det igen lykkes! AAU-valget gik nogenlunde som forventet. Der er stadigvæk rigeligt rum for forbedringer af større karakter. Vi vil fortsat som organisation gøre vores bedste for at kæmpe de studerendes sag, men der er lang vej igen, og vi kunne godt bruge din hjælp til at gøre AAU til et bedre sted at være. Til alle læserne derude, I ønskes en god jul og rigtig godt nytår her fra Studentersamfundet. Agenda 17 Snaps Jule frokost Agendas store snapstest Tekst: Anders Leonhard Jensen, Samfundsfag, 3. semester · Foto: Frederik Wulff, Produkt- og Designpsykologi, 7. semester Snaps, eller akvavit som det jo også kaldes: En lille skarp drik, som ikke mange i den yngre del af befolkningen ynder at drikke. Men ned skal snapsen altså, når det er julefrokost. Så enkelt kan det siges. Men hvilken snaps er bedst? Vi har på Agenda testet fire forskellige snaps. Lige fra den mest traditionelle til den meget specielle. Den hårde julefrokostsæson står som bekendt på skemaet de næste uger. Derfor er det jo vigtigt at finde ud af, hvilken snaps der skal give dig tømmermænd dagen derpå. Jeg har sammen med Agenda-fotograf, Frederik Wulff, sat mig for at teste et par af de danske akvavitter. Til at hjælpe os har vi fire modige studerende på Politik & Administration: Steffen, Lise, Ane og Lise Sofie. Sammen skal der smages på fire forskellige akvavitter. Vi ligger ud med din mildeste, men muligvis også den, der på navnet lyder mest frastødende – En akvavit, der er lavet på mås. 20 Agenda Fjallagrasa, Icelandic schnapps Aalborg Taffel Akvavit Vejledende pris: 130 kr. (37,5 cl) Alkoholprocent: 38 % Denne islandske snaps er lavet på noget så nordisk som mås. Du kan altså smage håndplukket mås fra de islandske sletter i et lille snapseglas. Selv om det måske ikke lyder super lækkert, så er det en rigtig velsmagende akvavit med en meget mild og rund smag. Denne akvavit har en meget naturlig smag, hvor den skarpe alkohol ikke skinner igennem, som man ellers kender det fra traditionelle akvavitter. Den kvindelige del af selskabet var mest begejstret for denne akvavit (eller det var i hvert fald denne akvavit, som de havde nemmest ved at få ned). Så hvis man ikke bryder sig om den brændende fornemmelse, som vi kender fra akvavitter, så er denne islandske akvavit et fortrinligt valg. Den er dog i den dyre ende af skalaen, idet den koster omkring 130 kr. for en flaske med blot 37,5 cl. Vejledende pris: 100 kr. (70 cl) Alkoholprocent: 45 % Vi går fra den specielle, islandske akvavit til den helt klassiske akvavit i Danmark: Aalborg Taffel Akvavit, også kendt som Rød Aalborg. Denne akvavit har de fleste nok stiftet bekendtskab med, så derfor behøver jeg nok ikke at fortælle meget om, hvordan den smager. Hvis du kigger rundt på de forskellige billeder, er det nok meget sigende. De tre kvindelige smagstestere var bestemt ikke begejstret. Den skarpe og meget brændende smag er kun for virkelige snapsedrikkere. Den mandlige del af selskabet var dog ikke så skræmt af ”Den Røde Aalborg”. Den bringer ligesom minderne frem om jul, karrysalat, og ikke mindst sild. Så hvis du er til en stærk akvavit til silden til på julefrokostbordet, så er den denne klassiske akvavit klart at anbefale. Bornholmer Juleakvavit Aalborg Dild Akvavit Vejledende pris: 170 kr. (70 cl) Alkoholprocent: 42 % Vi går fra det nordjyske til den lille, danske klippeø mod øst. Denne bornholmske juleakvavit har en autentisk duft af nelliker og appelsin, som får tankerne hen på jul. Som en hver anden juleakvavit, har denne akvavit en gennemtrængende og stærk smag, som måske endda kan virke lidt for skarp for folk, som ikke er meget til snaps. Selv om denne bornholmske sag ”kun” har en alkoholprocent på 42 pct., så virker den meget stærkere og mere brændende, end alkoholprocenten foreskriver. Det er altså en god snaps til at ”rense” smagsløgene med imellem de forskellige retter på julefrokostbordet. Vejledende pris: 110 kr. (70 cl) Alkoholprocent: 38 % Som navet foreskriver, så er dild hovedbegrebet i denne akvavit. Duften af dild er meget tydelig, og ligeledes er smagen. Dilden og citronen i denne akvavit gør den meget frisk i smagen, men smagen er også meget speciel og måske en anelse for skarp til mange. Hvis man elsker smagen af Kims dildchips, så skal man lade være med at drikke denne akvavit. Den kan virkelig ødelægge dit forhold til dildchips. Aalborg Dild Akvavit var den akvavit, som blev skåret mest ansigter af – den faldt bestemt ikke i nogens smag. Men hvis man virkelig godt kan lide en stærk krydret smag af dild og citron, der til dels overdøver den brændende alkohol fornemmelse, så er det en god snaps at sætte på julefrokostbordet. Den vil især passe godt til æg og rejer. Agenda 21 AAU Matcher Nyt AAU Matchmakingkoncept Matchmaking i vores medstuderendes øjenhøjde Det at være AAU Matcher vil sige, at man arbejder frivilligt for AAU Matchmaking for til gengæld at udvide sit netværk og kunne skrive flere aktiviteter på sit CV. Men at være en Matcher er også meget mere end det. Det er at være en del af en god social gruppe, der bruger hinanden i sit netværk, men også forstår at hygge sig med hinanden til temadage i matchmaking-regi. Det er payit-forward princippet, som går ud på at yde noget uden at forvente at få noget igen. Og det er at være bindeleddet mellem ens medstuderende på sit institut og AAU Matchmaking, alternativt erhvervslivet. AAU Matchere kan passende betegnes som de nye brobyggere. Det er dem, man kan komme til på sit studie med spørgsmål, og dem der formidler events, arrangementer, Solution Camps, mv. fra AAU Matchmaking. Koncept under udvikling Selve AAU Matcher-konceptet er tænkt igennem af Lot te Fuglsang Nielsen, matchmakingkonsulent og So fie Lauritsen, udviklingsmedarbejder ved AAU Matchmaking. De mener, at den stigende tendens i samfundet til at være ”fucking flink” og pay-it-forward kunne Det var lidt en tilfældighed, at jeg blev en AAU Matcher. Jeg var simpelthen på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Jeg synes konceptet lød som en studierelevant måde at engagere mig i min studietid. Og straks havde jeg engageret mig i diverse arrangementer, var i gang med at spamme facebook og mit yderligere netværk med arrangementer gennem AAU Matchmaking, og modtog flotte visitkort med den fine titel: AAU Matcher. Tekst: Trine Kristensen, Cand IT i Interaktive Digitale Medier, 7. semester efterleves i et nyt koncept til gavn for både de unge AAU Matchere og AAU Matchmaking. De har derfor samlet en flok kandidatstuderende i et netværk og givet dem nogle rammer til at brede budskabet om matchmaking ud, samt givet dem muligheden for at deltage i diverse arrangementer for at øge fokus på samarbejdet mellem studerende og erhvervslivet. Det er vidt forskelligt, hvordan vi som AAU Matchere går ind til opgaven på vores eget institut. Nogle AAU Matchere vil med fordel kunne tage på virksomhedsbesøg for at fortælle om muligheden for projektsamarbejde med studerende på instituttet. Derimod vil andre se større fordel i at udbrede matchmakingbudskabet for medstuderende for at få dem til at tage del i initiativer som f.eks. Solution Camp. Det er AAU Matcherne, der kender deres institut bedst, så på den måde kan vi skræddersy matchmaking, så det netop tilpasses instituttets behov. Nogle studieretninger har nemlig ikke på forhånd skabt virk- Hør mere om AAU Matcher lfn@adm.aau.dk eller shl@adm.aau.dk 22 Agenda somhedsaftaler med projektsamarbejde til formål. Her er det AAU Matchernes opgave at sætte fokus på dette og skabe den fornødne kontakt. På andre studieretninger vil det være mere relevant at engagere sine medstuderende i frivillighed eller arrangementer, som gør, at man kan fremvise et CV med andet end forhåbentligt gode karakterer. Travlhed siden konceptets opstart Den store AAU Matchmaking konference 2012 i Skagen, hvor AAU Matchmakings samarbejdspartnere var inviterede, var den første store mulighed for at komme ud og vise sig som AAU Matcher og netværke på tværs af studieretninger og med profiler fra erhvervslivet. – Efter konferencen fik jeg som studerende en masse nye kontakter, bl.a. igennem Hjørring Erhvervscenter og Sundhedscentret i Randers Kommune, samt et større netværk til interne - og eksterne matchmakere, skabt igennem matchmakingsystemet og matchmakingkonferencen, fortæller AAU Matcher Thomas Horne Brok. Også AAU Matcher Tanja Knoblauch Nielsen havde fået noget ud af konferencen. – Deltagelsen på konferencen var indbringende på flere planer. Først og fremmest var det givende på det personlige plan, hvor jeg fik nogle gode kontakter, som jeg kan kontakte til fremtidige projekter og mulige interesserede i forhold til et evt. fremtidig Bliv AAU Matcher Alle studerende på 7.semester kan ansøge om at blive en del af AAU Matcher, men kun én pr. institut, bliver udvalgt. Send en ansøgning via følgende link: http://www.match.aau.dk/ Om+AAU+Matchmaking/AAU+Matchers/ http://www.en.match.aau.dk/ about-aau-matchmaking/AAU+Matchers/ Ph.D.-samarbejde. Derudover var der også interesse i studerende fra min studieretning til en praktikplads, som jeg kan videregive til mine medstuderende og andre relevante studieretninger. Ud over matchmakingkonferencen har AAU Matchere deltaget i Solution Camp i København, stået på DSEmessen i Gigantium, Skab Dig-messen om frivillighed og studiearbejde i Nordkraft og SUND Matchmaking dag for sundhedsfaglige studerende. En tidlig torsdag morgen mødte et par morgenfriske AAU Matchere sågar op i bussen til universitetet for at overraske de andre passagerer med en flash-mob om Solution Camp. Færdiguddannet AAU Matcher Konceptet AAU Matcher er et fireårigt samarbejde med AAU Matchmaking. To år på kandidatniveau og to år som færdiguddannet. Efter endt uddannelse består matcherarbejdet blandt andet i at være kontakten mellem AAU Matchmaking og sin arbejdsplads, men også at fungere som sparringspartnere til de nye AAU Matchere. Initiativtagerne bag konceptet, Lotte og Sofie, fortæller, at ambitionen er, at AAU Matchmaking ved hver studiestart involverer nye repræsentanter fra hvert institut, som bliver en del af det community, som AAU Matcher udgør, og som bygger på frivillighed, tværfaglighed og pay-it-forward princippet. Simpelthen - Invester tid på frivilligt basis, fordi du ser værdien i netværk. Få en tank-op-aftale på dit rejsekort Se mere på rejsekort.dk Bestil et rejsekort personligt med en tank-op-aftale. Så har du altid penge at rejse for, og du slipper for at stå i kø. Frivilligt arbejde CV Styrk dit Dit CV lander på direktørens bord blandt adskillelige andre topmotiverede eksemplarer, som alle ønsker det samme som dig. Men hvordan skiller du dig ud, så du havner i positivbunken frem for papirkurven? Mød Kate og Morten, som styrker deres CV gennem to forskellige former for frivilligt arbejde og hør, hvad frivilligt arbejde giver dem. CV – bliv frivillig Tekst: Lise Grove, Medieformidlet Kommunikation, 7. semester Mange forbinder frivilligt arbejde med lange timer bag skranken i genbrugsbutikken eller bidende kolde vintersøndage på gaden som indsamler. Sådan behøver frivilligt arbejde langt fra at være. – Jeg valgte at blive frivillig for at møde nye mennesker og for at styrke min egen faglige profil. Sådan siger Morten på 31 år om sit frivillige arbejde hos UngKom Nord, hvor han er med til at afholde arrangementer for studerende og andre interesserede inden for kommunikationsbranchen. Kate på 23 år har både hjertet og hjernen med i hendes frivillige arbejde hos Ungdommens Røde Kors (URK). Her er hun medhjælper i Børnemix, hvor hun blandt andet er med til at arrangere ture for børn på tværs af kulturer. Foruden det har Kate også deltaget i ferielejre for socialt udsatte børn, og så er hun projektleder for URK’s PR-gruppe. – Jeg laver frivilligt arbejde, fordi jeg gerne vil det, og jeg mener, at man reelt kan være med til at gøre en 24 Agenda forskel. Både personligt og fagligt giver det mig utroligt meget, fortæller hun. Prøv kræfter af med studierelevante opgaver Frivilligt arbejde handler ikke kun om at hjælpe mennesker i nød eller samle ind til godgørende formål. Der er rigtig mange muligheder for at blive frivillig inden for de felter eller den branche, som man ønsker at beskæftige sig med i sit videre karriereforløb. Både Kate og Morten får gennem deres frivillige arbejde erfaringer, der er guld værd, når de snart afslutter deres studier og skal bide skeer med mange andre dygtige kandidater på arbejdsmarkedet. Morten studerer Kommunikation på 9. semester, og derfor er arbejdet hos UngKom Nord ideelt for ham i forhold til hans studie: – Arbejdet i UngKom giver mig mulighed for at få et bredt indblik i den branche, jeg kommer ud i til sommer, og samtidig giver det mig mulighed for at møde og skabe kontakter til andre kommunikationsinteresserede - både professionelle og studerende. Kate bliver igennem sit arbejde for PR-gruppen kastet ud i forskellige relevante opgaver i forhold til hendes studie i e-konceptudvikling. – Fagligt får jeg igennem PR-udvalget anvendt mine faglige kompetencer inden for det grafiske og kommunikative, fortæller Kate. Hos PR-gruppen er hun blandt andet med til at varetage den interne og eksterne kommunikation i URK, som indebærer alt fra udformning af nyhedsbreve og grafisk markedsføringsmateriale til planlægning og afvikling af kampagner og aktiviteter. Hvorfor ikke et lønnet job? Som studerende har du måske erfaret, at studierelevante jobs ikke hænger på træerne. Og det er selvom, at virksomhederne i højere grad end nogensinde før efterspørger praktisk erfaring. Uanset om arbejdet er lønnet eller ej, vil dine praktiske erfaringer øge dine muligheder, når du skal søge arbejde. Derfor kan frivilligt arbejde blive vejen til dit drømmejob. Fordelen ved frivilligt arbejde er, at du kan engagere dig alt efter tid og overskud. Lønnede jobs kan være svære at få tid til i perioder med eksamener, projektskrivning, byture og alle de andre ting, man som studerende jonglerer med. Det behøver du ikke bekymre dig om som frivillig. For Morten blev det blandt andet frivilligt arbejde frem for et lønnet job, fordi han selv kan bestemme, hvornår han vil bruge tid på arbejde: – Jeg er på vej ind i mit specialesemester, som kommer til at optage meget af min tid det næste halve år. I mit frivillige arbejde har jeg stor mulighed for at passe arbejdet ind i min hverdag og lave det, når jeg har bedst tid til det, fastslår Morten. Udvid dit netværk ”Få et godt netværk og kom først i køen”. Ja, det ved du selvfølgelig godt! Derfor kan det også være frustrerende, når man ikke er sikker på, hvordan man lige får det der netværk. Fortvivl ej. Frivilligt arbejde er en fantastisk måde at skabe et godt netværk på. For Morten var netværket en af grundene til, at han valgte at blive frivillig i UngKom: – I stedet for at arbejde med branchen fra en enkelt virksomhed, får jeg har mulighed for at opleve mennesker fra hele branchen, hvilket giver mig en større – om end ikke nær så dyb – kontaktflade. Også Kate føler, at hun både har styrket og udvidet sit netværk gennem hendes frivillige arbejde: - Inden for det frivillige område møder man mange forskellige mennesker, og derfor har jeg fået et godt netværk med folk, som besidder mange forskellige kom- petencer. Det har styrket mine faglige kompetencer gennem sparring og samarbejder. Hvad venter DU på? Ønsker du at kickstarte karrieren og få et fantastisk netværk, allerede mens du studerer, så er frivilligt arbejde måske noget for dig! Få overblikket på frivilligjob.dk; her findes et hav af muligheder inden for frivilligt arbejde, og det er helt sikkert også noget, der matcher netop dine interesser og kompetencer. Styrk dit CV og gør noget godt for dig selv – og for andre. Jul Hyggelige Aktiviteter juleaktiviteter i Aalborg Tekst: Kate Mackay, Humanistisk Informatik, 5. semester. Når julen står for døren bugner Aalborg af hyggelige juleaktiviteter. Der er derfor gode muligheder for at komme i den helt rigtige julestemning. Så læs videre, hvis du mangler lidt inspiration og idéer til julehyggen. møde den rigtige julemand, der traditionen tro ankommer med sit skib i Aalborg Havn direkte fra Grønland. Julemarkedet på Gammeltorv åbner fredag den 23. november og holder åbent hver dag indtil den 23. december. Hvis du ikke så gerne vil ud i kulden, omdannes Nordkrafts indendørs torv, Kedelhallen, desuden også til et flot julemarked. Her kan du shoppe i de hyggelige julehytter eller nyde et glas gløgg med æbleskiver eller en juleøl i caféen. Julemarkedet i Nordkraft holder åbent fra den 1.-18. december. Udendørs og indendørs Julemarked Hvert år vender det hyggelige julemarked på Gammeltorv tilbage. Den nydelige julepynt, julehytterne med juleknas og duften af brændte mandler vil med garanti få dig i den rette julestemning. På julemarkedet kan du også besøge det flotte pariserhjul, den gammeldags karrusel og 26 Agenda Skøjtebanen på C.W. Obels Plads Lørdag den 24. november åbner skøjtebanen på den hyggelige C.W. Obels Plads midt i Aalborg. Den udendørs skøjtebane er åben for alle, og der er tilmed gratis adgang. Hvis du ikke har dine egne, er det muligt at leje skøjter for 30 kr. pr. time. Skøjtebanen er desuden omgivet af caféer og restauranter, så det er let at få fingrene i en kop varm kakao, når skøjterne er slidt op. Åbningstiderne er på hverdage fra kl. 14-20 og på lørdage og søndage fra kl. 11-18. Julebeerwalk Lad julefrokosten starte med en julebeerwalk, hvor du og dine venner kan nyde seks velskænkede specialøl (eller juleøl) på seks hyggelige pubs i hjertet af Aalborg. Ved hver pub afleveres en værdikupon, og en smagsprøve bliver derpå skænket i det medfølgende smageglas. Det er både muligt at besøge alle pubs eller vælge at bruge flere kuponer samme sted. Du bestemmer altså selv, hvilke og hvor mange af de seks pubs du besøger. De seks pubs udgør: The Irish House, John Bull Pub, Old Games Pub, London Pub, The Wharf samt Søgaards Bryghus. Den hyggelige julebeerwalk koster kun 100 kr., og billetter hertil kan eksempelvis købes i Salling. Tag på juletræstur med Limfjordsbanen Er du til nostalgi og ægte julehygge, så tag med veterantoget ”Pufferen” ud i det grønne og fæld dit eget juletræ. Den 13. og 14. december afgår juletoget fra Aalborg station mod Gistrup, hvor spejdergruppen Valdemar Atterdag byder på varm gløgg, æbleskiver og ikke mindst juletræer! Billetter til juletræsturen kan købes i forsalg på Forchhammersvej 7, Aalborg. Juleaftensdag i Aalborg Zoo Den 24. december ønsker Aalborg Zoo alle en rigtig glædelig jul ved at holde åbent fra kl. 10-13 med fri entre. Der vil desuden være julemusik i haven, mens søde julenisser går rundt og deler pebernødder ud. Skulle man have glemt den sidste julegave, kan ZooShoppen desuden tilbyde et væld af spændende gaveidéer. Så grib en god ven, tag nissehuen på og nyd en hyggelig juleaftensdag i Zoologisk have. International Christmas dinner Den 24. december har Studentersamfundet arrangeret en traditionel dansk juleaften for internationale studerende og Ph.d.ere, som holder jul i Aalborg. Julehyggen starter kl. 17.30 på Studenterhuset og inkluderer julemiddag, gratis snaps og gløgg, julesang, dans omkring juletræet og en lille gave til alle. Billetter til denne hyggelige juleaften kan købes på Fibigerstræde 15 ved Studentersamfundets sekretariat. Kombiner træning og julehygge Julen nærmer sig, og med den kommer julemad og juleknas til at fylde meget. Denne overflod af lækkerier er dog ikke bare ensbetydende med jul, men for de fleste også et par ekstra julekilo. Træning og julehygge udelukker dog ikke hinanden. Faktisk kan de to kombineres, så hyggen ikke sætter sig for meget på hofterne. I den anledning kan du nu træne gratis sammen med dine medstuderende! Studentersamfundet har nemlig indgået en aftale med Gigantium om, at de studerende på Aalborg Universitet kan låne idrætshallerne på udvalgte tidspunkter. Det vil således være muligt at melde sig på eksempelvis et volleyballhold eller låne udstyr som bolde og ketchere i Studentersamfundets ”udstyrskasse”. Som studerende skal du derfor blot booke dig ind og møde op. For mere information om ”Studenterhallen” se: http:// studentersamfundet.aau.dk/gigantium Agenda 27 Jul Pas på vægten Fristet – hvor langt vil du gå? Har du også irriteret dig over, at diverse supermarkeder siden oktober har udstillet med julepynt og juleslik? Måske er det sket for dig, ligesom de fleste andre, at juleslikket har banet sig vej til din indkøbsskurv, så du allerede har fået mere end rigeligt inden julens indgang. Alligevel fortsætter vi med at købe ind og hælde ind, så der kommer mere indenbords end nødvendigt. Men fejres – det skal julen! Findes der noget bedre end at fejre Jesus fødselsdag? Det store grønne juletræ med sin pynt er spækket med pakker, hele familien er samlet med højt humør, og fra køkkenet dufter den dejlige og saftige andesteg. Hertil er der kartofler, brune kartofler, rødkål, asier, tyttebær, franske kartofler, frikadeller, flæskesteg, og - ja, jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at listen var kort. Og ikke nok med det - så er der desserten bestående af risalamande, hvor mandlen naturligvis altid er placeret i sidste skefuld. Den må derfor spises op, så der kan findes en vinder. Hele julen har hånden konstant været placeret i skålen med juleslik, som har sin rette plads på stuebordet, lige så hånden kan nå fra sofaen. For i lille Danmark er det jo så hyggeligt at spise, og så er det oven i købet en tradition. Men - ja, for der er et men – for findes der så noget værre end konsekvensen af det store ædegilde? Du har taget en masse på, har fået lavt selvværd, bukserne passer ikke mere, og så skal vi have et helvedes døje med at komme i dem igen. Efter nytår er det dermed blevet tid til at melde sig ind i diverse motionscentre og ændre spisevaner. Men hvor længe plejer det at holde for dig? Holder du dine nedskrevne nytårsfortsæt og den sunde livsstil? Nej vel? Det er vist lettere sagt end gjort. Hvad skal vi have at spise? Om du er mand/kvinde, tyk/tynd, høj/lav, har hvide/ beskidte tænder, dårligt/godt syn eller højt/lavt stofskifte er rådene værd at overveje. 28 Agenda Det er logik: Hvis du propper mere i munden, end du forbrænder, så stiger vægten i vejret. Heldigvis gælder dette også omvendt! Og hvis der er en ligelig fordeling, kan du holde vægten. Men hvordan sker det i praksis, at vi holder os på samme niveau, når fristelserne er tilgængelige alle steder, vi kommer? Her handler det om at føre de rigtige tanker ud i livet; herunder ændrer de gamle dårlige vaner sid til nye og bedre vaner. Morgenmad-haps Der har gennem tiderne været meget diskussion om, hvorvidt man skal spise morgenmad eller ej. Hjemmefra har du måske kendskab til, at mor plejer at sige: ”Jamen lille Ole, du skal da have morgenmad, så du kan vokse dig stor og stærk!”. Og dette udsagn kan hun så vidt have ret i. Så vokser du dig nemlig stærk på den rigtige måde! Morgenmad øger din forbrænding hele dagen, og så kan du være så heldig at undgå hapseri i pauserne til forelæsningerne eller på arbejdet. Det er desuden godt, når du skal til julefrokost med en masse spiritus, formoder jeg, til at få lagt en god bund og ikke mindst til at skrue ned for indtaget af det store måltid julemad. Hvis du er i den situation, at du ikke er sulten, når du står op, bør du alligevel tage lidt, da det jo giver gevinst ved at øge din forbrænding! Og til jer drenge, hvordan skal musklerne opbygges uden proteiner fra det sunde kost? Nå ja, steroider er naturligvis et godt alternativ. Men det reguleres andre steder, som jeg ikke ville være stolt af at vise frem. Der er også hverdage i december De dage, hvor der ikke er julearrangementer, er det en god idé at spise sundt og varieret, så størstedelen af julen bliver med gode og sunde vaner. Lad være med at købe de lækre, hvide snekugler, for når disse først er kommet indendørs, kommer det ligeledes indenbords i en hujende fart! De dage, du så er til julefrokost, holder juleaften eller andet, bør du skære fedtet fra kødet og nøjes med en lille portion. Tænk: ’Lidt men godt!’ Så er der god samvittighed og tilpas med kalorier på kontoen. Men du drikker dem sgu nok op i løbet af aftenen alligevel. For at øge dit selvværd i julen og i stedet for at trøstespise kan du med fordel, enten på den gammeldags måde via julekort og visit, eller den moderne udgave via sms, ønske din familie og venner en glædelig jul. Så får du ’forhåbentligt’ respons og bemestrer pludselig sangtitlen: ”Glade jul, dejlige jul”! Det kan især være interessant at skrive til dem, som man ikke hører fra så tit. At ønske folk glædelig jul er en god mulighed for at komme i kontakt med dem. Det kunne også være en lækker sild fra skolen, som man kun har et ved-hvem-er-forhold til. Mo-tiva-tion Så kommer den hårdere del, som de fleste vælger at ignorere: Motion. Sværere er det ikke at sige. Du kunne vælge at danse 1354 gange om juletræet eller blot gå, eller for de seje, løbe en tur på omkring 30-60 min. om dagen. Find en træningsmakker, så det er lettere at holde aftaler. Den helt nye sort er crossfit. Det lyder måske farligt for dig, som er antimotionist, men det kan gøres på Bøger, du har mange forskellige måder. Man kan lave det hjemme foran fjernsynet, og det behøver ikke vare mere end 20 minutter. Det betyder også, at man skal gå til den. Men sølle 20 minutter? Det må da være til at overskue. Ingen undskyldninger! Du kunne tage de helt gammeldags øvelser eller slå nogle op på internettet, hvor du bruger masser af din tid anyway. Vær kreativ og konkurrer mod dig selv. Alt dette kan du gøre, mens du ser Beverly Hills 90210, som du alligevel plejer at ligge og sove til. Derudover er det bare med at sætte nogle sjove julefilm såsom ”Alene hjemme” på! Du forbrænder nemlig også en masse ved at grine. Og så kan du endelig finde skøjter og kælk frem. Det er en sjov måde at brænde noget krudt af, og så får man oven i købet varmen. Hvis du ikke gider lytte til alle de ovenstående råd, kan du også nøjes med at tage en stor uldsweater på, som dækker alt fedtet til. Glædelig jul til jer alle! Tekst: Maj Laden, Humanistisk Informatik, 5. semester brug for. forlag.aau.dk Studie kost.dk Gourmet Gruppen Større Studiekost.dk er en del af Gourmet Gruppen, og deres tilbud til studerende lyder således: Du får 7 x morgenmad, 7 x frokostretter (som også kan bruges til madpakken) og 5 x aftensmad for 299 kr. om ugen. Studiekost.dk sælger sortimentspakkerne med varer til alle disse hovedmåltider, og varerne bliver leveret til døren. Det eneste, man selv skal gøre, er, at tilberede maden – og studiekost.dk forsikrer, at opskrifterne er nemme, og at madlavningen tager mellem 2 og 30 minutter. Store visioner til små priser Direktør Knud Lyngholm er også gastronomisk chef for den danske afdeling af verdens måske ældste og største gastronomiske orden, Chaine des Rotisseurs. Den har fokus på at fremme det enkelte lands regionale madkultur og har visioner om sunde fødevarer, det nære marked og mindre madspild. – I Danmark produceres nogle af verdens bedste fødevarer, men det meste eksporteres til andre lande. I stedet for at gå i samme spor som supermarkederne, har vi valgt at satse på respekt for forbrugerne og går efter den rigtige kvalitet, fortæller indkøbschef Sebastian Hansen og tilføjer, at Studiekost.dk samarbejder med en række danske producenter. Agenda de og sund Er det en udfordring for dig at få SU’en til at række? Som studerende bliver man hver dag stillet over for fristelser – og fristelser koster penge. Er man på SU, er der (desværre) ikke økonomisk overskud til alt, hvad hjertet begærer. Derfor gælder det om at prioritere de kroner, som er tilbage, efter de faste udgifter er dækket. For mange bliver der ikke sparet på weekendens byture, cafébesøg, nyt tøj og andet sjov og selvforkælelse. Det er måske knapt så spændende at bruge penge på sund og varieret kost. Derfor giver Gourmet Gruppens tilbud studerende mulighed for at få råd til at spise andet end havregrød og pastaskruer sidst på måneden. Leveret til døren 30 madgl – På den måde har det været muligt at specificere og udvælge, hvilke kvalitetsråvarer der kommer i pakkerne, og der spares dermed avance til mellemhandlere og detailbutikker, så prisen kan holdes på et lavt niveau, forklarer han og fastslår, at forbrugeren kan spare 30-50 % i forhold til de samme indkøb i de almindelige dagligvareforretninger – målt på varer af samme kvalitet og mængde. Overblik over madbudgettet – Jeg har faktisk ikke overblik over, hvor mange penge jeg bruger på mad om måneden, fortæller Stephen Holst, som netop er flyttet i lejlighed og startet på studie. Han er stadig ved at vænne sig til alle månedens faste udgifter, og som for mange andre varierer det, hvor mange penge der er på madbudget-kontoen hver måned. – Jeg synes, at det er hyggeligt at spise sammen med folk, og jeg elsker lækker og sund mad, fortæller Stephen – men det er ikke konstant, at remedierne er til det. – Det er meget forskelligt, hvad jeg har lyst til at spise, og hvor meget tid jeg har til at lave maden. Når pengene slipper op, kan jeg klare mig på rugbrød i ret lang tid af gangen, fortæller han og påpeger, at det ikke er den mest optimale situation. Sebastian Hansen bemærker derfor, at tilbuddet giver studerende mulighed for at spise sundt og varieret hele måneden igennem og forklarer, at råvarerne i pakkerne er udvalgt med særlig vægt på den gode smag og kvalitet og afmålt til portionsstørrelse, således at forbru- geren kan opnå en større variation i kosten. Studiekost. dk forsikrer også om, at deres pakker består af rene råvarer og ingen unødvendige tilsætningsstoffer, så sundhed er altid på dagsordenen. Jeg hader madspild Ideen bag studiekost.dk er at skabe større madglæde for studerende, give mulighed for en sundere og mere varieret kost med mindre madspild og dermed bedre økonomi for forbrugeren. – Ifølge en undersøgelse lavet af Landbrug & Fødevarer kasserer personer, der bor alene i gennemsnit 98 kg fødevarer hvert år til en værdi af 15.000 kr., fortæller Sebastian Hansen. Marlene Madsen, som er færdig på sit studie til sommer og har boet alene i fem år, er ikke overrasket: – Da jeg lige var flyttet hjemmefra, smed jeg rigtig meget mad ud hver uge, fordi jeg ikke kunne nå at spise det, inden det blev for gammelt, fortæller hun og fortsætter: – Jeg hader madspild! Med tiden er jeg blevet bedre til at handle ind og lave mad til flere dage af gangen, men jeg ender nogle gange med at spise det samme flere dage i træk, fordi det ikke skal gå til spilde. Marlene Madsen mener samtidig, at det både er dyrt og kedeligt at handle ind, når man bor alene. – Jeg laver sjældent noget særligt, når det bare er til mig selv. I stressede projektperioder ender jeg tit med at købe take away, fordi det bare er for ere økonomi? Tekst: Christine Hoeg Hanson, Humanistisk Informatik, 3. semester kedeligt at handle ind og lave mad alene, og så har jeg heller ikke tid, fortæller hun og uddyber, at de mange take away køb også gør ondt på kontoen. – Jeg ville helt sikkert overveje sådan et tilbud, specielt i de pressede måneder, slutter hun af. Vil du ha’ mere information? Studiekost.dk henvender sig med portionsstørrelserne først og fremmest til singler eller bare til folk, som bor alene. Hvis ikke man bor alene, leveres tilbuddet også til flere folk på én gang. På den måde er det en mulighed for alle studerende. Ønsker du mere information om Gourmet Gruppens visioner om sund, varieret og billig kost i god kvalitet? Eller ønsker du at vide mere om pakkernes madvarer? Svarene kan du finde på studiekost.dk. Humør nedgang Sådan undgår du Mørke hum rne Tekst: Morten Andersen, Humanistisk Informatik, 1. semester Føler du, at de næste vintermåneder er de værste på hele året? Og har du også bare mest lyst til at ligge dig hjemme under dynen og vågne igen, når solen skinner, og det er blevet forår? Frygt ej, for du er ikke alene! I løbet af denne artikel vil vi forsøge at belyse, hvor mange der egentlig lider af humørnedgang i vintermånederne, hvorfor nogle oplever humørnedgang i vintertiden, og hvad man kan gøre for at komme det til livs. Vinteren er over os. Dagene bliver kortere, nætterne bliver længere, og sollyset bliver nogle dage nærmest ikke eksisterende. Samtidig er det også højsæson for vinterdepressioner og humørnedgange. Vi har på Agenda forsøgt at undersøge, hvor mange danskere der egentlig lider af vinterdepression, hvorfor de gør det, og opsat nogle gode råd til, hvordan man kan undgå at komme helt ned i kulkælderen i den mørke vintertid. Ifølge en videnskabelig artikel af depressionsforsker, Poul Videbech, så lider i gennemsnit 5 % af den danske befolkning af decideret vinterdepression, omkring 75 % af dem er kvinder. Det formodes dog, at de fleste i en eller anden grad rammes af tristhed og mindre humørnedgange i løbet af vinteren grundet det manglende sollys. Hvorfor bliver folk ramt af vinterdepression? Hvis vi skal gå nærmere ind og kigge på, hvorfor man bliver ramt af vinterdepression, så er der videnskabelige undersøgelser, der viser, at det er nogle bestemte stoffer og molekyler i vores kroppe, som kan blive påvirket om vinteren, og derfor gør os triste. Det vil vi dog ikke kede jer yderligere med. Kort og godt er det dog det manglende sollys, der er den største årsag til, at vi bliver mere triste her om vinteren, dagene bliver kortere og nætterne længere, man kender det selv, hvis man har en lang studiedag, hvor man knapt når at opdage lyset uden for. Hvis man rammes af decideret vinterdepression skyldes 32 Agenda det formentlig genetiske grunde, at man har en i familien som man har arvet det fra. Men hvornår ved man så, om man er blevet ramt af en vinterdepression? Hvis du ofte føler dig træt, mest har lyst til at sove hele tiden, får en trang til søde sager, og samtidig er meget asocial, ja så har du de fleste symptomer og er nok blevet ramt af humørnedgang i højere eller mindre grad. Manglende sexlyst er også et af symptomerne på vinterdepression, hvis der er nogle, der døjer med det for tiden. De studerendes syn på vintertid Vi har også været ude og tale med et par studerende, om hvordan de har det med vintertiden, og hvad de gør for at komme igennem den. Vi snakkede med Martin Jørgensen fra 1. semester Humanistisk Informatik. Oplever du vinterdepression eller tegn på humørnedgang i vintermånederne? - Vinterdepression vil jeg ikke kalde det, men jeg oplever da selvfølgelig nogle humørsvingninger. Der bliver mørkere, og man må indse, at sommeren desværre igen er forbi, inden man føler, den har været her. Man kan nemt blive drænet for energi, da man skal vænne sig til de korte dage og det mindre inspirerende vejr. Gør du noget bestemt for at komme igennem de mørke vinterperioder? - Jeg har faktisk ikke de store problemer med vinteren, men derimod efteråret, hvor jeg må indse at somme- ren er slut. Om jeg gør noget bestemt, ved jeg ikke. Jeg ser selvfølgelig frem til december måned, hvor jeg skal hygge mig med min familie, venner og kæreste - når jeg har afsluttet eksamen i medieproduktion. Vi tog også en snak med Claus Møller Jørgensen fra 3. semester Humanistisk Informatik, om hvad han gør for at komme igennem vinteren: Oplever du vinterdepression eller tegn på humørnedgang i vintermånederne? - Jeg vil ikke sige, at jeg har oplevet vinterdepression eller store humørsvingninger i vintermånederne, men jeg synes sagtens, jeg kan mærke en nedgang i mit energiniveau, når mørket begynder at trænge sig på. Jeg synes, jeg bliver mere træt i løbet af dagen, har somme tider svært ved at koncentrere mig ved forelæsninger, når dagen lakker mod enden, og har mindre overskud om morgenen. Og det skyldes nok i det store hele, at der ikke er så meget sol. Oplever du vinterdepression eller tegn på humørnedgang i vintermånederne? - Jeg forsøger at dyrke en masse motion. Det er noget, der giver mig overskud i hverdagen, og det hjælper rigtig meget på energiniveauet for mit vedkommende – hvad enten det er fodbold, fitness eller bare en gåtur. 5 gode råd til vinterdepression Det var altså eksempler fra to studerende på, hvordan de kommer igennem de hårde vintermåneder ved hjælp af deres nærmeste og ved at dyrke en masse motion. Mener du ikke, at dette er nok til at bringe dig igennem vinterens mørke, så kig med her. Vi har nemlig samlet nogle redskaber, der måske kan være med til at gøre vinteren lidt kortere og nemmere for dig. Her kommer fem gode råd til at håndtere vintermørke: • Opsøg lys: Rejs til syden og få sol. Eller ophold dig udenfor så meget som muligt, når der er lys. dgang i den Aalborg mørke vintertid • Lys omgivelserne op: Træk gardinerne fra, skru op for lyset derhjemme og på studiet. • Sov godt: Søvn og god døgnrytme er vigtig for din mentale tilstand. Hyppige forstyrrelser i dit biologiske ur kan hurtig føre til dårlig søvn og træthed. • Motioner meget: Fysisk aktivitet og motion generelt har en positiv effekt på humørsvinger • Vær åben omkring tristheden: snak med din familie, venner, kæreste eller søg hjælp. Er der ingen af de fem råd, der virker, er der nok noget, der tyder på, at du er blevet ramt af en decideret vinterdepression. I så fald findes også en lægelig behandling, der går ud på, at man over en bestemt periode får en lysbehandling. Behandlingen foregår ved, at man sidder foran en særlig lampe, som udstråler kraftigt lys på omkring 10 000 lux. Dette skal gøres 30 minutter dagligt i 1-2 uger. Behandlingen skulle være rimelig effektiv og nem at få skaffet tid til. Hvis du stadig føler dig nede om vinteren efter alle disse tiltag, så husk på at det altid bliver sommer, og solen kommer til at skinne igen. - følg os på Facebook E C N O E C N N O N N N A T K A A T N T O K AK Nu gælder det kvaliteten Vi er en lille redaktion, der søger selskab. Vi er både til drenge og piger. Dog mest til drenge, da vi er en del piger på forhånd. Kan du nikke genkendende til bare en af de følgende ting, så ligner du os og burde være sammen med os! --- Elsker lange gåture i universitetets uendelige gange Altid har en kuglepen på dig Dyrker en spørgende kritisk tilgang til alt, inklusiv suspekte kontaktannoncer Er kreativ på den produktive måde Er et menneske Vi er søde og rare, alle uden undtagelse, og øldrikning er blandt favoritaktiviteterne. Når vi ikke er sammen til redaktionsmøderne, er vi sociale med hinanden. Vi er dog i et åbent forhold, så du bestemmer selv, hvor meget du vil binde dig. Det De sidste år har vi i Danske Studerendes Fællesråd arbejdet for et større antal undervisningstimer på vores uddannelser. Vi har argumenteret for, at fem timers undervisning om ugen er for lidt, og en rapport fra Rigsrevisionen har bakket op om kritikken. Universiteterne har lyttet, og mange steder bliver der indført en garanti på 12 timers undervisning om ugen. Det er vi glade for, men mærkeligt nok har der været en del negative reaktioner på timetalsgarantien. ’Er det virkelig kun antallet af timer det kommer an på?’ og ’Er studerende alligevel ikke for dovne til at forberede sig til timerne?’ er nogle af de retoriske spørgsmål, der er blevet stillet i medierne. Og nej, selvfølgelig er det ikke kun størrelsen af timetallet, der afgør, om vi får en god uddannelse, men det har ikke givet mening at tale om kvaliteten af timerne før vi rent faktisk har dem. Med 12-timersgarantien er størrelsen af timetallet på plads, så nu kan fokusere på arbejdet for at forbedre kvaliteten af undervisningen. I DSF foreslår vi konkret, at der skal være en underviser til stede i timerne, overraskende tit undervises og vejledes på der mail, eller det er studerende, der underviser hinanden. For det andet skal undervisere uddannes i basale pædagogiske værktøjer, som kan bruges til at tilrettelægge undervisningen bedre. Det mangler vel bare. gør altså ikke noget, du også ser andre. Det åbne forhold gør, at vi er meget tolerante og lydhøre over for nye ideer og tiltag. Vi håber at se dig! Skulle du få lyst til at møde os, så skriv en mail til redaktor@agenda.aau.dk edaktoraagen kærlig hilsen Torben Holm Formand for Danske Studerendes Fællesråd da.aau.dk Winter is coming Så’ det jul igen Så blev det endelig den 1. december. Man kan sige, at med sig markerer december enden på mange ting. Hvad betyder det, at året oprinder? At året udrinder og tager alt med sig, hvad der har været godt og skidt i alle menneskers liv, hvad enten de er studerende, underviser, administrativt ansatte. Alle har haft oplevelser på godt og skidt det her år. Det er dog mit håb, at de fleste har haft et godt semester på deres studier, med masse af gode minder for resten af deres liv. December er også tiden, hvor de studerende kan føle projektet ånde dem i nakken. Tiden til projektet rinder ud og konflikter opstår potentielt i kølvandet heraf. Heldigvis er de fleste AAU-studerende gode til konfliktløsning. De formår at holde sammen på gruppen og bære over med de fejltagelser, der måtte forekomme. Vi er alle trodsalt kun mennesker, og hvis jeg må reciter et vers fra Murphy’s lov, ville følgende passe rigtig godt til projektperiodens hastigt nærmende afslutning: ” Everything takes longer than you think”. At året udrinder markerer også enden på et år som frivillig i Studentersamfundet. Jeg vil gerne i denne forbindelse takke alle de frivillige, hvad enten de er gamle rotter i faget som frivillige eller værende nye, et stort og varmt tak for jeres tid og jeres engagement dette år! Mit sidste ord herfra vil være Winter is coming. Det bliver mørkt, det bliver hårdt, men med hårdt slid kommer ligeså også fortjeneste, eller således hævdes det i hvert fald. I alle ønskes god december, god jul og rigtig godt nytår. Vi ses i det kommende år til endnu et semester på Danmarks fedeste universitet, med de sejeste studerende, underviser og administrative personale, man kan ønske sig! Så kom december, og for mange af os en meget travl måned. En af de sidste store ting, som vi i Studentersamfundet fik fornøjelsen af – udover AAU-Valget – var Danske Studerendes Fællesråds (DSF) halvårlige konference. Det var en stor succes, hvor vi som studerende fik udarbejdet et holdningspapir, som fremadrettet kommer til at danne rammen om vores nationale stemme. Konferencen forløb som håbet, og de delegerede fra de andre danske universiteter gav Aalborg positiv feedback, blandt andet for det høje niveau og i forhold til vores frivilliges engagement. Og for det skal der selvfølgelig også lige lyde en tak til alle, der var med til at gøre konferencen mulig. Det holdningspapir, Studentersamfundet var med til at skabe på konferencen her i Aalborg, kan læses på DSF´s nye hjemmeside. En vigtig del af denne stille julestund er, at der også skal være tid til en smugle refleksion. Nogle af de ting, vi som studerende har fået igennem, inkluderer; studenterindflydelse på schools, AAU imod brugerbetaling, cykelpumper på campus, samarbejde med Gigantium, genrejsning af de decentrale Fagråd. Fagrådene har jeg personligt meget store forhåbninger til i de kommende år. De skulle gerne være den instans, de studerende altid kan gå til. Et samlingssted, hvor vidensdeling foregår imellem ’lokale’ aktive for at hjælpe de studerende, der måtte opleve problemer på deres studier eller institutter. Derfor håber jeg også, at det er noget I som studerende vil tage godt imod, og ikke mindst bruge, hvis det skulle blive nødvendigt. Husk; vi er her for alle studerende. På Studentersamfundets vegne; God jul og godt nytår. Mark Bengtson Erik Lander næstFormand for uddannelsespolitisk ordfører STudentersamfundet for Studentersamfundet Agenda 35 T 20% Ra-AlæBseAre til Agend Scan koden og vis din telefon i butikken SPAR 80,- Kaffesæt Kompakt stempelkande og kværn i ét sæt – så har du altid frisk kaffe på tur. Thermos L&C 1 liter Testvindende termokande der holder dine drikkevarer varme under alle forhold. Normalpris: 348,- Nu: 299,- satte Gælder alle ikke-ned varer. Rabatten kan kun on. pers pr. benyttes 1 gang SPAR Normalpris: 329,- 49,- Nu: 249,- Tovdal Fjeldet, kontoret eller karl-smart på cafeen? Tovdal ruster dig til det hele. Normalpris: 399,- Nu: 299,- SPAR SPAR 100,- Kompakt 3-Season 195 400,- Soveposen der holder dig varm forår, sommer og efterår. LED Lenser P7 Slå til nu, hvis du vil have fingrene i vores bedst sælgende lygte til skarp kampagnepris! Normalpris: 599,- SPAR 200,- Normalpris: 1.399,- Nu: 999,- Vind- og vandtæt parka med feminin, figursyet pasform. Nu: 2.499,- Normalpris: 399,- Nu: 299,- Lang batterilevetid og godt arbejdslys er nøgleordene for denne populære allrounder. Normalpris: 159,- Nu: 129,- SPAR Primus Commuter Mugs Termokrus i funky farver og med rystende enkel betjening, der klares med et tryk på en knap. Normalpris: 119,- FOCUS Action II 8x25 Robust kikkert i praktisk lommeformat der sikrer, at kikkerten altid kommer med på tur. 30,- Lucido T-Base 20,- Nu:Nuuk 399,Parka Normalpris: 3.199,- SPAR SPAR Nu: 99,- 100,- Bispensgade 28 – 43 55 35 10 – aalborg@spejdersport.dk Kampagneperiode 22. november – 27. december
© Copyright 2024