VEN D S YS S E L K U NSTMUSEUM UDSTILLINGSKALENDER 2015 VELKOMMEN Med en stor tak til alle, der på forskellig vis har støttet Vendsyssel Kunstmuseum i 2014, glæder jeg mig til at byde velkommen til 2015 og løfte sløret for nogle af de kunstoplevelser, som året byder på. Året igennem sætter en række jyske kunstmuseer på forskellig vis fokus på kvindelige kunstnere i anledning af 100-året for kvindernes valgret. På VKM byder foråret blandt andet på sanseudstillingen ’Wonder World’, og bag det eventyrlige univers står billedkunstner Marianne Grønnow, akkompagneret på lydsiden af DJ Katrine Ring og lysdesign ved Jesper Kongshaug. Henover sommeren fejrer vi én af Danmarks mest anerkendte og folkekære billedhuggere, Hanne Varming. Med udstillingens titel ’Fra Skitse til Skulptur’ er der lagt op til en rejse gennem – og et særligt indblik i den kunstneriske proces. Ligeså central, som menneskefiguren er hos Hanne Varming, ligeså umiddelbart fraværende er den i sommerens anden udstilling, nemlig billedkunstner Maria Wandels serie af parkmotiver og hotelinteriører, som på én og samme tid virker både beroligende og foruroligende. Med efterårets udstilling ’Midt i modernismen – Niels Larsen Stevns og den danske avantgarde’ sættes for første gang fokus på Stevns’ rolle i forhold til den tidlige danske modernisme. I årets løb vises en række foyerudstillinger, der på forskellig vis komplementerer og perspektiverer både de større særudstillinger og Vendsyssel Kunstmuseums samling i øvrigt. Formidling prioriteres højt på Vendsyssel Kunstmuseum, og vi håber at kunne bidrage med berigende, meningsfulde og sjove oplevelser for alle – både på og udenfor museet. Du kan bl.a. hente VKMs app og gå på museum, når du har tid og lyst. Eller kigge forbi til kunst- og kulturforedrag, koncerter, lounges eller kreative workshops for børn og unge. Kort sagt vil vi gerne byde dig velkommen til en verden af Viden, Kunst- og Museumsoplevelser på VKM i 2015. Sine Kildeberg Museumsdirektør WONDER WORLD Sanseudstilling Med udstillingen ´Wonder World` inviterer Vendsyssel Kunstmuseum publikum til at gå på opdagelse i et fantastisk og forunderligt fantasilandskab med sort ørkensand, bjerge, stalagmitter og dråber. Udstillingen er skabt af billedkunstner Marianne Grønnow (f.1962), hvis værker har rødder i naturen og dens materialer, teksturer og kontraster. Hun er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og har udstillet i såvel ind- som udland. Bag udstillingens lys står Jesper Kongshaug, der har designet lys til teatre og operahuse i Danmark og udlandet, mens DJ og komponist Katrine Ring har skabt lyd specielt til udstillingen ved blandt andet at inddrage optagelser af lyd fra museet og lokalområdet. ´Wonder World` kan således karakteriseres som en stemningsmættet totalinstallation, der appellerer til alle sanserne og skaber rum for såvel oplevelser som fordybelse. Udstillingen er blevet til i samarbejde med VejleMuseerne – Kunstmuseet og Skovgaard Museet i Viborg. Fotos fra udstillingen ´Wonder World` er venligst støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond, Nordea Fonden og SparNord Fonden. 14. FEBRUAR - 10. MAJ HANNE VARMING Fra Skitse til Skulptur Med udstillingen ´Fra Skitse til Skulptur` hylder Vendsyssel Kunstmuseum en af vor tids helt store billedhuggere, Hanne Varming, der sidste år kunne fejre sin 75 års fødselsdag. Hanne Varming har for længst indtaget sin helt egen, særlige plads i dansk kunsthistorie, og hendes kunst er blevet en del af vores fælles bevidsthed. Hendes værker findes i det offentlige rum over det meste af landet. På torve, på pladser, i parker eller i bygninger som skulpturer eller som portrætbuster. Hanne Varmings foretrukne motiv er mennesket, og det skal forstås i bredest mulig forstand. Hun har modelleret høj som lav, tykke og tynde, unge, gamle, kongelige, kendte og ukendte, børn og ranglede teenagere. De optræder alene, i par eller som deciderede skulpturgrupper. I Hjørring er Hanne Varming især kendt for familiegruppen på bænken, der står ved gavlen af det gamle rådhus på Torvet. Hanne Varming i atelieret På udstillingen kan man bl.a. opleve en lang række af Hanne Varmings mest folkekære og velkendte skulpturer i fuld størrelse, nogle i gips, andre i bronze. Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Kastrupgårdsamlingen og Ribe Kunstmuseum, hvor den tidligere er blevet vist. 23. MAJ - 30. AUGUST MIDT I MODERNISMEN Niels Larsen Stevns og den danske avantgarde Vendsyssel Kunstmuseum sætter nu i samarbejde med Bornholms Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen for første gang fokus på maleren Niels Larsen Stevns og den rolle, han spillede for udviklingen af den tidlige danske modernisme. Niels Larsen Stevns (1864-1941) var omkring 40 år gammel, før han for alvor gik i gang med sit eget maleri i begyndelsen af det 20. århundrede. Hans udvikling kom derfor til at løbe parallelt med de unge fremadstormende kunstnere, og de betragtede Stevns både som forløber og jævnbyrdig. Ud over værker af Stevns selv, vil udstillingen derfor også komme til at omfatte værker, udført af yngre kunstnere fra perioden. Det gælder værker, som enten var inspireret af Stevns’ eksempel eller som inspirerede ham. Niels Larsen Stevns. Udsigt fra slotspladsen. Mod Vence, 1923 Udstillingen omhandler dels det skred i retning af det ideelle, der skete i dansk figurmaleri i den første tredjedel af århundredet, og dels dén kreative dialog, Stevns førte med en gruppe af de unge malere; Svend Johansen, Karl Larsen, Vilhelm Lundstrøm og Axel Salto, også kaldet De Fire. Dialogen kulminerede i 1922-23, hvor Stevns malede side om side med sine unge kolleger i Cagnessur-Mer i Sydfrankrig. Udstillingen er tilrettelagt af kunsthistoriker, dr.phil. Mikael Wivel og vises efterfølgende på Bornholms Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen. 12. SEPTEMBER - 3. JANUAR 2016 UK15 – Unge kunstnere på Vendsyssel Kunstmuseum 2. SAL Som en hyldest til det spirende vækstlag og de dygtige, unge amatører i lokalområdet viser Vendsyssel Kunstmuseum udstillingen ´UK15`. Som optakt har museet arrangeret et open call i januar og februar 2015, hvor unge mellem 18 og 29 år med tilknytning til Hjørring Kommune vil have mulighed for at indsende deres værker. Alt efter de indsendte bidrag vil der være mulighed for at opleve malerier, tegninger, skulpturer, performance, video, lys, lyd, ord, møbler og design. Kom og oplev det færdige resultat, når vi åbner ´UK15` torsdag den 5. marts kl. 17.00. 5. MARTS - 12. APRIL SCANDINAVIAN SCULPTURAL CERAMICS FOYER Ler som materiale er utrolig formbart, og skulpturel keramik er i dag en af genrens mest yndede udtryksformer. På udstillingen er der mulighed for at opleve mangfoldigheden inden for såvel figurativ som abstrakt skulpturel keramik med værker af kunstnere fra både Danmark, Norge og Sverige. Udstillingen er arrangeret i forbindelse med konferencen ScanCeram og er kurateret af Gregory Hamilton Miller. Lars Calmar 10. APRIL - 25. MAJ MARIA WANDEL Parks & Hotel Rooms FOYER På udstillingen, ´Parks & Hotel Rooms`, vises en række snap shot-agtige malerier af billedkunstneren Maria Wandel (f.1977). Billederne møder os som punktnedslag af tanker fra et menneske, der sidder alene på et hotelværelse, skriver beskeder til sin elskede eller sidder på en bænk i en fremmed park, til kulden falder ind. Billederne er fyldt med længsel. De er tidløse, tænksomme og spørgende. Hvad laver kvinden alene i hotelværelset? Hvem er betragteren i parkerne? Hvor var jeg på vej hen, og hvad vil tilværelsen mig her? Maria Wandels billeder svinger mellem det grafisk tydeliggjorte og det mere anelsesfulde og poetiske. Hun er overvejende figurativ i sit formsprog. I sammenstillingen af de to motiver, hotelværelser og parker, reflekterer værkerne over stemninger som f.eks. ensomhed i storbyens rum. Maria Wandel er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2005. Hun bor og arbejder i København. Uden titel, 2014 og 2015 4. JUNI - 30. AUGUST KUNSTNERGRUPPEN ISOTOP FOYER (Isotoper er et begreb fra kemiens verden og betegner varianter af det samme grundstof. Det der adskiller de forskellige isotoper, er alene antallet af neutroner i atomkernen og dermed atomets vægt. Isotop betyder “på samme sted” hvilket henviser til, at isotoperne (grundstofvarianterne) har samme placering i det periodiske system.) ISOTOP er en kunstnergruppe i Nordjylland, der debuterede på Vendsyssel Kunstmuseum i 2013. Gruppen består af de to faste medlemmer Peter Max-Jakobsen (f.1973) og Ole Tersløse (f.1971), der hvert år inviterer et skiftende antal gæster. Altså varierer kunstnergruppen ISOTOPs sammensætning hvert år og får en ny vægt alt efter hvor mange og hvilke gæster, der inviteres, og alt efter hvilken position den enkelte deltager indtager i kunstlivet. Gruppen udstiller hvert andet år i Nordjylland. ISOTOP bliver derved “på samme sted” og får således sin faste plads i kunstverdenens periodiske system. De inviterede gæster i 2015 er: Aron Demetz Due. Mermoridermata Karin Andersen (It) (f.1966) Aron Demetz Due (It) (f.1972) Hartmut Stockter (Dk ) (f.1973) 10. OKTOBER - 6. DECEMBER SKANDINAVIENS STØRSTE JULEKRYBBE Hirtshals Havn I julen 2014-2015 kunne man for første gang opleve Kirsten Hørbys imponerende, flotte julekrybbe på Vendsyssel Kunstmuseum. Den blev et stort tilløbsstykke for både børn og voksne, ikke mindst for byens skoler og børnehaver. Det er derfor med stor glæde, at vi i julen 2015-2016 igen kan byde velkommen til krybben. Her kan man se eller gense det lille Jesusbarn, hans mor og far samt alle de øvrige 328 terrakottafigurer, der pryder det over 18 kvadratmeter store indendørs naturlandskab. AKTIVITETER FORÅR 2015 VINTERFERIE I WONDER WORLD Den 14. og 15. februar kl. 11.00-14.00 Ta´ med på opdagelsesrejse gennem ´Wonder Worlds` fantastiske og forunderlige landskab. Bagefter går vi i Wonder World-Laboratoriet, hvor vi vil lave vores egne fantasilandskaber med inspiration fra udstillingen. FRA ELEKTRIKER TIL MUSEUMSBOSS Onsdag den 4. marts kl. 19.00-21.00 Foredrag v/ Jens Erik Sørensen, mag.art., tidl. direktør for ARoS og nu CEO Faurschou Foundation. Hør fortællingen om den kunst, han har mødt på sin vej fra elektrikerlærling i Aalborg til at blive direktør på ARoS. Foredraget er arrangeret af FOF Vendsyssel og KViV. Entré 100 kr. (medlemsrabat 50 kr.). Billetter kan købes på www.fof-vendsyssel.dk eller 70 25 50 50. AKTIVITETER FORÅR 2015 DJ LOUNGE Tirsdag den 24. marts kl. 19.00 V/ Katrine Ring, DJ og komponist Hvad sker der, når man blander klassisk musik med bl.a. elektronisk? Ta´ vennerne med på museet og få svaret, når vi disker op med sprød musik af DJ Katrine Ring, lækre drikkevarer og ren hygge i vores DJ lounge. BLIK FOR LYD - KUNST MED LYD Fredag den 24. april kl.11.00 Foredrag v/ Ansa Lønstrup, lektor ved Aarhus Universitet Foredraget tager udgangspunkt i eksempler på den audiovisuelle kunst, som i dag ofte ses på kunstmuseerne. Hvordan påvirker værkerne publikum, der ikke blot skal bruge synssansen? Hvordan fungerer værkerne inden for museets fysiske rammer? Og hvad fortæller værkerne om lyd og lytning i vores kultur og i vores hverdagsliv? Foredraget er en del af Forskningens Døgn, hvor VKM deltager sammen med lang række kulturinstitutioner. Foredraget er gratis. FORÅRSKONCERT Tirsdag den 28. april kl. 19.00 Traditionen tro synges foråret ind af Arion, Pi’rne og Sysselkoret. Med sig har de korlederne Camilla Hyttel og Kjeld Silberbauer Andersen. Koncerten er arrangeret af Arion. KORKONCERT Torsdag den 4. juni kl. 19.00 Sysselkoret kigger forbi museet og giver smagsprøver på deres repertoire. Så der er lagt op til en både farverig og festlig koraften. Arrangør: Sysselkoret. MUSEUMSAFTEN Den 1. torsdag i måneden indtil kl. 20.00 Sammen med Vendsyssel Historiske Museum lancerer vi Museumsaftener. Programmet annonceres bl.a. via facebook og hjemmesiden. OMVISNINGER Søndage den 1. marts, 26. april og 10. maj kl. 14.00: På opdagelsesrejse i ‘Wonder World’ for hele familien v/ museumsinspektør Berith Elise Jensen Torsdag den 26. marts kl. 17.00: Fortællinger fra samlingen Poul Anker Bech v/ museumsdirektør Sine Kildeberg Lørdag den 13. juni kl. 14.00: Hanne Varming ’Fra Skitse til Skulptur’ v/ museumsdirektør Sine Kildeberg KUNST OG KULTUR I BYRUMMET - På opdagelse i Hjørring med Sine og Signe Lørdag den 30. maj kl. 14.00 Traditionen tro tager museumsinspektør Signe S. Hansen og museumsdirektør Sine Kildeberg fra henholdsvis Vendsyssel Historiske Museum og Vendsyssel Kunstmuseum på byvandring i Hjørring.Turen starter på VHM og afsluttes med kaffe på VKM. Varighed ca. 1 time. Turen foregår til fods. HJØRRING CLASSIC Lørdage den 23. maj, 20. juni og 1. august ca. kl. 11.00 Sammen med en række lokale aktører sætter vi fokus på P. Nørkjærs Plads, som henover sommeren vil danne ramme om Hjørring Classic - klassisk musik i smukke omgivelser. Arrangementerne er gratis efter betalt entré til museet eller med Årskort VKM, med mindre andet er angivet. VENDSYSSEL KUNSTMUSEUM P. Nørkjærs Plads 15 · 9800 Hjørring · Tlf. 98 92 41 33 · info@vkm.dk · www.vkm.dk Åbningstider: Tirsdag-søndag kl. 11.00-16.00. Den 1. torsdag i mdr. til kl. 20.00. Åbent mandage i uge 8 og uge 42, samt 2. påskedag og 2. pinsedag. Entré: Voksne: Grupper over 10 personer: Studerende: Børn og unge under 18 år: Årskort VKM: Årskort VKM: Årskort for én person: Årskort studerende: Årskort par (to personer): Årskort firma: 60 kr. 45 kr. 30 kr. Gratis Gratis Museumsbutik og bibliotek kan besøges uden at løse billet til museet. Gratis Wifi. Følg os på Facebook: www.facebook.com/VendsysselKunstmuseum 225 kr. 100 kr. 450 kr. 600 kr. Ved indmeldelse i Årskort VKM refunderes entrébilletten købt samme dag. For nærmere oplysninger henvises til tlf. 98 92 41 33 eller info@vkm.dk. Som medlem af Årskort VKM kan du nyde godt af en række fordele: • Fri adgang til Vendsyssel Kunstmuseums samlinger, samt alle museets særudstillinger • To fribilletter (gælder udvalgte, se: vkm.dk) • Rabat på udvalgte arrangementer • Rabat på alle museets egne udgivelser (20%) • Indbydelser til alle museets ferniseringer, ofte med mulighed for at træffe kunstneren/kunstnerne • Sidste nyt, samt museets nyhedsbrev, som man automatisk tilmeldes • Udstillingskalenderen sendt til døren én gang årligt • Én årlig gave fra museumsbutikken • Hverv en ny årskortindehaver og vælg frit én af museets egne udgivelser • Gavekort – den ideelle gave til kunstelskeren, alle Årskort kan tegnes som gavekort Med forbehold for ændringer. © Tekst: Vendsyssel Kunstmuseum / © Billeder: Gengivet med tilladelse fra kunstner/arvinger/fotografer / Layout: duusdesign
© Copyright 2024