Sidder evnen til at læse et særligt sted i hjernen?
Kristeligt Dagblad Onsdag 15. maj 2013 6 | Kultur Denne side er redigeret af Heidi Højgaard Sidder evnen til at læse et særligt sted i hjernen? Forskningen i mennesker, der kan skrive, men ikke læse, skal gøre os kloge på, hvordan hjernen egentlig fungerer. Og hvorfor vi egentlig kan læse. Forskerne er dog dybt splittede. Det skal en københavnsk konference nu lave om på Af Lars Henriksen henriksen@k.dk DU KAN IKKE LADE VÆRE MED AT LÆSE DETTE. Tænk lige over det: Selvom det kræver en kompliceret proces oppe i hjernen at få omdannet bogstaver til ord og til mening, så sker det nærmest automatisk for langt de fleste, og derfor har du for længst læst sætningen ovenfor – og den efterfølgende. Men for nogle er det ikke så ligetil. Bogstaverne bliver kun vanskeligt til ord. Og for nogle få er det endnu værre: For hos mennesker, der lider af såkaldt ”ren aleksi”, spiller hjernen dem et paradoksalt puds, så de sagtens kan skrive en sætning, men de kan ikke læse den. De har ingen andre sprolige problemer, de kan bare ikke læse. Noget i hjernen er gået i stykker, typisk som resultatet af en blodprop, en hjerneblødning eller en ulykke. Hvordan det kan gå til, og hvad det fortæller os om, hvordan hjernen fungerer, er omdrejningspunktet, når 30 internationalt anerkendte hjerneforskere fra i dag til på fredag mødes i København. Overskriften for mødet er ”Har hjernen et særligt læseområde?”. Og besvarelsen af det spørgsmål kommer ikke til at gå stille af, lover lektor Randi Starrfelt, der står bag initiativet. Hun er neuropsykolog ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og har selv forsket i ren aleksi gennem en årrække. Men hun er frustreret over, at selvom de nye hjerneskannere gør det muligt at forske stadig mere i den sælsomme lidelse og andre former for læsevanskeligheder, rykker forskningen sig ikke rigtig. For nylig genlæste hun en publikation fra 1998, som stillede syv centrale spørgsmål om aleksi, og det gik op for hende, at forskningen ikke var kommet ét skridt nærmere besvarelsen af dem. Faktisk er man ikke nået så forfærdelig langt siden 1892, hvor lidelsen første gang blev beskrevet af neurologen Jules Dejerine. Og det skyldes ikke mindst, at kræfterne i stedet bruges på at bekrige hinanden i de to lejre, der er opstået i forsøget på at forklare, hvad der egentlig sker, når nogen kan skrive uden at kunne læse, mener Randi Starrfelt. I den ene lejr siger man, at svaret på spørgsmålet er ja: Der findes faktisk et område i hjernen, der udelukkende bruges til at genkende ord. Den anden lejr siger, at området bruges til mere generelle visuelle egenskaber, som så bare er meget vigtige for at kunne læse. Og påpeger, at skulle området være så specialiseret, som den anden lejr vil have det til, vil det være det første eksempel på, at en kulturel opfindelse, altså det skrevne sprog, har sin helt egen dedikerede del af hjernen. Og hvorfor er denne akademiske uenighed så interessant? Det er den især af to grunde. For det første er svaret på, om der findes et særligt læseområde i hjernen, afgørende for, hvordan – og hvorvidt – man kan hjælpe folk med ren aleksi eller andre læsevanskeligheder. En vigtig forudsætning for genoptræning er jo at forstå, hvad problemet egentlig er. Findes området, kan man måske mere specifikt gøre noget ved problemet. Der er dog også den mulighed, påpeger Randi Starr- felt, at man nemmere helt opgiver at hjælpe dem, der har et ødelagt læseområde ud fra den betragtning, at ingen andre dele af hjernen kan kompensere. ”På den måde kan der være ret meget på spil i denne diskussion. Og det er blandt andet derfor, det er vigtigt at få skabt et forum, hvor verdens forskere mødes ansigt til ansigt, for det er min erfaring, at skyttegravene slet ikke er så dybe, når folk faktisk mødes og taler sammen,” siger hun. Når man alligevel ikke kan regne med, at det akademiske stormøde automatisk munder ud i fælles fodslag hen imod at løse gåden, er det, fordi den anden grund til den store interesse om emnet rækker ud over dem med læsevanskeligheder. Finder man svaret på, om læseområdet findes, finder man med stor sandsynlighed også en vigtig nøgle til en mere generel forståelse af, hvordan den menneskelige hjerne egentlig fungerer. For det rejser en række nye spørgsmål. Ikke mindst: Hvis et område i hjernen virkelig er dedikeret til en evne, som er opstået kulturelt, hvad har så skabt det? Evolutionen kan naturligvis ikke skabe et fysisk sted for læsning i hjernen på de få tusind år, mennesket har kunnet læse. Men skrifttyperne og alfabetet kan være skabt efter, hvad der passer bedst til det sted i hjernen, som giver os læseevnen, lyder en af de forklaringer, der nyder mest opbakning. Mange forslag til et bogstavsystem er således blevet forkastet gennem historien, inden den vestlige verden endte med det nuværende. Blandt andet et system uden WW Læsning kræver noget helt særligt. Man kan nemmere afkode eksempelvis et ansigt, fordi man ikke behøver at lægge mærke til de enkelte detaljer. Randi Starrfelt, neuropsykolog ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet i l lu st r at i o N : r a s m u s j u u l mellemrum mellem ordene – eller med kun en prik imellem. Måske forsvandt de, fordi hjernens læsecenter havde for svært ved at omdanne bogstaver til ord. Det samme argument bruger bogstavernes form, der også løbende har ændret sig. Og som i dag kan nedbrydes til ganske få former, der går igen i alle bogstaver. Altså en slags naturlig selektion for bogstaver. Inspiration til dit næste foredrag! Randi Starrfelt tror ikke selv på, at vores evne til at læse er så specifikt placeret. Men egentlig er svaret ikke nær så afgørende som processen hen imod at forstå, hvad der gør mennesket i stand til at læse. ”Vi er stadig meget langt fra at forstå den komplicerede proces, der gør, at vi kan læse. Mennesker med ren aleksi oplever typisk selv, at de udelukkende har problemer med at læse, selvom mine test viser, at de også har problemer med både tal, ansigter og billeder. Og det skyldes, at læsning kræver noget helt særligt. Man kan nemmere afkode eksempelvis et ansigt, fordi man ikke behøver at lægge mærke til de enkelte detaljer. I læsningen er der mange detaljer, der skal kædes sammen til at danne en helhed, som gør os i stand til at afkode hele ord og sætninger. Og den bedste måde at komme tættere på den proces på er at undersøge dem, der ikke er i stand til at skabe den,” forklarer hun. Med forskermødet håber den 37-årige norskfødte hjerneforsker på at kunne nå til en international enighed om, hvad der faktisk er det vigtigste at undersøge for at kom- me videre i forskningen af læsevanskeligheder. Og hvordan man bedst tester de hypoteser. Det er en ambitiøs – og noget usædvanlig – mission, men hun har en nyligt vundet eliteforskerpris i ryggen og satser benhårdt på et brugbart resultat: ”Jeg synes, der er så meget på spil, at alle må have interesse i at blive enige og komme videre. For vi har muligheden for at blive klogere på, hvordan vores visuelle processer i hjernen generelt fungerer. Og hvordan ikke bare læsning, men viden i det hele taget bliver organiseret. Altså hvordan vi afkoder alt det, vi ser og oplever og omsætter det til erfaring og følelser. Det er da vigtigt!”. Grundtvig tog med danskerne til USA – og blev der Skanderborg Museum åbner i dag udstillingen ”Grundtvig på prærien”, der fortæller historien om de danske udvandrere, der tog højskolesangen og fællesskabet med til deres nye land Af Dorte Washuus washuus@k.dk Foredragslisten.dk er Danmarks mest besøgte foredragsliste. Du finder mere end 1.000 spændende foredrag om emner inden for tro, etik og eksistens. michAeL Böss • Folkeskolens værdipolitik • Hvad er en canadier? • Rejser i det historiske Irland • Hvad kan australierne lære os? Lone herTz • Elsk din skæbne – ord om og af Karen Blixen • Fra frøken Nitouche til foredragsholder • Ungdom - Voksendom sTePhen egeDe gLAhn • Fra Jægerkorps og til prædikestol. • 11. september 2001 - før, under og efter • Hans Egede • Grønland og Danmark i 300 år erik møLLer PeDersen • Begyndelsen • Æblehistorier • Julemix • Eventyr med kant Jørgen cArLsen • Søren Kierkegaard og vor tid • PH - en moderne Grundtvig? • Digte, der virker • Forundringsparathed eLse husTeD kJær - PoesigAArDen • Under poesiens vinger • Hvad moder Indias sari kan gemme! • Tag med på besøg i nordiske digterstuer • Folk og Fjord PouL DAL • Udstødt efter 30 år som Jehovas Vidne • Fra Grundtvig til Jehova! AminAh Tønnsen • Bevidst muslim og pæredansk - en uspiselig cocktail? • Kønsroller i Koranen og i praksis Her ser du et lille uddrag af foredragsholdere. Klik ind på foredragslisten.dk og læs mere. foredragslisten.dk Stednavne som Askov i Minnesota, Ringsted i Iowa, Dannevang i Texas og Dagmar i Montana vidner om, at danske udvandrere til USA har sat sig spor i deres nye hjemland. Men de færreste ved, at der også den dag i dag findes et dansk kirkeblad og årlige højskoleaktiviteter i USA, der samler dansk-amerikanske grundtvigianere. Den historie fortælles nu på udstillingen ”Grundtvig på prærien – danske indvandrermiljøer i USA”, der i dag officielt åbnes på Skanderborg Museum af den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark Laurie Fulton, hvis morfor udvandrede fra Horsens-egnen til USA i begyndelsen af 1900-tallet. Det var især grundtvigsk sindede præster, højskolelærere og landmænd, der arbejdede på at etablere danske lokalsamfund i USA med kirker, skoler, højskoler, forsamlingshuse og andelsforetagender. Ikke mindst Frederik Lange Grundtvig, der var søn af N.F.S. Grundtvig, var en frontfigur i den proces. ”Det er en spændende historie, der er ukendt for de fleste, men som i høj grad er aktuel og brugbar i indvandrerdebatten her i Danmark,” siger historiker og museumsinspektør Henrik Bredmose Simonsen, der står bag udstillingen. Han besøgte allerede under sine historiestudier på Aarhus Universitet i 1980’erne danske udvandrere i USA, og efterfølgende skrev han speciale om de danske kirker i landet. I 1990 udgav han desuden bogen ”Kampen om danskheden”, og i 2009 igangsatte han et forskningsprojekt på Skanderborg Museum med titlen ”Integration, identitet og narrativitet blandt grundvigske danskamerikanere”. Udstillingen er en udløber af det projekt. ”Efterkommerne af de danske indvandrere i USA er i dag fuldt integrerede amerikanske borgere, men de lever stadig med traditionerne fra det grundtvigske højskolemiljø i Danmark. De har ingen problemer med at være i to kulturer på samme tid, og det beriger både dem selv og det amerikanske samfund. Det samme burde vi acceptere over for de indvandrere, der kommer til vores land,” siger Henrik Bredmose Simonsen. Udstillingen i Skanderborg er bygget op som 11 store trækasser, der skal illustrere det rejsegods, de danske udvandrere fra 1884 til 1917 typisk rejste med. Der er genstande som tøj og køkken- og landbrugsredskaber, men også masser af fotos og skriftligt materiale, der vidner om en gruppe danskere, der langt væk hjemmefra holdt fast i de grundtvigske kirkelige traditioner, højskolesangen og den folkelige idræt og dans. Med på udstillingen er også helt nye interview med efterkommere af de første udvandrere. WW De har ingen problemer med at være i to kulturer på samme tid, og det beriger både dem selv og det amerikanske samfund. Henrik Bredmose Simonsen, historiker og museumsinspektør I dag er det en gruppe af tredje- og fjerdegenerations dansk-amerikanere, der blandt andet holder liv i det månedlige kirkeblad Church and Society med fokus på Grundtvigs teologi, og som mødes til årlige højskoleaktiviteter og familielejre, blandt andet på Danebod Højskole i Tyler i Minnesota. ”Grundtvigs syn på, hvad kirke er, står i skarp modsætning til, hvordan de lutherske, meget bibeltro kirkesamfund i USA tænker, og det har forstærket og vedligeholdt fællesskabsfølelsen blandt danskerne,” mener Henrik Bredmose Simonsen. Birgitte Stoklund Larsen, der er leder af GrundtvigAkademiet på Vartov i København, finder det interessant, at den grundtvigske udvandrerhistorie nu afdækkes. ”Den danske udvandrerhistorie har hidtil ikke fyldt så meget, men den er spændende, netop fordi en stor del af traditionen stadig lever. Jeg tror, de dansk-amerikanske grundtvigianere har haft en høj grad af selvbevidsthed, og så spillede det nok også en rolle, at de netop kom fra en tradition for folkeligt engagement. Når idealet er et jævnt og muntert virksomt liv på jord, så må man jo arbejde på det, der hvor man nu er,” siger hun. Grundtvig på prærien 33Udstillingen vises på Museet på Adelgade, der er en del af Skanderborg Museum, i Skanderborg fra den 16. maj til den 15. september 2013. 33Der er tale om en vandreudstilling, som skal vises på Bornholms Museum, Furesø Museer/Immigrantmuseet, Vendsyssel Historiske Museum, Museum Lolland-Falster og Holbæk Museum i perioden frem til efteråret 2015. 33En amerikansk version af udstillingen åbner senere på The Danish Immigrant Museum i Iowa, og den vises efterfølgende på andre skandinavisk-amerikanske institutioner i USA.
© Copyright 2024